Læsefærdigheder i Norden Studie 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsefærdigheder i Norden Studie 4"

Transkript

1

2

3 Læsefærdigheder i Norden Studie 4 Lisbeth Lentz og Charlotte Rotbøll Danmarks Evalueringsinstitut TemaNord 2006:577

4 Læsefærdigheder i Norden Studie 4 TemaNord 2006:577 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN Tryk: Ekspressen Tryk & Kopicenter Omslag: Kjell Olsson Oplag: 200 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

5 Förord Läsfärdigheter är en avgörande faktor för skolframgång och framgång senare i arbetslivet och därmed också för Nordens möjligheter att möta framtida utmaningar i att lösa samhällsproblem eller utveckla Nordens konkurrensförmåga. Internationella läsundersökningar visar att eleverna från de nordiska länderna inte alla är lika goda i läsning. Det finns stora skillnader mellan pojkars och flickors läsfärdigheter och de nordiska länderna skiljer sig negativt ut i detta sammanhang i förhållande till det övriga Europa. De nordiska pojkarna klarar sig sämre än flickorna och skillnaderna ser ut att öka. Mot denna bakgrund har det norska ordförandeskapet i Nordiska ministerrådet tagit initiativ till denna studie som analyserar läsfärdigheter i Norden i ett könsperspektiv. Föremålet med studien om läsfärdigheter i Norden har varit att skissera problemställningar i relation till skillnader i pojkars och flickors läsfärdigheter samt identifiera speciella insatsområden för Nordiska ministerrådet med hänsyn till framtida aktiviteter och nordiska undersökningar. Det är väldokumenterat att det finns stora skillnader i läsning och det existera olika redogörelser för möjliga förklaringar på skillnader, det har däremot inte funnits en nordisk översikt över relevant forskning gällande läsning och könsskillnader. Genom att ta utgångspunkt i resultaten från internationella läsundersökningar, bland annat PISA analyserar studien grundskoleelevernas läsfärdigheter i Norden och orsakerna till att det finns skillnader mellan de nordiska länderna och mellan könen. Förklaringsfaktorerna till resultaten från läsundersökningarna har därefter jämförts med andra nordiska undersökningar och relevant forskning. Studien lyfter fram faktorer som är relaterade till tre nivåer: systemnivå, skolnivå och elevnivå. Studien framlägger förslag på vilka områden man i framtiden kan undersöka när-

6 6 Læsefærdigheder i Norden mare, bland annat föreslås det att de nordiska länderna bör se närmare på hur forskningsresultat bättre kan förankras i skolorna. Jag hoppas att studien kan bidra till vidareutveckling av det nordiska samarbetet kring läsfärdigheter och ge inspel till framtida undersökningar på området. Øystein Djupedal Kunnskapsminister

7 Læsefærdigheder i Norden 7 Læsefærdigheder I Norden Læsefærdigheder er helt centrale for samfund som de nordiske, særligt når man søger at etablerer sig som videnssamfund. Dette studie konstaterer, at eleverne fra de nordiske lande ikke alle er lige gode til at læse. Der konkluderes endvidere en interessant forskel i de nordiske pigers og drenges læsefærdigheder hvor drengene markerer sig ved at halte endnu længere bagud. I denne sammenhæng skiller de nordiske lande sig negativt ud i forhold til resten af Europa. Studiet anbefaler enkelte indsatsområder som eventuelt kan styrkes gennem nordisk samarbejde. Studiet er udarbejdet for Nordisk Ministerråd af Danmarks Evalueringsinstitut, som har fået faglig støtte fra en referencegruppe bestående af repræsentanter fra Nordisk Ministerråds styregruppe for nordisk skolesamarbejde (NSS). Nordisk Ministerråds studieserie: Norden som global vinderegion Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning har under Norges formandskab ønsket at identificere udviklingsmuligheder på politikområder, som har en særlig relevans for de nordiske lande, i lyset af den stigende globalisering og det øget pres på de nordiske landes økonomiske konkurrenceevne. Interessen for sådanne problemstillinger og den deraf følgende nødvendige politikudvikling, nationalt og eventuelt samnordisk, tager afsæt i et debatoplæg som Ministerrådet fik udarbejdet med titlen Norden som global vinderegion 1. Oplæget konkluderer en række særlige nordiske styrkepositioner og fremfører en række konkrete politiske anbefalinger. Ministerrådet har i forlængelse heraf valgt at ser nærmere på særligt fire politikområder, som på forskellig vis forskellig synes vigtige for at de nordiske lande kan styrke deres positioner som vidensøkonomier. Studierne er ikke udtryk Ministerrådets politik eller positioner, men blot udtryk for at man finder behov for yderligere at diskuterer deres politiske implikationer. Fire uafhængige studier er således blevet gennemført, og udgives nu under en fælles temaoverskrift Norden som global vinderegion : Fortsættes 1 Norden som global vinderegion: pressrelease.asp?id=1275

8 8 Læsefærdigheder i Norden Fortsat 1. Nordisk Innovationskraft Strategier og virkemidler til øget samspil mellem forskning og erhvervsliv i de nordiske lande 2. Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning. Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid. 3. Building Nordic Strength Through More Open R&D Funding The Next Step in NORIA. 4. Læsefærdigheder i Norden

9 Indholdsfortegnelse Förord... 5 Indholdsfortegnelse... 9 Resumé Indledning Formål Projektgruppen og nordisk følgegruppe Dokumentation og metode Undersøgelser af læsefærdigheder Udvælgelse og sammenlignelighed IEA-undersøgelsen PIRLS Trendstudiet: Fra IEA 1991 til PIRLS PISA PISA Forskelle i prøvematerialet fra IEA til PISA Systemniveau Socioøkonomiske forhold Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund Forældrenes økonomiske ressourcer Forældrenes kulturelle ressourcer Elever med andet modersmål D emografiske forhold Udviklingsarbejde med læsning Forskning og forankring på skoleniveau Skoleniveau Lærerne Lærernes professionalisme Lærernes køn Lærersamarbejde Læsning i skolen Læsematerialet Læsetid Arbejdet med læsning Forholdet mellem læsning og skrivning Forhold i klassen Klassestørrelse... 57

10 10 Læsefærdigheder i Norden Intern dynamik i klassen Arbejdsmiljø i klassen Forhold på skolen Fysiske forhold Skolens læringsmiljø Skolebiblioteker Elevniveau Elevernes holdning til at læse Elevernes selvvurdering Elevernes læsevaner Medier tv og computere Biologiske forklaringer Executive Summary Appendix Appendix A: Projektbeskrivelse Appendix B: Følgegruppen... 88

11 Resumé Denne rapport analyserer grundskoleelevernes læsefærdigheder i Norden og hvad der er årsagen til at der er forskelle i læsefærdigheder mellem landene og mellem kønnene. Nordisk Ministerråd har rekvireret analysen hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Baggrunden for analysen er de nordiske elevers præstation i PISA-undersøgelserne. Elevernes læsefærdigheder er belyst gennem de internationale læseundersøgelser fra IEA og PISA siden Forklaringsfaktorerne bag resultaterne fra læseundersøgelserne er efterfølgende analyseret med afsæt i andre nordiske undersøgelser og relevant forskning. Dette resumé gør kort rede for resultaterne fra de internationale undersøgelser og fremsætter forslag til hvilke områder man i fremtiden kan undersøge og sætte ind på for at fremme elevernes læsefærdigheder og for at mindske forskellene mellem drenges og pigers færdigheder. Nordiske elevers læsefærdigheder De internationale læseundersøgelser viser at eleverne fra de nordiske lande ikke er lige gode til at læse. I Norge og Danmark er elevernes læsefærdigheder gennemsnitlige i forhold til de internationale sammenligninger, mens svenske og islandske elever placerer sig pænt i den bedre halvdel de svenske elever læser bedst. Endelig viser undersøgelserne at de finske elever klarer sig internationalt bedre end elever fra alle de andre lande i læseundersøgelserne. Læseundersøgelserne viser også at pigerne læser bedre end drengene, og at forskellen mellem drenges og pigers læsefærdigheder er store i de nordiske lande, ikke mindst når man sammenligner med de øvrige euro-

