MATEMATISK FORMELSAMLING
|
|
|
- Andreas Lindholm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grønlnd
2 Mtemtisk formelsmling til B-niveu, GUX Grønlnd Deprtementet for uddnnelse 05 Redktion: Rsmus Andersen, Jens Thostrup
3 MtemtiskformelsmlingtilB-niveu GUX Grønlnd
4 FORORD Denne formelsmling til mtemtik B-niveu er udrbejdet for t give et smlet overblik over de formler og det symbolsprog, der knytter sig til kernestoffet for dette niveu på GUX ifølge læreplnerne fr 0. Formelsmlingen vil være prktisk både for elever og lærere. Den finder nvendelse i det dglige rbejde, som et opslgsværk, og et nyttigt redskb under eksmen. Formelsmlingen hr imidlertid ingen juridisk sttus, og kernestoffet til skriftlig eksmen er ikke defineret f den. For overblikkets skyld er medtget formler for rel og rumfng f en række elementære geometriske figurer. Endvidere indeholder formelsmlingen en liste over mtemtiske stndrdsymboler. Hensigten hermed er dels t give eleverne et hurtigt overblik, dels t bidrge til t undervisere og forfttere f undervisningsmteriler kn nvende ensrtet nottion, symbolsprog og terminologi. Listen over mtemtiske stndrdsymboler rækker derfor ud over kernestoffet, men holder sig dog inden for det mtemtiske område. Nogle formler optræder flere steder i formelsmlingen, hvor de hører nturligt hjemme. Dette er vlgt for t skbe smmenhæng i det enkelte fsnit og f hensyn til elevers søgning i en eksmenssitution. En række f formlerne i formelsmlingen er kun nvendelige under visse forudsætninger (f.eks. t nævneren i en brøk er forskellig fr 0). Sådnne forudsætninger er f hensyn til overskueligheden ikke eksplicit nævnt. Figurerne er medtget som illustrtion til formlerne, og den enkelte figur viser ofte ét blndt flere mulige tilfælde. Betydningen f de størrelser, der indgår i formlerne, er ikke ltid forklret, men vil dog være det i tilfælde, hvor denne betydning ikke følger umiddelbrt f skik og brug i den mtemtiske littertur. Formelsmlingen udgives f Deprtementet for uddnnelse og stilles frit til rådighed vi deprtementets undervisningsportl. Tk til Mtemtiklærerforeningen smt opgvekommissionen for deres kommentrer og bidrg til rbejdet. Redktionen er fsluttet december 05. Rsmus Andersen Fgkonsulent Jens Thostrup
5 Indholdsfortegnelse Mtemtisk formelsmling til B-niveu... Delprøven uden hjælpemidler - forventninger til eleven... 4 Procentregning... 5 Potenser... 5 Ensvinklede treknter... 6 Retvinklet treknt... 6 Vilkårlig treknt... 6 Kvdrtsætninger... 7 Proportionlitet... 7 Koordintsystem... 7 Linjer... 8 Cirkel... 9 Prbel... 9 Polynomier... 0 Logritmefunktioner... Eksponentielt voksende funktioner... Eksponentiel ftgende funktioner... 3 Potensfunktioner... 4 Differentilregning... 5 Afledet funktion... 6 Integrlregning... 7 Stmfunktion... 8 Arel... 8 Ugrupperede observtioner... 9 Grupperede observtioner... 0 Arel og omkreds, rumfng og overflde f geometriske figurer... Mtemtiske stndrdsymboler... Stikordsregister... 7 Formler, der kn forekomme i delprøven uden hjælpemidler i prøveform b, er ngivet med blå skrift. 3
6 Delprøven uden hjælpemidler - forventninger til eleven Ved prøveform b er der en delprøve uden hjælpemidler. Nedenstående er en beskrivelse f forventninger til eleven ved denne delprøve. Beskrivelsen bør eleverne gøres bekendt med. Med hensyn til forståelse skl eleverne kunne: Opstille enkle formler og ligninger ud fr en sproglig beskrivelse Aflæse på sumkurver, herunder flæse frktiler og give en fortolkning f disse Hve kendskb til grfers forløb Redegøre for konstnternes betydning i det grfiske forløb for første- og ndengrdspolynomier smt eksponentielle funktioner Fortolke konstnter i lineære og eksponentielle vækstmodeller Anvende viden om fordoblings- og hlveringskonstnt for eksponentiel vækst Anvende viden om smmenhængen mellem væksthstighed og differentilkvotient Anvende viden om smmenhængen mellem fledet funktion og monotoniforhold Fortolke værdien f fledet funktion Anvende viden om smmenhængen mellem stmfunktion, bestemt integrl og rel Med hensyn til formler, ligninger og funktionsudtryk skl eleverne kunne: Løse simple første- og ndengrdsligninger Sætte tl ind i formler Bestemme fstnd mellem to punkter Foretge beregninger i ensvinklede og retvinklede treknter Anvende og opstille ligning for cirkel Bestemme ligning for linjer og bestemme linjers skæring Isolere ukendte størrelser i simple formeludtryk Bestemme regneforskrifter for lineære og eksponentielle funktioner Differentiere polynomier, e, ln() og, herunder og Anvende følgende regneregler for differentition: Bestemme en tngentligning f g og k f Bestemme integrler f polynomier, e, og Anvende de regneregler for integrtion, som er beskrevet i kernestoffet 4
7 Procentregning Begyndelsesværdi B Slutværdi S Vækstrte r Strtkpitl K0 Rentefod pr. termin r Kpitl K efter n terminer () S B( r) () K K0 ( r) n Smlet rente R (3) R ( r) n Gennemsnitlig rente (4) r n ( r) ( r) ( r n ) Potenser n m n m Potensregneregler (5) (6) n m (7) ( ) nm n m nm (8) ( b) n n b n (9) n b b 0 (0) () () n n n n n n (3) q p p q Potensligninger Løsning til ligningen Løsning til ligningen n n (4) c (5) log( c) log() c log( ) 5
8 Ensvinklede treknter (6) (7) b c k b c b c k kb kc Sklfktor, forstørrelsesfktor k Retvinklet treknt Pythgors sætning (8) c b Cosinus (9) b cos( A) c Sinus (0) sin( A) c Tngens () tn( A) b Vilkårlig treknt Cosinusreltion () (3) Sinusreltion (4) (5) Trekntens rel T (6) c b b C b c cos( C) b cos( ) b c sin( A) sin( B) sin( C) sin( A) sin( B) sin( C) b c T b C sin( ) 6
9 Kvdrtsætninger Kvdrt på en sum (7) Kvdrt på en differens (8) To tls sum gnge smme to tls differens (9) ( ) b b b ( ) b b b ( b) ( b) b Proportionlitet og y er proportionle y (30) y k k Proportionlitetsfktor k og y er omvendt proportionle (3) yk k y Koordintsystem Afstnd AB mellem to punkter A og B Midtpunkt M f linjestykke AB (33) (3) AB ( ) ( y y ), y M y 7
10 Linjer Ligning for linjen gennem punktet (0, b) med hældningskoefficient Hældningskoefficient for linjen gennem A og B (34) y b (35) y y (36) tn() v Ligning for linjen gennem punktet P0( 0, y 0) med hældningskoefficient (37) y( 0) y0 Ortogonle linjer (38) l m c Afstnd fr punktet P til linjen l med ligningen byc 0 Afstnd fr punktet P til linjen l med ligningen yb (39) (40) byc dist( Pl,) b by dist( Pl,) 8
11 Cirkel Ligning for cirklen med centrum C(, b ) og rdius r (4) ( ) ( yb) r Prbel Ligning for prbel (4) Diskriminnt d (43) y bc d b 4 c b d Toppunkt T (44) T, 4 b d Nulpunkter (45), b d 9
12 Polynomier Førstegrdspolynomium, lineær funktion f (46) f ( ) b y y Hældningskoefficient, stigningstl (47) Andengrdspolynomium p med nulpunkter (rødder) og (48) Diskriminnt d (49) ) p( bc ( ) ( ) d b c b d Nulpunkter (rødder) i p (50) 4, b d 0
13 Logritmefunktioner Grfen for den nturlige logritmefunktion (5) yln( ) e y (5) ln( ) når 0 (53) ln( ) når Logritmeregneregler (54) ln(e) (55) ln( b) ln( ) ln( b) (56) ln ln( ) ln( b) b r (57) ln( ) rln( ) Grfen for logritmefunktionen med grundtl 0 (58) y log( ) 0 y (59) log( ) når 0 (60) log( ) når Logritmeregneregler (6) log(0) (6) log( b) log( ) log( b) (63) log log( ) log( b) b r (64) log( ) rlog( )
14 Eksponentielt voksende funktioner Grf for en eksponentielt voksende funktion f Fremskrivningsfktor > Vækstrte r > 0 (65) f( ) b f( ) b( r) k f( ) be, hvor k ln( ) (66) f( ) når (67) f( ) 0 når Fremskrivningsfktor ud fr to punkter på grfen (, y ) og (, y) (68) y y y y Grf for f( ) b i et enkeltlogritmisk koordintsystem Fordoblingskonstnt T (69) T log ln ln log ln k
15 Eksponentiel ftgende funktioner Grf for en eksponentielt ftgende funktion f Fremskrivningsfktor 0 < < Vækstrte r < 0 (70) f( ) b f( ) b( r) k f( ) be, hvor k ln( ) (7) f( ) 0 når (7) f ( ) når Fremskrivningsfktor ud fr to punkter på grfen (, y ) og (, y) (73) y y y y Grf for f( ) b i et enkeltlogritmisk koordintsystem Hlveringskonstnt T (74) T log ln ln log( ) ln( ) k 3
16 Potensfunktioner Potensfunktion (75) f( ) b Grfer for f( ) Grf for f( ) b i et dobbeltlogritmisk koordintsystem Tllet ud fr to punkter på grfen (, y ) og (, y) (76) y y log ln y y log ln Reltiv tilvækst i -værdi r Reltiv tilvækst i y-værdi ry (77) r ( r ) y 4
17 Differentilregning Differentilkvotienten f ( 0) for funktionen f i tllet 0 (78) f( ) f( 0) f( 0 ) lim 0 f( 0 h) f( 0) lim h0 h 0 Ligning for tngenten t til grfen for f i punktet P( 0, f( 0)) (79) y f( ) ( ) f( ) ( 0) y0, hvor f( 0) og y 0 f ( 0 ) Regneregler for differentition (80) ( f ( ) g( )) f ) g( ) (8) ( f ( ) g( )) f ) g( ) (8) ( k f ( )) k f ( ) (83) ( f ( ) g( )) f ) g( ) f ( ) g( ) 5
18 Afledet funktion Funktion Afledet funktion dy y f ( ) y f ( ) d Logritmefunktion (84) ln( ) Eksponentilfunktioner (85) e e (86) e k k e k (87) ln( ) Potensfunktioner (88) (89) (90) 6
19 Integrlregning Ubestemt integrl (9) f( ) d F( ) c, hvor F ( ) er en stmfunktion til f( ) Regneregler for ubestemte integrler (9) ( f ( ) g( )) d f ( ) d g( ) d (93) ( f ( ) g( )) d f ( ) d g( ) d (94) k f ( ) d k f ( ) d b Bestemt integrl (95) b f() d F () Fb () F (), hvor F ( ) er en stmfunktion til f( ) Regneregler for bestemte integrler b b b (96) ( f () g()) d f () d g() d b b b (97) ( f () g ()) d fd () gd () b (98) k f () d k f () d Indskudsreglen (99) f() d f() d f() d b c b c b 7
20 Stmfunktion Funktion Stmfunktion f ( ) f () d Eksponentilfunktioner (00) e e (0) e k (0) e k k ln( ) Potensfunktioner (03) (04) (05) ln( ) Arel Arel A f det mrkerede område (06) A () b f d Arel A f det mrkerede område (07) A ( f () g()) d b 8
21 Ugrupperede observtioner Pindedigrm (stolpedigrm) (66) Højden f en pind svrer til frekvens (eller hyppighed) Trppedigrm (08) Q : nedre kvrtil, 5%-frktil m : medin, 50%-frktil Q : øvre kvrtil, 75%-frktil 3 Middeltl for observtionssættet,,..., n (09) n... n Middeltl for observtionsværdierne,,..., n med frekvenser f, f,..., fn f f f (0) n n 9
22 Grupperede observtioner Histogrm () Arelet f en blok svrer til intervlfrekvens (eller intervlhyppighed) Histogrm med ens intervlbredder () Højden f en blok svrer til intervlfrekvens (eller intervlhyppighed) Sumkurve (3) Q : nedre kvrtil, 5%-frktil m : medin, 50%-frktil Q : øvre kvrtil, 75%-frktil 3 Middeltl på bggrund f intervlmidtpunkter m, m,, m3 og intervlfrekvenser f, f,, f3 m f m f m f (4) n n 0
23 Arel og omkreds, rumfng og overflde f geometriske figurer Treknt Prllelogrm Trpez Cirkel Kugle Cylinder Kegle h højde g grundlinje A rel A hg h højde g grundlinje A rel Ahg h højde, prllelle sider b A rel A h( b) r rdius A rel Ar O omkreds O r r rdius O overflde O4r V rumfng 4 V 3 r 3 h højde r grundflderdius O krum overflde O rh V rumfng V r h h højde s sidelinje r grundflderdius O krum overflde O rs V rumfng V 3 r h
24 Mtemtiske stndrdsymboler Symbol Betydning Eksempler, bemærkninger m.v. {.,.,.,} mængde på listeform { 5, 0,3,0}, {,4,6}, {,,0,, } N, mængden f nturlige tl N {,,3, } Z, mængden f hele tl Z {,,,0,,, } Q, mængden f rtionle tl tl, der kn skrives som brøk p q, hvor p Z, q N R, mængden f reelle tl tilhører / er element i N, dvs. tllet er et nturligt tl b ; lukket intervl b ; hlvåbent intervl b ; hlvåbent intervl b ; åbent intervl ;3 svrer til 3 ;3 svrer til 3 ;3 svrer til 3 ;3 svrer til 3 < er mindre end 3 < 7 > er større end 5 > 4, er mindre end eller lig med 3 7, 3 3, er større end eller lig med 5 4, 4 4 og i betydningen både og (konjunktion) eller i betydningen og/eller (disjunktion) medfører, hvis så (impliktion) ensbetydende, hvis og kun hvis (biimpliktion) y
25 Symbol Betydning Eksempler, bemærkninger m.v. f ( ) Dm( f ) Vm( f ) funktionsværdi f ved funktionen f definitionsmængden for f værdimængden for f f ( ), så er f (4) 9. log logritmefunktionen med grundtl 0 ln den nturlige logritmefunktion ln e den nturlige eksponentilfunktion eksponentilfunktion med grundtl, > 0 potensfunktion ylog 0 y y e e y betegnes også ep() b eksponentilfunktion eller en eksponentiel udvikling kldes undertiden for en b potensfunktion eller en potensudvikling kldes undertiden for en numerisk (bsolut) værdi f 3 3, 7 7 betegnes også bs() sin( ) sinus cos( ) tn( ) cosinus tngens sin( ) tn( ) cos( ) sin ( y) omvendt funktion til sinus sin( ) y sin ( y) sin ( y) betegnes også rcsin( y) cos ( y) omvendt funktion til cosinus cos( ) y cos ( y) cos ( y) betegnes også rccos( y) tn ( y) omvendt funktion til tngens tn( ) y tn ( y) tn ( y) betegnes også rctn( y) 3
26 Symbol Betydning Eksempler, bemærkninger m.v. lim f( ) 0 grænseværdi for f ( ) når går mod 0 8 lim 3 lim f( ) f( ) når 0 f( ) når grænseværdi for f() når går mod f ( ) går mod når går mod 0 f ( ) går mod når går mod lim 0 e 3 når 8 0 når -tilvækst 0 y, f funktionstilvækst for y f( ) y f, differenskvotient for y f( ) f( 0) differentilkvotient for y f( ) i 0 y yy f f( ) f( ) 0 y f f( ) f( 0) f 0 f( ) f( 0) ) lim 0 f lim f fledet funktion f y f ( ) betegnes f ( ), y og dy d 0 0 y lim b f ( ) d f ( ) d stmfunktion (ubestemt integrl) til f ( ) bestemt integrl fr til b f f () 4
27 Symbol Betydning Eksempler, bemærkninger m.v. AB AB AB AB linjestykke AB længde f linjestykket AB cirkelbue AB længde f cirkelbuen AB er prllel med er vinkelret på l m læses også l og m er ortogonle A vinkel A A 0 eller A 0 ABD vinkel B i treknt ABD retvinklet treknt midtnorml n for linjestykket AB 5
28 Symbol Betydning Eksempler, bemærkninger m.v. h b højde fr B på siden b eller dens forlængelse mb medin fr B på siden b vb vinkelhlveringslinje for vinkel B treknt ABC s omskrevne cirkel treknt ABC s indskrevne cirkel 6
29 Stikordsregister A fledet funktion 6, 4 G gennemsnitlig rente 5 fstnd fr punkt til linje 8 grupperede observtioner 0 fstnd mellem to punkter 7 grænseværdi 4 ndengrdspolynomium 0 rccosinus 3 H hlveringskonstnt 3 rcsinus 3 histogrm 0 rctngens 3 hypotenuse 5 rel hældningskoefficient 8, 0 - bestemt ved grfer 8 højde 6 - f cirkel - f prllelogrm 0, 5, I impliktion - f treknt 7, 0, 5, indskreven cirkel 6 indskudsreglen 7 B bestemt integrl 7, 4 integrlregning 7 biimpliktion intervl intervlfrekvens 0 C cirkel 9, invers funktion 3 cosinus 6,3 cosinusreltion 6 K kpitl 5 cylinder ktete 5 kegle D definitionsmængde koordintsystem 7 differenskvotient 4 kvdrtsætninger 7 differentilkvotient 4 kvrtiler 9, 0 differentilregning 5 diskriminnt 9, 0 L lineær funktion 0 linjer 8 E eksponentilfunktioner linjestykke 5,3, 6, 8, 3 logritmefunktioner, 6, 3 ensvinklede treknter 6 M medin 9, 0, 6 F fordoblingskonstnt middeltl 9, 0 frekvens 9,0 midtnorml 5 fremskrivningsfktor,3 midtpunkt f linjestykke 7 førstegrdspolynomium 0 mængde 7
30 N nedre kvrtil 30, 3 S smlet rente 5 nulpunkt 9, 0 sinus 6, 3 numerisk værdi 3 sinusreltion 6 stmfunktion 8 O omskreven cirkel 6 stigningstl 0 omvendt funktion 3 stolpedigrm 9 omvendt proportionlitet 7 sumkurve 0 ortogonle 8 symbolliste -6 overflde f - cylinder, - kegle, - kugle T tngens 6, 3 tngent 9, 5 P prbel 9 toppunkt 9 prllelogrm trpez pindedigrm 9 trppedigrm 9 polynomier 0 treknt 6, potensfunktion 4, 6, 8, 3 potensregneregler 5 U ubestemt integrl 7, 4 potensligninger 5 ugrupperede observtioner 9 procentregning 5 proportionlitet 7 V vilkårlig treknt 6 Pythgors sætning 7 vinkelhlveringslinje 6 vinkelret 5 R regneregler for vinkel 5 - differentition 5 vækstrte 5,, 3 - integrtion 7 værdimængde retvinklet treknt 6, 5 rentefod 5 Ø øvre kvrtil 9, 0 rod, rødder 0 rumfng f - cylinder 3 - kegle 3 - kugle 3 8
31
32
MATEMATISK FORMELSAMLING
MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grøld Mtemtisk formelsmlig til C-iveu, GUX Grøld Deprtemetet for uddelse 05 Redktio: Rsmus Aderse, Jes Thostrup MtemtiskformelsmligtilC-iveu GUX Grøld FORORD Dee formelsmlig
Matematik A. Højere teknisk eksamen. Formelsamling til delprøve 1
Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Forfttere: Jytte Melin og Ole Dlsgrd April 209 ISBN: 978-87-603-3238-8 (web udgve) Denne
MATEMATISK FORMELSAMLING
MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grønlnd Mtemtisk formelsmling til A-niveu, GUX Grønlnd Deprtementet for uddnnelse 05 Redktion: Rsmus Andersen, Jens Thostrup Mtemtisk formelsmling til A-niveu GUX Grønlnd FORORD
Formelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold BRØER... PARENTESER...3 PROCENT...4 RENTE...5 INDES...6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... Vilkårlig treknt... Ret- vinklet treknt...8
Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:
Geometrinoter 2, jnur 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 2 Disse noter omhndler sætninger om treknter, trekntens ydre røringscirkler, to cirklers rdiklkse smt Simson- og Eulerlinjen i en treknt.
Formelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...
Formelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...
Matematisk formelsamling. stx B-niveau
Mtemtisk formelsmling st B-niveu mj 08 Denne udgve f Mtemtisk formelsmling st B-niveu er udgivet f Undervisningsministeriet og gjort tilgængelig på uvm.dk. Formelsmlingen er udrejdet i et smrejde mellem
Formelsamling for matematik niveau B og A på højere handelseksamen. Appendiks
Formelsmling for mtemtik niveu B og A på højere hndelseksmen Appendiks April Mtemtik B Procentregning Procentvis vækst Værdien f en given vriel x liver ændret fr x til x 1. Den %-vise vækst eregnes ved:
Formelsamling i Matematik på C og B og A niveau Dette er en formelsamling der er under konstant udvikling Så hvis du har ønsker til denne så sig til
Niels Junges formelsmling Formelsmling i Mtemtik på C og B og A niveu Dette er en formelsmling der er under konstnt udvikling Så hvis du hr ønsker til denne så sig til Indhold Tble of Contents Specielle
STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 2007 MATEMATISK LINJE 2-ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER
STUDENTEREKSAMEN NOVEMBER-DECEMBER 007 007-8-V MATEMATISK LINJE -ÅRIGT FORLØB TIL B-NIVEAU MATEMATIK DELPRØVEN UDEN HJÆLPEMIDLER Tirsdg den 18 december 007 kl 900-1000 BESVARELSEN AFLEVERES KL 1000 Der
Formelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold FORMELSAMLING MAT. C & B... 1 BRØER... PARENTESER... 3 PROCENT... 4 RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter...
Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c
Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole
... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner
POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt
Kompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014
Kompendium Mtemtik HF C niveu π Frederiksberg HF Kursus Lrs Bronée 04 Mil: [email protected] Web: www.lrsbronee.dk Indholdsfortegnelse: Forord Det grundlæggende Ligningsløsning 8 Procentregning Rentesregning
Formelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold FORMELSAMLING MAT. C & B... BRØER... LIGNINGER... 3 PARENTESER... 3 RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter...
Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.
Opsmling Hvis mn ønsker mere udfordring, kn mn springe den første opgve f hvert emne over Brøkregning, prentesregneregler, kvdrtsætningerne, potensregneregler og reduktion Udregn nedenstående tl i hånden:
Lektion 5 Det bestemte integral
f(x) dx = F (b) F () Lektion 5 Det bestemte integrl Definition Integrlregningens Middelværdisætning Integrl- og Differentilregningens Hovedsætning Bereging f bestemte integrler Regneregler Arel mellem
Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler
Mt. B (Sån huskes fomlerne) Formler, som skl kunnes til prøven uen hjælpemiler Inhol Her er tilføjet emærkninger til nogle f formlerne BRØKER... PARENTESER... EKSPONENTER... LOGARITMER... GEOMETRI... Arel
Matematisk formelsamling til A-niveau - i forsøget med netadgang til skriftlig eksamen 1
Mtemtisk fomelsmling til A-niveu - i fosøget med netdgng til skiftlig eksmen Food Mtemtisk fomelsmling til A-niveu e udejdet fo t give et smlet ovelik ove de fomle og det symolspog, de knytte sig til kenestoffet
Teknisk Matematik. Teknisk Matematik Formler. Preben Madsen. 8. udgave
Teknisk Mtemtik Formler Teknisk Mtemtik Formler Preen Mdsen 8. udge Teknisk mtemtik Formler er et prktisk opslgsærk, der gier et hurtigt oerlik oer lle formler fr læreogens enkelte kpitler. Ud oer formlerne
Formelsamling i Matematik på C og B og A niveau Dette er en formelsamling der er under konstant udvikling Så hvis du har ønsker til denne så sig til
Niels Junges formelsmling Formelsmling i Mtemtik på C og B og A niveu Dette er en formelsmling der er under konstnt udvikling Så hvis du hr ønsker til denne så sig til Indhold Tble of Contents Specielle
Trigonometri. Matematik A niveau
Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den
K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Matematik F Geometri
K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Mtemtik F Geometri www.if.dk Mtemtik F Geometri Forord Redktør Hgen Jørgensen År 2004 est. nr. Erhvervsskolernes Forlg Munkehtten 28 5220 Odense
Matematisk formelsamling. stx A-niveau
Mtemtisk formelsmling st A-niveu mj 08 Denne udgve f Mtemtisk formelsmling st A-niveu er udgivet f Undervisningsministeriet og gjort tilgængelig på uvm.dk. Formelsmlingen er udrejdet i et smrejde mellem
gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper
gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side
gudmandsen.net Geometri C & B
gudmndsen.net Geometri C & B Indholdsfortegnelse 1 Geometri & trigonometri...2 1.1 Område...2 2 Ensvinklede treknter...3 2.1.1 Skleringsfktoren...4 3 Retvinklede treknter...5 3.1 Pythgors lærersætning...5
Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach
Integrlregning Version.0 27. juni 209 y f x Mike Vndl Auerch www.mthemticus.dk Integrlregning Version.0, 209 Disse noter er skrevet til mtemtikundervisningen på stx A- og B-niveu efter gymnsiereformen
Matematikkens sprog INTRO
Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.
Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk
1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).
Mtemtik på VU Eksempler til niveu F, E og D Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus ved først t tegne vinklen i et koordint-system som vist til venstre. Derefter
INTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0
INTEGRALREGNING Version: 5.0 Noterne gennemgår egreerne: integrl og stmfunktion, og nskuer dette som et redsk til estemmelse f l.. reler under funktioner. Opgver til noterne kn findes her. PDF Fcit til
Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge
Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke
Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1
Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil
Integration ved substitution og delvis (partiel) integration
DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK INTEGRATION EFTERÅRET Integrtion ved sustitution og delvis (prtiel) integrtion Differentil- og integrlregningens hovedsætning lyder: Hvis ƒ er
Gymnasie-Matematik. Søren Toftegaard Olsen
Gmnsie-Mtemtik Søren Toftegrd Olsen Søren Toftegrd Olsen Skovvænget 6-B 7080 Børkop Gmnsie-Mtemtik. udgve, revision 0 ISBN 978-87-99996-0-0 VIGTIGT: Denne og må ikke sælges eller ændres; men kn frit kopieres.
Stamfunktion & integral
PeterSørensen.dk Stmfunktion & integrl Indhold Stmfunktion... Integrl (Uestemt integrl)... 2 Det estemte integrl... 2 Arel og integrl... Regneregler for estemte integrler... Integrler / stmfunktioner kn
Det dobbelttydige trekantstilfælde
Det dobbelttydige trekntstilfælde Heine Strømdhl, Københvns Kommunes Ungdomsskoler Formålet med denne rtikel er t formulere en meget simpel grfisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekntstilfælde med
Elementær Matematik. Trigonometri
Elementær Mtemtik Trigonometri Ole Witt-Hnsen 11 Indhold 1. Vinkler...1. Sinus, osinus og tngens...3.1 Overgngsformler...4 3. Den retvinklede treknt...6 4. Den lmindelige treknt. Sinus og osinus reltionerne...8
Eksamensopgave august 2009
Ib Michelsen, Viborg C / Skive C Side 1 09-04-011 1 Eksmensopgve ugust 009 Opgve 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 Givet ovenstående ensvinklede treknter. D treknterne er ensvinklede, er
Differentialregning. integralregning
Differentilregning og integrlregning Ib Micelsen Ikst 013 Indoldsfortegnelse Tegneøvelser...3 Introduktion... Definition f differentilkvotient og tngent...6 Tngentældninger...7 Den fledte funktion...7
Grundlæggende funktioner
Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Udgve 5 018 Krsten Juul Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. Vækstrte... 3. Gennemsnitlig procent... Lineær vækst
Formelsamling Mat. C LINEÆR VÆKST... 11 EKSPONENTIEL VÆKST... 11 POTENS-VÆKST... 11
Formelsmling Mt. C BRØER... LIGNINGER... PARENTESER... RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... VILÅRLIG TREANT... Sinusreltionerne:... Cosinusreltionerne:...
( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN
Projekt 7.7 Simpsons formel Simpson vr søn f en selvlært væver, og skulle egentlig selv hve været en væver, men en solformørkelse vkte hns interesse for mtemtik og nturvidensk og mod lle odds lykkedes
Elementær Matematik. Analytisk geometri
Elementær Mtemtik Anltisk geometri Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. koordintsstemet.... Afstndsformlen.... Liniens ligning...4 4. Ortogonle linier...7 5. Liniers skæring. To ligninger med to uekendte....7 6.
Elementær Matematik. Vektorer i planen
Elementær Mtemtik Vektorer i plnen Køge Gymnsium 0 Ole Witt-Hnsen Indhold. Prllelforskydninger i plnen. Vektorer.... Sum og differens f to vektorer... 3. Multipliktion f vektor med et tl...3 4. Opløsning
3. Vilkårlige trekanter
3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke
Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri
Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når
ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,
INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner
Oversigt. geometri exempler. areal: 4 3 = 12 m 2 omkreds: 4+3+4+3 = 14 m. areal: 5 5 = 25 cm 2 omkreds: 5+5+5+5 = 20 cm. areal: 8 5 = 40 dm 2
geometri exempler 4 m 3 m rel: 4 3 = 12 m 2 omkreds: 4+3+4+3 = 14 m 5 m 5 m rel: 5 5 = 25 m 2 omkreds: 5+5+5+5 = 20 m 8 dm 5 dm rel: 8 5 = 40 dm 2 8 dm 5 mm 4 mm 1 2 rel: 4 (5+9) = 28 mm 2 9 mm 7 km rel:
Formelsamling Matematik C
Formelsamling Matematik C Ib Michelsen Ikast 2011 Ligedannede trekanter Hvis to trekanter er ensvinklede har de proportionale sider (dvs. alle siderne i den ene er forstørrelser af siderne i den anden
FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse
FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede
Elementær Matematik. Plangeometri
Elementær Mtemtik Plngeometri Ole Witt-Hnsen Køge Gymnsium 006 Kp Indhold. Plngeometriens Aksiomer.... Vinkler.... Et pr simple geometriske sætninger...3 Kp. Trekntskonstruktion...5. Kongruenssætningerne...5.
GrundlÄggende funktioner
GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Udgve 014 Krsten Juul GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. VÄkstrte.... Gennemsnitlig procent... LineÄr väkst 4.
Michel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...
MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE EVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: FERUAR 04 Michel Mndi (00) Side f 35 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE:... EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS
Arctan x = x x3 3 + x5 (En syvende berømt række er binomialrækken, [S] 8.8.) Eksempel
Oversigt [S] 8.5, 8.6, 8.7, 8.0 Nøgleord og begreber Seks berømte potensrækker Potensrække Konvergensrdius Differentition og integrtion f potensrækker Tylor og McLurin rækker August 00, opgve 4 Den geometriske
MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)
Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i
Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel
Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,
Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri
Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler
GEOMETRI. Generelt om vinkler. Notation for vinkler: u, A, BAC. Topvinkler er lige store, x = y
GEOMETRI Generelt om inkler Nottion for inkler: u, A, BAC Topinkler er lige store, x y Komplementinkler er inkler, der tilsmmen er 90 u + 90 Supplementinkler er inkler, der tilsmmen er 180 (I stedet for
Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af
Ib Michelsen, z Side 1 7-05-01 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 3 4 5 6 7 Besvarelse af stx_081_matb 1 Opgave 1 Reducer ( x + h) h( h + x) ( x h) h( h x) + + = x h xh h h x x + + = Værdien
1. Eksperimenterende geometri og måling
. Eksperimenterende geometri og måling Undersøgelse Undersøgelsen drejer sig om det såkldte Firfrveproblem. For mere end 00 år siden fndt mn ved sådnne undersøgelser frem til, t fire frver er nok til t
Analysens Fundamentalsætning
Anlysens Fundmentlsætning Frnk Nsser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.
Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt
Integralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul
Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014, skoleår 13/14 Institution Frederiksberg HF Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Matematik
Lektion 6 Bogstavregning
Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret
Trigonometri FORHÅNDSVIDEN
Trigonometri I dette kpitel skl du rejde med trigonometri. Ordet trigonometri stmmer fr græsk og etyder trekntsmåling. Den mtemtik, der ligger g trigonometrien, hr du llerede rejdet med. Det drejer sig
Matematisk formelsamling. Hf C-niveau
Mtemtisk fomelsmling Hf C-niveu Denne udgve f Mtemtisk fomelsmling Hf C-niveu e udgivet f Undevisningsministeiet og gjot tilgængelig på uvm.dk. Fomelsmlingen e udejdet i et smejde mellem Mtemtiklæefoeningen
Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul
Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.
1hf Spørgsmål til mundtlig matematik eksamen sommer 2014
1. Procent og rente Vis, hvordan man beregner gennemsnitlig procentændring 2. Procent og rente Vis hvordan man beregner indekstal. 3. Procent og rente Vis, hvordan man kan beregne forskellige størrelser
Diverse. Ib Michelsen
Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...
ANALYSE 1, 2014, Uge 3
ANALYSE 1, 2014, Uge 3 Forelæsninger Tirsdg. Vi generliserer tlrækker til funktionsrækker ved t udskifte tllene med funktioner (TL Afsnit 12.5). Det svrer til forrige uges skridt fr tlfølger til funktionsfølger.
Trekants- beregning for hf
Trekants- beregning for hf C C 5 l 5 A 34 8 B 018 Karsten Juul Indhold 1. Vinkler... 1 1.1 Regler for vinkler.... 1. Omkreds, areal, højde....1 Omkreds..... Rektangel....3 Kvadrat....4 Højde....5 Højde-grundlinje-formel
Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:
INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler
Projekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft
Hvd er mtemtik? ISBN 978877066879 Projekt 65 Vektorers eskrivelseskrft Indhold Vektorer i gymnsiet Linjestykker og prllelogrmmer Bevis inden for den klssiske geometri Bevis med nvendelse f vektorer 3 Digonlerne
Eksamensspørgsmål: Potens-funktioner
Eksmensspørgsmål: Potens-funktioner Definition:... 1, mønt flder ned:... 1 Log y er en liner funktion f log x... 2 Regneforskrift... 2... 2 Smmenhæng mellem x og y ved potens-vækst... 3 Tegning f grf for
Matematik B1. Mike Auerbach. c h A H
Matematik B1 Mike Auerbach B c h a A b x H x C Matematik B1 2. udgave, 2015 Disse noter er skrevet til matematikundervisning på stx og kan frit anvendes til ikke-kommercielle formål. Noterne er skrevet
