Kortlægning af e-læring i AMU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af e-læring i AMU"

Transkript

1 Kortlægning af e-læring i AMU Vallerødvænge Rungsted Kyst tlf.: fax

2

3 E-læring i AMU Redigeret af Søren Carøe og Sidsel Høgh

4 Kortlægning af e-læring i AMU Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Undervisningsministeriet 2008 Strategisk Netværk ApS Tlf.:

5 Forord Side 3 Forord Strategisk Netværk har i første halvdel af 2008 gennemført en kortlægning af anvendelsen af e- læring i AMU-uddannelserne. E-læring betyder i denne sammenhæng it-støttet undervisning og kan være anvendt i forbindelse med klasserumsundervisning, fjernundervisning eller en kombination af de to undervisningsformer, her benævnt blended learning. Undervisningsministeriets kontor for arbejdsmarkedsuddannelser har taget initiativ til kortlægningen, og resultatet sammenfattes i denne rapport. Kortlægningen har haft til formål at besvare følgende hovedspørgsmål: Hvordan og i hvilket omfang blev e-læring anvendt i AMU-uddannelserne i 2007? Hvilke perspektiver tegner der sig for brugen af e-læring fremover? Kortlægningen har derudover haft to mål: For det første at tilvejebringe et samlet overblik over anvendelsen af e-læring. Det videre sigte med denne status er at øge uddannelsesinstitutionernes viden om og understøtte dem i brugen af e- læring. For det andet at tilvejebringe et grundlag for at kunne overveje, om der er behov for fælles initiativer på området. Der er benyttet både kvalitative og kvantitative metoder i forbindelse med projektarbejdet, som har omfattet to separate undersøgelser: For det første er der gennemført en interviewundersøgelse, hvor ressourcepersoner med stor viden om eller erfaring med anvendelsen af e-læring i AMU har medvirket. For at finde frem til de mest vidende på området er samtlige efteruddannelsesudvalg kontaktet. Repræsentanter fra efteruddannelsesudvalgene har bidraget med at skabe overblik over, hvad der er i gang med hensyn til e-læring på deres respektive uddannelsesområder. De har endvidere været behjælpelige med at udpege personer med relevant viden om eller erfaring med e-læring. Der er gennemført interviews med 20 repræsentanter fra 15 uddannelsesinstitutioner om deres brug af e-læring. Alle fire erhvervsrettede skoletyper - AMU-centre, handelsskoler, SOSU-skoler og tekniske skoler - er dækket ind. Det drejer sig om følgende: AMU-Fyn, AMU SYD, AMU-Vest, CEU Herning, CV2 Kursuscenter, EDUCTOR, EUC Midt, Holstebro Tekniske Skole, IBC Kolding, Københavns Socialpædagogiske Seminarium, Københavns Tekniske Skole, TEC Teknisk Erhvervsskole Center, Vejle Handelsskole, VIA University College, Århus Social- og Sundhedsskole. Desuden er følgende otte uddannelsesinstitutioner kontaktet med henblik på at afdække, hvorvidt de anvender e-læring i undervisningen, eller om de har kendskab til, hvem der gør det:

6 Side 4 Kortlægning af e-læring i AMU Erhvervsakademiet Nordsjælland, EUC Sjælland, Holstebro Handelsskole, Køge Handelsskole, Roskilde Handelsskole, Skive Tekniske Skole, SOSU Fredericia-Horsens og Århus Købmandsskole. Det har ligeledes været et vigtigt kriterium i udvælgelsen af skolerne, at de har eller har haft erfaring med e-læring. Endvidere er der lagt vægt på at få hele landet repræsenteret i kortlægningen. Interviewforløbet har været struktureret på den måde, at der først er gennemført en runde med sonderende interviews. De har efterfølgende dannet grundlag for en række dyberegående interviews. For det andet er der gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse på baggrund af den viden, der fremkom via interviewundersøgelsen om anvendelsen af e-læring i AMU. Spørgeskemaundersøgelsen har henvendt sig til samtlige 114 erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, der er godkendte udbydere af AMU-uddannelser. 87 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 76,3. Kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder har givet henholdsvis dybde og bredde i undersøgelsen. Interviewene har givet de dybe personlige betragtninger, mens spørgeskemaundersøgelsen har tegnet det brede billede af brugen af e-læring på skolerne. Konklusionen er umiddelbart positiv, idet e-læring viser sig at medføre gode resultater i undervisningen og kan medvirke til at give flere kortuddannede mulighed for livslang læring. E-læring giver bedre læring for både fagligt stærke og svage deltagere på AMU-uddannelserne, og der er mange spændende projekter i gang på området. Der er imidlertid også nogle barrierer, idet anvendelsen af e-læring i undervisningen endnu ikke har den store volumen på AMU-området. På nogle områder bruges det meget, men på andre slet ikke. Selv om der er mange projekter i gang, lader det til, at det er svært at fastholde og udvikle indsatsen. Der ser derfor ud til at være et potentiale for en mindre, koordinerende enhed, som vil kunne sikre, at udviklingen fortsætter og folder sig ud i større skala. Rapporten er disponeret på følgende måde: Kapitel 1: E-læring i AMU - Status og perspektiver sammenfatter hovedkonklusioner, observationer og tendenser i undersøgelsen. Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU beskriver, hvordan e-læring i 2007 anvendes på skolerne. Kapitlet belyser, hvem der anvender e-læring, hvor stor udbredelsen er, og til hvilke formål det anvendes. Endvidere redegør kapitlet for de menneskelige ressourcer i form af både lærere og kursister og deres kompetencer, når det drejer sig om at undervise og lære ved hjælp af e-læring. Endelig beskriver kapitlet, hvilke uddannelser der anvender e-læring mest og på hvilke fagområder. Kapitel 3: De fremtidige muligheder for brug af e-læring i AMU analyserer mulighederne for at anvende e-læring i AMU fremover. Det angives, hvor e-læring gavner, og hvilke perspektiver der teg-

7 Forord Side 5 ner sig for en øget anvendelse. Dertil kommer en analyse af, hvordan udbud og efterspørgsel ser ud til at udvikle sig. Herudover indeholder rapporten to bilag med henholdsvis de spørgeguides, som interviewene tog udgangspunkt i, og en sammenfatning af resultatet af spørgeskemaundersøgelsen i sin helhed. I rapporten anvendes begreberne kursister og deltagere med samme betydning. Det samme gælder skoler og uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen er gennemført af projektchef Søren Carøe, analytiker Sidsel Høgh og researcher Nina Elisabeth Carøe. Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyser, konklusioner og forslag. Den 3. september 2008 Søren Carøe Projektchef

