Byanalyse Delrapport: Byprofiler, image og brands

Transkript

1 Byanalyse 2009 Delrapport: Byprofiler, image og brands Byliv, service og kultur Livsstile Bymiljø Byernes omgivelser Byprofiler, image og brands Job- og uddannelsesmuligheder Demografi og bybrug De kendtes analyse

2 Byanalyse 2009 Når vi forbruger byer Denne analyse er en del af en samlet analyse af de større syddanske byers potentialer for bosætning. I denne rapport sættes der fokus på byernes image. Byers image er for alvor kommet i søgelyset som følge af udviklingen i arbejdsmarkedet, og den stigende afhængighed af vidensproduktion, der er tegner sig på det danske arbejdsmarked. Vidensmedarbejdere udgør en stadig større del af arbejdsstyrken og er yderst mobile. Dermed får byernes image en ny og central betydning. Kendskab er ofte et centralt element i beslutningen om at flytte til en ny by. Et positivt image med de rigtige associationer er derfor et centralt aspekt for den enkelte bys mulighed for at tiltrække nye borgere og virksomheder. En bys image afhænger i en vis udstrækning af, at den har noget, som andre byer ikke har en særlig kvalitet. Konkurrencen mellem byerne om at være attraktive for deres indbyggere, og for tilflyttere, kræver konstant produktudvikling, for image er det billede, som vi har af byen på godt og ondt, og som kan tiltrække eller frastøde potentielle besøgende og tilflyttere. En bys image kan ændres over tid (tænk bare på Horsens), men en forudsætning er, at omverden kender til en. Image handler i høj grad om skille sig ud fra mængden. Overordnede konklusioner på analysen De historiske byer får meget foræret på profilskabelse. Kun få eksempler på nyt: bygninger, events, sport Der er stor forskel på byernes kendthed Kyst, vand og det grønne er de stærkeste bosætningspræferencer I næste række finder man byernes boligudbud, arbejdspladsudbud, tilgængelighed og kvaliteter for børn Kulturliv og kvaliteter for unge og ældre prioriteres lavt, Varde,, og er de byer, hvor flest er tilfredse med at bo,,,,, og får højest score på bosætningspræferencerne, og - næsten verdensbyer, og - de specielle byer Varde,, og - de livlige byer Byernes gennemslagskraft Udgangspunktet for analysen er telefoninterviews med et tilfældigt udvalg af borgere i hver af de 29 byer. Øvelsen afslører, at image hænger snævert sammen med kendthed. Flere byer må i undersøgelsen lide den tort, at de adspurgte aldrig har hørt om dem - for s vedkommende hele 16%, 10% samt og 9% - og dermed ikke har mulighed for at vurdere deres kvaliteter. En simpel google-søgning kan give en indikation af en bys kendthed. Her slår de store byer igennem med flere millioner hits, mens de mindre og mellemstore byer typisk må nøjes med under en million. At og får relativt Google hits: Bynavn Flensburg Aabenraa Varde Figur 1: Antal hits ved søgning på google med de på gældende ord. Maj Delrapport: Byprofiler, image og brands

3 Byanalyse 2009 Det giver byerne profil Aabenraa HC. Andersen, Syddansk Universititet, OB, Bulldogs, TV2 hovedkvarter, Marcipanfabrikken, Albani bryggeri, Eventyrløbet, Blomsterfestival, Domkirken, Knud den Hellige (og hans drab), Filmfestivalen, Ove Sprogøe. Mennesket ved havet, Havnen - offshore, byen ved vadehavet, Poul Nyrup Rasmussen, Finn Nørbygaard, Musikhuset, Fiskeri- og Søfartsmuseet. hus, Trapholt, House of design, Designskolen, Vandet, den flotte natur, Stig Rossen, Kurt Ravn, Anders W. Bertelsen, Erik Paaske, Villy Søvndal. Regionshovedstad, Boldklub, fjord broen, Bølgen, Økolariet, Jacob Gade, Allan Simonsen. Voldanlægget, Messecenter, musicalskole, Nordeuropas største skibsværft, Kemia, Banegården (trafikknudepunkt for tog), Telegrafregimentet. Mærsk McKinney Møller, Christians Mølle, Anne Hvids gård, Christiansminde, sund bro, Rottefælden, Værtshuse, Bitter, Valdemar slot, Elvira Madigan, D/S. slot, Dybbøl Mølle, Syddansk universitet, Hærens Sergentskole, Alsion, Sønderjyllands Synfoniorkester, Kong Christian den X s Bro, Leif Maibom. Domkirken, Sejlads i fjorden, læreseminariet, Poul Schlüter, Den gamle by, vagtparade. Storebæltsbroen, Slot, Holckenhavn Slot, voldspil, Statsfængsel. Maritim havneby, gamle huse, Brundlund Slot, skov og fjord, Franciska Clausen (maler), Byen der laver bleer(abena), Elvstrøm sails, Wattenfall energy (Enstedværket), Nordeuropas største kul- og oliehavn, en af de største erhvervshavne i DK, Sønderjyllandshallen. Lillebæltsbroerne, 4. største konferenceby, Kammermusik festival på Hindsgavl slot, Kongebrogaarden (5 stjernet hotel), Rock under broen, Jazz festival, Diana Benneweis, Hans Otto Bisgaard. Varde 7-kanten sommerspil, Gammel købstad (1100 tallet), Varde miniby (Danmarks eneste håndværksmæssige korrekte miniby, varde anno 1866), Varde Å (går gennem byen, Turistsejlads), Otto Frello. værket (Danisco). Kunstmuseet med Niels Hansen Jacobsen, Trolden (springvand og gammelt byvåben), Gammel Hærvejsby, ALFA Margarine, Idrætscenteret med mere end 2000 besøgende hver dag, KIF håndboldkvinder. Middelalderkernen, Domkirken, Storke på taget, Danmarks ældste by, Vikingecenter, vikingemarked, Maren Spliids (dømt heks). Festival, kniplinger, Gamle gader og huse, Gamle apotek, Julemarked, Kirken, Mest aktive handelsby 2008 (pris), Schackenborg, Wener (møbler), Prins Joachim, ECCO. Ishockey, isarenaen, Speedway, Ole Olsen. klokketårn, Svanninge bakker(de fynske alper), Kunstmuseum (fynske malere), arrest, Træsejlskibe, store flotte lystbådehavne, færgeforbindelser til Det Sydfynske Øhav, Ymerbrønden. Vandtårnet med sin karakteristiske arkitektur, Egnsmuseum. Festival, Slot, Danfoss, Mads Clausen (Danfoss grundlægger). Tobaksgården, Peter Willemoes, Willemoesgården, Værftet, Havnen, Sukkerfabrikken, malere fra Guldalderen, Dreyer. De 4 L er, Lego, Legoland, Lufthavnen og Lalandia, Kirk Christiansen familien. Den Røde Komet, Kro. Amanda, De røde tage, Kirsebærfestival, Havnefesten, Kunst, Fjord og Bælt, Maleren Johannes Larsen, Richard Møller Nielsen. Lindøværftet, stien, Bakker, Kro, Marianne Fisher Boel. Midtfynsfestivalen, Harmonikafestival, Erik Eriksen, Kompan. Langelandsfesivalen, HC. Ørsted, Mads Lange, toppede brosten. Det gamle torv, Velbevarede købstadsmiljø, Æbelø, Manneken Pis (kopi), Erik Menveds Kro, statuer af havfruer. Søfartsmuseet, havnen, skibberby, Karsten Jensen (farfatter), Navigationsskolen, Fulton. Figur 2: Profilskabende elementer. Kilde: Interviews med turistbureauer Delrapport: Byprofiler, image og brands 3

