Læsefærdigheder i Norden Studie 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsefærdigheder i Norden Studie 4"

Transkript

1

2

3 Læsefærdigheder i Norden Studie 4 Lisbeth Lentz og Charlotte Rotbøll Danmarks Evalueringsinstitut TemaNord 2006:577

4 Læsefærdigheder i Norden Studie 4 TemaNord 2006:577 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN Tryk: Ekspressen Tryk & Kopicenter Omslag: Kjell Olsson Oplag: 200 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde København K 1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Samarbejdet styrker samhørigheden mellem de nordiske lande med respekt for de nationale forskelle og ligheder. Det øger mulighederne for at hævde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskab. Samarbejdet blev formaliseret i 1952 med Nordisk Råds oprettelse som forum for parlamentarikerne og regeringerne i de nordiske lande. I 1962 underskrev de nordiske lande Helsingforsaftalen, som siden har været den grundlæggende ramme for det nordiske samarbejde. I 1971 blev Nordisk Ministerråd oprettet som det formelle forum til at varetage samarbejdet mellem de nordiske regeringer og de politiske ledelser i de selvstyrende områder, Færøerne, Grønland og Åland.

5 Förord Läsfärdigheter är en avgörande faktor för skolframgång och framgång senare i arbetslivet och därmed också för Nordens möjligheter att möta framtida utmaningar i att lösa samhällsproblem eller utveckla Nordens konkurrensförmåga. Internationella läsundersökningar visar att eleverna från de nordiska länderna inte alla är lika goda i läsning. Det finns stora skillnader mellan pojkars och flickors läsfärdigheter och de nordiska länderna skiljer sig negativt ut i detta sammanhang i förhållande till det övriga Europa. De nordiska pojkarna klarar sig sämre än flickorna och skillnaderna ser ut att öka. Mot denna bakgrund har det norska ordförandeskapet i Nordiska ministerrådet tagit initiativ till denna studie som analyserar läsfärdigheter i Norden i ett könsperspektiv. Föremålet med studien om läsfärdigheter i Norden har varit att skissera problemställningar i relation till skillnader i pojkars och flickors läsfärdigheter samt identifiera speciella insatsområden för Nordiska ministerrådet med hänsyn till framtida aktiviteter och nordiska undersökningar. Det är väldokumenterat att det finns stora skillnader i läsning och det existera olika redogörelser för möjliga förklaringar på skillnader, det har däremot inte funnits en nordisk översikt över relevant forskning gällande läsning och könsskillnader. Genom att ta utgångspunkt i resultaten från internationella läsundersökningar, bland annat PISA analyserar studien grundskoleelevernas läsfärdigheter i Norden och orsakerna till att det finns skillnader mellan de nordiska länderna och mellan könen. Förklaringsfaktorerna till resultaten från läsundersökningarna har därefter jämförts med andra nordiska undersökningar och relevant forskning. Studien lyfter fram faktorer som är relaterade till tre nivåer: systemnivå, skolnivå och elevnivå. Studien framlägger förslag på vilka områden man i framtiden kan undersöka när-

6 6 Læsefærdigheder i Norden mare, bland annat föreslås det att de nordiska länderna bör se närmare på hur forskningsresultat bättre kan förankras i skolorna. Jag hoppas att studien kan bidra till vidareutveckling av det nordiska samarbetet kring läsfärdigheter och ge inspel till framtida undersökningar på området. Øystein Djupedal Kunnskapsminister

