Udviklingen i godstransport med lastbil i Danmark

Transkript

1 Udviklingen i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa Ole Kveiborg og Mogens Fosgerau

2

3 Udvikling i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa Ole Kveiborg og Mogens Fosgerau

4 Udvikling i godsranspor med lasbil i Danmark Analyse og fremskrivning Noa Af Ole Kveiborg og Mogens Fosgerau Tryk: Herrmann & Fischer Oplag: 200 Copyrigh: Eferryk illad med kildeangivelse Udgive af: Danmarks TransporForskning Knuh-Winerfelds Allé Bygning 116 Ves 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: Danmark.dk s neboghandel Tel.: Pris: kr. 50,00 inkl. moms ISSN: (Tryk udgave) ISBN: (Tryk udgave) ISSN: (Elekronisk udgave) ISBN: (Elekronisk udgave)

5 Forord Dee noa er udarbede i forbindelse med Danmarks TransporForsknings bidrag il Trafikminiseries Trafikredegørelse Noae beskriver en række analyser vedrørende godsranspor med lasbil i Danmark. Der er udarbede o analysemodeller, der dekomponerer den hisoriske væks i hhv. godsransporarbede (onkilomeer) og godsrafikarbede (vognkilomeer) på en række fakorer. Analyserne i noae baserer sig på meoden, der er beskreve i en arikel af Mogens Fosgerau og Ole Kveiborg i Inernaional Journal of Transpor Economics (uni 2004). Fakorerne dækker dels den økonomiske udvikling generel og i forskellige erhverv, dels dækker de over den fakiske afvikling af ransporerne. Ved a berage de enkele fakorer opnås indsig i de forhold, der har haf beydning for udviklingen i godsransporen og godsrafikken gennem analyseperioden fra 1981 il Endelig anvendes analysemodellerne il prognoser af godsransporen og godsrafikken frem il I noae beskrives forudsæningerne for disse prognoser. Indholde af analyserne sam den anvende meode er af en kompleksie, der gør de ineressan a gennemgå dem forholdsvis dealere. Formåle med noae er derfor dels a præsenere en gennemgang af de beregninger og analyser, der er gennemfør il Trafikredegørelse 2004, således a andre har mulighed for a få e dybere indblik i de enkele resulaer, dels a fungere som en dokumenaion af den anvende meode for derved a give en forsåelse for de muligheder og begrænsninger, der er forbunde med resulaerne herunder de anvende daa. Analyse- og prognosemodellerne indgår endvidere i Danmarks TransporForsknings prognosemodelsysem ART ( Aggregae Road Transpor ), der dokumeneres i noae ART - En aggregere prognosemodel for dansk verafik (2004). Udarbedelsen af noae er afslue 24. november Kgs. Lyngby, 2004 Ole Zacchi Direkør Mogens Fosgerau Forskningschef

6

7 Indhold 1 Indledning Godsranspor i al Daa Udvikling Inernaional ranspor Dekomposiion af godsranspor Godsransporarbede Trafikarbede Approksimaioner Resulaer af dekomposiionerne Transporarbede Trafikarbede Afkobling af økonomisk væks og ranspor Den fremidige udvikling af godsranspor med lasbil Konklusion Appendiks Varegrupper og brancheinddeling... 31

8

9 1 Indledning Dee noa beskriver analyser af de senese 22 års godsranspor med lasbiler i Danmark. Til a gennemføre sådanne analyser opsilles o analysemodeller; en model il belysning af udviklingen i ransporarbede og en anden model il a belyse udviklingen i rafikarbede. Begge modeller er basere på en dekomposiion af udrykkene for væksen i godsransporen og væksen i godsrafikken på en række delkomponener; - økonomisk væks, sammensæning på brancher og varegrupper, varernes væg, ransporen af varerne, gennemsnilige laser og ransporlængder sam omkørsel. De opsillede modeller beskriver kun kørsel med danske lasbiler indenfor danske grænser. Udenlandske bilers kørsel i Danmark sam den danske del af kørsel il og fra udlande omfaes ikke af modellerne. Dee skyldes begrænsninger i de anvende daamaeriale. Forskellen på modellerne skal findes i de fakorer, der bidrager il a forklare de observerede udviklingsendenser. Fælles for modellerne er, a den generelle økonomiske udvikling er en mege vigig fakor, men også de ransporrelaerede fakorer bidrager mege il forklaringen af udviklingerne. Gennem de o analysemodeller bliver de mulig a belyse nogle af de forhold, der besemmer udviklingen i ransporen og derigennem vise, a de observerede udviklinger i ransporen er resulae af fakorer, der rækker udviklingen i hhv. den ene og i den anden rening. De o udviklede modeller er primær anvendelige il a forklare nogle hisoriske endenser. For hver af de underliggende fakorer beregnes de gennemsnilige væksraer. Summen af væksraerne giver udviklingen i ransporen. Til opsilling af prognoser anvendes de beregnede gennemsnilige væksraer. De anvende daa er for den vareopdele økonomiske udvikling kun ilgængelige frem il Dee er derfor vigig a huske i forbindelse med prognoser basere på analysemodellerne da udviklingen siden 1992 god kan afvige fra udviklingen frem il De er endvidere e problem, a vi ikke har informaionerne for perioden efer 1992, da der er ske sore udviklinger i forholde mellem godsrafikken og den økonomiske akivie i rening af en afkobling efer Nogle af forklaringerne på denne afkobling har vi således ikke adgang il. Omvend viser vores analyser, a der er 1

10 relaiv sor sabilie i de forklarende fakorer frem il Dee besyrker vores ro på resulaerne også efer I dee noa gennemgås førs de anvende daa for den økonomiske udvikling og godsransporen. Dernæs opsilles de o analysemodeller eoreisk med fokus på forolkningerne af de enkele delkomponener. I kapiel 4 gennemgås resulaerne af analysemodellerne, når vi anvender dem på daamaeriale. I kapiel 5 ser vi på en eksrapolering af de hisoriske udviklingsendenser, dels hvor gennemsnilige udviklinger for hele den hisoriske periode anvendes, dels en, hvor de senese 5 års gennemsnilige udviklinger anvendes. 2

11 2 Godsranspor i al I dee kapiel inroduceres o daasæ, der beskriver hhv. godsransporen og den økonomiske akivie over en periode fra 1981 il Vi vil kor redegøre for indholde i daasæene og beskrive nogle væsenlige forskelle i ypen af daa, der er indehold i daasæene. Vi vil endvidere beskrive udviklingen i hhv. økonomien og godsransporen. Egenlige forklaringer på de observerede udviklinger vil vi ikke give her, men i nedensående kapiel Daa Til opsillingen af analysemodellerne i de eferfølgende kapiler anvendes daa fra naionalregnskabe (NR) og fra de naionale køredagbøger (KB). De informaioner, der anvendes er beskreve i abel 1. I bilag 1 vises en oversig over de anvende varegrupper og brancher. Tabel 1. Daa. fy BNP i fase priser (=1981,,2002) fra NR fx i produkion i brancher i (=1981,..,2002) fra NR fx i produkion af NSTR-24+2 varegruppe i branche i, (=1981,..,1992) fra NR X T TUR TKM STKT VKM væg af produkion af varegruppe (=1981,1983,1985,1987,1990 og 1992) fra NR ransporerede ons af varegruppe (=1981,.., 2002) fra KB anal ure (=1981,.., 2002) fra KB onkm med varegruppe (=1981,.., 2002) fra KB onkm med varegruppen sykgods vognkilomere med varegruppe (=1981,.., 2002) fra KB STKKM TOM vognkilomere med varegruppen sykgods (=1981,,2002) fra KB omkilomere (=1981,,2002) fra KB Der er nogle væsenlige forskelle på de o daakilder. Naionalregnskabe er oale opgørelser, mens kørebøgerne er en sikprøve af begrænse sørrelse (3500 køreøers ranspor i en uge), der opregnes il naional niveau. 3

12 Kørebøgernes sikprøvebaserede saisik beyder, a nogle variaioner fra år il år opsår fordi der ind imellem bliver observere en for sor eller lille andel af beseme ransporer. Speciel vil dee være e problem for varegrupper, hvor der ikke udføres særlig mange ransporer. Hvis der e år observeres blo en enkel ranspor mere eller mindre end andre år vil opvægningen il naionale al beyde en relaiv sor overvurdering eller undervurdering af ransporer af neop denne vare. For varegrupper, der ransporeres mege vil de relaive variaioner der opsår på denne baggrund være væsenlig mindre og vil ofe ikke kunne adskilles fra de variaioner man generel kan forvene a se. Der er endvidere repræsenaionsproblemer ved anvendelsen af kørebøgerne. Ud af de ca udvalge lasbiler har kun ca gennemfør ransporer i Danmark. Frafalde skyldes dels a nogle lasbiler er under reparaion i de udvalge uger, dels a de kører i udlande og dels a de ikke udfører vareranspor (f.eks. udrykningskøreøer). Dee er begrundelser for ikke a skulle udfylde skemae. Selvom skemae af disse grunde ikke skal udfyldes, udfører nogle af de frafaldne biler naionale ransporer. F.eks. kan lasbiler, der har gennemfør en ur il/fra udlande i den uge, hvor bilen er udvalg,i denne uge også gennemføre e anal naionale ransporer. Da bilen har være benye il blo en enkel ur il udlande skal de reserende ure i Danmark ikke regisreres. Repræsenaionsprobleme opsår ved, a ypen af naionale ransporer gennemfør med frafaldne biler adskiller sig fra ransporerne gennemfør med de biler, der indgår i saisikken. Derved bliver opvægningen af sikprøven skæv. Danmarks Saisik forsøger dog a korrigere for sådan skævheder i daa. E yderligere problem relaerer sig il præcisionen af daa når der anvendes selvrapporering. F.eks. er de ikke i alle ilfælde, a godses væg eller ype er angive korrek i kørebøgerne. Dee påvirker naurligvis kvalieen af daa. Til gengæld mener vi de er rimelig a forvene, a sikprøven har en sørrelse så felrapporeringerne ikke afviger mege fra år il år. Sikprøven kan derfor god anvendes il en analyse af udviklingsendenser, mens opgørelser af de fakiske mængder skal behandles mere varsom. En anden forskel på de o daaopgørelser er mængdeoplysningerne. I naionalregnskabe regnes varernes væg uden emballage, mens de ransporerede mængder er inklusive emballage. Vi har ikke undersøg i hvilke omfang dee påvirker forholde mellem producerede mængder og ransporerede mængder fra år il år. Der er mange ilag, der påvirker emballeringen af varerne. F.eks. er der en afvening mellem a beskye varerne under ransporen og a der skal beales frag af emballagen. Vi må derfor forvene ændringer i emballeringen af varerne og derfor også forskelle i de ransporerede mængder i forhold il de producerede mængder. Derudover skal emballagen også produceres. Vi kan derfor forvene ændringer i pro- 4

13 dukionsværdierne (og i de samlede BNP) i de brancher, der producerer emballage. Så forskellen mellem de o daakilder er sørs indenfor de brancher, der forbruger megen emballage, men ikke producerer den selv, mens den samlede økonomiske udvikling i nogen grad indeholder ændringerne i emballagen. 2.2 Udvikling I Figur 1 vises udviklingen i økonomiske sørrelser (produkionsværdi og BNP) sam o udryk for ransporakivieen på danske landevee med danske lasbiler for perioden , - ransporarbede (onkilomeer) hhv. rafikarbede (vognkilomeer) Trafikarbede Trans porarbede P rodukions værdi BNP Figur 1. Udviklingen i økonomiske variable og ranspor indeksere (1981=100). Figuren viser, a ransporarbede (onkm) er korrelere med udviklingen i den økonomiske akivie uanse om denne måles som produkionsværdi eller som BNP. Trafikarbede følger ligeledes den økonomiske udvikling frem il 1988, men ses a afvige fra den økonomiske udvikling efer Dee kan yde på en afkobling af rafikken fra den økonomiske væks. Vi vender ilbage il denne problemsilling i afsni 4.3. Der er dog flere ing, der skal ages i beragning her. Dels omfaer rafikarbede udelukkende ranspor med danske lasbiler mellem o punker i Danmark. Billede kan derfor ændre sig, hvis direke ransporer il og fra udlande inddrages i analysen. Desværre er vores saisik på dee område ikke så fyldesgørende, a vi kan svare på om der er ske ændringer i, hvor- 5

14 fra godse afsendes når de går il udlande eller hvoril de ransporeres, når de kommer il lande. Dermed kan vi ikke udfra saisikken sige noge om de relaiv faldende rafikarbede skyldes flere direke ransporer il og fra udlande, der således falder ud af den naionale saisik. Forløbene af godsrafikken og godsransporen er ikke ilfældige, men skyldes en række underliggende udviklinger, hvor den økonomiske udvikling er en af disse forklaringer. I næse kapiel vil vi opsille en analysemodel, der kan give nogle forklaringer på de observerede forløb. 2.3 Inernaional ranspor I de foregående afsni har vi udelukkende diskuere ransporer indenfor danske grænser. Danske lasbiler er i sor udsrækning også involvere i ranspor il og fra udlande sam ranspor i udlande. Vores viden om disse ransporer er mere begrænse end vores viden om de ren naionale ransporer. Vi kan derfor ikke medage de inernaionale ransporer direke i analysemodellerne nedenfor. Vi har dog viden om de samlede ransporakivieer i forbindelse med ranspor i udlande. Denne viden er basere på udenrigshandelssaisikken frem il 1992 og på inernaional kørebøger fra 1993 og frem. De o daakilder er ikke umiddelbar sammenlignelige. Udenrigshandelssaisikken angiver de imporerede og eksporerede mængder (i kroner og i ons), de anvende køreø ved grænserne il Danmark sam om dee er dansk eller af anden naionalie. Til gengæld er der ikke informaion om ilbagelage afsande, hvilke beyder a ransporakivieerne (rafik- og ransporarbede) er ukend. Ligeledes har vi ikke viden om analle af ure il og fra udlande. De inernaionale kørebøger er i modsæning il udenrigshandelssaisikken sikprøvebasere og opregne il naional sørrelser. Kørebøgerne giver endvidere kun informaion om ransporer udfør med danske lasbiler. De er il gengæld mulig a få en værdi af ransporarbede og rafikarbede i forbindelse med inernaionale ransporer. Den sørse del af de opgore inernaional ransporakivieer udføres udenfor landes grænser, men lang den overveende del af den inernaionale ranspor har enen udgangspunk eller endepunk i Danmark. Andelen af rafikarbede i denne gruppe af ransporer lå mellem 93% og 96% af de samlede rafikarbede regisrere som udlandskørsel med dansk lasbil i perioden 1993 il 2001). Vi har ikke informaion om analle af ure i forbindelse med inernaionale ransporer. 6

15 1000 on I de følgende koncenrerer vi os om a vise udviklingerne i de inernaionale ransporer med udgangspunk i de inernaionale kørebøger. Mio. onkm Godsmængde i al Transporarbede i al Ekspor E ks por 6000 Impor 4000 Impor Figur 2. Inernaional ransporere gods og ransporarbede med danske lasbiler I Figur 2 vises udviklingen i de inernaionale godsransporarbede sam de inernaional ransporerede mængder. Desuden vises im- og eksporen i oale mængder. Udviklingerne i både ransporarbede og godsmængder ind og ud af lande følger overordne se samme mønser. Fra 1993 il 1995 siger både ransporarbede og godsmængderne. Dee eferfølges af e lid sørre fald frem il 1998, hvorefer alle sørrelserne igen siger. De er mulig a se lid flere dealer om den inernaionale ranspor i Trafikminiserie (2000) 1. I samme publikaion sammenlignes godsransporen med udviklingen i impor og ekspor. Herunder vises ilsvarende sammenligninger Impor Transporerede mængder il Danmark Godsransporarbede il Danmark Ekspor Transporerede mængder fra Danmark Godsrans porarbede fra Danmark Figur 3. Sammenhæng mellem udviklingen i inernaionale ransporer og udenrigshandelen. Hhv. ransporerede mængder og ransporarbede (Indeks 1993=100). 1 Trafikminiserie (2000). Godsransporerhverve i inernaional konkurrence. 7

16 I Figur 3 sammenlignes udviklingen i den inernaionale ranspor med udenrigshandelen. Frem il 1995 er der god korrelaion mellem både impor og ekspor og ransporen med lasbiler ind og ud af lande. Fra 1995 ses, a im- og eksporen siger krafigere end ransporen. Der er flere forklaringer på dee. For de førse er en del af væksen i udenrigshandelen opnåe gennem øge handel med serviceydelser. Dee giver således ikke anledning il øge godsranspor. En anden årsag er, a selvom volumen af dansk godsranspor er uændre har danske vognmænd ikke være i sand il a få andel i de eksra imporerede og eksporerede varemængder. De danske vognmænds markedsandel af de inernaionale ransporer il og fra Danmark er således falde fra 5,8% i 1994 il 5,1% i Dee er en endens som bekræfes af de inernaionale vognmænds egen faglige organisaion ITD (Inernaional Transpor Danmark), der har gennemfør lasbilællinger ved grænserne il Danmark 2. Disse ællinger viser, a de danske lasbilers andel af passager ved landegrænsen er falde 2,3% fra 2002 il Dee selvom der er ske en væks i analle af passager med 0,7%. Den samlede væks over grænsen er 5,6%. De danske lasbiler udgør dog sadig omkring 45% af samlige passager over grænserne. De er primær de øseuropæiske lasbiler, der vinder markedsandele. Endelig sker der ændringer i anvendelsen af andre ranspormidler. Speciel vil handel med fernøsen i nogen grad beyde mindre signing i ransporerne med lasbil i forhold il udenrigshandelen, men f.eks. andelen af søranspor vil sige. Ofe er der dog enen en ren dansk lasbilranspor eller en lasbilranspor il Hamborg eller Roerdam involvere i den oversøiske ranspor, hvor beydningen af denne fakor nok er mere begrænse. Når ransporakivieen i de inernaionale ransporer måles i rafikarbede er mønsre mege lig udviklingerne i godsmængderne og i ransporarbede. Udviklingen i rafikarbede for alle kørsler gennemfør med danske lasbiler i forbindelse med udlande (inkl. redelands- og caboagekørsel) er vis i Figur 4. 2 Inernaional Transpor Danmark: Konunkurindeks, 3. kvaral

17 1000 vognkm Figur 4. Udviklingen i rafikarbede med danske lasbiler i udlande. 9

18 3 Dekomposiion af godsranspor 3.1 Godsransporarbede I forrige kapiel så vi, a godsransporarbede er korrelere med den økonomiske akivie (produkionsværdi og BNP). Som de vil fremgå af dee afsni skyldes, udviklingen en kombinaion af fakorer, der hver især påvirker væksen i ransporarbede opadgående eller nedadgående. For a belyse dee opsilles en dekomposiion af væksen i ransporarbede på en række delkomponener væksen i den samlede produkion, fordeling af produkionen på brancher og varegrupper, varernes værdiæhed, varernes hånderingsfakorer, sykgods som en eksra selvsændig fakor og ransporarbede per ransporere ons. For a forså opbygningen af dekomposiionen ager vi udgangspunk i en analysemodel, hvor ransporarbede findes som produke af de ovennævne koefficiener. Koefficienerne er beskreve i Tabel 2, hvor de ligeledes er angive hvordan de beregnes ud fra daa beskreve i Tabel 1. Tabel 2. Beregnede koefficiener. fx i α i = andelen af produkionen af vare i branche i fx i X = fx γ den inverse værdiæhed af vare T = X β hånderingsfakoren for vare TKM η = onkilomere per ransporere on T ε = TKM + STK TKM markup af onkilomere il onkilomere inklusiv sykgods Ved hælp af disse koefficiener kan vi opsille følgende udryk, der gælder per definiion: TTKM = ε TKM = ε η β γ i α fx i i. ( 1 ) 10

19 Berages udrykke bagfra kan ransporarbede findes ved a omregne produkionen i brancherne il produkion af varer ( α ), omregne dem il i producerede ons ( γ ) for dernæs a beregne analle af ransporerede ons ( β ). Transporarbede med varegrupperne fra naionalregnskabe findes ved a muliplicere de ransporerede ons med e anal onkm pr ransporere ons ( η ). De oale ransporarbede (TTKM ) findes ved en mark-upfakor (ε ) på ransporarbede. Hånderingsfakoren er i denne sammenhæng en væsenlig koefficien, der kræver lid mere forolkning. Hånderingsfakoren beskriver de logisiske elemen i godsransporerne ide den angiver, a de producerede varer ransporeres på lasbiler e anal gange inden de anvendes il forbrug i produkionen af andre varer eller i husholdningerne. Fakoren beskriver dermed indireke f.eks. anvendelsen af disribuionscenre il omladninger af godse. Den beskriver også anvendelsen af underleverandører og geografisk adskillelse af produkionsanlæg, ved a disse medfører videresalg og inerne ransporer af varerne og dermed eksra ransporer. Når hånderingsfakoren falder, gennemføres der færre ransporer per producere ons. I sede for a beskrive de absolue udviklinger, der som beskreve i kapiel 2, vil give e relaiv usikker resula, vil vi forklare væksen i ransporarbede ved hælp af væksen i de enkele koefficiener i sil med fremgangsmåden i f.eks. Dewhurs (1993) 3 og Jorgensen e al (1987) 4. Væksen i variabel X beskrives X& = d ln X / d. Dee beyder, a vi kan opsille dekomposiionen (2), hvor vi dog yderligere har inroducere den oale produkionsværdi i alle sekorer fx sam bidrage fra væksraen i BNP (fy ). TKM TKM TKM TTKM & = & ε + & η + & β + & γ TKM TKM TKM TKM TKM + + & i fx& + + i fx& fx& fy& fy&. α ( ) ( ) i TKM i TKM ( 2 ) Væksen i ransporarbede T KM & kan derfor ilskrives 8 komponener: væks i sykgodsmarkupfakoren ε væks i ransporarbede per ransporere on η 3 Dewhurs, J.H.L. (1993). Decomposiion of changes in inpu-oupu ables. Economic Sysems Research. 5, Jorgensen, D.W., F.M. Gollop og B.M. Fraumeni (1987), Produciviy and U.S. Economic growh. Harvard Universiy Press, Cambridge, Massachuses 11

20 væks i hånderingsfakoren & β væks i den inverse værdiæhed (når værdiæheden siger falder analle af producerede ons som følge af en kr. producere vare) γ& ændringer i varesammensæningen af branchernes produkion α& i ændringer i produkionen i forskellige brancher fx i fx& ændringer i den samlede produkion f X& fy& ændringer i BNP f Y &. De er væsenlig a bemærke, a væksraerne i de enkele komponener væges med deres relaive beydning for ransporarbede ( TKM TKM ) som følge af udledningen. De vil derfor være af mindre beydning, hvis en varegruppe med sor væks har e mege lille ransporarbede, mens en varegruppe med relaiv lille væks god kan være mege vigig for væksen i ransporarbede fordi varegruppen ransporeres mege. Ved denne vægning er de også klar a f.eks. serviceydelser ikke i sig selv bidrager il væks i de samlede ransporarbede. 3.2 Trafikarbede Udviklingen i rafikarbede kan beskrives på samme måde. I Figur 1 så vi, a udviklingen i rafikarbede ikke alene kan ilskrives den økonomiske udvikling. Udviklingen i rafikarbede kan som for ransporarbede belyses ved a opdele væksen på en række væksbidrag. Modellen vi anvender il a gennemføre analysen indeholder koefficienerne angive i Tabel 3. Tabel 3. Beregnede koefficiener. fx i α i = fx i X γ = fx T β = X VKM ϕ = TUR T σ = TUR STKKM +VKM δ = VKM TOM + STKKM + VKM φ = STKKM + VKM andelen af produkionen af vare i branche i den inverse værdiæhed af vare hånderingsfakoren af vare den gennemsnilige urlængde den gennemsnilige las per ur mark-upfakor for varegruppen sykgods mark-upfakor for omkørslen 12

21 Disse anvendes il a opsille følgende model, der som for ransporarbede i (1), er en idenie. TVKM = ϕ φ δ VKM = η β γ α i fx. i ( 3 ) σ i Her angiver TVKM de oale anal vognkilomeer inklusiv omkørsel og kørsel med sykgods. Som for ransporarbede er vi her mere ineressere i a beskrive udviklingerne i væksraerne for rafikarbede. Dee fører il følgende model. TVKM & + + i VKM VKM VKM VKM & & = φ + δ + i & γ + ( fx& i i VKM VKM VKM VKM i & α i fx& ) + ( fx& & ϕ VKM VKM fy& ) + fy& & σ + VKM VKM & β ( 4 ) Væksen i rafikarbede kan derfor ilskrives 10 fakorer: ændringer i mark-upfakoren for sykgodskørsel ændringer i mark-upfakoren for omkørsel ændringer i den gennemsnilige las per ur (en signing i denne fakor reducerer væksen i rafikarbede) σ&. ændringer i den gennemsnilige urlængde væks i hånderingsfakoren & β væks i den inverse værdiæhed ændringer i varesammensæningen af branchernes produkion ændringer i produkionen i forskellige brancher f X& i fx& ændringer i den samlede produkion f X& fy& ændringer i BNP f Y & γ& φ & ϕ& & δ α& i 3.3 Approksimaioner Modellerne for væksen i rafik- og ransporarbede er opsille i koninuer id. Vores daa er årlige (diskree) daa. De er derfor nødvendig a lave en approksimaion af de koninuere væksraer. Væksraen i en variabel X ilnærmes med gennemsnisberegningen 1 ( X X ) X & = 1 ( X + X ) / 2. ( 5 ) 13

22 Dee udryk har den yderligere fordel, a vi undgår problemer med serier, der går il og fra 0. Derudover approksimeres vægene TKM TKM og i TKM TKM og de ilsvarende udryk for VKM med o-årige gennemsni. Anvendelsen af approksimaioner beyder naurligvis, a dekomposiionen ovenfor ikke længere er en idenie. Dee vil speciel være e problem for idsserier, hvor der er en rend. Ved en forsa posiiv rend vil gennemsnisberegningen (5) undervurdere væksen. Vi anvender derfor ikke gennemsnisberegningen (5) il serierne for gennemsnilig las og gennemsnilig urlængde, da disse o serier i særlig grad er koninuer voksende (se afsni 4.2). 14

23 4 Resulaer af dekomposiionerne Vi beregner dernæs de enkele (vægede) væksraer for koefficienerne der indgår i de o analysemodeller beskreve i kapiel 3 (udrykkene 2 og 4). 4.1 Transporarbede Udviklingerne i de fakorer, der indgår i forklaringen af ransporarbede, er vis i Figur 5. 0,5 0,4 BNP Tonkm 0,3 Tonkm/Ton 0,2 0,1 0-0,1 Invers værdiæhed Vares ammens æning Produkion på brancher Toal produkion S ykgods -0,2 Hånderings fakor -0, Tonkm Toal produkion Produkion på brancher Varesammensæning Invers værdiæhed Hånderingsfakor Tonkm/Ton BNP Sykgods markup Figur 5. Dekomposiion af ransporarbede (onkm) i perioden sam væksen i produkion, ransporarbede og onkm/on i perioden frem il Kurverne i figuren viser den akkumulerede væks for de enkele koefficiener beskreve i afsni 3.1 når disse væges ud fra deres beydning for de samlede ransporarbede. Udviklingerne af den økonomiske væks (BNP og oal produkion) og ransporarbede (Tonkm) svarer fuldsændig il de indekserede kurver vis i Figur 1, blo er værdierne på 2. aksen forskellige (indeks: 1981=100 hhv. akkumulere væks: 1981=0). Væksen i ransporarbede kan beskrives som summen af væksen i de vise delkomponener. Sammenfalde mellem produkionen og ransporar- 15

24 bede dækker over modsa reede udviklinger i de underliggende delkomponener. Den vigigse enkelkomponen for udviklingen i godsransporarbede er den økonomiske udvikling (BNP sam produkionsværdierne) i Danmark. Transporarbedeog BNP er ydeligvis korrelerede. I Tabel 4 angives de enkele komponeners gennemsnilige væksraer. Heraf fremgår, a BNP vokser med gennemsnilig 1,63% om åre frem il 1992, mens ransporarbede vokser med 2,43%. Frem il 2002 er de ilsvarende væksraer 1,98% og 2,22%. Tager vi yderligere hensyn il væksen i produkionsværdien er den økonomiske væks på hhv. 2,30 % og 2,42 % inklusiv produkion af serviceydelser. Tabel 4. Gennemsnilige væksraer i bidragene il forklaring af væksen i ransporarbede Gennemsnilig årlig væksrae Andele i pc. Gennemsnilig årlig væksrae Andele i pc. BNP 1, , Produkionsværdi 0, , Produkion på brancher + Varesammensæning + Værdiæhed (invers) -0, ,05 2 0, Hånderingsfakor -1, Tonkm/on 1, , Sykgods mark-up 0, ,22 11 = Tonkm 2, , Ser vi på bidragene fra de andre enkelkomponener finder vi, a væksen i hånderingsfakoren (-1,05% per år) sam i forholde mellem ransporarbede og de ransporerede mængder Tonkm/Ton (1,05% per år frem il 92 ellers 1,28 % per år) er vigige. Der kan være forskellige årsager il a hånderingsfakoren falder. Sørre andele af ransporerne sker således med andre ranspormidler (skib, og, rørranspor) som ikke er medage her. En anden årsag kan være, a flere ransporer går direke il og fra udlande, hvorfor disse ransporer ikke er medage i vores ransporsaisik. Endelig er der logisiske ændringer, der medfører fald i analle af f.eks. omladninger i disribuionscenre hhv. hos underleverandører. 16

25 Hånderingsfakoren er også de elemen, der afspeler sammenhængen mellem de o forskellige daakilder vi har anvend. Som vi beskrev ovenfor omfaer produkionsmængden ikke emballage, mens dee indgår i de ransporerede mængder. En ændring i emballeringen kan beyde sørre eller mindre væg af de ransporerede varer uden a en ilsvarende ændring i de producerede varers væg kan observeres. Derfor vil hånderingsfakoren blive påvirke af en sådan ændring. Nogle af de ing, der påvirker hånderingsfakoren kan beyde en signing i hånderingsfakoren og andre e fald. Disse ændringer kan god variere mege fra varegruppe il varegruppe, men summen af disse elemener fører il e samle fald i hånderingsfakoren. Forholde mellem ransporarbede og de ransporerede ons (onkm/on) kan opfaes som en ilnærmelse af den gennemsnilige længde af ransporerne (den fakiske gennemsnilige ransporlængde er medage i Figur 3 nedenfor i beskrivelsen af rafikarbede). Forholde er voksende og bidrager dermed il en væks i ransporarbede. Berager vi igen kurven med væksen i Tonkm/on i Figur 5 er udviklingen nok mere sabil end væksraerne i Tabel 4 anyder. Frem il 1989 har udviklingen i forholde være mege beskeden og er efer 1990 og frem il 1997 har udviklingen ligeledes være forholdsvis begrænse. Kun i 1990 har der være en sor væks. Om denne er reel kan være svær a afgøre. Dog ved vi, a de skyldes e pludselig fald i de ransporerede ons, hvilke også ses i de modsvarende fald i hånderingsfakoren (beregne som forholde mellem producerede og ransporerede ons). Dee kan ænkes a skyldes en fel i opgørelsen af de ransporerede ons i saisikken. Efer 1997 ser vi dernæs en signing i forholde onkm/ons. Når vi ænker på forholde som e udryk for ransporlængderne kan signingen være forårsage af åbningen af Sorebælsbroen. Tidligere har en del af ransporen fra ves il øs være gennemfør via Kaegaruerne (Århus-Kalundborg og Odden-Ebelof), men gennemføres nu via Sorebæl. Dee vil al ande lige give anledning il længere gennemsnilige ransporer. De gennemsnilige urlængder (angives nedenfor i Tabel 5) er da også vokse i den pågældende periode, men væksraen efer 1997 har ikke være sørre end idligere. Vi har ikke informaion il a kunne afgøre om væksen i onkm/on forholde i 1997 og frem ev. modsvares af e ilsvarende fald i hånderingsfakoren som de ses i Åbningen af Sorebælsforbindelsen kan også have beyde en ilvæks i samhandelen mellem Fyn og Sælland. På grund af for lange ransporider før åbningen har denne samhandel ikke funde sed. De nye ransporer er korere end gennemsnie før åbningen og vil derfor række den gennem- 17

26 snilige ransporlængde nedad. Dee kan derfor være en forklaring på, a væksraen ikke har ændre sig i efer Sorebælsbroens åbning. De negaive bidrag fra produkionens sammensæning på brancher og varer skyldes, a produkionen forskydes mod brancher og il varer, der kræver mindre ranspor. De selvsændige bidrag fra varesammensæningen er dog relaiv lille. De peger derfor på e sor sammenfald mellem brancher og varer. Variaionen i de enkele branchers varesammensæning får ikke sor indflydelse på den samlede udvikling af ransporen. Den sørse del af forskydningen i vareprodukionen kan direke henføres il forskydningerne imellem de enkele branchers produkion. Modsa påvirker den faldende værdiæhed ransporarbede i opadgående rening. Dee srider mod den gængse opfaelse om, a varernes værdi har være sigende med nedadgående påvirkning af ransporarbede som resula. I analysen af dee forhold skal de huskes, a de er vægen per 1000 kr. af hver enkel producere vare, der beregnes. Tallene viser derfor, a varegrupper med faldende værdiæhed har sørre ranspormæssig beydning end grupper med sigende værdiæhed. De ændringer, der sker mod hø-værdivarer er afspele i produkionssammensæningen af varer og på brancher. Samidig er de værd a bemærke, a den gennemsnilige væks i værdiæheden er beskeden. 4.2 Trafikarbede Udviklingen i rafikarbede dekomponeres ligeledes på en række fakorer som beskreve i kapiel 3. Udviklingen i disse fakorer er vis i Figur 6 og Tabel 5. Som de allerede fremgik af Figur 1 er der forskel på udviklingerne i ranspor- og rafikarbede. Trafikarbede (vognkm) er i mindre grad korrelere med den økonomiske væks (BNP+produkion) end ransporarbede. Nogle af væksbidragene il rafikarbede reducerer væksen i rafikarbede, mens andre bidrag øger væksen. Summen af disse bidrag fører il udviklingen af rafikarbede illusrere i Figur 6. 18

27 1 0,5 0-0,5-1 -1, Vognkm Toal produkion Produkion på brancher Varesammensæning Invers værdiæhed Hånderingsfakor Gennemsnilig længde BNP Gennemsnilig las Serie7 Serie11 Figur 6. Dekomposiion af rafikarbede. Der er ydeligvis o afgørende fakorer, der på hver deres måde påvirker udviklingen i rafikarbede; den gennemsnilige las og den gennemsnilige urlængde. Tabel 5. Gennemsnilige væksraer som bidrag il væksen i rafikarbede (2002 for enkele komponener) Gennemsnilig væksrae Indeks Gennemsnilig væksrae Indeks BNP 1, , Produkionsværdi 0, , Produkion på brancher + Varesammensæning + Værdiæhed (invers) -0, , , Hånderingsfakor -1, Gennemsnilig las 4, , Gennemsnilig længde + Tomkørsel markup 5, , , , Sykgods mark-up 0, ,45 38 = Vognkilomeer 1, ,18 19

28 Den gennemsnilige las påvirker rafikarbede i nedadgående rening (- 4,40%) og den gennemsnilige ransporlængde i opadgående rening (5,30%). Den krafige gennemsnilige væks i ransporlængderne her bekræfer, a varerne ransporeres længere som konkludere ovenfor i analysen af ransporarbede. Signingen i den gennemsnilige las(anal ons per ur) skyldes o ing: en øge kapaciesudnyelse sam en øge anvendelse af sore lasbiler. Sørre biler vil medvirke il en øge gennemsnilig las. VI har i denne analyse ikke inddrage en differeniering på lasbilsørrelser. Vi formoder dog, a væksen i den gennemsnilige las ikke alene skyldes skife mod sørre biler, men også skyldes en øge kapaciesudnyelse. Væksen i den gennemsnilige las beyder mindre væks i rafikarbede. Vi diskuerede i forrige afsni, hvorledes Sorebælsbroen kunne bidrage il øgede ransporlængder. Hvis vi ser på forskellen i de gennemsnilige årlige væksraer i perioden og angive i Tabel 1 peger dee i modsae rening. Den gennemsnilige væksrae i urlængderne er sor se uændrede. Hvis Sorebælsforbindelsen har haf en effek er denne skul i saisikken på grund af andre fakorer, der har rukke udviklingen den anden ve. Regner vi de senese 5 års ( ) væksrae i urlængderne ud får vi gennemsnilig en 4,2 % årlig signing, hvilke heller ikke synes a undersøe effeken fra Sorebælsforbindelsen. En anden mulig årsag il den relaiv sore væks i den gennemsnilige urlængde er en ændring i ranspormønsre il og fra udlande. Som beskreve i kapiel 2 indeholder de anvende daa udelukkende ransporer mellem o punker i Danmark. Den ændring der kan være ske i ransporerne il og fra udlande kan således være a relaiv kore ransporer il en erminal for godsranspor il/fra udlande er ersae af direke ransporer il og fra udlande. Dee vil derfor påvirke den gennemsnilige urlængde i de danske kørebøger i en opadgående rening. Vi er ikke med de ilgængelige daamaeriale i sand il a afgøre om de nævne skif er årsagen il ændringen i de gennemsnilige ransporlængder. I gennemgangen af de inernaionale ranspor i afsni 2.3 så vi dog ingen endenser, der kan afgøre om dee er ilfælde. Endelig kan ændringen i den gennemsnilige urlængde også begrundes med relaiv faldende ransporpriser og ransporider. Dee har udvide de område, hvoril varerne har kunne sendes indenfor rimelig id og il samme omkosning. Eferspørgslen efer varer i produkionen og il endelig forbrug kan ænkes a være ændre fra en mere udpræge lokal efer- 20

29 spørgsel il en mere naional eferspørgsel med sigende gennemsnilige ransporlængder som resula. 4.3 Afkobling af økonomisk væks og ranspor En af de ineressane ing, som vi så allerede i kapiel 2 var a der ilsyneladende er ske en afkobling af rafikvæksen fra den økonomiske udvikling. I Figur 1 så vi, a dee både gælder når vi sammenligner rafikarbede med BNP og med produkionsværdierne. Figur 1 sam Tabel 6 viser de hisoriske udviklinger i økonomi, rafik- og ransporarbede. Tabel 6. Hisorisk udvikling i økonomi, rafik- og ransporarbede. BNP 5 Indeks Produkionsværdi 5 Indeks Indeks Transporarbede Trafikarbede Indeks Mia. kr. Mia. kr. Mia. onkm. Mia. km , , , , , , , , , , , , Berages Figur 1 er de ineressan a bemærke, a en afkobling af rafikarbede fra produkionen er sare allerede i Samidig ser vi ikke samme endens il afkobling af ransporarbede. Årsagerne il forskellen på de o forskellige udryk for ransporkonsekvenserne vil derfor være en væsenlig årsag il a afkoblingen er opsåe. Årsagerne il afkoblingen af rafikarbede og ikke ransporarbede kan således delvis findes ved en sammenligning af allene i Tabel 4 og Tabel 5 BNP og produkionsværdierne er udage fra ADAMs daabank. 21

30 5. Tabellerne viser, a bidragene il a forklare væksen i hhv. rafik- og ransporarbede er i samme sørrelsesorden for de flese af komponenerne. A væksen i ransporarbede er sørre end væksen i rafikarbede skyldes primær, a den gennemsnilige las er sege. Dee har ingen beydning for ransporarbede, men påvirker derimod rafikarbede i nedadgående rening. F.eks. vil 10 ons gods ransporere på 1 lasbil give anledning il de samme ransporarbede som 10 lasbiler, der hver ransporere 1 ons. Den sidse ransporløsning vil give anledning il e 10 gange sørre rafikarbede. Tabel 7. Gennemsnilige væksraer i dekomposiionerne i Tabel 4 (ransporarbede) og Tabel 5 (rafikarbede). Årlige væksraer i % Transporarbede Trafikarbede (2,53 %) (1,33 %) BNP 1,63 1,63 Produkionsværdi 0,57 0,57 Produkion på brancher -0,48-0,68 Varesammensæning 0,05-0,22 Værdiæhed (invers) 0,36 0,39 Hånderingsfakoren -1,05-1,11 Tonkm/Ton 1,28 (1,05) Gennemsnilig las 5,11 (4,40) Gennemsnilig længde 5,91 (5,30) Sykgods 0,22 (0,39) 0,45 (0,18) Tomkørsel -0,21 (-0,33) Der er dog også andre fakorer, der hver især bidrager il den lavere væksrae i rafikarbede end i ransporarbede. Varesammensæningen og produkionens fordeling på brancher er begge ændre i en rening (frem il 1992), hvor rafikarbede er mindre end de ilsvarende ransporarbede. Igen kan vi ikke alene afgøre om forskydningen muligvis skyldes forskydninger mod varer, der i høere grad ransporeres direke il og fra udlande. Er dee ilfælde vil en række observaioner ikke længere blive repræsenere i daa og lange ren naionale ransporer forsvinder fra daamaeriale. Som nævn i afsni 4.2 har vi ikke konsaere udviklingsendenser i den inernaionale ranspor, der kan søe hypoesen om udfald af beseme yper af ransporer. I saisikken er mængden af inernaional ranspor (ransporarbede) sor se uændre gennem 90 erne. Der er dermed ikke grund il a afvise konklusionen om afkobling af rafikarbede 22

31 fra den økonomiske væks basere på ændringer i ransporerne il og fra udlande. 23

32 5 Den fremidige udvikling af godsranspor med lasbil Vi har i forrige kapiel anvend o analysemodeller il a beskrive nogle væsenlige årsager il a godsrafikken og godsransporen har gennemløbe de observerede udviklinger. På rods af a analysemodellerne ikke er egenlige prognosemodeller kan de god anvendes il a give bud på de fremidige udviklinger i godsrafikken og godsransporen. Dee kan gøres ved en simpel eksrapolaion af de hisoriske væksraer. De er dog mulig a ændre på væksraerne i forbindelse med en eksrapolering. Men de vil kræve ilføelse af inpu fra andre kilder eller ekserne bud på, hvorledes væksraerne ser ud i fremiden. E eksempel på e bidrag i den rening er anvendelsen af økonomiske prognoser gennemfør med ADAM. ADAM vil give bud på væksraerne i den økonomiske udvikling. Væksen i ADAM vil ofe adskille sig fra en gennemsnilig hisorisk væks. F.eks. har Finansminiserie i kørslerne il finansredegørelserne indregne forslag fra regeringen, der forvenes a påvirke den økonomiske udvikling i fremiden (f.eks. arbedsmarkedspoliiske ilag, der påvirker beskæfigelsen og dermed den økonomiske væks). I dee kapiel viser vi resulaerne af en eksrapolering af de hisoriske væksraer med bidrag neop fra Finansminiseries fremskrivning i ADAM i forbindelse med Finansredegørelse

33 Tabel 8. Anvende væksraer ved anvendelse af analysemodellerne il a fremskrive ranspor- og rafikarbede for alernaiv 1; alernaiv 2 angive i (). Årlige væksraer i % Transporarbede Trafikarbede BNP, gennemsni (ADAM) 1,81 1,81 Produkionsværdi, gennemsni (ADAM) 0,20 0,20 Produkion på brancher -0,48-0,68 Varesammensæning 0,05-0,22 Værdiæhed (invers) 0,36 0,39 Hånderingsfakoren -1,05-1,11 Tonkm/Ton 1,28 (2,02) Gennemsnilig las 5,11 (3,73) Gennemsnilig længde 5,91 (4,16) Sykgods 0,22 (0,29) 0,45 (0,56) Tomkørsel -0,21 (0,04) I Tabel 8 er de anvende årlige væksraer angive. Frem il 2002 er den fakiske udvikling i rafik- og ransporarbede anvend. Derefer anvendes de hisoriske væksraer angive i Tabel 8. Komponenerne onkm/on, den gennemsnilige las og den gennemsnilige ransporlængde anages a følge gennemsniene for perioden BNP og produkionsværdien fremskrives vha. ADAM med gennemsnilige årlige væksraer på hhv. 1,81 % og 0,2 %. Med baggrund i disse anagelser af væksraerne fås udviklingerne vis i Figur 7. Udviklinger basere på disse anagelser beegnes Al.1 for alernaiv 1 i figurerne. I figurerne er desuden vis udviklingen, hvis der i sede anvendes e gennemsni for de senese 5 års væksraer i de dele i de ilfælde, hvor denne informaion kendes frem il Disse anagelser vises i () i Tabel 8 og leder frem il kurverne angive som Al

34 P rodukions værdi Trans porarbede Al.1 Trans porarbede Al.2 BNP Trafikarbede Al. 2 Trafikarbede Al Trafikarbede Al. 1 Produkionsværdi Transporarbede Al. 1 BNP Trafikarbede Al. 2 Transporarbede Al. 2 Figur 7. Fremskrivning af rafik- og ransporarbede. (NB. Der er ikke afgørende forskel på Al.1 og Al. 2 for rafikarbede se eksen). De absolue værdier for alernaiv 1 er angive i Tabel 9 sammen med indeksværdierne. I parenes angives værdierne il hørende alernaiv 2. 26

35 Tabel 9 Udvikling i produkionsværdi, rafik- og ransporarbede frem il I parenes vises værdierne for de alernaive fremskrivninger (Al. 2). BNP Indeks Produkionsværdi Indeks Indeks Transporarbede Trafikarbede Indeks Mia. kr. Mia. kr. Mia. onkm. Mia. km , , , , , , , , , , , , ,00 (12,08) 169 (170) 1,57 (1,57) 131 (131) ,57 (13,65) 191 (192) 1,66 (1,66) 138 (138) ,37 (15,47) 216 (217) 1,76 (1,76) 146 (146) Der har ikke hisorisk være sore ændringer i væksraerne i Tabel 8. Den hisoriske endens il, a ransporarbede følger udviklingen i økonomien (BNP og produkionsværdi) vil derfor også forsæe fremover. De senese 5 års udvikling i væksraerne i ransporarbede per ransporere ons har være sørre (2,02%) end gennemsnie for hele perioden (1,28%). Denne ændring i væksraen ser ikke ud il a få afgørende beydning for de samlede ransporarbedes udvikling, ide der er mege sor sammenfald mellem udviklingerne i de o alernaiver. Væksen i ransporarbede beyder ikke e øge rafikomfang. Den relaiv krafige afkobling af rafikarbede vi observerede frem il 2002 vil blo forøges fremover. Som argumenere for i Kapiel 4 skyldes en sor del af afkoblingen, a den gennemsnilige las er forøge. Dee skyldes som nævn øge kapaciesudnyelse, men også e forhold som øgede lasbilsørrelser bevirker en sørre gennemsnilig las. Der er naurligvis en fysisk 27

36 grænse for, hvor mege den gennemsnilige las kan sige uden der gives illadelse il anvendelse af sørre lasbiler (modulvognog). De er f.eks. ikke mulig a få 100% kapaciesudnyelse da en del af de ransporerede varer fylder mege i forhold il deres væg, hvorfor den gennemsnilige lasfor disse varer ikke kan øges il fuld kapaciesudnyelse. De er derfor ikke sandsynlig a væksen i den gennemsnilige las kan forsæe i samme ak fremover. Dog vurderer vi, a med en idshorison på blo år med rimelighed kan anage samme væksrae fordi forskydningen mod anvendelse af sørre lasbiler (indenfor loves afgrænsninger) ikke anages a være ilendebrag indenfor denne horison. 28

37 6 Konklusion I dee noa har vi analysere udviklingen af godsranspor og godsrafik i Danmark med danske lasbiler. Vi har anvend en dekomposiionsmeode il a undersøge nogle af de endenser, der har være med il a give de udviklinger i de samlede sørrelser som vi har kunne observere. Denne meode gør os i sand il a vise nogle af de modsa reede påvirkninger, der ligger il grund for de samlede udviklinger. Dee kommer således il udryk i analysen af afkoblingen gennemgåe i afsni 4.3. Ved a analysere udviklingerne i de enkele delkomponener bliver de i nogen grad mulig a idenificere beydningen af nogle samfundsmæssige forhold. F.eks. spørgsmåle om den fase sorebælsforbindelse har haf en indflydelse på udviklingen i godsransporen. Vi beskrev, a forskellen på væksen i rafik- og ransporarbede bl.a. kan ilskrives a den gennemsnilige ransporlængde er sege. Dog skal der ages forbehold for, a observaionerne i den underliggende saisik muligvis er ændre og a en række observaioner falder ud. De udfaldne observaioner kan god have være lange ransporer, der ikke længere udføres indenfor landes grænser, men er grænseoverskridende og derfor ikke indgår i daamaeriale. Der er dog ikke noge i den gennemgåede saisik om inernaionale ransporer, der peger på a dee er ilfælde. De er samidig ineressan a observere, hvorledes den øgede kapaciesudnyelse også påvirker rafikarbede i nedadgående rening. Dee er yderligere med il a øge forskellen i udviklingen på rafik- og ransporarbede. A kapaciesudnyelsen får denne beydning følger af, a ransporarbede er uafhængig af, hvordan varerne ransporeres. De er således ligegyldig om 10 ons varer ransporeres på 10 lasbiler eller på 1 lasbil (onkm). De er il gengæld af væsenlig beydning for rafikarbede om varerne ransporeres på 1 eller 10 lasbiler, ide 10 lasbiler giver anledning il 10 gange så mege rafik (vognkilomeer). Den anvende meode giver således mulighed for a påvise a afkoblingen af rafikarbede hovedsagelig skyldes øge kapaciesudnyelse (gennemsnilig las), men også forhold som ændringer i branchernes produkion (varesammensæningen). De skal dog huskes, a informaionen om vareprodukionen som vi har haf il rådighed for analysen har være begrænse il perioden frem il 29

38 1992. De er derfor mulig a udviklingen af vareprodukionen de senese 10 år er forløbe anderledes og a værdiæheden sam hånderingsfakoren kan være ændre fra de konsaerede sørrelser. Der vil være fakorer som ikke er (direke) medage i beskrivelserne. De enkele forklarende fakorer dækker hver især også over nogle underliggende og modsareede udviklinger. Der er dog en grænse for hvilke dealeniveau der kan anvendes i de opsillede modeller. Dee skyldes de anvende daamaeriale. Informaionerne om godsransporerneer basere på en relaiv lille sikprøve. Dee umuliggør e sor dealeringsniveau, hvis informaionerne samidig skal være roværdige. Analysemodellen (dekomposiionsmeoden) kan derimod ikke sige noge om, hvorfor udviklingerne i de enkele komponener er, som de er. Vi kan kun forsøge a give nogle forklaringer ved hælp af andre kilders informaion. Modellen er derfor ikke en egenlig prognosemodel. De er dog mulig a anvende analysemodellen il a opsille prognoser alligevel. Prognoserne gennemføres som eksrapoleringer af hisoriske udviklingsendenser. Hvis de hisoriske udviklinger i de enkele komponener ikke skal følges kræver de igen ilføelse af informaion fra andre kilder. En drivende kraf i prognoserne er Finansminiseries kørsel på ADAM i forbindelse med Finansredegørelse I denne kørsel er der gor visse anagelser om nogle økonomiske endenser som vil påvirke den økonomiske væks. F.eks. fordi der forvenes, a blive gennemfør forskellige økonomisk-poliiske ilag overfor beskæfigelsen. Derved adskiller den økonomiske væks i prognosen sig fra den hisorisk observerede udvikling. På ilsvarende vis kan man ændre på andre af de anagede væksraer i forbindelse med prognosen, hvis der ilføes informaion, der begrunder a væksraerne vil ændres i forhold il en fremskrivning. En sådan ændring kan f.eks. være, hvis sørre lasbiler illades. Dee må forvenes gradvis a øge den gennemsnilige las opadgående. Vi har valg ikke a ændre på de hisoriske væksraer da de har være relaiv sabile gennem perioden (2002 for enkele af fakorerne). Vi forvener derfor ikke væsenlige ændringer fremover. 30

39 Appendiks Varegrupper og brancheinddeling I analysemodellerne arbedes med 19 forskellige økonomiske brancher og 25 varegrupper sam sykgods. Derudover opgøres omkørslen. Varegrupperingen følger den europæiske sandard NST/R. Grupperingerne ses i dee appendiks. Brancher 1 Landbrug 2 Råolie 3 Olie 4 El 5 Næringsmiddelindusri 6 Nydelsesmiddelindusri 7 Leverencer il byggeri. 8 Jern 9 Transpormiddel. indusri 10 Kemisk 11 Anden produkion 12 Bygge og anlæg 13 Handel 14 Søranspor 15 Anden ranspor 16. Finansielle virksomheder 17 Teneseydelser 18 Boligbenyelse 19 Offenlige eneser 31

40 Varegrupper 1 Dyr, levende 2 Korn 3 Karofler 4 Sukkerroer 5 Træ 6 Skind, huder mv. sam råvarer il eksilindusrien 7 Levnedsmidler 8 Foder og halm 9 Fedsoffer mv. af planer og dyr sam olieholdige frø 10 Kul og koks mv. 11 Råolie 12 Benzin og andre mineralolieproduker 13 Jernmalm og skro af ern og sål 14 Malm og skro af andre mealler end ern 15 Halvfabrikaa af ern og sål 16 Grus, sand, ord og sen am sal 17 Cemen, kalk, mursen mv. 18 Gødningssoffer 19 Tære og asfal mv. 20 Kemiske produker 21 Cellulose og papiraffald mv. 22 Maskiner, rakorer, biler mv. og dele deril 23 Mealvarer 24 Glas, keramik mv. 25 Møbler, beklædning, papirvarer mv. 26 sykgods 27 Tomkørsel 32