No. 4. Fy 1 BERETNING UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI 1863.

Transkript

1 Fy C. No.. BERETNING OM SUNDHEDSTILS 860. UDGIVEN AF DEPARTEMENTET FOR DET INDRE. CHRISTIANIA. TRYKT I DET STEENSKE BOGTRYKKERI 86.

2

3 BI In dk old. I, Beretnng om Sundhedstlstanden og Medcnalfbrholdene Rget Aaret 860. Pag. (Rapport sur l'état santare et médcal en Norvège pendant Tannée 860).... * *. * * rr«fr f» Êrenèralberetnng for hele Rget* (Rapport général pour tout le royanme) <...., % Beretnnger for de enkelte cvle Overøvrghedsdstrkter. (Rapports spécaux pour les dfférentes préfectures) a* Chrstana B y.... ««««5* b. Akershus Amt... «««««««. «««««««««6. c. Smaalenenes Amt.., d. H e d e m a r k e n s A m t.... * * e. C h r s t a n s A m t » * & f. B u s k e r u d s A m t * * * 5«g. Jarlsberg og Laurvgs Amt. « *.. 56» h, Bratsbergs Amt» *., «. * «6.. Nedenes og Raabygdelagets Amt.*... ««t «66. k. Lster og Mandas Amt 7.. Stavanger Amt 76. m. Søndre Bergenhus Amt... «. && n. Bergens By,., t,» «* ^ 8. o. Nordre Bergenhus Am *, *..... *., «. «, «««««««, ««< «««< « ^ p. Romsdals Amt «f., ^ t \ f ^ *,... 8» q. Søndre Throndhjems A m t # %.,,.,. * «* * r. Nordre Throndhjems A m t. «, 05. s. Nordlands A m t *.,.. 0. t. Fnmarkens Amt 6. H. Oversîgt over Husdyrenes vgtgste Sygdomme m. v (CfomptereRdu des malades prncpales des anmaux domestques etc. pendant l'année 800) Afekrfter af 6 retsme^cnske Forretnnger, udførte af Unverstetslæreren Retsmedcn, Lector J* Voss. %.. t Q.. Nogle Bemærknnger om de hygænske Forholde blandt Arbederne ved Kongsbergs Sølvvgcrk^ Ud<JragafBerglcçge P«KQUr man's Medcnalberetnng * 5.. Chorea St Vt Sætersdalen, Uddrag af Dstrktslæge J. C. Lunds Medcnalberetnng ,. Uddrag af en Beretnng om Sndssygeforhodene det tlekkefjordske Lægedstrkt, af Dstrktslæge J. A. Kraft Uddrag af Aarsberetnng fra Bergens Sndss r geasyl, afgven af den ved samme autorserede Læge F. T. Rosenberg Afskrft af Contract angaaende en fattg Sndssygs Anbrngelse prvat Forplenng nordre Bergenhus Amt, overensstemmende med IndreDepartementets Crculare af 0te Aprl Uddrag af Aarsberetnng fra Throndhjems Sndssygeasyl, afgven af den ved samme autorserede Læge F. W. Bødtker.. 6* 8. Om Lvsforholdene Stegens Lægedstrkt Nordlands Amt, af Dstrktslæge P. A. EkrolPs Medcnalberetnng Om Husdyrrøgt og Husdyravl Vos og Hardanger, Uddrag af Dyrlæge C. Schmdt's Beretnng.. 6* IV, Tabeller.. Fortegnelse over de Norges almndelge Sygehuse behandlede Syge 860. (Tableau des malades tratés dans les hôptaux ordnares de Norvège en 860).. Fortegnelse over de Norges Sndssygeasyler behandlede Syge 860, * (Tableau des malades tratés dans les hospces d'alénés de Norvège en 860).. Fortegnelse over de af Læger (og fra Sygehusene) anmeldte Dødsaarsager 860. (Tableau des causes de la mortalté fournes par les médecns).

4 R Pendant Tannée 860 l'état santare de pluseurs contrées septentronales du Royaume a été mons bon, mas dans la parte pus étendue du Sud l a été généralement satsfasant, surtout pendant l'été qu s'est fat remarquer par sa température frode et par des plues extrêmement abondantes. Comme en 859 la consttuton pathologque n'a pas*eu de caractère ben prononcé; toutefos à Chrstana et sur quelques autres ponts du Sud elle a prs un caraetère un, peu adynamque. Quant aux malades épdémques, voc celles qu ont eu le plus de gravté: la dphthérte qu, après avor été pendant à ans purement sporadque, avat commencé en 859 à devenr plus générale, et qu pendant le cours de 860 s'est répandue encore davantage, de manère à dégénérer sur pluseurs ponts du Royaume, et notamment dans le docèse de Throndhjem, en grandes épdémes qu ont enlevé une foule d'enfants; la fèvre typhoïde dont la fréquence a été à peu près la même que pendant les années précédentes, néanmons avec ce changement que sur le lttoral où sévt le plus souvent cette malade, son apparton a été plus rare que d'habtude, tands que dans d'autres partes du pays, par exemple à Chrstana, elle a été plus fréquente que de coutume ; la varole qu s'est prncpalement manfestée dans les mêmes leux que l'année précédente, ben que mons répandue et ntense, enfn la coqueluche, la fèvre scarlatne et la dysentere, desquelles malades la premère tout en étant assez répandue a été généralement d'un caractère bénn, tands que lex deux autres n'ont que rarement dégénéré en épdémes, mas généralement peu répandues. De même qu'en 859 la mortalté a été un peu plus forte que d'habtude; calculée sur la populaton présumée de la fn de l'année, sot,67,56 ndvdus, elle a été de 6, 9 sur 000 (non comprs les mortsnés; ceuxc comprs la mortalté a été de 8, sur 000). Lenombre des décès a été de 7,98, celu des mortsnés de 8. Le nombre des nassances a dépassé de 5,676 celu des décès. Parm les 657 décès, dont les médecns ont ndqué la cause, les malades suvantes fgurent pour le plus grand nombre: la phthse et les tubercules pulmonares pour 96, le croup et la dphthérte pour 698, la fèvre typhoïde pour 9, la pneumone pour 9, la décréptude pour 90, la ménngte pour 5, la spédalskhed pour, l'hydropse pour 6, les malades cancéreuses pour 9, les malades organques de l'abdomen pour 8, l'apoplexe cérébrale pour 69, la fèvre puerpérale etc. pour 5, la coqueluche pour 5. En outre ont pér par des accdents, malheureux 97 ndvdus, dont la plupart se sont noyés. Il exstat 8 hôptaux; dans les hôptaux ordnares ont été tratés 7006 malades, parm lesquels la mortalté a été de l sur 0, 8. Dans 7 hospces d'alénés ont été tratés pendant une pérode plus on mons longue de l'année 756 alénés. L'admnstraton médcale du pays se trouvat dvsée en 08 dstrcts cvls; en outre le Storthng réun pendant 859 à 860 a voté le crédt nécessare pour la créaton de 8 nouveaux dstrcts. Le nombre total des médecns autorsés état de * La vaccnaton a été pratquée sur 0,75 ndvdus, sot par les médecns, sot par des ades.vaccnateurs nonmédecns, dont le nombre a été de 6. Il exstat 8 sagesfemmes examnées. Le nombre des pharmaces état de 5..

5 fïundhedstlstanden 860 maa ansees som det Hele taalelg god, dog vse enkelte Egne af Landet, lgesom de forskjellge Tder paa Aaret saa Henseende store Afvgelser. Tldels modsat hvad der var Tlfældet 859, synes den at have været gunstgst Rgets sydlge Stfter, dermod slettest Throndhjems og gjen noget bedre Tromsø Stft, dog saaledes, at lgesom der sdstnævnte tvende Stfter fandtes Egne med meget god Sundhedstlstand, saaledes den sydlgere Del af Landet gjen andre, hvor Sygelgheden var kke ubetydelg. Forholdet hdrører væsentlg fra den ulge Optræden af nogle faa epdemske Sygdomme, blandt hvlke Dphtherts, navnlg for Throndhjems og Tromsø Stfters Vedkommende, ndtager den mest fremtrædende Plads; næst samme turde nævnes Nervefeber, Børnekopper, Skarlagensfeber og Blodgang, der hver sær enkelte Dstrkter betngede en større Sygelghed, men med Undtagelse af den førstnævnte lgeover for Landet det Hele vare af underordnet Betydnng. Mere jævnt udbredt forekom Kghoste lgesom de hvert Aar almndelge nflammatorske, catarrhalske, rheumatske og gastrske Sygdomme, sdstnævnte dog med den Særegenhed, at de flere af Landets sydlge Egne om Sommeren vare langt sjeldnere end sædvanlgt og derved vstnok for en væsentlg Del bdrog tl den gode Sundhedstlstand, som da sammesteds gjorde sg gjældende. Mange Læger sær maaske Chrstans, Buskeruds, Jarlsberg og Laurvgs samt Bratsbergs Amter gjøre opmærksom paa dette Forhold, og enkelte erklære, selv fra en længre Række foregaaende Aar neppe at kunne mndes noget, der for Sommeren og tldels Begyndelsen af Høsten havde frembudt en saa rnge Sygelghed som dette. Antallet af Døde 860, nemlg 798, er større end noget foregaaende Aar lgesden 88, da der døde 796 eller, naar sees hen tl den mndre Folkemængde, forholdsvs et langt større Antal. Beregnet Forhold tl den sandsynlge Folkemængde ved Udgangen af hvert af de nævnte Aar udkommer for 860 en Mortaltetsprocent af, 6 9, hvormod for 88 en af,^. Sammenholdt med den tlsvarende Folkemængde vl Dødlgheden ogsaa for et Par af de mellemlggende Aar, navnlg CholeraAaret 85, vse sg større end for 860, men uden at derfor Dødlgheden dette Aar kan betvvles at have været større end sædvanlgt. De enkelte Stfter fremvse dog denne Henseende en betydelg Forskjel, saaledes som maaske tydelgst vl fremgaa af nedenstaaende Tabel, hvlken Mddeltallet af Døde Femaaret er taget tl Maalestok for Sammenlgnngen, men Forandrngen Folkemængde ladt ude af Betragtnng. Stft. S S.S 5 Procentvs Forøgelse eller Formndskelse Chrstana.. 0,98, , 7 + 0, ", 8 o Chrstansand,068, , 9 +, so 0, 96 Bergen....,08,, ,57, Throndhjem,50, 7 9+, +,5 o, Tromsø»..,8, T + 6, 95 5 Hele Rget..,95 7,98 +,+ 6,6 0 +,6 + 9,79 Hvad der ved denne Tabel nærmest falder, Ønene, er den store Dødlghed Throndhjems Stft, der vel saa meget som Lægernes Beretnnger godtgjør, at denne Del af Landet har været hjemsøgt af en ndgrbende Sygelghed. Hvlken eller hvlke Sygdomme denne fornemlg er at tlskrve, synes følge Medcnalberetnngerne væsentlg at være Dphtherts, hvlket ogsaa stemmer med den Omstændghed, at den forøgede Dødlghed sees sær at have rammet Barnealderen. For det Hele at oplyse, saavel for Throndhjems som de øvrge Stfters Vedkommende, nden hvlke Aldere Dødlgheden har været størst heromhandlede Aar, er udarbedet følgende Tabel, hvoraf vl sees, hvormange af 000 Døde der falder paa de enkelte Aldersclasser gjennemsntlg for Taaret og for det særsklte Aar 860. Tl lettere Oversgt er, hvor Overvægten 860 udgjør l, 0 eller derover, Tallene trykte med udhævede Typer.