8

9 Indholdsfortegnelse Side 7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 7 Kapitel 1: E-læring i AMU - Status og perspektiver E-læring virker! E-læring er stadig relativt smalt E-læring gavner bredt - både stærke og svage kursister Barrierer - hvilke udfordringer er der for alt dette? Fremtiden - hvor stort er potentialet? Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU Udbredelsen af e-læring Organisering Lærerne Kursisterne En case om e-læring 29 Kapitel 3: De fremtidige muligheder for e-læring i AMU Efterspørgslen Økonomien Fremtidige anvendelsesmuligheder Fremtiden - kan flere kortuddannede blive efteruddannet?...37 Bilag

10

11 Kapitel 1: E-læring i AMU - Status og perspektiver Side 9 Kapitel 1: E-læring i AMU - Status og perspektiver Dette kapitel sammenfatter de konklusioner, der kan drages på baggrund af kortlægningen, og giver en pejling på de fremtidige perspektiver for anvendelsen af e-læring i AMU. Kapitlet opsummerer de vigtigste konklusioner og perspektiver i fem punkter, der udfoldes i det følgende. Tabel 1.1. indeholder en oversigt over igangværende og planlagte e-læringsprojekter og - aktiviteter, som det har været muligt at identificere i forbindelse med kortlægningen. Tabel 1.1. Oversigt over e-læringsprojekter og -aktiviteter på erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Skole EUU Aktiviteter AMU-Fyn TUR Blended learning-forløb for yderområde (Ærø). Blended learning-forløb på taxi-området. Alle kurser i TUR er i dag tilrettelagt som ikt-støttet undervisning. AMU SYD SUS Der anvendes ikt-støttet undervisning på skolen, når deltagernes it-forudsætninger tillader det. Der arbejdes på at kunne udbyde hygiejnecertifikatet som fjernundervisning. AMU-Vest TUR Forsøg gennemført for TUP-midler i Deltagerne læste selv teorien ved hjælp af TUR s programmer. CEU Herning TU It-rygsæk for skrive- og læsesvage. Internetbaseret undervisningsmateriale. CV2 Kursuscenter HAKL Der anvendes ikt-støttet undervisning på skolen, når deltagernes it-forudsætninger tillader det. Der arbejdes på, at skolen kan udbyde hygiejnecertifikatet som fjernundervisning. EDUCTOR HAKL SUS Blended learning: Har lavet kurser i brug af IT og sprogkurser i engelsk. E-læring: Har lavet introduktionsforløb for nye medarbejdere med fokus på værdier og samarbejde og virksomhedsspecifikke cases såsom vejledning i kundehåndtering og produkter. EUC Midt MI Pladebearbejdningskurserne kræver dyrt udstyr, som kan undværes på grund af elektroniske simuleringer. Åbent værksted, hvor én lærer kan undervise mange kursister i flere forskellige emner, fordi deltagerne sidder ved computere og kan arbejde selv. Holstebro Tekniske Skole Fortsættes KHRU Erfaringer med elektroniske whiteboards, som gør undervisningen interaktiv og fleksibel. Et projekt på vej for psykisk handicappede, hvor det undersøges, hvilke fordele der er ved at bruge elektroniske whiteboards i undervisningen af denne gruppe.

12 Side 10 Kortlægning af e-læring i AMU Skole EUU Aktiviteter Københavns Socialpædagogiske Seminarium VIA University College Århus Social- og Sundhedsskole EPOS Undervisningsforløb tilrettelagt som en kombination af fjernundervisning, praksisnær læring og klasseundervisning. BAI TUR It-skurvogn på arbejdspladsen samt it-skole, der sikrer, at kursusdeltagerne har de nødvendige it-kvalifikationer. Blended learning på de bløde områder og på teknikerområdet. På TUR-området har chaufførerne mulighed for at få tilsendt undervisningsmateriale til deres mobiltelefon. EPOS Blended learning baseret på webbaserede undervisningsprogrammer til kursus i håndtering af sorg/krise og kursus i alkoholbehandling. Har kørt blended learning-forløb i yderområde (Samsø). Kursus i genoptræning af hjerneskadede er tilrettelagt som et videobaseret undervisningsforløb. Projekt, der starter i slutningen af 2008 og fortsætter i 2009: Udvikling af netbaseret undervisningsmateriale til kursister med svage forudsætninger. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af interviews med repræsentanter fra skolerne E-læring virker! Kortlægningen har vist, at e-læring virker. Der er bred enighed blandt respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen om, at e-læring medvirker til at forbedre deltagernes læring - et udsagn næsten ni ud af ti respondenter erklærer sig enige i. Der er altså en gavnlig effekt ved at anvende e- læring i undervisningen. Spørgsmålet er så, om kurser med e-læring rent faktisk kan bidrage til, at flere kortuddannede personer bliver efteruddannet. Svaret er også her et ja: 54 pct. af respondenterne mener, at det vil være tilfældet i nogen grad. 16 pct. svarer, at e-læring i høj grad vil kunne bidrage til at øge efteruddannelsesfrekvensen blandt AMU-udviklingsmålgruppen. 30 pct. giver udtryk for, at e-læring kun vil have denne effekt i ringe grad eller - for en meget lille dels vedkommende - slet ikke. Det ser altså ud til, at der er et potentiale for at nå en målgruppe, som ellers ikke ville gå i gang med at efteruddanne sig. Det drejer sig især om personer, der har vanskeligt ved at læse eller skrive, men også andre vil kunne benytte e-læring som en støtte i forbindelse med kurserne.

13 Kapitel 1: E-læring i AMU - Status og perspektiver Side 11 Samtidig mener 7 ud af 10 respondenter, at e-læring kan medvirke til, at flere kortuddannede mennesker får mulighed for livslang læring. Det begrundes med de tidligere nævnte forhold som forbedret læring og brugen af e-læring som støtte i et uddannelsesforløb. Selv om blended learning og fjernundervisning ikke er så udbredt endnu, har flere skoler gode erfaringer med at afvikle forløb med disse undervisningsformer for personer fra udkantsområder. De kan ellers have svært ved at skulle transportere sig selv over store afstande for at deltage i undervisningen. Det store tidsforbrug kan også gøre det svært for dem, der har muligheden. Ved forløb med blended learning eller ren fjernundervisning kan transportproblemet minimeres, fordi deltagerne kan tage kurserne i deres fritid eller i hvert fald kraftigt mindske den arbejdstid, der bruges på efteruddannelse. Den mulighed kan også være god for personer i brancher med stor mangel på arbejdskraft, hvor arbejdsgiverne nødigt vil give afkald på deres medarbejdere, så de kan få tid til at efteruddanne sig. Får de mulighed for at afkorte eller helt fjerne fraværet på arbejdspladsen, kan det gøre det langt lettere at få denne gruppe i gang med efteruddannelse. En anden faktor af betydning for kortuddannedes motivation for at efteruddanne sig findes hos AMU-udviklingsmålgruppen selv. Mange kortuddannede er sjældent vant til at gå i skole og har ofte dårlige erfaringer med skolesystemet. Hvis e-læring kan hjælpe dem til at gennemføre et kursus eller en uddannelse, kan det være så stor en succesoplevelse for dem, at de derefter bliver mere positivt indstillet med hensyn til at efteruddanne sig. En sådan succesoplevelse kan altså både give dem et mere positivt syn på uddannelse samt troen på, at de kan gennemføre den. Det kan medføre, at flere kortuddannede ønsker at efteruddanne sig, og at de rent faktisk også gør det E-læring er stadig relativt smalt Både interview- og spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er gang i mange projekter på e- læringsområdet. Undersøgelserne har tillige afdækket, at der stadig i en vis grad er tale om spredt fægtning. Der bliver taget initiativer med brug af e-læring ganske mange steder, men volumen er endnu begrænset. Nogle efteruddannelsesudvalg er meget aktive, når det drejer sig om e-læring, mens andre slet ikke anvender det. På skolerne er det ligeledes primært en lille gruppe ildsjæle, som holder udviklingen i gang, selv om e-læring efterhånden er relativt udbredt. Derfor er det karakteristisk, at e-læring i undervisningen foregår på projektbasis, men at projekterne sjældent sættes i drift. Det sker hyppigt, at e-læringsindsatsen dør med den engagerede lærer, hvis vedkommende får job et andet sted. Nogle skoler prioriterer måske e-læring som strategisk indsatsområde, men det er et fåtal. Det er imidlertid tydeligt, at der er gang i en mængde aktiviteter på området. En række interviewpersoner kunne således fortælle om igangværende eller tidligere projekter på deres skoler - ofte med gode erfaringer. Det er altså ikke dårlige resultater eller mangel på projekter, der er skyld i den manglende udbredelse af e-læring. Omvendt er det svært at pege på en entydig årsag til situationen. Til gengæld er

14 Side 12 Kortlægning af e-læring i AMU der en række forskellige grunde, som tilsammen kan give en pejling på, hvorfor e-læring ikke er mere udbredt, end det er tilfældet i dag. Spørgeskemaundersøgelsen har givet et generelt billede af, hvordan det ser ud med udbredelsen af e-læring. Ud af de 87 skoler, som har besvaret spørgeskemaet, anvendte knap 72 pct. e-læring i undervisningen. Selv hvis der ses bort fra de skoler, som ikke har udfyldt og returneret spørgeskemaet, anvender 55 pct. af samtlige skoler en eller flere former for e-læring i undervisningen. Det er desuden en vigtig observation, at anvendelsen af e-læring varierer meget på store skoler. De vil ofte have nogle afdelinger, som bruger e-læring, mens andre slet ikke bruger det. Derfor siger ovennævnte tal primært noget om udbredelsen på skoler, men ikke noget om dybden i anvendelsen. Flere af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen gør netop opmærksom på, at det forholder sig således, og meldingen fra nogle efteruddannelsesudvalg er da også, at de slet ikke bruger e- læring på deres efteruddannelsesområder. Selv om relativt mange skoler benytter sig af e-læring, er der altså stadig meget at gøre, før e- læring bliver anvendt som et led i den daglige undervisning på alle skoler og uddannelser. Undersøgelserne viser desuden, at udbredelsen af de forskellige måder at anvende e-læring på varierer meget. Klasserumsundervisning dominerer, mens blended learning og især fjernundervisning foregår i et væsentlig mindre omfang. Begge undersøgelser tyder på, at der er både økonomiske og praktiske årsager til denne vægtning: Økonomiske, fordi undervisning som blended learning og fjernundervisning forudsætter flere midler til at investere i udstyr og betale mandetimer i forbindelse med udviklingsarbejdet. Praktiske, fordi blended learning og fjernundervisning ikke ligger tæt op af den traditionelle undervisningsform som klasserumsundervisning, men kræver udvikling af helt nye måder at indrette og afvikle undervisningen på. Forløbene vil ofte skulle indrettes til hver enkelt situation, men som minimum skal skolerne udvikle en række standardforløb. En generel anke fra skolernes side er netop omkostningerne i forbindelse med udvikling af forløb og indkøb af udstyr, og det gælder ikke udelukkende blended learning og fjernundervisning, selv om de er tungere. Forklaringen er blandt andet, at undervisningen ofte skal tænkes på en ny måde, når e-læring inddrages, hvilket kræver mandetimer til at udvikle forløb. Der er desuden knyttet en række ekstra udgifter til undervisning med e-læring, herunder indkøb af computere, programlicenser m.v. Til gengæld kan det hjælpe, at skolerne har en positiv holdning til at bruge e-læring i undervisningen. Der er bred enighed både blandt interviewpersonerne og respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen om, at e-læring forbedrer resultatet af undervisningen og giver nye muligheder for AMU. Gode erfaringer med at anvende e-læring i undervisningen kan vise sig at være den bedste ambassadør for den videre udbredelse af e-læring. Det kan medvirke til at gøre e-læring efterspurgt og dermed mere anvendt.

15 Kapitel 1: E-læring i AMU - Status og perspektiver Side E-læring gavner bredt - både stærke og svage kursister I interviewundersøgelsen pegede interviewpersonerne på, at såvel fagligt stærke som svage kursister har gavn af e-læring. Meldingen var imidlertid relativt uklar, fordi nogle mente, at e-læring primært hjælper svage deltagere, som kan få læst stoffet op, få det gentaget m.v. Omvendt mente andre, at e-læring primært er til gavn for de stærke, som ofte er bedre til at bruge programmerne og tage ansvar for egen læring. Derfor indeholdt den webbaserede spørgeskemaundersøgelse spørgsmål, der var specifikt rettet mod at belyse dette emne. Svarene viste, at e-læring vitterligt er til fordel for både stærke og svage deltagere, men at respondenterne ser noget mere positivt på de stærke kursisters muligheder. Svarene viser mest af alt, at anvendelsen af e-læring spænder meget bredt. De stærke deltagere kan i højere grad selv bruge programmerne, finde viden på egen hånd og tage ansvar for egen læring. De svage deltagere har måske lidt sværere ved at bruge programmerne, går lettere i stå og har generelt brug for mere støtte undervejs. Til gengæld kan de have rigtig god brug af muligheden for at få gentaget stoffet eller få det læst op, hvis de er læse-/stavesvage. En del af undervisningen kan desuden tilrettelægges, så de stærke deltagere får mere komplicerede eller omfattende opgaver, mens de svage fokuserer på kernestoffet. Ved at differentiere undervisningen kan begge grupper af deltagere få udbytte. Dertil kommer, at læreren i nogle tilfælde kan lade de stærke deltagere arbejde selvstændigt med stoffet, mens de svage får mere koncentreret støtte. E-læring kan altså gavne deltagernes læring på flere måder, og det vil derfor være lærerens beslutning fra gang til gang, hvordan det skal bruges. Det sammenfattende budskab er, at deltagere med meget forskellige faglige og andre forudsætninger kan have fordel ved at anvende e-læring i et undervisningsforløb. Tabel 1.2. på næste side giver et samlet indtryk af, hvordan respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer en række udsagn om e-læring. Som det fremgår af svarfordelingen, har respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen - uddannelseschefer m.fl. - en overvejende positiv opfattelse af fordelene ved at anvende e-læring i undervisningen Barrierer - hvilke udfordringer er der for alt dette? Kortlægningen er gennemført med et positivt fokus, fordi de fremtidige perspektiver for at øge anvendelsen af e-læring i AMU også er belyst. I den forbindelse har det været relevant at se på udfordringerne for denne ambition. Begge undersøgelser peger nemlig på en række årsager til, at e-læring ikke er mere udbredt, og hvorfor det ikke benyttes mere på de skoler, som allerede gør brug af denne undervisningsform.

