Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006"

Transkript

1 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006

2 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006

3 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING RAPPORTENS OPBYGNING SUNDHED OG SYGELIGHED I NY VORDINGBORG KOMMUNE HOVEDKONKLUSIONER MULIGE INDSATSOMRÅDER I NY VORDINGBORG KOMMUNE Hjertesygdomme Type 2-diabetes Kronisk obstruktiv lungesygdom Kræftsygdomme Demens Fald SUNDHEDSPROFIL BEFOLKNINGEN I NY VORDINGBORG KOMMUNE DØDELIGHED HYPPIGST FOREKOMMENDE SOMATISKE INDLÆGGELSER Børn i alderen 0 til 19 år Borgere mellem 20 og 44 år Borgere mellem 45 og 64 år Borgere ældre end 64 år HYPPIGST ANVENDTE LÆGEMIDLER Børn i alderen 0 til 19 år Borgere mellem 20 og 44 år Borgere mellem 45 og 64 år Borgere over 65 år FOLKESYGDOMME Indledning Hjerte- og karsygdomme Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Type 2-diabetes Kræftsygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletsygdomme Overfølsomhedssygdomme hos børn Psykiske sygdomme FOREKOMST AF ULYKKER Idræts-, sports- og motionsskader...130

4 Lege-, hobby- og andre fritidsskader Arbejdsulykker Faldulykker Færdselsulykker FOREKOMST AF RISIKOFAKTORER Rygning Kost Motion Overvægt Alkohol FORBRUG AF SUNDHEDSVÆSENETS YDELSER Medfinansiering af sygehusforbrug og praksisområdet Sygehusforbrug Alment praktiserende læger og vagtlæger Praktiserende speciallæger Fysioterapeuter og tandlæger Børneundersøgelser i førskolealderen og vaccination Helbredsundersøgelser af gravide SOCIAL ULIGHED OG SYGELIGHED BILAG 1 KATEGORISERING AF SYGDOMME M.V BILAG 2 DEFINITION AF SOCIODEMOGRAFISKE GRUPPER BILAG 3 FOREKOMST AF FOLKESYGDOMME I NY VORDINGBORG KOMMUNE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER BILAG 4 UDVIKLING I FOREKOMST AF FOLKESYGDOMME I NY VORDINGBORG KOMMUNE LITTERATURLISTE Litteratur til Hjerte(-kar)sygdom Litteratur til KOL Litteratur til Type 2-diabetes Litteratur til Kræft Litteratur til Osteoporose (knogleskørhed) Litteratur til Muskel- og skeletsygdom Litteratur til Overfølsomhedssygdomme og astma Litteratur til Psykisk sygdom...196

5 3 1 Indledning Formålet med sundhedsprofilen i Ny Vordingborg Kommune er at give et billede af den aktuelle og forventede udvikling i sundhedstilstanden blandt borgerne i kommunen. Ny Vordingborg Kommune er i sundhedsprofilen sammenlignet med Storstrøms Amt og Danmark som helhed. Sundhedsprofilen kan give svar på spørgsmål som: Hvad der de væsentligste sundhedsproblemer? Hvordan er sundhedsproblemerne fordelt i forskellige befolkningsgrupper? Hvorledes har sundhedsproblemerne udviklet sig gennem de senere år, og hvorledes kan udviklingen forventes at blive de kommende år? Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune er baseret på relevante eksisterende sundheds- og sygelighedsdata og omhandler alle borgere i Ny Vordingborg Kommune. Sammenligning af sundhedstilstanden i Ny Vordingborg Kommune med Storstrøms Amt og Danmark som helhed er med til at belyse, hvor Ny Vordingborg Kommune afviger, enten positivt eller negativt. Ny kommunale sundhedsopgaver Med den nye sundhedslov overtager kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, det vil sige at indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold, der har betydning for sundhedstilstanden. I bemærkningerne til sundhedsloven skelnes der mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Kommunerne får ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, der har til formål at holde raske borgere sunde og undgå, at sygdomme opstår. Den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdomme udvikler sig og hindre komplikationer og tilbagefald. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionerne og kommunerne. Der er i sundhedsloven ikke redegjort for specifikke krav om gennemførelse af bestemte forebyggende aktiviteter. Det er Ny Vordingborg Kommune, der selv afgør, hvilke borgerrettede og patientrettede aktiviteter der skal gennemføres. Med hensyn til de patientrettede aktiviteter skal dette ske i samarbejde med regionen. Nærværende sundhedsprofil, der belyser sundhed og sygelighed blandt borgerne i Ny Vordingborg Kommune, er først og fremmest relevant i forhold til prio