12 12 Læsefærdigheder i Norden pæiske og oversøiske lande. Imidlertid er forskellen mellem drenges og pigers læsefærdigheder nogenlunde lige stor i alle nordiske lande. Den socioøkonomiske baggrunds betydning for læsefærdigheder De internationale undersøgelser viser at den sociale arv langtfra bliver brudt i skolesystemet i de nordiske lande især har forældrenes uddannelsesniveau stor betydning for elevernes præstationer i læsetestene. Imidlertid er niveauerne for elevernes læsefærdigheder meget forskellige i de nordiske lande. Denne rapport og andre tidligere undersøgelser konkluderer at en af årsagerne til den finske succes inden for læsning er at skolerne formår at reducere påvirkningerne fra den sociale arv. Analyse af resultaterne fra PISA 2003 i Norge viser at den socioøkonomiske baggrund giver størst udslag blandt pigerne. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge hvorfor socioøkonomiske barrierer brydes bedre i fx Finland end i de øvrige nordiske lande. Det vil også være aktuelt at undersøge hvilken betydning socioøkonomisk status har i de nordiske lande, hvordan skolerne tager højde for elevernes baggrund, og hvorfor den socioøkonomiske baggrund har større betydning for pigerne. Elevernes holdning til at læse I processen hvor eleverne skal lære at læse, og når de skal arbejde videre med læsningen, er det afgørende at de er engagerede og motiverede. Elevernes holdning til læsning i fritiden afspejler naturligvis i en vis grad forældrenes holdning til at læse, og den tager ofte afsæt i deres socioøkonomiske baggrund. Selv om de to ting ofte er forbundet, har elevernes holdning til det at læse større betydning end socioøkonomiske forhold den sociale arv kan således brydes ved at give eleverne en mere positiv holdning til at læse. Forskellen mellem drenge og piger kommer også tydeligt til udtryk når det gælder holdning til læsningen. Piger er mere positivt indstillet end drenge over for læsning i fritiden, og det er en vigtig forklaring på de store forskelle i læsepræstationerne.

13 Læsefærdigheder i Norden 13 Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge og analysere hvordan man motivere drenge til læse, og hvilken målrettet indsats der kan fremme deres læselyst. Kampagnerne kan bidrage til mere læselyst og dermed til bedre læsefærdigheder og bør primært rettes mod drengene. Udbredelse af større læseengagement til alle elever bidrager desuden til at bryde den sociale arv. Bibliotekers betydning for læsning Biblioteker spiller en væsentlig rolle for elevernes adgang til bøger. I Finland og Danmark har man et meget udbygget og tilgængeligt folkebibliotek, og eleverne i begge lande bruger det flittigt. Elevernes meget forskellige læseresultater i de to lande viser imidlertid at der ikke er sammenhæng mellem elevernes anvendelse af biblioteker og læsefærdigheder. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge forskellen i biblioteksvaner i de nordiske lande og afdække hvorfor de danske elevers lån af bøger ikke giver de samme læseresultater som hos de finske elever. Forskning og forskningens forankring på skolerne Nordiske undersøgelser og evalueringer viser at systematisk forskning på området er en forudsætning for at kunne opnå ny viden om læsning. Det er også vigtigt at forskningsindsatsen er forankret på skolerne så den kan støtte lærernes faglige grundlag og øge deres professionalisme. Flere af de nordiske lande har allerede og har i mange år haft en systematiseret forskning på læseområdet. Norges læsecenter i Stavanger er et godt eksempel. I Danmark har man i derimod traditionelt investeret langt færre ressourcer i forskningen i læsning og nu har anbefalinger fra Læseudvalget gjort det til et prioriteret fokusområde. Erfaringer fra EVA s evalueringer af læsning i den danske folkeskole viser at læsekonsulenter i kommunerne fungerer godt som brobyggere mellem forskning og praksis, og at det er en funktion som med fordel vil kunne udbygges. Læsekonsulenterne udgør samtidig en oplagt mulighed

14 14 Læsefærdigheder i Norden for at udveksle erfaringer gennem nordiske netværk ved at de både kan indsamle og videreformidle forskning og gode erfaringer fra praksis på andre skoler. En forankring af viden genereret fra forskning kan samtidig understøtte en øget professionalisme hos lærerne. Fokusområde for fremtidige undersøgelser De nordiske lande vil kunne nyde godt af at samarbejde i nordiske netværk om forskning på skoleområdet generelt og om læsning specifikt. Dette gælder især på praksisniveau i forhold til at omsætte forskningsresultater til nye praksisser på de enkelte skoler. Det vil være relevant at se på hvordan forskning kan forankres bedre på skoleniveau. Det vil også være aktuelt at overveje hvordan de nordiske lande kan blive bedre til at samarbejde i netværk på både forsker- og praksisniveau. Lærernes professionalisme Analysen viser at lærernes erfaringer og uddannelse er vigtigt i forhold til læseundervisning af flere grunde. Lærere med de rette kvalifikationer mindsker risikoen for at elever havner i onde cirkler hvor læsning er og bliver en indviklet og lang proces. Desuden kan kvalificerede lærer tage hensyn til drenges og pigers forskellige behov i undervisningen. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at se på hvilke lærerkompetencer der kræves i læseundervisningen på forskellige niveauer i grundskolen, og på den baggrund undersøge hvordan man kan sikre at lærerne har de relevante kvalifikationer. Samarbejde i faglige miljøer Lærernes faglige samarbejde er vigtigt for at sikre deres kvalifikationer og er derfor centralt for kvaliteten af læseundervisningen. Evalueringen af læsning i den danske folkeskole viser at lærerne savner læsefaglige miljøer på skolerne.

15 Læsefærdigheder i Norden 15 Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge hvordan samarbejdet generelt fungerer på skoleniveau. Man bør blandt andet fokusere på hvordan samarbejdet kan hjælpe læseundervisningen i en positiv retning gennem bedre læsefaglige miljøer på skolerne. Læsematerialet Undersøgelserne viser at læsematerialet er afgørende for elevernes læsning. Samtlige undersøgelser viser at drenge især er dårlige til at læse skønlitterære tekster, mens de er relativt bedre til at læse skematiserede tekster som tabeller og grafer. Emnerne i teksterne har også betydning for forskelle i læsefærdighederne. Piger klarer sig bedst når handlingen i teksten er relateret til mennesker enten med mennesker som hovedpersoner eller dyr der handler som mennesker. Drengene klarer sig derimod relativt bedre med tekster uden mennesker fx om naturvidenskabelige emner. Læseundervisningen i de nordiske lande er ofte centreret omkring skønlitterære tekster med børn som hovedpersoner. Da netop den form for læsemateriale appellerer mindre til drenge end til piger, er det tydeligt at læseundervisningen i dag mange steder ikke motiverer drengene optimalt. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge hvilket materiale som i højere grad motiverer drengene og hvordan det kan inddrages bedre i undervisningen. Arbejdet med læsning At bearbejde det læste er ifølge flere læseforskere centralt for at udvikle læsefærdigheder. Øvelser der øger forståelsen af en tekst karakteriseres ved at eleven omformulerer det læste med sine egne ord. Denne øvelse kan foregå både mundtligt og skriftligt, individuelt, i grupper eller som klasseundervisning. Med hensyn til forholdet mellem læsning og skrivning har opfattelsen traditionelt været at læsning er en forudsætning for skrivning. Læseforskere har imidlertid sået tvivl om denne opfattelse ud fra en mere cirkulær

16 16 Læsefærdigheder i Norden opfattelse af læseindlæring hvor flere processer forløber samtidig og hvor det tværtimod kan være en fordel at begynde med at lære at skrive lyde. I denne forbindelse kan brugen af it også være vigtig fordi drengene kan begynde læseindlæringen ved computeren frem for med en bog. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at se på hvilke muligheder som er særligt velegnede for drenge der måske vil have nemmere ved at forklare en tekst ved at tegne den end ved at skrive om den.

17 1. Indledning Læsning er den vigtigste færdighed som elever skal opnå i de første skoleår. Gode læsefærdigheder er en forudsætning for at kunne tilegne sig kundskaber inden for andre fagområder og er derfor også en af de vigtigste faktorer for valg af uddannelse og erhverv efter grundskolen. Gode læsefærdigheder er desuden afgørende for at kunne fungere som demokratisk borger i informationssamfundet hvor evnen til at kunne tilegne sig viden gennem skriftligt materiale er central. Internationale læseundersøgelser viser imidlertid at der er store forskelle i hvordan jævnaldrende elever læser i de nordiske lande. Undersøgelserne viser også at der er store forskelle på pigers og drenges læsefærdighederne, og at de nordiske lande skiller sig negativt ud i denne sammenhæng i forhold til resten af Europa. De nordiske drenge klarer sig dårligere end pigerne i undersøgelserne, og det ser ud til at forskellen øges i disse år. På den baggrund har Nordisk Ministerråd taget initiativ til denne analyse af læsefærdigheder med fokus på drenge og pigers læsefærdigheder. 1.1 Formål Formålet med undersøgelsen af læsning i Norden er at skitsere problemstillingerne i relation til forskelle i drenges og pigers læsefærdigheder og identificere særlige indsatsområder for Nordisk Ministerråd med henblik på fremtidige nordiske undersøgelser. Rapporten inddrager eksisterende undersøgelser af læsefærdigheder og relevant forskning på området for at afdække disse områder. Rapporten vil præsentere en oversigt over kønsforskelle i læsefærdigheder i de nordiske lande der tager udgangspunkt i en række internationa-

18 18 Læsefærdigheder i Norden le læseundersøgelser, herunder PISA-undersøgelserne. På baggrund af disse forskelle vil rapporten gøre rede for de problemstillinger og faktorer som har betydning for læsefærdigheder. Hvor det er relevant, vil rapporten løbende fremsætte forslag til fremtidige fokusområder. Vi har valgt at dele de faktorer der har betydning for læsefærdigheder, ind i tre niveauer: systemniveau, skoleniveau og elevniveau. Systemniveauet er forhold på det centrale niveau der har indflydelse på børns læsefærdigheder. Forholdene falder i to dele. Den ene del handler om forældrenes socioøkonomiske status. Her indgår forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, økonomiske og kulturelle ressourcer og forældrenes holdning til læsning. Den anden del handler om det politiske niveaus prioritering af udviklingsarbejde på læseområdet. Denne del fokuserer på forskning indenfor læseområdet, hvilket arbejde der baserer sig på resultaterne fra forskningen, og særlige udviklingsprojekter der er sat i gang. Skoleniveauet er forhold på skolen som har betydning for elevernes udbytte af undervisningen og deres læsefærdigheder. Faktorer som har betydning på dette niveau, er først og fremmest relateret direkte til undervisningssituationen fx lærernes uddannelsesbaggrund og arbejdet med læsning og arbejdsmiljøet i klassen. Samtidig inddrages støttefunktioner i skolen fx skolebiblioteket. Elevniveauet er forhold hos eleven selv og i elevens hjem som påvirker læsefærdigheden. Her er faktorerne elevens egen holdning til læsning, fx hvor meget eleven læser i fritiden, og hvor stor en rolle læsning spiller i hjemmet. På dette niveau inddrages også mere biologiske forklaringer på kønsforskellene. Afgrænsning Elevers læsefærdigheder og forskellene mellem drenges og pigers læsefærdigheder indeholder mange perspektiver og temaer som det er nødvendigt at prioritere og afgrænse hvis man skal have de mest centrale til at stå frem. Da denne rapport er sat i gang på baggrund af resultaterne af PISAundersøgelserne, tager den udgangspunkt i de internationale undersøgelser fra PISA og IEA. De problematikker og faktorer der er lagt vægt på i

19 Læsefærdigheder i Norden 19 rapporten, følger derfor de problematikker som man har undersøgt i disse undersøgelser. I kapitel 4 der omhandler systemniveauet, er prioriteringen af problematikker og temaer er særligt tydelig. Kapitlet fokuserer på de socioøkonomiske forhold og på udviklingsarbejdet med læsning herunder forskning. Det kortlægger dog ikke de lovgivningsmæssige rammer for læsning i grundskolen og deres betydning for læsefærdigheder. I stedet sigter kapitlet på inden for den lovgivningsmæssige ramme at pege på faktorer som har betydning for læseundervisningen og elevernes læsefærdigheder, og som man bør fokusere på i fremtiden og som måske skal lede frem til en tilpasning af lovgivningen. 1.2 Projektgruppen og nordisk følgegruppe Projektgruppen Evalueringskonsulent Charlotte Rotbøll (projektleder) og evalueringsmedarbejder Jakob Lind har gennemført analysen og skrevet rapporten. Desuden har kommunikationskonsulent Charlotte Simmelhack bidraget til at afdække relevant dokumentationsmateriale, og evalueringskonsulent Per Møller Janniche har sparret i forhold til dokumentation og rapport. Områdechef Lisbet Lentz har været projektchef på undersøgelsen. Nordisk følgegruppe En nordisk følgegruppe har bidraget til undersøgelsen og kvalitetssikret EVA s analyse og rapport, blandt andet gennem to følgegruppemøder i København. Følgegruppen består af repræsentanter for Nordisk skolenetværk (se Chris Silverström, Utbildningsstyrelsen, Finland Tulle Schjerven, Utdanningsdirektoratet, Norge Karin Hector-Stahre, Skolverket, Sverige.

20 20 Læsefærdigheder i Norden 1.3 Dokumentation og metode Analysen er gennemført med afsæt i et tilbud som EVA afgav til Nordisk Ministerråd i december Tilbuddet (projektbeskrivelsen) beskriver EVA s erfaring med læsning og drenges og pigers præstationer i uddannelsessystemet og analysens organisering og metode. Projektbeskrivelsen kan ses i appendiks A. Analysen er gennemført i perioden februar april 2006 og bygger på relevante internationale test med fokus på nordiske resultater og relevante nordiske undersøgelser af læsning og læsefærdigheder. Undersøgelser af læsefærdigheder Dette kapitel giver en oversigt over relevante internationale undersøgelser af læsefærdigheder. Indledningsvis vil vi gøre rede for hvordan vi har udvalgt undersøgelserne og skitsere de konkrete resultater både hvad angår elevernes præstationer i de nordiske lande generelt og med særligt fokus på de forskellige resultater for drenge og piger Kapitlet inddrager følgende fem internationale undersøgelser: IEAundersøgelsen fra 1991, PIRLS 2001 (foretaget af IEA), PIRLS trendstudie, PISA 2000 og PISA 2003 i nævnte rækkefølge.

21 2. Undersøgelser af læsefærdigheder 2.1 Udvælgelse og sammenlignelighed I analysen har vi valgt kun at medtage læseundersøgelser der minimum omfatter to nordiske lande, og som inddrager et så stort antal elever at de kan karakteriseres som repræsentative. Kriteriet for repræsentativitet er at undersøgelserne baserer sig på mindst 1000 elever pr. årgang i hvert land. I de efterfølgende kapitler inddrages nationale og mindre nordiske undersøgelser herunder Nordlæs-undersøgelsen som baggrund for at identificere årsagsforklaringer. De præsenterede resultater er alle udregnet på baggrund af en Raschscore som er en point-opgørelse der kan sige noget om niveauet af læsefærdigheder i landenes indbyrdes forhold blandt andet kønsforskellen. Prøvematerialet som undersøgelserne er baseret på, er dog forskelligt, og derfor er det ikke muligt at spore udviklingstendenser eller at tale om en større eller mindre kønsforskelle på tværs af undersøgelserne. 2.2 IEA-undersøgelsen The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA) var de første til at foretage en omfattende international undersøgelse af børns læsefærdigheder i alt 27 lande deltog. Undersøgelsen var som forgænger for PISA-undersøgelserne en af de første større internationale undersøgelser af læsefærdigheder og var på dette tidspunkt exceptionel i sit omfang. Den har siden givet anledning til stor debat i de nordiske lande samt flere efterfølgende nationale og nordiske undersøgelser. Indsamlingen af materialet til undersøgelsen fandt sted i 1991 på baggrund af en internationalt udviklet læseprøve.

22 22 Læsefærdigheder i Norden Undersøgelsen tester skolebørn i to aldersgrupper: 9-årige og 14-årige. Eleverne er valgt ud fra hvor i skolesystemet man typisk befinder sig i denne alder. Det giver en aldersusikkerhed i forhold til hvornår børn har påbegyndt skolegangen, og om de er gået klasser om (Mejding, 1994 se også her for en nærmere diskussion af problematikken). Testmaterialet fra IEA I IEA-undersøgelsen indgår tre forskellige teksttyper (Mejding, 1994): Skønlitterære tekster. Teksterne indeholder som regel et tidsforløb og fortæller en sammenhængende historie. Faglitterære tekster. Teksterne er sammenhængende tekster som skal give faktuelle oplysninger. Skematiserede tekster. Teksterne er udformet som grafer, tabeller, kort eller vejledninger som ikke er beregnet til en sammenhængende gennemlæsning. De nordiske landes præstationer i IEA De nordiske lande klarer sig alle, på nær Danmark, overordnet pænt for både de 9-årige og de 14-åriges vedkommende særligt Finland og Sverige klarer sig godt. For de 9-årige placerer Finland og Sverige sig helt i top som henholdsvis nummer 1 og 3. Norge og Island klarer sig næsten lige godt og placerer sig pænt over gennemsnittet. Danmark klarer sig derimod mindre godt med en placering i bunden som nummer 24. For de 14-årige var billedet i toppen det samme med Finland og Sverige som nummer 1 og 3, og Island ligger også her over gennemsnittet. Danmark klarer sig for de 14-åriges vedkommende bedre end for de 9- åriges og placerer sig omkring gennemsnittet, lige over Norge hvor de 14- årige placerer sig en smule dårligere end de 9-årige (Elley, 1992). Kønsforskel i resultaterne for de 9-årige I 9-årsalderen klarer pigerne sig gennemsnitligt bedre end drengene i alle deltagende lande, og dette mønster går igen i samtlige nordiske lande.

23 Læsefærdigheder i Norden 23 Figuren 1 nedenfor viser forskellen i den absolutte pointscore (udregnet på baggrund af Rasch-scoren) mellem drenge og piger hvis piger fx scorer 525 point og drenge 475 point i undersøgelsen, vil forskellen være 50 point. Figuren viser at der er den største forskel mellem drenge og piger i Danmark. I Island og Norge klarer pigerne sig også noget bedre end drengene, mens forskellen mellem drenge og piger i Finland og Sverige ligger meget tæt på gennemsnittet for de 27 lande i undersøgelsen (Elley, 1992). Figur 1: Forskellen i læsefærdigheder mellem 9-årige piger og drenge i IEAundersøgelsen Point Danmark Finland Island Norge Sverige Gennemsnit (Kilde: Elley, 1992). Pigerne er især bedre end drengene til at læse skønlitterære tekster, og de er også væsentlig stærkere inden for de faglitterære tekster, mens drengene klarede sig relativt bedre inden for de skematiserede tekster (Elley, 1992). Kønsforskel i resultaterne for de 14-årige I 14-årsalderen er den gennemsnitlige forskel mellem drenge og piger mindre. I Danmark hvor der for de 9-årige er den største forskel er forskellen mellem drenge og piger næsten væk. Det samme gælder i Norge. I Island er forskellen mellem drenge og piger en smule mindre end for de 9-årige, mens forskellen i Finland og Sverige for de 14-årige er større end for de 9-årige og langt større end gennemsnittet (Elley, 1992).

24 24 Læsefærdigheder i Norden Figur 2: Forskellen i læsefærdigheder mellem 14-årige piger og drenge i IEAundersøgelsen Danmark Finland Island Norge Sverige Gennemsnit (Kilde: Elley, 1992). Der er nogle af de samme mønstre for forskelle mellem de forskellige teksttyper for de 14-årige som findes hos de 9-årige. Pigerne er stadig bedre til at læse skønlitterære tekster end drengene, mens drengene har det bedst med de skematiserede tekster (Elley, 1992; Mejding, 1994). 2.3 PIRLS 2001 PIRLS-undersøgelsen (Progress in International Reading Literacy Study) blev iværksat som opfølgning på den oprindelige IEA-undersøgelse ti år efter den blev afsluttet i PIRLS-undersøgelsen blev gennemført i 35 lande, og blandt de nordiske lande deltog Island, Norge og Sverige. Testmaterialet fra PIRLS Undersøgelsen tester 10-åriges læsefærdigheder i forhold til at læse skønlitterære og faglitterære tekster. Undersøgelsen målet de 10-åriges læsefærdigheder på fire områder: hente information drage simple konklusioner tolke og sammenligne information

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer

PIRLS Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer PIRLS 2011 Testvejledning for frigivne PIRLS-materialer Denne vejledning er et uddrag af vejledningen, der blev anvendt i forbindelse med gennemførelse af PIRLS i marts 2011. Alle de praktiske oplysninger

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder

Peter Allerup Aarhus Universitet tel Fra rødder til kvadratrødder Kundskaber og Færdigheder lærer eleverne at skrive og regne? Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@edu.au.dk tel 21653793 - Fra rødder til kvadratrødder TIMSS 2011 er en fortsættelse af TIMSS 2007 og

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011

De internationale læseundersøgelser. Seniorforsker Jan Mejding, 2011 De internationale læseundersøgelser Seniorforsker Jan Mejding, 2011 Jan Mejding Forudsætninger: 1971 Læreruddannet m. musik og engelsk som linjefag 1983 Cand. Pæd. Psych. 1987 Licentiat på Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016 1 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE 2 Hvem er vi? Billund Horsens Fredericia Frederiksund Holbæk Haderslev Hedensted

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

ICILS 2018 International Computer and Literacy study

ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Sundheds- og socialsektorer med et»e«

Sundheds- og socialsektorer med et»e« Sundheds- og socialsektorer med et»e«brugen af IT i sundheds-, pleje- og socialsektoren i de nordiske lande sammenfatning Dette hæfte indholder en sammenfatning af en undersøgelsesrapport, TemaNord 2005:531,

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10 Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere