KonjunkturNYT - uge 47

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 7. november. november Danmark Lidt lavere ledighed og lidt højere beskæftigelse i. kvartal ifølge AKU Lidt højere lønstigninger i. kvartal (DA s KonjunkturStatistik) Forbrugertilliden steg i november Stigende detailsalg i oktober Lidt højere inflation i euroområdet Stigning i producentpriserne og nogenlunde uændrede importpriser i oktober Internationalt USA: Forbrugertilliden steg i november, mens inflationen og industriproduktionen faldt i oktober og detailsalget forblev uændret. Tyskland: Erhvervstilliden, målt ved ZEW-indikatoren, var omtrent uændret i november Storbritannien: Detailsalget faldt i oktober Sverige: Ledigheden er fortsat faldende i oktober Norge: BNP-vækst steg i. kvartal ifølge foreløbig opgørelse Japan: BNP-vækst faldt i. kvartal ifølge foreløbig opgørelse Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Ledende aktiekursindeks generelt steget, mens det kinesiske aktiekursindeks faldt. Det danske OMXC- aktiekursindeks steg Den danske krone er generelt svækket over for de ledende internationale valutaer Bank of Japan fastholdte deres pengepolitiske rente Olieprisen faldt Center for Konjunktur og Økonomisk Politik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@fm.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Lidt lavere ledighed og lidt højere beskæftigelse i. kvartal ifølge AKU Den sæsonkorrigerede AKU-beskæftigelse viste en lille stigning på. personer i. kvartal i forhold til kvartalet forinden. AKU-beskæftigelsen har generelt været omtrent uændret igennem, hvilket dog kommer efter en markant stigning siden. kvartal, jf. figur.. Siden. kvartal og frem til. kvartal er AKUbeskæftigelsen således steget med 8. personer. AKU-beskæftigelsen udviser generelt ret store udsving, også væsentligt større end de registerbaserede statistikker, som danner grundlaget for beskæftigelsen i nationalregnskabet. AKU-ledigheden faldt med. personer fra. til. kvartal. Det svarer til en ledighedsprocent på, pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen i AKU-ledigheden har generelt været på linje med bruttoledigheden, og begge statistikker er overordnet set aftaget siden midten af. Faldet i ledigheden i. kvartal dækker over færre ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt øvrige AKU-ledige, mens der er blevet flere ledige studerende, jf. figur.. Øvrige AKU-ledige kan fx være efterlønsmodtagere, der ønsker et deltidsarbejde. AKU-ledigheden er baseret på interview og ligger generelt noget højere end den registerbaserede bruttoledighed. Det skyldes blandt andet, at den inkluderer studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse. Figur. AKU-beskæftigelse og ledighed Figur. AKU-ledighedens sammensætning. personer. personer.9. personer. personer Beskæftigede Ledige (h. akse) Øvrige AKU-ledige Aktiverede Studerende Dagpenge eller kontanthj. Anm.: Egen sæsonkorrektion i figur., hvorfor det samlede antal ledige afviger fra opgørelsen i figur., som er Danmarks Statistiks sæsonkorrektion. Der er databrud fra - og fra -7. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Lidt højere lønstigninger i. kvartal (DA s KonjunkturStatistik) Den årlige stigningstakt i timelønnen (inkl. genetillæg) var, pct. i. kvartal for hele DA-området ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik. Lønstigningstakten i. kvartal var dermed, pct.-point højere end i. kvartal. Lønstigningerne for hele DA-området har udvist en vis tiltagende tendens siden starten af, men er fortsat moderate set i et historisk perspektiv, jf. figur.. I. kvartal var lønstigningerne størst for de serviceprægede erhverv samt bygge- og anlægsvirksomhed med, pct. For fremstillingsvirksomhed udgjorde stigningstakten,7 pct. i samme kvartal. Lønstigningerne i bygge- og anlægsvirksomhed var dog, pct.-point lavere i. kvartal end i. kvartal, mens stigningtakterne i både de serviceprægede erhverv og fremstillingsvirksomhed var, pct.-point højere. Siden starten af har der været en tendens til tiltagende lønstigningstakter inden for de serviceprægede erhverv samt bygge- og anlægsvirksomhed, mens lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed har ligget mere stabilt i omegnen af ½- pct. i samme periode. Figur. Årlig ændring i timefortjenesten (inkl. genetillæg) fordelt på brancher (å/å) - (å/å) DA-området Fremstilling Byggeri Service - Kilde: DA s KonjunkturStatistik.

4 Forbrugertilliden steg i november Efter at forbrugertillidsindikatoren har været vigende i syv måneder, steg forbrugertilliden i november til, fra, i oktober, jf. figur.. Forbrugertilliden er dermed fortsat over det historiske gennemsnit, men dog et stykke under niveauet fra foråret, hvor den var nået op på et usædvanlig højt niveau. Stigningen i forbrugertilliden er drevet af en forbedret vurdering af familiernes egen økonomi, hvor såvel vurderingen af den aktuelle økonomi som forventningen til økonomien om et år er steget. Vurderingen af Danmarks økonomi er stort set uændret, da der har været et lille fald i vurderingen af Danmarks aktuelle økonomi, mens der er en stigning i vurderingen af Danmarks økonomi om et år. Forbrugerne forventer fortsat, at ledigheden vil være lavere om et år end i dag, men flertallet, der vurderer, at ledigheden vil falde, er mindre end i de foregående måneder, jf. figur.. Figur. Forbrugertillidsindikatoren Figur. Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Anm.: I figur. betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Stigende detailsalg i oktober Detailsalget steg med, pct. i oktober. Stigningen kom efter et par måneder med stort set uændret detailsalg efter store udsving hen over foråret og sommeren, jf. figur.. I den seneste tremåneders periode (august til oktober) steg detailsalget med, pct. i forhold til den foregående tre måneders periode maj til juli. Detailsalget blev primært drevet af salg af beklædning mv., der steg med,9 pct. i oktober. Salget af beklædning kan svinge ganske meget fra måned til måned, da salg af fx efterårskollektionen afhænger af det aktuelle vejr. Det er også primært udsving i salget af beklædning, der drev de relativt store udsving i den samlede detailhandel tidligere på året, jf. figur.7. Der var også en beskeden fremgang i salget af fødevarer og andre dagligvarer, som steg med, pct., mens andre forbrugsvarer steg med, pct. i oktober. Figur. Mængdeindeks for detailomsætning Figur.7 Detailomsætningens underkomponenter Indeks (=) Indeks (=) Indeks (=) Indeks (=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 8 Kilde: Danmarks Statistik.

6 Lidt højere inflation i euroområdet I euroområdet udgjorde inflationen, pct. i oktober, hvilket er, pct.-point højere end i september, jf. figur.8. Det er hovedsageligt fødevarepriserne, som har trukket inflationen op, men prisstigningerne på restaurantbesøg er også højere. I Danmark udgjorde HICP-inflationen, pct. i oktober, hvilket er, pct.-point lavere end i forrige måned. Den lidt lavere danske inflation end i september skyldes blandt andet et fald i prisstigningstakten for fødevarer, alkohol og tobak. I euroområdet steg kerneinflationen, der måler inflationen renset for prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer, en anelse fra september til oktober, mens den faldt i Danmark, så den nu ligger på, pct. begge steder, jf. figur.9. Kerneinflationen er dermed højere end den samlede forbrugerprisinflation. Det skal ses i lyset af, at prisen på energi er faldet markant det seneste år både i Danmark og euroområdet. Figur.8 Forbrugerprisinflation (HICP) Figur.9 Kerneinflation Danmark Euroområdet Danmark Euroområdet Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger.

7 Stigning i producentpriserne og nogenlunde uændrede importpriser i oktober Priserne på danskproducerede varer steg med, pct. fra september til oktober, jf. figur.. Betragter man i stedet det seneste år, er priserne på danskproducerede varer samlet set faldet med,8 pct. Dette bunder i, at priserne på danskproducerede varer til hjemmemarkedet er faldet med,9 pct., mens priserne på danskproducerede varer til eksport er steget med,9 pct. Priserne på importvarer aftog svagt med, pct. i oktober, jf. figur.. Dette skyldes hovedsageligt et fald i priserne inden for industri på, pct.. Importpriserne er det seneste år steget med,9 pct., hvilket hovedsageligt skyldes en stigning inden for industri på,8 pct. Stigningen i importpriserne over det seneste år skal blandt andet ses i lyset af faldet i den effektive kronekurs navnlig i starten af. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning, der afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms, var uændret fra september til oktober, jf. figur.. Set i forhold til oktober måned sidste år er prisindekset steget med, pct. Figur. Producent- og importprisindeks Figur. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Indeks (=) Indeks (=) Indeks (M=) Samlet dansk produktion Import Årsstigningstakt (h. akse) Prisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, fremstillingsvirksomhed samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, fremstillingsvirksomhed samt energi- og vandforsyning. 7

8 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Inflationen, målt ved forbrugerprisindekset, steg knap, pct.-point til, pct. i oktober, jf. figur.. Kerneinflationen, som er inflationen fraregnet ændringer i fødevareog energipriser, var omtrent uændret. Inflationen har siden efteråret ligget meget lavt som følge af det markante olieprisfald og styrkelse af den amerikanske dollar. Figur. Inflation, USA (å/å) - - (å/å) Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Thomson Reuters Eikon. Ifølge den foreløbige opgørelse var detailsalget, målt i løbende priser, omtrent uændret i oktober, jf. figur.. Det er tredje måned i træk, at detailsalget er uændret. Kernedetailsalget, som er detailsalget fratrukket salget af motorkøretøjer og benzin, steg, pct. i oktober. Forbrugertilliden steg i november, jf. figur.. Det skyldes både en forbedring af forbrugernes forventninger til fremtiden og deres vurdering af den nuværende situation. Forventninger til fremtiden blev særligt styrket som følge af en højere forventninger til den indenlandske økonomi. Forbrugertilliden har haft en generelt faldende tendens gennem, men er steget de sidste to måneder og befinder sig stadig over sit historiske gennemsnit. Figur. Figur. Detailsalg, USA Forbrugertillid, USA Indeks (8M=) Indeks (8M=) Indeks Indeks Total Kernedetailsalg Samlet indikator Forventninger til fremtiden Nuværende situation Historisk gennemsnit Kilde: Thomson Reuters Eikon. 8

9 Industriproduktionen faldt knap, pct. i oktober ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Det skyldes et fald inden for råstofindvindingen og forsyningserhvervene, hvor produktionen faldt hhv. -, og -, pct. I fremstillingserhvervene steg produktionen med, pct. Industriproduktionen har været vigende gennem, hvilket hovedsageligt skyldes faldende produktion inden for råstofindvindingen. Antallet af nytilmeldte ledige, faldt med. personer i uge til 7. personer, jf. figur.. Antallet af nytilmeldte ledige har generelt været faldende siden 9, og det nuværende niveau er meget lavt i et historisk perspektiv. Figur. Industriproduktion, USA Figur. Nytilmeldte ledige, USA Indeks (7M=) Indeks (7M=) personer. personer Nytilmeldte ledige Historisk gnst. (siden 97) ugers glidende gnst. Kilde: Thomson Reuters Eikon. Tyskland Ifølge ZEW-indikatoren er de finansielle analytikeres vurdering af den nuværende situation omtrent den samme i november som i oktober, mens forventningerne til de kommende seks måneder steg for første gang siden marts, jf. figur.. Figur. Erhvervstillid (ZEW), Tyskland Figur.7 Detailsalg, Storbritannien Indeks Indeks Indeks ( = ) Indeks ( = ) Nuværende situation Forventninger til de kommende måneder Kilde: Thomson Reuters Eikon 9

10 Storbritannien Detailsalget faldt i oktober ½ pct. sammenlignet med måneden før, jf. figur.7. Nedgangen i oktober kommer efter en markant stigning i september, og et tre måneders glidende gennemsnit viser fortsat fremgang. Faldet i oktober skyldes både et fald i detailsalget i fysiske butikker, inkl. benzinstationer, og i handel over internettet. Sverige Ledigheden i Sverige faldt til 7, pct. af arbejdsstyrken i oktober, hvilket svarer til en ændring på. personer, jf. figur.8. Ledigheden har generelt været faldende gennem efter at have været relativ konstant i -. Figur.8 Ledighed, Sverige af arbejdsstyrken. personer Ændring i beskæftigelsen (h. akse) Ledighed Kilde: Thomson Reuters Eikon. Norge BNP-væksten i Norge steg med, pct. i. kvartal ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.9. Privat forbrug og investeringer steg svagt med, pct., og det offentlige forbrug steg med, pct. Norges eksport steg med, pct. Importen faldt med, pct. Figur.9 BNP-vækst, Norge (å/å) (k/k),,,,,, -, -, -, -, -, Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Thomson Reuters Eikon.

11 Japan Japans BNP-vækst i kvartal er faldet med, pct. siden. kvartal ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Den private efterspørgsel er faldet med, pct. siden sidste kvartal, mens den offentlige efterspørgsel er steget med, pct., og faste bruttoinvesteringer er faldet med, pct. Figur. BNP-vækst, Japan Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Kilde: Thomson Reuters Eikon.

12 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER De ledende aktieindeks Eurostoxx, FTSE og S&P steg med omtrent pct. siden sidste torsdag. Dette kommer efter at de alle faldt kraftigt sidste uge. De japanske og danske indeks steg hver med omkring pct., mens det kinesiske indeks, Shanghai composite, faldt med næsten en ½ pct. Den danske krone er svækket over for alle nedenstående valutakurser, hvilket også afspejles i den effektive kronekurs der ligeså er faldet siden sidste torsdag. Bank of Japan besluttede sig på deres rentemøde d. 9. november til at lade deres pengepolitiske rente forblive uændret. De lover dertil at øge deres monetære base med 8 billioner yen årligt. Olieprisen er faldet svagt siden sidste torsdag til,7 USD pr. tønde. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 9/ sidste torsdag 9/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,9, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,7 -, pct.point Sverige (repo) -,, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet,, pct.point Kort realkreditlån -, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,7, pct.point Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Nationalbankens satser: USA, -, pct.point Diskonto,, pct.point Japan,, pct.point Indskud på folio,, pct.point Tyskland,9, pct.point Indskudsbeviser -,7, pct.point Storbritannien,8,7 pct.point Udlån,, pct.point Valutakurser : Rentespænd til Tyskland (pct.-point): JPY/EUR,7,8 pct. Kort (-mdr.) -,, pct.point GBP/EUR,7,7 pct. Langt (-årigt):,7 -, pct.point USD/EUR 9,8,79 pct. CNY/EUR,7,7 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD/CNY,8, pct. OMXC (/7-89 = ) 99,7, pct. Aktiekurser (kursindeks): Valutakurser : USD, S&P 8,7 pct. EUR/DKK 7,, pct. Japan, Nikkei 98,8 pct. USD/DKK 9,97,7 pct. Kina, Shanghai composite 7 -, pct. SEK/DKK 8,8, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks, pct. NOK/DKK 8,8,7 pct. Storbritannien, FTSE, pct. GBP/DKK,87,7 pct. JPY/DKK,,7 pct. Oliepriser: Brent (USD),7 -, USD Effektiv kronekursindeks (98 = ) 98,77 -, point Brent (DKK) 9 -, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse.. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank

13 Figur. Pengepolitiske renter Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark¹ Euroområdet -point,,,,8,,,,,,,, -, -, -, -, -, -, -, -,8 -, -, nov mar jul nov mar jul nov -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar - - okt feb jun okt feb jun okt okt feb jun okt feb jun okt Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Euro Dollar (h. akse) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) okt feb jun okt feb jun okt Eurostoxx Nikkei S&P OMX C (h.a.) Shanghai composite (h.a.) Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg. EUR/USD JPY/USD,,,,,,,,,,,,,,,9,,9,,8 okt feb jun okt feb jun okt EUR/USD JPY/USD (h. akse)