Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus

Transkript

1 Målgrupperapport Alkoholbehandlingen i Aarhus Januar 211

2

3 Udgivet af: Center for Socialfaglig udvikling Socialforvaltningen Aarhus Kommune Udarbejdet af: Malte Pihl, udviklingskonsulent Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: ISBN-nummer Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside:

4

5 Indhold 1 INDLEDNING RESUMÉ DATAMATERIALE METODISKE OVERVEJELSER LÆSEVEJLEDNING BRUGERNES BAGGRUND KØN ALDER SAMLIVSSITUATION BOLIG UDDANNELSE OG ERHVERV BRUGER- OG BEHANDLERRATING ØKONOMISKE PROBLEMER ARBEJDSMÆSSIGE PROBLEMER UDDANNELSE ERHVERV INDTÆGTSKILDE GÆLDSSITUATION ALKOHOL- OG STOFMISBRUG BRUGER- OG BEHANDLERVURDERING - ALKOHOLPROBLEMER ÅR MED OVERFORBRUG OVERFORBRUG OG PROBLEMER MED ALKOHOL DRIKKEMØNSTER BLANDINGSMISBRUG BIVIRKNINGER PSYKISK HELBRED BRUGER OG BEHANDLERVURDERING AF PSYKISKE PROBLEMER PSYKISKE LIDELSER GENNEM LIVET OG DE SIDSTE 3 DAGE SELVMORDSFORSØG BEHANDLING FOR PSYKISKE PROBLEMER FYSISK HELBRED BRUGER- OG BEHANDLERVURDERING AF FYSISK HELBRED FYSISK HELBRED FAMILIEHISTORIE OG OPVÆKSTFORHOLD OPVÆKSTFORHOLD FAMILIEFORHOLD FAMILIEMÆSSIGE OG SOCIALE PROBLEMER BRUGER- OG BEHANDLERVURDERING FAMILIEMÆSSIGE OG SOCIALE PROBLEMER SAMLIVSSITUATION FRITID KONFLIKTER Indledning 5

6 1.5 OVERGREB MOD BRUGERNE KRIMINALITET PROBLEMER MED KRIMINALITET LITTERATURLISTE Indledning

7 1 Indledning Formålet med denne rapport er at give et overbliksbillede af, hvad der kendetegner de personer, der var i behandling for alkoholmisbrug hos Alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune i 29. Målgruppen i 29 sammenlignes i rapporten både på tværs af køn, samt med målgruppen fra 28. Oplysningerne er indsamlet i forbindelse med indskrivning til behandling. Indledning 7

8 2 Resumé Overordnet viser analyserne, at der ikke er de store forskelle mellem målgruppen for 28 og målgruppen for 29. Derimod viser de, at der er mange områder hvor mænd og kvinders problemområder adskiller sig fra hinanden. Ved ikke at lave analyser der sammenligner på tværs af køn, mister man derfor vigtige kønsspecifikke informationer, som kan bruges strategisk, når behandlingen skal tilrettelægges. I det følgende opsummeres de vigtigste fund og pointer. Andelen af kvinder i målgrupperne er mindre i 29 end i 28. Det er interessant, fordi analyser viser, at kvinder klarer sig bedre i Alkoholbehandlingen, hvorfor det kan have indflydelse på andelen af succesfulde behandlingsforløb Det er endvidere interessant, at en større andel af mænd end kvinder er enlige (7 % af mændene er enlige mod 65 % af kvinderne). Hvorvidt man har en samlever eller ej, kan ligeledes have betydning for behandlingens succes, idet kvinder ofte er mere støttende samlevere, i forhold til alkoholbehandling, end mænd. Brugerne i målgruppen for 29 har større økonomiske problemer end brugerne i 28-målgruppen. Derudover er økonomiske og arbejdsmæssige problemer ikke de mest centrale problemområder for brugerne. Ikke desto mindre er der signifikante forskelle på tværs af køn både mht. uddannelse, erhverv, primære indtægtskilde samt gældssituation. Det er ikke overraskende, at både brugere og behandlere vurderer problemer med alkohol og stofmisbrug højt. Det interessante her er, at kvinderne, omvendt af behandlerne, vurderer deres problemer med alkohol og deres behov for hjælp til disse, højere end mændene. Dette kunne tyde på, at kvinderne hurtigere føler, at deres overforbrug giver problemer. Desuden indikerer analyserne, at kvinderne er hurtigere til at opsøge hjælp i forbindelse med deres overforbrug. Generelt er brugerne i målgruppen for 29 tynget af deres psykiske helbred, og det er et af de domæner, hvorpå problemerne rates højest. Kvinderne syntes generelt at have større psykiske problemer end mændene, hvilket umiddelbart stemmer overens med at kvinders alkoholoverforbrug, ofte kan ses som en form for copingstrategi. Familiemæssige og sociale problemer er et af de områder, hvor analyser på tværs af køn viser nogle markante kønsspecifikke forskelle. Kvinderne rater deres familiemæssige og sociale problemer højere end mændene og angiver desuden at have flere dage med konflikter. Dette er forventeligt, idet der er mere stigmatisering omkring kvinders alkoholoverforbrug, ligesom at kvinder ofte møder flere barrierer ift. indgåelse i alkoholbehandling end mænd, både i og uden for hjemmet. Analyserne viser en meget markant forskel i andelen af mænd og kvinder, der har været udsat for en eller anden form for mishandling, hvilket kan være en del af forklaringen på, hvorfor kvinderne er mere psykisk belastede end mændene. Også med hensyn til kriminalitet understreger analyserne vigtigheden af opdelingen på køn. Selvom kriminalitet er et område, hvorpå brugerne generelt rater deres problemer lavt, er der markant forskel på mænd og kvinders problemer. 8 Resumé

9 3 Datamateriale Rapporten er baseret på data fra Alkoholbehandlingen i Aarhus for årene 28 og 29. Data er indsamlet i forbindelse med den grundige udredning, der foretages med det standardiserede udredningsværktøj ASI (Addiction Severity Index). ASI-skemaet er tilrettelagt, så det hjælper behandlerne med at afklare brugernes situation på de syv områder, som, misbrugsforskningen har fundet, er relevante for at kunne vælge de rigtige behandlingstilbud til en misbruger. Disse områder er: Fysisk helbred Erhverv og økonomi Misbrug Kriminalitet Familiehistorie og opvækstforhold Familiemæssige og sociale relationer Psykisk status ASI-udredningen er første trin i behandlingsplanlægningen. Efter ca. tre måneders behandling foretages en ASI-opfølgning, der skal give et overblik over brugerens problemområder på dette tidspunkt i behandlingen. På denne måde sikres det, at den igangsatte behandling fortsat er den rigtige til den pågældende bruger. Der laves opfølgninger efter 3, 6, 12 og 18 måneders behandling. Endelig afsluttes der med en ASI-afslutning ved udskrivningen. Dette for at sikre, at brugerne ikke har brug for yderligere behandling. Denne afsluttende udredning er oplagt at bruge som redskab til at vurdere behov for forskellige efterbehandlinger. I tilfælde hvor en ASI-afslutning ikke er mulig, udføres i stedet en ASI-udskrivning. Det primære formål med ASI-udredningen er således ikke dataindsamling. Dette udgør dog ikke et problem for datakvaliteten. Når data indsamles i en behandlingsmæssig kontekst, sikrer det, at brugernes svar bliver så pålidelige som muligt. Samtidig har det stor betydning, at data bliver indsamlet i en sammenhæng, der giver mening for både klinter og behandlere, idet deres motivation har stor betydning for kvaliteten af de data, der indsamles. For 28 er der udfyldt 327 skemaer, mens der i 29 er udfyldt 369 skemaer. Der har således været en fremgang i udfyldte skemaer fra 28 til 29 på 13 % Denne forskel viser stigningen i antallet af brugere. 3.1 Metodiske overvejelser Forud for udarbejdelsen af analyserne ligger flere metodiske overvejelser. De overvejelser, der har direkte betydning ift. læsningen af rapporten, præsenteres i det følgende. I daglig tale betyder signifikans vigtigt, men i forhold til statistik betyder signifikans, at en sammenhæng sandsynligvis er sikker. Et signifikansniveau viser således, hvor sandsynligt det er, at et resultat skyldes statistiske tilfældigheder. Anvendelsen af signifikanstest forudsætter således, at der anvendes stikprøvedata. Datamaterialet der anvendes i denne sammenhæng er populationsdata dvs. en totaltælling, hvor der ikke Datamateriale 9

10 optræder tilfældighedsvariation som en følge af stikprøveusikkerhed. I populationsdata er alle forskelle derfor reelle forskelle. Grunden til, at vi i denne sammenhæng alligevel vælger at anvende signifikanstest, er, at man kan anvende testen konservativt 1. Dvs. at signifikanstest her anvendes til at identificere, hvor forskelle mellem målgrupper er store nok, til at de er værd at fremhæve. Derfor anvender vi i denne analyse ikke signifikans som en test, men derimod til at identificere de mest markante ændringer i målgruppen. 3.2 Læsevejledning I tabeller og grafer vil der være anført et n. Dette refererer til antallet af brugere, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Ideelt set bør dette tal svare til antallet af skemaer for samtlige spørgsmål, men da der er brugere, der ikke kan eller ønsker at besvare alle spørgsmål, er tallet typisk en smule lavere. Desuden er det vigtigt for forståelsen af de præsenterede tal i denne rapport, at præcisere hvad der menes, når der henvises til de seneste 3 dage. Denne periode dækker de seneste 3 dage fra første henvendelse i Alkoholbehandlingen og dermed ikke 3 dage fra udredningssamtalen. Der er typisk mellem en uge og 14 dages forskel mellem disse tidspunkter, og i denne periode vil brugeren typisk have været igennem en eller flere motiverende samtaler. Tallene i figurerne om bruger- og behandlerrating angiver grader af besvær på en skala fra (slet ikke) til 4 (meget). Behandlerratingen er omregnet, så den passer ind på denne skala. 1 Risbjerg Thomsen Datamateriale

11 4 Brugernes baggrund Indledningsvist beskrives baggrundsinformation om brugerne. Fokus i dette afsnit er derfor på køns- og aldersfordelingen, civilstand og boligsituation i 29. Disse vil blive holdt op mod 28, ligesom forskelle på tværs af køn vil fremgå. 4.1 Køn Målgruppen fra 29 adskiller sig fra målgruppen fra 28, idet andelen af kvinder er faldet fra 34 til 3 % Fra en behandlingsmæssig synsvinkel er dette interessant, da analyser viser, at kvinder i højere grad end mænd gennemfører behandlingen 2. Ændringen er dog ikke signifikant. Det er ikke overraskende, at Alkoholbehandlingen behandler markant flere mænd end kvinder. Landsdækkende undersøgelser viser, at risikabelt alkoholforbrug er mere hyppigt blandt mænd end kvinder. Andelene afviger ikke synderligt fra den nyeste undersøgelse på området 3. Figur 4.1: Kønsfordeling (n=327) 29 (n=369) Mænd Kvinder Som det fremgår af kapitel 5, betyder faldet i andelen af kvinder ikke, at målgruppen er mere belastet af misbrug snarere tværtimod, idet klinterne rater deres behov og besvær med alkohol lavere i 29 end i Alder Figur 4.2 viser, at brugernes gennemsnitlige alder ved henvendelse i Alkoholbehandlingen er faldet med et år fra 28 til 29 fra 47 til 46. Denne forskel er dog ikke signifikant. Aldersfordelingen blandt personer med risikabelt alkoholforbrug på landsplan afviger endvidere ikke nævneværdigt fra aldersprofilen blandt brugerne i Alkoholbehandlingen i Aarhus 4. 2 Endnu ikke publicerede analyser for alkoholbehandlingstilbuddene 3 Larsen og Nordvig, 28; Hvordan har du det? Region Midtjylland, s. 117ff. 4 Ibid. Brugernes baggrund 11

12 Sammenlignet på tværs af køn er der signifikant forskel på mænd og kvinders gennemsnitlige alder ved henvendelse i Alkoholbehandlingen i Aarhus. Kvinderne er i gennemsnit tre år ældre end mændene (Mænd er i gns. 45 år på henvendelsestidspunktet, mens kvinder er 48 år). Figur 4.2: Aldersfordeling Gns. alder Samlet (n=31) Samlet (n=347) Kvinder (n=98) Mænd (n=249) Samlet (n=31) 29 Samlet (n=347) 29 Kvinder (n=98) 29 Mænd (n=249) 4.3 Samlivssituation Andelen af enlige klienter er større i målgruppen for 29 end for 28 (i 28 var andelen af enlige 66 % mens andelen af enlige er 68 % i 29). Forskellen er dog ikke signifikant. Relativt få brugere har en samlever, når de indskrives i alkoholbehandling. I 29 var det således blot tilfældet for ca. en ud af tre brugere. Kvinder har oftere en partner på indskrivningstidspunktet end mænd. Ifølge internationale undersøgelser kan det, at have en samlever virke som en barriere for kvindernes alkoholbehandling, fordi kvinders samlevere ofte ikke støtter kvinderne i at søge behandling - ofte fordi samleverne selv har problemer med alkoholmisbrug. Omvendt viser litteraturen, at kvinder ofte er meget støttende, hvad angår deres samleveres indskrivning i alkoholbehandling 5. Dette sammenholdt med den tendens at kvinder klarer sig bedre end mænd i Alkoholbehandlingen, kunne således give anledning til refleksion. Det er således en fordel for kvinder ikke at have en samlever, men en ulempe for mænd, hvorfor samlivssituation er ganske interessant på tværs af køn. 5 Tracey J. Jarvis, (1992): Implications of gender for alcohol treatment research: a quantitative and qualitative review, British Journal og Addiction 87, Brugernes baggrund

13 Figur 4.3: Samlivssituation Andelen af enlige Samlet (n=36) Samlet (n=333) Kvinder (n=95) Mænd (n=238) Samlet (n=36) 29 Samlet (n=333) 29 Kvinder (n=95) 29 Mænd (n=238) 4.4 Bolig Som afslutning på kapitlet om brugernes baggrund præsenteres her deres boligsituation. Som vist i figur 4.4, er der ganske små forskelle i målgruppernes boligsituation. Figur 4.4: Bolig Samlet (n=317) Samlet (n=345) Kvinder (n=13) Mænd (n=242) Selvstændig bolig Lejet værelse Famile/venner Støttebolig/bofællesskab Herberg/pensionat/forsorgs hjem Gaden/ingen Fængsel Anden institution Andet Uoplyst Langt størsteparten af brugerne i målgruppen bor i selvstændig bolig. Her ses endog en relativ stigning i andelen af brugere i selvstændig bolig fra 28 og 29. Omvendt er hhv. andelen med lejet værelse og andelen, der ikke vil oplyse deres boligsituation faldet i samme periode. Ændringerne er dog ikke signifikante. Brugernes baggrund 13

14 Selvom mænd i højere grad end kvinder har boet hos venner og familie umiddelbart før henvendelsen i Alkoholbehandlingen, samt at der er 1 procentpoint forskel på, hvor mange kvinder og mænd der bor i selvstændig bolig (hhv. 96 % for kvindernes vedkommende og 86 % af mændene), er sammenhængen ikke signifikant. Der er altså ikke nogle signifikante forskelle mellem målgruppen for 28 og målgruppen for 29. Dog er det interessant, at andelen af kvinder er faldet. Analyser viser, at kvinderne klarer sig bedre end mændene, hvorfor faldet i andelen af kvindelige brugere kan have betydning for andelen af succesfulde behandlingsforløb. Desuden er det interessant, at der er signifikant forskel på mænd og kvinders samlivssituation, idet denne faktor ligeledes kan have betydning for behandlingsudfaldet. I det følgende afsnit beskrives en anden side af brugernes baggrund deres uddannelse og erhvervsmæssige baggrund. 14 Brugernes baggrund

15 5 Uddannelse og erhverv Indledningsvist analyseres bruger- og behandlervurderingerne af belastningsgraden og behovet for hjælp med økonomiske problemer, hvorefter andre forhold som brugernes indtægtskilde og gæld vil blive undersøgt. Som det gjorde sig gældende med brugernes baggrund, er der heller ikke store forskelle mellem målgrupperne på dette område. Dog er det signifikant, at de økonomiske problemer for målgruppen i 29 er større, end tilfældet var for brugerne i målgruppen for 28. Desuden viser analyserne, at økonomiske og arbejdsmæssige problemer ikke er de mest centrale problemområder for brugerne. På tværs af køn optræder der på dette område flere signifikante forskelle, dette både angående uddannelse, erhverv, primære indtægtskilde samt gældssituation. 5.1 Bruger- og behandlerrating Det fremgår af figur 5.1, at bruger- og behandlervurderingerne af arbejdsmæssige og økonomiske problemer i målgrupperne ikke varierer væsentlig mellem årene. Dog er der en signifikant forskel i behandlernes vurdering af brugernes økonomiske problemer, som er blevet større for brugerne i målgruppen for 29. Det er ikke overraskende den samfundsøkonomiske situation taget i betragtning. Krisen kan også forklare, hvorfor behandlerne vurderer at målgruppens arbejdsmæssige problemer er større, idet finanskrisen også har påvirket antallet af arbejdspladser i Danmark, og herunder især antallet af faglærte og ufaglærte jobs, hvilket er de jobformer, ca. halvdelen af brugerne i målgruppen i Alkoholbehandlingen besidder eller har besiddet. Dette understøttes desuden af det faktum, at andelen af brugere, der har en reel lønindkomst er faldet 8 procentpoint fra 28 til 29 (fra 39 til 31 %). Ændringen i behandlervurderingen af brugernes arbejdsmæssige problemer er dog ikke signifikant. Det er bemærkelsesværdigt, at behandlerne generelt vurderer de arbejdsmæssige og økonomiske problemer lavere end brugerne selv. Dette viser sig at være en generel tendens også for de efterfølgende domæner, med undtagelse af vurderingen af brugernes familiære problemer. Uddannelse og erhverv 15

16 Figur 5.1: Bruger- og behandlervurdering Arbejde og økonomi ,46 1,39,8,76,52 1,59 1,44 1,43 1,42,87,85,7,69,74,54,67,64,6 Samlet (n=31, 312, 31, Samlet (n=342, 341, 341, 312, 316, 316) 342, 346, 346) Kvinder (n=11, 11, 12, 12, 13, 13) ,26 1,68,95,91,68,73 Mænd (n=241, 24, 239, 24, 243, 243) Besvær med arbejdsmæssige problemer Besvær med økonomiske problemer Behov for hjælp med arbejdsmæssige problemer Behov for hjælp med økonomiske problemer Behandlervurde ring arbejdsmæssige problemer Behandlervurde ring økonomiske problemer 5.2 Økonomiske problemer Af figur 5.2 fremgår det, at der ikke er de store forskelle i målgruppernes vurdering af deres økonomiske problemer. Faktisk er vurderingen foretaget af 29-målgruppen stort set identisk med vurderingen foretaget af målgruppen for 28. Der er ej heller signifikant forskel på kvinder og mænds vurdering af deres økonomiske problemer, om end flere mænd end kvinder vurderer, at de slet ikke har økonomiske problemer. Det modsvares af, at flere mænd end kvinder angiver at have meget store økonomiske problemer. Figur 5.2: Grad af besvær med økonomiske problemer Samlet (n=312) Samlet (n=341) Kvinder (n=11) Mænd (n=24) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget 16 Uddannelse og erhverv

17 5.3 Arbejdsmæssige problemer Der er, hvad angår deres arbejdsmæssige problemer, heller ikke den store forskel at spore på tværs af målgrupperne for 28 og 29. Derimod er der signifikant forskel på mænd og kvinders vurdering af deres arbejdsmæssige problemer. Kvinderne rater deres arbejdsmæssige problemer højere end mændene gør det (Det gns. besvær er hhv. 1,43 for kvinder og 1,26 for mænd). Figur 5.3: Grad af besvær med arbejdsmæssige problemer Samlet (n=31) Samlet (n=342) Kvinder (n=11) Mænd (n=241) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Det er værd at bemærke, at brugerne vurderer deres behov for hjælp med økonomiske og arbejdsmæssige problemer relativt lavt. Det tyder på, at det ikke er et centralt problemområde for brugerne, hvilket stemmer overens med behandlernes lave vurdering. 5.4 Uddannelse Der er små forskelle mellem målgruppen for 28 og målgruppen for 29 på erhvervsuddannelse. Andelen af brugere uden uddannelse er større i målgruppen for 29, mens andelen af brugere med en kortere videregående uddannelse er faldet en smule. Forskellen mellem målgrupperne er ikke signifikant. Der er derimod klare forskelle på mænd og kvinders uddannelsesniveau. Forskelle som er statistisk signifikante på højeste signifikansniveau. Således har 28 % af mændene en lærlinge-, EFG- eller HG-uddannelse, mens dette gør sig gældende for 7 % af kvinderne. Derimod har 33 % af kvinderne mod 18 % af mændene, en mellemlang videregående uddannelse. Der optræder endvidere mindre forskelle mellem mænd og kvinder på de øvrige kategorier. Figur 5.4: Erhvervsuddannelse Uddannelse og erhverv 17

18 Samlet (n=313) Samlet (n=346) Kvinder (n=13) Mænd (n=243) Ingen uddannelse Handelsskolensgrundudda nnelse (HG)m basisår EFG Lærlinge, EFG- eller HGuddannelse Anden erhvervsfaglig uddannelse Specialarbejder Kortere videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 5.5 Erhverv Der er ligeledes kun mindre forskelle i erhverv på tværs af målgruppen for hhv. 28 og 29. Andelen af brugere, der er underordnede funktionærer, er en smule mindre i 29 end i 28 (31 % i 28 og 26 % i 29), mens andelen af brugere der er faglærte arbejdere, er steget ganske lidt (fra 22 % til 24 %). Forskellene er små og ikke signifikante. Derimod er der signifikant forskel på hvilke erhverv mænd og kvinder besidder. En større andel af kvinderne er underordnede funktionærer (39 % mod 2 % af mændene), flere kvinder end mænd har aldrig været i erhverv (8 % af kvinderne mod 2 % af mændene), mens flere mænd end kvinder er faglærte arbejdere (29 % af mændene mod 12 % af kvinderne). Figur 5.5: Erhverv Samlet (n=31) Samlet (n=336) Kvinder (n=11) Mænd (n=235) Har aldrig været i erhverv Selvstændig Overordnet funktionær Underordnet funktionær Faglært arbejder Ufaglært arbejder Medhjælpende ægtefælle 18 Uddannelse og erhverv

19 5.6 Indtægtskilde Af figur 5.6 nedenfor fremgår det, at størstedelen af brugernes primære indtægtskilde er lønindkomst (mellem %), mens den næst hyppigste indtægtskilde er (førtids-)pension/efterløn (23 pct). Mens andelen af brugere hvis primære indtægtskilde er lønindkomst, er mindre i målgruppen for 29 end den var for målgruppen 28 (31 % i 29 mod 39 % i 28), er andelen af brugere der modtager (førtids-)pension/efterløn steget (fra 18 til 23 %). Forskellene er endog signifikante 6. Ligeledes er der signifikant forskel på mænd og kvinders primære indtægtskilde 7. Blandt andet er der flere mænd end kvinder, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller har anden indtægt (hhv. 7, 14 og 9 % af mændene og 1, 9 og 3 % af kvinderne), mens næsten dobbelt så mange kvinder som mænd modtager (førtids-)pension/efterløn (34 % af kvinderne mod 18 % af mændene). Figur 5.6: Væsentligste indtægtskilde Samlet (n=314) Samlet (n=345) Kvinder (n=12) Mænd (n=243) Lønindkomst Arbejdsløshedsdagpenge Aktivering/løn med tilskud Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse (Førtids-) pension/efterløn Fra familie, venner og lign. 5.7 Gældssituation Gældssituation er stort set uændret for brugerne i målgruppen for 29 ift. målgruppen for 28, hvorimod gældssituationen adskiller sig for mandlige og kvindelige brugere. Således viser analyserne, at andelen af mænd der har gæld, er markant og signifikant større en andelen af kvinder, der har optaget gæld (82 mod 69 %). Hvilket understøtter at mændene rater både deres økonomiske problemer og deres behov for at løse disse højere end kvinderne gør. 6 Sammenhængen er statistik signifikant på,5-niveau, men Chi 2 er ikke valid. 7 Sammenhængen er statistik signifikant på,5-niveau, men Chi 2 er ikke valid. Uddannelse og erhverv 19

20 Figur 5.7: Gæld Samlet (n=39) Samlet (n=342) Kvinder (n=11) Mænd (n=241) Samlet (n=39) 29 Samlet (n=342) 29 Kvinder (n=11) 29 Mænd (n=241) 2 Uddannelse og erhverv

21 6 Alkohol- og stofmisbrug Viden om brugernes alkohol- og stofmisbrug er interessant, idet tidligere analyser viser, at alvorligheden af misbruget er en meget hæmmende faktor for behandlingen af misbruget. I dette afsnit kigges der således nærmere på de spørgsmål vedrørende alkoholmisbrug, som giver et indblik i alvorligheden af målgruppens alkoholproblemer, både ift. målgruppen for 28 og på tværs af køn. 6.1 Bruger- og behandlervurdering - alkoholproblemer I bruger- og behandlervurderingen af belastningen af alkohol og stofmisbrug (illustreret i figur 6.1, og 6.1.2) ses det, at vurderingen både fra brugerne og behandlerne ligger på et relativt højt niveau angående problemer med alkohol og behov for hjælp til løsningen af disse. Desuden ses det, at problemer og behov for hjælp med løsningen af disse mht. medicin/stoffer generelt rates meget lavere. Der er ikke de store forskelle på tværs af målgrupperne for 28 og 29. Dog er der signifikant forskel på brugernes vurdering af behovet for hjælp med alkoholproblemer, hvor målgruppen i 29 vurderer deres problemer med alkohol lavere (3,4 mod 3,27 for målgruppen for 28). Sammenlignes der på tværs af køn, er det bemærkelsesværdigt at kvinderne rater deres besvær og behov for hjælp til alkoholproblemer samt deres besvær med stof/medicin højere end mændene (hhv. 3,, 3,11 og,24 for kvinderne og 2,89, 3,2 og,18 for mændene). Dog er det alene på kategorierne der angår alkohol, at sammenhængen er statistisk signifikant. Det er interessant at se, at behandlerne vurderer mændenes problemer med alkohol højere end kvindernes, hvilket er omvendt af brugernes egen vurdering. Ligeledes vurderer behandlerne kvindernes problemer med stoffer/medicin højere end mændenes, på trods af at mændenes rating af deres problemer med stoffer/medicin er højere end kvindernes. Det er endvidere interessant at bemærke, at behandlerne vurderer kvindernes problemer med alkohol lavere end mændenes, selvom kvinderne selv rater deres alkoholproblemer og behov for hjælp til disse højere end mændene. Ifølge litteraturen vedrørende køn og alkohol er der flere barrierer for kvinderne mht. at søge behandling for alkohol, end der er for mænd 8. Af denne grund indfanger man langt fra alle kvinder, der har behov for at komme i alkoholbehandling. Dette kunne tyde på, at de kvinder der søger alkoholbehandling er meget motiverede og selv anser deres problemer som alvorlige. Mændene rater deres problemer med alkohol lavere end kvinderne, mens behandlerne vurderer, at mændenes problemer er større end kvindernes. Det tyder på, at mændene måske ikke i samme grad som kvinderne har erkendt deres alkoholproblemer. Det kan skyldes, at mændene ikke møder lige så mange barrierer som kvinderne, og måske derfor søger behandling tidligere i erkendelsesprocessen end kvinderne. 8 Wilsnack & Wilsnack, Gender and Alcohol Individual and Social Perspectives, Rutgers Center of Alcohol Studies, s. 471 Alkohol- og stofmisbrug 21

22 Figur 6.1: Bruger- og behandlervurdering Alkohol og stof/medicin ,27 2,94 2,92 2,41 2,46 3,4 3,11 3, 2,27 2,89 3,2 2,42 Besvær med alkoholproblemer (de seneste 3 dage) Besvær med medicin- /stofproblemer (de senste 3 dage) Behov for hjælp med alkoholproblemer 1,9,25,23,27,2,26,32,24,24,18,27 Samlet (n=311, 31, 311, 311, 317, 316) Samlet (n=341, 34, 34, 34, 342, 342) Kvinder (n=11, 1, 1, 11, 11, 11) 28 29,66 Mænd (n=24, 24, 24, 239, 241, 241) Behov for hjælp med medicin- /stofproblemer Behandlervurdering problemer med alkohol Behandlervurdering problemer med medicin/stoffer Grad af besvær med alkohol På tværs af tid er der stort set ikke forskel på målgruppernes vurdering af deres besvær med alkohol. Omvendt optræder der flere forskelle på tværs af køn. Flere kvinder end mænd angiver at være betydeligt besværede (4 % af kvinderne mod 37 % af mændene), mens flere mænd end kvinder angiver at være meget besværede (38 % af mændene mod 32 % af kvinderne). Figur 6.1.1: Grad af besvær med alkohol Samlet (n=311) Samlet (n=341) Kvinder (n=11) Mænd (n=24) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Grad af besvær med stoffer/medicin Brugernes vurdering viser med al tydelighed at langt de fleste (91 %) ikke er besværede af problemer med stoffer/medicin. Der er ingen forskel, hverken på tværs af tid eller på tværs af køn, i andelen af brugere der angiver slet ikke at være besværede. Færre brugere i målgruppen for 29 angiver dog at være betydeligt eller meget besværede sammenlignet med målgruppen for 28 (hhv. 2 og 1 % i 29 og 3 og 3 % i 28). På tværs af køn er der heller ikke de store forskelle. 22 Alkohol- og stofmisbrug

23 Dog angiver færre mænd end kvinder at have betydeligt eller meget besvær med stoffer/medicin (hhv. 2 og % af mændene og 3 og 2 % af kvinderne). Figur 6.1.2: Grad af besvær med stoffer/medicin Samlet (n=31) Samlet (n=34) Kvinder (n=1) Mænd (n=24) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget 6.2 År med overforbrug Det gennemsnitlige antal år med overforbrug for brugerne i målgruppen for 29 er ikke signifikant anderledes end for målgruppen for 28. Derimod er forskellen på det gennemsnitlige antal år, mænd og kvinder har haft et overforbrug af alkohol signifikant på højeste signifikansniveau. Kvinderne har således haft fem færre år med overforbrug af alkohol, når de indskrives i Alkoholbehandlingen (hhv. 1 og 15 år med overforbrug). Desuden er kvinderne, jf. figur 4.2, ældre end mændene, når de indskrives i behandling, hvilket tyder på, at deres overforbrug indtræder i en senere alder. Figur 6.2: År med overforbrug ved indskrivningen (Gns.) ,53 13,18 9,9 14,53 5 Samlet (n=37) Samlet (n=36) Kvinder (n=89) Mænd (n=217) Samlet (n=37) 29 Samlet (n=36) 29 Kvinder (n=89) 29 Mænd (n=217) Alkohol- og stofmisbrug 23

24 6.3 Overforbrug og problemer med alkohol Målgrupperapport alkoholbehandling i Aarhus Det gennemsnitlige antal dage med problemer med alkohol hos brugerne er vist i figur 6.3. Det ses her, at der er relativt stor forskel på det gennemsnitlige antal dage, brugerne i målgruppen for 28 og målgruppen for 29 angiver at have haft problemer med alkohol de seneste 3 dage (hhv. 15 og 12 dage). Det er en af få variable i denne rapport, hvor der er markant forskel på målgrupperne. Forskellen er faktisk signifikant på højeste signifikansniveau. Det er videre bemærkelsesværdigt, at der ikke er synderlig forskel på målgruppernes angivelse af dage med oplevede alkoholproblemer de seneste 3 dage. Selvom antallet af dage med overforbrug er mindre for målgruppen i 29, er antallet af dage med oplevede alkoholproblemer stort set uændret (hhv. 18 dage for målgruppen for 28 og 17 dage for målgruppen for 29). På tværs af køn er der forskel på begge variable. Kvinderne har færre dage med overforbrug (11 dage for kvinderne mod 12 dage for mændene), men angiver at opleve flere dage med alkoholproblemer end mændene gør (hhv. 19 og 17 dage). Forskellene er signifikante. Det tyder på, at de kvindelige brugere er mere tyngede af deres alkoholproblemer end de mandlige brugere. Figur 6.3: Alkoholoverforbrug- og problemer Gns. antal dage med alkoholoverforbrug og problemer (seneste 3 dage) 14,57 17,7 17,48 19,33 11,7 1,89 12,4 16,72 Samlet (n=311, 299) Samlet (n=331, 324) Kvinder (n=96, 94) Mænd (n=235, 23) Dage med overforbrug (seneste 3 dage) Dage med oplevede alkoholproblemer (seneste 3 dage) 6.4 Drikkemønster Der er ikke signifikant forskel på brugerne i målgruppen for 28 og målgruppen for 29 mht. deres drikkemønstre. Andelen der angiver at have drukket hver dag, er lidt lavere for målgruppen for 29 end for målgruppen for 28 (hhv. 3 og 36 %), mens andelen af brugere, der har drukture er en smule større i målgruppen for 29 end i målgruppen for 28 (hhv. 16 og 12 %) Ej heller når der sammenlignes på tværs af køn er der signifikante forskelle. Det tyder på, at mænd og kvinders drikkemønstre ligner hinanden meget. Ud fra litteraturen om alkoholbehandling og køn, er forventningen dog, at selvom mænd og kvinder ikke er forskellige ift. drikkemønster, er der forskel på måden de drikker på. Tendensen er, at kvinder drikker alene, mens mænd drikker i flok. 24 Alkohol- og stofmisbrug

25 Figur 6.4: Overvejende drikkemønster de sidste seks måneder Samlet (n=312) Samlet (n=342) Kvinder (n=12) Mænd (n=24) Drukket hver dag Drukket flere dage i ugen Hovedsageligt i weekender/ferier Drukture Drukket nogle dage Lejlighedsvis drukket en dag Promillefri 6.5 Blandingsmisbrug Dette domæne er bemærkelsesværdig, idet andelen af brugere med blandingsmisbrug er fuldstændig det samme for målgruppen 28, målgruppen 29 samt på tværs af køn. Figur 6.5: Blandingsmisbrug Samlet (n=311) Samlet (n=339) Kvinder (n=99) Mænd (n=24) Samlet (n=311) 29 Samlet (n=339) 29 Kvinder (n=99) 29 Mænd (n=24) 6.6 Bivirkninger Figuren nedenfor viser andelen af brugere, der har oplevet alvorlige bivirkninger af deres misbrug. Andelen af brugere der har haft delirium tremens, er det samme i målgruppen for 29 som i målgruppen for 28 (12 %), mens andelen af brugere der har taget en overdosis, er faldet med 5 procentpoint (fra 2 til 15 %). Andelen af brugere der har haft abstinenskramper er derimod større i målgruppen for 29 (1 % i 29 mod 7 % i 28). Ingen af forskellene er dog signifikante. Sammenlignet på tværs af køn er der signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder, der har haft delirium tremens. Således har dobbelt så mange mænd som kvinder oplevet at have delirium tremens (hhv. 14 og 7 %). Derimod er der flere kvinder end mænd, som har taget overdosis (22 % Alkohol- og stofmisbrug 25

26 af kvinderne mod 13 % af mændene), hvilket indikerer selvmordsforsøg. Disse forskelle er signifikante. Figur 6.6: Alvorlige bivirkninger ved misbrug Samlet (n=31, 39, 36) Samlet (n=338, 342, 34) Kvinder (n=13, 13, 12) Mænd (n=235, 239, 238) Har haft delirium tremens Har taget overdosis Har haft abstinenkrampe Både brugere og behandlere vurderer brugernes problemer med alkohol og behov for hjælp til disse relativt højt. Det er interessant at kvinder vurderer deres problemer og behov for hjælp med alkoholproblemer højere end mændene, mens behandlerne omvendt vurderer mændenes problemer og behov større end kvindernes. Dette tyder umiddelbart på, at kvinderne føler sig hurtigere besværede af problemer med alkohol end mændene. Desuden tyder noget på at kvinderne er hurtigere til at opsøge hjælp i forbindelse med alkoholoverforbrug. Dette fordi kvinder i gennemsnit har haft fem færre år med alkoholoverforbrug end mænd ved indskrivelse i behandling. Analyserne i dette afsnit viser også, at det gennemsnitlige antal af dage med alkoholoverforbrug er lavere for 29 målgruppen end 28 målgruppen. Dette samtidig med at antallet af dage brugerne angiver at have oplevet problemer med alkohol er uændret. Det indikerer at antallet af dage med alkoholproblemer ikke hænger sammen med antallet af dage med overforbrug. 26 Alkohol- og stofmisbrug

27 7 Psykisk helbred I forskningslitteraturen om behandling af alkoholmisbrug bliver psykiske problemer typisk nævnt som en af de mest hæmmende faktorer for en succesfuld behandling. Det gennemgående for spørgsmålene vedrørende psykisk helbred er, at kvinderne synes at have det hårdere psykisk end mændene. Dette stemmer godt overens med forventningerne, da litteraturen viser, at kvinders alkoholforbrug ofte er en form for copingstrategi. Generelt viser analyserne, at brugerne er tynget af deres psykiske helbred i relativ høj grad. Det er således et af de områder, hvor problemer rates højest. Kvinderne vurderer deres psykiske problemer højere end mændene, hvilket er i tråd med behandlernes vurdering. Desuden er det i overensstemmelse med, at flere kvinder end mænd angiver at have haft forskellige former for psykiske lidelser, samt at en større andel af kvinder end mænd er blevet behandlet for psykiske problemer. 7.1 Bruger og behandlervurdering af psykiske problemer Bruger- og behandlervurderingen viser, at de psykiske problemer tynger brugerne i relativ høj grad. Der er ikke signifikant forskel på målgrupperne for hhv. 28 og 29 vurdering af deres besvær med psykiske problemer og deres behov for hjælp hermed (hhv. 2,5 og 2,9). Derimod er der signifikant forskel på behandlernes vurdering af brugernes psykiske problemer, hvor behandlerne vurderer de psykiske problemer højere for målgruppen for 29 (hhv. 1,8 for målgruppen for 28 og 1,32 for målgruppen for 29). Der er signifikant forskel mellem mænd og kvinder både angående brugernes vurdering af besvær med psykiske problemer (hhv. 2,51 for kvinderne og 1,93 for mændene), behov for hjælp med psykiske problemer (hhv. 2,1 for kvinderne og 1,62 for mændene), samt behandlervurderingen af brugernes psykiske problemer (hhv. 1,51 for kvinderne og 1,25 for mændene). Således vurderer kvinderne deres problemer større end mændene, hvilket stemmer overens med behandlernes vurdering (Jf. figur 7.1, og næste side). Figur 7.1: Bruger- og behandlervurdering Psykiske problemer ,5 2,9 1,78 1,75 1,8 1,32 2,51 2,1 1,51 1,93 1,62 1,25 Samlet (n=298, 297, 315) Samlet (n=327, 323, 329) Kvinder (n=91, 91, 92) Mænd (n=236, 232, 237) Besvær med psykiske problemer Behandlervurdering psykiske problemer Behov for hjælp med psykiske problemer Psykisk helbred 27

28 7.1.1 Grad af besvær med psykiske problemer Der er ikke den store forskel i målgruppen for hhv. 28 og 29 mht. fordelingen af hvor besværede de vurderer sig til at være med psykiske problemer. Færre føler sig moderat besværede i 29 (21 % mod 25 % i 28), mens flere føler sig betydeligt besværede (28 % i 29 mod 23 % i 28). På tværs af køn optræder der mindre forskelle. Færre kvinder end mænd er slet ikke eller ubetydeligt besværede (hhv. 15 og 7 % af kvinderne mod hhv. 28 og 8 % af mændene), mens flere kvinder end mænd er betydeligt eller meget besværede (hhv. 33 og 27 % af kvinderne mod hhv. 25 og 16 % af mændene). Figur 7.1.1: Brugervurdering Grad af besvær med psykiske problemer Samlet (n=298) Samlet (n=327) Kvinder (n=91) Mænd (n=236) Slet ikke Ubetydelig Moderat betydelig Meget 7.2 Psykiske lidelser gennem livet og de sidste 3 dage Karakteren af de psykiske problemer gennem livet har for flertallet af brugerne primært været moderat depression, hukommelses- og koncentrationsbesvær, samt svær angst og anspændthed (hhv. 7, 53 og 53 %). Sammenlignes målgruppen fra 28 med målgruppen fra 29 er der ikke de store forskelle, og kun i ét tilfælde er forskellen signifikant en større andel af brugere i målgruppen for 29 angiver at have haft en moderat depression (7 % i målgruppen for 29 mod 62 % i målgruppen for 28). Andelen af kvinder, der angiver at have oplevet disse psykiske symptomer, er generelt højere end andelen af mænd (hhv. 78, 62 og 68 % af kvinderne mod 67, 49 og 47 % af mændene). Forskellen på andelen af mænd og kvinder der har angivet at have haft svær depression og svær angst/anspændthed, er signifikant på højeste signifikansniveau. Ligeledes er forskellen mellem andelen af kvinder og mænd, der angiver at have haft hukommelsesbesvær/koncentrationsproblemer signifikant. Hvad angår angivelsen af psykiske problemer de sidste 3 dage, er der ingen signifikante forskelle mellem målgruppen for 28 og målgruppen for 29, mens den eneste signifikante forskel mellem andelen af mænd og kvinders angivelse af psykiske problemer er, at kvinderne i højere grad end mændene angiver at have oplevet svær angst/anspændthed. 28 Psykisk helbred

29 Figur 7.2: Psykiske lidelser gennem livet Samlet (n=32, 32, 31, 31, 31, 3) Samlet (n=321, 325, 323, 322, 324, 326) Kvinder (n=92, 92, 92, 91, 93, 93) Mænd (n=229, 233, 231, 231, 231, 233) Svær depression Svær angst/anspændthed Hallucinationer Hukommelsesbesvær/koncentr ationsproblemer Moderat depression Besvær med at kontrollere voldelig adfærd Figur 7.2.1: Psykiske lidelser de seneste 3 dage inden henvendelse Samlet (n=31, Samlet (n=321, Kvinder (n=9, 91, Mænd (n=231, 232, 32, 32, 3, 32, 323, 324, 323, 326, 91, 9, 91, 92) 233, 233, 235, 235) 32) 327) Svær depression Svær angst/anspændthed Hallucinationer Hukommelsesbesvær/koncen trationsproblemer Moderat depression Besvær med at kontrollere voldelig adfærd 7.3 Selvmordsforsøg Figuren nedenfor viser andelen af brugere, der har haft svære selvmordstanker samt har forsøgt selvmord. Det fremgår at 39 % af brugerne, som indgår i målgruppen for 28 og 42 % af de brugere, der indgår i målgruppen for 29 har haft alvorlige selvmordstanker, mens 27 og 23 % af brugerne i hhv. 28 og 29 målgruppen har forsøgt selvmord gennem livet. Forskellene på målgruppen for 28 og 29 er dog ikke signifikante. Sammenlignet på tværs af køn er det alene mht. angivelsen af at have forsøgt selvmord gennem livet, der er signifikant forskel. Resultaterne understøtter således billedet af en brugergruppe med betydelige psykiske problemer. Psykisk helbred 29

30 Figur 7.3: Selvmordsforsøg Samlet (n=3, 33, 31, 32) Samlet (n=325, 326, 324, 327) Kvinder (n=93, 92, 93, 92) Mænd (n=231, 234, 232, 235) Forsøgt selvmord (gennem livet) Forsøgt selvmord (seneste 3 dage) Alvorlige selvmordstanker (gennem livet) Alvorlige selvmordstanker (seneste 3 dage) 7.4 Behandling for psykiske problemer Figur 7.4 viser andelen, af brugere der nogensinde er blevet behandlet for psykiske problemer, samt andelen af brugere der aktuelt tager medicin for psykiske problemer. Der er ingen signifikant forskel på brugerne i målgruppen for 28 og 29 (hhv. 72 og 73 % af brugerne angiver at have været i behandling for et psykisk problem, mens hhv. 7 og 73 % angiver aktuelt at tage medicin for psykiske problemer). En større andel af kvinder end mænd angiver at være blevet behandlet for psykiske problemer samt aktuelt at tage medicin for psykiske problemer (hhv. 88 og 83 % af kvinderne mod hhv. 67 og 69 % af mændene). Disse forskelle er signifikante. Figur 7.4: Behandling for psykisk problem Samlet (n= 35, 2) Samlet (n= 333, 29) Kvinder (n=95, 69) Mænd (n=238, 14) Nogensinde behandlet for psykisk problem Tager aktuelt medicin for psykiske problemer 3 Psykisk helbred

31 8 Fysisk helbred Brugerne vurderer problemer med fysisk helbred relativt lavt. På tværs af målgrupperne er der ikke fundet nogen signifikante forskelle på 28 og 29 målgrupperne. Derimod rater kvinderne generelt problemer med det fysiske helbred højere end mændene, hvilket understøttes af behandlervurderingen. 8.1 Bruger- og behandlervurdering af fysisk helbred Af nedenstående bruger- og behandlervurderinger (figur 8.1 og 8.1.1) fremgår det, at brugerne ikke føler sig nær så besværede af deres fysiske som af deres psykiske helbred. De fysiske problemer vurderes gennemsnitligt som relativt ubetydelige eller moderate. Der er ikke signifikant forskel på brugernes besvær med fysiske problemer eller behov for hjælp med disse, og behandlervurderingen af brugernes fysiske problemer, når målgruppen for 28 og målgruppen for 29 sammenlignes (vurderingen er hhv. 1,32, 1,5 og,68 for 28 mod 1,3,,98 og,72 i 29). Behandlerne vurderer dog, at brugernes fysiske problemer er en anelse højere for målgruppen i 29. Hvad angår mænd og kvinders fysiske helbred, er der signifikant forskel, således at kvinderne angiver at have mere besvær med fysiske problemer end mændene (hhv. 1,49 for kvinderne mod 1,23 for mændene), hvilket understøttes af behandlernes vurdering at kvindernes fysiske problemer er større end mændenes (hhv.,78 for kvindernes vedkommende og,7 for mændenes). Derimod angiver mændene at have et større behov for hjælp med fysiske problemer end kvinderne (1, for mændenes vedkommende mod,94 for kvinderne), forskellen er dog ikke signifikant. Mht. grad af besvær med fysiske problemer er der hverken signifikant forskel på målgrupperne, eller på tværs af køn (figur 8.1.1). Figur 8.1: Bruger- og behandlervurdering Fysisk helbred ,32 1,49 1,3 1,5 1,23,98,94 1,,68,72,78,7 Samlet (n=313, 311, 317) Samlet (n=345, 344, 345) Kvinder (n=13, 12, 13) Mænd (n=242, 242, 242) Besvær med fysiske problemer Behandlervurdering fysiske problemer Behov for hjælp med fysiske problemer Fysisk helbred 31

32 Figur 8.1.1: Grad af besvær med fysiske problemer Samlet (n=313) Samlet (n=345) Kvinder (n=13) Mænd (n=242) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget 8.2 Fysisk helbred Fysiske helbred handler om hvorvidt brugerens normale livsførelse er påvirket af de fysiske problemer gennem livet og de seneste 3 dage, samt om brugeren har taget eller aktuelt tager lægeordineret medicin for fysiske problemer. Inden for denne kategori er der kun små forskelle på målgrupperne for 28 og 29. Fx angiver flere brugere i målgruppen for 29 end for målgruppen for 28, at have taget lægeordineret medicin over længere tid (hhv. 38 og 33 %). På tværs af køn optræder der mindre forskelle. 61 % af kvinderne angiver at deres normale livsførelse er påvirket af fysiske sygdomme/problemer, mod 55 % af mændene. Også mht. om man aktuelt er påvirket af fysiske sygdomme/problemer angiver flere kvinder end mænd at være påvirket (hhv. 55 og 48 %). Det samme gør sig gældende både mht. om man har taget lægeordineret medicin over længere tid eller gør det aktuelt (hhv. 42 og 34 % af kvinderne mod 37 og 33 % af mændene). Kvinderne synes således at være mere fysisk besværede end mændene. Figur 8.2: Fysisk helbred Samlet (n=314, 314, 38, 311) Samlet (n=346, 346, 344, 344) Kvinder (n=13, 13, 13, 12) Mænd (n=243, 241, 243, 242) Normal livsførelse påvirket af fysiske sygdomme/problemer (gennem livet) Normal livsførelse påvirket af fysiske sygdomme/problemer (aktuelt) Taget lægeordineret medicin over længere tid Tager aktuelt lægeordineret medicin 32 Fysisk helbred

33 9 Familiehistorie og opvækstforhold Efter i de foregående afsnit, at have kigget på forskellige aspekter af brugernes helbred, sættes der i dette afsnit fokus på brugernes familie- og opvækstforhold, som kan være en interessant forklaringsfaktor for brugernes problemer. Fx viser analyserne, at en betydelig del af brugerne er vokset op med et nærtstående familiemedlem, som har haft alkoholproblemer. Det tyder på, at der i nogle tilfælde kan være tale om social arv. 9.1 Opvækstforhold Figur 9.1 nedenfor viser, at knap 3 % af brugerne ikke er vokset op hos begge forældre. Endvidere fremgår det, at omkring 4 % af brugerne har levet adskilt fra en forælder i mindst 6 måneder i løbet af barndommen. Der er ingen signifikante forskelle på målgruppen for 28 og målgruppen for 29, hvad angår opvækstforhold (hhv. 36 og 38 % af brugerne i målgruppen for 28 og 29 levede adskilt fra en forælder i et halvt år som barn). Der er heller ikke signifikante forskelle på brugernes opvækstforhold, på tværs af køn (hhv. 29 % af kvinderne og 26 % af mændene voksede ikke op hos begge forældre mens hhv. 41 % af kvinderne og 36 % af mændene levede adskilt fra en forælder i et halvt år som barn). Figur 9.1: Opvækstforhold Samlet (n=35, 35) Samlet (n=337, 332) Kvinder (n=97, 96) Mænd(n=24, 236) Voksede ikke op hos begge forældre Levede adskilt fra en forælder i et havlt år som barn 9.2 Familieforhold Følgende figur giver et mere dybdegående indblik i familieforholdene under opvæksten. Som det ses af figuren er en betydelig del af brugerne vokset op med et nærtstående medlem af familien, som har haft alkoholproblemer eller betydelige psykiske problemer (46 % af brugerne i målgruppen for 28 og 38 % af brugerne i målgruppen for 29, mens det gør sig gældende for hhv. 36 % af kvinderne og 39 % af mændene). Desuden er en del af brugerne vokset op med et nærtstående familiemedlem med narkotikaproblemer (hhv. 22 og 16 % af brugene i målgruppen for 28 og 29, samt for 17 % af kvinderne og 16 % af mændene), eller som har forsøgt selvmord (24 og 21 % af brugerne i målgruppen for 28 og 29 og 17 og 22 % for hhv. kvinder og mænd). Der er hverken signifikant forskel på brugernes familieforhold på tværs af målgrupperne eller på tværs af køn. Familiehistorie og opvækstforhold 33

34 Figur 9.2: Familieforhold Samlet (n=34, 36, 34, 34) Samlet (n=332, 335, 334, 333) Kvinder (n=95, 95, 95, 95) Mænd (n=237, 24, 239, 238) Betydeligt alkoholproblem Betydelige psykiske problemer Betydeligt narkotika-/medicinproblem Forsøgt selvmord 34 Familiehistorie og opvækstforhold

35 1 Familiemæssige og sociale problemer 1.1 Bruger- og behandlervurdering Familiemæssige og sociale problemer De familiemæssige og sociale problemer er ikke et område, brugere eller behandlere vurderer specielt højt. Både bruger- og behandlervurderingerne er relationerne til familiemedlemmer mere problematiske end relationer til andre. Desuden vurderes behovet for hjælp relativt lavt i forhold til vurderingen af besværet. Sammenlignes målgruppen for 28 og målgruppen for 29, er der ikke forskel på brugernes vurdering af sociale problemer og familieproblemer samt behov for hjælp med disse. Derimod er der signifikant forskel på behandlervurderingen af sociale forhold, hvor behandlerne vurderer, at brugernes problemer med sociale relationer er større for brugerne i målgruppen for 29 end for brugerne i målgruppen for 28 (hhv.,43 og,56). Det skal dog i denne sammenhæng nævnes, at behandlerne generelt vurderer brugernes sociale problemer lavt. Det er tydeligt, at kvinder rater deres problemer højere end mændene både mht. besvær med sociale samt familiære problemer og behov for hjælp med sociale samt familiære relationer (hhv.,96, 1,56,,75 og 1,12 mod,7, 1,25,,48 og 1,4 for mændenes vedkommende), hvilket understøttes af behandlernes vurdering. Forskellen er signifikant. Ligeledes er behandlernes vurdering af mænd og kvinders problemer med sociale relationer og familiære problemer signifikant forskellig. Figur og viser den specifikke fordeling af brugerne mht. besvær med sociale og familiære problemer. Forskellene er hverken signifikante på tværs af målgrupper eller på tværs af køn. Figur 1.1: Bruger- og behandlervurdering Familiemæssige og sociale problemer ,56 1,34 1,23 1,25 1,1 1,6 1,15 1,12 1,22 1,2,96 1,4 1,13,77,65,75,69,7,49,56,58,43,48,53 Samlet (n=33, 32, 33, 33, 315, 315) Samlet (n=332, 332, 329, 327, 334, 334) Kvinder (n=95, 94, 9, 91, 94, 94) (Gns.) Mænd (n=237, 238, 237, 238, 24, 24) Besvær med sociale relationer Besvær med familliære problemer Behov for hjælp med sociale relationer Behov for hjælp med familiære relationer Behandlervurdering sociale relationer Behandlervurdering familiære problemer Familiemæssige og sociale problemer 35

36 Figur 1.1.1: Grad af besvær med sociale relationer Samlet (n=33) Samlet (n=332) Kvinder (n=9) Mænd (n=237) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget Figur 1.1.2: Grad af besvær med familiære problemer Samlet (n=32) Samlet (n=332) Kvinder (n=94) Mænd (n=238) Slet ikke Ubetydelig Moderat Betydelig Meget 1.2 Samlivssituation Omkring 2/3 af brugerne i Alkoholbehandlingen i Aarhus, angiver at være tilfredse eller både og, med deres samlivssituation. Dette gælder både for målgruppen for 28 og 29 (hvor hhv. 54 og 52 % er tilfredse og hhv. 32 og 28 % er både og ), samt for kvinder og mænd (hvor hhv. 59 og 5 % er tilfredse mens hhv. 33 og 28 % er både og). Denne del af analysen viser endvidere, at omkring halvdelen af brugerne er tilfredse med deres samlivssituation. Andelen af brugere der er tilfredse med deres samlivssituation, er mindre i målgruppen 29 (52 % mod 54 % af brugerne i målgruppen for 28), mens andelen af tilfredse kvinder er større end andelen af tilfredse mænd (hhv. 59 og 5 %). 36 Familiemæssige og sociale problemer

37 Figur 1.2: Tilfreds med samlivssituation Samlet (n=31) Samlet (n=33) Kvinder (n=92) Mænd (n=238) Ja Nej Både og 1.3 Fritid Mellem 4 og 5 % af brugerne angiver at være tilfredse med deres fritid. Selvom andelen af brugere, der er tilfredse med måden, hvorpå de bruger deres fritid, er større i målgruppen for 29 end i målgruppen for 28, er forskellen ikke signifikant. Det samme gør sig gældende for forskellen mellem mænd og kvinder. Omkring hver fjerde bruger svarer dog, at de er deciderede utilfredse med deres fritid. Figur 1.3: Fritid Samlet (n=32) Samlet (n=327) Kvinder (n=92) Mænd (n=235) Ja Nej Både og 1.4 Konflikter Nedenfor ses det gennemsnitlige antal dage, brugerne angiver at have haft konflikter med familie eller andre inden for de seneste 3 dage. Målgruppen for 28 har færre dage med konflikter, end målgruppen for 29 (hhv. 3,47 og 3,29 dage med konflikter med familien samt hhv. 1,81 og 1,76 dage med konflikter med andre). Forskellen er dog ikke signifikant. Derimod er der signifikant forskel på antallet af dage, mænd og kvinder angiver at have konflikter med andre, hvor mænd gennemsnitligt angiver at have færre dage med konflikter med andre, end kvinderne angiver (hhv. 1,6 og 2,18). Familiemæssige og sociale problemer 37

38 Figur 1.4: Konflikter med familie og andre Gns. antal dage med svære konflikter med: 3,47 3,29 3,7 3,13 1,81 1,76 2,18 Samlet (n=31, 32) Samlet (n=32, 32) Kvinder (n=87, 88) Mænd (n=233,232) 1, Familie Andre 1.5 Overgreb mod brugerne Sammenlignes målgruppen for 29 med målgruppen for 28, er der ingen signifikante forskelle på andelen der har oplevet overgreb. Således har ca. 5 % af brugerne været udsat for følelsesmæssig mishandling, 3 % er blevet fysisk mishandlet, mens hhv. 13 og 11 % er blevet seksuelt mishandlet. Figur 1.5 viser desuden at kvinder i noget højere grad end mænd, er udsat for mishandling. Hele 7 % af kvinderne har oplevet at blive følelsesmæssigt mishandlet, mens 49 % er blevet mishandlet fysisk. Desuden har 27 % at kvinderne været udsat for seksuelt misbrug, hvilket blot gør sig gældende for fem % af mændene. Forskellen mellem mænd og kvinder er signifikant for alle tre kategorier. Figur 1.5: Overgreb mod brugerne Samlet (n=31, 34, 33) Samlet (n=324, 33, 325) Kvinder (n=92, 92, 91) Mænd (n=232, 238, 234) Mishandlet følelsesmæssigt Mishandlet fysisk Misbrugt seksuelt Generelt vægter brugerne ikke problemer med familie og sociale forhold særlig højt. Med undtagelse af behandlervurderingen af sociale relationer viser analyserne overordnet set, at der ikke er signifikant forskel på målgruppen fra 28 og målgruppen fra Familiemæssige og sociale problemer

39 På tværs af køn viser der sig nogle bemærkelsesværdige signifikante forskelle. Kvinderne rater således deres familiemæssige og sociale problemer højere end mændene, samtidig med at de angiver at have flere dage med konflikter end mændene gør. Sidst men ikke mindst er det værd at bemærke at kvinderne i langt højere grad end mændene, har oplevet at blive mishandlet både hvad angår følelsesmæssig, fysisk og seksuelt misbrug. Familiemæssige og sociale problemer 39

40 11 Kriminalitet 11.1 Problemer med kriminalitet Rapporten afsluttes med en analyse af brugernes evt. problemer med kriminalitet. Det fremgår af figur 11.1, at brugerne og behandlerne ikke vurderer, at kriminalitet er et stort problem for brugerne eller, at de har behov for hjælp hermed. Det er ikke normalt et område, der er særlig stor opmærksomhed på inden for alkoholområdet. Ikke desto mindre er det et område, der er interessant, fordi det viser sig, at der er relativt stor forskel på mænd og kvinder. Dette både angående brugernes vurdering af deres nuværende kriminalitetsproblemer, deres behov for hjælp til juridiske problemer samt behandlernes vurdering af deres problemer (hvor den gennemsnitlige vurdering for kvinder er hhv.,11,,8 og,7 mod den gennemsnitlige vurdering for mænd på hhv.,41,,17 og,23). Kvinderne har således i langt lavere grad behov for hjælp til juridiske problemer. Desuden er både deres egne og behandlernes vurdering af deres kriminalitetsproblemer lavere end mændenes. Alle forskellene er signifikante. Figur 11.1: Bruger- og behandlervurdering - Kriminalitet ,24,32,41,11,5,14,18,11,8,7,17,23 Samlet (n=34, 35, 35) Samlet (n=33, 329, 333) Kvinder (n=93, 93, 93) Mænd (n=237, 236, 24) Alvorlighed af nuværende kriminalitet Behandlervurdering kriminalitetsproblemer Behov for hjælp med juridiske problemer 4 Kriminalitet

41 12 Litteraturliste Richard W. Wilsnack and Sharon C. Wilsnack (1997) Gender and Alcohol Individual and Social Perspectives, Rutgers Center of Alcohol Studies, New Brunswick, N.J. : Rutgers Center of Alcohol Studies, Publications Division Tracey J. Jarvis, (1992): Implications of gender for alcohol treatment research: a quantitative and qualitative review, British Journal og Addiction 87, Larsen og Nordvig (28); Hvordan har du det? Region Midtjylland Søren Risbjerg Thomsen (1997) Note 3. Om anvendelse af signifikanstests i ikke-stikprøve situationer, lokaliseret på: Litteraturliste 41

42 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.