6 C. No.. Hele Rget. Chrstana Stft. Chrstansands Stft. Bergens Stft. Throndhjems Stft. Troms» Stft. Taaret Taaret Taaret Taaret Taaret Taaret ,5 8,o 0,5, 8, T 70, r 6, 6,9 08, 0 H6, 9 7, 9 6,o 0,, 97,o 9, 7, 6,«50, 68, O 6,6 6, 8 6,, 0, 6,T 76, 5,, 0, 75,, 99, 7,, 7, () 9, ,! 58 lt 8, T H0,,8 7*, 9 0,. 88,6 H6, 5 5,8 50, T 50, 65, 8 6, 58, 8 58, f 0* 0, 7,9, 0, 08, T 9, 6, 9 50,9 68, O 60,9 59, T 7, 8 00,6 6,o 77, 5, 0,7 88,6 86, 7, 9 5l 6,6 69, 66,5 7,9 59,, 9,5 5,, 8,6 6, 0,5, 8 59,o,5, 8 0,8 67, 5 6, T 66,9 87, t,6, 76, 5 5, 0, 5,5 6,! 7 U 9, T 8,9 65, 56,5 67,6 67, 8, 0, 77 rt 5,! 0, 58, 7,8 0,.0 8, 0 70, o 57,8 6, 87, 8,8 7, 6 89,8,! 0,5 60,, 8,9 57, 58, 5,r 6,5 6,9 5, 8 7,, 5,8 ' 88,, 9 0, 9, 67,,8, 56, 6 99,9 7,9 7,6 8,8 96, 9 97,9 5, 8 5, l, 0, 0 69,, 7,9 8,T 9l,o Under Aar mell over 00 Aar 8, 6,7 70«; 99,5 89,7 7,9 0, 0, I Henseende tl Dødlghedens forskjellge Styrke tl de enkelte Tder paa Aaret oplyses, at de fleste Dødsfald ndtraf Januar (766), Aprl (5), December (96), Marts (7), Ma () og Februar (), de færreste August (99), September (978), Jun (98), Jul (08), October (99) og November (89). Nogen statonær S y gdoms consttuton, der gjorde sn Indflydelse gjeldende for større Str.æknuger af Landet, lad sg lgesaa ldt dette som foregaaende Aar paavse. I de fleste Beretnnger betegnes den vstnok som catarrhalsk, tdels med en eller anden Bcharacter som catarrhalskrheumatsk, catarrhalsknflammatorsk osv., men, sammenholdt med Beretnngernes øvrge Oplysnnger om Sygdomsforholdene, synes hermed Regelen neppe at være ment Andet, end at de catarrhalske Sygdomme, lgesom sædvanlgt, saaledes ogsaa dette Aar leverede det største Antal Tlfælde. Nogen stærkere Fremtræden af dette Forhold end ellers lader sg dermod neppe antage, alfald kan en saadan kun for faa Steder med Bestemthed paavses. Af de tvende Hoyedrepræsentanter for den nflammatorske og adynamske Sygdomsconsttuton var Chrstana og Chrstansands Stfter Lungebetændelse noget sjeldnere, Nervefeber gjen noget hyppgere end sædvanlgt. I det Hele angves denne Del af Landet oftere en vs adynamsk Sygdom.stlbøelghed at have gvet sg tl kjende for en kortere eller længre Td af Aaret, saaledes foruden Chrstana, hvor den endog var stærkt udtalt, endvdere paa øvre Romerke, Follo, enkelte Egne af Smaalenene, Soløer og Odalen, Hedemarken, Sken, Arendal, Stavanger og vestre Ryfylke. I de øvrge Stfter var Nervefeber tdels sjeldnere end sædvanlgt, og snarere end en adynamsk Sygdomseonsttuton, der kun omtales ra faa» Steder, væsentlg ytre Søndhordland, Bergen og Vesteraalen, synes her den nflammatorske enkelte Dstrkter at have havt nogen Overvægt. Som allerede foran berørt, var den almndelge Sommergastresme mange af Rgets sydlgere Egne dette Aar kun ldet udtalt. Vfcrlget var flere Henseender et ganske usædvanlgt, øvrgt enkelte af sne Hovedtræk fælles for det hele Land, andre med store Afvgelser for sammes sydlge og nordlge Del. Hvad der sdstnævnte Henseende betngede den største Forskjel, lgesom det det Hele maa ansees som den mest ønefaldende Særegenhed ved dette Aars Verlg, var Forholdet om Sommeren, der de tre sydlge Stfter udmærkede sg som ualmndelg regnfuld, kold og ugunstg for Vegetatonen, de tvende nordlge dermod som snarere tør (paa enkelte Steder ndtl Vandmangel) samt varm, behagelg og mere eller mndre rg paa Jordens Afgrøde. Aarets første Maaneder, altsaa den egentlge Vntertd, medførte overalt en temmelg vedholdende Kulde, men ved Sden deraf Rgets nordlge og vestlge Kystegne et ualmndelg stormfrt, klart og tdels tørt Ver, medens Vnteren sønden og østenfjelds udmærkede sg ved en Mands Mnde næsten ukjendt stor Snemængde. Aarets sdste Maaneder, navnlg December, vare lgeledes Regelen kolde, saa at Vnteren maatte sges at ndtræde tdlgere og strengere end sædvanlgt. Aarets Mddeltemperatur var for den sydlge Del af Landet kke alene meget lavere end de tvende foregaaende Aars, da den paa Grund af de mlde Vntre havde været

7 & usædvanlg hø, men formedelst dette Aars rnge Sommervarme tllge lavere end almndelgt. En lgnende Forskjel mm ea~~ meteorologsk Henseende mollena Landets nordlge og sydlge Del fandt ogsaa Sted med Hensyn tl Aarsvæxten, der, som allerede anført, hne Egne Regelen faldt meget gunstg, dsse dermod som oftest høst mslg. Især var Åfgfødens Kvaltet ber meget slet; Kornet blev paa mange Steder kke modent og kom næsten overalt raabjerget Hus. Føes saa hertl, at allerede det foregaaende Aar for mange af de samme Egne havde medført Msvæxt, blver det kke foruoderlgt, at Befolknngen navnlg de mere afsdeslggende, fattge Fjeldbygder Aarets sdste Maaneder maatte «leve under mslge Kaar. Saa meget mærkelgere blver derfor den af flere Læger fremhævede Kjendsgjernng, at Sundhedstlstanden desuagtet vedblev at holde sg noksaa god selv ved den Td, da IJeretnngerne.Regelen først nogle Maaneder henne det paafølgende Aar bleve afgvne. Undtagelse denne Henseende gjøres vstnok for enkelte Dstrkter, hvor fornemlg gastrske Forstyrrelser mod Aarets Slutnng vare hyppgere end ellers, men nogen større ondartet Sygelghed, der kunde formodes at have sn Oprndelse fra * knappe og daarlge Fødemdler, omtales kke. Lgesaa ldt øvede Sommerens fugtge og kolde Verlg og for sg nogen skadelg Indflydelse paa Sundhedstlstanden, som meget mere tl den Td mange af Landets sydlge Egne erklæres at have været særdeles god. Snarere ledes man da tl at sætte de nordlge Egnes tldels ganske modsatte Verlg Aarsagsforbndelse tl den dersteds herskende større Sygelghed, skjønt det nærværende almndelge Oversgt vel neppe er mulgt saa Henseende at gaa vdere end tl at paapege begges Samtdghed. Nervefeber (Typhus) udvser for Rget det Hele omtrent samme Antal Angrebne som de nærmest foregaaende Aar, nemlg.,... 87, hvoraf 9 døde, mod , , , 70 Af det nævnte Antal, 87, falder henved en TrededeJ paa Chrstana. By samt Akershus og Smaalenenes Amter* hvlke Dele af Rget dette Aar~ «arøme&lg&«tbrød tdlgere vel tør antages at have været de af Sygdømmen stærfcest hjemsøgte. Paa den anden Sde vse begge de throndhjemske samt Romsdals og Nordlands Amter, altsaa den væsent* lgste Del af det Nordenfjeldske, et kke ubetydelg rngere Antal Nervefebertlfælde end de tre foregaaende Aar, hvorr ved Forøgelsen paa hne førnævnte Steder tldels opvees. I de øvrge Amter enten er Forskjellen Antallet det en# og andet Aar saa rnge, at nogen Sammenlgnng derefter neppe kan anstlles, eller ogsaa falder Antallet 860 mellem de foregaaende Aars, saaledes søndre Bergenhus Amt med Bergen, hvor Antallet er mndre end 859 og 857, dermod større end 858. For Stavanger Amt vser sg dog en saa stor Overvôegt heromhandlede Aar, atsygdom* men der maa antages at have været hyppgere end sædvanlgt. Iøvrgt henvses tl nedenstaaende Tabel, der gver ea Oversgt over Nervefebers Forekomst de forskjellge Egne af Landet dette Aar*). *) Det Tabellen udregnede Mortaltetsforhold stller sg for en* kélte Amter maqske vel ugunstgt. Det hender nemlg, at en og anden Læge kun anfører de for ham Døde, men kke det tlsvarende Antal Behandlede, og under saadanne Omstændgheder har det, naar alle bekjendte Tlfælde skulde ndtages Tabellen, været nødvendgt alene at tåge Hensyn tl de Døde, hvs Antal blev at opføre uforandret ogsaa blandt de Angrebne. Den herved fremkomne Fel udjævnes dog for en stor Del ved, at paa den anden Sde kke alle Dødsfald blandt de Behandlede komme tl Lægernes Kundskab, lgesom det vel ogsaa tør forudsættes at mange af de opførte Tlfælde kun have vjæsret lette Abortvtlfælde. Paa det for hele Rget udregnede Mortaltetsforhold vl Felen derfor neppe være af stor Indflydelse, men vel for en Del ved Sammenlgnngen mellem de enkelte Amter. Amt. Folkemængde ved Udgangen af 855. Angrebne. Angrebne af 000 Indvaanere. Døde. Døde af 00 Angrebne. Lægedstrkt, Præstegjeld eller By, hvor Nervefeber sær forekom. Akershus med Chrstana Smaalenene Hedemarken..» Chrstan» Buskerud. Jarlsberg og Laurvg. Bratsberg,.'' , T 5,, 0,5,5,5, 77' 5 8 6,9,! 6,8,6 6,5 0,8, Chrstana 87 Angrebne, 58 Døde. Næs Pgld. 5 A. 7Dl Smaalenenes Amtsphyscat 6 A. 7 D. Rakkestads Dstrkt A. D. Hedemarkens Amtsphyscat 7 A, D. Buskeruds Landphyscat 8 A. D. Jarlsbergs Landphyscat 97 A. 8 D, Bratsbergs Landphyscat 9 A. 8 D. *

8 C. No.. Amt. Folkemængde ved Udgan gen af 855. Angrebne. Angrebne af 000 Indvaanere. Døde. Døde af 00 Angrebne. Lægedstrkt, PræstegjeW eller By, hvor Nervefeber sær forekom. Nedenes og Raabygdelaget. Lster og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus med Bergen Nordre Bergenhus ,T,0,, 5, 9 9 6,,s 8,6 Østre Nedenes Dstr. med Arendal A. 7 D. Vestre Nedenes Dstr. 65 A. 9 D. Mandas Dstr. med Chrstansand 8 A. D. Jæderen og Dalernes Dstr. 75 A. D. Staranger Dstr. 6 A. 0 D. Vestre Ry fylkes Dstr. 67 A. D. Ytre Nordhordlands Dstr. 65 A. D. Mdthordlands Dstr. 78 A. 6 D. Ytre Søndhordlands Dstr. 8 A. D. Bergens By 88 A. D. Indre Søndfjords Dstr. 99 A. 8 D. Ytre Søndfjords Dstr. 8 A. D. Mdtre Sogns Dstr. 70 A. D. Ytre Sogns Dstr. 65 A. D. Indre Nordfjords Dstr. 55 A. 5 D. Romsdal Søndre Throndhjem.. Nordre Throndhjem.... Nordland Fnmarken ,! ^,, ,6 9,6 0,, 0, Søndre Nordmøres Dstr. 76 A. D. Indre Nordmøres Dstr. 6 A. D. Throndhjems By 7 A. 0 D. Søndre Fosens Dstr. 5 A. D. Indre Namdals Dstr. 58 A. 5 D. Vesteraalens Dstr. 7 A. 7D. Stegens Dstr. 6 A. D. Varangers Dstr. 0 A. D. LyngensDstr. 5 A. D. Kstrands Pgld. Døde. Hele Rget , T 9 0, O Af Barselfeber (Febrs puerperals) nævnes fra Chrstana og Chrstansands Stfter et noget mndre, fra. de tre øvrge Stfter dermod et noget større Antal Tlfælde end for det foregaaende Aar. I Alt anføres Tlfælde med 6 Dødsfald; Aaret forud opgaves med 5 Dødsfald. Nogen betydelgere epdemsk Optræden af Sygdommen omtales kke. Som Døde paa Barselseng ere fra Præsterne opgvne 89, hvoraf Alder under 0 Aar, mellem 0 0 Aar, 8 mellem 0 0 Aar og 6 mellem 0 50 Aar. Fordelngen paa de enkelte Stfter af ovenfor nævnte Opgaver stller sg saaledes: Stft. Chrstana Chrstansand Bergen* Throndhjem. Tromsø. Hele Rget. Efter Præstelsterne døde paa Barselseng agttagne Tlfælde af Barselfeber. Af Lægerne ndberettede Dødsfald af Barselfeber hvlket gver følgende Dødsprocent af Behandlede. 5 pct., ,,, pct. Af de paa Barselseng Døde angve Medcnalberetnngerne Dødsaarsagen for 88, nemlg 6 døde af Barselfeber (deraf flere efter foregaaende obstetrcske Operatoner), 6 efter foregaaende obstetrcske Operatoner uden at nogen bestemt Sygdora kunde paavses, 7 af Hæmorrhag under eler efter Fødselen (deraf uforløste), 5 afeclamps, afruptura uter (deraf uforløst) og af forskjellge andre Sygdomme. 9 Fødende sees dels følge Medcnalberetnngerne, des følge Præstelsterne at være døde uforløste, nemlg hvert af Akershus, Chrstans, Bratsbergs, Nedenes og Raabygdelagets, Lster og Mandas samt Nordlands Amter, hvert af Buskeruds, nordre Bergenlus og søndre Throndhjems Amter, Stavanger Amt samt søndre Bergenhus Amt. Ved 6 af de nævnte Uforløste var der forgjæves anstllet Forsøg paa Forløsnng ved Kunstens Hjælp. Bømekopper (Varolæ), der de nærmest foregaaende Aar og fornemlg 859 var optraadt med en længre Td ukjendt Styrke, vedblev fremdeles at ytre sg paa forskjellge Steder Rgets tre sydlge Stfter, hvormod de tvende nordlge paa et Par Tlfælde Vardø nær vare ganske forskaanede. Sygdommen, der paa nogle Steder var en uafbrudt Overleverelse fra det foregaaende Aar, holdt sg, lgesom tdlgere, fornemlg tl et Par Strøg, nemlg af Østlandet tl den sydlgere Del af Smaalenene samt Chrstana og paa Vestkysten tl begge de bergenske Amter, fra hvlke Steder de øvrge mndre Epdemer Regelen kunde paavses at have st Udsprng. Sygdommen var det Hele af mndre Betydnng end tdlgere, og Antallet af de Lægerne bekjendte Tlfælde overstger kun ldet Halvparten af det Aaret forud opgvne. For enkelte Egne maa dog Antallet antages at have

9 . No. været betydelg større end Lægerne bekjendt; et Dstrkt, ndre Sogn, havde saaledes Dstrktslægen alene havtl7koppepatenter under Behandlng, hvoraf 5 døde, medens for Sognepræstene nden samme Dstrkt vare opgvne 58 Døde af denne Sygdom. I Medcnalberetnngerne nævnes Alt som behandlede 0 Tlfælde med 7 Dødsfald, hvoraf de fleste falde paa efternævnte Overøvrghedsdstrkter : Smaalenenes Amt 56 Tlfælde med 0 Dødsfald, Chrstana 79 Tlfælde med Dødsfald, søndre Bergenhus Amt 7 med 6 Dødsfald, Bergen med Dødsfald, nordre Bergenhus Amt med Dødsfald, Lster og Mandas Amt 58 med Dødsfald, Akershus Amt 7 med Dødsfald, Chrstans Amt 9 med Dødsfald og Buskeruds Amt 6 med Dødsfald. Næsten overalt, hvor Sygdommen vste sg, blev Vaccratonen, og tldels Revaccnaton, snarest mulgt sat Gang, og hvor det kke ved streng Afspærrng fra først af lykkedes at hndre Smttens Udbrednng, synes dsse Mdler Regelen at have været de vrksomste tl at forebygge større Epdemers Udvklng. Vandkopper (Varcellæ) nævnes fra forskjellge Steder saavel den lydlge som nordlge Del af Landet. Sygdom \raen synes næsten overalt kun at være forekom m en sporadsk, ved hvlken Antagelse dog maa bemærkes, at Sygdommen Landdstrkterne vel Regelen høst sjelden kommer tl Lægernes Behandlng, og at derfor dsses Kjendskab tl samme som oftest er ldet fuldstændg. I Ladestedet Hølen angves den at have hersket epdemsk om Sommeren, og fra vestre Nedenes at have været temmelg udbredt en stor Del af Dstrktet. Skarlagensfeber (Scarlatna) var af mndre Betydnng dette Aar, det den for det Meste kun optraadte sporadsk, og hvor den antog Character af Epdem, gjerne vste et temmelg mldt Forløb. Det eneste Sted, for hvlket der denne Henseende maa gjøres en bestemt Undtagelse, er Soløer og Odalens Lægedstrkt, hvor Sygdommen, efter at være begyndt Slutnngen af det foregaaende Aar, efterhaanden udvklede sg tl en udbredt og ondartet Epdem. Blandt 50 Behandlede nævnes herfra 0 Døde; men samtdg tlføes, at Antallet baade af Angrebne og Døde Vrkelgheden var meget større. Rmelgvs Forbndelse med denne stod en anden, mndre Epdem, der senere paa Aaret optraadte Edsvolds Præstegjeld, og hvorunder tl Aarets Udgang behandledes Syge, hvoraf døde. Foruden paa dsse Steder forekom Sygdommen epdemsk Ullensaker, her som Fortsættelse fra det foregaaende Aar, Laurvg med Omegn samt Bergen og flere Dstrkter af søndre Bergenhus Amt, navnlg sdstnævnte Egne af Landet dog meget mld. Fra Throndhjems Stft omtales kke Skarlagensfeber Beretnngerne for dette Aar, og for Tromsø Stfts Vedkommende alene fra Alstahaug Dstrkt. I de tre sydlge Stfter vste den sg dermod foruden ovennævnte Epdemer ogsaa oftere sporadsk, hyppgst maaske Jarlsberg og Laurvgs Amt, Af 75 Beretnngerne anførte Dødsfald af denne Sygdom falde 69 paa Chrstana Stft, paa Chrstansands, paa Bergens og paa Tromsø Stft. Den dødlge Udgang angves flere Tlfælde bevrket enten ved dphthersk Svælgbetændelse, som overhovedet oftere stødte tl under Sygdommens Forløb, eller ved hydropske Følgeldelser, der hos Mange skulle have udvklet sg saa godt som uden foregaaende bemærkbart Exanthem. Msslnger (Morbll) vare lgesom 859 sjeldne. Fra Vaareu tl hen paa Høsten forekom de epdemsk, men meget mlde enkelte Dstrkter af Nordlands Amt, fornemlg Vestlofotens og Vesteraalens, hvorefter de sdste Halvdel af November pludselg optraadte som Epdem Stavanger, og her med en temmelg ondartet Character, saa at af 9 behandlede Tlfælde 5 medførte Døden. De nævnte Steder synes at have været de eneste, hvor Sygdommen naaede en tydelg epdemsk Udbrednng, og som sporadsk forekommende omtales den heller kke fra ret mange, saaledes aldeles kke fra Bergens Stft, af Throndhjems Stft kun fra søndre Ind~ herred samt af Chrstansands Stft (naar undtages Epdemen Stavanger) kun fra Arendal. For Chrstana Stfts Vedkommende nævnes Mæslnger fra 7 Lægedstrkter, men fra hvert af dem alene nogle faa Tlfælde. Kghoste (Tusss convulsva) var ogsaa dette Aar en af de mere udbredte epdemske Sygdomme, sær Rgets tre sydlge Stfter. Sees nærmest hen tl Byerne, hvor Lægerne maa forudsættes at have et nøere Kjendskab tl denne Sygdoms Forekomst end Landdstrkterne, hvor den alfald sjeldnere blver Gjenstand for Behandlng, træffes større eller mndre Epdemer Frederkshald, Sarpsborg, Chrstana, Lllehammer, Drammen, Holmestrand, Horten, Tønsberg, Aasgaardstrand, Østerrsøer, Arendal, Chrstansand, Flekkefjord og Throndhjem, medens blandt de øvrge Byer Sygdommen fra enkelte aldeles kke nævnes, fra andre alene som sporadsk forekommende. Af Landdstrkterne synes fornemlg den sydlge Del af Smaalenene, søndre Østerdalen, Jarlsberg, nedre Thelemarken, større Stræknnger af Nedenes og Raabygdelagets samt Lster og Mandas Amter lgesom næsten hele nordre Bergenhus Amt at have været Sæde for mere udbredte Epdemer. Af Throndhjems Stft omtales Kghoste fra Guldal, Selbo og den sydlgere Del af Indherred, af Tromsø Stft fra Brønø og Stegens Lægedstrkter. Med Hensyn tl Character angves Sygdommen Almndelghed at være optraadt temmelg mld, men uagtet dette antages den dog for flere Dstrkter at have medvrket kke ldet tl en større Dødlghed nden Børnealderen, navnlg ved den j

10 JL m.a Lgegyldghed og Uforsgtghed, Almuen som oftest udvser lgeover for deaae Sygdom. Som Døde af Kghoste ere af Lægerne opgvne 5, hvofaf 57 Chrstana Stft, 50 Chrstansands, Bergens, 5 Throndhjems og 6 Tromsø Stft. Dphthersk Svælgbetændelse (Dphtherts faucum), der allerede 859 havde vst sg almndelgere end paa flere Aar, optraadte 860 med end større Styrke og maa overlovedet for flere Strøg af Landet betragtes som den dette Aar mest ødelæggende Sygdom. Navnlg tør dette antages for Rgets to nordlge Stfter, hvor den tdlgere denne Beretnng omtalte forholdsvs store Dødlghed Alderen under 0 Aar vstnok nærmest maa tlskrves samme, en Antagelse der synes at have saa meget mere for sg, som dsse Stfter kun ldet vare hjemsøgte af de egentlge Børnesygdomme. Ogsaa for Chrstana Stft var Sygdommen en af de mest Iremtrædende, og blandt flere mndre fortjener navnlg en større Epdem Akershus Amt her.opmærksomhed. For Chrstansands og Bergens Stfter nævnes dermod kun faa, for det Meste sporadske Tlfælde, saa Sygdommen for dem maa antages at have været uden Betydnng. Nogen endog Tam tlnærmelsesvs rîgtg Opgave over de Angrebnes og Dødes Antal lader sg mdlertd for de fleste Lægedstrkter kke gve; saa Henseende er denne Sygdom maaske ugunstgeré stllet end nogen anden af tlsvarende Farlghed, væsentlg vel som Følge af, at den ved sn lumske Optræden og ofte hurtg dødlge Udgang de enkelte Tlfælde først saa sent vækker Vedkommendes Opmærksomhed, at der neppe levnes Td tl at budsende Lægen. Des mere gjør naturlgvs dette sg gjældende Dstrkter, hvor Adgangen tl Lægehjælp er sparsom og besværlg, og under saadanne Orastændgheder hender det da ofte, at kun en l den Brøkdel af de vrkelg ndtrufne Tlfælde kommer tl Lægens Kundskab og end mndre tl hans Behandlng. I Vesteraalens Dstrkt havde saaledes Dstrktslægen kun behandlet Syge med D phtherts, hvoraf døde, medens fra Dstrktets Sognepæster vare ham opgvne Døde deraf. Med dsse Forhold for Øe vl enhver Sammenlgnng mellem Sygdomraens Forekomst de forskjellge Egne af Landet neppe blve at betragte anderledes end som et Forsøg. Af dphthersk Svælgbetændelse og Strubehoste, hvlke tvende Affectoner, paa Grund af den sdstes hyppge Optræden som en secundær Ldelse af hn, rettest slaaes sammen under Et, nævnes Medcnalberetnngerne, tldels alene efter Meddelelse tl Lægerne fra vedkommende Sognepræster, Alt 698 Bøde, hvoraf 6 Chrstana Stft, 5 Chrstansands, 9 Bergens, Throndhjems og 0 Tromsø Stft. Sammenstlles dsse Tal med Lægernes Opgaver over de dem bekjendte Døde det Hele taget, stller Forholdet mellem I>øde af de nævnte tvende og af samtlge Sygdomme sg ethvert Stft saaledes: Chrstana Stft. Chrstansands Stft Bergens Stft. Throndhjems Stft Tromsø Stft hele Rget... 6 af 66 d. e. 8, pct. 5 af 0 d. e., 9 af 96 d. e., 0 ~ af 899 d. e. 7, O 0 af 96 d. e.., af 657 d. e. 0, T pct. Udenfor Tromsø Stft håves fra efternævnte Lægedstrkter de fuldstændgste Opgaver over Sygdommens epdemske Forekomst: Indre Namdal. Behandlede, 6 Døde. Søndre Indherred Throndhjem med Omegn Indre Nordmøre Chrstansund Faaberg Thoten 0 5 Akershus Amt (fornemlg øvre Romerke) Kragerø Dstrkt Behandlede, 6 Døde. Beregnet efter Opgaverne fra de her nævnte Steder vser sg altsaa for samme en Dødlghed af,6 pct. eller af 6, 8, hvlket Forhold,^ om det kunde aasees som et det hele Land gjældende Udtryk for den dphtherske Sygdoms Ond^artethed dette Aar, vlde for ovennævnte 698 Døde, der dog paa langt nær kke udgjøre det hele, vrkelge Antal, fremvse en Sunt af 767 Angrebne. Hyppgst og mest ondartet vste Sygdommen sg blandt Børn, men øvrgt gk ngen Alder fr for at angrbes. De enkelte Tlfældes Forløb og Symptomer angves Regelen at have været de samme som tdlgere Epdemer af samme Slags; som en hyppg Eftersygdom agttoges Paralyser paa forskjellge Steder af Legemet. Kusma (Parotts) omtales det Hele fra faa Steder og fra dem alle som meget mld, saa Sygdommen kun sjelden blev Gjenstand for Lægébehandlng. Catarrhalske Sygdomme vare, som gjerne hvert Aar Tlfældet, de hyppgst forekommende sær Aarets første og sdste Maaneder, hvormod de, alfald for enkelte Egne af Chrstana Stft, om Sommeren og Begyndelsen af Høsten angves at have været sjeldnere end sædvanlgt. Deres Optræden synes øvrgt kke at have havt noget for dette Aar Eendommelgt ved sg, dog berettes catarrhalsk Svælgbetændelse fra flere Dstrkter at have været almndelgere end ellers og tldels saaledes som navnlg fremhæves fra Malangens Dstrkt Fnmarkens Amt at være optraadt aldeles

11 G, m epdemsk. Lgeledes tllægges der de catarrhalske Affecton ner undertden Præg af Influensa, men naar undtages et Par Egne Fnmarkens Amt, synes de ntetsteds at have vundet nogen epdemsk Udbrednng som saadan. Lungebetændelse (Pneumona) opgves fra flere Egne den sydlge Del af Landet at have været sjeldnere end sædvanlgt, og en Sammenlgnng mellem Antallet af behandlede Tlfælde dette og de nærmest foregaaende Aar bestyrker ogsaa denne Udtalelse. Ser man nemlg hen tl, atl der anmeldtes 857 af 6 Læger tlsammen 686 Tlfælde, og skulde saaledes hver enkelt Læge have havt det første af de Aar omtrent 0, det andet omtrent 7, det trede omtrent 6 og det sdste omtrent Tlfælde under Behandlng, eller med andre Ord Sygdommen samme Forhold kunne antages at have været sjeldnere det sdste fremfor de tdlgere Aar. Undersøges derhos Forholdet nøere, vser det sg, at Formndskelsen efter foranstaaende Beregnng Pneumonernes Antal netop er tlstede for Chrstana og Chrstansands Stfter, dermod, naar bortsees fra Influenza Aaret 857, da Antallet overalt var størst, kke for Rgets tre øvrge Stfter, hvor Antallet meget mere sees at have været Stgende. Ved Fordelngen af ovennævnte Opgaver for hele Landet sees der nemlg at være anmeldt for Chrstana og Chrstansands Stfter 857 af 9 Læger 97 Tlf. d. e. af hver Læge, 858 af 06 Læger 96 Tlf. d. a. àfhvtr Læge 0, T _ d. e. 8, 860 Î76 d. e. *. hvormod for Bergens, Throndhjems og Tromsø Stfter 857 af 5 Læger 79 Tlf. d. e. af hver Læge 6, d. e. 0, d. e.,» 860 < d. e., 0 Hvorvdt det vrkelge Forhold alle Puncter har stemt overens med den her gvne tabellarske Fremstllng, hvorpaa rene tlfældge Omstændgheder vel ogsaa kunne tæ«kes at have øvet nogen Indflydelse, lader sg kke afgjøre, men det Hele taget synes dog Fremstllngen at være et Udtryk. for den Beretnngerne gvne Skldrng af Forholdet. ~ Af de for 860 anførte 7 Tlfælde endte 6 dødlg, og tl dsse Dødsfald maa endvdere lægges 66, hvortl det tlsvarende Antal Behandlede kke fndes opgvet. Det samlede Antal Dødsfald blver derefter 9, hvoraf Chrstana Stft, 5 Chrstansands, Bergens, 6 Throndhjems og 0 Tromsø Stft. Iøvrgt henvses betræffende de anmeldte Tlfældes Fordelng paa de enkelte Amter tl nedenr staaende Tabel, hvorved dog, so:n ogsaa de foregaaende Beretnnger anført, maa erndres, at denne Sygdom, da den kke behandles paa Amtscommunernes Bekostnng, Landdstrkterne Regelen sjeldnere kommer under Behandlng, og at saaledes det af Lægerne opgvne Antal dels langtfra svarer tl det vrkelge, dels kun tlnærmelsesvs kan tjene tl Sammenlgnng mellem de enkelte Landsdele ndbyrdes. Amt Akershus med Chrstana.. Smaalenene..,.... H e d e m a r k e n, Chrstan Buskerud Jarlsberg og Laurvg... Bratsberg.... Nedenes og Raabygdelaget Lster og Mandal.... Stavanger Søndre Bergenhus med Bergen Nordre Bergenhus... Romsdal... Søndre Throndhjem.. Nordre Throndhjem.... N o r d l a n d..». ««. «Fnmarken... Af hvormange Læger opgvet Behandlede Døde Døde af 00 Behandlede.,6 0,6 7, v 6', r 7, 9,6 9,r 9', 8,o,,,, ' j Chrstana og Aker tlsammen Behandlede, Døde, hvoraf paa Rgshosptalet 85 Indkom Ine og Døde. Throndhjem og Strnde Dstrkt tlsammen 0 B. Ï D., deraf paa Throndhjems Sygehus (ndkomne og Døde. H e l e R g e t ,o

12 C. N#.. Acute rheumatskd Ldelser berettes fra nogle Steder, saa edes Smaalenenes A mtsphyscat, Lom Gudbrandsdalen, Ho mestrand, et Par Dstrkter Ryfylke samt Byerne Berog Throndhjera at have tl sne Tder paa Aaret været gen hyppgere end sædvanlgt. Omvendt lader det tl, at de andre Strøg af Landet have vst sg snarere sjeldnere end ellers. Udtalt acut Ledderheumatsme tør det Hele, efter hvad flere Læger anføre, neppe antages at være nogen hyp Sygdom, vel dermod chronsk Rheumatsme, der enkelte Dstrkter endog skal være saa almndelg, at kun faa vox ne Indvder kunne sges ganske fr for samme. Koldfeber (Intermttens) kom ogsaa dette Aar oftere tl Behandlng den sydlge Del af Chrstana Stft samt Nedenes og Raabygdelagets Amt af Chrstansands Stft. De :e Tlfælde forekom mdlertd hos fremmede eller ndfødte Søf olk, der havde erhvervet Sygdommen Udlandet, hvormod Antallet af nden Landet opstaaede Tlfælde det Hele kke var stort og navnlg, som det synes, mndre end Aaret forud. Af de tre Beretnngen for 859 omtalte Epdemer, nemlg paa Hvaløerne, Ler og Østerrsøer, kunde de tvende førstnævnte ansees som næsten ophørte, medens den trede fremdeles holdt sg gjennem første Halvdel af heromhandlede Aar. Tlfælde af endemsk Oprndelse nden Landet omtales vel ogsa fra enkelte andre Steder, men vste sg, naar undtages Onéø og Nøtterø Præstegjelde, hvor deres Antal var noget stø re, ellers overalt som faa og enkeltstaaende. Udenfor Chrstana og Chrstansands Stfter var Koldfeber uden al Betydnng med Hensyn tl Aarets Sygelgh.ed; de faa Tlfælde, som forsaavdt anføres, kom næsten alle tl Behand Byerne og for det Meste hos Sømænd. H.ng Blodgang (Dysentera), der 859 havde tldraget sg særlg Opmærksomhed ved den Styrke, hvormed Sygdommen om Sommeren og Høsten optraadte Bratsbergs samt en Del af Nedenes og Raabygdelagets Amt, vste sg lgeledes 860 oftere, men kun sjelden Epdemer, hvoraf derhos ngen vandt nogen særdeles Udbrednng. De væsentlgste af dsse nd paa raf, Løbet af andet Halvaar, Fet og Blakjer Sogne Romerke, hvor af 55 Behandlede 5 døde, Soløer og Odalens Lægedstrkt, 70 Behandlede og Døde, samt nordre Nordmøres Dstrkt, 69 Behandlede og Døde. Mndre Epdemer, enkelte kun med nogle faa, men nden en snåver Kreds opstaaede Tlfælde, omtales endvdere fra Raade Prestegjeld Smaalenene, fra StorElvedalen og Rngsaker Eedemarkens Amt, Gjerestad Sogn Nedenes, Jelsø Strandsted Ryfylke, Bremsnes Sogn Nordmøre, Throndhjem samt enkelte Steder søndre og nordre Indherreds samt ndre Namdals Lægedstrkter. Fra sdstnævnte Dstrkt anføres 0 Behandlede og 5 Døde, men Tlfældene vare ndtrufne tl meget forskjellge Tder paa Aaret og alene September kunde Sygdommen sges at have havt et epdemsk Anstrøg. I det den foregaaeade Sommer og Høst saa stærkt hjemsøgte Bratsbergs Amt ndtraf, tldels hele Aaret, sporadske Tlfælde, lgesom gastrske Forstyrrelser det Hele taget her vare meget almndelge, sær hos Personer, der havde været angrebne under Epdemen. Som Døde af Blodgang opgves Beretnngerne 67, hvoraf 7 Chrstana Stft, & Chrstansands, Bergens og Throndhjems Stft. Darrhoe og Cholerne vare kke overalt lge hyppge dette Aar. Paa Grund af Beretnngernes undertden mndre fuldstændge Omtale af dsse Sygdomme lader, Forholdet sg vstuok kke nøagtg bestemme, men sn Almndelghed vl det dog kunne antages, at de have været hyppgere Landets nordlge og vestlge, fremfor dets sydlge og østlge Del. Blandt andre Steder sær fra Smaalenenes samt Jarlsberg og Laurvgs Amter bemærke saaledes flere Læger, hvad ogsaa tdlgere denne Beretnng er anført, at den almndelge Sommergastrcsme var meget svagere udtalt end sædvanlgt, Noget hvortl de antage Grunden at lgge Sommerens fugtge og kjølge Verlg med deraf følgende mndre bratte Overgange Temperaturen. Sees dermod hen tl de nordlge Egne, fremhæves her fra Throndhjem, Røros, Stjørdalen, Indherred samt ndre Namdal lgesom for Tromsø Stfts Vedkommende fra Brønø og Alstahaug Dstrkter samt Byerne Tromsø og Hammerfest Darrhoe og Cholerne som mere eller mndre almndelge om Sommeren og Høsten, hvorhos der, som et mulgt Aarsagsmoment hertl, gjøres opmærksom paa, at man samtdg, under en langvarg Hede, fleresteds led af Mangel paa godt Drkkevand. Af Landets vestlge Egne er det sær Bergens By og søndre Bergenhtfs Amt, hvorfra dsse Sygdomme skldres som hyppgere forekommende, tldels gjennem hele Aaret, men sær sdst paa Sommeren. Den mdtre og nordlge Del af Chrstana Stft synes, naar undtages Østerdalen og Hedemarken, hvor Darrhoe og Cholerne om Sommeren vare mere almndelge, øvrgt st Forhold tl dsse Sygdomme nærmest at slutte sg tl Stftets sydlge Del, det den almndelge Sommergastrcsme ntetsteds kan sees at have været stærkere udpræget end sædvanlgt. Dermod vste sg Aarets sdste Maaneder fleresteds nogen Tlbøelghed tl gastrske Forstyrrelser, delvs betnget, som det antoges, af Fødemdlernes Beskaffenhed, det Almuen da begyndte at leve paa Aarets, flere Steder umodne og slet ndbjergede Korn. Saavel hvor dette Aarsagsmoment laa tl Grund, som Tlfælde af anden Oprndelse synes Darrhøerne dette Aar oftere end ellers at have været forbundne med Blodafgang, uden dog det Hele at antage nogen farlg Character. Som Døde af Darrhoe og Cholerne omfatte Beretnngernes Opgaver tlsammen et Antal af 8, hvoraf 55 falde paa Chr

13 a Nø., stana Stft, 8 paa Chrstansands, paa Bergens, 9 paa Throndhjems og paa Tromsø Stft. Skjørbllg (Scorbutus) agttoges Throndhjem undertden som Eftersygdom efter Dphthert. Iøvrgt anføres kun enkeltstaaende Tlfælde deraf. For Syphls ndlagdes Rgets paa Sygehuslsten opførte Sygêhuse Alt 677 Indvder, hvoraf, naar bortsees fra 0, for hvem Oplysnng om Kjøn mangler, 06 vare af Mandkjøn og 5 af Kvndekjøn. Antallet er noget, men ubetydelg større end det foregaaende Aar, da der ndlagdes 66. I det Hele udvse af ovennævnte Sygehuse de fleste, nemlg 0, en Formndskelse eller Lghed Antallet, hvormod følgende en Forøgelse: Chrstana Byes Sygehus (en Forøgelse af ), Moss Byes Sygehus (), Chrstans Amts Sygehus (), Lster og Mandas Amts Sygehus (), Stavanger Amts og Byes Sygehuse (respectve og ), Bergens Byes Sygehus (7), Reknes Hosptal (), Throndhjems Byes Sygehus (), nordre Throndhjems Amts Sygehuse Skogn og Namdal (resp. og ), Nordlands Amts Sygehus Alstahaug (9) og Fnmarkens Amts Sygehus Tromsø (). Fra denne Forøgelse for enkelte Sygehuse de ndkomne Tlfældes Antal at slutte tl nogen hyppgere Forekomst af den syphltske Sygdom de tlsvarende Byer og Landdstrkter er mdlertd neppe paaldelgt, da Tlvæxten for hvert enkelt Sygehus dertl er for lden, lgesom Oplysnngerne om de Syges Hjemstavn samt andre Forholde for ufuldstændge. Snarere end selve Forøgelsen turde den Omstændghed fortjene Opmærksomhed, at der blandt de dette Aar ndlagte Tlfælde var langt flere prmære end Aaret forud. Sættes nemlg 6 Rgshosptalet, Chrstana Byes Sygehus samt nordre Throndhjems Amts Sygehus Skogn ndlagte Tlfælde, for hvlke Oplysnng denne Henseende mangler, ud af Betragtnng, sees blandt de tlbageværende Tlfælde at have været 90 prmære og secundære, altsaa et Forhold af :, 8, medens Forholdet Aaret forud var : 7,. Forskjellen fra Aar tl andet denne Henseende er sær fremtrædende for Throndhjems Byes Sygehus, og det bemærkes ogsaa udtrykkelg fra denne By, at prmære Tlfælde her nogen Td efter den dette Aar Anlednng af Kronngshøtdelghederne stedfundne større Tlstrømnng af Mennesker fra flere Egne af Landet vare usædvanlge hyppge. Næst Throndhjem vser Bergen og Stavanger forholdsvs de fleste prmære Tlfælde. Maaske som Følge af dette forandrede Forhold nellem de prmære og secundære Tlfælde vser den gjennemsntlge Behandlngstd for en syphltsk SygehusPatent sg dette Aar noget kortere, nemlg kun at have været 76, 5 Dag mod 88, 6 Dag Aaret forud. Ude Jades nemlg Rgshosptalet, Lungegaardshosptalet og Stavanger Amts Sygehus, fra hvlke Lggedagenes Antal kke håves opgvne særsklt for hver Sygdomsart, blver for de øvrge Sygehuse at opføre et Antal af 65 Forplenngsdage, ved hvs Fordelng paa 5 Aaret Udskrevne det ovennævnte Dagantal for hver enkelt udkommer. Af Spedalske kjendtes ved Udgangen af Aaret tlsammen Nogen skker Formenng om den spedalske Sygdoms Afeller Tltagen dette Tdsrum og navnlg fra det ene Aar tl det andet lader sg mdlertd, som foregaaende Beretnng paavst, kke heraf udlede. Tl en saadan Bedømmelse vlde udfordres et fuldstændgt Kjendskab tl alle hvert Aar opstaaede Tlfælde, Noget der neppe. lader sg opnaa. Gaar man dermod, for dog tlnærmelsesvs at kunne anstlle en Sammenlgnng, frem paa den oregaaende Beretnng angvne Maade, nemlg saaledes, at man tl de et Aar som nye agttagne Tlfælde endvdere lægger dem, der det næste Aar befndes at være tdlgere overseede, men lgesaa gjen fradrager dem, der vse sg at have været felagtg opførte, stller Forholdet sg for de 5 Aar 857 6, for hvlke fuldstændge Lster håves, saaledes: der opførtes Aar nye Tlfælde KJV/XX ljj»lljg^j. K, U T t seede Tlfælde førte T Beregnet herefter, nemlg ved f. Ex. tl de nye Tlfælde 857 endvdere at lægge 6, der 858 vste sg at være tdlgere overseede, men gjen at fradrage, der sdstnævnte Aar erklæredes at være felagtg medregnede, fndes Antallet af nyopstaaede Tlfælde at have været Saa ldet skker Beregnngsmaaden end maa ndrømmes at være, lader det udkomne Resultat dog befrygte, at den spedalske Sygdom dette og det foregaaende Aar har været Tltagende. At allgevel Antallet af kjendte Spedalske ved Udgangen af 860 vser sg mndre end 859 og 858, tør væsentlg være en Følge afaarets større Dødlghed. Medens der nemlg de tvende sdstnævnte Aar kjendtes resp. 06 og Dødsfald blandt Spedalske, steg Antallet 860 tl, altsaa tl et kke saa ldet større end hne Aar, om

14 G. m. Aé end et mndre end 857, da der døde 8 spedalske Indvder. Spedalske opførtes heromhandlede Aar som helbredede og som udvandret tl Amerka; af de tdlgere Udvandrede var gjen vendt tlhage. Af Svndsot (Tuberculoss pulmonum) ere anmeldte 96 Dødsfald, hvlket Forhold tl det hele Antal Tlfælde, hvor Dødssygdommen er opgven, nemlg 657, svarer tl,7 pct. I de tvende foregaaende Aar var Forholdstallet det ene,6, det andet, 5, altsaa for begge et gunstgere end det, Aar 860 udvser. Hvor Forskjellen er begrundet, om en vrkelg større Hyppghed afsygdommen, eller Aarets særegne Sygelghedsforholde eller mere tlfældge Omstændgheder saasom en den sdste Td vakt større Opmærksomhed fra Lægernes Sde for Sygdommens Forekomst, er saameget vanskelgere at afgjøre, som Sammenlgnngen kun kan omfatte et saa kort Tdsrum som fra Aar tl andet. Tdlgere denne Beretnng er paavst, at Dødlgheden 860 for Landet det Hele var større end de to foregaaende Aar, og da en større Dødlghed vel Regelen vl være hdført af forekommende acute Sygdomme, skulde maa nærmest have ventet, at den procentvse Beregnng af Svndsots Hyppghed som Dødsaarsag var falden gunstgere ud for dette end de to foregaaende Aar. Saavel denne Omstændghed som ogsaa at kke faa Læger allerede flere foregaaende Aar have erklæret Sygdommen at være Tltagende, kunde derfor mulgvs anføres tl Støtte for den første Antagelses Rgtghed; men paa den anden Sde, lgesom der med Hensyn tl Lægernes Erklærng maa anvendes saa meget større Varsomhed, som det jo for en Del netop er den, Beregnngen skal søge at controllere, saaledes tør ogsaa det noget uventede Resultat af denne lade sg forklare paa en Maade, der maaske gjør det lgesaa rmelgt ndtl vdere at antage, at Aarets særegne Sygelghedsforholde Forbndelse med en skjærpet Opmærksomhed hos Lægerne for netop denne Sygdoms Forekomst have bdraget tl den udkomne større Mortaltetsprocent. Det maa nemlg erndres, at Beregnngen er støttet alene tl det Lægerne bekjendte Antal Dødsfald, der kun udgjør omtrent en Fjerdepart af den hele Sum, og at dette, hvad her er det Væsentlge, Aarets Hovedsygdom, den dphtherske Svælgbetændelse, vstnok uforholdsraæssg svagt er repræsenteret. Det er kke nok at vde, at Sygdoramen har en væsentlg Del Aarets forøgede Dødlghed det Hele, men dens Indflydelse maa ogsaa gjenfndes tlsvarende Grad det Antal Dødsfald, som lgger tl Grund for Beregnngen. Men saa Henseende kommer det vstnok ved enhver større Epdem meget an paa, hvlke Dele af Landet den sær hjemsøger, om saadanne, hvor Lægeforholdene ere mere ndvklede, og hvor altsaa det forøgede Antal Dødsfald ved Epdemen tlsvarende Grad vl komme tl Lægernes Kundskab, eller andre hvor dette kke er Tlfældet. Blodgangsepdemen 859 Bratsbergs Amt og Dphtherepdeuerne dette Aar t Landets nordlgere Egne kunne denne Henseende apstlles som Modsætnnger, det, medens under hn vel det største Antal Dødsfald kom tl Lægernes Kundskab, for dsse det modsatte Forhold Regelen maa antages at have været tlstede. At den ovenfor fremsatte Formenng alfald delvs tør have sn Rgtghed, bestyrkes ved en Sammenlgnng af Forholdet de enkelte Stfter, tl hvs Belysnng hdsættes nedenstaaende tvende Tabeller, der begge ere udarbedede paa samme Maade som tdlgere, nemlg den ene omfattende samtlge de Dødsfald, hvortl Lægerne have opgvet Dødssygdommen, uden Hensyn tl om Opgaven for hver Læge har været fuldstændg eller kke: Stft. Chrstana Chrstansand Bergen Throndhjem Tromsø. Hele Rget. Antal Tlfælde hvor Dødssygdommen er opgven Dødsfald af Svndsot Procentvs Angvelse af Svndsots Hyppghed som Dødsaarsag ,9 0,8 0, 9, 6, , T 8, 8 9, 8, 9 7, 8, 6,,, 5, 6 9,5 7,, 8 den anden kun støttende sg tl Opgaverne fra de Læger, der selv angve eller efter Beretnngernes hele Affattelsesform kunne antages at meddele en for deres Praxs fuldstændg Oplysnng om Mortalteten: Stft. Chrstana Chrstansand Bergen Throndhjem Tromsø.. Hele Rget Antal Læger, som opgve fuldstændg Mortaltet Døde Alt efter førnævnte Lægers Opgaver Døde af Svndsot efter førnævntelægers Opgaver Procentvs Angvelse af Svndsots Hyppghed som Dødsaarsag l858 6, 8,! tl 0, 7,8 5,6,T 9,r,9 * 0,o,8,,,, 8. 5* 0, 5 (l Efter begge Tabeller sees den høere Mortaltetsprocent for Svndsot dette Aar at falde paa Chrstana, Chrstansands og Bergens Stfter, altsaa paa de Dele af Rget, hvor Sygelgheden og for de tvende førstnævnte Stfters Vedkommende tllge Dødlgheden ovenfor er paavst at have været mndre 860 end 859. For Tromsø Stft er dermod Forholdstallet gunstgere end forhen og lgesaa «fter sdstnævnte Tabel fot Throndhjems Stft, skjønt for begge Stfter

15 0. No.. vstnok kke den Grad, som Tlfældet vlde været, om den dphtherske Sygdom her var kommen tl sn falde Ret Opgaverne. Paa Spørgsmaalet om hvlket Stft Svndsot maa antages at være hyppgst forekommende, gve Tabelîerne samme Svar som tdlgere, nemlg at Chrstansands Stft denne Henseende er det ugunstgst stllede. Med Hensyn tl de af denne Sygdom Dødes Kjøn og Alder er Kjønnet opgvet for 8, nemlg 98 af Mandkjøn og af Kvndekjøn, samt Alderen for 6, nemlg 9 under 5 Aar, 6 mellem 5 0 Aar, 67 mellem 0 0 Aar, 8 mellem 0 0 Aar, 60 mellem 0 0 Aar, 98 mellem 0 50 Aar, 6 mellem Aar, mellem 6J 70 Aar, mellem Aar og mellem Aar. Af Kraft (Cancer et Fungus) ere af Lægerne opgvne 9 Dødsfald. Af retsmedcnske Forretnnger kunne sees at være udførte 67, hvorblandt 8 Obductoner. En Oversgt over sammes Formaal lgesom over deres Fordelng stftsvs vl erholdes af følgende Tabel: Sammendrag af Lægernes Indberetnnger om 860 udfarte retsmedcnske Undersøgelser. Stft Chrstana Chrstansand Bergen. Throndhjem Tromsø Undersøgelser af Døde betræffende nyfødte og spæde Børns Dødsmaade fe co ved fælde Mord selg D den 7 r* 6 Hele Rget anlednng Fostermord samt Fødsel Dølgsmaal 6 7 [anlednng formentlg Ihjellggen Søvne. 0 Undersøgels af fundne Be Undersøgelser af Levende tl Bestemmende af anng. Svangerskab, forudgaaet Fødselosv. 5 anden Mshandlngs Voldtægt.j Beskaffenhed og Følger. 0 5 legemlg! Helbreds; Sndstlforfatnng j stand, øvrgt bo o ^ > ledn fl r; las *) **) Forretnnger, som paa Grnd af manglende Oplysnnger kke nøere kunne *) Undersøgelser, nemlg en af en Mola, en af Blodpletter, og en af en Mand, der var anklaget for Kjønsomgjængelse med Dyr. **) Undersøgelse af nogle Saar paa Fngrene hos en Mand, der var mstænkt for Indbrudstyver, og Betænknng om et sjette Maaned født Barns Vtaltet samt om nogle under Svangerskabet af Moderen anvendte Mdlers mulge Indflydese paa dette. Antallet af TdCCnerede var mndre end de nærmest foregaaende Aar, væsentlg som Følge af at Vaccnatonen dsse paa Grund af den endda omsggrbende Børnekoppeepdem vår bleven fremmet med mere end almndelg Iver. I de tl Tabelcontoret fra Præsterne ndkomne Opgaver fndes opført for hele Rget 7,775 Vaccnerede ( Aarene 859 og 58 resp. 7, og 5,869), Embedslægernes Indberetnttgér ïgésaâ et Antal af 0;75* ( 859 og 58 resp. 8,70 og 5,5). Af nævnte Hovedsummer falder paa de enkelte Stfter: Chrstana Stft Cbrstansands Bergens Throndhjeras Tromsø efter Præsternes Opgaver. 8,69 6,86,9,66 efter Lægernes Opgaver. 0,78 6,97 5,95,65,950.,0 7,775 0,75 Ved Sden af Vaccnatonen sattes paa flere Steder, hvor Børnekopper forekom, tllge Revaccnaton Gang, men naar undtages enkelte Byer blev den det Hele kun ldet søgt. Over udførte chrurgske Operatoner hdsættes nedenstaaende Tabel, ved hvlken det dog bør oplyses, dels at Opgave denne Henseende savnes fra enkelte Læger, dels at vel kke Lægernes Bedømmelse af, hvorvdt en Opératon er Omtale værd eller kke, altd falder ens, dels endelg at de fleste Læger kun anføre, hvor mange Gange de have udført en Opératon, men kke tllge de opererede Indvders Antal, hvorfor ogsaa Tabellens Tal ere at forståa efter førstnævnte Angvelsesmaade, naar undtages ved Paracentess abdomns, for hvlken Opératon man har foretrukket at angve de opererede Indvders Antal, det man, hvor kke vedkommende Lægers Beretnnger udtrykkelg have oplyst, at den udførtes paa Flere, stedse har taget Udtrykket Gange Betydnng af Operatonens Gjentagelse hos et og samme Indvd. *

16 II G Nø.. vgtgere chrurgske Operatoner udførte 860. Opératon. Rgshosptalet. Chrstana Stft. Chrstan sands Stft. Bergens Stft. Throndhj.s 8t " Tromsø Stft. Tlsammen. Anmærknng. Amputaton af Overarmen.. Underarmen.. Laaret.... Sknnebenet Exartculaton af Overarmen. Haanden. Amputaton eller Exartculaton af Fngre og Tæer.... Resecton Borttagelse af store necrotserede Benstykker Exstrpaton af Kræft Mamma. Læbekræft. Kræft andre eller kke nøere betegnede Organer. Exstrpaton af andre Svulste. af en eller begge Tonsller en Negl..... Opératon for Ilygroma patellæ. Puncton af store Pusansamlnger Paracentèse af Antrum Hghmor Paracentess abdomns j 5! flere! 7 6 ; j _! 7 I j ' _ 0 _ 8 6 _ 6 5 ' Antallet Vrkelgheden kke ldet større, da flere Læger anføre at have udført Operatoner af dette Slags men uden at opgve Antallet. d p (rane af Tba oe Ganer af Maxlla superor. jhos de fleste af dsse 9 Indvder joperatonen oftere gjentagen. Puncton af Hydrops ovar o l v D o n e r a t o n. * (Polypens Sæde ved 6 Næsen, ved 5 ILvmoderen, ved Svælget, ved Ix/ret, VeQ I I I\>cClU.Il lu *> «aw;»" Igvet. Underbndng af Arterer... Subcutan Gjennemskjærng af Nervus mentals... T e n o t o m.... Forceret Bevægelse af Led Opératon for Klumpfod Platfod.... Hareskaar. Plastske Operatoner af anden Art T r a c h e o t o m.... Opératon for Hydrocele... H e r n o t o m... «*. T.thotrt. Extracton af Urnsten " Opératon for Paraphmoss A m p u t a t o p e n s. Opératon for Fstula vescovagnals... Fstula an. Atresa an Forceret Dlataton eller Gjennemskjærng af Sphncter an 8 9 j _ 5 I 6... _ X 7 Gange af Art. radals, Gang af Art. {crurals og Gang af Art. peronæa. d. e. 6 ved Angna membranacea, hvoraf, for hvem Udfaldet er ang vet, alle med dødlg Udgang; ved Abscessus laryngs, dødlg Udgang; ved fremmed Legeme Larynx, heldgt Udfald. 5 G. Radcaloperaton, G. Puncton med eller uden Indbrngen af fremmede (Stoffe, for Op. Fremgangsmaaden kke 'ang ven. / med heldgt og med dødlgt Udfald, \medens for Udfaldet kke angvet.

17 c NO.. Opératon. 5JD*.S g* (5e SCO S f Anmærknng. Øenoperatoner : Extracto cataractæ,.. j 5 Reclnato! Depresso Dscso Cataractoperaton kke nøere angven.. *! Irdectom,.. j Opératon for Strabsmus Staphylom. Ectropum. Ptoss palpebræ Blepharoplastk. Exstrpaton, Amputaton af Bulbus Spaltnng af Bulbus.» Opératon for Taarefstel. Andre Øenoperatoner H : t 8. I Tlsaramen ! 69 Af obstetrcske Operatoner omtale Lægerne sne Beretnnger at have udført, foruden enkelte Extractoner ved Sædefødsel eller efter foregaaende Vendng af Jordemoderen samt en Del Gange kunstg Løsnng og Udbrngen af Efterbyrden, endvdere 6 Vendnger, 5 Tangforretnnger, Operatoner med skarpe eller andre paa voldsom Maade vrkende Instrumentere Anvendelse paa Fosteret, Gange Kesersnt samt Gange Fremkaldelse af Partus præmaturus artfcals. Med Hensyn tl dsse Operatoners Udfald for Mødrene og Børnene hdsættes Følgende: Af 6 Vendnger sees Fosteret ved at være bragt levende og ved 6 dødfødt tl Verden, medens for Forholdet denne Henseende kke fndes oplyst. Lades de sdste ude af Betragtnng, fndes for de øvrge 9 Vendnger 7,5 pct. af Børnene at have været dødfødte eller paa hver,6 Fødsel at komme dødfødt Barn ( : ). Af Mødrene, for hvem Opgaverne dog rmelgvs heller kke ere ganske fuldstændge, berettes at være døde. Med Hensyn tl Tangforretnngerne angve Medcnalberetnngerne Udfaldet for 9 af Børnene, hvoraf 5 vare levende og 79 dødfødte. 6,9 pct. af Børnene vare efter dette dødfødte, eller der kom dødfødt Båra paa hver, T Fødsel. Af Mødrene kunne sees at være døde, deraf uforløste. Blandt de Operatoner med skarpe eller andre paa voldsom Maade vrkende Instrumenter vare 0 Perforatoner, Kephalotrpser, 8 Embryotomer og Gange Perforaton og Embryotom samtdg. 6 af Mødrene vare Førstefødende, 8 Flerfødende, for 0 kan Forholdet kke sees. 9 Mødre gjennemgk Barselsengen heldg, døde, for fndes Udfaldet kke oplyst; blandt de døde vare uforløste, døde 7 Tmer og de øvrge fra Dage efter Operatonen. De Kesersnt udførtes, det ene strax efter Konens Død for mulg at redde Barnet, hvlket dog kke lykkedes, det andet for at forløse en Kone, hos hvem Fødselen paa Grund af en stor Svulst Bækkenet kke kunde fuldendes paa anden Maade, Barnet var allerede dødt, og Moderen døde 0 Tmer efter Operatonen. I de Tlfælde, hvor Partus præmaturus artfcals blev fremkaldt, var Fosteret dødfødt, hvormod det et Tlfælde forblev lve; alle Mødre kom sg. Af det forsamlede Storthng bevlgedes Gager tl Oprettelse af 8 nye Dstrktslægeembeder, nemlg hvert af Hedemarkens, Buskeruds, søndre Bergenhus og søndre Throndhjems Amter samt Fnmarkens Amt. Kun de tvendê førstnævnte bleve mdlertd besatte heromhandlede Aar. Af Sygehuse fandtes, lgesora Aaret forud, 8, nemlg den klnske Undervsnngsanstalt Rgshosptalet, Hosptaler for Spedalske, mltære Sygehuse, 7 Amtssygehuse og 9 communale Bysygehuse samt mndre Sygehuse Nordland og Fnmarken, der kun beuyttedes Fsketden. Ved Rgets Strafanstalter fandtes derhos særsklte Sygeafdelnger. Antallet af Sndssygeasyler var 7, nemlg StatsAsyl og 6 communale Asyler. Noget nyt Åpothek blev kke aabnet dette Aar. Antallet var, som det foregaaende Aar, 5, af hvlke 9 med

18 C. No.. reelt Prvlegum, med personlgt Prvlegum og der er prvlgeret Rgshosptalet som saadant. 6 examnerede Læger udgk fra Unverstetet Antallet af autorserede Læger var følge Fortegnelsen derover for samme Aar, hvoraf havde stadgt Ophold Udlandet. 0 Pharmaceuter udholdt den pharmaceutske Examen. Jordemoderexamen toges af Fruentmmer. Dsse medregnede vare Alt 69 Jordemødre udgaaede fra Jordemoderskolen Chrstana. Ifølge vedkommende Embedslægers Indberetnnger fandtes Landet tlsammen 8, dels ansatte, dels prvat practserende Jordemødre, hvoraf Chrstana Stft, Chrstansands Stft, 77 Bergens Stft, 8 Throndhjems Stft og 9 Tromsø Stft. Hjælpevaccnaterernes 'Antal udgjorde 6, hvoraf 09 Chrstana Stft, 07 Chrstansands Stft, 5 Bergens Stft, Throndhjems Stft og 97 Tromsø Stft. Antallet af Fødte (Dødfødte uberegnede) Aaret 860 udgjorde, følge de tl Tabelcontoret fra Præsterne ndkomne Opgaver over Fødte og Døde, Alt 5,07, hvlket er 8 færre end 859, men 0 flere end 8,58. Hvor stor Del af det hele Antal der falder paa hvert enkelt Stft, vl sees af nedenstaaende Tabel, hvor ogsaa Forholdet mellem ægte og uægte fødte Børn, Tvllng og Trllngfødsler samt Dødfødte ethvert af Stfterne fndes angvet. Aar 860. Fødte (Dødfødte uberegnede) ægte. uægte. ægte. Dødfødte uægte. Tlsammen. Tvllngfødsler. Trllngfødsler..Tlsammen.' Der kom uægte Barn paa følgende Antal Fødsler (Dødfødte medregnede). Dødfødte forholdt sg tl levende Fødte som Chrstana Stft Chrstansands Stft Bergens Stft Throndhjems Stft Tromsø Stft , 6,T 9,T ],, T : 0,, a, Hele Rget ,6, r Forholdet uægte Barn paa, 6 Fødsler er 0, ugunstgere end for det foregaaende Aar, da det var = :, 8, og lgesaa Forholdet Dødfødt paa, r levende Fødte, ugunstgere end Aaret forud, da det var = :, O. For at mdlertd Sammenlgnng kan fnde Sted med et noget længre Tdsrum, hdsættes nedenstaaende Tabel de samme Forholde udregnede for Femaaret : Stft. Chrstana Chrstansand Bergta. * Throndhjem Tro nse. Femaaret kom der uægte Barn forholdt Dødfødte sg tl paa følgende Antal Fødsler levende Fødte (Itødfødte som. medregnede). 7, TT 5,9 9,9,8, 5 0, s, 8 «,95 Det sees heraf at Forholdet med uægte Børn 860 for alle Stfter meget nær svarede tl Mddelforholdet det nævnte Femaar. Forholdet Chrstana Stft stemmer næsten med det for hele Rget gjældende, hvormod Antallet af uægte Børn Bergens og navnlg Chrstansands Stft er forholdsvs meget mndre, lgeson Tromsø og navnlg Throndhjems Stft meget større end Rget det Hele taget. Forholdet mellem Dødfødte og levende Fødte vser sg mere ens alle Stfter; Bergens Stft er denne Henseende det ugunstgst stlede. Antallet af Døde ethvert af Stfterne og det hele Rge sden Aaret 85 vl sees af følgende Tabel : Hele Rget,00

19 a. 5 Chrstana Stft Chrstansands Bergens, Throndhjems Tromsø 85.,667. ',9.,878.,59.,. 85. O;O85.,785.,90.,9., ,9.,7..,6.,57.,0. 6,9.,6. 5, ,9.,77.,8.,., ,.,98,,075.,56., ,566..,09.,905.,57., ,8.,67.,6.,659., ,90.,68.,8. *,7.,6. 5,. 6,07.,796. 6,78..7,98. Overskuddet af levende Fødte over Døde var efter Ovenstaaende Angvelse 5,676 eller færre end det foregaaende Aar, da det udgjorde 7,88, og 99 færre end 858, da det udgjorde 6,875, dermod noget flere end 857 og 856. I hvert af Aarene kom der paa hvert 00 levende Fødte følgende Antal Døde : taltetsprocenten l, 6 r eller et Forhold af mellem 6 og 7 Døde for hvert Tusnde Mennesker, som levede Aarets Løb. Medtages Antallet af Dødfødte, blver Mortaltetsprocenten efter den første Beregnngsmaade, 8 og efter den anden, ? 5, ,8 858, 7, ,o 860 5, 6 Lægges Overskuddet af Fødte over Døde Femaaret tl den ved sdste Folketællng fundne Folkemængde ved Udgangen af 855, nemlg,90,07, skulde Folkemængden, uberegnet Ind og Udvandrede, ved Udgangen af 860 udgjøre,67,56. Mortaltetsprocenten beregnet efter denne Folkemængde blver,69 e^er e t Forhold af henmod 7 Døde for hvert Tusnde Mennesker, som levede ved Aarets Udgang. Forholdet 859 var =, 68, *858 =, 59, 857 =,69 og 856 =,68. Lægges de levende Fødte 860 tl den beregnede Folkemængde ved Udgangen af 859,59, ,07 =,6,96 blver Mor Den Ovenstaaende Generalberetnng for hele Rget gvne Oversgt over Sundhedstlstanden og Medcnalforholdene 860 vl nedenfor fndes udførlgere fremstllet for hvert af Rgets Overøvrghedsdstrkter, Jgesom der trende Beretnngen vedføede Tabeller vl fndes et Sammendrag af Opgaverne over de Rgets offentlge Sygehuse og Sndssygeasyler behandlede Syge samt af de af Lægerne (og fra Sygehusene) anmeldte Dødsaarsager. En efter de følge Indre DepartementetsCrculære. af de Aprl 858 fra Dyrlægerne ndkomne Beretnnger affattet Oversgt over Sundhedstlstanden blandt Husdyrene 860, lgesom en Del Blag, ndeholdende fuldstændgere Uddrag af Lægernes Beretnnger angaaende forskjellge Sundhedstlstanden og Medcnalforholdene vedkommende Gjenstande, ere lgeledes vedføede. I. Chrstana By. Sundhedstlstanden 860 tør efter Dødlghedsforholdene antages at have været bedre end Aaret forud, om end det Hele mndre god end sædvanlgt. Hermed stemme ogsaa de fleste fra Lægerne ndkomne Beretnnger, forsaavdt de udtale sg om dette Punct, overens; enkelte af dem angve for Sommerens og Høstens Vedkommende Sygelgheden som temmelg ubetydelg. Ved Sden heraf udvse dog det medcnske Selskabs Lster over epdemske Sygdomstlfælde kke alene omtrent det samme Antal Syge for begge Aar, men for enkelte Sygdommes, og derblandt Nervefebers, Vedkommende endog et større Antal Tlfælde 860 end 859. Kommer hertl, at Antallet af Syge ndlagte paa Rgshosptalets medcnske Afdelng var noget om end ubetydelg større 860 end 859, en Tlvæxt, der skyldtes Nervefeber, tør det mulgens komme Sandheden nærmest at antage, at de Sygdomme, der Almndelghed betegnes som epdemske, samlet betragtede og for Aaret det Hele have været nok saa hyppge 860 som 859 uden dog at medføre en saa betydelg Mortaltet som sdstnævnte*aar. Antallet af Døde Chrstana By udgjorde 6 eller uden Hensyn tl Forandrngen Folkemærgden0,6 pct.mndre end Aaret forudj da det beløb sg tl. Forholdet mellem

20 6 a No." Døde og Byens Befolknng kan kke med Nøagtghed angves, da der mangler paaldelge Data om Folkemængden; kun for den Del af Byen, som lgger ndenfor den td lgere, før 859 exsterende Bygrændse, kan det dog raaaske tlnærmelsesvs bestemmes. Folkemængden paa Byens Grund udgjorde nemlg: den te Decbr ,677 den te Decbr ,75 Forøgelsen Taaret atsaa = 6,08 eller hvert Aar 60, 8. Antages den aarlge Forøgelse af Folkemængden fra 855 tl te December 860 for den samme Del af Byen fremdeles at have været lge stor som det foregaaende Traar, skulde atsaa, naar tl Folkemængden 855 lægges Summen af denne aarlge Forøgelse 5 Aar (60 X 5 = 00), samme ved Udgangen af 860 være stegen tl,75. Det tl denne Folkemængde svarende Antal Døde 860 kan, da den nuværende Delng af et Par af Byens Mengheder (Gamle Aker og Garnsonen) kke falder sammen med* den tdlgere Bygrændse, vstnok kke med fuld Nøagtghed opgve ; men uden nogen stor Feltagelse vl det dog kunne op.stlles, at hvad der tdlgere laa nden den gamle Bygrændse, for Nærværende gestlg Henseende svarer tl Vor Frelsers, Trefoldgheds, Garnsons, Tugthusets og Slaverets Mengheder samt tl den Del af Gamle Akers Menghed, som lgger vestenfor Akerselven. I de 5 førstnævnte Mengheder døde heromhandlede Aar 77 Indvder, og den nævnte Del af Gamle Akers Menghed saavdt det kan udfndes af de af Stadsphyscus besørgede Ildskrfter af vedkommende Mnsteralbog omkrng 7. Det hele Antal Døde, der her kommer Betragtnng, blver atsaa 88, hvlket, Forhold tl den ovenfor beregnede Folkemængde, gver en Mortaltet af 5, 5 af Tusnde. For hele Provstet vser samme Beregnngsmaade en Mortaltet at 7, 7, hvlket ugunstgere Forhold vel kan antages begrundet, at her alle Forstæderne, hvlke Dødlgheden tør forudsættes størst, ere komne med Betragtnng. Med Hensyn tl de Dødes Alder og Dødsfaldenes Fordelng paa de enkelte Maaneder stller Forholdet for Byen sg saaledes: Af 59 Døde (for af de ovenfor nævnte 6 kjendtes kke Alderen) vare Aldersclasserne un (ter Aar. eller, T pct. Af Januar. Octbr. 9 eller pct. mellem. 0 6, 6 Febr. Novbr. 06 mellem ,8 : Dødsfald Marts. Deebr. 0 mellem 50. 7,7 ndtraf Aprl» Ma. 0 mellem ,6 Jun. 9 mellem , Jul. 9 mellem ,o Aug. 9 over 6C Aar. 6,9 Septbr. 88 9,66 9,8* 9,7 9,0 8, 7l 7, 7, 6 7,8 6,97 7,6 8,9 8,* Den statonære SygdomSCOnsttuton for Aaret characterserede sg ved en udbredt Typhusepdem som stærkt udtalt adynamsk. Af Aarstdsconsttutonerne var den nflammatorske af rnge Intenstet, lgesom ogsaa den catarrhalske og gastrske vare mndre fremtrædende end sædvanlgt. Som mellemløbende Epdemer af mndre Varghed og Styrke kunne nævnes Børnekopper, Skarlagensfeber, Strubehoste, Dphthert og Kghoste (A. Conrad,,,Sygdomsconsttutonen Chrstana Aaret 860" Norsk Magazn for Lægevdenskab XV Bd. Sde 99). En Oversgt over Sygdomsconsttutonen vl øvrgt erholdes af følgende tabellarske Fremstllng, for hvlken de thdet medcnske Selskab fra Byens Læger ndkomne Maaedslster over epdemske Sygdomme, og for Lungebetændelses og Nervefebers Vedkommende tllge Opgaverne fra Rgshosptalets medcnske Afdelng samt for Børnekopper de tl Stadsphyscus herom ndløbne Anmeldelser ere lagte tl Grund. Lgesom ved foregaaende Beretnng er for hver Maaned anført Antallet af anmeldende Læger, og ved Lungebetændelse og Nervefeber det Antal Tlfælde, der falder paa Rgshosptålet, særsklt tlføet. Parenthes under Hovedsummen*). 'é *) Tabellen angver, udenfor Opgaverne fra Rgshosptålet, alene de Byen ndtrufne Tlfælde, dermod kke de, der ere anmeldte for Aker. Da mdlertd Dødsfaldene kke Selskabets Lster ere ordnede særsklt for By og Land, har det været umulgt, at opgve de Døde alene for Byen. De enkelte Sygdommes Dødlghed maa derfor beregnes efter Lsternes Qpgaver for Chrstana og Aker tlsammen.