t j f DET KONGELIGE BIBLIOTEK ; DA 1.-2.S 34 II 8

Transkript

1

2

3

4 ' ' mw -.f t j f DET KONGELIGE BIBLIOTEK ; DA 1.-2.S 34 II \

5 Om den værneplgtge Befolknngs Legerashode efter Maalngerne ved Sessonerne Q vnqvennet Alt hvad der har Indflydelse paa Menneskets enten physske eller aandelge Udvklng, maa ho Grad fængsle vor Interesse. Man har derfor forskjellge Lande og tl forskjellge Tder blandt Andet ogsaa stllet sg den Opgave at constatere Befolknngens Legemshode og at komme paa Spor efter, hvad der foruden Raceforskjellgheden kan have Indflydelse paa Kræfternes Udvklng, paa det menneskelge Legemes hurtgere eller langsommere, storre eller mndre Væxt. Men Undersogelser af denne Art cre forbundne med særegne Vanskelgheder, th de maae kke blot foretages med en stor Grad af Noagtghed og Paaldelghed paa en stor Deel Indvder af en bestemt Alder, men de maae ogsaa Td efter anden, efter vsse Aars Mellemrum, gjentages paa lge Maade, naar de skulle gve et nogenledes skkert Resultat og constatere Legemshoden af Befolknngen et Land og dets forskjellge Dele samt lede os paa Spor efter de Aarsager, som herpaa have yttret deres Indflydelse. Tl saadanne Undersogelser har l

6 " v 2 f man, om kke udelukkende, saa dog fortrnsvs benyttet de Maalnger, som foretages af det tl Krgstjeneste udskrevne Mandskab. Ved saadanne, under offentlg Control foretagne, Maalnger af en stor Mængde Indvder af en vs Alder har man troet paa den skkreste Maade at komme tl Kundskab om det menneskelge Legemes Mddelhode det vedkommende Land og dets forskjellge Dele. Saadanne Undersogelser have ogsaa tdlgere været foretagne hos os, vel kke efter nogen stor Maalestok eller noget stort Omfang, men dog saa oplysende og lærerge, at de fortjene Opmærksomhed og Paaskjonnelse. Dr. Thune har saaledes bearbedet de paa Sessonerne det fdrste sjællandske Landmlcedstrct Aarene 1815, 1825, 1835 og 1845 foretagne Maalnger af det 21- og 22-aarge værneplgtge Mandskab, og har desuden meddeelt Resultatet af en lgnende Undersogelse af det værneplgtge Mandskabs Legemshode Fyens og Langelands Dstrcter Aaret 1846 x). f Dr. T re r har bearbedet Landmltar-Sessons-Lsterne for Aarene 1853 og 1854 for hele Kongerget og meddeelt dsse Undersogelsers Resultat2). V have undersogt de Qvnqvennet stedfundne Maalnger af det ved de forskj el lge Landmltar - Sessoner modte værneplgtge Mandskab, og skulle nu fremstlle dsses Resultater. Men fornden v skrde hertl, troe v at burde gjore opmærksom paa, hvor vgtgt det er, at man tl Grund for en *) T h u n e: Om den fuldvoxne værneplgtge Bondeungdoms Legemshode Danmark. Det kongl. medcnske Selskabs Skrfter, ny Række 1. Bnd, pag. 242 ff. (Tl denne nteressante Afhandlng har daværende Major ved Generalstaben v. An dræ knyttet en mathematsk Afhandlng om Beregnngen af Befolknngens sande Mddelhode.) -) Bblothek for Læger 1855 pag. 225 ff. Af denne Afhandlng sees blandt Andet, at Dr. R avn har bearbedet Sessons-Lsterne for 1852, men herom er, saavdt bekjendt, Intet offentlggjort ved Trykken. -tllcs

7 Undersøgelse af denne Art, naar man vl bruge den tl Sam menlgnng, lægger Gjennemsnttet af flere paa h n a n d en følgende Aar, og kke blver staaende ved Resultatet af enkelte Aar med flere eller færre Aars Mellemrum; med andre Ord, at man f. Ex. tager Gjennemsnttet af for at kunne sammenlgne det med Gjennemsnttet af , og kke lader sg noe med Resultatet af 1845 for at sammenlgne det med Det "vser sg nemlg, at der fnder en saa stor, af Tlfældgheder paavrket Forskjel Sted mellem Resultatet af Maalngerne enkelte paa hnanden følgende Aar, at en Betragtnng af eller Sammenlgnng mellem e n k e lte Aar maa selv ho Grad være gvet Tlfældgheden tl Prs. * Dr. Thune havde undersogt Maalngerne af det 21- og 22-aarge værneplgtge Mandskab det nordlge Sjælland 1815, 1825, 1835 og 1845 altsaa 4 enkelte Aar med 10-aarge Mellemrum. Resultatet var, at Mddelhoden af det maalte Mandskab var / ,81 d. T Mllmeter ,62 = ,31 = ,22 = 1653 * Vlde man nu have fortsat Undersøgelsen paa den paabegyndte Maade, og holdt sg tl Maalngen 1855 det 2det sjællandske Udskrvnngs-Dstrct, der omfatter dé af Dr. T h u n e behandlede Amter, altsaa gjen have holdt sg tl Resultatet af et en- \ kelt Aar med et taargt Mellemrum, saa var man kommet tl det Resultat, at Gjennemsntshoden 1855 *) var 63,41" (1657 Mllmeter) eller 0,21" mndre end V vlde da let 1) Det maa kke oversees, at der her er Tale om det 22-aarge Mandskab, medens de tdlgere Maalnger referere sg tl det 21- og 22-aarge Mandskab, cfr. Frd. af 27. Jun Men lvorvel dette kke bor lades ude af Betragtnngen, tor det dog ansees for vst, at den Indflydelse, som dette kan have, altfald er saare rnge.

8 rmr-r '" V * * ^ M ; Jf ^r r? F1 H kunne blve ledede tl den Anskuelse, at Legemshoden det nordlge Sjælland de sdste 30 Aar var aftagen. Men det vl, navnlg hvad det nordlge Sjælland angaaer, sees af den efter-» folgende Tabel, hvlken Forskjél der har fundet Sted mellem de enkelte lge paa hnanden folgende Aar, lgesom det af Tabellen pag. 165 vl sees, hvlken Forskjél overhovedet fra Aar tl Aar fnder Sted Resultatet af Maalngen de enkelte Dstrcter. Det maa heraf være aldeles klart, at Resultatet af et enkelt Aar er utlforladelgt, og at det let kan blve vldledende, naar Dr. T hune 1. c. sger, at Mddelhoden det forste sjællandske Landmlce-Dstrct fra 1815 tl 1845 er stegen 11 Mllmeter, th det er meget mulgt, at Maalngen 1815 gav en for den Td usædvanlg llle, eller Maalngen 1845 en for den Td usædvanlg stor Gjennemsntshode. Saameget er vst, at vlde man sammenlgne Maalngen 1825, 1835, 1845 og 1855 med hnanden og deraf slutte, at Gjennemsntshoden var aftagen 0,21", ford 1825 gav 63,62" og 1855 kun 63,41",_saa vlde man være langt fra Sandheden. - \ R I I t f! f Det daværende forste sjællandske Landmlce-Dstrct, som Dr. T hune har behandlet, ndbefatter Kjøbenhavns, Frederksborg og Holbæk Amter. I Qvnqvennet gav Maalngen af det 22-aarge værneplgtge Mandskab dsse Amter folgende Resultat: 1* V _f Aar. Kjøbenhavns Amt. / Frederksborg Amt. Holbæk Amt. Alle 3 Amter. % ,4 8 " 6 3,6 9 " 6 3,4 1 " 6 3,5 3 " ,7 5 " 6 3,6 0 " 6 3,3 6 " 63,57" ,6 1 " 6 3,7 5 " 6 3,6 8 " 63,68" ,0 6 " 6 3,8 0 " 63,34" 63,41" ,6 1 " 6 3,5 8 " 6 3,4 6 " 63,55" 1 G je n n e m sn t 6 3,5 0 " 6 3,6 8 " 63,45" 63,55" j.

9 Det vl let sees, hvlken Forskjel det gjor om man vælger 1854 eller 1855 tl Sammenlgnngsled med det tdlgere vundne Resultat. Forskjellen mellem dsse to Aars Gjennemsntshode ér over xf\ Tomme, nemlg 0,27", ' V kunne derfor heller kke lægge megen Vægt paa det I Resultat, som den af Dr. T hune paaberaabte Maalng af det t værneplgtge Mandskab Fyens og Langelands Dstreter gav det enkelte Aar 1846,'og hvorefter Mandskabet. dsse D strcter skulde have været kke ldet hoere end det 1845 det nordlge Sjælland maalte Mandskab. Gjennemsntshoden af de dette Aar Fyens Stft JVIaalte var 63,67"*), medens det 1845 det nordlge Sjælland maalte Mandskab kun gav en Gjennemsntshode af 63,22" eller 0,45" mndre. Men v have al Grund tl at troe, at den store Mddelhode Fyens og Langelands Dstreter 1846 var en af Tlfældgheder paavrket usædvanlg stor Mddelhode. t Dette raaa være nok for at gjore det ndlysende, at man, naar Undersøgelserne ad denne Ve vrkelg skulle gve noget Resultat, kke maa blve staaende ved Betragtnngen af enkelte Aar med passende Mellemrum, men at man dermod maa tage Gjennemsnttet af flere paa hnanden folgende Aar, Qvnqvenner / eller Decenner, og efter passende Aaremaal sammenlgne dette med et lgnende Gjennemsnt af flere Aar. V vlle nu vende os tl Betragtnngen af det Qvnqvennum, med hvs Undersøgelse v nærmest have beskjæftget os. Tabel 1. fremstller Mddelhoden for hvert enkelt Amt af det Aarene maalte 22-aarge værneplgtge Mandskab, hvert Aar taget for sg med tlfoet Gjennemsntshode for samtlge 5 Aar; Tabel II. og III. gver en lgnende Fremstllng, Tabel II. for Udskrvnngsdstrcterne> *) Det kgl. medcnske Selskabs Skrfter, ny Række 1. Bnd, pag. 262.

10 r Tabel III. for Oerne med og uden Kjobenhavn, for Jylland, for hele Kongerget og endelg for hele Kongerget uden Kjobenhavn. Tabel I. Amtet. *, I Gjennemsnt. Kjobenhavn ,7 0 " 6 3,8 5 " 63,90" 6 3,7 6 " 63,87" 6 3,8 2 ' Kjøbenhavns Amt ,4 8 63,7 5 63,61 6 3,0 6 63,61 6 3,5 0 Frederksborg , , , , , ,6 8 H o lb æ k... 63,41 6 3, , , ,4 6 63,45 S o r o , , , ,1 5 63, ,2 7 P ræ stb , , , ,4 7 63, ,5 2 M arbo , , ,21 63,01 6 3, ,1 3 O dense , ,9 0 63, , , ,7 0 Svendborg , , , ,7 5 63,7 6 63,7 3 H jorrng , n 6 3,3 7 63, , ,7 8 63,41 A a lb o r g , , , ,5 7 63,8 9 63,5 4 Thsted , ,2S 6 4, ,0 6 63,72 6 4,1 6 Vborg , , , ,7 8 63, ,7 2 Engkjobng , , , , ,0 6 64,2 7 K anders , n 63,31 6 3, , , ,3 0 A arhuus , , ,4 0 63,51. 63,71 63,45 Skanderborg , ,7 9 63, ,3 2 63, ,4 9 V ele , , , , ,6 0 63,5 3 R b e ,6 9 63, ,7 2 66,66 6 3,4 8 63,61 Hele Kongerget 6 3,5 3 " 63,63" 6 3,6 3 " 63,52" 63,66" 63,59" T ; r ' '. t * " * '" r "4:- -wc T tw B N P!»

11 . Tabel II. 1 D s t ret. / - t I Gjenneusnt. «Iste Udskrvnngsdstrct ,7 0 " 6 3,8 5 " 6 3,9 0 " 6 3,7 6 " 6 3,8 7 " 6 3,8 2 " ( S t a d e n K j o b e n h a v n ) 2det Udskrvnngsdstrct , , ,6 8 63, , ,5 5 ( K b h a v n s, F r b o r g o g H o l b æ k A m t e r. ) 3de Udskrvnngsdstrct , , , , , ,3 5 ( S o r o, P r æ s t o o g M a r b o A m t e r. ) 1 4de Udskrvnngsdstrct ,6 3 63, ,8 4 63,51 6 3, ,7 2 ( O d e n s e o g S v e n d b o r g A m t e r. ) 5te Udskrvnngsdstrct , , , , , ,4 7 ( H j o r r n g o g A a l b o r g A m t e r. ) 6te Udskrvnngsdstrct , , , , , ,0 1 ( T h s t e d, V b o r g o g R n g k j o b. A m t e r. ) 7de Udskrvnngsdstrct... 63, , , , , ,4 0 ( R a n d e r s, A a r h u u s o g S k a n d e r b. A m t e r. ) 8de Udskrvnngsdstrct , , ,5 8 63,51, 6 3, ,5 8 ( V e l e o g R b e A m t e r. ) ' Tabel I Gjennensnt. Oerne med Kjobenhavn. 63,45" 63,57" 63,65" 63,41" 63,59" 63,53" Oerne uden Kjobenhavn. 63,42 63,54 63,62 63,36 63,55 63,50 Jylland... 63,60 63,69 63,62 63,62 63,72 63;65 Hele K ongerget... 63,53 63,63 63,63 63,52 63,66 63,59 Hele Kongerget u. Kbhvn 63,52 63,62 63,62 63,5t 63,65 63,58 Naar v nu forst betragte Tabel I., hvor de enkelte Amter, ere fremstllede, -Og undersoge hvor stor Forskjellen er mellem de enkelte Aars Legemshoder, fnde v, at den har været endogsaa temmelg betydelg. I Aalborg Amt har den været storst; - L

12 I f den har her vareret mellem, 63,12 (1852) og 63,89 (1856). Forskjellen udgjorde altsaa her 0,77 eller over 3/4 Tomme. lovrgt varerer Dfferencen de enkelte Amter mellem 0,15 som Mnmum (Vborg) og 0,69 som Maxmum (Kjobenhavns A.). Ved en saadan Foranderlghed af de enkelte Aars Resultater de forskellge Amter er det naturlgt, at dsse ogsaa kke lden Grad varere fra Mddelhoden for det hele Qvnqvennum hvert enkelt Amt. De storste Afvgelser saa Henseende have' fundet Sted, Thsted og Kjobenhavns Amter, hvor Mddelhoden et enkelt Aar var 0,44 eller.næsten 1/o Tomme under Gjennemsntshoden for alle o Aar. I Thsted Amt var nemlg Mddelhoden for 1856 kun 63,72, medens Gjennemsntshoden for Qvnqvennet der var 64,16, og Kjobenhavns Amt var Mddelhoden 1855 kun 63,06, medens Gjennemsntshoden for alle 5 Aar dette Amt var 63,50. I det Hele maa Betragtnngen af denne Tabel bestyrke den ovenfor udtalte Anskuelse, at enkelte Aars Re sultater ere host uskkre og ldet skkkede tl Sammenlgnng, ford Tlfældgheder her udove en stor Indflydelse, der faaer en saa meget storre Betydnng, som man ndskrænker sg tl. mndre og mndre Dele af Landet. For de storre Afdelnger af Landet er Forskjellen af de enkelte Aars Resultater derfor ogsaa betydelg mndre, alfald naar v undtage det 5te Udskrvnngsdstrct, hvor Forskjellen mellem 1852 og 1856 var 0,72. Den storste Forskjel dernæst er det 4de Udskrvnngsdstrct mellem Aarene 1853 og 1855, hvor Forskjellen dog kun belober sg tl 0,34 eller omtrent Vs Tomme. Dermod see v af Tabel III. at Forskjellen mellem de enkelte Aar, naar v betragte hele Kongerget under Eet, er ubetydelg, th her reducerer den sg tl 0,14, som er Forskjellen mellem Aarene 1855 og Gjennemsnttet for alle 5 Aar for hele Kongerget er 63,59, og v kunne derfor med en ho,grad af Sandsynlghed antage, at Gjennemsntshoden af det 22-aarge Mandskab Kongerget Mdten af det 19de Aarhundrede var ldt over 63V2 Tomme. Men v vlle nu vende tlbage tl Betragtnngen af Amterne.

13 T. age v Gjennemsnttet al det Aarene maalte 22-aarge Mandskab de forskjellge Amter, faae v folgende Rækkefølge, naar v sætte det Amt overst; hvor Mddelhoden var storst, og det Amt nederst, hvor denne var lavest.. Rngkjobng Amt... Thsted ,16" Kjobenhavn (Staden)... 63,82". Svendborg Amt ,73" Vborg... O d e n se... Frederksborg... R b e ,64" A alborg ,54" Vele.... Præsto... Kjobenhavns..... Skanderborg... A arhuus ,45" H olbæ k ,45" Hjorrng... Randers... 63,30"' S o ro... Marbo... Den storste Forskjel, mellem Rngkjobng og Marbo Amter, ldgjor 1,14", hvlket er en temmelg betydelg Forskjel, omendskjondt kke saa stor som f. Ex. mellem Frankrgs forskjellge Departementer, th medens Mddelhoden af de maalte Conscrberede Pars var 1683 Mllmeter, var den Apermnernes Departement kun 1560 Mllmeter; Dfferencen var altsaa 123 Mllmeter eller 5 d. T. *). Mddelhoden Rngkjobng Amt er 0,68" eller omtrent % Tomme sto rre end Gjennemsntshoden for hele Kongerget, og Mddelhoden Marbo Amt er 0,46"' 1 1\ * ) Dr. T h an e har 1. c. pag\ 255 felagtgt angvet clen storste Dfference a Mddelhoden Frankrgs forskjellge Departementer tl 23 Mllmeter, kke fuldt en dansk Tomme, medens den Vrkelgheden er 123 Mllmeter henved 5 danske Tommer.

14 eller omtrent 1 «Tomme u n d er denne. I 8 af Amterne er Mddelhoden storre, dermod 11 Amter mndre end hele s Kongergets Gjennemsntshode, men nogle af de sdste er Afvgelsen fra Gjennemsntshoden kun ubetydelg. Tage v Gjennemsntshbden (63,59") som et fast Punkt, saa kan Amternes storre eller mndre Mddelhode udtrykkes saaledes: Rngkjobng Amt ,68" T hsted ,57" Kjobenhavn (Staden).. + 0,23" Svendborg Amt ,14" V b o rg ,13" Odense ,11 Frederksborg... R be ,05" Aalborg... 0,05" Vftlft... 0,06" Prspsto...\ 0,07" Kjobenhavns... 0,09" Skanderborg... 0, 10" AarVmns.... 0,14" TTnlhsp.lr.... 0,14" H jo rrn g... 0,18" Randers.... 0,29" S rv ro... 0,32" M arb o...- 0,46" Sporge v nu, om v skulle ansee den forskjellge Mddelhode de forskjellge Amter som noget reent Tlfældgt eller som noget dyberelggende Aarsager Begrundet, saa troe v forst at burde gjore opmærksom paa, hvorfor v paa ngen Maade kunne antage det Forste. V kunne nemlg kke betragte det for en Tlfældghed, at Mddelhoden af det maalte Mandskab 5 paa hnanden folgende Aar, Aar for Aar, nogle Amter er over og andre. Amter under Gjennemsntshoden for hele Kongerget, eller at Mddelhoden Marbo og Soro Amter bestandg er saa meget lavere end Mddelhoden Rng-

15 kjobng og Thsted Amter, at selv det Aar, hvor den var storst hne Amter, var den dog kke ldet lavere end den, der fandtes dsse Amter det Aar, da den der var lavest. Den laveste Mddelhode for Rngkjobng og Thsted Amter noget enkelt Aar var nemlg 63,72" ( 1856), medens den storste Mddelhode Marbo og Soro Amter kun var 63,48" ( 1854). En saadan constant Forskjellghed kan kke sættes paa Tlfældghedens Regnng, om v end kunne ndromme, at Tlfældet ogsaa ved Sammenlgnngen af flere Aars Gjennemsntshoder ndtl en vs Grad kan have Indflydelse. Men sporges der saa vdere, hvad Grunden er tl den Forskjellghed, som saa Henseende vser sg mellem de forskjellge Amter, saa blver Besvarelsen vanskelg, deels ford Forholdene hos os ere mere eensartede end de fleste andre Lande, deels ford den hos os stedfndende Forskjel af Legemshoden kke let lader sg forklare ved at tage Hensyn paa de Momenter, som Almndelghed antages at have meest Indflydelse paa Udvklngen af den menneskelge Legemshode. Man har nemlg af de hdtl gjorte Undersøgelser om Legemshoden forskjellge Lande troet at kunne udlede nogle faststaaende Regler, paa hvlke Dr. Thune ogsaa sn oftnævnte Afhandlng har gjort opmærksom, som f. Ex. at Menneskets Hode blver betydelgere og dets Væxt fuldender sg hurtgere, eftersom under ovrgt lge Omstændgheder Landet er rgere og Velværet er almndelgere, Bolger, Klædedragt, sær Nærngen er bedre, og de Mosommelgheder, Anstrengelser og Afsavn, det lder Barndommen og Ungdommen, er mndre. Ogsaa har man anseet det som godtgjort, at klmatske Forhold og Forbndelse hermed Landets physske Beskaffenhed- kke mndre end Raceforskjellghed udove Indflydelse paa Menneskets Legemsudvklng. Nu er det upaatvvlelgt, at Meget a pror taler for Rgtgheden af dsse Sætnnger men et ganske andet Sporgsmaal er det, om den her Landet vundne Erfarng kan sges at bekræfte dem.

16 j r : 1"T n" J"' " v f 1. u.! w 'W W H éb B W w b b * * * * I Kongerget Danmark kan der naturlgvs kke være Sporgsmaal om den Indflydelse, som Egnens hoere eller lavere Belggenhed skulde have paa Legemets Udvklng. Landets Confguraton og Beskaffenhed gjor, at dette Moment kke her kan gjore sn mulge Indflydelse gjeldende. Dermod er der, \ om kke nogen stor Forskjel paa Klmaets Beskaffenhed og paa Jordens storre eller mndre Frugtbarhed og Forbndelse hermed paa Beboernes storre eller mndre Velstand, dog dsse Henseender saa megen Forskjellghed mellem de forskjellge Amter, at v maae lnde os opfordrede tl at undersoge, om Legemshoden kan antages at blve nflueret af Jordens og Klmaets Beskaffenhed de forskjellge Egne. V vlle nu allerforst betragte, hvorvdt Jordbundens storre eller mndre Frugtbarhed kan antages at have en bestemt Indflydelse paa Legemets Udvklng de forskjellge Amter. Efter Gjennemsnts-Taxten den nye Matrcul danne Amterne folgende Række1): Marbo Amt Kj obenhavns Præsto / Odense Soro Svendborg 1 Aarhuus Holbæk Frederksborg Randers Vele t Skanderborg Thsted Vborg Aalborg Hjbrrng Rbe Rngkjobng. / x) B e r g s o e den danske Stats Statstk, l. Bnd, pag *

17 18 Sammenlgne v nu denne Rækkefolge med den ovenfor anforte, paa hvlken Amterne ere rangerede efter den udfundne Mddelhode, maae v komme tl det Resultat, at Jordbundens Frugtbarhed kke hos os kan antages at udove nogen Indflydelse paa Legemets Udvklng og navnlg paa Legemshoden de forskjellge Amter. Den rnge Overeensstemmelse, eller rettere sagt Uovereensstemmelsen mellem dsse to Lster er paafaldende. Marbo. Amt, som er det sdste Rækken efter Mddelloden, er det overste Rækken efter Frugtbarheden, og omvendt er Rngkjobng Amt, som er det sdste Rækken efter Frugtbarheden, det overste Rækken efter Hoden. Thsted Amt, som er det tolvte Rækken efter Frugtbarheden, er det andet Rækken efter Hoden, medens Soro, som er det næstlaveste Rækken efter Hoden, er det femte overste efter Frugtbarheden; Randers Amt, som er det trede laveste efter Hoden, ndtager efter Frugtbarheden den 10de Plads. Efter, den Mangel paa Overeensstemmelse, der saaledes fnder Sted mellem dsse to Lster, synes man fuldkommen befoet tl at sge, at Legemshoden hos os kke staaer nogen / causal Forbndelse med Jordbundens Frugtbarhed, og at denne ; paa ngen Maade kan antages at udove nogen bestemt Indflydelse paa hn. Hvad nu angaaer Beboernes Velvære, der tldeels er betnget af Jordbundens storre eller mndre Frugtbarhed, da er det vel sandt, at Velstanden de forskjellge Amter kke kan sges at være meget forskjellg, og at det ene Amt kke har væsentlge eller '. * betydelge Fortrn fremfor det andet, hvad Levemaade, Bolg og Klædedragt angaaer; allermndst kan det sges, at Lvets hele Indretnng noe graduerer sg Forhold tl Jordbundens / storre eller mndre Frugtbarhed de forskjellge Amter. Den socale Tlstand er det hele temmelg eens overalt hele Danmark; men skulde man udpege de Egne, der denne Henseende staae paa det laveste Trn, saa maatte det snarest være Jyllands goldeste Hedeegn. Men hvorledes stller sg Legemshoden netop her efter.vor Undersogelse? Rngkjobng og Thsted 1»' l *

18 Amter, der tllgemed Vb'org Amt tor storste Delen ndeholde Hedestræknnger, ere de torste Rækken med Hensyn tl.legemshoden. Befolknngen Rngkjobng og Thsted Amter har efter vore Undersogelser omtrent Vs Tomme storre Mddelhode end Befolknngen Svendborg og Odense Amter,og henved en Tomme storre Mddelhode end Befolknngen Soro Amt, og dog er det vel hævet over al Tvvl at Velstanden er storre de sdste end de forste, og at den socale Tlstand er bedre Soro, Svendborg og Odense end Rngkjobng og Thsted Amter. Ogsaa med Hensyn tl de klmatske Forhold er det langt fra at Erfarngen hos os bekræfter den Erfarng, der andre Lande skal være gjort, og for hvs Rgtghed saa Meget a pror kunde synes at tale. Klmaet Rngkjobng og Thsted Amter er upaatvvlelg mere strengt, det Hele taget mere barsk og og uvenlgt end Klmaet Gjennemsnt kan sges at være Danmark, og dog er det dsse Amter, hvor Befolknngen har den storste Mddelhode, og hvor Legemets Udvklng er skreden længst frem. Dsse to Amter udgjore med den vestlge Deel af Vborg Amt, der ndtager den 8de Plads Rækkefølgen efter Mddelhoden, og med den vestlge Deel af Hjorrng Amt hvad man almndelghed forstaaer under det vestlge Jylland. Det er den Deel af Danmark, hvor Klmaet er meest strengt, og hvor den goldeste og mndst frugtbare Jordbund fndes hvor den specfke Befolknng er mndst1). Er det nu kke mærkelgt, at det netop er denne Deel af Landet, at Legemshoden synes at være storst, ret lgesom det strenge Klma, Forbndelse med andre locale Forhold, der udfordre Beboerne *) *) Den specfke Befolknng Kongerget var Mennesker pr. Ml; Norre-Jylland for sg havde en specfk Befolknng af 1405 Mennesker pr. Ml, men 8 af Rngkjobngs 9 Herreder var den specfke Befolknng under Gjennemsnttet og varerede mellem 546 og 1026 Mennesker pr. Ml. I 9 af Vborg Amts 12 Herreder var den specfke Befolknng under, tldeels meget under Gjennemsnttet. Dette var ogsaa Tlfældet omtrent Halvdelen af Herrederne Thsted og Hjorrng Amter. (Statstsk Tabelværk. Ny Række, 12 Bnd, Indl. pag. XI.)

19 tl en evg Kamp med Naturen, langtfra at kue Legemets Væxt og Udvklng tvertmod befordrede denne. Det er den Deel af Landet, hvor Almuen upaatvvlelgen lever og boer slettest og meest maa undvære de Lvets Behagelgheder og Bekvemmelgheder, der antages at være gunstge Betngelser for Legemets Udvklng det er her, hvor Bornene og den opvoxende Slægt meest er udsat for Kulde og et barsk Klmas, Helbreden svækkende, Indflydelse, og dog voxer og trves. Befolknngen her saaledes, at det netop er Mandskabet Rngkjobng og Thsted Amter, der har den storste Mddelhode*). Det er vel sandt, at Hjorrng Amt, hvs vestlge Deel naturlgvs maa henregnes tl hvad v ovenfor betegnede som det vestlge Jylland, er Befolknngens Mddelhode under Gjennemsntshoden (omtrent P5") lgesom Amtet Rækkefolgen efter Frugtbarheden ndtager en meget lav Plads. Men v maae herved bemærke, for det forste at det paa ngen Maade er vor Menng, at det skal betragtes som en Paastand, at Erfarng hos os Modsætnng tl den andre Lande gjorte Erfarng lærer, at det menneskelge Legemes Udvklng fremmes under Kampen med de Besværlgheder og Savn, som et strengt Klma og en ufrugtbar Jordbund fremkalder. V have kun vllet gjore opmærksom paa, at den hos os gjorte Erfarng kke bekræfter den modsatte Paastand, at Legemets Udvklng gaaer Haand Haand med den storre Lethed tl Culturens Udbredelse, som de ydre Forhold tlbyde. Men dernæst maae v ogsaa gjore opmærksom paa, at en stor Deel af Hjorrng Amt horer tl det ostlge Jylland, og snarere har Betngelser tlfælleds med Ost- end med Vestkysten. Det kunde derfor have været meget nteres *) V troe her at burde erndre om hvad der en anden Anlednng er bemærket,,,at netop de 3 Stfter, der ere de fattgste og de for barske klmatske Indflydelser meest udsatte, frembyde de gunstgste Dødelghedsforhold; at Aarsagen netop skulde lgge her, tor man naturlgvs kke paastaae, men vst er det, at dette Resultat tydelgt angver, at Hyggelghed og Comfort langtfra kke den Grad bdrager tl at forlænge Lvet, som man almndelghed roer. Statstsk Tabelværk. Ny Række, B. 1, Indl. pag. CV.

20 sant, fald Undersøgelsen af Legemshodfen dette Amt kunde have været rettet særsklt paa den vestlge Og særsklt paa den ostlge Deel af samme1). Lgesaa vanskelgt som det er at forklare sg hvad der bevrker det menneskelge Legemes hoere Væxt -Rngkjobng og Thsted Amter, lgesaa vanskelgt er det at angve Aarsagerne tl at det værneplgtge Mandskab Marbo og Soro Amt kke naaer en hoere Statur, men Gjennemsnt er fra Vs tl1/«" lavere end Mddelhoden er overhovedet Danmark.» I Marbo Amt er den meest frugtbare Jordbund Danmark, og Soro Amt ndtager den 5te Plads Rækken af Amterne efter Frugtbarheden. Begge Amter staae Velstand og almndelgt Velvære kke tlbage for mange Amter Landet, men kunne snarest regnes tl de meest fremskredne Cultur. Soro Amt horer desuden tl de meest sunde Egne Danmark; og omendskjbndt Marbo Amt paa Grund af Terranets lave Belggenhed og af Mangel paa godt Vand ansees som et meget usundt Opholdssted, og Mortalteten der Peroden var forholdsvs meget stor, lgesom Stftet baade med Hensyn tl Mddellevetden og med Hensyn tl den sandsynlge Lvsalder da ndtog en meget lav Plads**3), saa har dog Mortalteten dette Amt, Peroden , sammenlgnet med hele Landets, kke været forurolgende stor, og navnlg kkun ldet storre end de Amter, hvor Legemshoden er storst3). *) Vel hedder det Hjorrng Amts Beskrvelse pag. 8, at Befolknngen den vestlge Deel af Amtet almndelghed er lavere af Væxt men sværere af Lemmer end den ostlge Deel men med al Agtelse for denne Amtsbeskrvelses fortjenstfulde Forfatter turde det være onskelgt at see, hvorvdt denne Anskuelse vrkelg er begrundet. Det har mdlertd kke været mulgt at drve Undersogelsen saa vdt eller at faae dette constateret. -) Statstsk Tabelværk. Ny Række, 1 Bnd, Indl. pag. CIII. 3) I Gjennemsnt af dode af 100 Mennesker Soro A m t...1,936 Thsted... 1,987 Rngkjobng...2,000 Marbo... 2,018 Mortalteten Kongerget for den nævnte Perode var 2,150 af 100 Mennesker.

21 17 -.W, % Naar man tager tlbørlgt Hensyn' tl det saaledes Anførte turde det være klart, at lgesaaldt som det efter de hdtl an- tagne Regler kan forklares, at Befolknngen Rngkjobng og Thsted Amter udmærker sg ved en stor Legemshode, lgesaaldt kan det paa den anden Sde tlskrves Jordbundens Beskaffenhed og de klmatske Forhold Marbo og Soro Amter,, at Befolknngens Mddelhode dsse Amter er lavere end Kongergets andre Amter. Medens den hos os vundne Erfarng saaledes kke synes at bekræfte de Regler, som man har troet at kunne udlede af de Erfarnger, hvortl Undersøgelserne andre Lande have ledet, er der dermod et Punkt, med Hensyn tl hvlket vore Undersøgelser have fort tl det samme Resultat, hvortl man andetsteds er kommet. * * V Man har nemlg troet at kunne antage / det som afgjort ved den vundne Erfarng, at Befolknngen de store Stæder har en forholdsvs stor Mddelhode, og at Legemets Udvklng der skrder raskere frem end Landdstrkterne. Denne Iagttagelse have baade Quetelet og Vllermé samt Mallet gjort, og-dr. Thune anfdrer Resultatet af dsse Lærdes Undersøgelser1). Iagttagelse. Ogsaa Kjobenhavn synes at bekræfte denne Mddelhoden af det maalte 22aarge Mandskab var her 63,82 og overstger altsaa Kongergets Gjennemsnts- hode med 0,23 eller omtrent V4 Tomme. Grunden tl dette Phænomen soges Almndelghed den storre Velstand, som skal tndes store Byer Sammenlgnng med Landdstrkterne, hvor en stor Deel Indvder fra den tdlgere Alder af maae deeltage anstrængende Arbeder, hvorved Legemets Uddan-, nelse forsnkes og Væxten forkues. Det turde mdlertd være et Sporgsmaal, hvorvdt de store Stæder vrkelg have det antydede Fortrn at den anforte Grund, eller om kke Grunden dertl snarere maa soges der, at saamange kraftge Indvder fra Landdstrkterne ndvandre tl de store Stæder og der stfte Famler; th det er en Erfarng, at Legemshoden lgesom den 0 1. c. pag. 245.

22 hysske Udvklng det Hele forplanter sg fra Fædrene tl onnerne. Hvorvdt noget Lgnende fnder Sted Kjobstæderne Sammenlgnng med Landdstrkterne, kan kke oplyses paa Grund af den summarske Maade, hvorpaa de Værneplgtge opfores Lsterne; men ved vore Kjobstæders Beskaffenhed det Hele er det kke at antage, at der saa Henseende skulde være nogen mærkelg Forskjel mellem Landdstrkterne og Kjobstæderne. r Fornden v slutte vone Betragtnnger med Hensyn tl de Resultater, som Maalngen af det 22aarge værneplgtge Mandskab det af os behandlede Qvnqvennum har gvet, kunne v kke undlade at berore det Sporgsmaal, om det ogsaa tor antages, at man, naar man har udfundet Mddelhoden af det 22aarge Mandskab, da tllge kj ender Mddelhoden af Legemsudvklngen her Landet, eller om det snarere bor antages,' at Væxten Almndelghed forst naaer sn fulde Udvklng efter det 22de Aar. Flere Forfattere have nemlg opstllet det som en Kjendsgjernng, at Mandfolkenes Væxt kke afsluttes fornden det 25de Aar eller endog senere, men de Undersøgelser, hvorpaa denne Paastand stotter sg, og de Kjendsgjernnger, med hvlke man har vllet bevse den, ere saa ldet omfattende og lde af saa væsentlge Mangler, at der kke kan tllægges dem nogen særdeles Betydnng. De det statstske Bureau tlstllede Lster ndeholde fo Qvnqvennet Oplysnnger om Hoden at den værneplgtge Ungdom for hver Alder fra det 18de tl det 25de Aar. Heraf er den folgende Tabel IV sammenfattet, hvoved do& maa bemærkes, at Resultaterne for nogle Aldesklasse maae ansees for mndre paaldelge paa Grund af det temmelg ubetydelge Antal af Maalnger, som dsse have fundet Sted. \

23 I» '' -j. T,: j vs E l S S 19 Tabel IV. 1A Il : Aldersklasse G j e n n e m - G j e n n e m - G j e n n e m - G j e n n e m - G j e m v e n - G j e n n e m - A n t a l. s n t s - A n t a l. s n t s - A n t a l. s n t s - A n t a l. s n t s - A n t a l. s n t s - A n t a l. s n t s - h o d e. h o d e. h o d e. h o d e. h o d e. h o d e. t 18 Aar.. r : svver25.. Summa LLI LLI LL, I L M 12^1 LL,I C / 5 63,oo" 9 64,89" " é 8 64,25" 13 64, , , , , , , , , , , , , , , ? , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,88 / oo 43 63, , , , , , , , , , , , , Det vl ved forste Oekast synes paafaldende, at alle yngre Aldersklasser vse en betydelg storre Mddelhode, medens de Maalte af 23 og 24 Aars Alderen have en kke ldet mndre Mddelhode end det 22-aarge Mandskab; men begge dsse Phænomener vlle let forklares, naar v erndre, at de, der agte at aftjene deres Værneplgt en yngre Alder, efter Værneplgtsloven af 12. Februar 1849 sk u lle have det fornodne Maal og forovrgt være fuldkommen tjenstdygtge, hvormod efter samme Lov de, der ved 22 Aars Alderen e endnu fndes at have en Hode af'61", atter mode ved Sessonen med 23 Aars Alderen, og hvs de da fndes lge Tlfælde, med 24 Aars Alderen. Medens altsaa Aldersklasserne forend det 22de Aar komme tl t at bestaae af lutter kraftge, velskabte Folk, vlle de to sdstnævnte Aldersklasser hovedsagelg bestaae af Undermaalere etc., hvlket naturlgvs kke kan Andet end yttre sn Indflydelse paa Klassernes Mddelhode. ' Betragte v endelg Aldersklassen 25 Aar, fnde v vel her Mddelhoden noget storre end Mddelhoden for det 22-aarge Mandskab ; men v troe dog kke, at man heraf skulde kunne være berettget tl at slutte, at Væx-ten Almndelghed forst naaer sn

24 1 20 fulde Udvklng med det 25de Aar. Forskjellen mellem dsse 2 Klassers Hode er vel, som man vl havcseet, 0,24", men deels' gjælder netop her den ovenfor gjorte Bemærknng om Resultatets Upaaldelghed, naar kun et saare rnge Antal Indvder lægges tl Grund af denne Aldersklasse er alt 5 Aar kun maalt 667 ; og deels, hvlket heller kke maa oversees, have dsse Indvder rmelgvs for storste Delen henhort tl den studerende Ungdom, altsaa tl de mere bemdlede Klasser eller altfald tl 'Bybefolknngen. Det er nemlg en Kjendsgjernng, at det sær er denne Klasse, der er tlboelg tl at benytte den Fredstd ndrommede Udsættelse med at behandles tl Udskrvnng, og efter Erfarnger fra andre Lande at domme er den studerende Ungdom den Samfundsklasse, som har den storste Mddelhode. Tabellod* «* % Amtet..53" 54" 55" 56" 57" 58" 59" 60" 61" 62" Sf ( Kjobenhavn (Staden) K l Kjobenhavns Am t... 1 tt ? Frederksborg'... 3 tf 3 ' m Holbæk n ' 9 1 S o r o m P ræ sto D dtå M arbo ? O dense ETS Svendborg* m H jorrng ' ees A a lb o r g ØSE Thsted... ' 3 ft ' ' t e s Vborg ees Rngkjobng... tt rs R a n d ers eo* A arh u u s ots Skanderborg... 4 tt oos V e le... 6, m R b e ' 88S Summa ' ØT0. pct... 0, ,14 0, ,43 3, ,39 y / l ,35 eet4i

25 Idet v saaledes troe at kunne * antage, at den mandlge Befolknng her Landet Almndelghed har naaet sn fulde Legemsudvklng med det 22de Aar, troe v tllge at komme Sandheden meget nær ved at ansee der for det 22-aarge Mandskab fundne Mddelhode af 63,59" som Mddelhoden for hele den fuldvoxne mandlge Befolknng Danmark. Sluttelg meddele v endnu nedenstaaende Tabeller, hvoraf Tabellen V ndeholder en Angvelse af Antallet af de 22-aarge Værneplgtge, der det af os behandlede Qvnqvennum have opnaaet hver enkelt Hode fra 53 tl 73 Tommer. For kke at gjore Tabellen altfor vdtloftg, have v anseet det tlstrækkelgt, kun at angve hele Tommer, medens de orgnale Lster angve Hoden efter Fjerdedeelstommer. r " 6 4 " 6 5 " 6 6 " 6 7 " 6 8 " 6 9 " 7 0 " 7 1 " 7 2 " 7 3 " Ialt.. 1 o e e : ! tt tt 2523 O l tt tt 2707 cf tt c l tt ' tt tt 2833 S ft tt tt 2524 " tt 4177 r a s , tt 3122 a e < tt tt 2494 e s s tt tt 2480 S 08S t tt 1767 lo tt tt tt SS tt tt , tt S tt tt 1703 o a s tt 1990 S tt tt tt 2996 s s s ' tt tt SSÉ323O e a < c M 1 6, , , 7 9 8, 6 1 5, 1 4 2, 3 1 0, 8 9 0, 3 0 0, 0 6 0, 0 2 0,oo 100,oo \

26 % I Tabel VI ere Angvelserne af den foregaaende Tabel reducerede tl. 100,OO, hvorhos v have troet for det lettere Overblks Skyld at burde sammenfatte samtlge Hoder under 60" tl een Rubrk, hvlket lgeledes er skeet med samtlge Hoder over 68". Tabel VI. Af aarge Værneplgtge havde en Hode af: Under 6 0 " " 61-62" 62-63" " V *. Y * 1 Over " 65-66" 66-67" 67-68" 68". g.,., --- S u m m a,.muh Staden Kjobenhavn 4,45 5,85 1 0, , ,4 2 18,21 12,oo 8,84 5,34 4,92 100, oo oo,0 Kjøbenhavns Amt. 4,99 5,67 1 0, ,6 9 16, ,6 6 14,62. 7,65 5,47 5,45 100, oo oo,0 Frederksborg... 4,99 5,87 9,79 1 5,2 2 16,26 1 6, ,6 3 8,16 5,87 3,29 100,oo oo,0 H o lb æ k... 5,99 6,86 12,45 15, , ,7 6 11,95 8,41 4,47 3,32 100, oo oo,0 S o r b.... f 79 8,09 1 1,3 8 16,3 7 16^86 1 5, ,2 7 6,46 3,1 3 2, P ræ sto... 6,78 6,53 11,51 14, ,5 8 ' 15,3 5 11,22 8,44 5,15 2, M arbo... 8,56 9,35 12,05 1 4, , , ,2 9 7,13 3,88 1,98 100,oo oo,0 O dense... 4,8 8 5,41 8, , , , ,2 9 10,34 6,44 3,71 100,oo oo,0 Svendborg... 4,77 5,73 10,41 1 3,4 9 17, , ,8 4 8,10 5,38 4,04 100, oo oo,0 H jorrng... 7,26 6,74 9,82 1 4, , ,6 8 13,07 7,62 4,41 3,73 100, oo oo,0 A a lb o r g... 6,33 6,65 11,89 1 3,5 5 ' 1 5,5 3 15, ,2 3 7,78 5,08 3,23 100,oo oo,0 Thsted... 5,56 3,68 12,51 15,85 18,11 1 3,6 4 11^66 6,73 5,88 100,oo oo,0 Q O QO CO V b o rg... 5,34 5,89 9,90 1 2, ,1 2 17,8 4 12,1 6 9,94 5,46 3,59 100, oo oo,0 Rngkjobng.... 4,68 3,37 6,93 1 2, , ,5 8 15,25 11,9 2 5,98 6,07 100, oo oo,0 R a n d e rs... 7,05 7,69 1,44 1 4,6 3 17, ,4 2 11,0 9 7,40 4,04 2,79 100,oo oo, O Aarhms ,10 7,40 10,7 5 14,0 9 17, , , ,35 3,64 100,oo oo,0 Skanderborg.... 5,38 6,63 11,41 1 5, ,5 9 16,58 11,21 8,04 5,02 3,06 100,oo oo,01 V e le... 5,11 7,14 1 0,3 8 16, ,0 9 ' 16,6 5 12,0 5 8,2 8 5,07 2,74 100,oo oo,01 Rbe '... 5,61 6,44 8,68 1 4,0 4 15, ,8 9 14,6 3 9,31 ' 5,95 3,70 100,00 oo, 01 K o n g e r g e t 5,73 6,37 1 0,3 9 14,3 5 16,6 9 16,35 12,7 9 8,61 5,14 3,58 100,oo oo,0( o o o o /» o o Allerede af Tabel V maa det fremgaae, at der tnder en forholdsvs stor Regelmæssghed Sted Fordelngen af de Udskrevnes Masse paa de enkelte Hddeklasser, det kun et rnge Antal henhorer tl de forste Klasser, medens Antallet bestandg stger ndtl det har naaet stmaxmum, hvorpaa det gjen successvt daler veel hvert hoere Maal. Dette sees mdlertd endnu tyde-

27 * k. -k --kst k : * 4 \ v / k \ 23 f f * > aj lgere af Tabel VI, hvorpaa, som sagt, Antallet af de Værneplgtge for hvert Amt er reduceret tl 100,00; navnlg vl det strax bemærkes, at Maxmum for Staden Kjobenhavn samt Frederksborg, Odense, Aalborg, Thsted, Vborg, Rngkjobng, Vele ^ * og Rbe Amter, altsaa 8 'af de 9 Localteter, hvs Befolknng har den storste Mddelhode, fndes mellem 64 og 65", medens! det for de bvrge 10 Amter lgger mellem 63 og 64". Vele l Amt frembyder derhos den Mærkelghed, at Hodeklasserne \ 62 63", 63 64" og 64 65" opvse et omtrent lgestort Antal, over 16 pct. hver. Det vl være ganske nteressant at see, hvorvdt Fordelngen af Værneplgtge af hvert Maal er fuldkommen regelmæssg paa begge Sder af Mdtpunktet, som hvlket v her antage 64", da. det storste Antal Maalte 10 Amter fndes mellem 63 og 64" og de bvrge 9 mellem 64 og 65". Ordner man saaledes Amterne efter Procentantallet af de Værneplgtge, der havde en Hode af under 64" og stller det Amt overst, hvor det mndste Antal var under og folgelg det storste Antal over denne Hode, blver Rækken folgende: k ;4 Maalte Værneplgtge under 64 Tommer. ' t. Rngkjobng Amt... med 42,20 pct. Thsted... 43,98 4 % Odense... 49,44 1 Staden Kjobenhavn,. 50,52 50,69 Vborg A m t... 51,01 Frederksborg... 52,13. : Svendborg... 52,24 ]. Kjøbenhavns... 53,15 f A alborg... 53,95 V ele... 55,21 Skanderborg... 56,09 1 ' - j * Aarhuus... 56,37 t Hjorrng... 56,49! ' * V k- 1, * / * X

28 å Maalte Værneplgtge under 64 Tommer. Præ sto... med 57,05 pct. H o lb æ k...'.. 57,09 R anders... 58,26. \, S o r o... 59,49 Marbo... 60,94 Sammenlgner man denne Rækkefolge med Amternes Rækkefolge efter Mddelhoden, vl man fnde en meget god Overeensstemmelse mellem dem. Forskjellghederne bevrkes væsenlgst ved det forskjellge Antal af meget hoe Folk, navnlg af en Hode af over 67", Gardermaalet; saaledes ndtager Kjobenhavns Amt her en hoere Plads end Aalborg og Vele Amter, der dog have en storre Mddelhode end hnt, men dette forklares let derved, at hnt har 8,92 pct. af over 67" hoe Folk mod resp. 8,31 og 7,81 pct. dsse. f Et formeentlg endnu klarere Bllede af Forskjellghederne mellem Amterne med Hensyn tl Legemshoden end Tabel VI frembyder, erholdes af nedenstaaende Tabel VII, hvor v have beregnet, hvor stor en Andeel hvert Amt har leveret af samtlge tl hver enkelt Hodeklasse henhorende Værneplgtge. Hvs Befolknngsforholdene og de physske Forhold vare eensartede de forskjellge Amter, maatte Procentantallet for hvert Amt ' gjennem alle Hodeklasser paa det Nærmeste stemme med den Procentandeel, hvormed Amterne deeltage Udredelsen at samtlge Værneplgtge. Enhver Afvgelse de enkelte Colonner fra sdstnævnte Storrelse vser hen paa en Særegenhed for vedkommende Amt, der, alteftersom Afvgelsen ér den ene eller den anden Retnng, opad eller nedad, antyder gunstgere eller ugunstgere Forhold Amtet. \ é /

29 Tabel VII. / ---- * ft aarge 1 - / 0 Af samtlge Af 100 Værneplgtge for hver enkelt Hodeklasse leveredes af hvert Amt Værneplgt. kom paa under over over r hvert Amt. 6 0 " 6 0 " 61" 6 f 63" 6 4 " 65" 66" 67" 68" * s * «p C t. p C t. p C t. p C t. p C t. p C t. p C t. p C t. p C t. p C t. p C t. obbtaclen Kjobenhavn.. 6,8 5,3 6,2 6,9 6,4 6,7 7,6 6,4 7,0 7,1 9,4 d do [j o benhavns Am t... 5,1 4,4 4,6 5,0 5,6 5,1 4,9. 5,9 4,5 5,4. 4,9 9bø*jrederksborg... 5,5 4,8. 5,1 5,2 5,8 '5,3 5,7 5,9 5,2 6,3 5,0 bcuo olbæk... 5,6 5,9 6,0 6,7 6,0. 5,5 5,1 5,2 5,5 4,9 5,2 o 'o r o... 5,0 5,9 6,3 5,5 5,7 5,0 4,9 4,8 3,7 3,0 3,7 jgøs'ræsto ,8 6,8 5,9 6,4 5,9 6, 5,4 5,0 5,6 5,8 4,5 d h n arbo. ;... 5,1 7,6 7,5 5,9 5,1 5, 4,6 4,5 4,2 3,9 2,8 snøbdense... 8,5 7,2 7,2 7,3 8, 8,3 8,7 8,8 10,2 10,6 8,8 baøvendborg... 6,3 5,3 5,7 6,3 6,o 6,8 6,3 6,9 6,0 6,6 7,1 h'ojorrng ,1 6,4 5,3 4,8 5, 5,5 4,5 5,2 4,5 4,3 5,3 lodlblborg... 5,o 5,5 5,3 5,8 4,7 4,7 4,8 5,6 4,5 5,0 4,5 ølgnsted... 3,6 2,2 ' 2,1 2,9 3, 3,4 4,0 3,8 4,9 4,7 5,9 *od b o r g... 4,8 4,4 4,4 4,5 4,2 4,9 5,2 4,5 5,5 5,1 4,8 dgnngkjbbng... 4,5 3,7 2,4 3,0 3,8 4,1 5,1 5,4 6,2 5,2 7,7 9b n a n d e r s... 5,7 7,0 6,8 6,2 5,8 5,9 5,7 4,9 4,9 4,5 4,4 F u d J r h u u s... 3,5 4,3 4,0 3,6 3,4 3,5 3,2 3,2 3,5 2,9 3,5 b n n - a n d e r b o r g ,0 3,8 4,2 4,4 4,2 4,3 4,1 3,5 3,8 3,9 3,5 9 l b l e ,4 6,8 6,1 7,0 5,9 6,2 5,7 5,8 6,0 4,7 ø d b e...r.. * * 4,2 4,1 4,2 3,5 4,» 3,9 4,0 4,8 4,5 4,8 4,3 Sum m a 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o 100,o V troe, at denne Tabel fremstller de stedfndende Forskellgheder mellem Amterne saa tydelgt og klart, at en vdere Udvklng deraf blver overflodg, hvorfor v n u ' skulle gaae over tl kortelgen at omtale de Oplysnnger om de Vserneplgtges physske Dygtghed, som Justtsmnsteret har foranledget uddragne af Sessonsprotokollerne for Aarene , og som derefter ere bevne sammenstllede efterfølgende Tabel.

30 Tabel løcfj Oversgt over de 9b * B e f m d n e U d s k r e v n e é B e f u n d n e u t j e n s t d y g tg e A m t e t s N a v n. V æ r n e -, p l g t g e.. t j e n s t d y g t g e. < formedelst Undermaal. formedelst Legemsfel og Sygdom.? l:.cn Staden Kjobenhavn.... ' Kjobenhavns A m t Frederksborg ' H o lb æ k... ' S o r o Præsto Marbo Odense Svendborg Hjorrng t 1147 A alb org. T h s te d Vborg Rngkjobng R anders Aarknus Skanderborg * 814 V ele R b e g 754 \ Summa Betragte v nu forst Antallet af dem, der. ere befundne utjenstdygtge paa Grund af Undermaal, da fnde v denne Henseende en stor Forskjellghed mellem Amterne; den verserer mellem 7,8 (Thsted) og 19,0 (Marbo) af 100. Rækkefølgen mellem Amterne er følgende, naar v sætte det Amt overst, hvor de færreste Undermaalere fndes: \ * *

31 wr 27 IIIWIII. æværneplgtges Tjenstdygtghed. b J U d s l e t t e d e s a f H uh R ulien e lle r f o r - 'g d b g k k e s a f a n d r e 0 G r u n d e e n d 'jn U U n d e r m a a l, S y g ab? d orn o g F e l. % / * tjenstdygtge. Å f U d s k r e v n e utjenstdygtge ' formedelst Undermaal. utjenstdygt. formedelst Legemsfel og Sygdom. kke endelgen Behandlede 0. s. V. A f U d s k r e v n e / u t j e n s t d y g t g e f o r m e d e ls t U n d e r m a a l, S y g d o m o g F e l ,5 10,2 17, 35,2 27, ,:2 H,1 31,8 9,9 42,9 347, 51,5 11,6 26,2 10,7 37, ,6 14,7 28,5 6,2 45, ,6 17,5 25,4 6,5 42, ,9 15,2 25,4 6,5 40, ,o 19,0 24,7 6,3 43, ,4. 11,1 29,4 9,1 40, ,3 11,9 28,9 8,9 40, ,4 16,7 35,4 6,5 52, ,7 15,2 36,o 9,1 51, ,8 7,8 35,6 7,8 43, , ' I V. 33,0 ' 8,2 44, ,9 8,4 f 34,6 8,1 43, ,5 17,2 33,9 6,4 51, ,3 17,9 32,5 9,3 50, ,0 16,5 31,5 8,0 48,o , 13,9 29,1 5,9 43,o J * _... 49,2 11,5 31, 8,2 42, ,7 13,4 29, 10,8 42,5 med Hensyn tl Mddelhoden. 1. Thsted Amt... Nr Rngkjobng Staden Kjobenhavn Kjøbenhavns Amt * 5. Odense Rbe Frederksborg... 7.

32 28 med Hensyn tl Mddelhoden. 8. Vborg Amt......Nr Svendborg V ele l. Holbæk A alborg V 9* 13. P ræ sto Skanderborg H jorrng R an d ers S o r o ,. 18. A arhuus M arbo od r-h V fnde her det Væsentlge paa nogle faa Undtagelser nær den samme Orden, som ovenfor ved Mddelhoden, og v tor saaledes ansee os berettgede tl at slutte, at de Dstrkter, der staae foran Rækken med Hensyn tl Legemshoden, er det sjeldnere at Indvderne kke opnaae Mddelhoden, end det er Tlfældet de Egne, der staae tlbage denne Henseende med andre Ord, at der fndes færre Undermaalere samme Forhold, som Mddelhoden af de Udskrevne er storre. Dette er ogsaa den almndelge Erfarng. At Antallet af Undermaalere hos os, omtrent 13V2 pct., det Hele maa forekomme stort, vl kke kunne nægtes, naar man seer hen tl Erfarngen andre Lande dog kommer her Fastsættelsen af Hodemaalet tl Udskrvnng Lnen væsentlg Betragtnng. Hvad Antallet af de for Sygdomme og Legemsfel utjenstdygtg Befundne angaaer, da' er der denne Henseende stor Forskjel mellem Amterne, skjondt kke fuldt saa stor som med Hensyn tl (Jndermaalet. Forskjellen verserer her mellem 17,1 - (Staden Kjobenhavn) og 36,0 (Aalborg Amt). Efter Tabellen folge Amterne saaledes paa hverandre, naar man sætter den Localtet overst, hvor det mndste Antal af hne Grunde som utjenstdygtge Erklærede fndes.

33 1 I. r r- J/ ; 29 Staden Kjobenhavn. Marbo Amt.. Præsto Soro Frederksborg Holbæk Svendborg Vele '. 1 Odense Rbe Skanderborg Kj obenhavns Aarhuus Vborg Randers Rngkjobng Hjorrng Thsted * * Aalborg Denne Rækkefolge stemmer, som det' er defaldende, aldeles kke overeens med Lsten over Mddelhoden; Nr. 1 og 2 med Hensyn tl Legenshoden er her Nr. 16 og 18, og Nr. 18 og 19 med Hensyn tl Legemshoden er her Nr. 4 og 2. Af den nærværende Undersøgelse fremgaaer det saaledes paa ngen Maade, at der, hvor Mddelhoden er mndst, fndes de fleste med Sygdom og Legemsfel Behæftede, og omvendt at der, hvor Mddelhoden er storst, fndes de færreste af denne Grund Cassable en Menng, som Almndelghed antages som bevst; tvertmod udgjor Antallet af de formedelst Sygdom og Legemsfel utjenstdygtge Værneplgtge Thsted og Rngkjobng Amter, hvor den værneplgtge Befolknng har den storste Mddelhode, omtrent 35 pot. af alle Udskrevne, altsaa næsten det storste Antal hele Landet, og navnlgen langt flere Utjenstdygtg6 formedelst Sygdom og Legemsfel end Soro og Marbo Amter, som dog have den mndste Legemshode. t

34 V kunne saaledes kke sge, at den hos os gjorte Erfarng nogen Maade taler for, at der er en causal Nexus mellem Sygdomme og Legemsfel og Befolknngens Mddelhode eller at hne have en afgjorende Indflydelse paa denne. lovrgt er Antallet af dem, der af denne Grund erklæres utjenstdygtge, unægtelg meget stort. Naar man undtager Kjobenhavn er det ntetsteds under en Fjerdedeel af de udskrevne Værneplgtge, og 6 Amter endog en Trededeel og derover. Naar man mdlertd seer hen tl de Erfarnger, som herom haves andre Lande, vl man fnde dette mndre paafaldende. I Frankrg1) maatte saaledes Aarene 1853 og ,11 pct. af det ved consels de rév- * son undersogte Mandskab, paa Grund af Sygdom og Legemsfel, frtages for Opfyldelsen af Værneplgten; Bayern-) var dette Aarene Tlfældet med 25,33 pct., og Sachsen*23) Tdsrummet endog med 47,71 pct. Dermod bleve Holland4) Decennet kkun 7,78 pct. frtagne af denne Grund. Hvad Forholdet af de tjenstdygtg befundne Værneplgtge tl Udskrvnngsmassen angaaer, da er Rækken efter den af os opgjorte -Tabel folgende, naar man sætter det Amt overst, hvor forholdsvs de fleste Tjenstdygtge ere udskrevne. ' Præsto Amt. ' Frederksborg Vele Holbæk Soro. Odense *) Annuare d économe poltque et de statstque. XIV og XV Aarg. I Gjennemsnt af 1831 tl 1849 bleve af 100,000 Conscrberede dog kun 15,758 befundne utjenstdygtge formedelst Sygdom og Legemsfel; det er kke fuldt 18 pct.; cfr. Boudn traté de géographe et de statstque médcales t. 2, pag ) Betrage zur Statstk des Kongrechs Bayern. VIII Bd. 3) Zetschrft des Stat. Bur. des Kongl. sachsschen Mnsterums fur das Innere. II Aarg. 4) Statstsch Jaarboek voor het Konngrjk der Nederlanden. VII Aarg.

35 Svendborg Arat. Marbo Rbe Rngkjobng \ Thsted Kjøbenhavns Vborg Skanderborg Randers Hjorrng Aarhuus Aalborg Staden Kjobenhavn. Det vl let sees, at et Arats Plads denne Henseende paa ngen Maade retter sg efter den storre eller mndre Mddelhode, som dets værneplgtge Befolknng har; Rngkjdbng og Thstéd Amter, der have den storste Mddelhode, ndtage Pladsen Nr. 10 og 11 denne Henseende, og Marbo Amt, som har den mndste Mddelhode, er her Nr. 8 og staaer altsaa denne Henseende over hne Amter. Der maa altsaa være andre Grunde, der her udové Indflydelse. I de allerfleste Amter staaer ogsaa Antallet af de tjenstdygtg Befundne 'omvendt Forhold tl Antallet af de formedelst Sygdom og Legemsfel utjenstdygtg Befundne. Dette er saare naturlgt, lgesom ogsaa at det storre eller mndre Antal af Undermaalere her maa gjore sg gjældende. m ' Men et trede Moment, som kke *er uden Indflydelse denne Henseende, er Antallet af de paa hvert Sted kke endelgen Behandlede. Dsses Antal er, naar man undtager Hovedstaden, ntetsteds stort, det varerer mellem 10,7 og 5,9 af 100; hnt Forhold fnder Sted Frederksborg, dette Vele Amt. Dermod er Kjobenhavn Antallet af dem, der forlange Udsættelse med at behandles tl Udskrvnng eller uden lovlgt Forfald udeblve fra Sessonen, overordentlgt stort og udgjor

36 *. -Jf X*. ' ^ f; > /, \ r* ' fe.. *'. \ over en Trededeel af Udskrvnngsmassen, medens Forholdet for Amterne alene er 7,9 af 100 eller omtrent en Trettendedeel af Massen. For paa eengang at kunne oversee de af os beskrevne Forhold, og* hvlken Rækkefolge Staden Kjobenhavn og Landets forskjellge Amter ordne sg med Hensyn tl hvert enkelt Forhold, have v»sammenfattet den nedenstaaende Tabel. >#/ ' <.. f e - Tabel IX. \? t Rækkefolgen t, f e rf <K 'fe ' Staden Kjobenhavn.. s ^ * efter Jord- bundens Frugtbarhed* efter Mddclhbden.! efter Antallet efter Hyppghed af Under- af Sygdomme maalere. og Legemsfel. efter Antallet af Tjenstdygtge. tt (mn.) 19 (mn.) Kjøbenhavns Am t Frederksborg H o lb æ k S o r o Præsto (max.) M arbo... l(max.) 19 (mn.) 19 (max.) 2 8 O dense Svendborg H jorrn g Thsted (mn.) A a lb o r g (max.) 18 V b o rg R a n d ers A arhuus Skanderborg Vele; Rngkjobng. N (mn.) 1 (ma.) kbc «.»» Det statstske Bureau Jun * Cl JV. D avd. < \» B a n c o L u n o s B o g t r y k k e r v e d F.* S. M u h l e. f.%

37 b[ 'J *. * * '* v.. F : T : ;;; : * '...,.,,a ;'v :0 1 k P ^^ f., r.?es*- j \» "! l -**j'ol^mw > -f ' " '. { ' ' - >'* jsssl-v"-1.'. v* &?V«- V-. v«* J 'V m\.,..*w - V,/ Vj ; ~7K N «^ * AJp -. /....n *{1f\. * ; A -.# Sv<v ; /.:a <>- v;'* f v (f 5; <,. W & w ^r, -;A,^.Xv.-.! f * ' ^ V. V * ' */ "*, *? >,'.' <. '.?' W m. *r ' '.,-2 m sf " v afoxa " v?..-- y -W(\ -' t *4^:' -V'.-. r ø..p * v _. A - e : : - - V. V ".! Æ V * & ' r - ' ^ W ~ ~ 7 T m :&M t X. J t -. V J ",. j r. ". ; < f - ^ j f. t, -, w / ',<v. v ^ : a r.;va SESyBÉHÉs^ 1 A >. K o- ' J r, - ' f l V- * v J ; >: f.-:» sfr r-v /. < '<;..:, ' - S V - J : '- ' V f H M :! ^ ' -. n m ;. t*, ' '. t>* -,*- " : - r,.v r,v^-2r J^r ^ -., - V k - r A :1 ',,., _ V -V '-a;, -,. ' ' ' 1 l r, ' -.. "W». ;',' ^ tv ^ 4* ' ' V' v ' "' y- ' Sy<r. ^ ' «v ~. J p F w \ r ^ VJ '* # 4 *.» ' fc<>1 r^ ' ' ^; ' '' -4 * ' li'^v - c V V g, K r " É. / L.

38