16 Side 14 Kortlægning af e-læring i AMU Tabel 1.2. Sådan vurderer respondenterne fordelene ved e-læring i AMU (Pct.) Overvejende enig Overvejende uenig Hverken enig/ eller uenig E-læring giver bedre muligheder for undervisningsdifferentiering end traditionel undervisning E-læring bidrager til at forbedre kursisternes læring E-læring er en fordel for skolevante kursister E-læring giver mulighed for at køre mindre, blandede hold på grund af muligheden for øget undervisningsdifferentiering E-læring er en fordel for læse-/stavesvage kursister E-læring giver mulighed for at øge holdstørrelsen Note: Spørgeskemaets svarfelter helt enig, delvis enig, delvis uenig og helt uenig sammenfattes i tabellen i to kategorier overvejende enig og overvejende uenig. Tallene er afrundede. Kilde: Strategisk Netværk. Et flertal blandt de skoler, som ikke anvender e-læring, oplyser, at den primære årsag er manglende efterspørgsel. De har derudover et mere negativt syn på, hvorvidt e-læring gavner undervisningen. De giver således udtryk for, at e-læring ikke forbedrer undervisningen. En tredje årsag, der har fået mange markeringer, er økonomien. Mange skoler anvender ikke e-læring, fordi de finder det for ressourcekrævende. De skoler, som anvender e-læring, har naturligvis en mere positiv opfattelse. De har allerede tiltro til, at e-læring kan forbedre undervisningen og dens effekt, så de lægger vægt på andre forhold. De mener, at den største barriere er deltagernes it-kompetencer, som lægger et loft over, hvor meget det er muligt at anvende e-læring i undervisningen. De er imidlertid enige med de skoler, der ikke bruger e-læring, i, at det er for ressourcekrævende, og at efterspørgslen er utilstrækkelig. Til trods for at der er en forskel på de barrierer, som de to grupper af skoler nævner, er der tale om et vist overlap. Det viser sig således, at økonomien generelt er et problem for skolerne. Undervisningen som sådan er ikke dyrere, for på det punkt er det skolernes vurdering, at der ikke er forskel mellem traditionel undervisning og undervisning, som inddrager e-læring. Til gengæld nævner skolerne, at det er meget dyrt at udvikle nye forløb, og at der også skal bruges mange penge på udstyr og softwarelicens til programmerne. Det er tilsyneladende her, at e-læring adskiller sig fra traditionel undervisning, hvor der blot skal indkøbes fagbøger. Hvad efterspørgslen angår, kan de tidligere nævnte gode resultater medvirke til at øge den. Spørgeskemaundersøgelsen viste desuden, at skolerne ikke gør meget ud af at markedsføre sig på, at de også tilbyder undervisning ved hjælp af e-læring. Det kan hænge sammen med, at e-læring

17 Kapitel 1: E-læring i AMU - Status og perspektiver Side 15 først og fremmest finder sted i forbindelse med klasserumsundervisning, hvilket mange slet ikke opfatter som forbundet med e-læring. Flere af interviewpersonerne mente først, at de ikke benyttede e-læring, men ved nærmere omtanke viste det sig, at de havde lang erfaring med at bruge digitalt undervisningsmateriale i undervisningen. Det vil sige, at e-læring i den grad er gledet ind i det daglige arbejde, at det ikke længere opfattes som andet end en del af undervisningen som sådan. Derfor vil skolerne heller ikke indtænke e-læring i markedsføringen, hvis det opfattes som en naturlig del af undervisningen og ikke et særligt tilbud. Hvis de mener, at det kun er de færre forløb med blended learning og fjernundervisning, der er egnet til at blive markedsført som selvstændige tilbud, kan det forklare, hvorfor skolerne ikke markedsfører e-læring generelt, og hvorfor de mener, at der ikke er nogen særlig efterspørgsel. Det kan samtidig forklare den lave efterspørgsel, hvis virksomhederne ikke er klare over, at de har mulighed for at benytte AMU-uddannelser med e-læring. Den lave efterspørgsel kan på den anden side også være et udtryk for et aktivt fravalg af e-læring i forbindelse med efteruddannelse. I så fald vil det være de gode resultater, der skal give e-læring et godt rygte og dermed fremme efterspørgslen Fremtiden - hvor stort er potentialet? Der er ikke tvivl om, at der er et interessant potentiale for at give e-læring en mere fremtrædende plads i AMU-undervisningen. Et flertal af skolerne mener tillige, at en pædagogisk rigtig anvendelse af e-læring vil motivere flere kortuddannede til at efteruddanne sig. Indtil videre bruges det bare for lidt, og initiativer strander ofte, når projekterne stopper. Der er mange beretninger om vellykkede forløb og stor tillid til effekten af e-læring blandt de skoler, som bruger det i undervisningen. Det åbner mulighed for at øge efteruddannelsesfrekvensen blandt kortuddannede, men det vil forudsætte en målrettet og vedvarende indsats. For at øge stabiliteten i udbuddet og væksten af e-læring i AMU kunne det overvejes at etablere en mindre, koordinerende enhed - eventuelt i tilknytning til et videncenter - i en periode. En sådan enhed kunne få til opgave at sikre, at erfaringerne fra skolernes e-læringsprojekter blev samlet, systematiseret og formidlet, hvilket vil kunne fremme udbredelsen af e-læring og samtidig forebygge, at skolerne iværksætter projekter på områder, hvor der allerede findes erfaringer. En sådan specialenhed vil tillige være en fordel i forbindelse med bevilling af midler til nye projekter, fordi det hurtigt kan afgøres, om lignende projekter allerede er gennemført. Endvidere vil en specialenhed kunne opbygge værdifuld viden og kompetence, der kan nyttiggøres til at fremme anvendelsen af e-læring i AMU. På den måde kan viden og erfaringer opsamles til fælles bedste, frem for at hver enkelt skole skal gøre sig sine egne erfaringer. En fælles projektbank vil desuden være et værdifuldt redskab i udviklingen. Hvis én skole har positive erfaringer med digitale whiteboards, PDA'er, bestemte pædagogiske tilgange e.l., vil det være godt, hvis det kan bidrage til at udbygge skolernes samlede viden om e-læring.

18

19 Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU Side 17 Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU Interview- og spørgeskemaundersøgelserne har gjort det muligt at belyse, i hvilken grad skolerne anvender e-læring i undervisningen, og på hvilken måde e-læring indgår. Dette kapitel sammenfatter resultatet af undersøgelserne og giver til sidst et eksempel på, hvordan e-læring kan bruges i undervisningen via en case. Først gives dog et overblik over en række generelle fakta om spørgeskemaundersøgelsen og respondenterne for at tegne et billede af, hvad der ligger bag svarfordelingerne. Som nævnt har 87 skoler - 76 pct. - besvaret spørgeskemaet. Svarene viser, at skolerne har valgt at lade de ledende medarbejdere på uddannelsesområdet udfylde skemaet. Den største gruppe er således uddannelseschefer, som udgør 20 pct. af respondenterne, mens kursuschefer er den næststørste gruppe med en andel på 17 pct. En relativt stor gruppe på 17 pct. har markeret i svarrubrikken Andet vedrørende stillingsbetegnelsen. De uddybende besvarelser dækker imidlertid over titler som inspektør, områdedirektør og uddannelsesleder og viser dermed samme tendens: Det er medarbejdere i ledende stillinger, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Da mange af skolerne har flere afdelinger, er det ikke sikkert, at alle beskæftiger sig med e-læring i samme grad. Derfor har det været et vigtigt parameter, at spørgeskemaet er udfyldt af nøglepersoner med generel viden om anvendelsen af e-læring. Det er lykkedes, og spørgeskemaundersøgelsen giver derfor det tilsigtede brede overblik over anvendelsen af e-læring hos de godkendte udbydere af AMU-uddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen giver dermed en pejling på det generelle billede vedrørende anvendelsen af e-læring. Mere detaljeret viden vil kræve en meget omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor de enkelte afdelinger på skolerne fik hver deres spørgeskema. Det er ligeledes lykkedes at få en bred repræsentation af skoler med både få og mange deltagere i AMU-uddannelserne. Besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen fordeler sig således bredt på såvel store som små skoler. Selv om flertallet af skolerne har under AMU-kursister årligt, er der en del svar fra større skoler med over deltagere om året Udbredelsen af e-læring Det viste sig hurtigt i den indledende interviewundersøgelse, at mange interviewpersoner slet ikke forbinder e-læring med klasserumsundervisning. De forbinder først og fremmest ordet e-læring med distanceundervisning. Tilstedeværelsesundervisning med digitalt undervisningsmateriale opfattede mange interviewpersoner ikke som e-læring, selv om de anerkender brugen af begrebet, når de præsenteres for Undervisningsministeriets definition. Det tyder på, at e-læring er så integreret i undervisningen, at det ikke længere anses for at være et særligt tiltag, men mere som en del af den helt almindelige måde at undervise på. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen anvender langt de fleste skoler e-læring i undervisningen. Det drejer sig om 72 pct. af skolerne, hvorimod 28 pct. svarer, at e-læring ikke indgår i undervisningen. Det varierer til gengæld meget fra skole til skole, hvor længe e-læring har været en del af under-

20 Side 18 Kortlægning af e-læring i AMU visningen. Den største gruppe på 23 pct. af respondenterne svarer, at de har brugt e-læring i 3-4 år, mens den næststørste gruppe på 17 pct. har anvendt det i mere end ti år. Se figur 2.1. Figur 2.1: Hvor længe har skolen anvendt e-læring i AMU? 8% 23% 11% 11% 2% 17% 28% 1-2 år 3-4 år 5-6 år 7-8 år 9-10 år Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Mere end 10 år Skolen anvender ikke e-læring i AMUundervisningen Meget få, nemlig otte pct. af skolerne, er begyndt at anvende e-læring i undervisningen i løbet af de sidste 1-2 år. De fleste skoler har derfor brugt e-læring i tre år eller mere. Der er altså tilsyneladende ikke nogen fast lineær udvikling i udbredelsen af e-læring i AMU-uddannelserne, hvor nye skoler hele tiden kommer til. På trods af at mange skoler anvender e-læring i undervisningen, er volumen stadig begrænset. Udmeldingerne i interviewundersøgelsen vidner om, at det ofte er enkelte ildsjæle på skolerne, der driver udviklingen, og at man på nogle uddannelsesområder slet ikke bruger e-læring. Spørgeskemaundersøgelsen peger på det samme. Det er nemlig kun på 13 pct. af skolerne, at e-læring indgår i mere end halvdelen af undervisningen. Se figur 2.2. Figur 2.2: I hvor stor en del af undervisningen indgår e-læring? 51% 12% 9% 7% 8% 3% 3% 3% 1% 3% 0-10 pct pct pct pct pct pct pct pct pct pct. Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen.

21 Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU Side 19 Følger man op ved at spørge de skoler, der ikke anvender e-læring, eller som kun gør det i begrænset omfang, hvad grunden er, kommer der forskellige svar fra de to grupper. Det har været muligt at markere flere svarmuligheder, og derfor kan der være overlap mellem svarene. Den største gruppe skoler er de, der enten slet ikke bruger e-læring, eller hvor det udgør 10 pct. eller derunder. Det drejer sig om henholdsvis 28 pct. og 23 pct. af skolerne. Mellemgruppen, hvor e-læring udgør pct., omfatter 36 pct. af skolerne. Der er derfor et potentiale for at øge e- lærings markedsandel, eftersom den største gruppe skoler stadig har lavest aktivitet på området. De skoler, som slet ikke anvender e-læring, angiver i 58 pct. af svarene manglende efterspørgsel som begrundelse. Dernæst er forklaringen, at e-læring ikke forbedrer undervisningen (25 pct.), eller at det er for ressourcekrævende (17 pct.). De skoler, som endnu ikke anvender e-læring, gør det altså ud fra en dobbelt betragtning: Kunderne efterspørger ikke e-læring. Derfor er der ingen udefrakommende motivation til at give sig i kast med e-læring. Samtidig er der ikke et indre pres på disse skoler. De har et negativt syn på mulighederne for at forbedre undervisningen ved hjælp af e-læring. Dertil kommer, at de mener, at det er for ressourcekrævende at introducere og anvende e-læring i undervisningen. Blandt de skoler, som allerede anvender e-læring, fordeler svarene sig imidlertid noget anderledes, når det drejer sig om at vægte barriererne for øget anvendelse af e-læring: Kursisternes it-kompetencer er for dårlige (35 pct.) Det er for ressourcekrævende (25 pct.) Der er ikke efterspørgsel på kurser, som anvender e-læring (22 pct.) Lærerne er skeptiske (14 pct.) Lærernes pædagogiske kompetencer er utilstrækkelige (14 pct.) Det forbedrer ikke undervisningen (14 pct.) Skolen mangler vejledning (5 pct.) Dertil kommer en andel på 32 pct. i svarrubrikken Andet. Det er således kursisternes begrænsede it-kompetencer og kravene til ressourceindsatsen snarere end efterspørgslen, der er de mest tungtvejende barrierer mod øget anvendelse af e-læring i undervisningen. Gruppen af skoler, der benytter e-læring, peger altså ikke som den anden gruppe på én fremherskende årsag i form af en opfattet manglende efterspørgsel. De henviser derimod til flere forskellige forhold, der har betydning for, om de vil udvide brugen af e-læring.

22 Side 20 Kortlægning af e-læring i AMU Både de kvalitative kommentarer i spørgeskemaundersøgelsen og udtalelserne i forbindelse med interviewundersøgelsen siger noget om, hvad der ligger bag opfattelsen af, at e-læring er ressourcekrævende. Først og fremmest tænkes der på omkostningerne i forbindelse med udvikling af undervisningsforløb. Skolerne finder det meget omkostningstungt at udvikle nye forløb. For dem er det en udgift, som slet ikke står mål med det taxameter, der er afsat til at afvikle uddannelserne. En interviewperson fortæller således, at hans skole udelukkende udvikler nye tiltag, fordi det opfattes som en investering i fremtiden, men at det samtidig er meget dyrt. Der er især fokus på de mange timer, der går til udviklingsarbejdet. Andre nævner desuden udgifterne til indkøb af dels nye computere, dels licenser til programmerne samt endelig andet udstyr. Det er altså kendetegnende for udbuddet af uddannelser med e-læring, at efterspørgslen tilsyneladende er et vigtigt parameter for, om skolen anvender e-læring eller ej. Det er det, som de fleste skoler, der ikke anvender e-læring, angiver som den primære barriere. Efterspørgslen er derimod ikke et problem i samme omfang, når skolerne først er begyndt at bruge e-læring i undervisningen. En forsigtig tolkning af denne svarfordeling indebærer, at virksomhederne er glade for brugen af e- læring, siden efterspørgslen ikke er nær så problematisk for de skoler, der anvender e-læring i undervisningen. Ser man på de skoler, der anvender e-læring i undervisningen, er det tydeligt, at det sker relativt bredt. Hele 86 pct. af skolerne bruger e-læring i forbindelse med klasserumsundervisning. 62 pct. benytter blended learning, hvor tilstedeværelsesundervisning kombineres med fjernundervisning. Ren fjernundervisning er til gengæld mindre anvendt, idet kun 24 pct. af skolerne bruger denne undervisningsform. Skolerne satser altså ikke kun på en enkelt af de tre undervisningsformer, selv om klasserumsundervisning dominerer. Nogle af de uddybende besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen giver et fingerpeg om, hvorfor klasserumsundervisning er den dominerende form. Mange af de svar, der kredser om ressourcer, peger nemlig på, at det er dyrt at udvikle e-læringsforløb. Her er digitalt undervisningsmateriale den enkleste løsning, da undervisningsformen ofte minder meget om traditionel undervisning. Forløb med blended learning eller fjernundervisning kræver ofte mere, både logistisk og teknisk, hvilket kan være forklaringen på klasserumsundervisningens dominans. Her skal læreren sætte sig ind i det nye redskab, men kan så anvende det med det samme. Til gengæld er det blended learning, der får de klart bedste ord med på vejen i interviewundersøgelsen, hvor mange af interviewpersonerne har erfaring med gode forløb. Det er meget forskelligt, hvor e-læring anvendes, og forskellen gør sig gældende i forhold til såvel efteruddannelsesudvalgene som typen af kurser. Set i forhold til uddannelsesområde har HAKL og TUR størst aktivitet. Dernæst følger EPOS, IF, MI og KHRU i en gruppe for sig. BAI, SUS, ETIE, MJU og TU har mindst aktivitet. Der er ligeledes forskel på brugen af e-læring i forhold til kursustyperne. Der er således langt mere aktivitet med e-læring i forbindelse med uddannelser med et teoretisk eller praktisk-fagligt sigte end på uddannelser med et alment eller holdningsbearbejdende indhold.

23 Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU Side 21 Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen blev således bedt om at vægte aktiviteten med e- læring på kurser med overvejende teoretisk indhold, praktisk-fagligt indhold, alment indhold og holdningsbearbejdende indhold. Svarfordelingen fremgår af tabel 2.1. Tabellen viser, hvor mange af respondenterne der har rangeret de enkelte områder øverst, næstøverst og så fremdeles efter volumen. Tabel 2.1. Sådan fordeler e-læringsaktiviteten sig på kurser med overvejende Teoretisk indhold 48 % 35 % 10 % 6 % Praktisk-fagligt indhold 44 % 39 % 6 % 18 % Alment indhold 3 % 20 % 51 % 18 % Holdningsbearbejdende indhold 5 % 6 % 33 % 58 % Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Fordelingen af aktivitetsniveauet falder meget godt i tråd med tilbagemeldingerne fra interviewene. Her blev der peget på, at især teoretisk prægede kurser er velegnede i forbindelse med e-læring. En enkelt interviewperson var i særlig grad positiv, da han udtalte følgende om muligheden for at bruge e-læring i forskellige kursustyper: Det er i hvert fald godt inden for transportuddannelserne, men man kan også bruge det inden for rengøring og hygiejne, hvor der er en masse teori, som man sagtens kan lære hjemme og afprøve på skolen. Svejsekurser kan jeg også forestille mig afviklet med e-læring. Alle kurser, hvor der er meget teori! Det vil kunne afkorte forløbet med 1-2 skoledage alt efter kursets længde. Andre interviewpersoner har desuden peget på, hvordan praktisk-faglige elementer som korrekte arbejdsstillinger, forsvarlig anvendelse af rengøringsmidler m.v. kan formidles via elektronisk undervisningsmateriale. Uddannelser med e-læring har forskellig varighed, men som hovedregel er de korte. 66 pct. af respondenterne angiver således, at et typisk e-læringskursus varer op til fem dage. En andel på 9 pct. svarer, at de varer 6-10 dage, og en forholdsvis stor gruppe respondenter på 19 pct. har sat kryds i svarrubrikken med dage. Denne svarfordeling er interessant sammenholdt med følgende observation fra interviewundersøgelsen: Flere af interviewpersonerne peger nemlig på, at det kan være svært at få kursister, der har begrænsede it-kompetencer, med på de korte kurser. Hvis et kursus kun varer 2-3 dage, kan det være vanskeligt både at nå at gøre kursisterne fortrolige med it og få dem igennem kursets pensum. Det kan forklare, hvorfor kursisternes manglende it-kompetencer er den største barriere for en øget anvendelse af e-læring i AMU-undervisningen, selv om e-læring også betragtes af mange som positivt for de svagere deltagere.

24 Side 22 Kortlægning af e-læring i AMU Spørgeskemaundersøgelsen kan endvidere fortælle noget om, hvilket udstyr der anvendes i forbindelse med e-læring i undervisningen. Naturligt nok bruger næsten alle skoler computere, men der er mange andre tiltag på banen. 60 pct. bruger således digitalt undervisningsmateriale, 22 pct. benytter interaktive whiteboards, og 13 pct. inddrager PDA'er i undervisningen. Mobiltelefoner, webcams, og GPS nævnes også. Der er altså en mangfoldighed af redskaber i brug, selv om computere og digitalt undervisningsmateriale dominerer. Hvor interaktive whiteboards bruges som supplement i klasserumsundervisningen, benyttes PDA'er og mobiltelefoner især i forbindelse med fjernundervisning. Det foregår oftest ved at sende materiale til deltagerne, som de kan gennemgå, når de holder pause på jobbet eller i øvrigt har tid. Et eksempel fra transportområdet vedrører lastbilchauffører, som kan få tilsendt undervisningsmateriale til deres mobiltelefoner og gennemgå det, når de holder pause langt hjemmefra. Skolerne har derudover en positiv holdning til det digitale undervisningsmateriale, som udvikles for offentlige midler såvel som af efteruddannelsesudvalgene. Der er samtidig ganske mange skoler, som selv udvikler undervisningsmateriale, så der er betydelig vækst på området. På transportområdet foregår udviklingsarbejdet ofte via TUR's såkaldte kursusgenerator. Der er tale om et program, som er designet til at gøre det let for lærerne at udvikle nyt undervisningsmateriale. Også på andre efteruddannelsesområder udvikles undervisningsmateriale. Til gengæld er skolerne ikke gode til at opsamle deres erfaringer med e-læring. Som det fremgår af figur 2.3., har flertallet af skolerne slet ikke nedskrevet deres erfaringer. Respondenterne har kunnet markere i flere svarmuligheder, og derfor overstiger procenttotalen 100. Figur 2.3. Hvordan er uddannelsesinstitutionens erfaringer med e-læring beskrevet? 63 % 19% 16% 13% 5% Ikke beskrevet I brochurer I evalueringsrapporter På anden vis I en internt udviklet håndbog Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Den begrænsede erfaringsopsamling underbygger indtrykket fra interviewundersøgelsen af, at skolerne ikke betragter e-læring som et strategisk satsningsområde, men som en aktivitet, der først og fremmest varetages af enkeltstående ildsjæle. En bedre dokumentation af erfaringer og systematiske refleksioner om brugen af e-læring i AMUuddannelserne ville gøre det lettere for skolerne at skabe vedvarende forbedringer i arbejdet med

25 Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU Side 23 e-læring. Nye lærere på området ville hurtigere kunne danne sig et overblik over erfaringer med og anvendelsesområder for e-læring. Desuden ville skolerne i højere grad kunne udveksle viden og lære af hinandens erfaringer Organisering Interviewundersøgelsen tydede på, at det stort set var alle lærere, som var involveret i e-læring. Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid noget andet. Figur 2.4: Hvem varetager undervisning, der inddrager e-læring? 50% 42% 8% Som det fremgår af figur 2.4., oplyser 42 pct. af respondenterne således, at det er en særlig afdeling, der tager sig af arbejdet med e-læring. Svarene på spørgsmålet om, hvem der varetager undervisning, som inddrager e- læring, fordeler sig altså nogenlunde lige meget på to grupper, nemlig alle lærere og en særlig gruppe af lærere. Undervisning, der foregår ved hjælp af e-læring, er derfor ikke et lukket land, som kun specialister har adgang til. Samtidig peger spørgeskemaundersøgelsen på, at der sker en vis specialisering på uddannelsesinstitutionerne. En del af specialiseringen kan måske tænkes at ske på store skoler, som har en selvstændig it-afdeling Lærerne Alle lærere En særlig gruppe lærere Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Andet Blandt skolerne er der stor tilfredshed med lærernes evner til at bruge e-læring i undervisningen. Se figur pct. af respondenterne oplyser, at lærernes it-kompetencer er helt eller delvis tilstrækkelige. Endvidere tilkendegiver 79 pct., at lærernes pædagogiske kompetencer er helt eller delvis tilstrækkelige i for- Figur 2.5: Hvordan vurderer du lærernes it-kompetencer? 27% Helt tilstrækkelige 50% Delvis tilstrækkelige 11% Hverken/ eller 10% Delvis utilstrækkelige Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. 2% Helt utilstrækkelige

26 Side 24 Kortlægning af e-læring i AMU bindelse med anvendelse af e-læring i undervisningen. Se figur 2.6. Det er ganske vist kun henholdsvis 27 pct. og 17 pct., der svarer helt tilstrækkelige. Alligevel må der siges at være en meget stor overvægt af positive tilkendegivelser. Figur 2.6: Hvordan vurderer du lærernes pædagogiske kompetencer? 17% Helt tilstrækkelige 62% Delvis tilstrækkelige Kilde: Strategisk Netværk på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. I den anden ende af skalaen er det således kun 12 pct. af respondenterne, der mener, at lærernes it-kompetencer er helt eller delvis utilstrækkelige. Tilsvarende finder kun 11 pct., at lærernes pædagogiske kompetencer er helt eller delvis utilstrækkelige. Svarfordelingen falder fint i tråd med, at kun 16 pct. svarer, at de i høj grad efteruddanner lærerne til at anvende e-læring i forbindelse med undervisningen. Der er tilsyneladende ikke det store behov for det. Det er dog heller ikke således, at lærerne slet ikke bliver efteruddannet. 54 pct. svarer, at lærerne i nogen grad efteruddannes til at bruge e-læring, mens 30 pct. oplyser, at det sker i ringe grad. Ingen af respondenterne svarer, at de slet ikke efteruddanner lærerne. Forklaringen er sandsynligvis, at skolerne generelt er opmærksomme på at vedligeholde og udvikle lærernes kompetencer løbende. Tilkendegivelserne i interviewundersøgelsen tegner et lignende billede. Flere interviewpersoner beskriver, hvordan lærerne hyppigt er nødt til at gentænke meget fra deres fag. Det skyldes, at de ikke bare kan gøre som de plejer, når de elektroniske hjælpemidler skal tænkes ind i undervisningen. Det er krævende for lærerne at undervise på en helt ny måde, og de skal også beherske forskellige elektroniske hjælpemidler. Den observation stemmer overens med opfattelsen hos flere interviewpersoner, der i interviewundersøgelsen begrundede den forholdsvis begrænsede e- læringsaktivitet med, at det især er enkelte ildsjæle, som driver skolernes udvikling på området. En interviewperson havde eksempelvis deltaget i et meget vellykket forsøg med blended learning og ville meget gerne blive ved med det. Det var flere år siden, men forsøget var ikke blevet gentaget. Det fulde forløb gennemgås som case til slut i kapitlet. Et andet eksempel kom frem i forbindelse med de indledende interviews. Her blev det ofte nævnt, at der tidligere havde været gjort forsøg med e-læring. Det var imidlertid slut nu, og den pågæl- 10% Hverken/ eller 10% Delvis utilstrækkelige 1% Helt utilstrækkelige