7 Læsefærdigheder i Norden 7 Læsefærdigheder I Norden Læsefærdigheder er helt centrale for samfund som de nordiske, særligt når man søger at etablerer sig som videnssamfund. Dette studie konstaterer, at eleverne fra de nordiske lande ikke alle er lige gode til at læse. Der konkluderes endvidere en interessant forskel i de nordiske pigers og drenges læsefærdigheder hvor drengene markerer sig ved at halte endnu længere bagud. I denne sammenhæng skiller de nordiske lande sig negativt ud i forhold til resten af Europa. Studiet anbefaler enkelte indsatsområder som eventuelt kan styrkes gennem nordisk samarbejde. Studiet er udarbejdet for Nordisk Ministerråd af Danmarks Evalueringsinstitut, som har fået faglig støtte fra en referencegruppe bestående af repræsentanter fra Nordisk Ministerråds styregruppe for nordisk skolesamarbejde (NSS). Nordisk Ministerråds studieserie: Norden som global vinderegion Nordisk Ministerråd for uddannelse og forskning har under Norges formandskab ønsket at identificere udviklingsmuligheder på politikområder, som har en særlig relevans for de nordiske lande, i lyset af den stigende globalisering og det øget pres på de nordiske landes økonomiske konkurrenceevne. Interessen for sådanne problemstillinger og den deraf følgende nødvendige politikudvikling, nationalt og eventuelt samnordisk, tager afsæt i et debatoplæg som Ministerrådet fik udarbejdet med titlen Norden som global vinderegion 1. Oplæget konkluderer en række særlige nordiske styrkepositioner og fremfører en række konkrete politiske anbefalinger. Ministerrådet har i forlængelse heraf valgt at ser nærmere på særligt fire politikområder, som på forskellig vis forskellig synes vigtige for at de nordiske lande kan styrke deres positioner som vidensøkonomier. Studierne er ikke udtryk Ministerrådets politik eller positioner, men blot udtryk for at man finder behov for yderligere at diskuterer deres politiske implikationer. Fire uafhængige studier er således blevet gennemført, og udgives nu under en fælles temaoverskrift Norden som global vinderegion : Fortsættes 1 Norden som global vinderegion: pressrelease.asp?id=1275

8 8 Læsefærdigheder i Norden Fortsat 1. Nordisk Innovationskraft Strategier og virkemidler til øget samspil mellem forskning og erhvervsliv i de nordiske lande 2. Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning. Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid. 3. Building Nordic Strength Through More Open R&D Funding The Next Step in NORIA. 4. Læsefærdigheder i Norden

9 Indholdsfortegnelse Förord... 5 Indholdsfortegnelse... 9 Resumé Indledning Formål Projektgruppen og nordisk følgegruppe Dokumentation og metode Undersøgelser af læsefærdigheder Udvælgelse og sammenlignelighed IEA-undersøgelsen PIRLS Trendstudiet: Fra IEA 1991 til PIRLS PISA PISA Forskelle i prøvematerialet fra IEA til PISA Systemniveau Socioøkonomiske forhold Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund Forældrenes økonomiske ressourcer Forældrenes kulturelle ressourcer Elever med andet modersmål D emografiske forhold Udviklingsarbejde med læsning Forskning og forankring på skoleniveau Skoleniveau Lærerne Lærernes professionalisme Lærernes køn Lærersamarbejde Læsning i skolen Læsematerialet Læsetid Arbejdet med læsning Forholdet mellem læsning og skrivning Forhold i klassen Klassestørrelse... 57

10 10 Læsefærdigheder i Norden Intern dynamik i klassen Arbejdsmiljø i klassen Forhold på skolen Fysiske forhold Skolens læringsmiljø Skolebiblioteker Elevniveau Elevernes holdning til at læse Elevernes selvvurdering Elevernes læsevaner Medier tv og computere Biologiske forklaringer Executive Summary Appendix Appendix A: Projektbeskrivelse Appendix B: Følgegruppen... 88

11 Resumé Denne rapport analyserer grundskoleelevernes læsefærdigheder i Norden og hvad der er årsagen til at der er forskelle i læsefærdigheder mellem landene og mellem kønnene. Nordisk Ministerråd har rekvireret analysen hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Baggrunden for analysen er de nordiske elevers præstation i PISA-undersøgelserne. Elevernes læsefærdigheder er belyst gennem de internationale læseundersøgelser fra IEA og PISA siden Forklaringsfaktorerne bag resultaterne fra læseundersøgelserne er efterfølgende analyseret med afsæt i andre nordiske undersøgelser og relevant forskning. Dette resumé gør kort rede for resultaterne fra de internationale undersøgelser og fremsætter forslag til hvilke områder man i fremtiden kan undersøge og sætte ind på for at fremme elevernes læsefærdigheder og for at mindske forskellene mellem drenges og pigers færdigheder. Nordiske elevers læsefærdigheder De internationale læseundersøgelser viser at eleverne fra de nordiske lande ikke er lige gode til at læse. I Norge og Danmark er elevernes læsefærdigheder gennemsnitlige i forhold til de internationale sammenligninger, mens svenske og islandske elever placerer sig pænt i den bedre halvdel de svenske elever læser bedst. Endelig viser undersøgelserne at de finske elever klarer sig internationalt bedre end elever fra alle de andre lande i læseundersøgelserne. Læseundersøgelserne viser også at pigerne læser bedre end drengene, og at forskellen mellem drenges og pigers læsefærdigheder er store i de nordiske lande, ikke mindst når man sammenligner med de øvrige euro-

12 12 Læsefærdigheder i Norden pæiske og oversøiske lande. Imidlertid er forskellen mellem drenges og pigers læsefærdigheder nogenlunde lige stor i alle nordiske lande. Den socioøkonomiske baggrunds betydning for læsefærdigheder De internationale undersøgelser viser at den sociale arv langtfra bliver brudt i skolesystemet i de nordiske lande især har forældrenes uddannelsesniveau stor betydning for elevernes præstationer i læsetestene. Imidlertid er niveauerne for elevernes læsefærdigheder meget forskellige i de nordiske lande. Denne rapport og andre tidligere undersøgelser konkluderer at en af årsagerne til den finske succes inden for læsning er at skolerne formår at reducere påvirkningerne fra den sociale arv. Analyse af resultaterne fra PISA 2003 i Norge viser at den socioøkonomiske baggrund giver størst udslag blandt pigerne. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge hvorfor socioøkonomiske barrierer brydes bedre i fx Finland end i de øvrige nordiske lande. Det vil også være aktuelt at undersøge hvilken betydning socioøkonomisk status har i de nordiske lande, hvordan skolerne tager højde for elevernes baggrund, og hvorfor den socioøkonomiske baggrund har større betydning for pigerne. Elevernes holdning til at læse I processen hvor eleverne skal lære at læse, og når de skal arbejde videre med læsningen, er det afgørende at de er engagerede og motiverede. Elevernes holdning til læsning i fritiden afspejler naturligvis i en vis grad forældrenes holdning til at læse, og den tager ofte afsæt i deres socioøkonomiske baggrund. Selv om de to ting ofte er forbundet, har elevernes holdning til det at læse større betydning end socioøkonomiske forhold den sociale arv kan således brydes ved at give eleverne en mere positiv holdning til at læse. Forskellen mellem drenge og piger kommer også tydeligt til udtryk når det gælder holdning til læsningen. Piger er mere positivt indstillet end drenge over for læsning i fritiden, og det er en vigtig forklaring på de store forskelle i læsepræstationerne.

13 Læsefærdigheder i Norden 13 Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge og analysere hvordan man motivere drenge til læse, og hvilken målrettet indsats der kan fremme deres læselyst. Kampagnerne kan bidrage til mere læselyst og dermed til bedre læsefærdigheder og bør primært rettes mod drengene. Udbredelse af større læseengagement til alle elever bidrager desuden til at bryde den sociale arv. Bibliotekers betydning for læsning Biblioteker spiller en væsentlig rolle for elevernes adgang til bøger. I Finland og Danmark har man et meget udbygget og tilgængeligt folkebibliotek, og eleverne i begge lande bruger det flittigt. Elevernes meget forskellige læseresultater i de to lande viser imidlertid at der ikke er sammenhæng mellem elevernes anvendelse af biblioteker og læsefærdigheder. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge forskellen i biblioteksvaner i de nordiske lande og afdække hvorfor de danske elevers lån af bøger ikke giver de samme læseresultater som hos de finske elever. Forskning og forskningens forankring på skolerne Nordiske undersøgelser og evalueringer viser at systematisk forskning på området er en forudsætning for at kunne opnå ny viden om læsning. Det er også vigtigt at forskningsindsatsen er forankret på skolerne så den kan støtte lærernes faglige grundlag og øge deres professionalisme. Flere af de nordiske lande har allerede og har i mange år haft en systematiseret forskning på læseområdet. Norges læsecenter i Stavanger er et godt eksempel. I Danmark har man i derimod traditionelt investeret langt færre ressourcer i forskningen i læsning og nu har anbefalinger fra Læseudvalget gjort det til et prioriteret fokusområde. Erfaringer fra EVA s evalueringer af læsning i den danske folkeskole viser at læsekonsulenter i kommunerne fungerer godt som brobyggere mellem forskning og praksis, og at det er en funktion som med fordel vil kunne udbygges. Læsekonsulenterne udgør samtidig en oplagt mulighed

14 14 Læsefærdigheder i Norden for at udveksle erfaringer gennem nordiske netværk ved at de både kan indsamle og videreformidle forskning og gode erfaringer fra praksis på andre skoler. En forankring af viden genereret fra forskning kan samtidig understøtte en øget professionalisme hos lærerne. Fokusområde for fremtidige undersøgelser De nordiske lande vil kunne nyde godt af at samarbejde i nordiske netværk om forskning på skoleområdet generelt og om læsning specifikt. Dette gælder især på praksisniveau i forhold til at omsætte forskningsresultater til nye praksisser på de enkelte skoler. Det vil være relevant at se på hvordan forskning kan forankres bedre på skoleniveau. Det vil også være aktuelt at overveje hvordan de nordiske lande kan blive bedre til at samarbejde i netværk på både forsker- og praksisniveau. Lærernes professionalisme Analysen viser at lærernes erfaringer og uddannelse er vigtigt i forhold til læseundervisning af flere grunde. Lærere med de rette kvalifikationer mindsker risikoen for at elever havner i onde cirkler hvor læsning er og bliver en indviklet og lang proces. Desuden kan kvalificerede lærer tage hensyn til drenges og pigers forskellige behov i undervisningen. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at se på hvilke lærerkompetencer der kræves i læseundervisningen på forskellige niveauer i grundskolen, og på den baggrund undersøge hvordan man kan sikre at lærerne har de relevante kvalifikationer. Samarbejde i faglige miljøer Lærernes faglige samarbejde er vigtigt for at sikre deres kvalifikationer og er derfor centralt for kvaliteten af læseundervisningen. Evalueringen af læsning i den danske folkeskole viser at lærerne savner læsefaglige miljøer på skolerne.

15 Læsefærdigheder i Norden 15 Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge hvordan samarbejdet generelt fungerer på skoleniveau. Man bør blandt andet fokusere på hvordan samarbejdet kan hjælpe læseundervisningen i en positiv retning gennem bedre læsefaglige miljøer på skolerne. Læsematerialet Undersøgelserne viser at læsematerialet er afgørende for elevernes læsning. Samtlige undersøgelser viser at drenge især er dårlige til at læse skønlitterære tekster, mens de er relativt bedre til at læse skematiserede tekster som tabeller og grafer. Emnerne i teksterne har også betydning for forskelle i læsefærdighederne. Piger klarer sig bedst når handlingen i teksten er relateret til mennesker enten med mennesker som hovedpersoner eller dyr der handler som mennesker. Drengene klarer sig derimod relativt bedre med tekster uden mennesker fx om naturvidenskabelige emner. Læseundervisningen i de nordiske lande er ofte centreret omkring skønlitterære tekster med børn som hovedpersoner. Da netop den form for læsemateriale appellerer mindre til drenge end til piger, er det tydeligt at læseundervisningen i dag mange steder ikke motiverer drengene optimalt. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at undersøge hvilket materiale som i højere grad motiverer drengene og hvordan det kan inddrages bedre i undervisningen. Arbejdet med læsning At bearbejde det læste er ifølge flere læseforskere centralt for at udvikle læsefærdigheder. Øvelser der øger forståelsen af en tekst karakteriseres ved at eleven omformulerer det læste med sine egne ord. Denne øvelse kan foregå både mundtligt og skriftligt, individuelt, i grupper eller som klasseundervisning. Med hensyn til forholdet mellem læsning og skrivning har opfattelsen traditionelt været at læsning er en forudsætning for skrivning. Læseforskere har imidlertid sået tvivl om denne opfattelse ud fra en mere cirkulær

16 16 Læsefærdigheder i Norden opfattelse af læseindlæring hvor flere processer forløber samtidig og hvor det tværtimod kan være en fordel at begynde med at lære at skrive lyde. I denne forbindelse kan brugen af it også være vigtig fordi drengene kan begynde læseindlæringen ved computeren frem for med en bog. Fokusområde for fremtidige undersøgelser Det vil være relevant at se på hvilke muligheder som er særligt velegnede for drenge der måske vil have nemmere ved at forklare en tekst ved at tegne den end ved at skrive om den.

17 1. Indledning Læsning er den vigtigste færdighed som elever skal opnå i de første skoleår. Gode læsefærdigheder er en forudsætning for at kunne tilegne sig kundskaber inden for andre fagområder og er derfor også en af de vigtigste faktorer for valg af uddannelse og erhverv efter grundskolen. Gode læsefærdigheder er desuden afgørende for at kunne fungere som demokratisk borger i informationssamfundet hvor evnen til at kunne tilegne sig viden gennem skriftligt materiale er central. Internationale læseundersøgelser viser imidlertid at der er store forskelle i hvordan jævnaldrende elever læser i de nordiske lande. Undersøgelserne viser også at der er store forskelle på pigers og drenges læsefærdighederne, og at de nordiske lande skiller sig negativt ud i denne sammenhæng i forhold til resten af Europa. De nordiske drenge klarer sig dårligere end pigerne i undersøgelserne, og det ser ud til at forskellen øges i disse år. På den baggrund har Nordisk Ministerråd taget initiativ til denne analyse af læsefærdigheder med fokus på drenge og pigers læsefærdigheder. 1.1 Formål Formålet med undersøgelsen af læsning i Norden er at skitsere problemstillingerne i relation til forskelle i drenges og pigers læsefærdigheder og identificere særlige indsatsområder for Nordisk Ministerråd med henblik på fremtidige nordiske undersøgelser. Rapporten inddrager eksisterende undersøgelser af læsefærdigheder og relevant forskning på området for at afdække disse områder. Rapporten vil præsentere en oversigt over kønsforskelle i læsefærdigheder i de nordiske lande der tager udgangspunkt i en række internationa-

18 18 Læsefærdigheder i Norden le læseundersøgelser, herunder PISA-undersøgelserne. På baggrund af disse forskelle vil rapporten gøre rede for de problemstillinger og faktorer som har betydning for læsefærdigheder. Hvor det er relevant, vil rapporten løbende fremsætte forslag til fremtidige fokusområder. Vi har valgt at dele de faktorer der har betydning for læsefærdigheder, ind i tre niveauer: systemniveau, skoleniveau og elevniveau. Systemniveauet er forhold på det centrale niveau der har indflydelse på børns læsefærdigheder. Forholdene falder i to dele. Den ene del handler om forældrenes socioøkonomiske status. Her indgår forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, økonomiske og kulturelle ressourcer og forældrenes holdning til læsning. Den anden del handler om det politiske niveaus prioritering af udviklingsarbejde på læseområdet. Denne del fokuserer på forskning indenfor læseområdet, hvilket arbejde der baserer sig på resultaterne fra forskningen, og særlige udviklingsprojekter der er sat i gang. Skoleniveauet er forhold på skolen som har betydning for elevernes udbytte af undervisningen og deres læsefærdigheder. Faktorer som har betydning på dette niveau, er først og fremmest relateret direkte til undervisningssituationen fx lærernes uddannelsesbaggrund og arbejdet med læsning og arbejdsmiljøet i klassen. Samtidig inddrages støttefunktioner i skolen fx skolebiblioteket. Elevniveauet er forhold hos eleven selv og i elevens hjem som påvirker læsefærdigheden. Her er faktorerne elevens egen holdning til læsning, fx hvor meget eleven læser i fritiden, og hvor stor en rolle læsning spiller i hjemmet. På dette niveau inddrages også mere biologiske forklaringer på kønsforskellene. Afgrænsning Elevers læsefærdigheder og forskellene mellem drenges og pigers læsefærdigheder indeholder mange perspektiver og temaer som det er nødvendigt at prioritere og afgrænse hvis man skal have de mest centrale til at stå frem. Da denne rapport er sat i gang på baggrund af resultaterne af PISAundersøgelserne, tager den udgangspunkt i de internationale undersøgelser fra PISA og IEA. De problematikker og faktorer der er lagt vægt på i

19 Læsefærdigheder i Norden 19 rapporten, følger derfor de problematikker som man har undersøgt i disse undersøgelser. I kapitel 4 der omhandler systemniveauet, er prioriteringen af problematikker og temaer er særligt tydelig. Kapitlet fokuserer på de socioøkonomiske forhold og på udviklingsarbejdet med læsning herunder forskning. Det kortlægger dog ikke de lovgivningsmæssige rammer for læsning i grundskolen og deres betydning for læsefærdigheder. I stedet sigter kapitlet på inden for den lovgivningsmæssige ramme at pege på faktorer som har betydning for læseundervisningen og elevernes læsefærdigheder, og som man bør fokusere på i fremtiden og som måske skal lede frem til en tilpasning af lovgivningen. 1.2 Projektgruppen og nordisk følgegruppe Projektgruppen Evalueringskonsulent Charlotte Rotbøll (projektleder) og evalueringsmedarbejder Jakob Lind har gennemført analysen og skrevet rapporten. Desuden har kommunikationskonsulent Charlotte Simmelhack bidraget til at afdække relevant dokumentationsmateriale, og evalueringskonsulent Per Møller Janniche har sparret i forhold til dokumentation og rapport. Områdechef Lisbet Lentz har været projektchef på undersøgelsen. Nordisk følgegruppe En nordisk følgegruppe har bidraget til undersøgelsen og kvalitetssikret EVA s analyse og rapport, blandt andet gennem to følgegruppemøder i København. Følgegruppen består af repræsentanter for Nordisk skolenetværk (se Chris Silverström, Utbildningsstyrelsen, Finland Tulle Schjerven, Utdanningsdirektoratet, Norge Karin Hector-Stahre, Skolverket, Sverige.

20 20 Læsefærdigheder i Norden 1.3 Dokumentation og metode Analysen er gennemført med afsæt i et tilbud som EVA afgav til Nordisk Ministerråd i december Tilbuddet (projektbeskrivelsen) beskriver EVA s erfaring med læsning og drenges og pigers præstationer i uddannelsessystemet og analysens organisering og metode. Projektbeskrivelsen kan ses i appendiks A. Analysen er gennemført i perioden februar april 2006 og bygger på relevante internationale test med fokus på nordiske resultater og relevante nordiske undersøgelser af læsning og læsefærdigheder. Undersøgelser af læsefærdigheder Dette kapitel giver en oversigt over relevante internationale undersøgelser af læsefærdigheder. Indledningsvis vil vi gøre rede for hvordan vi har udvalgt undersøgelserne og skitsere de konkrete resultater både hvad angår elevernes præstationer i de nordiske lande generelt og med særligt fokus på de forskellige resultater for drenge og piger Kapitlet inddrager følgende fem internationale undersøgelser: IEAundersøgelsen fra 1991, PIRLS 2001 (foretaget af IEA), PIRLS trendstudie, PISA 2000 og PISA 2003 i nævnte rækkefølge.

21 2. Undersøgelser af læsefærdigheder 2.1 Udvælgelse og sammenlignelighed I analysen har vi valgt kun at medtage læseundersøgelser der minimum omfatter to nordiske lande, og som inddrager et så stort antal elever at de kan karakteriseres som repræsentative. Kriteriet for repræsentativitet er at undersøgelserne baserer sig på mindst 1000 elever pr. årgang i hvert land. I de efterfølgende kapitler inddrages nationale og mindre nordiske undersøgelser herunder Nordlæs-undersøgelsen som baggrund for at identificere årsagsforklaringer. De præsenterede resultater er alle udregnet på baggrund af en Raschscore som er en point-opgørelse der kan sige noget om niveauet af læsefærdigheder i landenes indbyrdes forhold blandt andet kønsforskellen. Prøvematerialet som undersøgelserne er baseret på, er dog forskelligt, og derfor er det ikke muligt at spore udviklingstendenser eller at tale om en større eller mindre kønsforskelle på tværs af undersøgelserne. 2.2 IEA-undersøgelsen The International Association for the Evaluation of Educational Achievement (IEA) var de første til at foretage en omfattende international undersøgelse af børns læsefærdigheder i alt 27 lande deltog. Undersøgelsen var som forgænger for PISA-undersøgelserne en af de første større internationale undersøgelser af læsefærdigheder og var på dette tidspunkt exceptionel i sit omfang. Den har siden givet anledning til stor debat i de nordiske lande samt flere efterfølgende nationale og nordiske undersøgelser. Indsamlingen af materialet til undersøgelsen fandt sted i 1991 på baggrund af en internationalt udviklet læseprøve.

22 22 Læsefærdigheder i Norden Undersøgelsen tester skolebørn i to aldersgrupper: 9-årige og 14-årige. Eleverne er valgt ud fra hvor i skolesystemet man typisk befinder sig i denne alder. Det giver en aldersusikkerhed i forhold til hvornår børn har påbegyndt skolegangen, og om de er gået klasser om (Mejding, 1994 se også her for en nærmere diskussion af problematikken). Testmaterialet fra IEA I IEA-undersøgelsen indgår tre forskellige teksttyper (Mejding, 1994): Skønlitterære tekster. Teksterne indeholder som regel et tidsforløb og fortæller en sammenhængende historie. Faglitterære tekster. Teksterne er sammenhængende tekster som skal give faktuelle oplysninger. Skematiserede tekster. Teksterne er udformet som grafer, tabeller, kort eller vejledninger som ikke er beregnet til en sammenhængende gennemlæsning. De nordiske landes præstationer i IEA De nordiske lande klarer sig alle, på nær Danmark, overordnet pænt for både de 9-årige og de 14-åriges vedkommende særligt Finland og Sverige klarer sig godt. For de 9-årige placerer Finland og Sverige sig helt i top som henholdsvis nummer 1 og 3. Norge og Island klarer sig næsten lige godt og placerer sig pænt over gennemsnittet. Danmark klarer sig derimod mindre godt med en placering i bunden som nummer 24. For de 14-årige var billedet i toppen det samme med Finland og Sverige som nummer 1 og 3, og Island ligger også her over gennemsnittet. Danmark klarer sig for de 14-åriges vedkommende bedre end for de 9- åriges og placerer sig omkring gennemsnittet, lige over Norge hvor de 14- årige placerer sig en smule dårligere end de 9-årige (Elley, 1992). Kønsforskel i resultaterne for de 9-årige I 9-årsalderen klarer pigerne sig gennemsnitligt bedre end drengene i alle deltagende lande, og dette mønster går igen i samtlige nordiske lande.

23 Læsefærdigheder i Norden 23 Figuren 1 nedenfor viser forskellen i den absolutte pointscore (udregnet på baggrund af Rasch-scoren) mellem drenge og piger hvis piger fx scorer 525 point og drenge 475 point i undersøgelsen, vil forskellen være 50 point. Figuren viser at der er den største forskel mellem drenge og piger i Danmark. I Island og Norge klarer pigerne sig også noget bedre end drengene, mens forskellen mellem drenge og piger i Finland og Sverige ligger meget tæt på gennemsnittet for de 27 lande i undersøgelsen (Elley, 1992). Figur 1: Forskellen i læsefærdigheder mellem 9-årige piger og drenge i IEAundersøgelsen Point Danmark Finland Island Norge Sverige Gennemsnit (Kilde: Elley, 1992). Pigerne er især bedre end drengene til at læse skønlitterære tekster, og de er også væsentlig stærkere inden for de faglitterære tekster, mens drengene klarede sig relativt bedre inden for de skematiserede tekster (Elley, 1992). Kønsforskel i resultaterne for de 14-årige I 14-årsalderen er den gennemsnitlige forskel mellem drenge og piger mindre. I Danmark hvor der for de 9-årige er den største forskel er forskellen mellem drenge og piger næsten væk. Det samme gælder i Norge. I Island er forskellen mellem drenge og piger en smule mindre end for de 9-årige, mens forskellen i Finland og Sverige for de 14-årige er større end for de 9-årige og langt større end gennemsnittet (Elley, 1992).

24 24 Læsefærdigheder i Norden Figur 2: Forskellen i læsefærdigheder mellem 14-årige piger og drenge i IEAundersøgelsen Danmark Finland Island Norge Sverige Gennemsnit (Kilde: Elley, 1992). Der er nogle af de samme mønstre for forskelle mellem de forskellige teksttyper for de 14-årige som findes hos de 9-årige. Pigerne er stadig bedre til at læse skønlitterære tekster end drengene, mens drengene har det bedst med de skematiserede tekster (Elley, 1992; Mejding, 1994). 2.3 PIRLS 2001 PIRLS-undersøgelsen (Progress in International Reading Literacy Study) blev iværksat som opfølgning på den oprindelige IEA-undersøgelse ti år efter den blev afsluttet i PIRLS-undersøgelsen blev gennemført i 35 lande, og blandt de nordiske lande deltog Island, Norge og Sverige. Testmaterialet fra PIRLS Undersøgelsen tester 10-åriges læsefærdigheder i forhold til at læse skønlitterære og faglitterære tekster. Undersøgelsen målet de 10-åriges læsefærdigheder på fire områder: hente information drage simple konklusioner tolke og sammenligne information

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København

1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København 1 Sammenfatning af resultaterne fra PISA-København PISA-programmet PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandt regeringer i OECD medlemslande, og

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009

PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 58 AKTUEL ANALYSE PISA (Programme for International Student Assessment) 2009 Niels Egelund Redaktionen: Vi har bedt to eksperter, nemlig Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning,

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTERNATIONALE

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Forventninger og færdigheder

Forventninger og færdigheder Forventninger og færdigheder danske unge i en international sammenligning Annemarie Møller Andersen Niels Egelund Torben Pilegaard Jensen Michael Krone Lena Lindenskov Jan Mejding AKF SOCIAL FORSKNINGS

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse Danmarks Evalueringsinstitut Design: BGRAPHIC Foto: Søren Svendsen (forside), Mette Bendixsen, Thomas Søndergaard

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009

Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid. PISA Etnisk 2009. Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Niels Egelund, Chantal Pohl Nielsen og Beatrice Schindler Rangvid PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA 2009 Publikationen PISA Etnisk 2009 Etniske og danske unges resultater i PISA

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport

PISA 2009. Danske unge i en international sammenligning. Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport PISA 2009 Danske unge i en international sammenligning Bind 1 Resultatrapport Niels Egelund (red.) Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Hovedresultater for ICILS 2013

Hovedresultater for ICILS 2013 Hovedresultater for ICILS 2013 Dette notat indeholder en oversigt over de vigtigste resultater fra den danske afrapportering af IEA s International Computer and Information Literacy Study (ICILS). Den

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere