Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
|
|
- Anna Maria Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
2 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HTX i Nordjylland Udarbejdet af Thomas Lange, Lange Analyser ( Udgivet af Region Nordjylland Regional Udvikling - Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelsesøkonomi Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst tlf August 2011
3 Indhold 1 Indledning Datamateriale Rapportens opbygning Sammenfatning og hovedkonklusioner Tilgang og søgning til htx i Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår htx Befolkningsudviklingen hos årige Fremskrivning af antal årige Andele der påbegynder htx-uddannelser Fremskrivning af tilgangen til htx-uddannelser Fremskrivningsresultater Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Nordjyske htx-institutioner EUC Nord, Frederikshavn EUC Nord, Hjørring EUC Nordvest Tech College Aalborg Erhvervsskolerne Aars
4 1 Indledning Regionsrådet i Nordjylland har en lovmæssig forpligtelse til at koordinere den samlede indsats i Nordjylland for at sikre den bedst mulige sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Det drejer sig både om det geografiske udbud og om kapaciteten på uddannelserne, således at der findes et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud i Nordjylland. Én måde at koordinere uddannelsesindsatsen på er ved at forsøge at være på forkant med udviklingen. Denne analyse vil gennemgå de historiske optag på den tekniske del af de erhvervsgymnasiale uddannelser (htx) for at undersøge, hvordan udviklingen i optaget har været de sidste 10 år. Det gøres bl.a. ved at ved at se på, hvordan institutionernes optageområder har udviklet sig. Den viden om de historiske optag, der etableres i analysen, bruges til at foretage en fremskrivning, der kan være med til at give en indikation af, hvilke kapacitetsbehov uddannelsesinstitutionerne får i fremtiden. Det gøres bl.a. ved at lave en model af den historiske udvikling til brug for fremskrivningen baseret på befolkningsprognosen for gruppen af nordjyske unge frem til og med I analysen inddrages optag til de enkelte institutioner fra de sogne, som udgør htx-institutionernes optageområde. Elevernes sognetilhørsforhold anvendes for at opnå detaljeret viden om optageområdernes geografiske sammensætning. Formålet med analysen er således todelt: - Afdækning af optagemønstrene til de enkelte gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Region Nordjylland i perioden Beskrivelse af det mulige fremtidige rekrutteringsgrundlag for de gymnasiale uddannelsesinstitutioner i Nordjylland på baggrund af det historiske optag sammenholdt med befolkningsudviklingen. Det fremtidige rekrutteringsgrundlag analyseres ved fremskrivninger med et grundscenario med uændrede tilgangsmønstre i optagesognene, samt tre forskellige scenarier for udvikling i tilgangsmønstrene. Formålet med analyserne er at give Regionsrådet, de nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner og andre interessenter et indblik i, hvad vi kan forvente os på det gymnasiale område. Denne viden vil komme til at indgå i uddannelsesarbejdet i Samarbejdsforum for Gymnasiale Uddannelser i Nordjylland samt i arbejdet med kapacitetsfastlæggelse i regionen. Det gymnasiale uddannelsesniveau i Nordjylland Baseret på de nyeste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel er Nordjylland rigtig godt placeret sammenlignet med de øvrige regioner, hvad angår unge, som forventes at få en ungdomsuddannelse. Små 86 % af en årgang forventes at have en ungdomsuddannelse 25 år efter endt 9. klasse. Heraf er det ca. 56 %, som forventes at have opnået en gymnasial studiekompetence (det almene og/eller erhvervsfaglige gymnasium). De gymnasiale uddannelser er traditionelt forberedende til videregående uddannelse, hvorfor der fra mange sider er stor opmærksomhed på andelen af unge med en studentereksamen. 2
5 Overgangen fra gymnasiet til videregående uddannelse er meget stor i forhold til overgangen fra erhvervsuddannelserne og derfor vigtig for målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Der er 5 institutioner, der i Region Nordjylland udbyder htx: EUC Nord, der har afdelinger med htx i Frederikshavn og Hjørring, EUC Nordvest i Thisted, Tech College Aalborg og Erhvervsskolerne i Aars. Fra 2011 har unge også kunnet søge htx på Tech College Aalborgs Hobro-afdeling. I analysen Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver (COWI og RN 2011) påvises det, at en htx-uddannelse er den gymnasiale uddannelse, som færrest nordjyske unge (ca. 40 % af de årige) har adgang til inden for en halv time med offentlig transport fra deres bopæl. Bedst adgang har de unge til stx (60 % inden for ½ time). 1.1 Datamateriale Analysen er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af en særkørsel hos Danmarks Statistik, hvor registreringer af tilgange til gymnasiale uddannelser er sammenkørt med elevernes bopælssogne forud for uddannelsestilgangen. Sammen med detaildataene vedr. elevernes bopæl, er anvendt kommunale befolkningsfremskrivninger og sognebefolkningsstatistikker fra Danmarks Statistik, ungdomsuddannelsessøgetal fra Optagelse.dk og en række officielle uddannelsesstatistikker fra Undervisningsministeriets Databank. Hvor der er uoverensstemmelser i dataindholdet (typisk forskelle på 1-2 personer i opgørelser over fx tilgang til uddannelsesinstitutioner), er de officielle statistikker valgt som hovedkilde. 1.2 Rapportens opbygning Rapporten er bygget op således, at der indledes med en sammenfatning af hovedkonklusionerne på analysen. Dernæst følger afsnit, der redegør for mønstre i tilgang, for udvikling i relevante befolkningsgrupper og for fremskrivningsresultaterne. Sidst kommer et afsnit, der går i dybden med de enkelte uddannelsesinstitutioners optagemønstre og fremskrivningsresultater. 3
6 2 Sammenfatning og hovedkonklusioner Antallet af elever optaget ved htx-uddannelser i Region Nordjylland er steget fra 362 i 2000 til 499 i Udviklingen i perioden har en årlig stigningstendens på 13 htx-elever, svarende til en årlig tilgangsforøgelse på 3 %. Søgningstal fra 2010 og 2011 (fra Optagelse.dk) tyder på, at niveauet fra 2009 fastholdes til i dag. Stigningen i det forgangne årti skyldes delvist, at der er blevet flere unge i den typiske alder for tilgang til htx: år. I fem af regionens 11 kommuner er der i perioden sket en forøgelse i antallet af årige på omkring 3 % om året. I yderligere fire kommuner har stigningen været på omkring 2 % om året, mens én kommune har haft en stigning på 1 % om året. Kun Læsø Kommune har i perioden oplevet fald i antallet af årige. Samtidig med stigningen i antallet af unge er der i otte af elleve kommuner i perioden sket en stigning i andelen af unge, der påbegynder htx, mens der i de øvrige tre kommuner er sket et fald. Mens der således er meget store forskelle i, hvordan htx-frekvenserne i regionen har udviklet sig, har der for regionen samlet set været tale om, at andelen, der påbegynder htx, er steget med 1,6 % om året. Også geografiske htx-påbegyndelsesmønstre inden for kommunerne spiller en væsentlig rolle for, hvor mange elever fra en institutions optageområde, der påbegynder htx. De kommende par år (indtil ca. 2013) vil der fortsat blive flere unge i de nordjyske kommuner. Herefter mindskes antallet af unge frem til 2020 i samtlige kommuner. Af en sognefremskrivning lavet til analysen fremgår det, at udviklingen i antallet af unge ikke vil blive ligelig i kommunerne. Hver af de 5 institutioner har et optageområde, hvorfra eleverne optages til htx. For alle institutionerne er der tale om udstrakte geografiske områder, hvor institutionen optager majoriteten af htx-eleverne. I fremskrivningen foretaget i analysen, hvor grundscenariet er rent demografisk (dvs. med udgangspunkt i sognefremskrivningen og uændrede htx-frekvenser i sognene), beregnes det, at der fra 2009 og frem til 2020 i Nordjylland overordnet set vil være en tilbagegang i tilgangen af elever på 14 %, svarende til at der i gennemsnit vil blive optaget 9 elever færre hvert år. Figur 1 viser forventningen i grundscenariet til udviklingen i tilgang til institutionerne for årene 2015 og Figuren viser, at de nordjyske institutioner vil blive ramt meget forskelligt af den kommende nedgang i antallet af årige. Effekten af de demografiske forandringer er for alle institutionerne negativ. Hårdest ramt bliver optageområderne for EUC Nordvest i Thisted og for EUC Nord i Frederikshavn. I 2020 vil rent demografiske forhold i sig selv betyde tilgangen til disse institutioner mindskes med ca. 25 %. Mindst ramt af demografiske ændringer er optageområderne for Tech College Aalborg. Tech College Aalborg kan således forvente tilgangen mindsket 8 % fra 2009 til 2020 af rent demografiske årsager. 4
7 Figur 1 Fremskrevet tilgang til htx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang EUC Nord, Frederikshavn 2015 EUC Nord, Hjørring EUC Nordvest Tech College Aalborg Erhvervsskolerne Aars Htx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Forskellene i den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen: I de områder, hvor EUC Nord, Frederikshavn, optager, er der frem mod 2020 stærk, negativ udvikling i antallet af årige. Omvendt falder antallet af årige væsentligt mindre i optageområderne for Tech College Aalborg. Der er væsentlige usikkerheder knyttet til fremskrivningsresultaterne. Usikkerheden vurderes i et usikkerhedsbånd omkring grundscenariets resultater for de enkelte institutioner. Usikkerhedsbåndet udtrykker forventet år-til-år-variation i tilgangstallene samt fejl i befolkningsfremskrivningen (sognefremskrivningen). Der beregnes tre alternative fremskrivningsscenarier, som tjener til at illustrere konsekvenser af, at tilgangsudviklingen ikke bliver rent demografisk ud fra 2009-niveauet: I alternativscenario 1 erstatter søgetallene for 2010 og 2011 tilgangstallene, hvilket forskyder htxfrekvenserne op eller ned svarende til søgetallenes forskel fra de tilgangstal for 2010 og 2011, som estimeres i grundscenariet. 1 Især EUC Nord i Hjørring og EUC Nordvest har haft positiv søgningsudvikling siden For disse institutioner udtrykker scenarioberegningen, hvordan tilgangen vil udvikle sig, hvis disse søgningstal omsættes til optag. I alternativscenario 2 regnes på eventuelle konsekvenser af fortsat udvikling i de kommunale htxfrekvenser frem til 2020, svarende til trenden i perioden Overordnet set har der i regionen i som nævnt været en forøgelse af htx-frekvenserne med 1,6 % om året. Fortsætter denne udvikling frem til 2020, vil det i grundscenariet bebudede fald i tilgang blive udlignet og erstattet med en samlet stigning på 9 %. Enkelte kommuner har dog i haft negativ vækst i htx-frekvenserne. For institutionerne, der optager i disse kommuner, estimeres nedgangen i htx-tilgang i alternativscenariet til at være mere markant end i grundscenariet. I alternativscenario 3 påregnes den uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse opnået i alle kommuner fra 2015 (og herefter fastholdt Bemærk, at søge- og tilgangstallene er forskellige: Søgetallene er udtryk for tilkendegivelser af uddannelsesønsker, som de unge laver i marts måned, mens tilgangstallene er indberetninger efter 1. oktober til Danmarks Statistik over faktisk indskrevne og påbegyndte elever. Man skal således normalt være varsom med at substituere tilgangstallene med søgetallene, som det gøres i alternativscenario 1. Her gøres det imidlertid som en eksplicit forudsætningsændring i en alternativberegning, hvorfor scenariet tjener til at kvantificere de langsigtede konsekvenser af en situation, hvor tilgangstallene kommer til at se ud som søgetallene. 5
8 uændret). Da andelen af en ungdomsårgang, der i de nordjyske kommuner i 2009 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, er %, regnes i alternativscenariet med forøget htx-frekvens på 5-8 %. Scenariet giver en jævn udvikling, der for samtlige institutioner stort set udligner faldet i den tilgang, der stammer fra den demografiske udvikling. 6
9 3 Tilgang og søgning til htx i Tilgangen til htx i Region Nordjylland er samlet set øget fra 362 elever i 2000 til 502 elever i Søgningstallene fra Optagelse.dk viser, at tilgangsniveauet til htx fra 2009 i store træk er fastholdt frem til Fem nordjyske institutioner har haft tilgang til htx i perioden: EUC Nord i Frederikshavn og Hjørring, samt EUC Nordvest i Thisted, Tech College Aalborg og Erhvervsskolerne Aars. I 2011 har det været muligt for de unge at søge ind på htx på Tech College Aalborgs afdeling i Hobro. Det har 30 elever gjort. I Tabel 1 nedenfor ses det, at der samlet set i den nordjyske region har været en stigning i tilgangen på gennemsnitlig 13 elever (3 %) årligt i perioden Tabel 1 Tilgang (og søgning) til htx. Htx-institutioner i Region Nordjylland Antal elever * 2011* Gns. i tilgang Årlig gns. stigning Årlig stign. i % af gns. EUC Nord, Frederikshavn % EUC Nord, Hjørring % EUC Nordvest % Tech College Aalborg % Tech College Aalborg, Hobro 30 Erhvervsskolerne Aars % I alt % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. *: og 2011-tallene er søgetal fra Optagelse.dk. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige med tilgangstallene fra Danmarks Statistik i tabellen, men de giver en vigtig indikation af, hvordan tilgangen til institutionerne i har været/er. 7
10 Alle htx-institutionerne i Region Nordjylland optager majoriteten af deres elever fra omkringliggende områder. Figur 2 viser, hvordan htx-tilgangen til institutioner fra nordjyske sogne i perioden fordelte sig, når hele sogne blev tilskrevet den institution, der i sognet havde den største andel af samtlige htx-tilgange. Figur 2 Sogne i Region Nordjylland fordelt på htx-institutioner med højeste elevandel i sognet i perioden Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 8
11 4 Udvikling i relevante aldersgrupper og andele der tilgår htx Tilgang til htx i Region Nordjylland sker for 96 % af eleverne i alderen år, jf. Tabel 2. Tabel 2 Tilgang htx, gennemsnitlig aldersfordeling, Region Nordjylland Alder I alt Andel af tilgang 0 % 14 % 51 % 32 % 3 % 1 % 100 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C. 4.1 Befolkningsudviklingen hos årige I aldersgruppen år har der siden 2001 været vækst i alle regionens kommuner på nær Læsø. Størst vækst har der været i Morsø, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg kommuner (ca. 3 % i årligt gennemsnit). Mindst vækst har der været i Frederikshavns Kommune (ca. 1 %) og på Læsø, hvor der har været et gennemsnitligt fald på 4 % i antallet af årige årligt i perioden. Figur 3 Årlig stigning i antal af årige i % af gennemsnittet af Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 9
12 4.2 Fremskrivning af antal årige Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil Region Nordjylland frem til 2020 komme til at opleve, at antallet af unge falder med ca. 14 %. 2 Figur 4 viser udviklingstendensen for antallet af årige i perioden for de nordjyske kommuner, som den forventes at forløbe ifølge Danmarks Statistiks kommunale befolkningsfremskrivning. Figur 4 Årlig stigning i antal af årige i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Med udgangspunkt i den kommunale befolkningsfremskrivning og de aldersfordelte befolkningsopgørelser, er befolkningsfremskrivningen brudt ned til de mindre enheder, som et sogn udgør. 3 Antallet af årige i sognene vil i tiden frem til 2020 variere år for år, da enkelte årgange (14- årige og 17-årige) hvert år vil bevæge sig ind og ud af aldersgruppen, og da der hvert år vil ske 2 Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM Der er anvendt tabellerne i Statistikbanken (Danmarks Statistik) FRKM111 og KM5. Disse tager udgangspunkt i den aldersfordelte befolkning i sognene i 2010 og anvender beregnede aldersbetingede nettoflytterater. 10
13 flytninger mellem sognene. Figur 5 viser den forventede udviklingstendens for i sognene i procent af antallet af årige i Figur 5 Forventet årlig ændring i antal årige i perioden i procent af antallet i 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 11
14 4.3 Andele der påbegynder htx-uddannelser Andelen af en ungdomsårgang, der påbegynder htx, afgør sammen med antallet af unge, hvor mange elever, der tilgår uddannelsen. Andelen, der vælger uddannelsen, kan estimeres som tilgangsfrekvenser ved at dividere den samlede tilgang med den gennemsnitlige årgangsstørrelse i de typiske tilgangsaldre (15-17 år). De gennemsnitlige tilgangsfrekvenser for og er for de nordjyske kommuner vist i Tabel 3. Tabel 3 Andelen i de nordjyske kommuner, der har påbegyndt htx i perioden Gennemsnit Gennemsnit Årlig tendens (procentpoints) Årlig tendens i % af gns Hjørring Kommune 5,9 % 6,9 % 0,2 % 3,0 % Frederikshavn Kommune 7,9 % 9,1 % 0,2 % 2,7 % Læsø Kommune 3,9 % 0,0 % -0,3 % -15,0 % Brønderslev Kommune 4,9 % 5,5 % 0,0 % 0,3 % Thisted Kommune 5,2 % 4,0 % -0,4 % -8,5 % Morsø Kommune 2,3 % 2,7 % 0,1 % 5,9 % Jammerbugt Kommune 6,2 % 5,1 % -0,1 % -2,3 % Aalborg Kommune 5,9 % 6,7 % 0,2 % 2,5 % Vesthimmerland Kommune 5,4 % 6,6 % 0,2 % 4,1 % Mariagerfjord Kommune 4,2 % 5,1 % 0,1 % 2,9 % Rebild Kommune 4,6 % 5,7 % 0,3 % 5,1 % Region Nordjylland i alt Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og 5,6 Danmarks % Statistik. 6,2 % 0,1 % 1,6 % Der er store forskelle i htx-uddannelsens udbredelse i de nordjyske kommuner. Mens kun 3 % af en ungdomsårgang i valgte htx i Morsø Kommune, så var der 9 % de unge i Frederikshavn Kommune, der i samme periode påbegyndte uddannelsen. 12
15 Inden for kommunerne er der også geografiske forskelle i de andele, der påbegynder htxuddannelse. Figur 6 viser de gennemsnitlige htx-frekvenser i nordjyske sogne for perioden Figur 6 Htx-frekvenser for nordjyske sogne, gennemsnit Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 13
16 5 Fremskrivning af tilgangen til htx-uddannelser Der er gennemført fremskrivninger af tilgangen for institutioner, der har registreret tilgang til htx i 2009 i Danmarks Statistiks registre. Det har i alt været 5 htx-udbydende institutioner: Erhvervsskolerne Aars, EUC Nord (Frederikshavn), EUC Nord (Hjørring), EUC Nordvest (Thisted) og Tech College Aalborg. I det kommende rapportafsnit 6, behandles fremskrivningsresultaterne for institutionerne i dybden. Bl.a. vurderes her den usikkerhed, der knytter sig til år-til-år-svingninger i tilgangene omkring udgangsåret 2009 og til befolkningsfremskrivningerne. Metoden anvendt ved fremskrivningen er beskrevet i Appendiks A - Fremskrivningsmetode brugt ved kapacitetsanalyse af nordjyske gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 5.1 Fremskrivningsresultater I grundscenariet beregnes elevtilgang til de 5 uddannelsesinstitutioner under forudsætning af, at de andele, der tilgår htx på de nordjyske institutioner i de enkelte sogne, holdes konstant på niveauet frem til Resultaterne af grundscenariofremskrivningen i årene 2015 og 2020 fremgår med estimerede usikkerhedsgrænser og stigningstendenser i Tabel 4. Tallene angivet i parentes er den skønnede standardafvigelse, når usikkerhed i befolkningsfremskrivning og år-tilår-variation i tilgangen indregnes. Tabel 4 Fremskrevet tilgang til htx. Grundscenario. Tilgang til htx-institutioner i Region Nordjylland 2009, 2015 og 2020 Antal elever (± 1 standardafvigelse) Årlig stign Årlig stign. i % af 2009 EUC Nordvest (±5) 26 (±5) -1,0-3 % EUC Nord, Frederikshavn (±8) 69 (±9) -2,3-3 % EUC Nord, Hjørring (±6) 67 (±7) -1,5-2 % Erhvervsskolerne Aars (±4) 47 (±4) -1,0-2 % Tech College Aalborg (±20) 272 (±22) -3,1-1 % SAMLET (±42) 479 (±47) -8,8-2 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Beregningen i grundscenariet resulterer således i en forventning om, at den samlede tilgang til htx på de nordjyske institutioner fra 2009 til 2020 vil falde med ca. 9 elever om året, svarende til ca. 2 procentpoint årligt. Dette kan sammenholdes med en mere positiv periode , hvor tilgangen steg med i gennemsnit 13 elever om året, jf. Tabel 1. Den forventede udvikling frem mod 2020 fremkommer i grundscenariet som effekt af geografiske forskelle i befolkningsudviklingen. 14
17 I Figur 7 vises grundscenarioresultaterne for 2015 og 2020 relativt i forhold til tilgangen i udgangsåret Det fremgår, at der i grundscenariet er meget forskellige forventninger til kapacitetsændringer for de fem institutioner. Figur 7 Fremskrevet tilgang til htx. Grundscenario. Tilgang til nordjyske institutioner 2015 og 2020 relativ ændring ift tilgang EUC Nord, Frederikshavn 2015 EUC Nord, Hjørring EUC Nordvest Tech College Aalborg Erhvervsskolerne Aars Htx i alt -30% -25% -20% -15% -10% -5% 0% 5% 10% Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Figur 8 viser institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområderne sammenholdt med resultaterne af fremskrivningen. Elevandelen i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Resultatet af grundscenariofremskrivningen er i figuren udtrykt som den forventede, relative ændring i tilgang til institutionerne fra 2009 til Figur 8 Htx: Plot af institutionernes gennemsnitlige elevandel i optageområder mod institutionernes fremskrivningsresultater (ændring i tilgang fra 2009 til 2020 i % af 2009-tilgangen) Gns. elevandel i optageområdet % % 90% 85% EUC Nord, Frederikshavn EUC Nordvest Tech College Aalborg 80% Erhvervsskolerne Aars 75% 70% EUC Nord, Hjørring 65% -30,0% -25,0% -20,0% -15,0% -10,0% -5,0% 0,0% Fremskrivningsresultat (grundscenario): Ændring i % af 2009 Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen (lodret akse) i optageområderne udtrykker, i hvor høj grad en institution rekrutterer i hhv. egne optageområder og i optageområder, der deles med andre. Høj elevandel indikerer, at institutionen optager størstedelen af alle htx-elever i sine optageområder, mens lav elevandel indikerer, at eleverne fra optageområderne også vælger andre institutioner. Fremskrivningsresultaterne (vandret akse) er udtryk som den forventede ændring i tilgang fra 2009 til
18 Der er etableret en relativt klar deling af det nordjyske område i optageområder for de fem htxinstitutioner, jf. Figur 2. For EUC Nord, Frederikshavn, EUC Nordvest og Tech College Aalborg gælder, at htx-eleverne kommer fra områder, hvor omkring 90 % af alle htx-elever vælger samme institution. For Erhvervsskolerne Aars og EUC Nord, Hjørring er de gennemsnitlige elevandele i optageområderne hhv. 80 % og 71 %. Hvor elevandelen i optageområdet generelt er meget høj, hænger det sammen med, at store geografiske (eller transportmæssige) afstande gør, at optageområdet til institutionen har sine naturlige afgrænsninger. For institutioner med gennemsnitligt meget høj elevandel udgør de områder, der deles med andre institutioner, en ubetydelig del af tilgangen. Sammenhængen mellem gennemsnitlige elevandele og fremskrivningsresultater i Figur 8 udtrykker, at htx-institutionerne har forskelligt udgangspunkt frem til For EUC Nord, Frederikshavn, EUC Nordvest og Tech College Aalborg er optageandelen i optageområderne så høj, at det næppe er muligt at øge andelen af htx-eleverne fra de eksisterende optageområder betydeligt. Disse institutioner kan således kun imødegå den demografibaserede tilgangsnedgang ved enten at udvide optageområderne geografisk eller søge at påvirke andelen, der påbegynder htx. For Erhvervsskolerne Aars og især EUC Nord, Hjørring optages en betydelig del af eleverne fra optagesogne, hvor andre htx-institutioner også rekrutterer. Det betyder, at institutionerne tillige, i nogen udstrækning, har mulighed for at imødegå effekterne af demografien ved at øge elevandelene i eksisterende optageområder, der deles med andre institutioner. 5.2 Følsomhedsberegninger/alternativscenarier Der beregnes ud over hovedscenariet tre alternative scenarier, hvor der ændres på enkelte beregningsforudsætninger: Alternativscenario 1: Tilgangsfrekvensen fastholdes i beregnet 2011-niveau, hvor der tages udgangspunkt i søgetallene for Alternativscenario 2: Kommunale trends i tilgangsfrekvenserne i perioden sættes til at fortsætte frem til Alternativscenario 3: Kommunerne forventes i 2015 at have opnået målet om, at 95 % af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Tilgangsfrekvenser hæves frem til 2015 svarende til kommunernes meruddannelsesbehov i forhold til 2009-resultaterne af Undervisningsministeriet Profilmodel. 4 Tabel 5 viser effekten af forudsætningsændringerne i alternativscenarierne. Alternativscenario 1, der udtrykker effekten af at erstatte den seneste registrerede tilgang med søgetallene fra 2011 viser, at der generelt vil være 1 % færre htx-elever i hele fremskrivningsperioden, hvis vi lægger dette niveau til grund i stedet for 2009-niveauet. Effekten af at anvende søgetallene for 2011 er meget forskellig fra institution til institution, jf. tabellen. Bemærk, at søgetallene for EUC Nordvest er beregnet som summen af søgning til institutionens afdelinger, således, at alternativberegningsresultatet gælder den samlede EUC Nordvest. 4 Se 16
19 Alternativscenario 2, der viser en fortsættelse af de kommunale trends i tilgangsfrekvenser fra perioden , giver et helt andet bud på udviklingen frem til Udviklingen i tilgangsfrekvenserne var i negativ i optageområderne til EUC Nordvest i Thisted, mens den var positiv i de andre nordjyske htx-institutioners optageområder. Fortsættes trenden for denne periode frem til 2020, vil der i 2015 og 2020 være hhv. 23 og 35 % færre elever i tilgang til EUC Nordvest, end beregnet i grundscenariet, hvor htx-frekvenserne fastholdes som i Optaget til Erhvervsskolerne i Aars vil omvendt, hvis trenden fortsætter til 2020, stige med hhv. 27 og 55 % i 2015 og 2020 i forhold til grundscenarioberegningen. Samlet vil tilgangen givet fortsat trend i htx-frekvenserne øges med hhv. 13 og 26 % i 2015 og Alternativscenario 3 viser resultatet af, at alle kommuner i 2015 opnår de uddannelsespolitiske mål, hvor 95 % af ungdomsårgangene skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I scenariet opnås en næsten ligelig opskrivning af tilgangen til htx på ca. 7 % i alle kommuner. Tabel 5 Følsomhedsberegninger: Relative ændringer i forhold til grundscenariofremskrivningens resultater Antal elever Alternativscenario: EUC Nord, Frederikshavn -6 % 17 % 6 % -6 % 33 % 6 % EUC Nord, Hjørring 28 % 17 % 5 % 28 % 33 % 5 % EUC Nordvest 42 % -23 % 8 % 42 % -35 % 8 % Tech College Aalborg -10 % 12 % 7 % -10 % 24 % 7 % Erhvervsskolerne Aars -7 % 27 % 7 % -7 % 55 % 7 % Samlet -1 % 13 % 7 % -1 % 26 % 7 % Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 17
20 6 Nordjyske htx-institutioner 6.1 EUC Nord, Frederikshavn EUC Nord udbyder htx i Hjørring og Frederikshavn. Det er først muligt datamæssigt at adskille aktiviteten på de to afdelinger fra Indtil dette år blev al aktivitet indrapporteret på EUC Nord i Hjørring. Det tekniske gymnasium optager htx-elever fra de østligste egne i Vendsyssel. I området var der, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, i en lille vækst i antallet af årige (ca. 1 % flere hvert år) og samtidig vækst i andelen, der påbegyndte htx (ca. 3 % om året). EUC Nord, Frederikshavn, har i perioden haft stigning i tilgangstallene. EUC Nord, Frederikshavn optog i htx-elever. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år i Tabel 6. Tabel 6 Antal optagne htx-elever på EUC Nord, Frederikshavn, fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Abildgård ,8 9 % Bangsbostrand ,6 6 % Skagen ,0 11 % Elling ,3 18 % Frederikshavn ,3 6 % Sæby ,4 7 % Åsted ,3 34 % Volstrup ,2-6 % Albæk, Sæby ,3 13 % Råbjerg ,1-3 % Øvrige fra RN ,7 8 % Øvrig tilgang ,5 30 % I alt ,1 13 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 18
21 EUC Nord, Frederikshavn, optager htx-elever fra et optageområde i den østligste del af Vendsyssel. Figur 9 viser den gennemsnitlige elevtilgang for sogne, hvorfra der har været samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 9 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til EUC Nord, Frederikshavn, fra omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 19
22 Figur 10 viser, at EUC Nord, Frederikshavn, i de nordlige og østlige sogne i optageområdet vælges af næsten alle htx-elever. Figur 10 EUC Nord, Frederikshavn: elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 20
23 Figur 11 viser, at EUC Nord, Frederikshavn, har øget sin elevandel i hele optageområdet. Figur 11 Udvikling i EUC Nords, Frederikshavns, elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne til Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af htx-elever til EUC Nord, Frederikshavn, er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt i den faktiske elevandel i optageområderne. Figur 12 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 5 5 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 21
24 Det fremgår af graferne i figuren, at htx-tilgangen til EUC Nord, Frederikshavn, vil falde frem til 2020, givet forudsætningerne i grundscenariet. Figur 12 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nord, Frederikhavn - grundscenario og usikkerhedsgrænser 120 A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. I Tabel 7 er resultatet af fremskrivningen for htx-tilgangen til EUC Nord, Frederikshavn, vist. Det fremgår, at tilgangen i hovedscenariet forventes at falde fra de 90 elever i 2009 til 69 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 64 elever (5 færre elever), der tilgår htx på EUC Nord, Frederikshavn. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder htx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 91 elever (22 flere elever), der tilgår htx i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): I 2020 vil der være 73 elever (4 flere elever), der tilgår htx. Tabel 7 Fremskrivning af htx-tilgang til EUC Nord, Frederikshavn, Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 22
25 6.2 EUC Nord, Hjørring EUC Nord, Hjørring, ligger centralt i Vendsyssels østlige del, med et stort opland, hvor institutionen, trods relativt store geografiske afstande, er nærmeste htx-institution. EUC Nord udbyder htx i både Hjørring og Frederikshavn. Det er først muligt datamæssigt at adskille aktiviteten på de to afdelinger fra Indtil dette år blev al aktivitet indrapporteret på EUC Nord i Hjørring. Frem til 2004 faldt tilgangen til EUC Nord, Hjørring, til godt 50 elever. Siden er tilgangen igen vokset. I 2009 var der 79 elever i htx-tilgang til institutionen. EUC Nord, Hjørring, optager primært unge fra sogne i Hjørring Kommune, samt til dels Frederikshavn og Brønderslev kommuner. Kommunerne har samlet set, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, i haft vækst i antallet af årige (ca. 2 % årligt) og stigende andel af unge, der påbegynder htx. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år i Tabel 8. Tabel 8 Antal optagne htx-elever på EUC Nord, Hjørring fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Hjørring ,9 11 % Sankt Hans ,2-4 % Bistrup ,2 5 % Tårs ,2 4 % Sankt Olai ,1 2 % Sindal ,4 10 % Hirtshals ,3 9 % Brønderslev ,2-5 % Abildgård ,1-45 % Torslev ,1-2 % Øvrige fra RN ,9-14 % Øvrig tilgang ,1 8 % I alt ,6-7 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 23
26 EUC Nord, Hjørring, optager fra sogne, der ligger spredt i et stort optageområde i Vendsyssel, se Figur 13. Figur 13 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til EUC Nord, Hjørring fra omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Figur 14 viser institutionens elevandele af den samlede htx-tilgang fra sogne i optageområdet. I det meste af Hjørring Kommune optager EUC Nord, Hjørring, over 95 % af alle htx-elever. I store dele af Frederikshavn og Brønderslev Kommuner optager institutionen over halvdelen af alle htx-elever. 24
27 Figur 14 EUC Nord, Hjørrings elevandel af htx-tilgang i omkringliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 25
28 EUC Nord, Hjørring, har fra til ændret elevandel i en del sogne. Bl.a. er elevandelen naturligt mindsket i optageområdet mod EUC Nord, Frederikshavn. Figur 15 Udvikling i EUC Nord, Hjørrings elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne til Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af htx-elever til EUC Nord, Hjørring, er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt i den observerede elevandel i optageområderne. Figur 16 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 6 6 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 26
29 Af graferne i figuren fremgår det, at htx-tilgangen til EUC Nord, Hjørring, vil falde i hele perioden frem til 2020, hvis udviklingen følger forventningen til bosætningsmønstrene hos de årige. Figur 16 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nord, Hjørring - grundscenario og usikkerhedsgrænser 160 A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 85 elever (18 flere elever), der tilgår htx på EUC Nord. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder htx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 88 elever (21 flere elever), der tilgår institutionen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 70 elever (3 flere elever), der tilgår htx-uddannelsen. Tabel 9 Fremskrivning af htx-tilgang til EUC Nord, Hjørring Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 27
30 6.3 EUC Nordvest EUC Nordvest, der ligger i Thisted, er nærmeste htx-institution for unge i Thisted og Morsø kommuner, samt i den sydvestlige del af Jammerbugt Kommune. EUC Nordvest har i perioden i gennemsnit optaget 38 elever om året (35 i 2009). I kommunerne, hvor institutionen rekrutterer sine htx-elever, var der, jf. afsnittene 4.1 og 4.3, gennemsnitlig vækst i antallet af årige på 2-3 %, mens andelen af unge, der påbegyndte htx i perioden, steg i Morsø Kommune, mens den faldt i Thisted og Jammerbugt kommuner. EUC Nordvest havde i et gennemsnitligt årlig optagelsesfald (tendens) på 3 %, svarende til, at der i gennemsnit i perioden var 1,3 elev færre hvert år. Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år kan ses i Tabel 10. Tabel 10 Antal optagne htx-elever på EUC Nordvest fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Thisted ,8-13 % Nykøbing M ,1 2 % Bedsted ,3 15 % Hørdum ,1-4 % Sennels ,2-13 % Vestervig ,1-5 % Nors ,2-8 % Hurup ,1-8 % Hansted ,1-4 % Stagstrup ,1 9 % Øvrige fra RN ,2-1 % Øvrig tilgang ,0-3 % I alt ,3-3 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 28
31 Figur 17 viser den gennemsnitlige elevtilgang for sogne, hvorfra der har været samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 17 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til EUC Nordvest fra omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 29
32 EUC Nordvest har meget stor elevandel i hele sit optageområde, jf. Figur 18. Figur 18 EUC Nordvests elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 30
33 Der er meget lidt ændring i elevandelen i EUC Nordvests optageområde fra perioden til perioden , se Figur 19. Figur 19 Udvikling i EUC Nordvests elevandel af htx-tilgang fra omliggende sogne til Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af htx-elever til EUC Nordvest er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt i den observerede elevandel i optageområderne. Figur 20 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 7 7 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 31
34 Af graferne i figuren fremgår det, at htx-tilgangen til EUC Nordvest, givet uændrede htx-frekvenser, vil falde frem til Fra 2015 til 2020 vil der være tendens til et mindre fald, som dog ikke nødvendigvis vil realiseres pga. år-til-år variation. Figur 20 Fremskrevet tilgang til 2020 til EUC Nordvest - grundscenario og usikkerhedsgrænser 60 A: Fremskrevet tilgang m. usikkerhedsbånd B: Sandsynlighedsford. tilgang 2015 og Grundsc. Usikkerhedsgr. Hist. tilgang År Årlig tilgang Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. Noter: Figur A viser tilgangen iht. grundscenariet. De stiplede linjer viser det beregnede usikkerhedsbånd om tilgangsscenariet (±1 standardafvigelse). Figur B viser sandsynlighedsfordelingen som relativ sandsynlighed for tilgangen i hhv og 2020 i grundscenariet. Sandsynlighedsfordelingen stammer fra usikkerhed om befolkningsudviklingen og år-til-år-variationen i tilgangen i årene omkring fremskrivningens udgangsår. Tabel 11 viser resultatet af fremskrivningen for htx-tilgangen til EUC Nordvest. I hovedscenariet forventes htx-tilgangen at falde fra 35 elever i 2009 til 26 elever i Alternativscenario 1 (Fremskrivningen tager udgangspunkt i søgningen til institutionen i 2011): Der vil der være 36 elever (10 flere elever), der tilgår htx på EUC Nordvest. Bemærk, at søgetallene for EUC Nordvest er beregnet som summen af søgning til alle institutionens afdelinger, således, at alternativberegningsresultatet gælder den samlede EUC Nordvest. Alternativscenario 2 (Udviklingstrenden fra i andelen, der påbegynder htx, fortsættes frem til 2020): Der vil være 17 elever (9 færre elever), der tilgår institutionen i Alternativscenario 3 (95 %-målsætningen nås i 2015 i alle kommuner og fastholdes på dette niveau frem til 2020): Der vil i 2020 være 28 elever (2 flere elever), der tilgår htx-uddannelsen. Tabel 11 Fremskrivning af htx-tilgang til EUC Nordvest Grundsc. - nedre gr Grundscenario Grundsc. - øvre gr Alternativscenario Alternativscenario Alternativscenario Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik. 32
35 6.4 Tech College Aalborg Tech College Aalborg ligger i Aalborg og rekrutterer elever fra et meget stort opland. Institutionen udbyder fra 2011 også htx i Hobro. Tech College Aalborg er regionens største htx-institution med årlig tilgang, der med en årlig stigning på gennemsnitlig 5 %, i 2009 nærmer sig 300 elever. Institutionen rekrutterer de fleste af sine elever i Aalborg Kommune, samt i Jammerbugt og Rebild kommuner. I disse områder var der stigning (ca. 3 % om året) i antallet af årige, samtidig med at andelen, der påbegyndte htx, steg i Aalborg og Rebild kommuner, mens den faldt i Jammerbugt Kommune. 8 Antallet af optagne elever fra de 10 mest betydningsfulde sogne for institutionen kan ses for hvert år kan ses i Tabel 12. Tabel 12 Antal optagne htx-elever på Tech College Aalborg Handelsskole fra de 10 største optagesogne samt øvrige i perioden Gns. Årlig stign. i elever* Stign. i % af gns.* Nørre Tranders Sønder Tranders ,5 5 % ,6 8 % Jetsmark ,0 0 % Vejgård ,0 16 % Hasseris ,2 3 % Svenstrup ,1 2 % Gistrup ,1-1 % Buderup ,5 10 % Hjallerup ,0-1 % Klarup ,2 4 % Øvrige fra RN ,3 5 % Øvrig tilgang ,1 1 % I alt ,4 5 % Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. * Årlig stigning og stigning i procent af gennemsnit er beregnet som lineær tendens i optaget i periodens år. 8 Med knap 15 % af en ungdomsårgang, der påbegynder htx, svarer faldet i andelen på ca. 0,5 procentpoint årligt til et relativt fald på ca. 3 % om året. 33
36 Figur 21 viser den gennemsnitlige elevtilgang for sogne, hvorfra der har været samlet tilgang på mindst 2 elever. Figur 21 Gennemsnitlig årlig htx-tilgang til Tech College Aalborg fra omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 34
37 Figur 22 nedenfor viser elevandelen i optageområdet. Det fremgår, at institutionen har et stort optageområde, hvor næsten alle htx-elever vælger Tech College Aalborg. Figur 22 Tech College Aalborgs elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. 35
38 Tech College Aalborg har i de fleste sogne i optageområdet, jf. Figur 23, haft uændret elevandel fra til Der er tendens til, at optageandelen øges i optageområdets nordligste sogne. Figur 23 Udvikling i Tech College Aalborgs elevandel af htx-tilgang i omliggende sogne til Kilde: Egne beregninger på data fra UNI-C og Danmarks Statistik. Noter: Elevandelen er beregnet som institutionens andel af den samlede htx-tilgang fra optagesognene til htx-institutioner i Region Nordjylland. Ikke alle optagesognes navne er gengivet på figuren. Beregningen af ændringerne i elevandelen er foretaget med udgangspunkt i ofte meget små faktiske tilgange fra de enkelte sogne. Der er ikke foretaget en test af, om ændringerne i tilgangsmønstrene er statistisk signifikante. Fremskrivning af tilgang Tilgangen af htx-elever til Tech College Aalborg er fremskrevet med udgangspunkt i den forventede udvikling i antallet af årige samt i den observerede elevandel i optageområderne. Figur 24 viser grundscenariet omgivet af usikkerhedsbånd. Dette defineres som én standardafvigelse under og over grundscenariet. Usikkerhedsbåndet søger at opfange den usikkerhed, der knytter sig til befolkningsfremskrivningen og til år-til-år-variationen i tilgang til institutionerne omkring udgangsåret for fremskrivningen. 9 9 Med forbehold for præcisionen i de anvendte usikkerhedsestimater og -skøn vil ca. 70 % af variationen på baggrund af år-til-år-variation og usikkerhed i befolkningsfremskrivningerne være indeholdt i usikkerhedsbåndet. Se Appendiks A. 36
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HHX i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for STX i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereSøgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland. En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020
Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland En analyse af det historiske optag samt en fremskrivning heraf til og med 2020 Søgning til og fremtidig elevgrundlag for HF i Nordjylland Udarbejdet
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................
Læs mereFremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
Bilag 12 Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for
Læs mereREGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser
REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning Indledning.............................................................................. 3 Kampen
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereFremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland
Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for Region Nordjylland,
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over
Læs mereBehandling af høringssvar til toårigt hf på VUC Storstrøm
Behandling af høringssvar til toårigt hf på VUC Storstrøm VUC Storstrøm har den 8. december 2010 indsendt ansøgning til Regionsrådet om at oprette udbud af toårigt hf (2hf) på VUC Storstrøms afdelinger
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereAktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereUdviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereNORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013
NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereVækstforum Nordjylland. Flytteanalyse
Vækstforum Nordjylland Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse 2009 Flytteanalyse - Temaanalyse til Regional vækstredegørelse2009 Udgivet af Sekretariatet for Vækstforum Nordjylland Region
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereArbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereTal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereArbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereSkriftlig dansk 2014 STX. Karakter- og opgavestatistik
Skriftlig dansk 2014 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2014 (Ordinær)... 4 28.05.2014 (Ordinær)... 5 22.05.2014 (Netadgang)... 6 28.05.2014
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Arrangør Taletid Møde i Globaliseringsrådet. 95 pct. målsætningen for ungdomsuddannelse status og perspektiver Statsministeriet 8-10 minutter med efterfølgende
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereModel til fremskrivning af plejeboligbehov
Model til fremskrivning af plejeboligbehov Indledning... 2 Grundprincipper i modellen... 3 Sådan bruger du modellen... 3 Aktiver makroerne... 4 Indtast behov og kapacitet... 4 Vælg mellem fire senarier...
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereFREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret
FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i aabenraa Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Aabenraa Kommune. Den
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2
HØRSHOLM KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlens udvikling
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mere2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet.
2.0: Undervisningen giver den enkelte de rigtige udfordringer på de rigtige tidspunkter, så denne efterspørges i erhvervslivet. Bilag 2i: Kvalitetshjul for hhx og htx elevers studieparathed Kvalitetshjulet
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereProjekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.
Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.
Læs mere8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.
8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej
Læs mereDato: 21-05-2015. Forudsætninger for Befolkningsprognose 2015-27. Journalnr.:
Dato: 21-05-2015 Økonomi Jacob Juhl Christensen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7258 www.billund.dk Journalnr.: 15/10094 Forudsætninger for Befolkningsprognose 2015-27 Til brug for den fremtidige
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt N O T A T Til medlemmerne af Folketingets Uddannelsesudvalg Tirsdag den 24. november 2009 er der åbent samråd i uddannelsesudvalget om direkte
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mere