27 Kapitel 2: Anvendelsen af e-læring i AMU Side 25 dende lærer, som havde været drivkraft bag forsøget, havde fået stilling et andet sted. Derfor havde skolen ingen eller næsten ingen aktivitet på e-læringsområdet længere. I mange tilfælde er e-læring en personafhængig aktivitet, der hænger sammen med et tidsbegrænset projekt. Derfor kræver det en særlig indsats, hvis e-læring skal slå rod og udvikle sig til andet og mere end et mere eller mindre løsrevet projekt. Til gengæld ser det ud til, at en strategisk satsning fra eksempelvis efteruddannelsesudvalgenes side kan få effekt. TUR har for eksempel udviklet en lang række programmer, som kan bruges i AMU-undervisningen. TUR har desuden udviklet den såkaldte kursusgenerator, hvor lærerne selv kan udvikle programmer. Tilbagemeldingerne i såvel spørgeskemaundersøgelsen som i forbindelse med interviewene viser da også, at e-læringsaktiviteten på TUR's område er en af de højeste. Det tyder på, at en længerevarende indsats virker. Vælger man - efteruddannelsesudvalg som skole - at sætte strategisk ind, giver det sig tilsyneladende udslag i en fast og øget praksis på området. Det indebærer nogle ekstra omkostninger i en periode, men så lykkes det også. Det kan naturligvis have betydning for lærernes tid til forberedelse, såfremt de anvender e-læring i undervisningen. Respondenterne oplyser i den forbindelse, at tidsforbruget generelt er højere end ved traditionel undervisning. Det lader imidlertid ikke til at være drastisk forhøjet. 51 pct. mener således, at tidsforbruget er uændret. 11 pct. mener endda, at det er mindre. På den anden side giver et stort mindretal på 38 pct. udtryk for, at tidsforbruget er højere eller meget højere. Den generelle opfattelse er formentlig, at lærerne bruger mere tid til at forberede sig. Et par bud på årsagerne til opfattelsen af, at tidsforbruget er øget findes i interviewundersøgelsen. Her gav flere interviewpersoner udtryk for, at lærernes forberedelsestid primært øges i udviklingsog startfaserne. Når først en lærer har udviklet et undervisningsforløb eller lært undervisningsprogrammet at kende, er det i mange tilfælde lettere at afvikle forløbet, fordi tidsforbruget undervejs er mindre. Flere interviewpersoner nævner desuden, at deres respektive skoler er begyndt at udvikle masterforløb til enkeltkurser, som lærerne kan bruge i undervisningen. Et sådant master-forløb er et færdigt bud - eller skabelon - på, hvordan et kursus kan afvikles. Lærerne kan bruge det, som det er, eller de kan tilpasse det, hvis de har andre ønsker med hensyn til rækkefølge eller vægtning af enkeltelementer. Derved reduceres forberedelsestiden betydeligt. Det samme gælder for så vidt angår den tid, som lærerne skal investere, når de skal sætte sig ind i programmerne. For det første skal de blive fortrolige med programmerne og deres funktioner, så de selv kan bruge dem. Dernæst skal de vurdere, hvilke muligheder der er for at tilrettelægge undervisningsforløb, som vil få gavn af programmerne. Den proces tager i sagens natur tid. Når det først er gjort, og e-læring er tænkt ind i undervisningen som pædagogisk-didaktisk virkemiddel, er det imidlertid ikke en proces, der behøver gentagelse. Der er dog vedligeholdelsesomkostninger, når der kommer nye programmer. E-læring skaber rum for, at kursister med stærke forudsætninger undertiden kan arbejde selv, så langt de nu kan komme, mens læreren til gengæld får tid til at koncentrere sig om de svage deltagere.

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden TRÆNINGSPAVILLONER OG UDENDØRS AKTIVITETS- OMRÅDER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Uddannelsespuljen 2008 2011

Uddannelsespuljen 2008 2011 Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 EPOS Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003 En undersøgelse af udbydernes aktiviteter for omsorgsmedhjælpere, deres arbejdspladser og organisationer Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2011

Tilfredshedsundersøgelse 2011 Tilfredshedsundersøgelse 11 December 11 Svarprocent: % (4 besvarelser ud af 668 mulige) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Status på udbredelsen af Lean

Status på udbredelsen af Lean Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

UndervisningsMiljøVurdering

UndervisningsMiljøVurdering K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.

Unge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Horsens HF & VUC. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: november 2018

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Horsens HF & VUC. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: november 2018 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Horsens HF & VUC Dato: 15. januar 2016 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: november 2018 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Referat for møde i LUA

Referat for møde i LUA Referat for møde i LUA Dato: Fredag den 11. marts 2016 Kl. 10.00 12.00 i mødelokale 1, Social & SundhedsSkolen, Herning Deltagere: Repræsentanter fra FOA: Kim Henriksen, formand for LUA Grethe Nielsen

Læs mere

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd

IT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de spejderhytter, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden SPEJDERHYTTER Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Notat vedr. spejderhytter

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode

Læs mere

Din guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere

Din guide til AMU. Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere Din guide til AMU mu Arbejdsmarkedsuddannelserne - bliv bedre til mere AMU er for alle AMU tilbyder voksen- og efteruddannelse for det danske arbejdsmarked. AMU henvender sig især til ufaglærte og faglærte

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator

Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER

EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER 2011 EVALUERING AF FAMILIESTYRELSENS ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER INDHOLDSFORTEGNELSE Evaluering af Familiestyrelsens adoptionsforberedende kurser 3 Det adoptionsforberedende kursus 3 PRAKTISKE FORHOLD

Læs mere

UDDANNELSES- KATALOG

UDDANNELSES- KATALOG 2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE

Læs mere

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne

IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne IKT i arbejdsmarkedsuddannelserne - Resultater af en analyse Workshop-seminar 19. september 2012 Lizzie Mærsk Nielsen Analysens formål Belyse anvendelsen af IKT i AMU inden for Industriens Fællesudvalg

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere