Status maj 2011 p omr det for jobrotation og kompetenceudvikling i Randers-omr det

Transkript

1 Status maj 2011 p omr det for jobrotation og kompetenceudvikling i Randers-omr det 1

2 Helle Bonde 18.maj 2011 Der freml gges her en status p arbejdet med kompetenceudviklings-og jobrotationsaktiviteter i Randers-omr det, s dan som der er arbejdet med aktiviteterne siden 1. januar Baggrund og organisering P initiativ af politikere i det lokale besk ftigelsesr d og Arbejdsmarkedsudvalget i Randers besluttede Arbejdsmarkedsudvalget i december 2010 at etablere sekretariatet Center for kompetenceudvikling og jobrotation (CKJ). Sekretariatet blev bemandet med 2 personer. P initiativ fra LBR blev aktiviteterne ultimo 2010 udvidet med et s rligt fokus p udvikling og fastholdelse af arbejdskraften 50+. Endvidere fik afdelingen tilknyttet en medarbejder, som har s rlige kompetencer vedrłrende budget og regnskab. Afdelingen t ller s ledes i dag 4 personer, hvoraf de 2 arbejder p deltid. 2. Jobrotation og kompetenceudvikling der skal investeres i aktiviteterne Jobrotationsprojekter rummer kvalitativt en r kke aspekter og viser, at der er tale om en win-win situation. Der opn s s ledes fłlgende i projekterne: Besk ftigede udvikles og fastholdes p arbejdsmarkedet De ledige sikres en midlertidig arbejdsmarkedstilknytning og deres muligheder for at f job efterfłlgende er erfaringsm ssigt ret gode Jobrotation er ogs relevant for ledige og besk ftigede, som m orientere sig mod nye job-omr der pga. besparelser, outsourcing af arbejdspladser mv. Jobrotation er et godt redskab i en organisationsudvikling og medvirker til at udvikle og fastholde arbejdspladser i lokalomr det Jobrotationsaktiviteterne kan tilrettel gges, s de er łkonomisk rentable for alle involverede herunder Randers Projekterne łger uddannelsesoms tningen i lokalomr det. Flere af aktiviteterne har s ledes medfłrt at uddannelse, som under normale omst ndigheder skulle gennemfłres i for eksempel rhus, kan gennemfłres i Randers. Det skal dog samtidig understreges, at der skal investeres en del kr fter ogs fra arbejdsstederne for at lłbe projekterne i gang. I projekternes driftsfase vil der til stadighed v re brug for overv gning af projektets fremdrift og projektłkonomi. Undervejs i projekterne opst r der typisk uforudsete situationer, som ofte kr ver, at der handles herog-nu. Hele informations- og kommunikationsarbejdet omkring projekterne b de internt p arbejdspladserne, til deltagerne, i styregrupper og arbejdsgrupper samt offentlig synliggłrelse af projekterne udgłr et s rligt aspekt ved projekterne, som der hele tiden arbejdes med. 3. Motivationsarbejdet og projektstyring Kompetenceudviklings- og jobrotationsprojekter planl gges og gennemfłres i et t t samarbejde mellem de involverede arbejdssteder, medarbejderrepr sentanter, faglige organisationer/ a-kasser, uddannelsesudbydere, jobcenter og CKJ. 2

3 Forud for etablering af projekterne p g r en periode p i gennemsnit r med motivation af ledere og medarbejdere til at deltage, etablering af en projektstyregruppe og arbejdsgrupper, drłftelser med uddannelsesudbyder(e), udarbejdelse af tidsplan og budgetłkonomi, rekruttering af vikarer blandt ledige o.m.a. N r projekterne kłrer, er der en stor opgave med koordinering, sikring af udfyldelse og flow vedrłrende diverse skemaer, overv gning af projektłkonomien og h ndtering af diverse uforudsete udfordringer. 4. Projekter i 2010 og 2011 Af nedenst ende matrix fremg r hvilke projekter, der er sat i gang siden 1. januar Projektmatrixen beskriver, hvilke private og offentlige arbejdspladser, der aktuelt har gang i jobrotationsforlłb. Det angives, hvor mange ledige, der er tilknyttet hvert projekt, og hvordan redskaberne, job med lłntilskud og ordin r ans ttelse med jobrotationsydelse anvendes. i n stsidste kolonne angives det antal medarbejdere, som indg r i projekterne. Og for at synliggłre omfanget af uddannelsesaktiviteter for de ansatte er det i sidste kolonne beskrevet, hvor mange fuldtids uddannelses rsv rk, projekterne omhandler. Projekt ledige Virksomheds praktik Buschauffłrer Busselskabet Nobina lłntilskud Ans ttelse ordin rt m. rotationsydelse gg. 4 uger 16 gg. 4 mdr. 16 gg. 7 mdr. (NB: ordin rt uden jobrotationsydelse) Ordin re ans ttelsesperiod e m neder i alt Uddannelses rsv rk 112 mdr rsv rk Procesoperatł rer Weber Saint Gobain Sosuhj lpere Rotationsvika rer, Randers Sosuhj lpere Elever, Randers kommune Antal Medarbejdere Serviceassistenter Regionhospita let Rotationsvika rer Serviceassiste nter, Regionshospit al Elever Sygeplejerske r, Randers gg. 12 mdr 60 mdr. 5 5 rsv rk gg. 4 uger 25 gg. 4 mdr. 25 gg. 8 mdr rsvł rk gg. 8 mdr. 25 rsv rk gg. 4 uger 0 18 gg. 7 mdr rsv rk gg. 7 mdr. 18 rsv rk gg. 4 uger 0 20 gg. 10 mdr rsv rk 3

4 Administrativ e medarbejdere Randers kommune gg. 3 mdr. 18 gg. 3 mdr rsv rk Serviceass. Randers Ejendomsserv ice-teknikere Randers Bolig og Randers Akkumulere de aktiviteter gg. 3 mdr. 17 gg. 12 mdr rsv rk 25 opkva lificer es 18 med i proje ktet 191 ledige 25 personer i 4 uger 416 virksomhedsp raktikker Æ 4 uger gg. 10 mdr rsv rk Ca. 275 m neders aktivering i job med lłntilskud m neders ordin r besk ftigelse for vikarerne 672 ansatte 167 rsv rk Som skitseret ovenfor rummer projekterne et p nt volumen hvad ang r deltagere. Der er s ledes knap 200 ledige ca. 670 ansatte involveret i de projekter, som er i drift primo Jobrotation set i et arbejdsmarkedspolitisk perspektiv Som det fremg r af ovenst ende projektmatrix deltager omkring 200 ledige i forbindelse med projekterne. De er lovet en periode med ans ttelse med ordin r lłn. Perioden varierer fra projekt til projekt. Den korteste periode er 3 m neder og den l ngste periode er 12 m neder. Som det ogs fremg r anvendes redskaberne virksomhedspraktik og job med lłntilskud. Endvidere har vikarerne forud for ans ttelsen gennemg et korte opkvalificeringsforlłb. De varierer i l ngde mellem 2 og 6 uger. I skrivende stund kan der ikke med sikkerhed siges noget generelt om besk ftigelseseffekten for vikarerne, idet projekterne fortsat er i drift. Dog er projektet for buschauffłrer ved Nobina blevet afsluttet i for ret Ud af de 16 vikarer har 6 f et ans ttelse hos Nobina. 3 er kommet i job ved andre busselskaber. 2 er kommet i job ved andre arbejdsgivere. 1 m tte stoppe tidligt i projektet, da p g ldende trods flere forsłg ikke kunne best prłven til erhvervelse af buskłrekort. 1 stoppede i lłbet af projektperioden af andre grunde. 3 er pt. ledige. 6. S rligt om jobrotationsydelsen I en r kke projekter er vikarerne ansat p ordin re vilk r, og arbejdsgiveren modtager den s kaldte jobrotationsydelse i tilskud. Den udgłr i ,56 kr./t. For vikarerne har denne konstruktion den fordel, at de ikke forbruger af deres dagpengeret i ans ttelsesperioden. For jobcenteret er der den fordel, at vikarerne ikke belaster łkonomien, da der er 100 % statslig refusion p jobrotationsydelsen. Jobrotationsydelsen administreres for de kortuddannedes vedkommende af jobcentrene. Hvis de ansatte, som deltager i jobrotation, har en kortere eller mellemlang videreg ende uddannelse, administreres midlerne via en begr nset pulje i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Puljen var i 2011 p 20 mio. kr. og var opbrugt medio marts. Randers fik andel i puljen med 5,6 mio. kr. łrem rket til ans ttelse af vikarerne i projektet for sygeplejersker. 4

5 7. Jobrotation set i et uddannelsespolitisk perspektiv Omfanget og variationen i projekterne viser, at jobrotation aktuelt anvendes for en bred gruppe af medarbejdere. Alle projekterne er sat i gang p baggrund af modne overvejelser p de respektive arbejdspladser. De b rende argumenter er, at medarbejderne skal rustes bedre til nye opgaver, at der sker omorganisering og łget anvendelse af ny teknologi. Endvidere er samarbejde og bedre borger/kundeservice vigtige emner, som behandles p efteruddannelsesforlłbene. Hvad ang r niveauet for uddannelsesaktiviteter sp nder det fra Forberedende Voksenundervisning (dansk og regning/matematik), over AMU-kurser og merkonomfag til diplomniveau. Det skal bem rkes, at der i forbindelse med projekterne er etableret omkrin 140 voksenelevkontrakter, s ledes at ufagl rte lłftes til fagl rt niveau. P uddannelsesudbydersiden samarbejdes med Oplysningsforbund, Tradium, VIA- University College, Erhvervsakademiet Dania, Aarhus Tech og Skive Tekniske Skole. 8. Et eksempel p et jobrotationsprojekt Bliv klar til fremtiden De medarbejdere, som projektet henvender sig til, er ansatte ved Randers indenfor HK s overenskomstomr de. Der er planlagt 4 uddannelseshold, som i alt omfatter ca. 80 medarbejdere. Uddannelsen best r af 6 ugers forlłb. Emnet er faget organisation, som udbydes af Erhvervsakademiet Dania p merkonomniveau. Projektet er sat i gang p baggrund af fłlgende: Der sker en łget digitalisering indenfor kommunerne i disse r. Det medfłrer nye krav og forventninger til medarbejderne I forbindelse med besparelser i Randers er der sket afskedigelse af nogle medarbejdere indenfor kontoromr det. Det er sigtet med projektet, at opsagte medarbejdere kam tilbydes at deltage p uddannelsesforlłbet og fungere som vikarer for kolleger i andre afdelinger, der skal deltage p efteruddannelsen Der er en relativt hłj ledighed blandt ansatte med en kontorassistent baggrund. 18 ledige er i forbindelse med projektet blevet ansat 4 m neder i job med lłntilskud. Herefter er de blevet lovet 3 m neders ordin r ans ttelse. Tidsplanen for projektet er s ledes, at vikarerne er udvalgt og opkvalificeret i marts- maj Efteruddannelsesholdene gennemfłres i perioden den 23. maj -16. december Hvorn r er et jobrotationsprojekt en succes Som beskrevet i de to foreg ende afsnit, kan der anl gges forskellige synsvinkler p rotationsprojekterne. Og parametrene for, om et projekt er en succes, kan v re: de ledige f r arbejdsmarkedstilknytning i projektet og efterfłlgende job eller starter p uddannelse de ansatte gennemfłrer uddannelse, som efterfłlgende bliver til gavn for dem selv og kan oms ttes til gavn for arbejdspladsen arbejdspladserne anvender vikarerne som fremtidigt rekrutteringsgrundlag, og uddannelsen af medarbejderne udvikler/ optimerer arbejdspladserne 5

6 Det skal her ogs haves for łje, at rotationsprojekterne er underlagt eksterne vilk r s som skiftende lovgivning og konjunkturerne p arbejdsmarkedet herunder ledighedssituationen, som kan p virke projekterne. 10. Aspekterne vedrłrende arbejdskraften 50+ Det lokale besk ftigelsesr d medvirker med en s rlig bevilling til CKJ til, at der s ttes fokus p udvikling og fastholdelse af arbejdskraften 50+. Der arbejdes i praksis blandt andet med demografi-analyser i alle projekterne. Som eksempel kan n vnes, at busselskabet NOBINA. Som det fremg r af nedenst ende graf omfatter projektet en stor gruppe medarbejdere, som er 50+, der har taget voksenerhvervsuddannelsen til buschauffłr. Samtidig har virksomheden benyttet jobrotationsprojektet som et middel til at f rekrutteret en gruppe yngre chauffłrer, idet gennemsnitsalderen p de allerede ansatte er relativt hłj. Nobina: 62 medarbejdere Antal Alder Nobina: 15 vikarer 5 4,5 4 3,5 3 Antal 2,5 2 1,5 1 0, Alder 11. Synliggłrelse af jobrotationsprojekterne og bredere samarbejde Der arbejdes kontinuerligt p, at der skabes opm rksomhed omkring redskabet jobrotation ved at formidle de gode historier til diverse medier. Navnlig projekterne for 6

7 husassistenterne ved Randers og busselskabet Nobina er blevet omtalt i diverse medier. Det drejer sig om fagblade, husstandsomdelte ugeaviser, p hjemmesider, i tidsskriftet Danske r og stjyllands Radio. Derudover har en r kke kommuner og arbejdsmarkedsaktłrer vist interesse for, hvordan der arbejdes med jobrotation i Randers-omr det. Det drejer sig om for eksempel Ikast- Brande, Holstebro, Skanderborg og Hjłrring, Silkeborg (Arbejdsmarkedsudvalg og LBR) HK stjylland, LO, og Besk ftigelsesregion Midt. Der p g r aktuelt drłftelser med nabo-kommunerne Norddjurs, Syddjurs og Favrskov om at iv rks tte en f lles indsats p tv rs af kommunegr nserne. 7