4 Byanalyse 2009 Der er generel stor tilfredshed med de 29 byer. er regionens mest populære. Her er 88% meget tilfreds med at bo. mange hits må tilskrives, at netop disse navne kan betyde andet en bynavnet, og trækker hits, der ikke har relation til byerne. En mellemstor by som har med hits den næststørste gennemslagskraft på google, ligesom med godt 3 millioner hits også har væsentligt større gennemslagskraft, end bystørrelsen berettiger til. Her spiller turistattraktioner og lufthavnen en væsentlig rolle. Hvad er byerne kendt for? Profilskabende elementer Spørger man de lokale turistbureauer, som det er gjort i denne undersøgelse, indeholder alle 29 byer elementer, der giver byerne profil og som gør dem kendte. Som det fremgår af figur 2 er det dog meget forskellige ting, der fremhæves. Det kan være kendte nulevende eller historiske personer, men det kan også være sportsklubber, bygninger og attraktioner eller kendte virksomheder, som i bedste fald er med til at profilere og give en positiv opfattelse af byen. Det fremgår af tabellen, at der er væsentlige forskelle på omfanget og typen af profilskabende elementer i byerne. Byerne som bosted Varde Særlig stor tilfredshed med at bo i byen Begejstring over byens udvikling Aabenraa Byernes kendthed i borgernes bevidsthed Som udgangspunkt for at fastlægge byernes image er personer interviewet i de 29 byer - svarende til 36 pr. by. I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at fortælle, hvad de særligt forbinder med de byer i regionen, som de kender, men ikke selv bor i. Fem byer er kendt af alle i regionen. Det drejer sig om,,, og. I forhold til byens størrelse er det bemærkelsesværdigt, at profilerer sig så klart i folks bevidsthed. Svarene afspejler sig også i nogen grad i de begreber byernes egne borgere synes passer på byen der bor i. Fx skiller sig ud som den mest aktive by (modsat passiv), er det nærmeste man kommer en verdensby i regionen (modsat provinsiel), men skarpt fulgt af og. Byernes kendthed Varde Det generelle mønster Aabenraa Kendt af alle Undersøgelsen er en understregning af, at befolkningen i de 29 byer er tilfredse med at bo, hvor de gør. Samlet er 65 % meget tilfredse med at bo, hvor de gør, mens kun 2% er direkte utilfredse. En trediedel mener ovenikøbet, at byerne i de senere år er blevet et bedre sted at bo. Ukendt af en del 4 Delrappor t: B y p r o f i l e r, image Hvad angår præferencer antyder undersøgelsens resultater, at der for nogle bostedspræferencer er en sammenhæng og brands

5 Byanalyse 2009 imellem byens størrelse og dens kvaliteter. De store byer har generelt et godt og varieret udbud af arbejdspladser, de er attraktive for de unge, har et godt butiksudbud og er attraktive kulturbyer. De små og mindre byer er generelt attraktive for seniorer, de har et godt foreningsliv og er billige at bo i. Kvaliteter som god beliggenhed i forhold infrastruktur og nærhed til vand og strand er uafhængig af bystørrelse og afhænger af den geografiske beliggenhed. Fællestræk for de 29 byer er, at de alle opfattes som attraktive hvad angår boligudbud, forhold for børnefamilier og byens grønne områder. Mønsterbryderne I forbindelse med telefoninterviewene er der spurgt ind til betydningen og kvaliteten af 12 bosætningspræferencer. Der viser sig en række positive mønsterbrydere, når resultaterne sættes i forhold byens størrelse, og de ti bedst vurderede trækkes frem. To byer bryder den generelle opfattelse af, at det kun er de store byer, der byder på attraktive arbejdspladser. og især har således, ifølge byens egne borgere, et stort og varieret udbud af arbejdspladser. topper ovenikøbet listen som den by i regionen, der har de mest attraktive arbejdspladser. Hvad angår udvalget af butikker, bliver og vurderet blandt den bedste tredjedel, når man sammenligner på tværs af byerne. Det er markant højere end, som agerer agterlanterne. Særligt tilfredse er borgerne i, som topper listen på dette område. Et godt kulturliv er kendetegnende for større byer, men også, Varde, og vurderes at have et kulturliv, der ligger i den øverste tredjedel i regionen. udmærker sig ved at blive vurderet som den 10. mest attraktive by for de unge. De kvaliteter, som primært kan findes i de små og mellemstore byer, dukker også op i vurderingerne af nogle af de større byer. Som regel er det f.eks. de små og mellemstore byer, der vurderes at være mest attraktive for børnefamilier, men her har sneget sig med i toppen langt foran de øvrige større byer. En billig bolig finder man ofte i de lidt mindre byer, men her har også sneget sig ind i top 10. At virkeligheden er en lidt anden i, der reelt har huspriser, der hører til i den højere ende i regionen indikerer, at svarene har taget afsæt i en value for money vurdering. og udmærker sig ved at have et særligt godt foreningsliv på trods af, at der er tale om store byer. udmærker sig også som den eneste af de store byer, der vurderes at være særligt attraktiv for seniorer. Mønsterbrydere Kvaliteten af bosætningspræferencer Varde Attraktive arbejdspladser Udvalget af butikker Kulturliv Forhold for børnefamilier Aabenraa Billig bolig Foreningsliv Attraktiv for seniorer Delrapport: Byprofiler, image og brands 5

6 Byanalyse 2009 Det er meget forskelligt, hvordan de 29 byer bliver vurderet inden for de 12 forskellige bosætningspræferencer. De byer, der vurderes at ligge i top 10 på flest områder er (9), og (hver 8). Blandt de mindre byer har,,, og alle 6 områder, hvor de er blandt regionens ti højest vurderede. Det er bemærkelsesværdigt, at og ikke ligger i top ti inden for nogen af de 12 områder, og at, og kun har én top ti placering. Om befolkningen i er mere beskeden end i skal være usagt, men undersøgelsen bør tages som et fingerpeg om borgernes egen vurdering, snarere end som et eksakt facit. Forventningerne til byerne varierer sandsynligvis. Om man er glad for at bo i byen afhænger ikke af byens størrelse. Som nævnt er tilfredsheden med at bo i byerne generelt høj, men de mest tilfredse borgere finder man i, Varde,, og. Det er også i disse byer flest borgere er klar til at anbefale byen til andre. Blandt borgerne i mener hele 40%, at en god beliggenhed ift. infrastruktur er af stor eller afgørende betydning for at de bor, hvor de gør. I byer, der ligger uden for hovedfærdsels nettet, er infrastruktur ikke en del af overvejelserne for indbyggerne, og i gennemsnit er der 70% af de adspurgte, der mener, at infrastrukturen ingen betydning har haft for deres bosætningsvalg. En by som, der vurderes at have en god beliggenhed i forhold til infrastruktur, har den højeste andel af borgere, som mener, at infrastruktur ikke har nogen betydning for valg af bosted. Kun 11% af indbyggerne mener, at det har haft stor eller afgørende betydning for, at de har valgt at bo i. Samme billede gør sig desuden gældende i, der også har en tilgængelighed over middel. Langt de fleste byer vurderes at have en ret god beliggenhed i forhold til infrastruktur. De byer, der ifølge sine borgere i høj grad vurderes at have en god beliggenhed, er (95%), (88%), (87%), (85%), (82%) og (81%). Fælles for dem alle er nærhed til motorvej og tilgængelighed med tog. De byer, som slet ikke vurderes at have god beliggenhed i forhold til infrastruktur, er (29%), (22%), (18%) og (16%). Bosætningspræferencer En nylig undersøgelse af befolkningens boligønsker viser, at danskerne foretager mange vurderinger, når de skal vælge en bolig og et sted at bo, men også at nogle aspekter har større betydning end andre 1. Undersøgelsen viser, at der er 6 forskellige - og uafhængige - dimensioner for præferencerne: ønsket om at undgå sociale gener, ønsket om gode vilkår for børn, ønsket om social homogenitet, ønsket om at bo tæt på naturen, ønsket om at bo tæt på sine sociale netværk og endelig ønsket om at bo tæt på byens tilbud. Som nævnt er der i denne analyse spurgt ind til 12 udvalgte bosætningspræferencer blandt borgerne i de 29 byer. Der er spurgt til kvaliteten af hver enkelt præference, og hvilken betydning præferencen har haft for respondentens valg af bosted. Resultaterne gennemgåes i det følgende og vurderingerne af byerne er samlet i figur 3 på side 9. God beliggenhed ift. infrastruktur God tilgængelighed til infrastruktur har afgørende eller stor betydning for 13% af de adspurgte. Et godt og varieret udbud af boliger Et godt og varieret udbud af boligetyper, -størrelser og ejerformer kan både være et middel til at fastholde indbyggere i byen gennem alle deres livsfaser og til at tiltrække nye borgere. Boligudbuddet har i gennemsnit været afgørende, eller af stor betydning, for 16% af byernes indbyggere. De fleste byer vurderes at have et godt udbud af boliger, og der er ikke nogen entydig sammenhæng imellem bystørrelse og udbud. Mindre og mellemstore byer som, og har en relativt stor andel, der mangler bredde i udbuddet. Mere end 10% af borgerne i disse byer vurderer slet ikke eller kun i mindre grad, at byerne har et attraktivt udbud af boliger. Dette gør sig dog også gældende for. De byer, hvor udbudet af boliger især har haft stor eller afgørende betydning for indbyggerne, er (33%), (32%), (30%), (29%), Aabenraa (28%) og (27%). Mange attraktive arbejdspladser Arbejde er et af de væsentligste flytteparametre, og derfor betyder adgangen til attraktive arbejdspladser en del for indbyggere i den erhvervsaktive alder. Mens rapporten Job- og uddannelsesmuligheder ser nærmere på det samlede arbejdspladspotentiale i og omkring byerne, er der i denne undersøgelse alene fokuseret på byerne. 1 [Befolkningens boligønsker, Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen, Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning, 2009]. 6 Delrapport: Byprofiler, image og brands

7 Byanalyse 2009 skiller sig på mange områder postivt ud - en by med attraktive arbejdspladser I gennemsnit har byens arbejdspladser haft afgørende eller stor betydning for 16% af indbyggerne, men i nogle byer har arbejdspladser betydeligt større betydning som bosætningspræference. Det gør sig gældende i (48%), (40%) og (36%), mens byer som,,,, og alle ligger over 20%. Det indikerer, at arbejdspladserne har haft afgørende betydning for relativt mange af de borgere, der er flyttet til disse byer. springer i øjnene som en meget attraktiv erhvervsby og 70% af indbyggerne vurderer, at den i høj grad rummer mange attraktive arbejdspladser. Det er mindst dobbelt så stor en andel som i de fleste øvrige byer, og må tilskrives nogle store og højt specialiserede virksomheder. De byer, som i høj grad eller i nogen grad vurderes at have mange attraktive arbejdspladser, er - foruden med 100% - (95%), (86%), (80%), (77%) og (76%). Også flere af de mindre byer vurderes at have et stærkt udbud af attraktive arbejdspladser. F.eks. mener 72% af indbyggerne i og 65% i Varde, at deres byer har mange attraktive arbejdspladser, mens det kun gør sig gældende for 56% af s indbyggere og 51% af s indbyggere. Det er påfaldende, at så få vurderer til at have mange attraktive arbejdspladser, når byen alene rummer over 15% af regionens jobmuligheder. For de byer, der vurderes at have et attraktivt udbud af arbejdspladser, er der dog ikke en entydig sammenhæng med indbyggernes bosætningspræferencer. Selv om der er attraktive arbejdspladser, er det langt fra altid afgørende for borgernes bosætningsvalg. Der er andre præferencer, som er styrende, og mange arbejder i en anden by, end den, de bor i. Der er således byer, hvor en del af respondenterne mener, at der slet ikke er attraktive arbejdspladser i byen. Det er særligt (28%), (27%), (25%) og (20%). Disse byer er kendetegnet ved at være meget orienteret mod andre byers arbejdspladser - f.eks., Trekantområdet og. Alligevel er borgerne i flere af byerne meget tilfredse med at bo, hvor de gør - ikke mindst i, men også og hvor en større andel er meget tilfredse i forhold til gennemsnittet. En attraktiv by for unge Forholdene for unge har i gennemsnit været afgørende eller af stor betydning for 7 %, da de flyttede til byen. Hvorvidt en by vurderes at være attraktiv for unge hænger tæt sammen med de muligheder for byliv, oplevelser og uddannelse, som den tilbyder. Derfor er det heller ikke overraskende, at de byer, der i høj grad vurderes at være attraktive for unge, hovedsageligt er større uddannelsesbyer som (56%), (54%), (50%), (39%), (39%) og (38%). De byer, som af nogle af sine indbyggere får prædikatet slet ikke attraktiv for unge, er særligt (41%), (36%), og (begge 23%) samt (20%). For byer som,,, Delrapport: Byprofiler, image og brands 7

8 Byanalyse 2009,, og Varde er dette dog væsentligt vigtigere. skiller sig ud ved at være den eneste by uden uddannelsestilbud, hvor gode forhold for de unge vægtes højt. Omvendt betyder denne parameter ikke meget i Aabenraa og i betragtning af, at der i en vis grad er tale om uddannelsesbyer. En god by for børnefamilier Byernes attraktivitet for børnefamilier har i gennemsnit haft afgørende eller stor betydning for 13% af borgernes bosætningsvalg, men varierer meget fra by til by. Særligt mange borgere i,,, og vægter børnefamilievenlighed højt (over 20%), mens det for de store byer og mindre byer på øerne ikke er et tema. I, som er blandt de byer, der vurderes som meget attraktive for børnefamilier, har disse kvaliteter kun haft stor eller afgørende betydning for 3% af indbyggerne. Tilsvarende gælder i og. Børnefamilier udgør en attraktiv tilflyttergruppe, og byerne i Region Syddanmark vurderes da også højt på skalaen i forhold til, hvor attraktive de er at bo i for børnefamilier. Her skinner kommunernes serviceniveau igennem, men mange andre parametre har også betydning. De byer, som indbyggerne vurderer som i høj grad attraktive for børnefamilier er Varde og (begge 80%), (79%) og (78%). Desuden er der en række byer, hvor ingen har svaret, at byen i mindre grad eller slet ikke er attraktiv for børnefamilier. Det er,,,,,, og. Fælles for de attraktive byer er, at de alle er mindre og mellemstore byer, mens de største byer får en lidt mindre, men dog stadig børnevenlig vurdering. skiller sig dog ud, idet kun 25% mener, at byen i høj grad er attraktiv for børnefamilier (næstlaveste vurdering), mens 13% mener, at den slet ikke er attraktiv for denne målgruppe (højeste andel blandt alle). Omvendt er på trods af sin størrelse blandt de 5 mest børnevenlige byer. En billig by at bosætte sig i Omkostningerne ved at bo i en given by har i gennemsnit haft stor eller afgørende betydning for 10% af indbyggerne, men generelt er dette ikke en parameter, der kan stå alene. De byer, som indbyggerne selv vurderer er billige at bosætte sig i, er,,, og, hvor minimum 75% mener, at byen i høj grad eller i nogen grad er en billig by at bosætte sig i. For indbyggerne i samtlige disse byer har netop økonomien haft en væsentligt større betydning, end for de øvrige byer - i har det haft stor eller afgørende betydning for hele 39%. Leveomkostningerne har også stor eller afgørende betydning for mange af indbyggerne i (33%), Aabenraa (21%), (17%) og (13%), selv om de kun vurderes at være gennemsnitlige eller en smule billigere end gennemsnittet. Det kan skyldes, at disse byer er valgt som bosætningsbyer i stedet for nærliggende, men dyrere alternativer. De byer, som borgerne vurderer som de dyre drenge (i mindre grad eller slet ikke billige at bosætte sig i) er (73%), (61%), (52%), samt,, og Varde, der alle ligger omkring 40%. I disse byer har økonomi kun spillet en lille rolle i borgernes overvejelser om bosætning. Et godt og varieret udbud af butikker Udbudet af funktioner inden for shopping og handel er kortlagt i rapporten Byernes service- og kulturudbud, hvorfra figur 4 stammer. I tilgift hertil er det undersøgt, i hvor høj grad borgerne i regionens byer mener, at deres by har et godt og varieret udbud af butikker. Udbuddet af butikker og kvaliteten af byens handelsliv har haft afgørende eller stor betydning for 9% af indbyggernes valg af bosted. Sammenligner man den vurderede kvalitet med betydningen for bosætning, er der ikke nogen entydig sammenhæng. I, der sammen med, vurderes at have det mest attraktive butiksudbud, har dette haft stor eller afgørende betydning for 15% af indbyggerne, mens det kun gælder for 5% af indbyggerne i. De byer, hvor borgerne i høj grad vurderer udbudet til at være godt og varieret, er - foruden og (begge 68%) -, og (alle 67%), (64%) og (61%). Sammenlignes der med opgørelsen over funktioner (figur 4), er de bedst udstyrede byer ikke vurderet højt blandt borgerne, mens byer som, og, der statistisk har et begrænset udbud, vurderes at være gode handelsbyer. Det udtrykker igen, at behov og forventninger varierer fra by til by. Enkelte byer vurderes slet ikke at have et godt og varieret udbud af butikker. Andelen er højest i (19%), (18%), (15%), (13%) samt og (begge 12%). Igen er der kun ringe sammenhæng til listen over eksisterende funktioner. 8 Delrapport: Byprofiler, image og brands

9 Byanalyse 2009 By Størrelse Antal top 10 Infrastruktur Boligudbud Arbejdsplads Unge Børnefam. Billig by Butiks udvalg Grønne omr. Fore ningsliv Kulturby Vand/strand Senio rer % 93 16% 51 13% 91 13% 84 7% 60 7% 84 2% 98 9% 53 0% 80 2% 40 0% 36 2% % 79 13% 76 24% 82 5% 82 13% 61 3% 87 5% 84 13% 71 5% 79 5% % 50 3% % 89 11% 80 22% 83 9% 74 4% 30 7% 87 2% 91 17% 67 7% 89 13% 87 24% 35 2% % 85 15% 67 18% 72 18% 72 8% 33 3% % 92 28% 62 3% 79 5% 97 18% 55 0% % 82 12% 57 14% 57 6% 76 2% 49 10% 45 2% 90 10% 82 6% 73 8% % 55 4% % 85 9% 45 6% 73 6% 91 6% 52 0% 88 9% 88 18% 85 9% 85 18% % 70 6% % 94 11% 94 40% 80 11% 97 20% 60 11% 91 6% 97 20% 74 14% 94 9% % 54 0% % 87 17% 43 23% 63 13% 77 20% 60 17% 87 20% 90 17% 70 13% 73 10% 77 27% 67 7% % 93 20% 53 10% 43 3% 73 7% 67 13% 93 7% % 77 10% 67 7% % 63 3% Aabenraa % 91 28% 59 22% 59 9% 84 19% 63 22% 84 22% 97 41% 78 9% 69 13% 91 41% 72 6% % 100 5% 77 5% 67 0% 87 8% 44 8% 90 10% 97 31% 85 5% 77 5% % 77 8% Varde % 91 9% 66 9% 66 11% 86 9% 60 6% 71 3% 94 6% 83 6% 86 3% 100 9% 66 0% % 85 18% 53 15% 38 9% 97 18% 88 15% 97 15% 91 24% 82 18% 47 3% 26 0% 65 3% % 84 16% 72 19% 53 9% 88 19% 63 0% 84 3% 91 0% 78 6% 53 3% 19 0% 56 3% % 89 11% 44 6% 50 3% 86 8% 58 8% 89 8% 89 8% 78 8% 94 11% 67 6% 67 3% % 90 5% 35 13% 33 3% 88 5% 73 5% 83 3% 95 8% 78 5% 78 5% 60 0% 60 0% % 90 15% 24 10% 15 5% 78 17% 56 7% 68 10% 95 54% 68 7% 76 20% 98 59% 56 2% % 95 28% 54 13% 44 5% 92 10% 79 21% 74 10% 85 8% 92 13% 41 3% 41 0% 82 0% % 92 11% 24 22% 38 5% 92 16% 70 5% 70 3% 86 8% 86 16% 62 0% 27 0% 73 0% % 97 33% 45 36% 18 9% 88 24% 67 9% 30 12% 97 30% 79 15% 55 6% % 82 0% % 97 32% 55 26% 32 13% 87 19% 81 19% 81 23% 94 19% 68 10% 81 6% % 74 3% % 91 18% % 39 6% 94 30% 58 9% 52 3% 97 18% 85 18% 48 3% 15 0% 64 3% % 85 10% 5 15% 35 3% 85 10% 23 3% 60 3% 98 23% 85 5% 83 10% % 80 8% % 97 31% 86 22% 44 11% 94 25% 75 39% 86 28% 64 19% 89 8% 44 3% 72 8% 75 8% % 93 10% 43 8% 33 0% 90 13% 48 3% 93 5% 93 8% 88 3% 38 3% 38 3% 65 0% % 89 28% 28 22% 56 14% % 67 33% 50 14% 97 39% 92 17% 42 8% % 78 3% % 84 13% 13 0% 13 3% 72 3% 56 6% 69 6% 81 13% 78 13% 59 0% 97 28% 59 6% % 94 15% 9 9% 27 3% % 79 21% 91 9% % 85 12% 58 3% % 73 3% % 79 12% 41 6% 59 0% 100 3% 74 3% 71 3% 94 12% 88 6% 65 0% % 97 3% Vigtighed 13% 16% 16% 7% 13% 10% 9% 19% 9% 7% 19% 3% Figur 3: Procentuel andel af svar, hvor respondenten vurderer, at byen i høj grad eller i nogen grad tilbyder attraktive forhold inden for det adspurgte præference område ses i venstre kolonne, mens det højre tal udtrykker præferences procentuelle betydning ( afgørende eller stor betydning ). Nederst det samlede gennemsnit for, hvor stor andel der udpeger de respektive præferencer til at have haft afgørende eller stor betydning for valg af bosætningsby. Et godt butiksudbud har derimod haft størst betydning for borgerne i (27%), og Aabenraa (begge 22%), der alle vurderes at være gode handelsbyer. Dette på trods af, at ikke har nogen af de 8 parametre inden for shopping, som blev undersøgt i analysen Byliv, service og kultur, og kun har 1 (se figur 4). Attraktive grønne områder Adgangen til grønne områder spiller en stor rolle for mange, og det understreges endnu en gang i denne undersøgelse. Adgangen til grønne områder har haft stor eller afgørende betydning for 19% af borgernes bosætningsvalg. Det er værd at bemærke, at attraktive grønne områder er noget, som stort set alle indbyggere vurderer, at deres by i høj grad eller i nogen grad er velforsynet med. Særligt og udmærker sig. Hele 95% af borgerne mener, at deres respektive by i høj grad har attraktive grønne områder. Også i og vurderes kvaliteten af de grønne områder meget højt. I nogle byer har det grønne element en stor, eller endog afgørende betydning, for valget af bosætningsby. For s indbyggere har de grønne områder haft stor eller afgørende betydning for valget af bosætningsby for hele 53%, men også i,, og tillægger mange det grønne stor eller afgørende betydning for valget af bosted (over 30%). I, der blev vurderet blandt de mest attraktive på dette område, er det grønne afgørende for 20%, mens kun yderligere 3% tillægger det afgørende betydning og 68% siger ingen betydning. Det kan tyde på, at s indbyggere søger til byen af flere forskellige grunde, end f.eks. s indbyggere. Delrapport: Byprofiler, image og brands 9

10 Shopping (af 8) Flensborg Varde Aabenraa en by med et attraktivt kulturliv Figur 4: Byerne oplistet efter antallet af tilstedeværende funktioner inden for temaet shopping. Indbyggertal er angivet. Kilde: Byanalyse 2009, Byliv, service og kultur. De byer, hvor flest vurderer, at de grønne områder kun i mindre grad eller slet ikke er attraktive, er (36%), (19%), (16%), (13%), (12%) og (11%). I har de grønne områder ingen betydning for bosætningsvalget. 91% af borgerne siger ingen betydning, mens de resterende 9% kun tillægger det nogen betydning. Et tilsvarende billede ses i og i Varde, hvor mere end 90% vælger svaret ingen betydning, på trods af rimelige rekreative kvaliteter. Et godt foreningsliv Et godt foreningsliv er for mange, i især de mindre byer, en væsentlig begrundelse for valget af bosted. For 9% af de adspurgte har foreningslivet haft stor eller afgørende betydning for deres valg af bosætningsby, men for borgere i,,, og har det haft væsentlig større betydning. Foreningslivet har generelt gode vilkår i de mindre byer, og og har flest indbyggere, der vurderer at byerne i høj, eller i nogen, grad har et godt foreningsliv (92%). Flere af de byer, der vurderes højt har traditionsrige revyer, byfester eller lignende arrangementer, som kræver et stærkt forenings- og frivilligliv. Det er f.eks.,, og, men også en større by som. Et attraktivt kulturliv For 7% af de adspurgte har kulturlivet haft stor eller afgørende betydning for deres valg af bosætningsby. Kultur kommer i mange skalaer og i mange forskellige udtryk, hvilket borgernes vurderinger af deres byers kultur-attraktivitet også afspejler. I hele 10 byer er mere end 1/3 af indbyggerne af den holdning, at deres by i høj grad er en attraktiv kulturby. Gennemsnitligt vurderer 68% af borgerne, at deres by i høj, eller i nogen, grad er en attraktiv kulturby anført af byer som og (begge 94%), (89%), Varde (85%), (84%) og (83%). Der er ikke nogen entydig sammenhæng imellem bystørrelse og byernes kvaliteter som kulturbyer, men dog en tendens til, at de større byer har lettere ved at skabe sig et image som kulturby. Byer, der slet ikke, eller kun i mindre grad, vurderes at være attraktive kulturbyer, er især (32%), (28%), (23%) og (21%). 10 Delrapport: Byprofiler, image og brands

11 Kulturlivet har haft afgørende, eller stor betydning, for de tilflyttere, der har valgt at bosætte sig i (20%) og (18%), men også byer som Aabenraa,,, og oplever, at kulturlivet betyder meget for mere end 10% af tilflytterne. Omvendt har det ikke været en parameter for indbyggerne i, og, hvor ingen tillægger det stor, eller afgørende, betydning. Attraktiv beliggenhed nær vand og strand En beliggenhed nær vand og strand står højt på ønskesedlen hos mange. Hele 19% af indbyggerne i Region Syddanmark har haft dette som et krav af afgørende, eller stor, betydning. Hovedparten af indbyggerne vurderer da også byerne til at have gode kvaliteter på dette punkt. Samtlige adspurgte indbyggere i,,,,, og mener således, at deres by i høj grad har en attraktiv beliggenhed ved vand og strand. De øvrige kystnære byer får også fine vurderinger - dog med enkelte undtagelser. I, som ligger ved vandet, og som er i gang med en større omdannelse af havnearealerne, mener kun 9% af indbyggerne, at byen ligger attraktivt ved vand og strand, og hele 24% mener, at den slet ikke ligger attraktivt. I, der er beliggende inderst i Fjord med Dammen centralt i byen, mener kun 50% af borgerne, at byen i høj grad er attraktivt beliggende, og yderligere 27% mener, at den i nogen grad er attraktivt beliggende. har i høj grad en attraktiv beliggenhed Disse vurderinger kan skyldes, at der ikke er badestrand i umiddelbar nærhed af disse byer, eller at kontakten til og udsigten over vandet er begrænset. Byer, hvor nærheden til vand og strand især har haft stor, eller afgørende, betydning for tilflytterne, er (58%), (54%), (45%), (44%), Aabenraa (40%) og (39%). Disse byer vurderes generelt til at have gode kvaliteter på området, men det er påfaldende, at andre højt vurderede byer ikke oplever, at vand og strand har så stor betydning for borgernes bosætningspræferencer. I og har dette f.eks. ingen betydning haft for hhv. 68% og 67% af tilflytterne, hvilket er på niveau med ikke-kystnære byer som og. Attraktive forhold for seniorer Attraktive forhold for seniorer er et parameter, kan være vanskeligt at vurdere på byniveau, og som da også kun tillægges stor eller afgørende betydning hos 3% i en flyttesituation. Gennemsnitligt har 1/3 af de adspurgte indbyggere svaret ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt deres by er attraktiv for seniorer. Enkelte byer skiller sig dog ud med et ældrevenligt image. Det er først og fremmest, hvor 74% mener, at byen i høj grad er attraktiv for seniorer, og yderligere 24% mener, at den i nogen grad er det. får følgeskab af, og, hvor 81-82% af indbyggerne mener, at deres by i høj, eller i nogen grad, er attraktiv for seniorer. Der er en tendens til, at de største byer vurderes som værende mindre attraktive for seniorer, end de øvrige byer. og har det laveste udsnit af befolkningen, der mener, at byerne i høj grad er attraktive for seniorer, nemlig 15%. I nogle byer er der en andel af befolkningen der mener, at byerne kun i mindre grad eller slet ikke er attraktive for seniorer. Det er primært byer som, og med gamle, historiske bymidter, hvor der kan være svære adgangsforhold til butikker, boliger og service. Image set indefra Image set indefra Som tidligere nævnt er indbyggerne i de 29 byer generelt glade for at bo, hvor de gør. Andelen af særligt tilfredse borgere er højest i, Varde,, og. I gennemsnit er 94 % tilfredse eller meget tilfredse med byen, de bor i. Delrapport: Byprofiler, image og brands 11

12 En trediedel af de adspurgte mener, at byerne er blevet et bedre sted at bo i de senere år. Især synes udviklingen at have været positiv i,,, Borgense og. Modsat mener minimum 40 %, at udviklingen har været negativ i,, og. Især for kan tallet overraske, set i lyset af næsten 90 %, er meget tilfredse med at bo i byen. Midt imellem finder man og, hvor et stort flertal mener, at situationen er uændret. Nogle er mere klar end andre til at anbefale byen. Her ligger,, Varde, og højest. I disse byer forenes selvbevidsthed og reelle kvaliteter, som borgeren oplever dem. er ikke med på top 5 listen på trods af, at borgerne er begejstret for at bo i byen. Byens selvbevidsthed kan aflæses af, hvordan borgerne tror omverdenen opfatter byen der bor i. Her er,,, og at finde i top 5. Her er der en klar overbevisning om, at byerne har et positivt image. Byerne med et mere neutralt og gråt image er, Aabenraa,, og. For og er det i lidt strid med realiteterne. Begge byer ligger højt på tilfredshedsbarometeret. I tre byer mere end hver femte, at byen har et negativt image. Det drejer sig om, og. For s vedkommende er det på trods af den positive udvikling borgernes synes, at byen har været i de senere år. Kender du typen...? For at få et indblik i byernes selvforståelse, er borgerne i de 29 byer blevet bedt om at indplacere deres by på 3 skalaer; stille-livlig, normal-speciel og provinsiel-verdensby. Skalaerne går fra 1-10 med 5 som middelvurderingen. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Abenraa INTERVIEW BY Figur 5: Hvis 1 er STILLE og 10 er LIVLIG, hvilken karakter vil du så give din by? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Abenraa Varde INTERVIEW BY Figur 6: Hvis 1 er NORMAL og 10 er SPECIEL, hvilken karakter vil du så give din by? Varde Ved ikke Ved ikke De stille og de livlige Der er store forskelle på, hvorledes byerne vurderes, men nogenlunde lige mange hælder til den stille side (1-5) som til den livlige side (6-10). De byer, som vurderes at være mest stille, er,,, og, der alle får mindst 69% af bedømmelserne i klasse 1-5. Omvendt er de mest livlige byer tilsyneladende,, og Varde, hvor mere end 75% af indbyggerne giver byerne karakteren Med som eneste undtagelse vurderes de store byer oftest som livlige, mens de mindre byer både kan være stille og livlige. De normale og de specielle De fleste af byernes indbyggere er af den holdning, at deres by er forholdsvis normal. De mest normale byer er ifølge deres egne indbyggere,,, 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Abenraa Varde INTERVIEW BY Figur 7: Hvis 1 er PROVINSIEL og 10 er VERDENSBY, hvilken karakter vil du så give din by? Ved ikke Delrapport: Byprofiler, image og brands

13 Byernes selvforståelse Det er byerne kendt for Varde Varde Særlig livlig Særlig speciel Næsten verdensby Aabenraa, og, hvor mere end 70% giver en vurdering mellem 1 og 5. De mest specielle byer er, og, hvor mellem 70 og 75% giver karakteren Sidstnævnte forsøger at profilere sig på nye måder; f.eks. skal kunne ses fra månen -initiativet og i bestræbelserne på at blive Europæisk kulturby. De provinsielle og verdensbyerne Langt de fleste borgere i Region Syddanmark mener - uanset hvor de bor - at deres hjemby er provinsiel. Den mest gennemført provinsielle by er, hvor ingen giver mere end karakteren 5, skarpt forfulgt af byer som,,, Aabenraa,, og, der alle har mere end 90% af vurderingerne mellem 1 og 5. Natur Kultur Uddannelse Atmosfære Tilknytning Byliv/handel Turisme Søfartsfiskeri/erhverv Sport/fritid Infrastruktur Aabenraa har hørt om. Det er også værd at bemærke, at verdensbyen ikke er helt så kendt endnu, at den kan ses fra hele regionen. I undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at fortælle, hvad de særligt forbinder med de af regionens byer, som de kender, men ikke selv bor i. Fem byer kender alle i regionen minimum af navn. Tre byer er særligt profilerede og her kan mere end 75 % sætte ord på, hvad de kender byen for. De tre byer er, og. Byens kendtheds-rate for mere end navnet varierer. Lavest ligger med 26 % og højest ligger med 85 % og med 84 %. Kortet herover viser, hvilke begreber, der skiller sig ud for hver enkelt by. Ingen vil rigtigt tage begrebet verdensby til sig, men de mest internationalt orienterede i borgernes øjne, er, og - dvs. at der er et sammenfald imellem de specielle og verdensbyerne. har i kraft af lufthavnen og de store virksomheder naturligt et internationalt udsyn. Image set udefra Litteratur: Hvad er byerne kendt for? Første skridt i retningen af at definere et image, er at få sit navn på landkortet. Det drejer sig om,,, og. I forhold til byens størrelse er det bemærkelsesværdigt, at profilerer sig så klart i folks bevidsthed. I den modsatte ende af skalaen finder man, og, som % aldrig Delrappor t: Befolkningens boligønsker, Hans Kristensen og Hans Skifter Andersen, Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning, 2009 Cities and the Creative Class, Richard Florida, 2005 Den kreative klasses dynamik, Kristina Vaarst Andersen, CBS, 2007 B y p r o f i l e r, image og brands 13

14 Bilag 1: Metodebeskrivelse Som grundlag for analysen af byernes image tager rapporten afsæt i to undersøgelser. 1. Byernes profil Undersøgelsen formål er at få et oversigtligt billede af, hvilke profilskabende elementer byerne indeholder set fra en turistsynsvinkel. De lokale turistbureauer er blev kontaktet pr. telefon og bedt om at udpege elementer i de 29 byer, der giver byerne profil og gør dem kendt. undersøgelser. Resultaterne er tabulerede, således, at man kan se svarfordelingen(profil) for de enkelte byer. Efter omkodning af de åbne svar, er der ligeledes lavet tabeller der giver et overblik over svarfordelingen. De originale uredigerede åbne svar er tilgængelige i datafilen. Dataene foreligger som SPSS-system fil. Telefoninterviewundersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem COWI og Jysk Analyse A/S for Region Syddanmark. 2. Byernes image Undersøgelsen formål er at skaffe information om, hvordan befolkningen i regionen oplever et udvalg af de større byer, herunder hvordan de oplever deres egen by. Undersøgelsen er begrænset til at omfatte befolkningen i 29 større byer i regionen. Disse personer er dels spurgt om egen opfattelse af egen by, og dels hvordan de tror andre opfatter deres by. Efterfølgende har man spurgt til deres kendskab til og opfattelse af et udvalg af de øvrige 29 byer. Samlet set giver det mulighed for at se på forskellene mellem beboernes opfattelse, og opfattelsen blandt folk der ser byen udefra. Metode Dataindsamlingen er gennemført som telefoninterviews med et tilfældigt udvalg af borgere i hver af de 29 byer. Til dataindsamlingen er anvendt SOPHI, at CATIsystem udviklet af Jysk Analyse. Deltagerne er udvalgt efter, at de skal bo i eller i umiddelbar nærhed af de byer der indgår. Stikprøven er således udvalgt ved geografisk afgrænsning. Dataindsamlingen er foregået perioden 9. til 22. maj Der er i alt opnået kontakt til 1930 personer. Af disse boede 4% ikke de udvalgte byer og 41% ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. I alt er der således gennemført 1060 interviews fordelt på 29 byer. Antallet af gennemførte interviews er tilstræbt at være det samme uanset antal indbyggere. Der er således gennemført i gennemsnit 36 interviews pr. by. De fleste spørgsmål i undersøgelsen er lukkede spørgsmål, hvor svarene skal afgives på en i forvejen forklaret skala. I denne undersøgelse, der omhandler 29 forskellige byer, er der lagt vægt på også at inddrage det kvalitative element. Intervieweren har således haft mulighed for at notere hvad respondenterne forbinder med byerne. De svar er efterfølgende efterkodet i nogle overordnede kategorier. Resultater Resultaterne fra undersøgelsen skal danne baggrund for den videre analyse sammen med resultater fra andre 14 Delrapport: Byprofiler, image og brands

15 Delrapport: Byprofiler, image og brands 15

16 Region Syddanmark Damhaven regionsyddanmark.dk