Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Notat"

Transkript

1 Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat

2 Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009 Notat 2009

3 Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Uddannelsesvalget 7 3 Forudsætninger 10 4 Forventninger til at læse på læreruddannelsen 14 5 De studerendes foreløbige vurdering af læreruddannelsen 17 6 Fremtiden de studerendes anvendelse af læreruddannelsen 19 7 Baggrundskarakteristik 20 Appendiks Appendiks A: Metode 21

5 1 Indledning Baggrund og formål 2. juni 2006 indgik et folketingsflertal et forlig om en reform af læreruddannelsen. Som en del af forliget skulle der nedsættes en faglig følgegruppe til at følge og evaluere lovens virkninger. I følgegruppens evalueringsprogram indgår frafald da frafald kan have en negativ virkning på lovens målsætning om at sikre en høj linjefagsdækning i folkeskolen. Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at iværksætte en række undersøgelser og analyser af frafaldet på den nye læreruddannelse. En central del af disse undersøgelser er, med udgangspunkt i spørgeskemadata og registerdata, at opstille statistiske modeller som kan forklare de studerendes frafald. I september 2009 gennemførte EVA i samarbejde med Danmarks Statistik en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige nystartede studerende. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var, bl.a. ved at spørge om de studerendes motivation for at starte på læreruddannelsen og om deres forventninger til læreruddannelsen, at indhente et mere nuanceret sæt af forklarende variable end det der fremgår af Danmarks Statistiks registre. Samtlige spørgsmål i spørgeskemaet er derfor udarbejdet med udgangspunkt i hypoteser der alle er opstillet med henblik på at forklare frafald på læreruddannelsen. I dette notat præsenteres udvalgte hypoteser og spørgsmål og de studerendes svar på disse spørgsmål. I bilaget til notatet fremgår svarfordelingerne for samtlige spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen. Notatet inddrager også enkelte registerdatavariable og de hypoteser der ligger bag de enkelte registervariable. I 2012 vil EVA indsamle oplysninger på hvilke studerende der er faldet fra læreruddannelsen på de første 2½ år af uddannelsen. Herefter vil EVA påbegynde det statistiske analysearbejde, herunder teste hypoteserne ved at opstille statistiske modeller. Profilbeskrivelse af den typiske lærerstuderende Notatet viser at den typiske nystartede lærerstuderende er en kvinde i starten af tyverne med en sproglig stx-eksamen. Hun har et gennemsnit på mellem 7 og 9 på 13-trins-skalaen. Hun er sikker i sit uddannelsesvalg: Læreruddannelsen er hendes førsteprioritet, og hun har undervisningserfaring, måske som lærervikar eller sportstræner. Hun har et stort socialt netværk i den by hvor hun skal læse. Hun finder det vigtigt at uddannelsen har et godt socialt miljø, og hun lærer lige så godt gennem gruppearbejde som ved mere selvstændige arbejdsformer. Hun ser frem til uddannelsens praktikelementer og finder dem vigtigere end uddannelsens teoretiske elementer. Hun vil gerne bruge uddannelsen til at undervise og gerne på forskellige klassetrin, men forestiller sig dog at hun senere skal læse videre. Det er vigtigt for hende at uddannelsen giver hende muligheder for at forbedre samfundet. I princippet falder ingen af de lærerstuderende inden for samtlige kategorier i beskrivelsen ovenfor, men beskrivelsen indeholder de svarkategorier som de studerende hyppigst har anvendt. Notatets opbygning Ud over dette indledende kapitel indeholder notatet seks kapitler. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

6 Kapitel 2 handler om selve uddannelsesvalget, fx hvor sikre de studerende er i deres uddannelsesvalg, om uddannelsen var deres førsteprioritet, og hvilken viden de havde om uddannelsen på det tidspunkt hvor de traf deres uddannelsesvalg. Kapitel 3 fokuserer på de studerendes forudsætninger for at læse på uddannelsen, bl.a. deres erhvervserfaring, deres faglige niveau, deres helbred og deres sociale netværk. Kapitel 4 handler om de studerendes forventninger til uddannelsen, herunder forventninger til det sociale miljø på uddannelsen, forventninger til arbejdsformerne på uddannelsen, forventninger til vægtningen af praktik og teori og forventninger til egen arbejdsindsats på uddannelsen. Kapitel 5 omhandler de studerendes foreløbige vurdering af uddannelsen, herunder deres vurdering af den information de har modtaget fra uddannelsen inden studiestart, og deres vurdering af introforløbet. Kapitel 6 ser på om de studerende ønsker at bruge uddannelsen til at undervise eller til at læse videre, herunder hvilken aldersgruppe de studerende gerne vil undervise. I kapitel 7 præsenteres nogle baggrundskarakteristika for de studerende. Appendiks A indeholder en beskrivelse af den anvendte metode i spørgeskemaundersøgelsen og en analyse af spørgeskemadataenes kvalitet. Projektgruppen En projektgruppe fra EVA har ansvaret for evalueringen og for udarbejdelsen af dette notat. Gruppen består af: Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen (projektleder) Evalueringskonsulent Ellen Silleborg. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

7 2 Uddannelsesvalget Dette kapitel handler om de studerendes uddannelsesvalg. Formålet med at fokusere på uddannelsesvalget er at undersøge om studerende der er i tvivl om deres valg af uddannelse eller bliver overrasket over uddannelsens indhold, har større risiko for at falde fra uddannelsen. I undersøgelsen har vi stillet de studerende en række spørgsmål der handler om selve valget af uddannelsen, herunder hvor sikre de har været på deres valg, om de har været fristet af andre uddannelsesvalg, på hvilket vidensgrundlag de har truffet valget, m.v. Valgets karakter Hypotesen bag disse spørgsmål er at studerende som er i tvivl om deres valg af uddannelse, har større risiko for at falde fra uddannelsen. Af tabel 1 fremgår det at 11 % i høj grad var i tvivl om hvad de skulle læse. 19 % svarer I nogen grad, mens 70 % svarer I mindre grad eller Slet ikke. Man kunne forestille sig at de studerende der har været meget i tvivl om deres valg af uddannelse, prøver sig lidt frem og måske ikke endeligt har besluttet at uddanne sig til lærer, hvorfor de muligvis har en højere risiko for frafald. Tabel 1 I hvilken grad passer følgende udsagn på dit valg af læreruddannelsen? Jeg var i tvivl om hvad jeg skulle læse I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke % Total % Vi har ligeledes spurgt de studerende om hvor sikre de har været på deres valg. Af tabel 2 fremgår det at 64 % svarer I høj grad enig til følgende udsagn: Jeg var meget sikker på mit valg fordi jeg var helt sikker på at jeg ville gå på læreruddannelsen. 9 % svarer I mindre grad enig eller Slet ikke enig. Vi har også spurgt om de studerende var fristet af andre studier da de søgte ind på uddannelsen. 30 % svarer enten I høj grad enig eller I nogen grad enig til at de var fristet af andre studier da de søgte ind på uddannelsen. Man kan formode at disse studerende ikke har været helt så fast besluttede på at vælge uddannelsen som studerende der svarer I mindre grad enig eller Slet ikke enig, hvilket kan have betydning for frafaldsrisikoen. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

8 Tabel 2 I hvilken grad er du enig i forhold til følgende udsagn omkring dit valg af læreruddannelsen? (n = 1.819) Jeg var meget sikker på mit valg, fordi jeg var helt sikker på, at jeg ville gå på læreruddannelsen Jeg var fristet af andre studier da jeg søgte ind på læreruddannelsen I høj grad enig I nogen grad enig I mindre grad Slet ikke enig enig I alt 64 % 27 % 7 % 2 % 100 % 10 % 20 % 21 % 49 % 100 % Vi har desuden spurgt om hvordan de studerende prioriterede uddannelsen i deres ansøgning til den koordinerede tilmelding. Hypotesen er den samme, nemlig at studerende som har valgt uddannelsen som andenprioritet eller lavere, har større sandsynlighed for at falde fra uddannelsen. Af tabel 3 fremgår det at 91 % har valgt uddannelsen som førsteprioritet. Det er interessant at så stor en andel har haft uddannelsen som deres førsteprioritet da dette må formodes at have en betydning for den enkeltes motivation for at læse på uddannelsen. Tabel 3 Hvilken prioritet havde studiet i din ansøgning til den koordinerede tilmelding? 1. prioritet % 2. prioritet % 3. prioritet 46 3 % Ved ikke 8 0 % Total % Idealistiske motiver for uddannelsesvalget I forlængelse af ovenstående har vi spurgt om valget af uddannelsen har et idealistisk motiv. Hypotesen er at studerende som i høj grad vælger uddannelsen for at forbedre samfundet, er meget stærkt motiverede for at gennemføre uddannelsen og derfor har en lavere risiko for frafald. Af tabel 4 fremgår det at 15 % i mindre grad eller slet ikke har valgt uddannelsen af idealistiske årsager, mens 36 % i nogen grad og 48 % i høj grad har valgt uddannelsen fordi den giver mulighed for at forbedre samfundet. Tabel 4 I hvilken grad har følgende udsagn haft betydning for dit valg af læreruddannelsen? Uddannelsen giver mig mulighed for at forbedre vores samfund I høj grad % I nogen grad % I mindre grad % Slet ikke 76 4 % Total % Viden om læreruddannelsen og andre uddannelser I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt de studerende hvor stor eller lille viden de havde om uddannelsen på det tidspunkt hvor de valgte at søge ind på uddannelsen. Hypotesen er at jo mere viden de studerende har om den valgte uddannelse, jo mere gennemtænkt er deres uddannelsesvalg, og derfor er der mindre risiko for frafald. Af tabel 5 fremgår det at 17 % havde lille viden Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

9 eller meget lille viden, 30 % vurderer at de hverken havde stor viden eller lille viden, og 54 % vurderer at de havde stor viden eller meget stor viden om uddannelsens indhold på det tidspunkt hvor de valgte at søge ind på uddannelsen. Tabel 5 Hvor stor eller lille viden havde du om læreruddannelsens indhold på det tidspunkt du valgte at søge ind på uddannelsen? Meget stor % Stor % Hverken stor eller lille % Lille % Meget lille 69 4 % Total % Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

10 3 Forudsætninger De studerende starter på uddannelsen med forskellige forudsætninger. Dette kapitel omhandler nogle af de områder hvor de studerendes forudsætninger kan variere meget. Formålet med at fokusere på forudsætninger er at undersøge om de studerendes forudsætninger i forhold til fx relevant erhvervserfaring, fagligt niveau, helbred og socialt netværk har betydning for frafaldsrisikoen. Relevant erhvervserfaring I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om de studerende har relevant erhvervserfaring, herunder dels om de har arbejdet som lærervikarer, om de har anden undervisningserfaring, eller om de har erfaring med pædagogisk eller omsorgspræget arbejde. Hypotesen er at relevant erhvervserfaring mindsker risikoen for frafald. Hypotesen står stærkest i forhold til de studerende der har arbejdet som lærervikarer da det er sandsynligt at disse studerende i høj grad ved hvad de går ind til, og derfor har mindre risiko for frafald. Af tabel 6 fremgår det at 38 % har arbejdet som lærervikar. 62 % har anden undervisningserfaring, og 62 % har erfaring med pædagogisk eller omsorgspræget arbejde. Tabel 6 Spørgsmål om relevant erhvervserfaring (n = 1.819) Ja Nej I alt Har du arbejdet som lærervikar? 38 % 62 % 100 % Har du anden undervisningserfaring? (fx lektiehjælper, håndboldtræner eller lignende) 62 % 38 % 100 % Har du erfaringer med pædagogisk og/eller omsorgspræget arbejde (fx pædagogmedhjælper, handicapmedhjælper, hjemmehjælper eller lignende)? 62 % 38 % 100 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt nystartede studerende på læreruddannelsen Fagligt niveau Via Danmarks Statistik er der adgang til data om de studerendes gennemsnitskarakterer fra deres gymnasiale uddannelse. Karakterniveauet er en indikator for de studerendes faglige niveau, og man kan forestille sig at der kan være sammenhæng mellem karakterniveauet og frafaldsrisikoen. I populationen af studerende er der både studerende der har fået karakterer efter 13-trinsskalaen, og studerende der har fået karakterer efter 7-trins-skalaen. Af tabel 7 og tabel 8 fremgår fordelingerne af studerende for begge skalaer. De 689 studerende der har fået karakterer efter 7- trins-skalaen, er afrapporteret i tabel 7, mens de studerende der har fået karakterer efter 13-trins-skalaen, er afrapporteret i tabel 8. Af tabel 7 fremgår det at 14 % har opnået et gennemsnit på under % har opnået et gennemsnit på 4 eller højere end 4, men under % har opnået et gennemsnit på 7 eller derover. Af tabel 8 fremgår det at 15 % har opnået et gennemsnit på under % % har opnået et gennemsnit på 7 eller derover, men under % har opnået et gennemsnit på 9 eller derover. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

11 Tabel 7 Gennemsnitskarakter fra gymnasial uddannelse 7-trins-skalaen Under % 4 eller højere end 4, men under % 7 eller derover % Total % Kilde: Registerdata Tabel 8 Gennemsnitskarakter fra gymnasial uddannelse 13-trins-skalaen Under % 7 eller højere end7, men under % 9 eller derover % Total % Kilde: Registerdata Tabel 9 viser de studerendes karaktergennemsnit fra deres gymnasiale uddannelse. Af tabellen fremgår det at 15 % har opnået et gennemsnit under karakteren 7 på 13-trins-skalaen. Det fremgår også af tabel 9 at 18 % har opnået en karakter over 9 på 13-trins-skalaen. Tabel 9 Gennemsnitskarakter fra gymnasial uddannelse samlet for 7-trins-skala og 13-trinsskala 7-trins-skala: under 4 13-trins-skala: under 7 7-trins-skala: 4 eller højere end 4, men under 7 13-trins-skala: 7 eller højere end 7, men under 9 7-trins-skala: 7 eller derover 13-trins-skala: 9 eller derover % % % Total % Kilde: Registerdata Anm.: Karaktererne er grupperet ud fra sammenlignelige karakterniveauer ifølge officiel konverteringstabel Anm.: Vi har kun gennemsnitskarakterer for studerende ud af populationen på studerende. Det skyldes dels at gennemsnitskarakterer for 2009 endnu ikke er til rådighed, dels at nogle af de studerende som har taget deres studentereksamen før 1978, ikke optræder i registrene. Anm.: 40 studerende har taget mere end én gymnasial uddannelse. De indgår i tabellen med den gymnasiale uddannelse hvor de har opnået det højeste gennemsnit. Af rapporten Frafald på læreruddannelsen Afsluttende rapport fra den landsdækkende undersøgelse af frafald på læreruddannelsen (2005, s ) fremgår det at studerende med hf som adgangsgivende eksamen er overrepræsenterede blandt de frafaldne, mens de studerende der har en stx-eksamen som adgangsgivende eksamen, er underrepræsenterede blandt de frafaldne. Af data fra Danmarks Statistik fremgår det hvilken gymnasial uddannelse de studerende har taget. Af tabel 10 fremgår de studerendes gymnasiale uddannelsesbaggrund. 23 % af de studerende har en hf-uddannelse, 59 % har en stx-uddannelse, 14 % har en hhx-uddannelse, og 3 % har en htx-uddannelse. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

12 Tabel 10 De lærerstuderendes gymnasiale uddannelse Hf % Stx, matematisk linje % Stx, sproglig linje % Stx uden linjeopdeling % Hf-eksamen kombineret af enkeltfag 94 4 % Hhx og etårig hhx % Htx 67 3 % Andet 35 1 % Total % Kilde: Registerdata Helbred I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om de studerende har et fysisk eller psykisk handicap, og om de studerende har en kronisk sygdom. Hypotesen er at disse personlige forhold kan have betydning for frafaldsrisikoen. Af tabel 11 fremgår det at 6 % har et fysisk eller psykisk handicap, og at 9 % lider af en kronisk sygdom. Tabel 11 Spørgsmål om de lærerstuderendes helbred (n = 1.819) Ja Nej I alt Har du et fysisk eller psykisk handicap? 6 % 94 % 100 % Lider du af en kronisk sygdom? 9 % 91 % 100 % Da et handicap eller en kronisk sygdom ikke behøver at være en hindring eller en begrænsning i forhold til at læse til lærer, har vi spurgt de studerende der svarede Ja til at have enten et fysisk eller psykisk handicap og/eller en kronisk sygdom, om dette vil begrænse dem i at læse til lærer. Af tabel 12 fremgår det at 10 % svarer Ja, og at 79 % svarer Nej, mens 11 % svarer Ved ikke. Vi har desuden spurgt om disse studerende modtager revalidering, da man kan formode at det i nogen grad indikerer hvor alvorligt det fysiske eller psykiske handicap eller den kroniske sygdom er. 16 % af denne gruppe modtager revalidering. Tabel 12 Spørgsmål om de lærerstuderendes helbred (n = 234) Ja Nej Ved ikke I alt Vurderer du at den/det* vil begrænse dig i at læse til lærer? 10 % 79 % 11 % 100 % Modtager du revalidering? 16 % 83 % 0 % 100 % * Den/det henviser til fysisk eller psykisk handicap og/eller kronisk sygdom Socialt netværk I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om størrelsen af den studerendes sociale netværk i uddannelsesbyen. Hypotesen er at et stort socialt netværk er en ressource de studerende kan trække på under uddannelsen. Vi forestiller os altså at et stort socialt netværk mindsker risikoen for frafald. Af tabel 13 fremgår det at 56 % af de studerende har et meget stort eller stort socialt netværk i den by hvor de læser til lærer. 23 % har et mindre stort socialt netværk, og 21 % har et meget begrænset socialt netværk. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

13 Tabel 13 Hvordan er omfanget af dit sociale netværk i den by hvor du læser til lærer? Jeg har et... Meget stort socialt netværk % Stort socialt netværk % Mindre stort socialt netværk % Meget begrænset socialt netværk % Total % Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

14 4 Forventninger til at læse på læreruddannelsen Dette kapitel handler om nogle af de forventninger de studerende har til uddannelsen. Formålet med at lade en del af spørgeskemaet fokusere på forventninger er at undersøge om de studerendes forventninger til fx arbejdsformer, socialt miljø, vægtning af teori og praktik og egen arbejdsindsats har betydning for frafaldsrisikoen. Arbejdsformer Læreruddannelsen indebærer en del gruppearbejde. Vi har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt de studerende om de foretrækker gruppearbejde eller selvstændigt arbejde. Hypotesen er at studerende som foretrækker gruppearbejde, vil føle sig godt tilpas på uddannelsen, mens studerende som arbejder mere selvstændigt, måske vil føle sig mindre veltilpas med arbejdsformen og dermed har en større risiko for frafald. Af tabel 14 fremgår det at 16 % lærer bedre ved selvstændigt arbejde end ved gruppearbejde, mens 17 % lærer bedre ved gruppearbejde end ved selvstændigt arbejde. 68 % vægter de to arbejdsformer lige højt. Tabel 14 Hvilket af følgende passer bedst på dig? Jeg lærer generelt bedst ved at arbejde selvstændigt frem for i gruppearbejde % Jeg lærer generelt bedst ved gruppearbejde frem for at arbejde selvstændigt % De to arbejdsmetoder passer mig lige godt % Total % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt nystartede studerende på læreruddannelsen Socialt miljø Hypotesen er at uddannelsen er en social anlagt uddannelse som kræver at de studerende er socialt indstillet og deltager i og bidrager til at skabe et godt studiemiljø. Derfor vil en meget socialt anlagt person trives på uddannelsen og have mindre risiko for frafald. Modsat vil en person som ikke i lige så høj grad prioriterer det sociale element, måske synes at uddannelsen stiller for store sociale krav, og dermed have større risiko for frafald. Af tabel 15 fremgår det at 60 % svarer Meget vigtigt, at 30 % svarer Vigtigt, og at kun 9 % svarer Mindre vigtigt eller Ikke vigtigt på spørgsmålet om hvor vigtigt det sociale miljø er. Svarfordelingen er således meget skæv med positiv hældning, hvilket man også kunne forvente da det ikke er oplagt at vægte et godt socialt miljø lavt. Ikke desto mindre kan der dog være ret stor forskel på om man svarer hhv. Meget vigtigt og Vigtigt, og det er interessant at teste om denne forskel har betydning for frafaldsrisikoen. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

15 Tabel 15 Hvor vigtigt er det for dig at der er et godt socialt miljø på uddannelsen? Meget vigtigt % Vigtigt % Mindre vigtigt % Ikke vigtigt 24 1 % Total % Vægtning af teori og praktik I Anvendt Kommunalforsknings rapport Professionsbacheloruddannelserne de studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre (2008, s. 79) fremgår det at en af de væsentligste årsager til studerendes frafald er for lidt praktik i uddannelsen. Det er derfor oplagt at spørge hvor højt de studerende prioriterer praktik som en del af uddannelsen, da man kan forestille sig at de studerende som vægter praktikken højt, har større risiko for at falde fra. Af tabel 16 fremgår det at 57 % procent af de studerende svarer I høj grad enig til følgende udsagn: Det er vigtigt for mig at der er meget praktik på læreruddannelsen. 33 % svarer I høj grad enig til følgende udsagn: Det er vigtigt for mig at der er meget teori på læreruddannelsen. Tabel 16 I hvilken grad er du enig i følgende udsagn om læreruddannelsens indhold? (n = 1.815) Det er vigtigt for mig at der er meget praktik på læreruddannelsen Det er vigtigt for mig at der er meget teori på læreruddannelsen I høj grad enig I nogen grad enig I mindre grad Slet ikke enig enig I alt 57 % 35 % 7 % 1 % 100 % 33 % 50 % 15 % 1 % 100 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt nystartede studerende på læreruddannelsen På baggrund af svarene i tabel 16 er det muligt at undersøge hvordan de studerende vurderer vigtigheden af hhv. teori og praktik. Af tabel 17 fremgår det at 39 % vurderer at praktik er vigtigere end teori. 14 % vurderer at teori er vigtigere end praktik. 46 % vurderer at teori og praktik er lige vigtige. Den overvejende del af de studerende vurderer altså at praktik er en vigtigere del af uddannelsen end teori. Tabel 17 Vægtning af praktik og teori Studerende som angiver forskelligt svar i forhold til vigtigheden af hhv. praktik og teori, og som angiver praktik som det vigtigste Studerende som angiver forskelligt svar i forhold til vigtigheden af hhv. praktik og teori, og som angiver teori som det vigtigste Studerende som angiver samme svar i forhold til vigtigheden af teori og praktik % % % Total % Egen arbejdsindsats I spørgeskemaet har vi spurgt om hvor mange timer man i gennemsnit forestiller sig at bruge på uddannelsen pr. uge. Hypotesen er at timetallet indikerer motivationsgraden og den forventede arbejdsindsats. Det er sandsynligt at en høj motivationsgrad medfører en lav risiko for frafald. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

16 Af tabel 18 fremgår det at 72 % regner med at bruge 35 timer eller derunder i løbet af en gennemsnitlig uge. 19 % forestiller sig at bruge timer, mens 4 % forestiller sig at bruge over 40 timer. Det er interessant at kun 19 % forestiller sig at bruge et antal timer svarende til et fuldtidsarbejde, dvs timer, og at 33 % forestiller sig at bruge hvad der svarer til mindre end deltidsarbejde, dvs. 25 timer eller derunder. Tabel 18 Hvor mange hele timer forestiller du dig alt i alt at bruge på dit studie en gennemsnitlig uge? Under % % % % % % Over % Ved ikke 99 5 % Total % Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

17 5 De studerendes foreløbige vurdering af læreruddannelsen Dette kapitel fokuserer på de studerendes foreløbige vurdering af uddannelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på et tidspunkt hvor langt de fleste studerende har været på introforløb, og samtlige studerende har i et eller andet omfang modtaget information om uddannelsen inden studiestart. I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om både hvordan de studerende vurderer den information de har modtaget fra uddannelsesstedet inden de startede på uddannelsen, og hvordan de vurderer introforløbet. Informationen og introforløbet kan siges at udgøre den indledende del af uddannelsen. Hypotesen er at det indikerer en dårlig start på uddannelsen og dermed større sandsynlighed for frafald hvis de studerende vurderer disse to aspekter negativt. Information fra uddannelsesstedet og indledende samtale Af tabel 19 fremgår det at 9 % vurderer den information de har modtaget fra uddannelsesstedet inden studiestart, negativt eller meget negativt, mens 90 % vurderer informationen positivt eller meget positivt. Størstedelen af de studerende er altså positive i deres vurdering. Tabel 19 Hvad er din overordnede vurdering af den information du modtog fra uddannelsesstedet inden studiestart? Meget positiv % Positiv % Negativ % Meget negativ 26 1 % Ved ikke 5 0 % Total % I forlængelse af dette har vi spurgt om de studerende har været til en samtale på uddannelsesstedet umiddelbart inden de startede på uddannelsen. Det er rimeligt at antage at de studerende der har deltaget i en indledende samtale, har et større kendskab til uddannelsen og dermed ikke har urealistiske forventninger til den, hvilket kan mindske risikoen for frafald. Af tabel 20 fremgår det at 25 % har været til en samtale på uddannelsesstedet umiddelbart inden de startede på uddannelsen. Tabel 20 Var du til en samtale på uddannelsesstedet lige inden du startede på uddannelsen? Ja % Nej % Total % Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

18 Vurdering af introforløbet Af tabel 21 fremgår det at 11 % vurderer introforløbet negativt eller meget negativt. 85 % vurderer introforløbet positivt eller meget positivt, mens 4 % ikke har deltaget i introforløbet. Langt den største andel af de studerende er altså positive over for introforløbet, mens en ret lille andel er negativ. Man kan formode at den andel der vurderer introforløbet negativt, har fået en mindre god start på deres læreruddannelse og derfor har en højere frafaldsrisiko. Tabel 21 Hvordan er din overordnede vurdering af introforløbet på læreruddannelsen? Meget positiv % Positiv % Negativ % Meget negativ 42 2 % Jeg har ikke deltaget i introforløbet 78 4 % Total % I forlængelse af ovenstående har vi spurgt de studerende der har deltaget i introforløbet, om introforløbet har gjort dem mere eller mindre sikre på at have valgt den rigtige uddannelse. Af tabel 22 fremgår det at 3 % er blevet mindre sikre på at have valgt den rigtige uddannelse, mens 44 % hverken er blevet mere eller mindre sikre. Af de 44 % der har svaret at de hverken er blevet mere eller mindre sikre på at have valgt den rigtige uddannelse, har 90 % svaret I høj grad enig eller I nogen grad enig til følgende spørgsmål: I hvilken grad er du enig i forhold til følgende udsagn omkring dit valg af læreruddannelsen? Jeg var meget sikker på mit valg fordi jeg var helt sikker på at jeg ville gå på læreruddannelsen (jf. tabel 2). 10 % har svaret I mindre grad enig eller Slet ikke enig. Man kan derfor sige at langt den største del af dem der svarer at de hverken er blevet mere eller mindre sikre på deres uddannelsesvalg efter introforløbet, i forvejen var ret sikre på deres uddannelsesvalg. Tabel 22 I hvilket omfang har introforløbet gjort dig mere eller mindre sikker på at du har valgt den rigtige uddannelse? Meget mere sikker % Mere sikker % Hverken mere eller mindre sikker % Mindre sikker 59 3 % Meget mindre sikker 8 0 % Total % Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

19 6 Fremtiden de studerendes anvendelse af læreruddannelsen Dette kapitel ser på hvad de studerende forventer at bruge uddannelsen til. I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om de ønsker at bruge uddannelsen udelukkende til at undervise, til at undervise og muligvis til at læse videre eller udelukkende til at læse videre. Hypotesen er at hvis man ønsker at undervise, er risikoen for frafald mindre fordi uddannelsen hovedsageligt retter sig mod undervisning. Af tabel 23 fremgår det at 33 % udelukkende vil bruge uddannelsen til at undervise, 61 % vil bruge uddannelsen til at undervise og muligvis til at læse videre, mens 3 % udelukkende vil bruge uddannelsen til at læse videre. Tabel 23 Hvad forventer du at bruge læreruddannelsen til? Jeg vil udelukkende bruge uddannelsen til at undervise % Jeg vil bruge uddannelsen til at undervise og muligvis til at læse videre % Jeg vil udelukkende bruge uddannelsen til at læse videre 56 3 % Andet 41 2 % Ved ikke 9 1 % Total % De studerende som har givet udtryk for at de ønsker at bruge uddannelsen til at undervise (som altså har svaret Ja til første eller anden svarkategori), er dernæst blevet spurgt om hvilken aldersgruppe de primært forestiller sig at undervise. Der ligger ikke nogen klart defineret hypotese bag dette spørgsmål, men tanken er at forskellige typer af studerende ønsker at undervise forskellige aldersgrupper. Ved at teste frafaldsrisikoen blandt disse forskellige grupper undersøger vi om uddannelsen passer bedre til nogle af disse grupper end til andre. Af tabel 24 fremgår det at 29 % primært ønsker at undervise 6-12-årige, 42 % ønsker primært at undervise årige, 3 % ønsker primært at undervise studerende over 18 år, mens 24 % ikke har nogle præferencer med hensyn til aldersgruppe. Tabel 24 Hvilken aldersgruppe har du på nuværende tidspunkt lyst til at undervise? Jeg ønsker primært at undervise 6-12-årige % Jeg ønsker primært at undervise årige % Jeg ønsker primært at undervise elever over 18 år 51 3 % Jeg har lige stor lyst til at undervise to eller flere af ovenstående kategorier % Ved ikke 43 3 % Total % Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

20 7 Baggrundskarakteristik Registerdata giver oplysninger om kønssammensætningen, alderssammensætningen og den etniske sammensætning af populationen af studerende der startede på uddannelsen i Der ligger ikke nogle stærke hypoteser bag køns, etnicitets og alders sammenhæng med frafaldsrisikoen. Tidligere undersøgelser peger dog på at ældre mænd lettere falder fra end ældre kvinder. Vi forestiller os også at den relativt skæve kønsfordeling på læreruddannelsen, hvor ca. to tredjedele er kvinder, betyder at studiemiljøet passer bedst til kvinder. Man kan desuden forestille sig at lidt ældre studerende er mere modne, både generelt og uddannelsesmæssigt, og dermed har en lavere frafaldsrisiko. Af tabel 25 fremgår det at 37 % af de studerende er mænd. 94 % er etniske danskere, mens 4 % er indvandrere og 3 % er efterkommere af indvandrere. 73 % af de studerende er 25 år eller yngre, 10 % er år, 12 % er år, og 6 % er over 40 år. Tabel 25 Fordeling på køn, etnicitet og alder for populationen af lærerstuderende Køn Mænd % Kvinder % Total % Etnicitet* Dansker % Indvandrer % Efterkommer 94 3 % Total % Alder år % år % år % år % Over 40 år % Total % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt nystartede studerende på læreruddannelsen * Danmarks Statistiks definition af indvandrere og efterkommere ( - Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. - Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

21 Appendiks A Metode Profilbeskrivelsen baserer sig på følgende dokumentationskilder der er indsamlet i perioden august 2009 til oktober 2009: Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende der er startet på læreruddannelsens første semester eller på meritlæreruddannelsen i 2009 Registerdata for populationen af studerende der er startet på læreruddannelsens første semester eller på meritlæreruddannelsen i 2009 Formålet med dokumentationskilderne er beskrevet i notatets indledning. I de følgende afsnit beskrives den anvendte metode i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelse blandt nystartede lærerstuderende årgang 2009 Udarbejdelse og validering af spørgeskemaet På baggrund af en deskresearch udarbejdede projektgruppen et spørgeskema. Spørgsmålene i skemaet er operationaliseret på baggrund af hypoteser om hvad der kan forklare frafald på læreruddannelsen. Skemaet blev efterfølgende pilottestet af Danmarks Statistik. Der blev gennemført i alt 25 pilotinterviews. Testpersonerne blev bedt om at forholde sig til om spørgsmål, svarkategorier og begreber i skemaet var relevante, forståelige og dækkende. Testpersonernes kommentarer blev noteret systematisk. Efter pilottesten holdt projektgruppen et møde med pilottesterne fra Danmarks Statistik hvor resultaterne af pilottesten blev fremlagt og diskuteret. Ændringer i spørgeskemaet blev gennemført hvis flere pilottestere havde samme type kommentarer eller ændringsforslag til samme spørgsmål. Identifikation af population Undersøgelsens population blev defineret som de studerende der startede på læreruddannelsens første semester i Navne og cpr-numre på de studerende blev indsamlet ved henvendelse til samtlige professionshøjskoler hvorefter oplysningerne blev videresendt til Danmarks Statistik som stod for den praktiske gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen. Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen cpr-numre blev videresendt til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik indhentede på den baggrund adresseoplysninger for af studerende. Bortfaldet på dette niveau skyldes hovedsageligt forskerbeskyttelsesordningen, som betyder at det fra år 2000, ved henvendelse til folkeregisteret i ens bopælskommune, har været muligt at framelde sig deltagelse i statistiske og videnskabelige undersøgelser, som baseres på oplysninger fra CPR. Forskerbeskyttelse var i perioden knyttet sammen med flytning, idet den flytteanmeldelsesblanket man afleverede til folkeregisteret i forbindelse med en flytning, indeholdt en rubrik hvor man skulle angive hvorvidt man ønskede forskerbeskyttelse eller ej. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført som en kombineret undersøgelse hvor respondenterne i første omgang havde mulighed for at besvare skemaet via nettet. Hvis de ikke gjorde brug af denne mulighed, blev de efterfølgende ringet op af en interviewer fra Danmarks Statistik som gennemførte interviewet telefonisk. I starten af september 2009 modtog alle nystartede studerende et informationsbrev om undersøgelsen. I informationsbrevet var der angivet en netadresse og et password så de studerende kunne besvare skemaet via nettet. En uge efter udsendelse blev der pr. post sendt en rykker til de studerende som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. To uger efter udsendelse påbegynd- Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

22 tes telefoninterviewene blandt de studerende som ikke havde besvaret spørgeskemaet. For alle studerende med telefonnummer, som ikke havde besvaret skemaet via nettet, blev der foretaget mindst seks opkald. Svarprocenter og bortfald Spørgeskemaet blev sendt ud til studerende studerende svarede på skemaet, heraf 918 via nettet og 901 ved telefoninterview. Det giver en svarprocent på 66,9. Tabel 26 indeholder en bortfaldsanalyse. Her vurderes det om respondenterne adskiller sig fra den samlede population på variablene køn, etnicitet og alder. Tabel 26 Populationen sammenlignet med respondenter fordelt på køn, etnicitet og alder Population Respondenter Køn Mænd ,2 % ,8 % Kvinder ,8 % ,2 % Total ,0 % ,0 % Etnicitet Dansker ,6 % ,9 % Indvandrer 112 3,5 % 59 3,3 % Efterkommer 94 2,9 % 51 2,8 % Total ,0 % ,0 % Alder år ,7 % ,1 % år ,7 % ,3 % år 322 9,9 % 170 9,3 % år ,7 % ,3 % Over 40 år 191 5,9 % 127 7,0 % Total ,0 % ,0 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt lærerstuderende 2009 og registerdata. Tabellen viser fordelingerne på variablene køn, etnicitet og alder for de studerende der besvarede spørgeskemaet, og for populationen. Det fremgår at fordelingerne for respondenterne og for populationen på alle tre variable er nogenlunde ens. Ved chi 2 -test finder vi at der ikke er signifikant forskel på fordelingerne for populationen og respondenterne på de tre variable. 1 Respondenterne adskiller sig altså ikke fra populationen på de tre variable. Registerdata I det kvantitative datagrundlag for evalueringen indgår ud over spørgeskemadata en række registerdata om de studerende. Registerdataene dækker ikke kun de studerende der har besvaret spørgeskemaet, men hele populationen af studerende der startede på læreruddannelsen i I dette notat præsenteres data om køn, alder, etnicitet og karakterdata fra de studerendes gymnasiale uddannelse. EVA har haft adgang til disse oplysninger via Danmarks Statistiks forskeradgang. 1 Testen er foretaget ved 0,05 signifikansniveau. Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald

Frafald på læreruddannelsen. En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald Frafald på læreruddannelsen En undersøgelse af årsager til frafald 2013 Frafald på læreruddannelsen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kobling af survey og registerdata

Kobling af survey og registerdata Kobling af survey og registerdata Eksempler på kobling af survey og registerdata inden for uddannelsesområdet Onsdag d. 5. marts 2014 Metodekonsulent Thomas Hem Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut -

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3

Pædagogstuderendes motivation ved studiestart. Delanalyse 3 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 4 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Pædagogstuderendes motivation ved studiestart Delanalyse 3 2016 Pædagogstuderendes motivation ved studiestart

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4

Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen. Delanalyse 4 Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 5 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Karakterers betydning for frafald på pædagoguddannelsen Delanalyse 4 2016 Karakterers betydning for

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Studenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Karakteristik af 10.-klasse-elever

Karakteristik af 10.-klasse-elever Karakteristik af 10.-klasse-elever Del 1 i evalueringen af folkeskolens 10. klasse 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Karakteristik af 10.-klasse-elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14

Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København: Evaluering af den kollektive obligatoriske vejledning på gymnasiale skoler, skoleåret 2013-14 Studievalg København har i skoleåret 2013-14 gennemført en række brugerundersøgelser

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

VUC. Bilag 2 - Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra VUC

VUC. Bilag 2 - Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra VUC VUC Bilag 2 - Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra VUC VUC Bilag 2 - Spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra VUC 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT VUC 2005 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1

Tilgang til og frafald på euv. Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 Evaluering af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Baggrundsrapport 1 INDHOLD 1 Indledning 4 2 5 2.1 Færre voksne starter på en erhvervsuddannelse 5 2.2 Færre voksne falder fra 11 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens

Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Bilag til evalueringen af undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen

Bilag til evalueringen af undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen Bilag til evalueringen af undervisningen af tosprogede elever i folkeskolen Kvantitativ undersøgelse blandt skoleledere og kommunale skolechefer Bilag til evalueringen af undervisningen af tosprogede elever

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Skoleledelse i folkeskolen

Skoleledelse i folkeskolen Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Metodeappendiks. Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere

Metodeappendiks. Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere Metodeappendiks Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere 1 Metodeappendiks Rapportens analyser og vurderinger baserer sig på følgende datakilder: Indledende deskresearch

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere