X C L ^ I, yi: ' DET KONGELIGE BIBLIOTEK. W " r-;h r J >V'

Transkript

1

2

3

4 W X C L ^ I, DET KONGELIGE BIBLIOTEK J y: ' W " r-;h r >V'

5 J m S w ' A f 1 ' T ' ) ' *' /. ; ' V. ' '.' I * X, 7-., ; - '. V '!.-v. A V :p :/x 'l m. 1\ ' s r'! t V ; *7' '...< =v v -..! -.- ' X r! *. " S : :.. : -.,.1» 'W; ' V ' x < W!" '.v.' ' *1 1' pk. u, a s ' f.-l x ; u!v å :. ^?'' V,> Vx';! k ' m - : V. Æ & 2, J-.j. : -j P - >. f : ; >' I: " ",*» - ;- C / k f >:fe t ': å w 3a'** ft'»t,, ) > >. * j 1 ' m W M '.... j * - - t.s 2 V. / V1 W-"' ' l V't.:'v'/> 1 *, h /, 1 1..! ' ' / { ' / M1',v v * ' f f Y W y - x ;, : X f x.. - :.'v k v.,<:{'<>*' ' : v. ' / V - r : ' " X r, \. V' ,, 'IL., 'V ll-! I * 1 ' 7, f t / V f t x M f t ;,;,:?j' 1. A r- ' <?... ' lv :?* ;f ^ \) "?:!S ' l r;'':v ' V ",' ;XX r,; / r. ;v r x-. v --v r - ' x- ' < f,.' r : ' ' ' : ' - x ;, \ ' 1 ' ' > ' : v V r ;, ; v. :, -., : r v : f x =.!' ; = -/ -..» I!* ;. v '.. - r.., ' ;\ y'~ r'v ;,.v. 1 ; f{. V; f.': >.:r ' X X X -v;j y : \ - : j. ' ' 5V.C' ' A '.. ; ;,, : V '! L/^,, ; u X X f-x X,: -V I A $ 'A ; v A :. ^ *«' 1~ \ % y t j f *, ' I.*X ) X v: ' ): f/l-' 1 1 f'v'v > ;... ', : - - 'A - : > X... X.. - V... - x... '? ;,-v - ' < -7 ' k,. \ 1.?. ; 4. / r\..,!.,w.' * **. ' '/V,r. V ', 1.1 > ; ' '. ; V V V } '* \ v ;\f f V r - x ' r v, vvr«/- -,%* ; V ;; 1 r-i I <1 ' v- : l " v.'v >% 7 ] ' l ; '»/ 1 * 11 '!+fv "XffX f.-'o.1t* v 1 /' M å ' '' X. v. ' : M-

6 >k'-.. -M l, 4 m m S t f E T. I t M / V ' r '..'..,-V : f,, ; vf-. ',t L-*,: ', r / 1,»<, (V^.< ". > V V *» * V t *. f ' V ' ', y.-'e: > A / y / v ' / ' - : < / ' <\ ' v. v > * * '' < v 1 V. '' <. '» <,, ; ; - r.. Af-:. *' ' '!. V T * ' V,. l. o ;.. ' *., '>r\ > Vr/- /'. /',/V '^'. ' - V-1 ;. :.V -1.;., y.>. / t.! * ' -s l/ ^ -., é / V. ^ / / ', '> t " ' n b m W K '., ) ' : l* 4 I»3 ( >,. I. > ^ ',1. 1 v/. < / ; ; - V r ; *!f v -,, < I / / :n! " v l f v v ; /' /; ' w 1 : &, m ' W. f ">. -* - ' - É m ^ r '1 Ks' V-.-V I '! '<.'Vl» '* V- '. *.»' J.rlr'.P -, 1 ; * ' ; ;, W S M, f å å l ;. t m v : v y, r* m m m j å k k M m : '*( ' 4 v ; t e - V :.k v.,y. A './v! -V ' ' ' L... P

7 I * > V /? O V / ' - v «> -*'. '> «'- ) * r > L. T KORT FREMSTILLING AF PLANEN TIL DET NYE - o,. - * >' ' ' 'C, C LO A YSTEM -., m.. FOR KJOBENHAVN. AF / A. COLDING, CONSTITUER RT VANDINSPECTF.I'R-, KJOBENHAV N. } HOS C A. REITZKL TRYKT HOS LOGIS KLEIN I r /, r - ; - <. c~

8 ' r * - -< f k / 'v fv. V» ;'V 'S ^ ' *, 7 *' A '. ^ *v,,,, *.v v- ' \ ' -V', '* v ',y. * ;, k :mv *., ' <t., k v / v V '. v 7 7 w v * V. ; * -,-f. v. V ' - \ * '* " *, f *. '* \ ' r-'1 «'"r *.»* V, : - ' n * - * ' -V-,. " : * ; - : v :.j : - *.' '.;< 'T-n-,«r å F ^ ^ ^. --. ; / k ; > k % * : - k ' * - ' r.. :.. ;y - *, : A - p v / W - v- :g Dv '.*vv - p :Vv1 ^ > :! ' > ' '. ; ; 3 ;^. >* ; *. - C - "I-.. -» : Tr, -. [ ;>' s, s ;.. ^ t. *. - r* v * I *'. ;* -* 1.. j f> v * -.* ^ - r ::nmr ' - - P ;? ' 1' ' ' - 1 ^ C.. *", *' * ' ' - V ;:... V / ' V V > - -* ' \. ;. & *,. r : \ w - J.. x. / l > *». ^ 1. r :, -. '.. ; I / ^ * :, r 1 > /. V ' * : -... '» <,,-r., ' ; -/C.. ~ V - \. 4, *.:. ' \. V.* : > / -». sr - \ j - r^r * w - u " V «' 5... fn,.. ^, f ' ', ^- ' :.. ;.V f v '. \ v ;, k. - v " -.v k. -* k, - z 1 * y - 1 * * * ; - * '' ' * r * O ',' ' '. t o? : ; / - ' * r % ' V r '. 1 «/; v - n, : V;. *-w ?' t.' / ~ * > «'. ' ' ' - -,3tJ * <" : ; : f & ' v fe-. : '. ' 'r1 ^ ' ; * v V s r -. ' : ;,.-V -0 *;.^.v. r -. ^ s..v. - ^ - V ;., V r-... V:V ;* } > --"' - ' ' v / J ' ^ / -æ,*jsr : :» ; \ ; ' ' ' -' s ; r v - : V.. - v. ; ; v ' - --.* r~,,;3 ^ r ';: T > v : ' ; * ' 'r\, ^, /* 5? *. " ' T " -.-? f " ". v ; _r..* '»; r»- **'.< - \v( l v- *-"..o;/' '. <. v : *: ;. v* - j-f *' l. " ' ' r ' V ' / ; I "? ; ^ v I S v J ' ='/ I*/«f "' ' a.* : N a.- *. '... '.. ;l' : : 'f. : % <... 1 '? ' ; ^. ' ' s*.. - * *... f * - ' «r V ; ' '; ; v -'/ -..-' - J ' * : - o'j. '. v., - ff- y...v.... -r. k *.- z ;. 1 ^ ' v -. < ;. V r : - : -. * 'f*' * r : 'r ' '- >, - > *;-,. 7».«'»y f ' y k : l v ^ -. { «h r *.; m v *r:.: -.-.V" T: k;: A ' - y..... > -Vk V r*. v' f\ ; - ' ".v.. ' -, * 1 t?, ' 1* ^ m 7 ^ V ; -v. ' ' V ' \ :' " ^ å - ; T - ' *. - : k? / H ' / * / r.' «S.. * - : k j -/. * 1 V--: -? - V * ;-!v :'! * 7, f T. ' ' I 'A v - v \ y. ' y ' V 4 k - k ' * 1 ' ' ' : ; : -,, a! V. (' f f ; V - *& * U ; ' ' k ' ' <V ' ' - - f ^ v. f V- :> y :. 7 : : v V f ' - ' å å m é é., - s k a p s ; > ' -^vv-tf ^ 'r/ ^ ' '. ' Æ v.. > 'k V :.k'km '^ "!k, -* [ T:. F - k.. k -. k " t f.'v --.'-. ;... '...y v / ^ ', V-V.. V - * * ^ a * s. a ; ; -.. : t 7 f : ' ' V : r 'v. ' - * :.. ; ' - ;. - ' 1 r 'r - :- y,... J..o-v:-.k:' V. 1 :... /... / ' ^..,. ' ' '' \ '..'V -'-".-'.. '' 0. / -. '!' V v y r ; -.' ' '.. * ' >/ ' > J.o 4 k k 1 j y. *,. * /,. / :.... ' - ' < -. ' ; ^ % f / 4.v " j * /;,. / ' -. H...- /. -. f '. * *» ", f å B - v k k v k : *V k f? m 4 > f -- r z z z m z : :1 -?. * '. ' ' k.j., - r. I r f - k*» :. -v k M y r n ' k l ; - ' - c r ;, v : < - S ", 4 '.... lr-,r *. *, ' ' r'fe- 7, : > * *- x, v T -- y s:\ lv. ' 7 : ' * ' j j y, ;>. ; V V - v - ;-. ; ' u : tta'."-!- 1 ''' V - 1 V * v ' *. - *' '. > e ; ; '. ' ' ; r,,./. > - :... '».. f (.*» : ". r '. -, : ; < ' *. 7«- *# k or'åtj - -' - t ; *... m r : - { m r-f- z ' f e : *>-. k -. r ;. / A. * ;!* V -. V- ''.>,. 1 V-. k k - v k ; / /. j «å 1 ' j - r y

9 % KORT FREMSTILLING AF PLANEN TIL DET NYE K J O B'E NH A V N. c» AF A. COLDING, consttu rn- r v a n d n s p c c t e h r. KJ OBEN HAVN. ø HOS C. A. REITZEL TRYKT HOS LOUIS KLEIN L/oC,Z

10 «:

11 ,A _ f den combnerede Comtee angaaende Vand-, Gas- og Cloakvæsenet er jeg bleven anmodet om at udgve en lgnende kort Fremstllng af Hovedtrækkene den af Comteen vedtagne Plan tl et Cloakanlæg for Kjobcnhavn, som den jeg tdlgere har leveret af de nye Vand- og Gasværker. Den Plan tl et Cloaksystem, som Hr. Brolægnngsnspecteur Lndberg Januar Maaned d. A. havde ndleveret og som var udarbedet Overensstemmelse med de Regler og Opgvelser han havde erholdt fra Bedommelsescommssonen, er med nogle Forandrnger vedtaget sne Hovedtræk, af Hr. Cvlngeneur Smpson, og ved den combnerede Comtees Forsorg er derefter under Hr. Smpsons Ophold her Staden blevet udarbedet en Plan ndeholdende dsse Forandrnger; det er denne tl hvlken den nærværende Beskrvelse stotter sg. For at lette Oversgten over Værkernes Belggenhed og Vrkemaade, har jeg tlfoet et lgnende Kort som det, der ledsagede mn tdlgere Fremstllng af Vand og Gasværkerne. Paa dette Kort har jeg tllge anfort et Par Forandrnger, som ere foretagne ved de sdstnævnte Værkers Belggenhed paa Grund af Krgsmnsterets Forlangende, hvlke Forandrnger jeg tl Slutnng med et Par Ord nærmere skal omtale.

12 *' -1; f* f "r ' ". ' A'.Jp* ' * * >. v.. _*_ : r v,» r y.' *r".,\e -l ' V v. -- N.. \ A Z- - Nh V r c m - - Y t. *; Iw f* : f 3Um fv W*v w -' ', - \ j Y * * ; < V v * v ' -''' J * ' Y. - * ~, 7*!,.» J - * I -. '. ) V. -> ( > f 'j > ' - - -K. * v k'x y \ n r;v! " >" J. >... :? I * - '' ',. o -.- > V fc'.', :. < t ' ' 3 f l ' v t f - - r * v t I t ø f t ' 1 * A ' ' - *? V ^-V % l t j, ' r- t. fl. a.hkt' «.r.%1 1.S H O v* J>:r - Y -». - *. [. > -7., 5 *:*y* : ' T h > /,/ V ' ' V t <J. «/ * *'&* ~ ;'f1 r:-; ;:1{ jr > *.. > *... -.*. '. : ; *. '* «.. f $ *4 * \ > r - J > /'-: {.*. *ÉtlS&Øtf. * >: y ' : t - - r l l f l t O!;.*?/ t>0 v v! t r ;- ; h * -' j > l!- o > f H - * - c. ;<JJ VT'Vft I.< x.'.s)sfés&»s%- ' T J 'j-.,?. fw 'T jl''n.h -/ «4f h N. a & ' r M & - ' ' r - ",. ^ -, ^ l I f *.-* - l-,r X, T. t - ' ^ -S *x > Y \ t r ; -' ' B Y ' '.< - 1 ( j { # Y.5, ^ A "= Å -- «- k? y /)!»!? * tbl- '.. r* tftrf - } t t & y.,:'*<'>** 3 f *, t '. & *, m n j a h. p $ v ' r - /. ' < n p l ; ' / m z 5T f - 1 l r;». v, X- - ; W.'. ' P u Y [ > * \.* >' :x,.-f5't, } ' r y- ^<. *?..<s :+ r- jm 4 ^ ; f - / '.. x.-} I O =>;v l, '» I *.r Jæ?1 rt^ S; P' ' ^fjl, - ' pfe' * IM '." *v :' t 1 r/ %.,- C' <«- - f* *.. : K ' -».' V *l \ * v v -? c A. *? /J '.'- -~r :jt ; fr > V O ft > -V. :*.. y V.-. r- r;.>«,>e --,S -~ s :,!' y'-. m L.v^V'T*...ry -Jv V j'j Aj«- * - t» ' :. ' ' ' Y> -,.. 1.!':J*,.. : «'<! V. -L -*-* ~-

13 D e Cloakværker, som ere bestemte tl at udfores her Staden, have naturlgvs, lgesom overalt, hvor Cloakanlæg ere bevne ndrettede, tl Hensgt paa en beqvemmere og bedre Maade, at aflede alt det urene Vand, som for Tden flyder tl Stranden og Canalerne gjennem de aabne Rendestene Gaderne og de prvate Grunde, fra Kjokkener, Vaskerhuse og ndustrelle Etablssementer, og Forbndelse hermed at modtage alt Aflbb fra Waterclosetterne tllgemed Regnvandet for hele Staden, og bortfore dette tl Stranden saa hurtgt, som det tlstrbmmer Cloakerne. I alle storre Byer, hvor Cloaklednnger ere blcvne udforte, har man ladet Lednngerne udmunde frt Floden eller Havet, og kun sogt at gve dem en saadan Retnng, at Vandet, ved st naturlge Fald fra de hoere belggende Steder, af sg selv maatte gjennemstromme Lednngerne, medtagende de samme opslemmede Ureenlgheder. Man har mdlertd langtfra altd opnaaet denne Vrknng, da man sjelden har kunnet gve Lednngerne et saa stort Fald, som behovedes, raar Vandstrommen selv skulde holde dem rene. Folgen heraf var, at Vandet under st Lob afsatte endeel af de medforte Ureenlgheder, som snart vlde have forstoppet Cloakerne, hvs man kke tllge havde gvet dem en saa stor Lysnng, at de nogenlunde let kunde passeres af Mennesker med de tl Rendsnng ved Haandkraft fornodne Apparater.

14 Paa denne Maade opstod det saakaldte ældre System44, hvs Lednnger Reglen ere langt stdrre end fornodent for. at aflede den forhaandenværende Vandmængde. De ældre Cloaker have som oftest flad Bund, lodrette Sder og enten fladt eller hvælvet Dæksel, kun sjeldent er Bunden ganske ldt-udhulet; de ere stedse murede og af betydelg Tykkelse Muurværket; og derfor ogsaa meget kostbare; men de have foruden denne Fel en anden, som er langt værre. Paa de Tder af såret, hvor der kun falder ldt Regn, og dette er tldeels Tlfældet den varme Aarstd, er den Vandmængde, som Cloakerne bortfore, stedse en reen Ubetydelghed mod den, som de kunne bortlede. Folgen heraf er, at Vandet breder sg ud over den flade Bund og faaer saaledes kun en meget rnge Hode, hvormod Overfladens Modstand blver meget stor og Vandets Hastghed forholdsvs rnge. I samme Grad, som Lednngerne gjores storre, vl folgelg ogsaa en storre Mængde Ureenlgheder afsætte sg dsse, o g. desto stdrre blve da gjen Bekostnngerne, som maa anvendes paa deres Rensnng ved Haandkraft. Dog dette er endnu kke det værste; men naar Lednngerne kke uophorlg aflede Ureen- lghederne, saa hurtgt, som de tlflyde dsse, men tvertmod tllade de Vandet opslemmede faste Substantser at afsætte sg Cloakerne, saa kan det kke undgaaes, at Gjærng vl ndtræde, og at skadelge og ldelugtende Luftarter vlle blve udvklede; og Cloakerne vlle da, stedetfor at gavne Sundhedstlstanden, tvertmod bdrage tl at forværre den. Saadanne Cloaker, som de her omtalte, ere langtfra nogen Sjeldenhed; mange og store Byer, blandt hvlke jeg vl nævne London, er den allerstorste Mængde Cloaker netop af denne Slags, og det er egentlg forst Lobet af de senere Aar, man har ndseet og sbgt at raade Bod paa en Deel af * de store F el, som de ældre Cloaksystemer havde. Det blev

15 saaledes Td efter anden mere ndlysende, at den fladbundede Form for Cloaklednnger omtrent var den daarlgste, man kunde vælge, og at man Stedet derfor stedse burde gve Lednngerne en saadan Form. af Tversnt, at Overfladens Indflydelse blev saa llle som mulg. Paa denne Maade fremkom efterhaanden Cloaker, med crkelformgt, ovalt, eller ægformgt Gjennemsnt. De nyere ovale og crkulære Former, som sg selv ere langt stærkere tl at modstaae Jordtrykket udvendg fra, end de ældre Cloaker med lodrette Sder, gve foruden de allerede nævnte Fordele tllge Anlednng tl betydelge Besparelser af Materale, hvorved de blve langt mndre kostbare end de ældre Cloaker. Man ndsaae dernæst ogsaa, at det kke var nok at forandre det ældre Systems Form; man maatte ogsaa formndske Cloakernes Gjennemsntsareal efter den Vandmængde, som Lednngerne skulle bortfore, samt forandre deres Heldnng eller Fald saaledes, at Vandstrbmmen kunde opnaae den Hastghed, hvorved Lednngerne kunne holde sg selv rene. Man havde England paa flere Steder og Stræknnger forsogt at anvende haardt brændte, og ndvendgt glaserede Leerrors Lednnger stedetfor de murede Cloaker, og man havde fundet sg særdeles tlfreds med dem, da de vare bllgere end de murede, syntes at have en storre Vandlednngsevne og holdt sg lettere rene end dsse. Alle bleve derfor snart enge at foretrække den nyere Form for den ældre, men desto mere ueng vedblev man at være angaaende den Storrelse, som Cloaklednnger skulle have. I England, hvor denne Sag de senere Aar er bleven meget stærkt debatteret, lod den londonske Cloakcommsson Aaret 1849 udfore endeel meget bekostelge Forsog tl Bestemmelsen af den Storrelse og det Fald, som man skulde gve Cloaklednnger, der skulle bortfore en bestemt Mængde Cloakvand

16 en gven Td, og man kom herved tl Resultater, som r< vare aldeles forskjellge fra de tdlgere antagne. Da dsse Resultater mdlertd kke syntes at være aldeles paaldelge, saa besluttede den combnerede Comtee nden en bestemt Cloakplan vedtoges at foranledge, at der her blev udfort Forsog over denne host vgtge Sag. Det var med Lednnger af glaserede Leerror, at de londonske Forsog vare bevne anstllede, og det var ogsaa med denne Slags Ror, at man her afvgte Efteraar foretog de Forsog, paa hvlke det nu forelggende Cloaksystem er baseret. Resultaterne af dsse Forsog vare ho Grad tlfredsstllende og aldeles afgjort tl Fordeel for den bekjendte Eytelwenske Anskuelse, men mod Resultaterne af de londonske Forsog, der vste sg tldels at bero' paa en Msforstaaelse; kkun maa det bemærkes, at Vandforngsevnen for, de glaserede Leerror vrkelg paa Grund at deres Glathed var ldt storre, end den for sædvanlge uglaserede Lednnger. Ved dsse Forsog, som bleve anstllede det saakaldte Peymannslob udenfor Norreport, bar det for Cloakanlæg saa yderst vgtge Sporgsmaal om Lednngernes Vandforngsevne erholdt sn endelge Afgjorelse, og det er nteressant at bemærke, at denne Besvarelse staaer fuldkommen Overeensstemmelse med en Række af Iagttagelser, som en af Cloakngeneurerne London, Mr. Roe, har anstllet en lang Række af Aar, og som forst Lobet af afvgte Aar ere bevne udgvne Trykken*). De seneste Aars Erfarnger England have mdlertd fort tl det Resultat, at man paa ntet Sted Gaderne bor lægge *) Conf. General Board of Health. Mnutes of Informaton s. 67 og 73.

17 Cloaklednnger af crkelformede glaserede Leerror, der ere mndre end 9 Tom. Dameter, da dsse ellers staae Fare for at forstoppes af tlfældge Gjenstande, saasom Klude o.s.v., der enten af Skjodesloshed, Skadefrohed, eller af andre Grunde kunne blve nedkastede Lednngerne; men paa den anden Sde har man ogsaa bestemt en Grændse for de storste Cloaklednnger, som bor udfores af brændte Leerror, og man har. dertl valgt 18 Tom. crkelformge Ror, da man ellers maatte gve denne Slags Lednnger en storre Tykkelse end almndelgt, naar man skulde være skker paa, at de kke kunde lde ved de Rystelser, som Kjorselen Gaderne eller Stampnngen af Brolægnngen o. s. v. foranledger. Man har derfor foretrukket tl alle Lednnger med storre Lysnng at benytte crkelrunde, murede Cloaker eller ogsaa ægformede Dtto, som stlles med Spdsen nedad. Det er mdlertd, som foran antydet, kke nok, at man kan bestemme den Stbrrelse og den Form, som en Cloakled- nng skal h ave, der under et gvet Fald skal aflede en bestemt Qvanttet Cloakvand Secundet; man maa ogsaa kunne bestemme det Fald, som enhver af Lednngerne skal have, naar Vandstrommen gjennem samme, selv paa de Tder, hvor Vandforngen er et Mnmum, kan erholde en Hastghed, af detmndste '2 Vs Fod Sec., hvlken Hastghed er funden ved Erfarng at kunne holde Lednngerne rene. Tl dette nodvendge Fald, som lgeledes kan udledes af Forsogene, er det, at man sjeldent har taget, og ofte heller kke har kunnet tage det fornodne Hensyn, deels ford man kke har kjendt dets Storrelse, og deels ford Lednngernes fre Udmundng Stranden eller Floden kke har tlladt at gve dem en saa stor Heldnng. For Kjobenhavn, hvor Udlbbsstedet for Latrn- og Huusvandet er henlagt tl Stranden * paa Ostkysten af Amager, ford der fra dette Punkt kke

18 gves nogen Strom, som kan fore Aflobet nd Havnen mellem Chrstanshavn og Kjobenhavn, da en nordlg Strom vl fore det ud Ostersoen og en sydlg Strom op Sundet mod Helsngbr fordrer Opretholdelsen af Lednngernes Fald en ganske særegen Indretnng. Paa Grund af den store Længde, hvorgjennem Lednngerne skulle fores, og paa Grund den rnge Hode, hvor flere storre Qvarterer af Staden lgge over daglgt Vande Stranden, vlde det nemlg være aldeles umulgt, at vedlgeholde det nodvendge Fald, naar Lednngerne skulle have et naturlgt Aflob tl Stranden. Man maa derfor forst, ved at gve Lednngerne den passende Retnng sbge, saa vdt mulgt, at spare paa Faldet, og dernæst gve hver enkelt Lednng hele Systemet det Fald, som er for- nodent tl dens Reenholdelse. Paa denne Maade vl Vandres- nngen en stor Mængde af Lednngerne falde under daglgt Vande, og Vandet, som tlsdst samles een Hovedlednng, maa derfor, ved Hjælp af hermetsk lukkede Pumper, der sættes Gang ved Dampmaskner, loftes tl vers tl en saadan Hode, at det derfra af sg selv kan faae Aflob tl Stranden gjennem en lukket Lednng. Paa denne Maade vl Oppumpnngen kunne foretages, uden at derved nogen Lugt udbredes hverken eller omkrng det egentlge Cloakværk; og det mest passende Sted, paa hvlket dette Værk kan anbrnges, vl derfor være der ubebyggede Grund paa Hjbrnet af Baads- mandsstrædet og Amagervold paa det yderste Chrstanshavn. Den her paapegede Omstændghed, nemlg at det vl være umulgt at aflede alt Spldevand og Latrnaflob fra Staden tl det paa Kortet nærmere betegnede Punkt paa Amagers Ostkyst, gjor mdlerlertd en anden Forandrng fra de almndelge Cloaksystemer temmelg nodvendg. I de sædvanlge Cloaklednnger optages, som tdlgere angvet, kke alene alt Spldevand fra Kjokkener, Vaskerhuse,

19 * og Aflob fra Waterclosetterne o. s. v., men tllge alt Con- densatonsvand fra ndustrelle Etablssementer, samt den hele Mængde Vand, som ved Hegn og Tobrud lober af Jorden. Denne sdste Vandmængde er tl sne Tder meget bety- lg, og endskjondt den Regnmængde, som falder Kjobenhavn under de stærkeste Regnskyl langtfra er usædvanlg stor ' Forhold tl den for andre Steder for London f. Ex. er den. storste Regnmængde over 4 Gange saa stor, som her, saa er det derved foranledgede Vandaflob dog tl sne Tder mange Gange storre end den ordnære Spldevandsmængde*), og vlde altsaa, hvs det skulde oppumpes tllge med denne, fordre en meget betydelgere Masknkraft, end naar dette kke behbves. V For at undgaae Anskaffelsen og Vedlgeholdelsen af et saa udstrakt Pumpeapparat, som det tl det Heles Oppumpnng fornodne, er det fuldstændge Cloaksystem dannet af tvende af hnanden aldeles uafhængge Lednnger, hvoraf det ene, Huusvandssystemet, skal modtage Spldevandet fra Kjokkener, Aflobet fra Waterclosetterne, o. s. v., og fore det ud tl Masknerne paa Chrstanshavn, for at det derfra kan oppumpes tl Stranden paa Amagers Ostkyst, og det andet, Overfladevandssystemet, skal modtage alt det renere k 9 Spldevand, navnlg Condensatonsvand fra Dampmaskner o. s. v., Forbndelse med Regnvandet fra alle Gaarde og Gader, Chrstanshavn. og fore det tl Strommen mellem Kjobenhavn og *) Den ordnare Mængde af Spldevand og Latrnaflob som flyder tl Dampmasknpumperne er Maxmum anslaaet tl 630 Cbf. Mnuttet. Den storste Regnmængde, der antages at tlflyde Cloakerne Tmen, svarer tl en Vandhode af 5/ 24 Tomme, og udgjor saaledes omtrent 16 Cbf. Vand pr. Tonde Land pr. Mnut, altsaa for hele Byen omtrent 5500 Cbf. pr. Mnut.

20 Paa denne Maade faaer man jo vstnok to Cloaklednnger hver Gade, og to Aflob fra hver Eendom, og for saavdt blver Systemet baade kostbarere og mere sammensat; men man naa da ogsaa paa den anden Sde betænke, at man ved et dobbelt Cloaksystem har flere væsentlge Fordele. I) Undgaaer man, som jeg allerede har nævnt, de meget store Bekostnnger ved Anskaffelsen og Vedlgeholdelsen af det betydelge Pumpeværk, med dertl horende store Masknbygnnger og åndet Tlbehor, hvlket Værk desuden krævede en særdeles stor Paapassenhed baade Nat og Oag, naar det tl enhver Td skulde være rede tl at modtage den faldende Regnmængde, og Rscoen for at et eller andet Uheld derved skulde ndtræde, blev altsaa ogsaa betydelgt stbrre end ved det dobbelte System. 2) Kan der ved det dobbelte System aldrg afstedkommes nogen Oversvommelse af det egentlge Cloakvand, selv naar et Regnskyl af en hdtl ukjendt Storrelse skulle ndtræde, men det værste, som kan skee, er, at Overfladevands Cloakerne kunde blve overfyldte af Regnvand, hvlket Tlfælde Overskuddet, lgesom nu for Tden vl lobe af tl Canalerne langs gjennem Gaderne. 3) Vl man ogsaa spare de med Regnvandets og Condensatonsvandets Oppumpnng forbundne Omkostnnger. Prncpet, sony lgger tl Grund for det vedtagne Cloaksystem er det samme baade for Overfladevands- og Huusvandssystemet. Byen deles paa en passende Maade forskjellge Qvarterer, og gjennem ethvert saadant Qvarteer bygges en forholsvs temmelg stor muret Cloak, der saavdt mulgt, -tllge fores gjennem de Gader, hvor den stærkeste Færdsel fnder Sted. Tl dsse Cloaker, der baade for Overfladevands- og for Huusvandssystemet ere saa store, at en Mand nogenlunde beqvemt kan krybe gjennem dem, henledes det for ethvert af de to Systemer bestemte Spldevand gjen-

21 nem mndre Lednnger af glaserede Leerror fra alle Gader det hele Qvarteer. For Overfladevands Cloakerne bygges de murede Lednnger Almndelghed med- et crkelformgt Gjennemsnt, hvormod dsse Cloaker ved Lluusvandssystemet bygges ægformge. Samtlge Hovedlednnger begge Systemer af Cloaker ere angvne paa det vedfoede Kort over Staden. Betragte v forst Systemet for Overfladevand, saa fndes dette at ndbefatte folgende Hovedlednnger v Nr. 1. Nr. 2. Nr. 3. Nr. 4. En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter, udgaaede fra Hjornet af Norregade og Volden, lobende langs Norre- og Vestervold med Udlob Strommen ved Lan-, gebro. En Hovedlednng, a f -30 Tom. Dameter, udgaaende fra samme Punkt, lobende langs Norregade, Raadhuus- stræde og Frederksholms Canal med Udlob Strommen ved Kongens Bryghuus. Fra denne Lednng tl Hovedlednngen Nr. 1 er en Forbndelseslednng af 30 Tom. Dameter anbragt gjennem Farvegaden. Nr. 2 udgaaer ved Hjornet af Nygade: Fra Lednngen En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter, lobende gjennem Nygade, Vmmelskaftet,- Llle Kongensgade, Kongens Nytorv, Store Strandstræde, Llle Amalegade, og Llle Frederksgade tl Strommen. Paa sn Ve tl Frederksgaden optager denne folgende Hovedlednnger: En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter, som udgaaer ved Norreport og lober gjennem Frederksborg- gade, Llle og Store Kjobmagergade, og ndmunder Nr. 3 ved Iobroplads, samt en Sdelednng fra^nr. 4 af 30 Tom. Dameter, som lober gjennem Skndergade og Llle Hellggeststræde,,og ndmunder Nr. 3 ved Garn. Amagertorv. -

22 Nr. 5. En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter, udgaaende fra Hjbrnet af Gothersgade og Volden, lobende gjennem Gothersgade og Kongens Nytorv, optagende paa sn Ve - en 30 Tom. Sdelednng fra Nr. 4 gjennem Kronprnd- Nr. 6. sensgade og Regnegade. sn Ve folgende Sdeaflob: Lednngen Nr. 3 afgver paa En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter, gjennem. Nkolagaden og Sqvaldergaden, som forener sg Storre- Nr. 7. Nr. S. stræde med en anden Sdelednng af 30 Tom. Dameter, der udgaaer fra Nr. 3 ved Kongens Nytorv, lobende gjennem Stbrrestrædet, tl den udmunder Strbmmen ved Holmensbro. Endelg afgver Nr. 3 ved Nyhavn: En Hovedlednng af 24 Tom. Dameter, som ud- munder Strbmmen ved Nyhavns Hoved. Fra Hovedlednngen Nr. udgaaer ved Hjbrnet af Gothersgade og % Kronprndsessegade: gjennem En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter, lobende Kronprndsessegaden, Dronnngens Tvergade, en Deel af Norgesgaden og Frederksgaden, samt Store Amalegade, tl" den udmunder Strbmmen ved Langelne. Nr. 9. Adelgaden, Fra denne Lednng udgaaer gjen: En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter gjennem som ved Hjortelængen forener sg med en 30 Tom. Lednng, der udgaaer fra Hjbrnet af Stokhunslængen og Volden, og lober gjennem Tulpangaden og Adelgaden. Forenede fortsætte dsse Lednnger sg ved en 30 Tom. Lednng gjennem Hjortelængen og Hop- penslænge' tl Store Kongensgade, hvor den fælleds Lednng forener sg m ed: Nr. 10. En Hovedlednng, af 30 Tom. Dameter, der udgaaer fra. Nr. 8 ved Hjbrnet af Dronnngens Tvergade, og lober gjennem Store Kongensgade tl Toldbodveen,

23 Paa Chrstanshavn fndes folgende storre murede Lednnger : hvor den optager en nye 30 Tom. Hovedlednng, som M udgaaer ved Østerport og lober gjennem Ny Østergade * Fra Hjornet af Ny Østergade og Tolbodveen. fortsætter den 30 Tom. Hovedlednng sg gjennem Toldbodveen forb Norgesgaden, hvor den atter optager en ny Sdelednng af 30 Tom. Dameter, der udgaaer fra' Nr. 8 ved Hjornet af Store Frederksgade og Norgesgade. Fra Hjornet af Toldbodveen og Norgesgade gaaer den for- enede Lednng af 30 Tom. Dameter gjennem Esplanaden og forener sg der med Nr. 8 tl eet Udlob. Nr. 11. En Hovedlednng, af 24 Tom. Dameter, som lober gjennem Strandgaden fra tydsk Krke tl Canalen ved Vlders Plads, afgvende to Sdelednnger af samme Lysnng, den ene gjennem en Deel af Llle Torvegade, og llle Kongensgade, samt Sophegaden tl Canalen, og den anden gjennem St. Annægade, og Store Kongensgade samt Baadsmandsstrædet lgeledes tl Canalen. Nr, 12. En Hovedlednng, af 24 Tom, Dameter, fra Borgernes Exerserplads gjennem Prndsensgade en Deel af Sophegaden og Dronnngens Gade, samt Store Sondervoldsstrædet tl Canalen. Hvad nu Huusvandssystemet angaaer, da skal, som tdlgere nævnt, den hele samlede Vandmængde oppumpes tl Amagers Ostkyst ved Hjælp af Dampmaskner, der skulle opstlles paa Chrstanshavn Nærheden af Amager Vold. Da det egentlge Kjobenhavn mdlertd kke er landfast med Chrstanshavn, men er adsklt herfra ved en Havn af 300 tl over 600 Fods Brede, saa ndtræder for dette Systems Vedkommende, foruden den omtalte Oppumpnng af Vandet tllge den særegne Vanskelghed, at

24 r~ ^- " Z j: rrr-n r S 2 é ' *>#'» r 16!- > Huusyandet for hele det egentlge Kjobenhavn maa fores lukkede Lednnger under Strbmmen tl Chrstanshavn. denne Grund vl det være.nødvendgt, at samle alle Hovedlednngerne for Huusvandet fra det egentlge Kjobenhavn og fore dem under Havnen paa et dertl passende Sted. Af Belggenheden af dette Overgangspunkt er betnget af forskjellge Omstændgheder; 1) maa den være saaledes, at samtlge Hovedlednnger fra hele Staden kunne naae dette Punkt med det mndst mulge Fald, eller med andre Ord, uden at nogen af dsse' Lednnger komme for dybt. 2) Bor Overgangen 'fnde Sted paa et Punkt, hvor den undersøske Lednng kke blver længere end hbst nodvendg, th omendskjondt Lægnngen af,en saadan Lednng, betragtet fra Ingeneurvæsenets / Standpunkt, meget vel lader sg udfore, selv- om den var meget længere end her er Tlfælde, saa vl dog stedse baade Bekostnngerne -og Vanskelghederne ved Arbedets Udforelse stge med Længden. 3j Vl det.være hensgtsmæssgt, at «lægge Overgangen lge' Flugt med en Gade paa Chrstans- havns Sden, der forer saa nær som mulgt tl Masknerne, og endelg 4) bor Hensyn tages tl Beskaffenheden af Havnens Bund paa det Punkt, hvor Ledngen. overfores. Af alle dsse Grunde fndes det beqvemmeste Punkt for Overgangen, at være fra Gammelholm gjennem Dokkens Grund tl Baadmandsstrædet paa det paa Kortet betegnede Sted. Som en Folge af dette Overgangspunkts Belggenhed vlle Hovedlednngerne for Huusvandssystemet blve folgende: Nr. 1. En Hovedlednng, af 36 Tom. Hode og 24 Tom. Brede,*) udgaaende fra Norrevold ved Hjornet Teglgaard- *) Alle Lednnger af 36 Tom. og 24 Tom. vlle mulgen blve forogede tl 42 Tom. og 28 Tom., hvortl der er taget Hensyn det Communalbestyrelsen forelagte Overslag.

25 Nr. 2. Nr. 3. strædet, lobende gjennem denne Gade, Larsbjbrnstrædet, en Deel af Vestergade, Vestervold, Nykongensgade, To- huusgaden og over Slotspladsen tl Storrestrædet,' hvor den forener sg med Nr. 3, der strax vl blve nærmere omtalt.. En Hovedlednng, af samme Dmensoner, udgaaende fra Hjornet af Volden og Norregade, lobende gjennem denne Gade, Raadhuusstrædet og Frederksholms Canal, ndtl den forener sg ved Prndsensbro med Nr. 1. En Hovedlednng, af samme Dmensoner, udgaaende fra Norreport, lobende gjennem Frederksborggaden, Kjob- magergade, Hobroplads og Stranden tl Storrestræde, for- enende sg med Nr. 1, som foran nævnt. Hovedlednngen Nr. 3 optager 2de Sdelednnger af samme Dmensoner, begge udgaaende fra Nr. 2, den ene gjennem store Ka- nkestræde, og den anden gjennem Vmmelskaftet. Efter Forenngen af Nr. I og 3 fores den samlede Strom gjennem : Nr. 4. En Hovedlednng af 45 Tom. Hode, 30 Tom. Brede, nd over Gammelholm paa det paa Kortet betegnede Sted. Ved Indgangen tl Holmen optager denne Lednng: Nr. 5., En Sdelednng af 36 Tom. Hode, 24 Tom. Brede, Nr. 6. som udgaaer fra Nr. 3 ved Hjornet af Østergade, og' lober gjennem denne Gade, Kongens Nytorv og Storre- stræde. Paa Gammelholm forener Hovedlednngen Nr. 4 fra Byens vestlge Deel sg med en Hovedlednng: fra den ostlge Deel af Byen, lgeledes af 45 Tom. Hode, 30 Tom. Brede, der udgaaer fra Hjornet af Norges- gaden og Kongens Nytorv, og lober gjennem denne Plads. og ned bag Hoskolen paa det paa Kortet nærmere angvne Sted. Efter Forenngen af Lednngerne Nr. 4 og 6 gaaer Strommen gjennem en eneste Lednng af 54 Tom. *

26 Hode og 36 Tom. Brede ned tl Underlobet under Havnen saaledes, som nærmere sees af Kortet. Ved Hjornet af Kongens Nytorv og Norgesgaden optager Nr. 6 de tre Hovedlednnger Nr. 7, 8 og 9, hver Lednng af 36 Tom. Hode og 24 Tom. Brede, nemlg: Nr. 7. En Hovedlednng gjennem Gothersgaden, udgaaende fra Hjornet af Volden, og optagende paa sn Ve trende Sdelednnger af samme Dmensoner, af hvlke de to udgaae fra Nr. 3, den ene gjennem Landemærket, og den anden gjennem Kronprndsensgade, Sværtegade og. Regnegade; den 3de Sdelednng udgaaer fra Hovedlednngen Nr. 10, der snart vl blve nærmere omtalt, og lober gjennem Borgergaden tl Gothersgaden. Nr. 8. En Hovedlednng fra Esplanaden, lobende gjennem Amalegaden og store Strandstræde, og endelg: Nr. 9. En Hovedlednng, som udgaaer fra Osterport og lober gjennem Nyostergade, en Deel af store Kongensgade, Academgaden og Norgesgaden tl Kongens Nytorv. Denne sdste Lednng optager tvende andre, nemlg ved Hjornet af Norgesgaden og Dronnngens Tvergade: Nr. 10. En Hovedlednng, lgeledes 36 Tom. ho, og 24 Tom. bred, udgaaende fra Hjornet af Ostervold og Solvgaden, lobende gjennem denne Gade, en Deel af Kronprndsessegaden og Dronnngens Tvergade; og ved Hjornet af store Kongensgade og Academgaden: Nr. 11. En Hovedlednng af samme Dmensoner, udgaaende fra Hjornet af Ostervold og Stokhuuslængen, lobende gjennem Tulpangaden, Adelgaden, Hjortelængen og Hoppenslænge, optagende paa sn Ve en Sdelednng, af samme Dmensoner, der udgaaer fra Nr. 10 og lober gjennem Borgergaden tl Hjortelængen. Efter at den samlede Strom af Huusvand fra hele

27 det egentlge Kjobenhavn har passeret den undersøske * t Lednng, fores denne under Dokken.og gjennem Baadsmandsstrædet ved en storre Cloak, som jeg senere nærmere skal omtale, ud tl Masknpumperne ved Chrstans- havns Vold. Cloaken Baadsmandsstrædet optager følgende storre Lednnger: Nr. 12. En Hovedlednng, af 36 Tom. Hode, og 24 Tom. Brede, som udgaaer ved Hjornet af llle Kongensgade og llle Torvegade, og lober gjennem en Deel af denne Gade og Strandgaden tl Baadsmandsstrædet. Nr. 13. En Hovedlednng, af samme Dmensoner, der udgaaer fra Hjornet af Langebrogade og Overgaden oven Vandet, og lober. gjennem denne Gade, store Torvegade og Prndsensgade tl Baadsmandsstrædet. Efter denne orenterende Beskrvelse over Hovedlednngernes Belggenhed for de to særsklte Systemer af Cloaker, skal jeg nu gaae over tl ganske kortelg at omtale Bygnngen Cloakerne. Samtlge Hovedcloaker udfores, som foran er antydet, af Muurværk Cement. af Muurværkets Tykkelse gjores 9 Tom. Hvor Grunden kke er fuldkommen god, maa Cloakerne anbrnges paa Slyngværk eller et Lag af'béton, for. at forebygge Sænknnger og derved Brud af Cloakerne. Alle de murede Cloaker omgves under Bunden og paa Sderne med et Lag vel forarbedet Leer af 9 Tom. Tykkelse, for at forhndre enhver Udtrængnng af Cloakvandet Grunden. Alle de mndre Cloaker Gaderne, nemlg fra 9 tl 18 Tom. Dameter, lægges, som tdlgere sagt, af haardtbrændte og ndvendg glaserede Leerror. De samles ved Hjælp af Muffer, og Forbndelserne tætnes efter Grundens Beskaffenhed med Cement eller Leer. Dsse Lednnger omgves heelt med et Lag Leer af 6 Tom. Tykkelse, og hvor det gjores fornodent, anbrnges under dem et Lee af Beton.

28 Samtlge Cloaker ere, saavdt det har kunnet lade sg gjore, lagte en Dybde af 5 å 6 Fod under Gaden. Paa nogle Steder har mdlertd en saa stor Dybde kke været at opnaae, hvormod denne paa andre Steder, navnlg ved endeel af Hovedlednngerne, naturlgvs er bleven meget storre. Med ganske faa Undtagelser, som jeg strax nærmere skal komme tl at omtale, ere alle Leerrorslednngerne gvne et saa stort Fald, at dsse Lednnger, vlle kunne holde sg selv rene. Med Hovedlednngerne er Forholdet dermod et andet; de ere nemlg, som sagt, uden Hensyn tl, om Vandmængderne, som de skulle fore, ere stand tl at holde dem rene, con- struerede saa store, at en Mand kan krybe gjennem dem. Ved dsse Lednnger er Reenholdelsen beregnet paa at' foregaae ved kunstge Udskyllnger fra Vandbeholdere, som anbrnges ved de overste Ender af dsse Hovedlednnger, og samtlge storre og murede Sdelednnger ere saaledes forbundne med de egentlge Hovedlner, at de ogsaa vlle blve udskyllede, haar Hovedlnerne blve det. Hovedlednngerne for Huus- vandet ere bestemte tl at skulle udskylles een Gang daglg, hvormod Hoved-Cloakerne for Overfladevand det Hoeste antages at behove Udskyllng een Gang om Ugen. Tl Udskyllng af Cloakerne tjene folgende Beholdere: Nr. 1. En Beholder ved Ryssensteens Baston paa 250 Tdr. 2. En Beholder ved Hjornet af Teglgaardstrædet og Volden p a a En Beholder ved Hjornet af Norregade og < Volden paa En Beholder ved Hjornet af Frederksborggaden og Volden p a a En Beholder ved Hjornet af Gothersgade og Volden paa o

29 Nr. 6. En Beholder ved Hjornet af Solvgaden og Volden p a a Tdr. 7. En Beholder ved Hjornet af Stokhnuslængen og Volden p a a En Beholder ved Hjornet af Nyostergade og V olden paa o 9. En Beholder Esplanaden p a a En Beholder ved Tydsk Krke paa Chrstanshavn p a a II. En Beholder llle Kongensgade ved Laboratoret paa Chrstanshavn p a a En Beholder ved Langebro paa Chrstanshavn paa. 725 * 13. En Beholder ved Prndsensgade paa Chrstanshavn paa Borgernes Exerceerplads paa En Beholder ved Amagerport paa «' Af dsse 14 Beholdere tjene Nr. 1 tl 9, Forbndelse med Nr. 11 og" 12, tl Udskyllng af Huusvandssystemet og Nr. 3, 4, 5, 7, 8, 10, 13 og 14 tl Udskyllng af Overfladevandssystemet. 5 Stk. Beholdere erc altsaa fælleds. Beholderne Nr. 1 og 14 tjene tl Udskyllng af nogle mndre Lednnger, hvs Fald kke ansees fuldkommen tlstrækkelgt tl deres Reenholdelse. Beholderen ved Langebro, Nr. 12, som benyttes tl Udskyllng af Hovedcloaken for Huusvand paa det bageste Chrstanshavn, og Beholderen Esplanaden, Nr. 9, som benyttes tl Udskyllng af Hovedcloaken for Huusvand Nr. 8, tjene tllge tl at udskylle tvende mndre Lednnger, nemlg den 12 Tom. Lednng gjennem Langebrogade, der kkun har et temmelgt llle Fald, og en 15 Tom. Lednng gjennem en Deel af Toldbodveen og Norgesgade, hvs Fald lgeledes er temmelg rnge.

30 Af de her nærmere angvne 14 Beholdere vlle 7 Stkr., nemlg Nr. 2 tl 8, beqvemt kunne fyldes med Vand fra SortesSen fra den nærværende Ostre-Jernlednng, ved Hjælp af en 9 Tom. Lednng langs Nbrre- og Ostervold, eller fra Emdrupsoen ved Hjælp af de nærværende Sprngvandsrender. Tl dsse 7 Beholdere vl Gjenncmsnt tl begge Systemer * af Cloaker daglg forbruges 5,600 Tdr. Vand. Tl de ovrge 7 Beholdere, der maae forsynes'fra det nye Vandværk, vl dermod Gjennemsnt daglg kkun medgaae 2,750 Tdr. Vand, som Oppumpnngsudgvter kkun vlle koste Vandvæsenet omtrent 15 Mk. daglg. Ved alle Forbndelser mellem,de forskjellge Cloaker, saavel Hovedlednnger, som Blednnger, maa Vandstrommen fores nd Lednngerne- efter deres Retnng ved Hjælp af krumme Forbndelsesstykker for at ntet unyttgt Trykhodetab derved skal afstedkommes. Cloakernes Hensgt er mdlertd kke alene den at aflede Spldevandet, Latrnndholdet og Regnvandet paa den hensgtsmæssgste Maade fra Staden, men tllge at aflede den Fugtghed fra Grunden, som for Tden mange Kjeldere er ho - Grad generende og skadelg, kke alene for Bygnngerne, men ogsaa for Beboernes Helbred. Der vl derfor paalangs gjennem alle Gader blve nedlagt Grundrbr (drans), som optage Fugtgheden fra Grunden, og ndleder- den paa forskjellge Steder Cloakerne for Overfladevand. Paa enkelte Stræknnger kan det mdlertd hændes, at Overfladevands-Cloakerne kke lgge saa dybt, som ønskelgt kunde være med Hensyn paa Grundrorene, men at dermod Huusvands - Cloakerne sammesteds lgge tlstrækkelg dybt for dette Oemed; man vl da anbrnge Nedlbbene fra Grund- rorene tl Huusvandssystemet stedetfor tl Overfladevands- Cloakerne. Hvs nogen Grundeer skulde.onske yderlgere at udtorre sn Eendom ved Hjælp af Grundror, da' vl

31 23 «saadant blve tlladt for Enhver, og Aflobet af Grundvandet vl da, efter Omstændghederne, enten kunne skee tl Cloak- lednngerne paa Gaden, eller tl Sdelednngerne, som, fore Spldevandet og Regnvandet fra Eendommen ud tl Cloaken paa Gaden. Af saadanne Sdelednnger vl der af det Offentlge, uden Udgvt for Huuseerne, paa enhver bebygget og beboet Grund, blve nedlagt tvende Lednnger af glaserede Leerror, hver af 4 tl 6 Tom. Dameter, den ene tl Indersden af Forhuset og den anden tl Latrnhuset Gaarden. Dsse lukkede Lednnger, hvoraf den forste sættes Forbndelse med den paa Gaden værende Overfladevands-Cloak, og den anden dermod forbndes med Huusvands-Cloaken, skulle naturlgvs tjene tl at aflede respectve Regnvandet samt det renere Spldevand tl Overfladesystemet, og Huusvandet og Latrnndholdet o; s. v. tl Huusvandssystemet. Med Hensyn tl Lednngerne for Overfladevandet, da maa dsse paa Vedkommende Grundeers.Bekostnng forlænges hen tl det eller de Steder Gaarden, hvortl Regnvandet har Aflob. Nedlobet tl dsse Cloaker maa enten være forsynet med Vandlaase, som bestaae et Ror, Fg. 1, der bestandg vl ndeholde en Porton Vand, som Fg. 1; J

32 spærrer Luften fra Cloaken paa Gaden Veen nd Gaarden, eller ogsaa maa de være dannede af en saakaldet Sænkgrube, Fg. 2, som bestaaer af en muret Fordybnng, af 9 tl 12 Fg. 2. Tommer Qvadrat og 3 tl 5 Fod dyb, der kan skkre Cloakerne paa Gaden for at blve opfyldte af Steen og andre Gjenstande, som kunne forstoppe Lednngerne. Hvor der hersker den fornodne Reenlghed og Orden Gaarden, vl den forste Indretnng være baade bllgst og bedst. I ethvert Tlfælde maa Nedlobet dækkes med en Rst. I de Eendomme, hvor der fndes Dampmaskner med Condensaton, og overhovedet paa Steder, hvor der haves et stadgt Aflbb af temmelg reent Vand, vl dette blve at henlede tl Overfladevandslednngen, enten gjennem Rendestenen Gaarden, eller gjennem en særegen Lednng. Hvad dernæst Huusroret for Kjbkkenvand, Latrnndholdet o. s. v. angaaer, vl denne Lednng være at forlænge af Eeren gjennem Gaardspladsen hen tl de Steder, hvor der fndes Vaskerender fra Kjbkkenerne, og

33 25 der at forbnde med dsse Render. Ved ethvert saadant Indlob maa Lednngen være forsynet med en Vandlaas, som spærrer den daarlge Luft Cloakerne Adgang tl Husene, og tl yderlgere Betryggelse denne Henseende kan man lade Vaskerenden foroven være aaben ud Luften, og ved hvert Aflob fra de forskjellge Etager anbrnge Udlobsroret paa en saadan Maade, at det danner en ny Vandlaas, hvlken da tllge vl skkre Eeren mod en skjodeslos Behandlng fra enkelte af Beboerne. De Gaardene nu almndelg forekommende'latrngruber skulle alle vel udrenses og tlkastes* og Latrnhusene, som kunne blve, hvs' man onsker det, skal da ndrettes Waterclosetter, som fuldstændgt kunne udskylles med Vand fra en llle Vandbeholder, der skal anbrnges paa Loftet, og stadg kan fyldes fra Vandværket, og som tl den Ende. maa være forsynet med et selvvrkende Ventl, der lukkes, naar Beholderen er fyldt. - Hvor man vl have Waterclosetter anbragte Etagerne,, forbndes de alle ved Hjælp af en lodret Lednng af glaserede Leerror med Huusvandscloaken Gaarden. De Waterclosetter, som skulle anvendes, ere paa en Gang baade de bllgste og bedste, og tllge saadanne, der fuldstændgt skkre mod Msbrug. De bestaae af en tragtformg Skaal af saltglaseret Steento, Porcellan eller emalleret Jern, som med dens forneden tlspdsede Deel forbndes med en Vandlaas, og foroven Nærheden af Randen har en Sdeaabnng, hvor Skyllevandslednngen fra Beholderen paa Loftet fastgjores. Denne Lednng er forsynet med _en Hane, som beqvemt kan aabnes eller lukkes. Naar Cloaksystemet blver fuldfort, vlle alle de nærværende store Rendestene Gaderne blve borttagne, og smaa Rendestene af den Stbrrelse, som fortden fndes paa Østergade, blve anlagte, hvorved baade Kjorebanens og Fortougenes Brede paa mange Steder vl blve betydelgt foroget. Derved

34 vl altsaa tllge alle de store Tverkster, samt Port- og Dorkster bortfalde, saavel som alle de nærværende Udløbsrender fra de prvate Eendomme, og man vl paa denne Maade spare de temmelg betydelge Udgvter, som nu ere forbundne med Ksternes og Dækslernes Vedlgeholdelse. Regnvandet fra Gaderne vl paa forskjellge Steder blve nedledet tl Overfladevandscloakerne ved Hjælp af Sænkgruber og Rster Rendesteensbunden. Det vl nu let ndsees, at Uddunstnngerne paa Gaderne, vlle blve meget mndre end for Tden, deels ford Vandet Cloakerne vl faae et hurtgere Aflob tl Havnen og Canalerne, end nu gjennem de aabne Rendestene, deels ford Vandet, som vl tlstromme Overfladevands- Cloakerne, vl blve _ langt mndre tlboelgt tl at gaae Forraadnelse, da alle de Substantser, som dertl gve den storste Anlednng, saasom Affald fra Kjokkenerne o. s. v., vlle blve bortforte de lukkede Huusvandslednnger, der kke have nogen Aabnng op tl Gaden. Da det, som foran bemærket, er nodvendgt at have Hovedcloakerne saa store, at de kunne passeres af Mennesker, vl det tllge være nodvendgt, for at lette Folkene Adgangen tl Cloakerne, paa forskjellge Steder Gaderne at ndrette lodrette Nedgange med Sdendgang tl Cloakerne. Foroven vlle Nedgangene blve -forsynede med et Dæksel, samt med en Rst, som lukkes, naar Folkene ere stegne ned, for at forebygge Ulykker, der kunde afstedkommes under Eftersynet, naar Dækslerne maae være borte. Det er bestemt, at Lednngerne under Havnen og Canalerne skulle constreres dobbelte, for at kke.ndtrædende Fel paa en af de undersøske Lednnger skulle kunne foraarsage nogen Standsnng af Aflobet. 1 Lednngerne under Havnen udfores af Stobejernsror, af

35 24 Tom. Dameter og 9 Fods Længde, som samles ved Muffe og Svk méd kegleformge Forbndelsesflader og sammenskrues ved Hjælp af 2de Skruebolte. Hele den undersøske Lednng, hvs Længde er 300 Fod, gves et jevnt Fald paa hele Længden af 4 Fod; og saavel ved Indlobet, som ved Udlobet, er enhver af de to 24 Tom. Lednnger forsynet med en særsklt Brond af 5 Fods Vdde, hvorgjen- nem man kan stge ned, naar Undersøgelser eller Udrensnnger ved Haandkraft skulle foretages. Den store Hovedlednng, af 54 Hode og 36 Brede paa Gammelholm, der nede ved Havnen lgger en Dybde af IIV 2 Fod under daglgt Vande, deler sg der to Grene, som ved Hjælp af 2de Skydere kunne sættes Forbndelse med hvlken af de 2 Bronde, man vl, og hvorved man altsaa kan fore Aflobet fra Staden gjennem hvlken af de to 24 Tom. Lednnger "under Stranden, man onsker. Paa Chrstanshavns- sden fndes atter fra enhver af de derværende to Bronde et Udlob med Skyder tl den store Cloak Baadsmandsstrædet, som forer tl Masknpumpeværket ved Chrstanshavns Vold. Ved at lukke de to Skydere for begge Ender af en og samme Lednng under Havnen, medens.skyderne for den anden Lednng ere aabne, kan man altsaa efter Onske holde en t hvlkensomhelst af de to undersøske Lednnger torn, og lade Aflobet fra Byen foregaae gjennem den anden. De to undersøske Lednnger lægges ved Gammelholm en Dybde under daglgt Vande af 21 Fod, hvorved Lednngerne det Mndste vlle komme tl at lgge 3 Fod under Bunden af Havnen. Der vl derfor blve udfort en Gravnng Sobunden,.af 3 tl 10 Fods Dybde og 15 Fods Brede, hvlken foretages ved Hjælp af Dykkerklokken. I denne Grav vlle 'Rorene stykkevs blve nedsænkede og sammen-

36 skruede lgeledes ved Hjælp af Dykkerklokken eller Dykkere. Naar Lednngerne paa denne Maade ere nedlagte, tlkastes Graven efterhaanden og dækkes med et Lag af Beton for at forhndre Saltvandets fortærende Indvrknng paa Jernrorene, og Forstyrrelse af Lednngen ved Ankerfald fra Skbe. Da Maxmum af Vandforngen gjennem den undersoske Lednng, som tdlgere omtalt, er beregnet 630 -j- 80 for Chrstanshavn = 550 Cbf. Mnuttet eller omtrent 9 Cbf. «r Secundet', saa vl Strommens Hastghed tl sne Tder paa Dagen altsaa blve omtrent 2,7 Fod Sec.; men da Gjen- nemsnts-vandmængden for Dognet kke vl blve storre end 4 tl 5 Cubkfod Secundet, selv naar Vandforbruget er tltaget tl 100,000 Tdr. daglg, saa vl Hastgheden af Vandstrommen gjennem den undersoske Lednng Gjennemsnt kke blve storre end 1 tl 1V > Fod. Ved denne Hastghed vlle Lednngerne under Havnen, efter hvad jeg tdlgere har bemærket, kke kunne holde sg selv rene; der vl derfor blve anbragt tvende Indlobs-Ror med Skydere fra Havnen tl enhver af de to Lednngers Indlobsbronde, hvorgjennem man altsaa kan ndlede en saa stor Mængde Skyllevand, som behoves for at gve den fornodne Strømnngshastghed de undersøske Lednnger. Skulde man mdlertd fnde det hensgtsmæssgst tl enkelte Tder at sætte en storre Strom gjennem de undersøske Lednnger, end den, som Masknerne kunne oppumpe, eller skulde, ved et Uheld, en af Dampmasknerne for en kortere Td blve ude af Stand tl at arbede, saa vlde derved foraarsages Standsnnger det fre Aflob af Cloakvandet, som det er af Vgtghed at undgaae. Der vl derfor langs gjennem begge Baadsmandsstræderne blve bygget en stor muret Cloak, af 10 Fods Brede, 7 Fods Hode og 1700 Fods

37 Længde, som kan optage den Overskudsvandmængde, der tl. sne Tder maatte tlstromme over det normale Tllob, og som det Hele kan tjene Staden som et Slags Skkerhedsreservor. I det egentlge Cloakværk vl Plads blve ndrettet tl 3de dobbeltvrkende cornske Dampmaskner paa 50 Hestes Kraft, hver med 2de cylndrske Kjedler med ndvendg Fyrng ; men af dsse vlle fra forst af kkun de to blve opstllede. De med dsse forbundne store Masknpumper tage da Vandet gjennem lufttæt lukkede Lednnger fra den store Cloak Baadsmandsstrædet, hvs Bund lgger 22 Fod under daglgt Vande, og lofter det tl en Hode af omtrent 8 Fod over d. V., lgeledes et lufttæt lukket Ror, hvorfra Vandet af sg selv lober tl Stranden paa Amagers Ostkyst gjennem en af de paa Kortet angvne 21 Tom. Lednnger. Angaaende Benyttelsen af det Gjodnngsstof, der nu om Natten fores ud tl Renovatonskulerne paa Amager, og som \ efter Indforelsen af det nye Cloaksystem vl blve udskyllet tl Stranden gjennem Huusvands-Systemet, skal jeg endnu tl Slutnng blot bemærke, at der for nærværende Td for Stadens Vedkommende aldeles kke synes at være nogen Grund tl Betænkelghed ved at sende Latrnndholdet tl Stranden; th for det Forste, er den Gene, som Natterenovatonen forvolder Staden ganske bestemt langt storre end den, som Huusvandscloakerne vlle afstedkomme, og den eneste Grund, hvorfor Staden altsaa skulde kunne have Betænkelghed ved at lade Gjodnngen udskylle tl Stranden, maatte derfor være den Indtægt, som Gjodnngen yder; men denne Grund bortfalder, naar det bemærkes, at Natterenovatonen for Tden koster Staden over 10 Gange saa meget, som Indtægten for Gjod- % nngen udgjor. Skulde mdlertd Gjodnngens Værd efter

38 en længere eller kortere Tds Forlob stge saameget, at det kan betale / sg at samle den Bund fældnngs Reservorer eller paa anden -Maade, da vl saadant tl enhver Td med Lethed, og uden synderlge Bekostnnger, kunne ndrettes enten af Staden selv, eller ved en prvat Entrepreneur.. I. - * : \ - - r -,. I 9 - f -, * f V.-; 1 - V ' - j r. : S) 3fcf *. >,' ' ' j\. -T ^ [ 1 tø t

39 Nogle Bemærknnger angaaende et Par Forandrnger Vandog Gasværkernes Belggenhed, som ere bevne foretagne paa Grand af Krgsmnsterets Forlangende/ Da det af Hensyn tl Stadens Befæstnng kke tllades Communen, at have Vandværket med tlhørende Fltre og Flter-Reservorer m. m. belggende saa nær Stadens Volde, paa den tdlgere projecterede Plads ved Vesterfarmagsve, uden at dsse Værker tllge ble ve saaledes ndrettede, at de kunde bestryges af Fæstnngens Ild, saa blev det bestemt at forandre.belggenheden af de nævnte Vandværker paa den Maade, som nærmere kan sees af den hermed fdlgende Tegnng. ' ^ Det blev dernæst ogsaa af samme Grund nødvendgt at henlægge Gasværket fra det projecterede Sted ved Enghedsværn, tl en Plads udenfor Demarcatonslnen ved den saakaldte Svendsens Pynt, uden for de mltære Skydebaner, ved Kallebodstrand; og Kultransporten vl derfor komme tl at foregaae langs ad en Hestebane, mellem Skydebanerne og Jernbanen, over Dronnngens Enghave, Tommerpladsveen og Bryghuusgaden tl Frederksholms Canal, hvor Kulskbene kunne lægge lge tl Bolværket og lodse. Gasværkets Belggenhed vl forovrgt lgeledes tydelgt sees af den medfølgende Tegnng. Kjobenhavn, Aprl 1853.

40 r. - r*- 6 t e - #!> vm t.. 'r v 1-' * < > r. ' T ' y; }-\? f T a v f e f e r c fe:. v > ' V- -; ^ - - V ' Y vferfe-y. ' r., ' * V-' - L?" f f r : J/fe ' 1:. /,: 4 < «{. ;. v.. > w /..- r. ; >.. l ; Sf k :P sr % r? I c st Il- fe ls I I S I pr fe l f ht I H h! at, «s! * J r fe tr fe!cr* fel\ - fv 0.-1;. f a #. f / f e r / v a - '.'fe4* fe * A ' - ' - ' r )..».. V_ 1V v- : >; r '#5 * " - r - s ' " * y fe" T \ Af V», / /... s ^ ; a?. _ - >3. ~ ' ' : :. -. ' --,V ' -..5 ' > A- /. j ' P ' U ' :. ' r -., r f e. u.. 4 j:f e u f e V" v * % V - r* a : y T f e f e f e j fe 1, Y ^ r V j "> H ' ->*<-., * yt:,. a j..,'. 1 ; ' :r,..: a - -> '. f #* r / w - ; y ' ' ; f. V '. - f e -,r % fe fe' fe - ' V; * *. ^ ' \ *, -. r :. r fe, * "t s : r '**j fe ~ v Y, V ' >-4 ' * \ s..j» \ *\,! r r V /-; fe «..r r r. '.., * f-h j -.?..!.V* - ;. r *1 V - " ^.7-. «r -, *,... ' v u U r 1' r >- >> ;. H - t y r1,' 4 r. 3: - f v w t ' * v? r. -- * V j rv y : f;, 'f *. - - '4* : v å? -r. '.. _ ->:. * Ffl>3, ; - ; - ^ » $ I! t '5???. m. r - : ' *r t 7 _ * -..' '!- : ' *..-ffe r. : '. - jt'^ '' )* '. f '. '. * : r.., j'tl >.,,.! j -r ^> 1. < ' :. H l. :'. s<^. - y a.. f e ' f e v ' ^ /, * ' j. - r c«*;* ^ ' Vv * ^ >. ;h ' ' ( n 'I* l r C :»... ) T/ y. l, ^, > - V le *. ^ V, > - " v *».>*. ' j ' - - ; {. f-, j. r.. F ' ' ^ r - r f e - ^ A r :S a T '.: r -. *. k S :Vj$ \ s -, «W v** A ^ 7. V ^.-. ' -, * r ; \ ' - T,V,.;,v - $ < '! v - f e ^ v N- ' * f» «.* - / f e f T lr ; * /, r 1 > _«;. V. - ' >. * *< '. ' / ; :, > * * "* *? ' r ; r. K.' % N, / r, : - j.,/ - ffe. r,r., r - T * '?,* v " V - 1 y u '. * : S,: r : c. _ J- V 4 ' fe*v «, fe% A.:,'d!< /' : >, j. jl...'.- er- K ' ' A''" V../' '*'. ; \ V r. ;yv. * ' P. ' a.r - f e f e 1 m-'l-. V _ :,vå - ; a '. y «.. > a :1» -v,... ^ : v. r y, - \ % fe s ' -, /. > * " * -rs. ' ^ v r. ' fe fe- A'-,: J. : ; r r : ; / 1.', ; #.- v ' r ' t -r;,. ( ^,-:? Ifcr : f e p " * I. V, ', ' > I/» J. / ' ; f e ^, >