BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Transkript

1 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER JANUAR 5

2 INDHOLD SAMMENFATNING... UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE... RESPONDENTERNES FORVENTNINGER... 3 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI... 5 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDANNELSEN... 7 FORVENTNINGSDANNELSE EFTER ALDER... 9 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL... FLYTTEOVERVEJELSER... POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE... 4 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNINGER... 5 DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBSOVERVEJELSER... 5 YNGRE BOLIGEJERE... 8 APPENDIKS: TABELLER...

3 SAMMENFATNING Boligøkonomisk Videncenters 6. forventningsundersøgelse, gennemført i september og oktober 4 viser, at danskerne, ligesom ved sidste undersøgelse, overvejende er positivt stemt, n det gælder deres forventninger til boligpriserne. Nettotallet for respondenternes forventninger til boligpriserne ét efter spørgetidspunktet er således på 9,96 mod, ved den forrige undersøgelse fra juni-juli 4. Det er det højeste nettotal, der er målt, siden forventningsundersøgelserne startede i februar. Mens forventningerne overordnet set forekommer uændrede siden sidste kvartal, dækker nettotallet dog over en række forskydninger mellem forskellige befolkningsgrupper. Som den eneste region er midtjyderne således blevet mere optimistiske i løbet af det forgangne kvartal, mens øvrige regioner er gået en anelse tilbage. De mest optimistiske respondenter er dog stadig at finde i Region Hovedstaden. Ser man på sagerne til respondenternes forventninger, har der siden februar været en svagt stigende tendens til adaptive forventninger. Altså det fænomen, at folk forventer at markedet vil udvikle sig i samme retning, som det hidtil har gjort. Et tankemønster som kan medvirke til bobledannelse, hvis en tilstrækkeligt stor del af markedet tænker på den måde. Notatet er udarbejdet af cand.oecon. Michael Harboe Møller i december 4.

4 UNDERSØGELSEN OG RESPONDENTERNE Boligøkonomisk Videncenters 6. forventningsundersøgelse er gennemført i forbindelse med Danmarks Statistiks omnibusundersøgelser i september og oktober 4. Undersøgelsen kortlægger voksne danskeres forventninger og forhold til boligmarkedet, og ligger i forlængelse af de tidligere undersøgelser, som g tilbage til februar. Dermed er det muligt at følge forventningsdannelsen over tid. De mest centrale spørgsmål er stillet så vel i september som i oktober, mens andre blot er stillet i september. Således er der forskel på antallet af respondenter alt efter hvilket spørgsmål, der er tale om. Derudover er enkelte spørgsmål kun henvendt til en delmængde af respondenterne. For nærmere information om antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål henvises til tabelbilaget i slutningen af rapporten. Over hele perioden er der udvalgt.96 respondenter, som tilsammen udgør et repræsentativt udsnit af Danmarks befolkning mellem og 74. Heraf er.467 forsøgt interviewet i september. I alt er det i september og oktober lykkedes at gennemføre interview med.879 af de udvalgte personer, hvoraf 94 er interviewet i september. Grundet variationer i svarprocenten hos forskellige grupper, er den endelige gruppe af respondenter ikke % repræsentativ for befolkningen. Dette er illustreret i figur, hvor aldersdistributionen for respondenter, som har gennemført hele spørgeskemaet, hhv. Danmarks befolkning mellem og 74, er stillet op. Det ses, at unge er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, mens ældre er overrepræsenteret. FIGUR : ALDERSDISTRIBUTION FOR RESPONDENTER OG BEFOLKNING 5% % 5% % 8% 7% 8% 9% % % 9% 3% 8% 5% % 9% 7% % -9 ige 3-39 ige 4-49 ige 5-59 ige 6-69 ige 7-74 ige Andel af respondenter i aldersgruppe Andel af befolkningen i aldersgruppe Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelse XVI og Statistikbankens tabel FOLK

5 RESPONDENTERNES FORVENTNINGER Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om deres forventninger til prisudviklingen på et gennemsnitligt dansk parcelhus på hhv. ét og fem s sigt. I figur er respondenterne fordelt på deres forventninger til, hvordan prisen vil være om ét, mens figur 3 angiver deres forventninger til priserne om 5. FIGUR : RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ET ÅR, SAMMEN- LIGNET MED I DAG? 6% 5% 4% 3% % 45% 47% 37% 45% 4% 48% % % % % % 7% 8% % % % % % % % Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke September-Oktober 4 Juni-Juli 4 Februar-Marts 4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI, spørgsmål A På ét s sigt forventer danskerne generelt, at priserne på boliger enten vil stige (46%) eller forblive på det nuværende niveau. En lille gruppe på 7% forventer, at priserne vil falde. I forhold til den seneste spørgerunde er danskernes forventninger i store træk uændrede. Nettotallet for respondenternes prisforventninger, som kan aflæses i figur 4, er således på 9,96, hvilket ikke er væsentligt forskelligt fra de,, som var resultatet ved den seneste undersøgelse. N det drejer sig om forventningerne på lidt længere sigt, er danskerne til gengæld blevet en tand mere optimistiske, end de tidligere har været. Det ses dels af figur 3, dels af nettotallet i figur 4. Nettotallet, som i september 4 lå på 36,5, udtrykker således de mest optimistiske forventninger, som er observeret siden den første undersøgelse tilbage i januar. Overordnet set har forventningerne på 5 s sigt dog ligget særdeles stabilt det seneste. Nettotallene skal ses som en simpel måde at kvantificere respondenternes forventninger. De antager en værdi mellem - og, hvor højere tal indikerer højere forventninger til fremtidige priser. 3

6 Konkret beregnes nettotallet ved at vægte forventninger om meget højere priser med point, forventninger om blot højere priser med 5 point, forventninger om lavere priser med -5 point og forventninger om meget lavere priser med - point. Respondenter, som forventer uændrede priser, eller som ikke har nogen holdning til, hvad priserne bliver, tilskrives ingen point. Dog indg de i beregningen af nettotallet, som udgøres af det gennemsnitlige antal point pr. respondent. FIGUR 3: RESPONDENTERNES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRI- SERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMEN- LIGNET MED I DAG? 8% 7% 6% 5% 4% 3% 7% 65% 66% % % % 4% 5% 4% 8% 9% 8% 6% 6% 8% % % % 3% 4% 3% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke September 4 Juni 4 Februar 4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI, spørgsmål A FIGUR 4: UDVIKLING I NETTOTALLET FOR DANSKERNES FORVENTNINGER TIL PRIS- UDVIKLINGEN Priser om Priser om 5 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser I - XVI, spørgsmål A og A 4

7 FORVENTNINGER EFTER ALDER OG GEOGRAFI Hovedspørgsmålet i forventningsundersøgelsen er formuleret Hvor tror du, at priserne på et almindeligt parcelhus i Danmark ligger om et sammenlignet med i dag?. Respondenterne bliver altså ikke bedt om at tage stilling til deres lokale boligmarked, men derimod om udviklingen i Danmark som helhed. Alligevel er der, som det ses af figur 5, en tendens til, at respondenterne lader sig påvirke af udviklingen i deres lokale boligmarked. Således gælder det for alle aldersgrupper, at respondenterne i hovedstaden har højere forventninger til fremtidens boligpriser, end personer i samme aldersgruppe har i provinsen. Som det ses af figur 6, tegnede der sig ved sidste undersøgelse et billede af, at unge og ældre, særligt i Region Hovedstaden, var mindre optimistiske end de midaldrende. Denne tendens er ikke set ved de tidligere undersøgelser. Billedet i den nyeste undersøgelse er vendt, så midaldrende respondenter igen generelt har lavere forventninger til fremtidens boligpriser. FIGUR 5: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER OG GEOGRAFI Hovedstaden Resten af landet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål A Figur 7 angiver nettotallet for landets regioner aggregeret over alle aldersgrupper. Skønt de unge og de ældre er blevet mere optimistiske, betyder de lavere forventninger blandt de midaldrende respondenter, at det samlede nettotal for alle respondenter, både i hovedstaden og i det øvrige Danmark, stort set er uændret siden sidste forventningsundersøgelse. En undtagelse herfra er midtjyderne, som fortsætter med at blive mere optimistiske. 5

8 FIGUR 6: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT EFTER ALDER OG GEOGRAFI (FRA FORRIGE UNDERSØGELSE) 35, 3, 5,, 5,, 5,, Hovedstaden Resten af landet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XV, spørgsmål A FIGUR 7: NETTOTAL FOR BEFOLKNINGENS FORVENTNINGER PÅ ÉT ÅRS SIGT feb-mar '4 jun-jul '4 sep-okt '4 Hovedstaden Midtjylland Sjælland Syddanmark Nordjylland Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI, spørgsmål A I figur 7 bør man være opmærksom på, at hver respondents svarmuligheder spænder over et udfaldsrum på point. Selv små afvigelser i andelen af respondenter, som giver forskellige svar i forhold til den faktiske fordeling i befolkningen, kan derfor resultere i numerisk store afvigelser. Dertil kommer, at fordelingen af respondenterne på regioner resulterer i relativt små respondentgrupper: Blot 8 respondenter i Nordjyllands tilfælde. Derfor er det vigtigt ikke at overfortolke små forskelle regionerne imellem. 6

9 MEKANISMER BAG FORVENTNINGSDAN- NELSEN Ved hver forventningsundersøgelse spørges respondenterne om hvilke faktorer, der har spillet en rolle i forhold til deres forventninger. Dette sker i form af en række spørgsmål formuleret som Da du sagde, at boligpriserne ville blive [x] i løbet af de næste måneder, tænkte du da på [y]. Figur 8 illustrerer andelen af respondenter, som har svaret ja til hvert af disse spørgsmål. I hvor høj grad respondenterne tilslutter sig hver af disse sager, har siden den første forventningsundersøgelse i februar, forholdt sig relativt stabilt. Således gælder også denne gang, at respondenterne tilkendegiver, at de er tilbageholdende over for at lade sig påvirke af kommercielle aktører, jf. de sidste 3 grupper af søjler i figur 8. Det gælder særligt for finanssektoren. Topscorerne er endnu engang Danmarks økonomiske situation og Prisudviklingen på boliger inden for det seneste halve, hvor der tegner sig et billede af, at adaptive forventninger kan være ved at vinde indpas oven på finanskrisen. FIGUR 8: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 67% 69% 79% Danmarks økonomiske situation 8% 77% 7% Prisudvikling det seneste halve 44% 38% 39% 9% 34% 36% Økonomiske eksperters udtalelser 4% 9% 9% Families, venners og bekendtes udtalelser % 3% 5% Renteudviklingen Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser September 4 Juni 4 Februar 4 % 8% 7% Realkreditinstitutternes annoncer/ udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI, spørgsmål A-A9 % 9% % Bankrådgivers breve og udtalelser Figur 9 ser nærmere på, hvorvidt de faktorer, som respondenterne selv angiver har betydning for deres forventninger, faktisk også har en sådan betydning. Det er gjort ved at se på, om det at respondenter tilkendegiver, at de har tænkt over en faktor, gør en forskel i forhold til, hvor stor en andel, der forventer prisstigninger. Det ses blandt andet, at til trods for den store andel af respondenterne som lægger vægt på renteudviklingen, har det ingen entydig betydning for, i hvilken retning forventningerne peger. Sandsynligvis fordi respondenterne ikke ud fra tidligere tiders renteudvikling kan læse, hvordan renten vil udvikle sig i fremtiden, hvorfor de tolker renteudviklingen forskelligt. 7

10 FIGUR 9: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM FORVENTER PRISSTIGNINGER EFTER HVILKE FAKTORER, DE HAR TÆNKT OVER 7% 6% 5% 4% 3% % 47% 53% 5% 35% 49% 49% 55% 46% 45% 5% 58% 46% 58% 46% 47% 49% % % Danmarks økonomiske situation Prisudvikling det seneste halve Økonomiske eksperters udtalelser Families, venners og bekendtes udtalelser Renteudviklingen Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser Realkreditinstitutternes breve og Bankrådgivers annoncer/ udtalelser udtalelser Tænkte på Tænkte ikke på Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål A-A9 N respondenter som siger, at de har tænkt over en faktor, har andre forventninger end de som siger, at de ikke har, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at forskellen i forventninger stammer fra den pågældende faktor. Dels er der kun 94 respondenter, som har svaret både på, hvad deres forventninger er og hvilke faktorer, der ligger bag, hvilket indebærer en vis statistisk usikkerhed. Dels kan der være en tendens til, at det er de samme respondenter, som tilkendegiver, at de har tænkt over en række af faktorerne. Eksempelvis har de fleste, som tænkte over Danmarks økonomiske situation også tænkt over prisudviklingen. En logistisk regression med forventningerne som afhængig variabel, og de faktorer som respondenterne tilkendegiver, at de har tænkt over, som forklarende variable, kaster lys på disse problemstillinger. Den viser, at personer, som indikerer, at de har tænkt på prisudviklingen, faktisk har signifikant højere forventninger til prisudviklingen det næste, end de som tilkendegiver, at de ikke har. De øvrige faktorer afviger i øvrigt ikke signifikant fra at have nul effekt på forventningerne, n de vurderes ud fra et signifikansniveau på 95%. 8

11 FORVENTNINGSDANNELSE EFTER ALDER I figur vendes blikket endnu engang væk fra, hvordan forskellige overvejelser kan påvirke forventningerne til boligpriserne. I stedet fokuseres på forskelle i aldersgruppers forventningsdannelse. Generelt er disse forskelle mellem ung og gammel begrænsede, ligesom det var tilfældet, for de resulterende forventninger. Der tegner sig dog en svag tendens til, at unge lægger mindre vægt på renteudviklingen og eksperternes udtalelser. I stedet er de mere opmærksomme på holdningerne i deres netværk end de ældre respondenter er. FIGUR : ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES PRISFORVENTNINGER FORDELT PÅ AL- DER 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 7% 63% 63% 69% 69% 73% Danmarks økonomiske situation 7% 83% 84% 74% 84% 84% Prisudvikling det seneste halve 9% 4% 4% 47% 5% 47% % 4% 8% 3% 35% 34% Økonomiske eksperters udtalelser Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål A-A9 53% 5% % % 8% 3% Families, venners og bekendtes udtalelser 8% % % % % % Renteudviklingen Ejendomsmægleres annoncer/ udtalelser 5% % % % % 6% % % % % 4% % Realkreditinstitutternes breve og Bankrådgivers annoncer/ udtalelser udtalelser -9 ige 3-39 ige 4-49 ige 5-59 ige 6-69 ige 7-74 ige 9

12 OVERVEJELSER OM BOLIGHANDEL Siden forventningsundersøgelsernes start er respondenterne blevet spurgt om, i hvilket omfang de følger med i boligmarkedet, og hvorvidt de overvejer at handle bolig. Alle respondenter medvirker i de fire spørgsmål, som fremg af figur. Dog er de respondenter, som tilkendegiver, at de ikke har overvejet at handle bolig, ikke efterfølgende blevet spurgt om, hvorvidt de har taget kontakt til professionelle aktører i det øjemed. Desuden er boligejere blevet spurgt, om de har fået foretaget en vurdering af deres bolig inden for de seneste 3 måneder. Da gruppen af respondenter ikke er den samme her som ved de øvrige spørgsmål, vises resultatet heraf separat i figur. FIGUR : ANDEL AF RESPONDENTER, SOM INDEN FOR SENESTE 3 MDR. HAR 5% 45% 4% 35% 3% 5% % 5% % 5% % 4% 46% 4% Undersøgt priser på boliger I Danmark 7% Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål B, B3a og B4 3% 7% Søgt efter bolig i avis/internettet % 9% % Overvejet køb/ salg af bolig September 4 Juni 4 Februar 4 9% 9% 9% Kontaktet ejendomsmægler/ realkreditinstitut/bank i.f.m. køb/salg af bolig Respondenternes forhold til boligmarkedet har gennem de 5, som forventningsundersøgelse indtil videre er løbet over, forholdt sig stabilt. Der er kun spurgt om, hvorvidt respondenten har kontaktet ejendomsmægler, realkreditinstitut eller bank i forbindelse med bolighandel, i de tilfælde, hvor det er konstateret, at respondenten faktisk har overvejet at handle. I september 4 var det således 44% af de respondenter, der havde overvejet en handel, som havde taget kontakt, svarende til 9% af alle respondenterne. Andelen af ejerboligejere, som har fået deres bolig vurderet inden for de seneste 3 måneder ligger på 5%. Det er den højeste andel, der er set siden forventningsundersøgelsen i maj. Andelen er signifikant højere end ved de mellemliggende undersøgelser med undtagelse af undersøgelsen fra august (se tabel 4).

13 FIGUR : ANDEL AF EJERBOLIGEJERE, SOM INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER HAR FÅET FORETAGET EN VURDERING AF BOLIGENS VÆRDI 5% Ejerboligejere Har fået bolig vurderet Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål Ba

14 FLYTTEOVERVEJELSER Ved forventningsundersøgelsen fra februar og marts 4 indførtes en række nye spørgsmål. Herunder spørgsmålet Overvejer du at flytte indenfor de næste 5?. Respondenternes svar på dét spørgsmål er opsummeret i figur 3 og figur 4. Det ses af figur 3, at respondenter fra Region Hovedstaden er mere tilbøjelige til at overveje at flytte, end respondenterne i resten af landet. En af sagerne hertil skal findes i figur 4, idet befolkningen i hovedstaden i gennemsnit er yngre end i resten af landet. Det gælder generelt, at yngre har en markant større flyttelyst. I løbet af de 3 seneste undersøgelser har flyttelysten blandt respondenterne holdt sig på et forholdsvist roligt niveau. Det bemærkes dog, at midtjyderne, som også skilte sig ud ved at have stigende forventninger til priserne, løbende er blevet mere tilbøjelige til, at ville flytte, i modsætning til respondenterne i de øvrige regioner. Derudover er der forskellige sager til, at respondenterne overvejer at flytte. I figur 5 ses svarene, n respondenterne er blevet spurgt om hvilke faktorer, der påvirker deres lyst til at flytte. I figuren er kun indregnet de respondenter, som faktisk overvejer at flytte. Således er der 39% af de flyttelystne, som ønsker mere plads. Denne andel udgør dog kun 4% af den samlede gruppe respondenter, som ønsker at flytte med henvisning til pladshensyn. FIGUR 3: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM OVERVEJER AT FLYTTE INDEN FOR FEM ÅR FORDELT PÅ REGIONER 45% 4% 35% 3% 5% % 5% % 4% 4% 4% 37% 35% 34% 9% 8% 34% 33% 33% 3% 35% 35% 33% 36% 36% 36% 5% % Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Danmark September-Oktober 4 Juni-Juli 4 Februar-Marts 4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI, spørgsmål D

15 FIGUR 4: ANDEL AF RESPONDENTER, SOM OVERVEJER AT FLYTTE INDEN FOR FEM ÅR FORDELT PÅ ALDER 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 78% 84% 78% 48% 39% 46% 3% 3% 7% 7% 3% 7% 3% 3% 6% % 3% % 36% 36% 36% September-Oktober 4 Juni-Juli 4 Februar-Marts 4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI spørgsmål D FIGUR 5: ÅRSAGER TIL RESPONDENTERNES FLYTTEOVERVEJELSER 45% 4% 35% 3% 5% % 5% % 5% % 39% 4% 35% Brug for mere plads 3% % 6% Nuværende bolig for stor 8% 8% 6% Vil flytte til anden landsdel 9% 36% 35% Vil flytte til anden bydel 3% 4% 9% Vil flytte ud af byen 3% 6% 9% Vil flytte tættere på byen % 8% % Nuværende bolig for dyr September-Oktober 4 Juni-Juli 4 Februar-Marts 4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI spørgsmål D, D3, D4, D5, D6, D7 og D8 I undersøgelsen fra februar-marts 4 tegnede der sig et billede af, at befolkningen søgte mod byerne. Denne tendens er tilsyneladende forsvundet denne gang. Man skal dog være opmærksom på, at der ved et sådant spørgsmål kan forekomme en grad af sæsonudsving. Derfor er det endnu for tidligt at drage konklusioner. 3

16 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE En anden nyhed fra forventningsundersøgelsen i februar-marts 4 er, at der er stillet spørgsmål, der særligt er rettet mod potentielle førstegangskøbere. Denne gruppe er defineret som personer, som enten bor i leje- eller andelsbolig, og som ikke inden for de seneste 5 har ejet en bolig. Der er dermed tale om en gruppe, som ved at bevæge sig ind på ejerboligmarkedet, effektivt kan øge efterspørgslen, og dermed boligpriserne. Derfor er det værd at holde øje med, om der er ændringer i de potentielle førstegangskøberes handelsovervejelser. Figur 6 viser, hvor meget de potentielle førstegangskøbere fylder i de enkelte regioner. I Region Hovedstaden, hvor ejerboligmarkedet udgør en mindre andel af det samlede boligmarked end i de øvrige regioner, spiller de potentielle førstegangskøbere helt naturligt en større rolle. I den modsatte ende af spektret har potentielle førstegangskøbere mindre betydning for boligmarkedets udvikling i Region Nordjylland end i de øvrige regioner. Det er klart, at der er stor forskel mellem antallet af potentielle førstegangskøbere og den mindre gruppe, der overvejer at blive førstegangskøbere. Det samme gælder for den endnu mindre gruppe, der rent faktisk realiserer et boligkøb inden for en overskuelig tidshorisont. FIGUR 6: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE SOM ANDEL AF RESPONDENTERNE 5% 45% 4% 35% 3% 5% % 43% 5% 6% % 9% % 7% 5% % Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Potentielle førstegangskøbere Øvrige andelshavere/lejere Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål E 4

17 POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES FORVENTNIN- GER Figur 7 opsummerer førstegangskøbernes forventninger til boligpriserne ét efter spørgetidspunktet. Den svarer dermed til figur, som afbilder samme forhold for respondenterne som helhed. Det ses, at de potentielle førstegangskøbere er marginalt mere optimistiske end resten af befolkningen. Mens nettotallet for populationens forventninger på ét s sigt i september-oktober 4 var 9,96, lå det for førstegangskøberne på,49. FIGUR 7: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES SVAR PÅ SPØRGSMÅLET HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ÉT ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? 6% 5% 4% 3% % % % 48% 5% 38% 39% 33% 4% % % % 7% % 3% % % % 4% 4% 5% Meget højere Højere På samme niveau Lavere Meget lavere Ved ikke September-Oktober 4 Juni-Juli 4 Februar-Marts 4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, spørgsmål A DE POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERES KØBS- OVERVEJELSER I figur 8 sammenholdes andelen af førstegangskøbere, som overvejer at flytte indenfor 5, med andelen blandt respondenterne som helhed. Det ses, at gruppen har en signifikant højere tilbøjelighed til at ville flytte. Det kan ikke overraske, da der er tale om en gruppe, som har valgt at bosætte sig i boligtyper, som netop udmærker sig ved at give en større grad af fleksibilitet end ejerboliger. I figur 9 er de potentielle førstegangskøbere spurgt om, hvorvidt de har gjort sig overvejelser om at købe en bolig inden for de kommende -. Blandt de 376 5

18 potentielle førstegangskøbere, som oplyser, at de ikke har overvejet at købe bolig inden for de kommende -, er der spurgt ind til, hvorfor de ikke overvejer det. Resultatet kan ses i figur. FIGUR 8: ANDEL AF POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, SOM OVERVEJER AT FLYTTE SAMMENHOLDT MED ANDELEN BLANDT SAMTLIGE RESPONDENTER (GRÅ) Potentielle førstegangskøbere 54% Overvejer at flytte indenfor 5 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål D FIGUR 9: ANDEL AF POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, DER HAR OVERVEJET AT KØBE INDEN FOR DE KOMMENDE - ÅR % Potentielle førstegangskøbere Har overvejet at købe bolig indenfor de kommende - Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål E Den dominerende sag til ikke at overveje at købe er som altid, at de fleste respondenter finder, at deres aktuelle bolig svarer til deres behov. Derudover er der dog også en betragtelig andel, som finder, at deres økonomi ikke rækker til køb af en ejerbolig. 6

19 FIGUR : ÅRSAGER TIL, AT POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE IKKE ØNSKER AT KØBE 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 7% 75% 66% Tilfreds med nuværende bolig 4% 45% 4% Ikke råd til ydelser 44% 45% 46% Ikke råd til udbetaling 5% 8% % 5% 6% 8% Manglende Usikker lånemulighederbeskæftigelse 6% 7% 6% Afventer helt rigtige bolig September-Oktober 4 Juni-Juli 4 Februar-Marts 4 7% 6% 7% Forventer prisfald Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XIV, XV og XVI spørgsmål E3, E4, E5, E6, E7, E8 og E9 7

20 YNGRE BOLIGEJERE Endnu en gruppe af særlig betydning for boligmarkedet er de yngre boligejere, defineret som respondenter til og med 45, som bor i en bolig, de selv ejer. Gruppen inkluderer ikke respondenter, som bor i en andelsboligforening. Yngre aktører skiller sig ud fra mængden ved at flytte betragteligt hyppigere, idet de har skiftende behov i takt med, at deres familie udvides. Generelt vil de også have en stigende betalingsevne i løbet af deres karriere. Således vil der også være en tendens til, at yngre husholdninger flytter opad i bolighierarkiet til større og dyrere boliger. Med andre ord vil de ved en flytning typisk efterspørge mere bolig, end de udbyder. En handel vil dermed resultere i en større samlet boligefterspørgsel. FIGUR : YNGRE BOLIGEJERE FORDELT PÅ HUSHOLDNINGSKONSTELLATIONER SAMMENHOLDT MED -45ÅRIGE SOM HELHED (GRÅTONER) % 3% 3% Yngre boligejere 7% Par m børn Par u børn Enlige u børn Enlige m børn Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI Figur illustrerer hvilke typer af husstande, personer i gruppen af yngre boligejere tilhører i orange toner. Den grå cirkel udenom viser, hvilke husholdningstyper respondenterne i samme aldersinterval fordeler sig på, n man ser på tværs af boligtyper. Det ses, at der blandt de yngre boligejere langt overvejende er tale om par, som har fået deres første barn. Singlehusstande udgør et klart mindretal blandt boligejerne i denne aldersgruppe på blot 5%. Blandt den samlede gruppe af respondenter mellem og 45 er par med børn ligeledes den største gruppe. Her findes dog væsentligt flere af de øvrige familietyper. 8

21 FIGUR : ANDEL AF YNGRE BOLIGEJERE, SOM OVERVEJER AT KØBE STØRRE/BEDRE BOLIG. 7% Yngre boligejere 83% Overvejer at købe større eller bedre bolig indenfor - Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XVI, spørgsmål F N det er interessant at følge de yngre boligejere, skyldes det særligt, at de ved at efterspørge en større eller bedre bolig kan påvirke den samlede boligefterspørgsel. Figur viser i hvor høj grad de selv forventer, at det vil gøre sig gældende i fremtiden. I undersøgelsen fra september-oktober er det 7% af de yngre boligejere, der overvejer at købe en større eller bedre bolig. I juni-juli 4 var det 6%, mens det i februar-marts 4 blot var 3%. Blandt de 36 yngre boligejere, som tilkendegiver, at de ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, er der spurgt til hvilke faktorer, der evt. har været medvirkende til, at de ikke gør sig sådanne overvejelser. Resultatet heraf vises i figur 3 i form af andelen af respondenter, som tilslutter sig hver enkelt forklaring, som intervieweren har foreslået. Disse faktorer har været særdeles stabile siden forventningsundersøgelsen fra februar-marts 4, hvor spørgsmålet blev stillet for første gang. Endnu engang tegner der sig et særdeles klart billede af, at de, som ikke overvejer at rykke op i flyttekæden, i de fleste tilfælde ikke har behovet. Et lille fåtal er dog også forhindret i at købe af økonomiske sager. 9

22 FIGUR 3: ÅRSAGER TIL, AT YNGRE BOLIGEJERE IKKE OVERVEJER AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% % % % 85% 86% 86% Tilfreds med nuværende bolig 5% 6% % Ikke råd til udbetaling 4% 6% 5% Ikke råd til ydelser 8% 4% % % 3% 3% Manglende Usikker lånemulighederbeskæftigelse % % 5% Afventer helt rigtige bolig September-Oktober 4 Juni-Juli 4 Februar-Marts 4 Kilde: Boligøkonomisk Videncenters Forventningsundersøgelser XV, spørgsmål F, F3, F4, F5, F6, F7 og F8 3% 5% 4% Forventer prisfald

23 APPENDIKS: TABELLER TABEL : RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I SEPTEMBER-OKTO- BER -9 Svar 7 (43%) Ikke svar 84 (57%) Forsøgt 5 interviewet (6%) 9 (4%) (6%) (39%) (68%) (79%) 3 (%) (8%) 38 (8%) (64%).47 (36%).96 TABEL : RESPONDENTER EFTER ALDER OG INTERVIEWSTATUS I SEPTEMBER -9 Svar 4 (4%) Ikke svar 4 (58%) Forsøgt 46 interviewet (6%) 7 (38%) (6%) (38%) (69%) (79%) 56 (%) (78%) (%) (64%) 55 (36%).467 TABEL 3: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere Højere (5%) 68 (5%) 46 (4%) 64 (4%) 87 (43%) 88 (5%) 865 (45%) På samme niveau 76 (34%) 9 (4%) 73 (48%) 3 (5%) (49%) 7 (4%) 865 (45%) Lavere (9%) 7 (5%) 9 (8%) 8 (7%) 3 (5%) 9 (5%) 7 (7%) Meget lavere 3 6 Ved ikke I alt Nettotal 6,9 35 4, ,4 46 7, , 74,3 94 9,96

24 TABEL 4: HVOR TROR DU, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DAN- MARK LIGGER OM FEM ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Meget højere 9 (8%) (8%) (4%) Højere 7 (6%) 3 (76%) 33 (76%) 33 (65%) 5 (7%) 64 (68%) 667 (7%) På samme niveau (7%) 6 (%) 5 (4%) 5 (5%) 43 (%) 6 (7%) 7 (8%) Lavere 9 (8%) 6 (4%) (6%) (6%) (5%) 6 (6%) 53 (6%) Meget lavere Ved ikke (4%) 5 (5%) 4 I alt Nettotal 6 33, , , 6 3, , , ,5 TABEL 5: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: PRISUDVIKLINGEN PÅ BOLIGER IN- DENFOR DET SENESTE HALVE ÅR? -9 Ja 78 (7%) Nej 33 (9%) Ved ikke Besvarelser (83%) 5 (7%) (84%) 5 (4%) (74%) 49 (4%) (84%) (84%) 5 (6%) (8%) 75 (9%) 3 94 TABEL 6: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: RENTEUDVIKLINGEN? -9 Ja 33 (9%) Nej 77 (69%) Ved ikke Besvarelser (4%) 85 (57%) (4%) 98 (56%) (47%) 4 (5%) (5%) 97 (46%) 8 (4%) (47%) 48 (53%) (44%) 59 (54%) 8 94

25 TABEL 7: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DANMARKS ØKONOMISKE SITUA- TION? -9 Ja 79 (7%) Nej 3 (9%) Ved ikke Besvarelser (63%) 53 (36%) (63%) 63 (36%) (69%) 6 (9%) (69%) 59 (8%) (73%) 5 (7%) (67%) TABEL 8: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: ØKONOMISKE EKSPERTERS UDTALEL- SER? -9 Ja (%) Nej 89 (89%) Ved ikke Besvarelser (4%) 9 (74%) (8%) 5 (7%) (65%) (35%) 3 (6%) (34%) 57 (63%) (9%) 644 (68%) 94 TABEL 9: DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: FAMILIE/VENNER/BEKENDTES UDTA- LELSER OM BOLIGPRISERNE? -9 Ja 59 (53%) Nej 5 (46%) Ved ikke Besvarelser (5%) (75%) (%) 4 (8%) (%) 6 (79%) (8%) 7 (8%) (86%) 9-74 (4%) 7 (76%)

26 TABEL : DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: DIN BANKRÅDGIVERS BREVE ELLER UDTALELSER? -9 Ja 3 (%) Nej 96 (86%) Ved ikke 3 Besvarelser (%) 3 (9%) (%) 55 (89%) (%) 8 (88%) (4%) 79 (84%) (96%) (%) 89 (88%) 3 94 TABEL : DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: EN EJENDOMSMÆGLERS ANNON- CER ELLER UDTALELSER? -9 Ja 3 (8%) Nej 78 (7%) Ved ikke 3 Besvarelser (%) 8 (8%) (%) 36 (78%) (%) 6 (78%) (%) 6 (76%) (%) 7 (79%) (%) 76 (77%) 9 94 TABEL : DA DU SAGDE, AT BOLIGPRISERNE VILLE BLIVE [SVAR FRA A] I LØBET AF DE NÆSTE MÅNEDER, TÆNKTE DU DA PÅ: REALKREDITINSTITUTTERS AN- NONCER ELLER UDTALELSER? -9 Ja 7 (5%) Nej 94 (84%) Ved ikke Besvarelser (%) 5 (78%) (%) 4 (8%) (%) 57 (77%) (%) 68 (79%) (6%) 73 (8%) (%) 747 (79%)

27 TABEL 3: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER Ja Nej Besvarelser Undersøgt priser på boliger I Danmark? 4 (4%) 555 (58%) 957 Søgt efter bolig i avis eller på internettet? 59 (7%) 698 (73%) 957 Overvejet at købe eller sælge bolig? 9 (%) 765 (8%) 957 Hvis ja: Kontaktet en ejendomsmægler, et realkreditinstitut eller en bank i forbindelse med køb eller salg af bolig? 85 (44%) 7 (56%) 9 TABEL 4: HAR DU INDEN FOR DE SENESTE 3 MÅNEDER FÅET DIN EGEN (EJER)BOLIG VURDERET? Har fået bolig vurderet Har ikke fået bolig vurderet Ved ikke Nægter at svare Besvarelser i alt Sep-Okt 4 9 (5%) 58 (85%) 6 Juni-Juli '4 63 (%) 5 (89%) 573 Feb-Mar '4 57 (%) 58 (9%) 575 November '3 58 (%) 537 (9%) 595 August '3 63 (%) 555 (9%) 68 April '3 59 (%) 58 (9%) 567 Januar ' (87%) 64 September 67 (%) 495 (88%) 56 ' Maj ' 66 (%) 534 (89%) 6 December ' 6 (%) 555 (9%) 67 September 58 (9%) 567 (9%) 65 ' December ' 64 (%) 55 (89%) 66 August ' 88 (4%) 556 (86%) 645 Maj ' 93 (5%) 5 (84%) 67 Februar ' 6 (%) 538 (9%) 6 TABEL 5: OVERVEJER DU AT FLYTTE INDEN FOR DE NÆSTE 5 ÅR? Hovedstaden Ja (4%) Nej 36 (57%) Ved ikke 7 Besvarelser 535 Midtjylland 45 (37%) 43 (6%) Nordjylland 54 (9%) 9 (69%) 4 87 Sjælland 84 (33%) 7 (67%) 58 Syddanmark 5 (35%) 5 (63%) Danmark 63 (36%).75 (6%)

28 TABEL 6: OVERVEJER DU AT FLYTTE INDEN FOR DE NÆSTE 5 ÅR? -9 Ja 65 (78%) Nej 43 (%) Ved ikke 4 Besvarelser (48%) 5 (5%) (68%) (7%) 63 (7%) (75%) (%) 4 (75%) 6 (4%) (36%).75 (6%) 5.73 TABEL 7: VIL DU GERNE FLYTTE FORDI Ja Du har brug for mere plads? 43 (39%) Din nuværende bolig er for stor? 43 Du gerne vil flytte til en anden landsdel? 4 (8%) Du gerne vil flytte til en anden bydel? 8 (9%) Du gerne vil flytte ud af byen? 4 Du gerne vil flytte tættere på byen? 46 Din nuværende bolig er for dyr? 3 (%) Nej 384 (6%) 48 (76%) 5 (8%) 436 (69%) 474 (75%) 47 (75%) 499 (79%) Ved ikke Respondenter som overvejer at flytte TABEL 8: POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE Hovedstaden Potentielle førstegangskøbere (43%) 8 Øvrige lejere / 39 andelshavere (7%) Boligejere 68 (5%) Boligform ukendt Respondenter 535 Midtjylland (6%) 7 (5%) 63 (67%) 393 Nordjylland 36 (9%) 7 (4%) 43 (76%) 87 Sjælland 56 (%) 6 (6%) 86 (7%) 58 Syddanmark (68%) 357 Danmark 58 (7%) 4 (5%) 4 (64%)

29 TABEL 9: HVOR TROR POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE, AT PRISERNE PÅ ET ALMINDELIGT PARCELHUS I DANMARK LIGGER OM ET ÅR SAMMENLIGNET MED I DAG? Potentielle førstegangskøbere Meget højere September- Oktober 4 Juni-Juli 4 7 Februar- 8 Marts 4 Højere 49 (48%) 39 (5%) 55 (38%) På samme niveau 4 (39%) 58 (33%) 7 (4%) Lavere 34 (7%) 5 (%) 54 Meget lavere Ved ikke (4%) 9 (4%) (5%) TABEL : OVERVEJER POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE AT FLYTTE INDENFOR DE NÆSTE 5 ÅR? Hovedstaden Ja (54%) Nej (45%) Ved ikke 4 Potentielle førstegangskøbere 8 Midtjylland 6 (59%) 4 (4%) Nordjylland 9 (53%) 7 (47%) 36 Sjælland 5 (45%) 3 (55%) 56 Syddanmark 53 (55%) 44 (45%) 97 Danmark 79 (54%) 34 (45%) 5 58 TABEL : HAR POTENTIELLE FØRSTEGANGSKØBERE OVERVEJET AT KØBE BOLIG IN- DENFOR DE KOMMENDE - ÅR? Hovedstaden Ja 5 (%) Nej 76 (78%) Ved ikke Potentielle førstegangskøbere 7 Midtjylland 7 (7%) 73 (7%) Nordjylland 9 (5%) 7 (75%) 36 Sjælland (8%) 45 (8%) 56 Syddanmark 8 (9%) 78 (8%) 97 Danmark 4 (%) 399 (77%)

30 TABEL : UNDLADER FØRSTEGANGSKØBERE AT KØBE BOLIG FORDI: Ja Du regner med at boligpriserne vil falde 7 i fremtiden? (7%) Du ikke har råd til udbetalingen på en 77 ejerbolig? (44%) Du ikke har råd til at betale renter og afdrag 6 på en ejerbolig (4%) Din bank eller realkreditinstitut ikke vil 99 give dig lån til en ejerbolig? (5%) Der er usikkerhed om din jobsituation? (5%) Du venter på den helt rigtige bolig? 65 (6%) Du er tilfreds med din nuværende bolig? 78 (7%) Nej 36 (9%) (53%) 4 (56%) 77 (7%) 9 (73%) 33 (83%) 6 (9%) Ved ikke 9 (6%) Potentielle førstegangskøbere TABEL 3: YNGRE BOLIGEJERE FORDELT PÅ HUSSTANDSSAMMENSÆTNING Par m børn Par u børn Enlige u børn Enlige m børn Yngre boligejere i alt (7%) (%) TABEL 4: OVERVEJER YNGRE BOLIGEJERE AT SÆLGE BOLIG OG KØBE EN STØRRE EL- LER BEDRE BOLIG INDEN FOR DE KOMMENDE - ÅR Ja September-Oktober 4 63 (7%) Juni-Juli 4 63 (6%) Februar-Marts 4 46 Nej 36 (83%) 38 (83%) 39 (86%) Nægter at svare Ved ikke 3 Yngre boligejere i alt

31 TABEL 5: YNGRE BOLIGEJERE, SOM IKKE OVERVEJER AT KØBE: UNDLADER DU AT KØBE EN STØRRE ELLER BEDRE BOLIG FORDI: Ja Nej Ved ikke Du regner med at boligpriserne vil falde i fremtiden? 94 (96%) Du ikke har råd til udbetalingen på en større eller bedre ejerbolig? (5%) (84%) Du ikke har råd til at betale renter og afdrag på en større eller bedre ejerbolig? (4%) (84%) Din bank eller realkreditinstitut ikke vil give dig 5 7 lån til en større eller bedre ejerbolig? (8%) (89%) Der er usikkerhed om din jobsituation? 35 7 (%) (88%) Du venter på den helt rigtige bolig? (%) (87%) Du er tilfreds med din nuværende bolig? 6 45 (85%) (5%) I alt