6 4 ritering, planlægning og implementering af patientrettet forebyggelse. Ny Vordingborg Kommune gennemfører endvidere en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgerne, der belyser en række forhold, der er særlig relevant i forbindelse med den borgerrettede forebyggelse. Udvælgelse af indsatsområder i Ny Vordingborg Kommune bygger i nærværende sundhedsprofil på følgende kriterier: Sundhedsprofilens oplysninger om sundhedsproblemernes omfang Dokumentation for effekt af en indsats Økonomiske overvejelser. Datagrundlag Datagrundlaget for sundhedsprofilen er centrale registre med oplysninger om sundhed og sygelighed samt demografiske og sociale forhold. Der anvendes data fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret, Lægemiddelstatistikregistret, Sygesikringsregistret og en række af Danmark Statistiks registre. Til at belyse risikofaktorer i Ny Vordingborg Kommune inddrages desuden Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2000 og 2005 og Sundhedsforvaltningen i Storstrøms Amts Undersøgelse af overvægt hos skolebørn i Storstrøms Amt fra 2003/2004 og 2004/2005. Indikatorer for sundhedstilstand I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet udpeges otte folkesygdomme som mål for patientrettet forebyggelse og ni risikofaktorer som mål for den borgerrettede forebyggelse. Folkesygdommene og risikofaktorer er vist i nedenstående figur. Der er en klar sammenhæng mellem folkesygdomme og en række forskellige risikofaktorer. En borgerrettet indsats i forhold til risikofaktorer er således også en indsats mod udbredelsen af folkesygdomme. Kilde: Regeringen 2002: Sund hele livet.

7 5 Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune indeholder en gennemgang af de otte folkesygdomme. Med hensyn til risikofaktorer fokuseres der på kost, rygning, alkohol og motion, der af det Nationale Råd for Folkesundhed anbefales særlig fokus på. Der er videnskabelig dokumentation for, at disse risikofaktorer har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand, og at en forebyggende indsats på disse områder især vil have betydning for folkesundheden. Derudover er der i sundhedsprofilen fokus på forekomst af en række forskellige former for ulykker, som er den hyppigste dødsårsag op til 40-års alderen. Foruden beskrivelse af folkesygdomme og risikofaktorer i Ny Vordingborg Kommune er der i sundhedsprofilen fokus på dødelighed, hyppigste årsager til indlæggelse, hyppigst anvendte lægemidler samt forbrug af sundhedsvæsenets ydelser. I Figur 1.1 nedenfor er skitseret, hvilke indikatorer der inddrages til belysning af sundhedstilstanden i Ny Vordingborg Kommune. Figur 1.1. Indikatorer til belysning af sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune Forekomst af disse indikatorer for sundhed og sygelighed i Ny Vordingborg Kommune vil blive beskrevet ved oplysninger om dødelighed, sygehuskontakter, medicinforbrug og kontakter til praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og tandlæger. For hver enkelt indikator sammenlignes forekomsten i Ny Vordingborg Kommune med forekomsten i Storstrøms Amt og på landsplan. En sådan sammenligning kan afdække områder, hvor Ny Vordingborg Kommune afviger positivt eller negativt.

8 6 Et eksempel på strukturen i fremlæggelsen af de enkelte indikatorer ses i Figur 1.2. Eksempel på struktur hjerte-karsygdomme for hjerte-karsygdomme. Figur 1.2. Eksempel på struktur hjerte-karsygdomme 1.1 Rapportens opbygning Sundhedsprofilen kan alt efter behov og fokus læses som helhed, eller der kan fokuseres på områder af særlig interesse. Afsnit 2.1 indeholder sundhedsprofilens vigtigste resultater og er derfor velegnet til at givet et hurtig overblik over sundhedsprofilens resultater. Der er et mere handlingsorienteret fokus i afsnit 2.2, hvor seks mulige områder til forebyggelsesindsatsen udvælges og beskrives. Afsnittene i selve sundhedsprofilen, det vil sige kapitel 3, hvor de forskellige mål for sundhed og sygelighed beskrives, kan læses enkeltvis og opsummeringsbokse er sat ind, således at de vigtigste analyseresultater for hvert område er let tilgængelige.

9 7 2 Sundhed og sygelighed i Ny Vordingborg Kommune 2.1 Hovedkonklusioner Helbredsproblemerne i Ny Vordingborg Kommune er præget af, at der er forholdsvis mange ældre borgere, som har flere sygdomme end de yngre aldersgrupper. Ny Vordingborg Kommune befolkningssammensætning betyder, at kommunen står over for særlige udfordringer i forbindelse med forebyggelsesarbejdet på sundhedsområdet. Det forventes, at den relativt store andel af borgerne over 45 år i dag yderligere vil vokse over de næste 15 år, hvilket alt andet lige vil få væsentlig betydning for den absolutte forekomst af sygdomme. Dødelighed Den samlede dødsrate, det vil sige antallet af døde i forhold til befolkningen, i Ny Vordingborg Kommune er høj sammenlignet med landsgennemsnittet. I 2001 døde 638 borgere, svarende til 1,4 % af samtlige borgere. Den tilsvarende andel på landsplan var 1,1 %. I Ny Vordingborg Kommune er forkalkningsbetingede hjertesygdomme klart den hyppigste dødsårsag. 121 døde alene i 2001 som følge af sygdommen, svarende til 19 % af samtlige dødsfald. Det svarer til en andel, der er noget højere end i Storstrøms Amt og hele landet. Bronkitis, udvidede lunger og astma (primært kronisk obstruktiv lungesygdom), karsygdomme i hjernen, kræftsygdomme, andre hjertesygdomme og mentale lidelser er de øvrige hyppigste dødsårsager. I stort omfang svarer det til de hyppigste dødsårsager i Storstrøms Amt og på landsplan. Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune har fokus på de hyppigst fo rekommende sygehusindlæggelser. Der er årligt omkring indlæggelser blandt børn og unge i Ny Vordingborg Kommune. Mere end en tredjedel af indlæggelserne blandt børn og unge i alderen 0-19 år vedrører undersøgelse og forebyggende foranstaltninger uden oplysning om diagnose. Sygdomme i perinatalperioden og indlæggelse på grund af bronkitis, udvidede lunger og astma er de hyppigste diagnoser, der fører til indlæggelser blandt børn og unge i Ny Vordingborg Kommune. Børn og unge i Ny Vordingborg Kommune har generelt færre indlæggelser end i Storstrøms Amt og hele landet. Hyppigst forekommende indlæggelser

10 8 Mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder (mellem 25 og 64 år) har årligt omkring indlæggelser i Ny Vordingborg Kommune. Mænd fra Ny Vordingborg Kommune i alderen 20 til 44 år bliver hyppigere indlagt i forhold til mænd i samme aldersgruppe på landsplan. Den hyppigste årsag er infektioner i hud og underhud, som fx er betændelser i bindevæv og bylder. Kvinder mellem 20 og 44 år i Ny Vordingborg Kommune har nogenlunde sammen indlæggelsesrate som i Storstrøms Amt og hele landet. Fødsler uden komplikationer er den hyppigste årsag til indlæggelse i alle tre områder. Mænd mellem 45 og 64 år har flere indlæggelser i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og hele landet. Den hyppigste diagnose er brystkrampe og kronisk iskæmisk hjertesygdom. Mænd i Ny Vordingborg Kommune har forholdsvis mange indlæggelser på grund af hjerte-karsygdomme. Kvinder mellem 45 og 64 år har samme indlæggelsesrate som i Storstrøms Amt, men en lavere rate i forhold til landsgennemsnittet. I Ny Vordingborg Kommune er galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse samt ondartede svulster de hyppigste diagnoser blandt kvinder i alderen år. Mænd og kvinder over 64 år har omkring indlæggelser årligt i Ny Vordingborg Kommune. Ved sammenligning med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet har ældre mænd i Ny Vordingborg Kommune relativt flere indlæggelser. Der er nogenlunde det samme antal indlæggelser blandt ældre kvinder i Ny Vordingborg Kommune og på landsplan. I forhold til Storstrøms Amt er indlæggelseshyppigheden højere. Symptomatisk hjertesygdom den hyppigste diagnose. Folkesygdommene hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, kræft og muskel-skeletsygdomme optræder desuden på listen over de hyppigste indlæggelser blandt ældre borgere. Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune har fokus på de hyppigst an vendte receptpligtige hjælpemidler. Det er i høj grad de samme receptpligtige lægemidler, der bliver anvendt af borgere i Ny Vordingborg Kommune, Storstrøms Amt og hele landet. Forbruget af de hyppigste lægemidler er generelt lavere blandt børn og unge og ældre borgere end på landsplan og i forhold til forbruget i Storstrøms Amt. Forbruget af de hyppigste lægemidler blandt borgere i den erhvervsaktive alder i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget på landsplan og i Storstrøms Amt. Hyppigst anvendte lægemidler Antibakterielle midler er det hyppigst anvendte lægemiddel blandt børn i alderen 0 til 19 år. De hyppigst anvendte lægemidler blandt de årige er antibakterielle midler, kønshormoner (typisk p-piller) (blandt kvinder), midler mod gigt, øjenmidler og kortikosteroider, som er binyrebarkhormon, der virker mod betændelsesagtige reaktioner i kroppen og blandt andet bruges ved visse gigtlidelser. Kvinder i alderen år har generelt et højere forbrug end mænd i samme alder. De hyppigste anvendte lægemidler blandt årige er antibakterielle midler, midler mod gigt, kønshormoner (blandt kvinder), smertestillende midler, psykofarmaka, midler mod forhøjet blodtryk, vanddrivende midler og midler mod blodpropper.

11 9 Det hyppigste lægemiddel blandt mænd over 64 år er midler mod blodpropper og anvendes generelt mere i Ny Vordingborg Kommune i forhold til i Storstrøms Amt og på landsplan. Blandt ældre kvinder er det hyppigste lægemiddel vanddrivende midler. For de fleste af de hyppigste lægemidler er forbruget lavere blandt ældre mænd og kvinder i Ny Vordingborg Kommune end på landsplan og i Storstrøms Amt. Specielt forbruget af receptpligtige smertestillende midler og beta-receptorblokerende midler er forholdsvist lavt blandt mænd i Ny Vordingborg Kommune. Folkesygdomme Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune fokuserer på de otte folkesygdomme, der er fokus på i Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet. Det drejer sig om følgende sygdomme: Hjerte-karsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme samt psykiske sygdomme. Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune viser, at de hyppigst forekommende folkesygdomme (målt med udgangspunkt i indlæggelser, ambulante besøg og medicinforbrug) er type 2-diabetes, kræft og hjertesygdomme. I nedenstående Tabel 2.1 er skitseret forekomst af folkesygdomme i Ny Vordingborg Kommune målt ved sygehuskontakter og medicinforbrug. Det angives, hvor mange borgere der har haft en sygehuskontakt eller et medicinforbrug i løbet af 2004 i forbindelse med en folkesygdom. Forekomsten i Ny Vordingborg Kommune er sammenlignet med forekomsten i Storstrøms Amt og på landsplan. I forhold til landsgennemsnittet er der blandt mænd i Ny Vordingborg Kommune en relativt højere forekomst af iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, type 2-diabetes og slidgigt. Blandt kvinder er der en forholdsvis højere forekomst af iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og knogleskørhed. Der er en forholdsvis lavere forekomst af KOL blandt både kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Indlæggelseshyppigheden på grund af knogleskørhed og sygdomme i rygsøjle er ligeledes forholdsvis lavere blandt mænd i Ny Vordingborg Kommune. Blandt kvinder er der desuden en relativt lavere indlæggelsesrate på grund af slidgigt. Medicinforbrug af antidepressive midler, antipsykotiske midler, angstdæmpende midler, sovemidler og midler mod demens er med til at belyse omfanget af borgere med psykiske sygdomme. Det er dog svært at konkludere, i hvilket omfang forbruget og udviklingen i forbruget af medicin rettet mod psykiske sygdomme er sammenhængende med den egentlige sygelighed. Jævnfør Tabel 2.1 er forbruget af angstdæmpende midler og antipsykotisk medicin (blandt mænd) forholdsvis højere i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Omvendt er forbruget af sovemedicin og demensmedicin relativt lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Et forholdsvis lavt forbrug af demensmedicin er ikke nødvendigvis et udtryk for en lavere forekomst af demens i Ny Vordingborg Kommune, men

12 10 kan muligvis tilskrives, at der er mindre fokus på opsporing af demens i kommunen. Tabel 2.1. Sammenligning af forekomst af folkesygdomme i Ny Vordingborg Kommune med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet i 2004 (oplysningerne stammer fra kapitel 3 i Sundhedsprofilen). Sammenligning er baseret på standardiserede indlæggelseshyppigheder/medicinforbrug a Antal borgere* I forhold til Storstrøms Amt I forhold til landsgennemsnit Mænd Kvinder Mænd Kvinder Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Hjerteinsufficiens KOL 142 Type 2-diabetes: medicinforbrug Kræft Knogleskørhed: medicinforbrug Sygdomme i rygsøjle Slidgigt Astma: sygehuskontakt, børn 67 0 Forbrug af astmamedicin, børn 649 Forbrug af antidepressive midler Forbrug af antipsykotisk medicin Forbrug af angstdæmpende midler Forbrug af sovemedicin Forbrug af demensmedicin 67 + Note: a Der er justeret for forskel i alderssammensætningen i Ny Vordingborg Kommune og Storstrøms Amt til alderssammensætningen på landsplan * Antallet af borgere, der har haft sygehuskontakt eller et medicinforbrug i angiver en indlæggelseshyppighed eller medicinforbrug der ligger mindst 5 % højere end i Storstrøms Amt eller på landsplan. 0 angiver ingen forskel og angiver en indlæggelseshyppighed eller medicinforbrug, der er mindst 5 % lavere end i Storstrøms Amt eller på landsplan.

13 11 I det følgende ses der nærmere på forekomst af folkesygdomme i Ny Vordingborg Kommune. Hjerte- og karsygdomme Ny Vordingborg Kommune har relativt flere sygehusudskrivninger på grund af iskæmisk hjertesygdom end Storstrøms Amt og hele landet. Sygdommen rammer især mænd og bliver hyppigere med alderen. I 2004 blev 395 borgere i kommunen udskrevet eller havde ambulante besøg. 123 borgere døde som følge af iskæmisk hjertesygdom i Apopleksi forekommer hyppigere i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og hele landet. Sygdommen var baggrund for 273 borgeres indlæggelse eller ambulant besøg i I 2001 døde 48 borgere fra Ny Vordingborg Kommune som følge af sygdommen. Symptomatisk hjertesygdom, som hjerteinsufficiens er en del af, forekommer oftere i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og hele landet. Hjerteinsufficiens er hyppigst for mænd, og risikoen for sygdommen stiger med alderen. I 2004 havde 141 borgere sygehuskontakt på grund af sygdommen. I 2001 døde 24 borgere som følge af hjerteinsufficiens. Ny Vordingborg Kommunes borgere har således forholdsvis flere indlæggelser på grund af hjerte-karsygdom end på landsplan og i forhold til Storstrøms Amt. En del af forklaringen på den højere forekomst af indlæggelser skyldes alderssammensætningen i kommunen, med forholdsvis flere ældre borgere. En alderssammensætning i Ny Vordingborg Kommune svarende til landsgennemsnittet vil dog stadig bevirke en relativt højere forekomst af hjerte-karsygdomme i kommunen. Kronisk obstruktiv lungesygdom Omfanget af indlæggelser på grund af bronkitis, astma og udvidede lunger, hvoraf KOL er en del, er lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. I 2004 blev 142 borgere i kommunen over 45 år udskrevet eller havde ambulante besøg på grund af KOL. Sygehuskontakt på grund af KOL er især udbredt blandt borgere mellem 65 og 79 år. I 2001 døde 41 mænd og kvinder i Ny Vordingborg Kommune af KOL, svarende til 6,4 % af samtlige dødsfald. På trods af en forholdsvis lav indlæggelsesrate i forbindelse med bronkitis, udvidede lunger og astma blandt borgerne i Ny Vordingborg Kommune er dødeligheden i kommunen svarende til landsgennemsnittet. Type 2-diabetes Analysen af type-2 diabetes tager udgangspunkt i oplysninger om forbruget af perorale diabetes lægemidler (tabletter), der typisk anvendes af type 2 diabetikere. Forbruget af perorale midler mod diabetes i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget i Storstrøms Amt, men er væsentligt højere end på landsplan. Forskellen skyldes hovedsagligt en forholdsvis høj andel af ældre borgere i Ny Vordingborg Kommune og Storstrøms Amt.

14 12 Forbruget af perorale midler mod diabetes er stigende fra år til år. I 2004 var der knap borgere i Ny Vordingborg Kommune med forbrug af perorale diabetes midler. Forbruget af perorale midler mod diabetes er primært blandt ældre borgere. Kræftsygdomme I Ny Vordingborg Kommune er der forholdsvis flere sygehusudskrivninger på grund af kræft end i Storstrøms Amt og på landsplan. Det skyldes dog hovedsagligt aldersfordelingen i kommunen. I alt 690 borgere var indlagt eller havde ambulante besøg på grund af kræft i løbet af Ny Vordingborg Kommunes borgere har forholdsvis flere sygehuskontakter på grund af tyktarmskræft, endetarmskræft og brystkræft i forhold til landsgennemsnittet. Dødelighed som følge af kræft er meget høj. I 2001 døde 103 mænd og 74 kvinder som følge af ondartede svulster, svarende til 28 % af alle dødsfald i Ny Vordingborg Kommune. Dødelighed på grund af kræft i Ny Vordingborg Kommune svarer til dødeligheden på landsplan. Forekomst af kræft ses hovedsagligt blandt ældre borgere. Knogleskørhed Knogleskørhed rammer især kvinder og bliver hyppigere med alderen. For kvinder stiger indlæggelseshyppigheden fra ca. 0,1 % i alderen år til ca. 3 % af de 80+-årige i Ny Vordingborg Kommune. I 2004 blev 153 borgere i Ny Vordingborg Kommune indlagt eller havde ambulante besøg på grund af knogleskørhed, og 266 indløste receptpligtig medicin mod sygdommen. Forbruget af medicin til behandling af knogleskørhed er lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. Kvinder i Ny Vordingborg Kommune har forholdsvis flere sygehusudskrivninger på grund af knogleskørhed end Storstrøms Amt og hele landet. Muskel- og skeletsygdomme Muskel- og skeletsygdomme betegner en lang række sygdomme og gener i led, sener, knogler og muskler. Den største del af muskel- og skeletsygdommene er rygsmerter. Mange af disse sygdomme fører ikke til lægekontakt og kun en mindre andel fører til hospitalsindlæggelse. Ud fra tilgængelige oplysninger er det muligt at belyse sygehuskontakter i forbindelse med rygsygdomme og slidgigt. Mænd i Ny Vordingborg Kommune har samme indlæggelseshyppighed på grund af sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og rygsmerter som i Storstrøms Amt, men lavere i forhold landsgennemsnittet. Kvinder i Ny Vordingborg Kommune har en højere indlæggelseshyppighed i forhold til både landsgennemsnittet og Storstrøms Amt.

15 13 I 2004 blev 267 borgere i kommunen udskrevet og/eller havde ambulante besøg på grund af sygdomme i rygsøjle og andre ryglidelser. Disse tegnede sig for 117 indlæggelser og 331 ambulante besøg. Forekomsten af sygehuskontakter på grund af slidgigt er højere blandt borgere i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet bortset fra kvinders andel af udskrivninger, der er stort set på samme niveau. Andelen af borgere med slidgigt i Ny Vordingborg Kommune svarer til andelen i Storstrøms Amt. Omfanget af sygehuskontakter på grund af slidgigt stiger i perioden I 2004 havde 366 borgere fra Ny Vordingborg Kommune sygehuskontakt som følge af slidgigt. Det førte til 174 udskrivninger og 567 ambulante forløb. Overfølsomhedssygdomme Overfølsomhedssygdomme belyses i sundhedsprofilen ved fokus på astma blandt børn, der er den hyppigste kroniske sygdom hos børn. Indlæggelseshyppigheden på grund af astma er lavere for drenge i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. For piger er indlæggelseshyppigheden svarende til hyppigheden i på landsplan, men lidt lavere i forhold til Storstrøms Amt Det er især drengene, der rammes af astma. I 2004 havde 67 børn i kommunen indlæggelser og ambulante besøg, heraf var 78 % drenge. Forbruget af astmamedicin er lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Forbrug af astmamedicin ses i højere grad blandt 0-4-årige børn end blandt de 5-14-årige. Psykiske sygdomme Psykiske sygdomme belyses i sundhedsprofilen udelukkende ved forbrug af en række lægemidler, der kan have sammenhæng med depression, nervøse og stressrelaterede tilstande og demens. Det er svært at konkludere, i hvilket omfang forbruget af medicin rettet mod psykiske sygdomme er sammenhængende med den egentlige sygelighed. For alle medicintyperne er der en stærk positiv sammenhæng mellem forbrug og alder. Forbruget af antidepressive midler, antipsykotiske midler, angstdæmpende midler, sovemidler og midler mod demens er betydeligt højere blandt kvinder end mænd. Forbruget af antidepressiv medicin (både kvinder og mænd) og antipsykotisk medicin (blandt kvinder) i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget på landsplan. Forbruget af angstdæmpende midler (både kvinder og mænd) og forbrug af antipsykotisk medicin (blandt mænd) er højere end på landsplan. Forbruget af sovemedicin og demensmedicin er lavere for både kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet.

16 14 Ca. 8,5 % og knap 5 % af samtlige kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune har anvendt antidepressive midler i løbet af Over 6 % af mændene og mere end 7 % af kvinderne over 80 år indløste recept på antipsykotisk medicin i % af kvinderne og 4,8 % af mændene i Ny Vordingborg Kommune købte i 2004 angstdæmpende medicin, og mere end 20 % af de ældre kvinder over 64 år har et forbrug af angstdæmpende midler. Henholdsvis 7,5 % og 4 % af kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune havde et forbrug af sovemedicin og beroligende midler i De ældre fra 80 år og opefter har langt det største forbrug af sovemedicin. Henholdsvis 26 % og 17,5 % af kvinder og mænd over 80 år har et forbrug af sovemedicin. Forbruget af demensmedicin er i Ny Vordingborg Kommune højest blandt mænd over 80 år, hvor 1,8 % havde et forbrug i Det tilsvarende forbrug blandt kvinder over 80 år var 1,2 %. Ulykker Ulykker udgør et af de største sundhedsmæssige problemer for børn. I Ny Vordingborg Kommune var der 269 idræts-, sports- og motionsulykker registreret på sygehusene blandt børn og unge under 25 år, svarende til 66 % af det samlede antal idrætsulykker i Forekomst af idrætsulykker i Ny Vordingborg Kommune er lavere end på landsplan. Lege-, hobby og fritidsulykker ses hyppigst hos børn og unge og blandt borgere i den erhvervsaktive alder. Der var i Ny Vordingborg Kommune i fritidsulykker registreret, heraf 31 % blandt børn og 35 % blandt borgere i den erhvervsaktive alder. Forekomst af fritidsulykker i Ny Vordingborg Kommune er lavere end på landsplan. Langt de fleste arbejdsulykker sker for mænd, og de hyppigst blandt de 15 til 24-årige. I 2004 var der i Ny Vordingborg Kommune i alt 492 arbejdsulykker, hvoraf 377 af dem skete for mænd og 115 for kvinder. Faldulykker er et omfattende problem for især ældre borgere. I Ny Vordingborg Kommune var der i alt faldulykker registreret i De ældre borgere i kommunen, det vil sige borgere ældre end 65 år tegner sig for 30 % af ulykkerne. Forekomst af faldulykker i Ny Vordingborg Kommune er højere end på landsplan. Færdselsulykker sker oftest for mænd i alderen 18 til 24 år, og i alle aldersgrupper er færdselsulykker hyppigst for mænd. I 2004 var der i Ny Vordingborg Kommune 379 færdselsulykker, hvoraf mænd tegnede sig for 244 og kvinder for 135. Risikofaktorer Risikofaktorer som kost, rygning, alkohol, motion og overvægt belyses i sundhedsprofilen med udgangspunkt i oplysninger fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2000 fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Der er beregnet estimater for forekomsten i Ny Vordingborg kommune, der dog er behæftet

17 15 med stor usikkerhed, især fordi der er sket ændringer i livsstil siden 2000, som tallene stammer fra. Beregninger viser, at der i Ny Vordingborg Kommune ved sammenligning med landsgennemsnit er relativt mange rygere, der ryger dagligt færre borgere, der spiser salat/råkost dagligt, men forholdsvis flere der spiser fisk mindst en gang om ugen færre borgere, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet mindst 4 timer ugentlig i fritiden færre erhvervsaktive, der har stillesiddende arbejde flere overvægtige borgere flere mænd og færre kvinder, der har indtaget alkohol seneste hverdag. Beregninger af Ny Vordingborg Kommunes medfinansiering af sundhedsudgif terne i forbindelse med strukturreformen viser, at Ny Vordingborg Kommunes medfinansiering af den somatiske sygehusbehandling er en anelse højere end gennemsnittet for Storstrøms Amt, men betydelig højere bidrag pr. borger i forhold til landsgennemsnittet. Til gengæld er Ny Vordingborg Kommunes medfinansiering af den ambulante behandling lavere end gennemsnittet for både Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. Forbrug af sundhedsvæsenets ydelser Strukturreformen indbefatter desuden, at kommunerne skal betale for borgernes forbrug af sygesikringsydelser. Medfinansiering af almen praksis formodes at ligge lidt over gennemsnittet i Storstrøms Amt og på landsplan, men omvendt ligger Ny Vordingborg Kommune betydeligt lavere, hvad angår speciallægehjælp. 2.2 Mulige indsatsområder i Ny Vordingborg Kommune Med kommunalreformen og den ny Sundhedslov fra 2005 følger en ny opgavefordeling på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Ny Vordingborg Kommune får ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, der har til formål at forebygge sygdomme og ulykker. Kommunen får endvidere sammen med Region Sjælland ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der har til formål at hindre, at sygdomme udvikler sig yderligere, eller at udskyde komplikationer i forbindelse med sygdommen. Denne sundhedsprofil belyser sundhed og sygelighed blandt borgerne, og resultaterne er først og fremmest relevante i forhold til prioritering, planlægning og implementering af patientrettet forebyggelse. Ny Vordingborg Kommune gennemfører endvidere en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgerne, der belyser en række forhold, der er særlig relevant i forbindelse med den borgerrettede forebyggelse.

18 16 Ansvaret for den patientrettede forebyggelse deles mellem Region Sjælland og Ny Vordingborg Kommune, således at regionen får ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som foregår i tilknytning til behandlingen i sygehusvæsenet eller i almen praksis. Kommunen får ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som finder sted uden for sygehusene og almen praksis. Den patientrettede forebyggelse omfatter en række elementer fra tidlig opsporing af sygdom til patientuddannelse, herunder rehabilitering og tilbud om støtte til livsstilsændringer, til vedligeholdelsestilbud i lokalsamfundet efter afsluttet rehabilitering. Samarbejdet mellem regionen og Ny Vordingborg Kommune skal nærmere fastlægges i de kommende sundhedsaftaler, der skal sikre, at den patientrettede forebyggelse specielt i forbindelse med kroniske sygdomsforløb på tværs af grænseflader mellem sygehuse, praksissektor og kommuner er sammenhængende, koordineret og systematisk. I den forbindelse er der behov for en konkret afklaring af de patientrettede forebyggelsesopgaver med hensyn til afgrænsning, indhold og mulig placering i henholdsvis regionalt og kommunalt regi. MUUSMANN foreslår en række mulige indsatser, som Ny Vordingborg Kommune med fordel kan gennemføre. Udvælgelsen af indsatserne bygger på følgende kriterier: Sundhedsproblemernes omfang Dokumentation for effekt af en indsats Økonomiske overvejelser. Ved gennemgang af de enkelte indikatorer for sundhedstilstand er det i sundhedsprofilen oplyst, hvor mange borgere det vedrører, om sundhedsproblemet optræder hyppigere i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og på landsplan, og der gives en beskrivelse af udvikling i forekomst inden for en 6-årig periode. Disse faktorer giver et samlet bud på sundhedsproblemernes omfang. Et godt udgangspunkt for prioritering af indsatsområder for forebyggelse er, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af en given indsats. For en række sygdomsområder og risikofaktorer foreligger der dokumentation for, hvorvidt der er en effekt af patientrettet og borgerrettet forebyggelse. Sundhedsstyrelsen udgiver løbende vejledninger, retningslinier, anbefalinger og oversigter. Derudover har Sundhedsstyrelsen en videns- og dokumentationsenhed, der udarbejder oversigter over viden om metoder og effekt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsprofilen foretaget specifikke sundhedsøkonomiske analyser af indsatser. Der foreligger meget lidt viden på området, og specielt for det kommunale område er der et meget begræn

19 17 set kendskab. Økonomiske overvejelser inddrages med henblik på at vurdere, om der kan være et økonomisk potentiale for Ny Vordingborg Kommune i at foretage en indsats. Med udgangspunkt i de tre ovenfor nævnte prioriteringskriterier peges der på følgende mulige indsatsområder: Hjertesygdomme Type 2-diabetes Kronisk obstruktiv lungesygdom Kræftsygdomme Demens Fald Hjertesygdomme Forekomsten af hjertesygdomme er høj i Ny Vordingborg Kommune i sammenligning med både Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. En stor del af forklaringen på den høje forekomst skyldes en relativ stor andel af ældre borgere i Ny Vordingborg Kommune. Det forventes, at andelen af ældre borgere i de kommende år vil stige. Alt andet lige vil forekomsten af hjertesygdom således også forventes at stige. Ud fra landstal skønnes det, at der er omkring borgere i Ny Vordingborg Kommune, der lever med en hjertesygdom. Antallet af borgere med indlæggelse eller ambulante besøg på grund af iskæmisk hjertesygdom var i borgere. Omkostninger til behandling og pleje i forbindelse med hjertesygdomme skønnes til at være cirka 3 milliarder kroner om året på landsplan. Omregnes disse tal til Ny Vordingborg Kommune, formodes det, at behandlingsudgifterne beløber sig til cirka 26 millioner kroner årligt. Derudover skal medregnes omkostninger til hjemmesygepleje, hjemmehjælp, sygefravær m.v. Borgerrettet og patientrettet forebyggelse Der er solid dokumentation for, at hjertersygdomme kan reduceres betydeligt ved borgerrettet forebyggelse i form af: Forebyggelse af rygestart og støtte til rygeophør blandt rygere Øgning af fysisk aktivitet Øgning af det daglige indtag af frugt og grønt Reduktion af indtaget af mættet fedt og det samlede kalorieindtag. Særligt borgere med arvelig disposition, forhøjet serumkolesterol, højt blodtryk, storrygere, svært overvægtige og diabetikere har behov for en målrettet forebyggende indsats. Også ufaglærte arbejdere er særligt udsatte.

20 18 Med hensyn til patientrettet forebyggelse anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle borgere, der indlægges med hjertesygdomme, bliver vurderet med henblik på et individuelt tilbud om hjerterehabilitering der på sygehusafdelinger, der behandler hjertepatienter, udarbejdes lokale instrukser for systematisk vurdering af behov for og gennemførelse af hjerterehabilitering (Sundhedsstyrelsen 2004). De konkrete anbefalinger omfatter: Hjælp til rygeophør Vejledning om hjerterigtig kost Fysisk genoptræning Psykosocial støtte Medicinsk behandling. Sundhedsøkonomiske analyser fra Hjerterehabiliteringsklinikken på Bispebjerg Hospital viser, at et sygehusbaseret rehabiliteringsforløb koster cirka kr., og at denne udgift efterfølgende kunne spares ved færre indlæggelsesdage i det efterfølgende år. Analysen omfatter ikke kommunale udgifter Type 2-diabetes Forbruget af perorale midler (tabletter) mod diabetes i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget i Storstrøms Amt, men er væsentligt højere end på landsplan. Forbruget af perorale diabetesmidler er stigende fra år til år. I takt med en forventning om flere ældre borgere i Ny Vordingborg Kommune i de kommende år, formodes der alene af den grund en øgning i forekomsten af type 2-diabetes. Ud fra landstal skønnes det, at der er omkring borgere i Ny Vordingborg Kommune, der har type 2-diabetes borgere i Ny Vordingborg Kommune tog i 2004 perorale diabetes lægemidler. Type 2-diabetes er en omkostningstung sygdom, da der kan forekomme en række komplikationer, som specielt rammer øjne, nyrer, nervebaner og de store blodkar i form af åreforkalkning med deraf følgende større risiko for blodpropper i hjerte og hjerne og koldbrand i benene med risiko for amputation. Omkostninger til behandling og pleje af diabetespatienter skønnes til mellem 6 og 8 milliarder kroner om året på landsplan. Omregnes disse tal til Ny Vordingborg Kommune, formodes det, at behandlingsudgifterne beløber sig til 60 millioner kroner årligt. Derudover skal medregnes omkostninger til hjemmesygepleje, hjemmehjælp, sygefravær m.v. På diabetesområdet er der ifølge Diabetesforeningen et særligt kommunalt besparelsespotentiale ved intensiv tidlig opsporing af diabetespatienter og efter

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006

Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...3 1.1 RAPPORTENS

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Den kroniske patient i Region Sjælland

Den kroniske patient i Region Sjælland NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre. Norddjurs Kommune. 9. marts 2009

Norddjurs Kommune. Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre. Norddjurs Kommune. 9. marts 2009 Norddjurs Kommune Analyse af muligheder for etablering af sundhedscenter/sundhedscentre i Norddjurs Kommune 9 marts 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Opmærksomhedspunkt for Sundhed

Opmærksomhedspunkt for Sundhed Opmærksomhedspunkt Opmærksomhedspunkt for Rygning Forslag nr.: 1 OG nettovirkning 0 0 0 0 Muusmann rapporten peger på forebyggelse af rygestart og rygestop som et væsentlig indatsområde for Billund Kommune.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Danske Regioner. Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner

Danske Regioner. Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner Danske Regioner Gruppebaserede patientuddannelser i regioner og kommuner september 2006 Udgivet af Danske Regioner, Januar 2007. Danske Regioner Kontoret for Sundhedspolitik Dampfærgevej 22 2100 København

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere