Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. November 2006"

Transkript

1 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006

2 Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune November 2006

3 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING RAPPORTENS OPBYGNING SUNDHED OG SYGELIGHED I NY VORDINGBORG KOMMUNE HOVEDKONKLUSIONER MULIGE INDSATSOMRÅDER I NY VORDINGBORG KOMMUNE Hjertesygdomme Type 2-diabetes Kronisk obstruktiv lungesygdom Kræftsygdomme Demens Fald SUNDHEDSPROFIL BEFOLKNINGEN I NY VORDINGBORG KOMMUNE DØDELIGHED HYPPIGST FOREKOMMENDE SOMATISKE INDLÆGGELSER Børn i alderen 0 til 19 år Borgere mellem 20 og 44 år Borgere mellem 45 og 64 år Borgere ældre end 64 år HYPPIGST ANVENDTE LÆGEMIDLER Børn i alderen 0 til 19 år Borgere mellem 20 og 44 år Borgere mellem 45 og 64 år Borgere over 65 år FOLKESYGDOMME Indledning Hjerte- og karsygdomme Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Type 2-diabetes Kræftsygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletsygdomme Overfølsomhedssygdomme hos børn Psykiske sygdomme FOREKOMST AF ULYKKER Idræts-, sports- og motionsskader...130

4 Lege-, hobby- og andre fritidsskader Arbejdsulykker Faldulykker Færdselsulykker FOREKOMST AF RISIKOFAKTORER Rygning Kost Motion Overvægt Alkohol FORBRUG AF SUNDHEDSVÆSENETS YDELSER Medfinansiering af sygehusforbrug og praksisområdet Sygehusforbrug Alment praktiserende læger og vagtlæger Praktiserende speciallæger Fysioterapeuter og tandlæger Børneundersøgelser i førskolealderen og vaccination Helbredsundersøgelser af gravide SOCIAL ULIGHED OG SYGELIGHED BILAG 1 KATEGORISERING AF SYGDOMME M.V BILAG 2 DEFINITION AF SOCIODEMOGRAFISKE GRUPPER BILAG 3 FOREKOMST AF FOLKESYGDOMME I NY VORDINGBORG KOMMUNE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER BILAG 4 UDVIKLING I FOREKOMST AF FOLKESYGDOMME I NY VORDINGBORG KOMMUNE LITTERATURLISTE Litteratur til Hjerte(-kar)sygdom Litteratur til KOL Litteratur til Type 2-diabetes Litteratur til Kræft Litteratur til Osteoporose (knogleskørhed) Litteratur til Muskel- og skeletsygdom Litteratur til Overfølsomhedssygdomme og astma Litteratur til Psykisk sygdom...196

5 3 1 Indledning Formålet med sundhedsprofilen i Ny Vordingborg Kommune er at give et billede af den aktuelle og forventede udvikling i sundhedstilstanden blandt borgerne i kommunen. Ny Vordingborg Kommune er i sundhedsprofilen sammenlignet med Storstrøms Amt og Danmark som helhed. Sundhedsprofilen kan give svar på spørgsmål som: Hvad der de væsentligste sundhedsproblemer? Hvordan er sundhedsproblemerne fordelt i forskellige befolkningsgrupper? Hvorledes har sundhedsproblemerne udviklet sig gennem de senere år, og hvorledes kan udviklingen forventes at blive de kommende år? Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune er baseret på relevante eksisterende sundheds- og sygelighedsdata og omhandler alle borgere i Ny Vordingborg Kommune. Sammenligning af sundhedstilstanden i Ny Vordingborg Kommune med Storstrøms Amt og Danmark som helhed er med til at belyse, hvor Ny Vordingborg Kommune afviger, enten positivt eller negativt. Ny kommunale sundhedsopgaver Med den nye sundhedslov overtager kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis, det vil sige at indtænke forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold, der har betydning for sundhedstilstanden. I bemærkningerne til sundhedsloven skelnes der mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse. Kommunerne får ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, der har til formål at holde raske borgere sunde og undgå, at sygdomme opstår. Den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdomme udvikler sig og hindre komplikationer og tilbagefald. Ansvaret for den patientrettede forebyggelse er delt mellem regionerne og kommunerne. Der er i sundhedsloven ikke redegjort for specifikke krav om gennemførelse af bestemte forebyggende aktiviteter. Det er Ny Vordingborg Kommune, der selv afgør, hvilke borgerrettede og patientrettede aktiviteter der skal gennemføres. Med hensyn til de patientrettede aktiviteter skal dette ske i samarbejde med regionen. Nærværende sundhedsprofil, der belyser sundhed og sygelighed blandt borgerne i Ny Vordingborg Kommune, er først og fremmest relevant i forhold til prio

6 4 ritering, planlægning og implementering af patientrettet forebyggelse. Ny Vordingborg Kommune gennemfører endvidere en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgerne, der belyser en række forhold, der er særlig relevant i forbindelse med den borgerrettede forebyggelse. Udvælgelse af indsatsområder i Ny Vordingborg Kommune bygger i nærværende sundhedsprofil på følgende kriterier: Sundhedsprofilens oplysninger om sundhedsproblemernes omfang Dokumentation for effekt af en indsats Økonomiske overvejelser. Datagrundlag Datagrundlaget for sundhedsprofilen er centrale registre med oplysninger om sundhed og sygelighed samt demografiske og sociale forhold. Der anvendes data fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret, Lægemiddelstatistikregistret, Sygesikringsregistret og en række af Danmark Statistiks registre. Til at belyse risikofaktorer i Ny Vordingborg Kommune inddrages desuden Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2000 og 2005 og Sundhedsforvaltningen i Storstrøms Amts Undersøgelse af overvægt hos skolebørn i Storstrøms Amt fra 2003/2004 og 2004/2005. Indikatorer for sundhedstilstand I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet udpeges otte folkesygdomme som mål for patientrettet forebyggelse og ni risikofaktorer som mål for den borgerrettede forebyggelse. Folkesygdommene og risikofaktorer er vist i nedenstående figur. Der er en klar sammenhæng mellem folkesygdomme og en række forskellige risikofaktorer. En borgerrettet indsats i forhold til risikofaktorer er således også en indsats mod udbredelsen af folkesygdomme. Kilde: Regeringen 2002: Sund hele livet.

7 5 Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune indeholder en gennemgang af de otte folkesygdomme. Med hensyn til risikofaktorer fokuseres der på kost, rygning, alkohol og motion, der af det Nationale Råd for Folkesundhed anbefales særlig fokus på. Der er videnskabelig dokumentation for, at disse risikofaktorer har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand, og at en forebyggende indsats på disse områder især vil have betydning for folkesundheden. Derudover er der i sundhedsprofilen fokus på forekomst af en række forskellige former for ulykker, som er den hyppigste dødsårsag op til 40-års alderen. Foruden beskrivelse af folkesygdomme og risikofaktorer i Ny Vordingborg Kommune er der i sundhedsprofilen fokus på dødelighed, hyppigste årsager til indlæggelse, hyppigst anvendte lægemidler samt forbrug af sundhedsvæsenets ydelser. I Figur 1.1 nedenfor er skitseret, hvilke indikatorer der inddrages til belysning af sundhedstilstanden i Ny Vordingborg Kommune. Figur 1.1. Indikatorer til belysning af sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune Forekomst af disse indikatorer for sundhed og sygelighed i Ny Vordingborg Kommune vil blive beskrevet ved oplysninger om dødelighed, sygehuskontakter, medicinforbrug og kontakter til praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og tandlæger. For hver enkelt indikator sammenlignes forekomsten i Ny Vordingborg Kommune med forekomsten i Storstrøms Amt og på landsplan. En sådan sammenligning kan afdække områder, hvor Ny Vordingborg Kommune afviger positivt eller negativt.

8 6 Et eksempel på strukturen i fremlæggelsen af de enkelte indikatorer ses i Figur 1.2. Eksempel på struktur hjerte-karsygdomme for hjerte-karsygdomme. Figur 1.2. Eksempel på struktur hjerte-karsygdomme 1.1 Rapportens opbygning Sundhedsprofilen kan alt efter behov og fokus læses som helhed, eller der kan fokuseres på områder af særlig interesse. Afsnit 2.1 indeholder sundhedsprofilens vigtigste resultater og er derfor velegnet til at givet et hurtig overblik over sundhedsprofilens resultater. Der er et mere handlingsorienteret fokus i afsnit 2.2, hvor seks mulige områder til forebyggelsesindsatsen udvælges og beskrives. Afsnittene i selve sundhedsprofilen, det vil sige kapitel 3, hvor de forskellige mål for sundhed og sygelighed beskrives, kan læses enkeltvis og opsummeringsbokse er sat ind, således at de vigtigste analyseresultater for hvert område er let tilgængelige.

9 7 2 Sundhed og sygelighed i Ny Vordingborg Kommune 2.1 Hovedkonklusioner Helbredsproblemerne i Ny Vordingborg Kommune er præget af, at der er forholdsvis mange ældre borgere, som har flere sygdomme end de yngre aldersgrupper. Ny Vordingborg Kommune befolkningssammensætning betyder, at kommunen står over for særlige udfordringer i forbindelse med forebyggelsesarbejdet på sundhedsområdet. Det forventes, at den relativt store andel af borgerne over 45 år i dag yderligere vil vokse over de næste 15 år, hvilket alt andet lige vil få væsentlig betydning for den absolutte forekomst af sygdomme. Dødelighed Den samlede dødsrate, det vil sige antallet af døde i forhold til befolkningen, i Ny Vordingborg Kommune er høj sammenlignet med landsgennemsnittet. I 2001 døde 638 borgere, svarende til 1,4 % af samtlige borgere. Den tilsvarende andel på landsplan var 1,1 %. I Ny Vordingborg Kommune er forkalkningsbetingede hjertesygdomme klart den hyppigste dødsårsag. 121 døde alene i 2001 som følge af sygdommen, svarende til 19 % af samtlige dødsfald. Det svarer til en andel, der er noget højere end i Storstrøms Amt og hele landet. Bronkitis, udvidede lunger og astma (primært kronisk obstruktiv lungesygdom), karsygdomme i hjernen, kræftsygdomme, andre hjertesygdomme og mentale lidelser er de øvrige hyppigste dødsårsager. I stort omfang svarer det til de hyppigste dødsårsager i Storstrøms Amt og på landsplan. Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune har fokus på de hyppigst fo rekommende sygehusindlæggelser. Der er årligt omkring indlæggelser blandt børn og unge i Ny Vordingborg Kommune. Mere end en tredjedel af indlæggelserne blandt børn og unge i alderen 0-19 år vedrører undersøgelse og forebyggende foranstaltninger uden oplysning om diagnose. Sygdomme i perinatalperioden og indlæggelse på grund af bronkitis, udvidede lunger og astma er de hyppigste diagnoser, der fører til indlæggelser blandt børn og unge i Ny Vordingborg Kommune. Børn og unge i Ny Vordingborg Kommune har generelt færre indlæggelser end i Storstrøms Amt og hele landet. Hyppigst forekommende indlæggelser

10 8 Mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder (mellem 25 og 64 år) har årligt omkring indlæggelser i Ny Vordingborg Kommune. Mænd fra Ny Vordingborg Kommune i alderen 20 til 44 år bliver hyppigere indlagt i forhold til mænd i samme aldersgruppe på landsplan. Den hyppigste årsag er infektioner i hud og underhud, som fx er betændelser i bindevæv og bylder. Kvinder mellem 20 og 44 år i Ny Vordingborg Kommune har nogenlunde sammen indlæggelsesrate som i Storstrøms Amt og hele landet. Fødsler uden komplikationer er den hyppigste årsag til indlæggelse i alle tre områder. Mænd mellem 45 og 64 år har flere indlæggelser i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og hele landet. Den hyppigste diagnose er brystkrampe og kronisk iskæmisk hjertesygdom. Mænd i Ny Vordingborg Kommune har forholdsvis mange indlæggelser på grund af hjerte-karsygdomme. Kvinder mellem 45 og 64 år har samme indlæggelsesrate som i Storstrøms Amt, men en lavere rate i forhold til landsgennemsnittet. I Ny Vordingborg Kommune er galdesten, galdeblære- og galdegangsbetændelse samt ondartede svulster de hyppigste diagnoser blandt kvinder i alderen år. Mænd og kvinder over 64 år har omkring indlæggelser årligt i Ny Vordingborg Kommune. Ved sammenligning med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet har ældre mænd i Ny Vordingborg Kommune relativt flere indlæggelser. Der er nogenlunde det samme antal indlæggelser blandt ældre kvinder i Ny Vordingborg Kommune og på landsplan. I forhold til Storstrøms Amt er indlæggelseshyppigheden højere. Symptomatisk hjertesygdom den hyppigste diagnose. Folkesygdommene hjerte-karsygdomme, lungesygdomme, kræft og muskel-skeletsygdomme optræder desuden på listen over de hyppigste indlæggelser blandt ældre borgere. Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune har fokus på de hyppigst an vendte receptpligtige hjælpemidler. Det er i høj grad de samme receptpligtige lægemidler, der bliver anvendt af borgere i Ny Vordingborg Kommune, Storstrøms Amt og hele landet. Forbruget af de hyppigste lægemidler er generelt lavere blandt børn og unge og ældre borgere end på landsplan og i forhold til forbruget i Storstrøms Amt. Forbruget af de hyppigste lægemidler blandt borgere i den erhvervsaktive alder i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget på landsplan og i Storstrøms Amt. Hyppigst anvendte lægemidler Antibakterielle midler er det hyppigst anvendte lægemiddel blandt børn i alderen 0 til 19 år. De hyppigst anvendte lægemidler blandt de årige er antibakterielle midler, kønshormoner (typisk p-piller) (blandt kvinder), midler mod gigt, øjenmidler og kortikosteroider, som er binyrebarkhormon, der virker mod betændelsesagtige reaktioner i kroppen og blandt andet bruges ved visse gigtlidelser. Kvinder i alderen år har generelt et højere forbrug end mænd i samme alder. De hyppigste anvendte lægemidler blandt årige er antibakterielle midler, midler mod gigt, kønshormoner (blandt kvinder), smertestillende midler, psykofarmaka, midler mod forhøjet blodtryk, vanddrivende midler og midler mod blodpropper.

11 9 Det hyppigste lægemiddel blandt mænd over 64 år er midler mod blodpropper og anvendes generelt mere i Ny Vordingborg Kommune i forhold til i Storstrøms Amt og på landsplan. Blandt ældre kvinder er det hyppigste lægemiddel vanddrivende midler. For de fleste af de hyppigste lægemidler er forbruget lavere blandt ældre mænd og kvinder i Ny Vordingborg Kommune end på landsplan og i Storstrøms Amt. Specielt forbruget af receptpligtige smertestillende midler og beta-receptorblokerende midler er forholdsvist lavt blandt mænd i Ny Vordingborg Kommune. Folkesygdomme Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune fokuserer på de otte folkesygdomme, der er fokus på i Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet. Det drejer sig om følgende sygdomme: Hjerte-karsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), type 2-diabetes, kræft, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme samt psykiske sygdomme. Sundhedsprofilen for Ny Vordingborg Kommune viser, at de hyppigst forekommende folkesygdomme (målt med udgangspunkt i indlæggelser, ambulante besøg og medicinforbrug) er type 2-diabetes, kræft og hjertesygdomme. I nedenstående Tabel 2.1 er skitseret forekomst af folkesygdomme i Ny Vordingborg Kommune målt ved sygehuskontakter og medicinforbrug. Det angives, hvor mange borgere der har haft en sygehuskontakt eller et medicinforbrug i løbet af 2004 i forbindelse med en folkesygdom. Forekomsten i Ny Vordingborg Kommune er sammenlignet med forekomsten i Storstrøms Amt og på landsplan. I forhold til landsgennemsnittet er der blandt mænd i Ny Vordingborg Kommune en relativt højere forekomst af iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, type 2-diabetes og slidgigt. Blandt kvinder er der en forholdsvis højere forekomst af iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og knogleskørhed. Der er en forholdsvis lavere forekomst af KOL blandt både kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Indlæggelseshyppigheden på grund af knogleskørhed og sygdomme i rygsøjle er ligeledes forholdsvis lavere blandt mænd i Ny Vordingborg Kommune. Blandt kvinder er der desuden en relativt lavere indlæggelsesrate på grund af slidgigt. Medicinforbrug af antidepressive midler, antipsykotiske midler, angstdæmpende midler, sovemidler og midler mod demens er med til at belyse omfanget af borgere med psykiske sygdomme. Det er dog svært at konkludere, i hvilket omfang forbruget og udviklingen i forbruget af medicin rettet mod psykiske sygdomme er sammenhængende med den egentlige sygelighed. Jævnfør Tabel 2.1 er forbruget af angstdæmpende midler og antipsykotisk medicin (blandt mænd) forholdsvis højere i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet. Omvendt er forbruget af sovemedicin og demensmedicin relativt lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Et forholdsvis lavt forbrug af demensmedicin er ikke nødvendigvis et udtryk for en lavere forekomst af demens i Ny Vordingborg Kommune, men

12 10 kan muligvis tilskrives, at der er mindre fokus på opsporing af demens i kommunen. Tabel 2.1. Sammenligning af forekomst af folkesygdomme i Ny Vordingborg Kommune med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet i 2004 (oplysningerne stammer fra kapitel 3 i Sundhedsprofilen). Sammenligning er baseret på standardiserede indlæggelseshyppigheder/medicinforbrug a Antal borgere* I forhold til Storstrøms Amt I forhold til landsgennemsnit Mænd Kvinder Mænd Kvinder Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Hjerteinsufficiens KOL 142 Type 2-diabetes: medicinforbrug Kræft Knogleskørhed: medicinforbrug Sygdomme i rygsøjle Slidgigt Astma: sygehuskontakt, børn 67 0 Forbrug af astmamedicin, børn 649 Forbrug af antidepressive midler Forbrug af antipsykotisk medicin Forbrug af angstdæmpende midler Forbrug af sovemedicin Forbrug af demensmedicin 67 + Note: a Der er justeret for forskel i alderssammensætningen i Ny Vordingborg Kommune og Storstrøms Amt til alderssammensætningen på landsplan * Antallet af borgere, der har haft sygehuskontakt eller et medicinforbrug i angiver en indlæggelseshyppighed eller medicinforbrug der ligger mindst 5 % højere end i Storstrøms Amt eller på landsplan. 0 angiver ingen forskel og angiver en indlæggelseshyppighed eller medicinforbrug, der er mindst 5 % lavere end i Storstrøms Amt eller på landsplan.

13 11 I det følgende ses der nærmere på forekomst af folkesygdomme i Ny Vordingborg Kommune. Hjerte- og karsygdomme Ny Vordingborg Kommune har relativt flere sygehusudskrivninger på grund af iskæmisk hjertesygdom end Storstrøms Amt og hele landet. Sygdommen rammer især mænd og bliver hyppigere med alderen. I 2004 blev 395 borgere i kommunen udskrevet eller havde ambulante besøg. 123 borgere døde som følge af iskæmisk hjertesygdom i Apopleksi forekommer hyppigere i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og hele landet. Sygdommen var baggrund for 273 borgeres indlæggelse eller ambulant besøg i I 2001 døde 48 borgere fra Ny Vordingborg Kommune som følge af sygdommen. Symptomatisk hjertesygdom, som hjerteinsufficiens er en del af, forekommer oftere i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og hele landet. Hjerteinsufficiens er hyppigst for mænd, og risikoen for sygdommen stiger med alderen. I 2004 havde 141 borgere sygehuskontakt på grund af sygdommen. I 2001 døde 24 borgere som følge af hjerteinsufficiens. Ny Vordingborg Kommunes borgere har således forholdsvis flere indlæggelser på grund af hjerte-karsygdom end på landsplan og i forhold til Storstrøms Amt. En del af forklaringen på den højere forekomst af indlæggelser skyldes alderssammensætningen i kommunen, med forholdsvis flere ældre borgere. En alderssammensætning i Ny Vordingborg Kommune svarende til landsgennemsnittet vil dog stadig bevirke en relativt højere forekomst af hjerte-karsygdomme i kommunen. Kronisk obstruktiv lungesygdom Omfanget af indlæggelser på grund af bronkitis, astma og udvidede lunger, hvoraf KOL er en del, er lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. I 2004 blev 142 borgere i kommunen over 45 år udskrevet eller havde ambulante besøg på grund af KOL. Sygehuskontakt på grund af KOL er især udbredt blandt borgere mellem 65 og 79 år. I 2001 døde 41 mænd og kvinder i Ny Vordingborg Kommune af KOL, svarende til 6,4 % af samtlige dødsfald. På trods af en forholdsvis lav indlæggelsesrate i forbindelse med bronkitis, udvidede lunger og astma blandt borgerne i Ny Vordingborg Kommune er dødeligheden i kommunen svarende til landsgennemsnittet. Type 2-diabetes Analysen af type-2 diabetes tager udgangspunkt i oplysninger om forbruget af perorale diabetes lægemidler (tabletter), der typisk anvendes af type 2 diabetikere. Forbruget af perorale midler mod diabetes i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget i Storstrøms Amt, men er væsentligt højere end på landsplan. Forskellen skyldes hovedsagligt en forholdsvis høj andel af ældre borgere i Ny Vordingborg Kommune og Storstrøms Amt.

14 12 Forbruget af perorale midler mod diabetes er stigende fra år til år. I 2004 var der knap borgere i Ny Vordingborg Kommune med forbrug af perorale diabetes midler. Forbruget af perorale midler mod diabetes er primært blandt ældre borgere. Kræftsygdomme I Ny Vordingborg Kommune er der forholdsvis flere sygehusudskrivninger på grund af kræft end i Storstrøms Amt og på landsplan. Det skyldes dog hovedsagligt aldersfordelingen i kommunen. I alt 690 borgere var indlagt eller havde ambulante besøg på grund af kræft i løbet af Ny Vordingborg Kommunes borgere har forholdsvis flere sygehuskontakter på grund af tyktarmskræft, endetarmskræft og brystkræft i forhold til landsgennemsnittet. Dødelighed som følge af kræft er meget høj. I 2001 døde 103 mænd og 74 kvinder som følge af ondartede svulster, svarende til 28 % af alle dødsfald i Ny Vordingborg Kommune. Dødelighed på grund af kræft i Ny Vordingborg Kommune svarer til dødeligheden på landsplan. Forekomst af kræft ses hovedsagligt blandt ældre borgere. Knogleskørhed Knogleskørhed rammer især kvinder og bliver hyppigere med alderen. For kvinder stiger indlæggelseshyppigheden fra ca. 0,1 % i alderen år til ca. 3 % af de 80+-årige i Ny Vordingborg Kommune. I 2004 blev 153 borgere i Ny Vordingborg Kommune indlagt eller havde ambulante besøg på grund af knogleskørhed, og 266 indløste receptpligtig medicin mod sygdommen. Forbruget af medicin til behandling af knogleskørhed er lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. Kvinder i Ny Vordingborg Kommune har forholdsvis flere sygehusudskrivninger på grund af knogleskørhed end Storstrøms Amt og hele landet. Muskel- og skeletsygdomme Muskel- og skeletsygdomme betegner en lang række sygdomme og gener i led, sener, knogler og muskler. Den største del af muskel- og skeletsygdommene er rygsmerter. Mange af disse sygdomme fører ikke til lægekontakt og kun en mindre andel fører til hospitalsindlæggelse. Ud fra tilgængelige oplysninger er det muligt at belyse sygehuskontakter i forbindelse med rygsygdomme og slidgigt. Mænd i Ny Vordingborg Kommune har samme indlæggelseshyppighed på grund af sygdomme i brusk mellem ryghvirvler, diskusprolaps og rygsmerter som i Storstrøms Amt, men lavere i forhold landsgennemsnittet. Kvinder i Ny Vordingborg Kommune har en højere indlæggelseshyppighed i forhold til både landsgennemsnittet og Storstrøms Amt.

15 13 I 2004 blev 267 borgere i kommunen udskrevet og/eller havde ambulante besøg på grund af sygdomme i rygsøjle og andre ryglidelser. Disse tegnede sig for 117 indlæggelser og 331 ambulante besøg. Forekomsten af sygehuskontakter på grund af slidgigt er højere blandt borgere i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet bortset fra kvinders andel af udskrivninger, der er stort set på samme niveau. Andelen af borgere med slidgigt i Ny Vordingborg Kommune svarer til andelen i Storstrøms Amt. Omfanget af sygehuskontakter på grund af slidgigt stiger i perioden I 2004 havde 366 borgere fra Ny Vordingborg Kommune sygehuskontakt som følge af slidgigt. Det førte til 174 udskrivninger og 567 ambulante forløb. Overfølsomhedssygdomme Overfølsomhedssygdomme belyses i sundhedsprofilen ved fokus på astma blandt børn, der er den hyppigste kroniske sygdom hos børn. Indlæggelseshyppigheden på grund af astma er lavere for drenge i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. For piger er indlæggelseshyppigheden svarende til hyppigheden i på landsplan, men lidt lavere i forhold til Storstrøms Amt Det er især drengene, der rammes af astma. I 2004 havde 67 børn i kommunen indlæggelser og ambulante besøg, heraf var 78 % drenge. Forbruget af astmamedicin er lavere i Ny Vordingborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Forbrug af astmamedicin ses i højere grad blandt 0-4-årige børn end blandt de 5-14-årige. Psykiske sygdomme Psykiske sygdomme belyses i sundhedsprofilen udelukkende ved forbrug af en række lægemidler, der kan have sammenhæng med depression, nervøse og stressrelaterede tilstande og demens. Det er svært at konkludere, i hvilket omfang forbruget af medicin rettet mod psykiske sygdomme er sammenhængende med den egentlige sygelighed. For alle medicintyperne er der en stærk positiv sammenhæng mellem forbrug og alder. Forbruget af antidepressive midler, antipsykotiske midler, angstdæmpende midler, sovemidler og midler mod demens er betydeligt højere blandt kvinder end mænd. Forbruget af antidepressiv medicin (både kvinder og mænd) og antipsykotisk medicin (blandt kvinder) i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget på landsplan. Forbruget af angstdæmpende midler (både kvinder og mænd) og forbrug af antipsykotisk medicin (blandt mænd) er højere end på landsplan. Forbruget af sovemedicin og demensmedicin er lavere for både kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune i forhold til landsgennemsnittet.

16 14 Ca. 8,5 % og knap 5 % af samtlige kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune har anvendt antidepressive midler i løbet af Over 6 % af mændene og mere end 7 % af kvinderne over 80 år indløste recept på antipsykotisk medicin i % af kvinderne og 4,8 % af mændene i Ny Vordingborg Kommune købte i 2004 angstdæmpende medicin, og mere end 20 % af de ældre kvinder over 64 år har et forbrug af angstdæmpende midler. Henholdsvis 7,5 % og 4 % af kvinder og mænd i Ny Vordingborg Kommune havde et forbrug af sovemedicin og beroligende midler i De ældre fra 80 år og opefter har langt det største forbrug af sovemedicin. Henholdsvis 26 % og 17,5 % af kvinder og mænd over 80 år har et forbrug af sovemedicin. Forbruget af demensmedicin er i Ny Vordingborg Kommune højest blandt mænd over 80 år, hvor 1,8 % havde et forbrug i Det tilsvarende forbrug blandt kvinder over 80 år var 1,2 %. Ulykker Ulykker udgør et af de største sundhedsmæssige problemer for børn. I Ny Vordingborg Kommune var der 269 idræts-, sports- og motionsulykker registreret på sygehusene blandt børn og unge under 25 år, svarende til 66 % af det samlede antal idrætsulykker i Forekomst af idrætsulykker i Ny Vordingborg Kommune er lavere end på landsplan. Lege-, hobby og fritidsulykker ses hyppigst hos børn og unge og blandt borgere i den erhvervsaktive alder. Der var i Ny Vordingborg Kommune i fritidsulykker registreret, heraf 31 % blandt børn og 35 % blandt borgere i den erhvervsaktive alder. Forekomst af fritidsulykker i Ny Vordingborg Kommune er lavere end på landsplan. Langt de fleste arbejdsulykker sker for mænd, og de hyppigst blandt de 15 til 24-årige. I 2004 var der i Ny Vordingborg Kommune i alt 492 arbejdsulykker, hvoraf 377 af dem skete for mænd og 115 for kvinder. Faldulykker er et omfattende problem for især ældre borgere. I Ny Vordingborg Kommune var der i alt faldulykker registreret i De ældre borgere i kommunen, det vil sige borgere ældre end 65 år tegner sig for 30 % af ulykkerne. Forekomst af faldulykker i Ny Vordingborg Kommune er højere end på landsplan. Færdselsulykker sker oftest for mænd i alderen 18 til 24 år, og i alle aldersgrupper er færdselsulykker hyppigst for mænd. I 2004 var der i Ny Vordingborg Kommune 379 færdselsulykker, hvoraf mænd tegnede sig for 244 og kvinder for 135. Risikofaktorer Risikofaktorer som kost, rygning, alkohol, motion og overvægt belyses i sundhedsprofilen med udgangspunkt i oplysninger fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2000 fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Der er beregnet estimater for forekomsten i Ny Vordingborg kommune, der dog er behæftet

17 15 med stor usikkerhed, især fordi der er sket ændringer i livsstil siden 2000, som tallene stammer fra. Beregninger viser, at der i Ny Vordingborg Kommune ved sammenligning med landsgennemsnit er relativt mange rygere, der ryger dagligt færre borgere, der spiser salat/råkost dagligt, men forholdsvis flere der spiser fisk mindst en gang om ugen færre borgere, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet mindst 4 timer ugentlig i fritiden færre erhvervsaktive, der har stillesiddende arbejde flere overvægtige borgere flere mænd og færre kvinder, der har indtaget alkohol seneste hverdag. Beregninger af Ny Vordingborg Kommunes medfinansiering af sundhedsudgif terne i forbindelse med strukturreformen viser, at Ny Vordingborg Kommunes medfinansiering af den somatiske sygehusbehandling er en anelse højere end gennemsnittet for Storstrøms Amt, men betydelig højere bidrag pr. borger i forhold til landsgennemsnittet. Til gengæld er Ny Vordingborg Kommunes medfinansiering af den ambulante behandling lavere end gennemsnittet for både Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. Forbrug af sundhedsvæsenets ydelser Strukturreformen indbefatter desuden, at kommunerne skal betale for borgernes forbrug af sygesikringsydelser. Medfinansiering af almen praksis formodes at ligge lidt over gennemsnittet i Storstrøms Amt og på landsplan, men omvendt ligger Ny Vordingborg Kommune betydeligt lavere, hvad angår speciallægehjælp. 2.2 Mulige indsatsområder i Ny Vordingborg Kommune Med kommunalreformen og den ny Sundhedslov fra 2005 følger en ny opgavefordeling på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Ny Vordingborg Kommune får ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, der har til formål at forebygge sygdomme og ulykker. Kommunen får endvidere sammen med Region Sjælland ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der har til formål at hindre, at sygdomme udvikler sig yderligere, eller at udskyde komplikationer i forbindelse med sygdommen. Denne sundhedsprofil belyser sundhed og sygelighed blandt borgerne, og resultaterne er først og fremmest relevante i forhold til prioritering, planlægning og implementering af patientrettet forebyggelse. Ny Vordingborg Kommune gennemfører endvidere en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgerne, der belyser en række forhold, der er særlig relevant i forbindelse med den borgerrettede forebyggelse.

18 16 Ansvaret for den patientrettede forebyggelse deles mellem Region Sjælland og Ny Vordingborg Kommune, således at regionen får ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som foregår i tilknytning til behandlingen i sygehusvæsenet eller i almen praksis. Kommunen får ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som finder sted uden for sygehusene og almen praksis. Den patientrettede forebyggelse omfatter en række elementer fra tidlig opsporing af sygdom til patientuddannelse, herunder rehabilitering og tilbud om støtte til livsstilsændringer, til vedligeholdelsestilbud i lokalsamfundet efter afsluttet rehabilitering. Samarbejdet mellem regionen og Ny Vordingborg Kommune skal nærmere fastlægges i de kommende sundhedsaftaler, der skal sikre, at den patientrettede forebyggelse specielt i forbindelse med kroniske sygdomsforløb på tværs af grænseflader mellem sygehuse, praksissektor og kommuner er sammenhængende, koordineret og systematisk. I den forbindelse er der behov for en konkret afklaring af de patientrettede forebyggelsesopgaver med hensyn til afgrænsning, indhold og mulig placering i henholdsvis regionalt og kommunalt regi. MUUSMANN foreslår en række mulige indsatser, som Ny Vordingborg Kommune med fordel kan gennemføre. Udvælgelsen af indsatserne bygger på følgende kriterier: Sundhedsproblemernes omfang Dokumentation for effekt af en indsats Økonomiske overvejelser. Ved gennemgang af de enkelte indikatorer for sundhedstilstand er det i sundhedsprofilen oplyst, hvor mange borgere det vedrører, om sundhedsproblemet optræder hyppigere i Ny Vordingborg Kommune end i Storstrøms Amt og på landsplan, og der gives en beskrivelse af udvikling i forekomst inden for en 6-årig periode. Disse faktorer giver et samlet bud på sundhedsproblemernes omfang. Et godt udgangspunkt for prioritering af indsatsområder for forebyggelse er, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af en given indsats. For en række sygdomsområder og risikofaktorer foreligger der dokumentation for, hvorvidt der er en effekt af patientrettet og borgerrettet forebyggelse. Sundhedsstyrelsen udgiver løbende vejledninger, retningslinier, anbefalinger og oversigter. Derudover har Sundhedsstyrelsen en videns- og dokumentationsenhed, der udarbejder oversigter over viden om metoder og effekt i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsprofilen foretaget specifikke sundhedsøkonomiske analyser af indsatser. Der foreligger meget lidt viden på området, og specielt for det kommunale område er der et meget begræn

19 17 set kendskab. Økonomiske overvejelser inddrages med henblik på at vurdere, om der kan være et økonomisk potentiale for Ny Vordingborg Kommune i at foretage en indsats. Med udgangspunkt i de tre ovenfor nævnte prioriteringskriterier peges der på følgende mulige indsatsområder: Hjertesygdomme Type 2-diabetes Kronisk obstruktiv lungesygdom Kræftsygdomme Demens Fald Hjertesygdomme Forekomsten af hjertesygdomme er høj i Ny Vordingborg Kommune i sammenligning med både Storstrøms Amt og landsgennemsnittet. En stor del af forklaringen på den høje forekomst skyldes en relativ stor andel af ældre borgere i Ny Vordingborg Kommune. Det forventes, at andelen af ældre borgere i de kommende år vil stige. Alt andet lige vil forekomsten af hjertesygdom således også forventes at stige. Ud fra landstal skønnes det, at der er omkring borgere i Ny Vordingborg Kommune, der lever med en hjertesygdom. Antallet af borgere med indlæggelse eller ambulante besøg på grund af iskæmisk hjertesygdom var i borgere. Omkostninger til behandling og pleje i forbindelse med hjertesygdomme skønnes til at være cirka 3 milliarder kroner om året på landsplan. Omregnes disse tal til Ny Vordingborg Kommune, formodes det, at behandlingsudgifterne beløber sig til cirka 26 millioner kroner årligt. Derudover skal medregnes omkostninger til hjemmesygepleje, hjemmehjælp, sygefravær m.v. Borgerrettet og patientrettet forebyggelse Der er solid dokumentation for, at hjertersygdomme kan reduceres betydeligt ved borgerrettet forebyggelse i form af: Forebyggelse af rygestart og støtte til rygeophør blandt rygere Øgning af fysisk aktivitet Øgning af det daglige indtag af frugt og grønt Reduktion af indtaget af mættet fedt og det samlede kalorieindtag. Særligt borgere med arvelig disposition, forhøjet serumkolesterol, højt blodtryk, storrygere, svært overvægtige og diabetikere har behov for en målrettet forebyggende indsats. Også ufaglærte arbejdere er særligt udsatte.

20 18 Med hensyn til patientrettet forebyggelse anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle borgere, der indlægges med hjertesygdomme, bliver vurderet med henblik på et individuelt tilbud om hjerterehabilitering der på sygehusafdelinger, der behandler hjertepatienter, udarbejdes lokale instrukser for systematisk vurdering af behov for og gennemførelse af hjerterehabilitering (Sundhedsstyrelsen 2004). De konkrete anbefalinger omfatter: Hjælp til rygeophør Vejledning om hjerterigtig kost Fysisk genoptræning Psykosocial støtte Medicinsk behandling. Sundhedsøkonomiske analyser fra Hjerterehabiliteringsklinikken på Bispebjerg Hospital viser, at et sygehusbaseret rehabiliteringsforløb koster cirka kr., og at denne udgift efterfølgende kunne spares ved færre indlæggelsesdage i det efterfølgende år. Analysen omfatter ikke kommunale udgifter Type 2-diabetes Forbruget af perorale midler (tabletter) mod diabetes i Ny Vordingborg Kommune svarer til forbruget i Storstrøms Amt, men er væsentligt højere end på landsplan. Forbruget af perorale diabetesmidler er stigende fra år til år. I takt med en forventning om flere ældre borgere i Ny Vordingborg Kommune i de kommende år, formodes der alene af den grund en øgning i forekomsten af type 2-diabetes. Ud fra landstal skønnes det, at der er omkring borgere i Ny Vordingborg Kommune, der har type 2-diabetes borgere i Ny Vordingborg Kommune tog i 2004 perorale diabetes lægemidler. Type 2-diabetes er en omkostningstung sygdom, da der kan forekomme en række komplikationer, som specielt rammer øjne, nyrer, nervebaner og de store blodkar i form af åreforkalkning med deraf følgende større risiko for blodpropper i hjerte og hjerne og koldbrand i benene med risiko for amputation. Omkostninger til behandling og pleje af diabetespatienter skønnes til mellem 6 og 8 milliarder kroner om året på landsplan. Omregnes disse tal til Ny Vordingborg Kommune, formodes det, at behandlingsudgifterne beløber sig til 60 millioner kroner årligt. Derudover skal medregnes omkostninger til hjemmesygepleje, hjemmehjælp, sygefravær m.v. På diabetesområdet er der ifølge Diabetesforeningen et særligt kommunalt besparelsespotentiale ved intensiv tidlig opsporing af diabetespatienter og efter

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hjerterehabilitering i Danmark

Hjerterehabilitering i Danmark Hjerterehabilitering i Danmark En oversigt over danske erfaringer og omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen NOTAT / PROJEKT 2770 NOVEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100

Læs mere

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg

Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Udarbejdet for Vordingborg Kommune og Sundhedsbroen Fehmern Vordingborg Bo Lønberg Bilde Lone Bilde Synovate Denmark, 2008 Projekt 14303 1 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 1. Baggrund, formål og metode...14

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p.

Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p. Bilag: 3. Lokaler til praktiserende læger Laboratorium, røntgen Fodklinik Alkoholrådgivning Lokalpsykiatri Træningsrum med ergo- og fysioterapeut Socialrådgivning Hjælpemiddelcentral Hørecentral Speciallæger

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Patientrettet forebyggelse i kommunerne Kasper Norman, Marie Bergmann, Micael Mikkelsen, Tina Drud Due og Astrid Blom TrygFondens Forebyggelsescenter Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Patientrettet forebyggelse i kommunerne

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere