Lejervilkår i Danmark. Om lejernes sociale og økonomiske vilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lejervilkår i Danmark. Om lejernes sociale og økonomiske vilkår"

Transkript

1 Lejervilkår i Danmark Om lejernes sociale og økonomiske vilkår Lejernes Landsorganisation 8. udgave, December 2004

2 Indhold... SIDE FORORD LEJERBOLIGEN HOLDER STAND BEBOERSAMMENSÆTNINGEN ER SKÆV FORDELINGEN AF INDKOMSTER OG FORMUE HUSLEJEN LØBER LØBSK LEJERNES OG BOLIGEJERNES RÅDIGHEDSBELØB LEJERFORSKELLEN PRIVAT OG ALMEN UDLEJNING INDSNÆVRES FLERE OG FLERE KOMMUNER VÆLGER OMKOSTNINGSBESTEMT LEJE OMKOSTNINGSBESTEMT LEJE, DET LEJEDES VÆRDI OG FRI LEJE GENUDLEJNING EFTER BOLIGREGULERINGSLOVENS 5, STK MILLIONER TIL VEDLIGEHOLDELSE BILLIGE LÅN TIL UDLEJERNE NØGLETAL FOR ALMENE BOLIGORGANISATIONER PLIGTMÆSSIGE BIDRAG OG TRÆKNINGSRET ANVENDELSEN AF LANDSBYGGEFONDENS MIDLER FRI LEJE BETYDER VOLDSOMME HUSLEJESTIGNINGER REGULERINGSGEVINSTERNE I LEJERBOLIGEN HØJ MOBILITET I PRIVAT UDLEJNING BALANCE I BOLIGUDGIFTERNE? OVERNORMALT AFKAST TIL UDLEJERNE NEDSKÆRING I BYFORNYELSEN, MANGE BOLIGER MED MANGLER BOLIGMÆTNINGEN DER BLEV VÆK BOLIGBYGGEPLAN MED SOCIALT HUL GANG I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN BOLIGSTØTTE TIL BOLIGFORBRUGET Lejervilkår i Danmark, side 2

3 Forord Dette hæfte handler om lejernes levevilkår. Hæftet er udarbejdet for at vise, hvordan udviklingen har været på en række vigtige økonomiske og sociale områder af særlig betydning for lejerne. Det er vigtigt, at der bliver gjort opmærksom på lejernes levevilkår. Når det gælder boligvilkårene er medierne alt for tilbøjelige til at fokusere på de stadigt tilbagevendende problemer for huslejerne, når f.eks. stigende huspriser fører til højere ejendomsværdibeskatning eller når faldende huspriser fører til, at parcelhusejerne bliver insolvente. Gevinsterne har ikke de store overskrifter. På lejersiden domineres debatten om levevilkårene af det pres, indvandrer- og flygtningepolitikken lægger på visse lejeboligområder eller den sociale forpligtelse der knytter sig til de såkaldt særlige udstødte som hjemløse, posedamer mv. Lejernes levevilkår må ikke gå tabt i en debat, der koncentrerer sig om særligt fængende mediehændelser. Lejeboligmarkedet analyseres løbende. I 1997 afleverede Lejelovskommissionen en 800 siders rapport om lejeforhold i Danmark, i 2001 analyserede Vismændene i deres forårsrapport boligmarkedet og i november 2004 afleverede et af regeringen nedsat ekspertudvalg endnu en rapport om virkningerne af at liberalisere boligmarkedet. Derudover udgiver Boligselskabernes Landsforening og Grundejernes Investeringsfond årlige analyser af det almene og det private udlejningsområde. Der mangler en kort og samlet oversigt over denne store mængde af information om levevilkårene for lejerne. Det råder dette hæfte bod på. Også fagbevægelsen har brug for at være opmærksom på lejernes levevilkår. De borgerlige partier ønsker, at kontrollen med huslejerne skal afskaffes, og at huslejen skal være en sag mellem den enkelte udlejer og lejer. Hvad nytter en realindkomststigning efter overenskomsterne, hvis huslejerne eksploderer ved fri huslejefastsættelse. Også når det gælder byfornyelsens og boligbyggeriets betingelser er fagbevægelsens interesser klare. Ikke bare af hensyn til beskæftigelsen, men også for at sikre lejerne gode og trygge bovilkår i en tid, hvor flere og flere erkender, at vi har boligmangel. Det er derfor mit håb, at dette hæfte om lejervilkår i Danmark vil blive anvendt bredt, på skoler, på biblioteker, i fagbevægelsen og i den almindelige debat i medierne om lejernes vilkår. Hæftet er udarbejdet af Lejernes LO s økonom, cand. polit. Jesper Larsen. Annette Damgaard har stået for redaktion, grafer og layout. Pjecen er derefter tilrettet til udgivelse på Internettet af organisationens næstformand Jørgen D. Jensen. Eventuelle spørgsmål om f.eks. uddybende materiale kan rettes til Lejernes LO s sekretariat, tlf eller mail Med venlig hilsen Klaus Hansen Landsformand for Lejernes LO i Danmark Lejervilkår i Danmark, side 3

4 1. Lejerboligen holder stand Andelen af husstandene i Danmark, der bor i lejerbolig, har igennem 80 erne og 90 erne ligget nogenlunde konstant. Som det ses i figur 1.1. svinger andelen meget snævert med omkring % af antallet af husstande i Danmark. Figur 1.1. Andelen af husstandene i lejebolig, % Kilde: Danmarks Statistik (DS), Statistiske Efterretninger, div. årgange Antallet af boliger er vokset stærkere end befolkningsudviklingen i Danmark og dette er bl.a. baggrunden for, at det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand er faldet fra 3,01 i 1960 til 2,17 pr. 1. januar Det gennemsnitlige boligareal pr. beboer er tilsvarende steget fra 106,4 m 2. i 1981 til 109,5 m 2. i Pr. 1. januar 2003 opgjorde Danmarks Statistik antallet af egentlige boliger 1 i Danmark til ca boliger. Det er en stigning på ca. 21 % i forhold til 1980, hvor antallet blev opgjort til ca. 2,1 millioner boliger. Af de i alt personer, der bor i egentlige boliger, bor halvdelen i parcelhuse og knap en tredjedel i etageboliger Tabel 1.1 Egentlige boliger fordelt efter ejer- og udlejningsforhold boliger Beboet af ejeren Heraf: - Parcelhuse Ejerlejligheder Udlejede boliger Heraf: - Privat 1) Almene boliger Andelsboliger 2) Offentlige Ikke benyttet m.v. 3) I alt ) Inkl. udlejede ejerlejligheder og parcelhuse (hhv og boliger i 2002) 2) Skønnede tal for 1980 og 1985, idet opgørelsen af andelsboliger er upræcis før Det vil sige samtlige boliger med undtagelse af boliger i fælleshusholdningen (døgninstitutioner) og sommerhuse. Lejervilkår i Danmark, side 4

5 3) Inkl. ikke benyttet almene boliger og andelsboliger, samt uoplyst, svarende til boliger i Kilde: Danmarks Statistik, Befolkning og valg, By- og Boligministeriet, Specialkørsel, december I figur 1.2. ses hvordan fordelingen af ejerformerne til boligerne er ændret siden Andelen af befolkningen, der bor i ejerbolig, ligger, som nævnt, nogenlunde konstant, mens det især er i udlejningssektoren, der er sket ændringer. Figur 1.2. Den procentvise fordeling af de forskellige boligejerformer pr. 1. jan og pr. 1. januar Priv.udlejning 21% Andelsboliger 2% Ikke benyttet 6% 2004 Privat udlejning 19% Andelsboliger 7% Ikke benyttet 4% Alm.udlejning 15% Off.udlejning 3% Ejerbolig 53% Kilde: Danmarks Statistik og Boligministeriet Almen udlejning 19% Offentlig ejet 1% Ejerbolig 51% Andelen af privatudlejede boliger inkl. offentligt udlejede boliger er skrumpet ind fra at udgøre 21 % til at udgøre 19 %, samtidig med at den almene udlejningssektor er vokset fra at omfatte 15 % af boligerne til 19 %. Andelsboligsektoren er vokset fra at udgøre 2 % af boligerne til at udgøre 7 % af boligerne. Boliger udlejet af det offentlige er, fra at udgøre 3 % af boligerne, skrumpet til 1 %. Andelsboligernes fremvækst skyldes dels byggeriet af nye andelsboliger og dels lejernes mulighed for at overtage de private udlejningsejendomme ved at etablere en privat andelsboligforening, der køber ejendommen. I slutningen af 80 erne blev gennemsnitligt omkring boliger i den private udlejningssektor solgt til andelsboligforeninger. I starten af 90 erne faldt dette niveau til omkring pr. år. Det er især i Københavns og Frederiksbergs kommuner, at der er sket en væsentlig tilvækst af andelsboligforeninger. Hovedårsagen er, at ejendomsselskabet TOR i 1995 startede et omfattende salg af boliger overtaget fra Københavns kommune (ca boliger). Dette har så igen smittet af på andre kommuner. Det er bemærkelsesværdigt, at antallet af udlejede ejerlejligheder stiger. I år 2002 var der udlejede ejerlejligheder. Nu er der udlejede ejerlejligheder. Det skyldes dels, at en stor del (40 %) af det nye ejerlejlighedsbyggeri udlejes og dels, at flere og flere ejerlejligheder i den ældre boligmasse udlejes i forbindelse med forældrekøb. Lejervilkår i Danmark, side 5

6 2. Beboersammensætningen er skæv Det er en misforståelse at tro, at Danmark er et klasseløst samfund, hvor befolkningen er blandet uanset etnisk herkomst, familiens indkomst, husstandssammensætning, alder eller lignende. Tværtimod fremviser boligmarkedet et klassesamfund, hvor befolkningen i høj grad er opdelt efter de før nævnte forhold. Denne udvikling er ikke tilfældig. Den er et resultat af mange års bolig- og skattepolitik som igen er en afspejling af de stærkes og de svages indflydelse på samfundsudviklingen. Der er generelt store forskelle på beboersammensætningen i de 4 boligtyper, ejerboliger, almene boliger, privat udlejning og andelsboliger. Alderen har ikke overraskende stor betydning for valget af boligform. I de unge år er det typisk at bo i lejebolig, bl.a. fordi mange er studerende uden finansiel mulighed for at købe en ejerbolig. I takt med, at uddannelsen færdiggøres og der stiftes familie foretrækker mange at købe egen bolig. Der er således en klar tendens til, at aldersgruppen årige er overrepræsenterede i ejerboligerne. Som det ses i tabel 2.1. bor 72,9 % af de årige i en ejerbolig. Det ses også i tabel 2.1., at en stor del af de årige, nemlig hele 57,1 %, bor i ejerbolig. Baggrunden for denne høje andel af unge i ejerboliger er formentlig, at en stor del af disse er hjemmeboende børn. Tabel 2.1. Alderssammensætning i 2001 fordelt på boligtyper, personer over 17 år, pct. Ejer-boliger Almeneboligeninboliger Privat udlej- Andels- Øvrige Alle Antal personer i pct år 57,1 19,2 12,7 8,2 2,8 100, år 72,9 15,2 5,1 4,8 2,1 100,0 Over 60 år 61,3 20,1 8,0 6,1 4,4 100,0 I alt 66,9 17,2 7,3 5,8 2,8 100,0 Anm.: Baggrunden for, at andelen af de årige, der bor i ejerbolig, er relativ høj (57,1 pct.) er formentlig, at en stor del af disse er hjemmeboende børn. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger på modelbefolkningerne i lovmodellen, 2003 I tabel 2.2. ses, at enlige uden børn typisk er bosat i det private udlejningsbyggeri og andelsboliger, hvorimod enlige med børn er overrepræsenterede i de almene boliger. Parfamilier bor typisk i ejerboliger. Næsten halvdelen af ejerboligerne (44,5 %) er beboet af et par med børn. Tabel 2.2. Fordeling af familietyper i 2001, årige. Ejer-boliger Almeneboligeninboliger Privat udlej- Andels- Alle Antal personer i pct Enlig mand u. børn 11,0 19,8 27,9 24,4 14,8 Enlig kvinde u. børn 5,9 14,5 19,2 19,8 9,1 Enlig mand m. børn 0,5 1,0 0,5 0,4 0,6 Enlig kvinde m. børn 2,0 10,9 6,3 4,0 3,8 Par u. børn 36,3 23,0 28,1 29,1 32,8 Par m. børn 44,5 30,8 18,0 22,4 39,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger på modelbefolkningerne i lovmodellen, 2003 Uddannelsesmæssigt er de almene boliger domineret af ufaglærte, idet denne gruppe, som det ses i tabel 2.3., repræsenterer over halvdelen af beboerne i 2001 mod kun godt en tredjedel på landsplan. Lejervilkår i Danmark, side 6

7 Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenterede i andelsboliger og i det private udlejningsbyggeri. Det ses, at i andelsboliger er andelen med en videregående uddannelse f.eks. ca. dobbelt så stort som for landet som helhed. Over 50 % af de årige i almene boliger er ufaglærte. I privat udlejning udgør denne gruppe 40,6 %. Tabel 2.3. Uddannelsessammensætning for årige i 2001, pct. Ejer-boliger Almeneboligeninboliger Privat udlej- Andels- Alle Antal personer i pct KVU 5,2 3,3 4,6 5,2 4,8 LVU 7,2 3,7 11,9 14,9 7,4 MVU 14,6 7,8 12,7 15,1 13,4 Ufaglært 30,3 51,8 40,6 35,8 35,1 Faglært 42,6 33,5 30,2 29,1 39,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger på modelbefolkningerne i lovmodellen, 2003 Som det ses i tabel 2.4. er 17 % af beboerne indvandrere fra mindre udviklede lande, mens det til sammenligning kun er godt 1 % af boligejerne, der er indvandrere fra mindre udviklede lande. Siden 1991 er andelen af indvandrere i alle boligtyper steget, men set over hele perioden frem til 2001 har den relative stigning været størst i de almene boliger. De almene boliger skiller sig markant ud fra de øvrige boliger ved, at indvandrerne fra mindre udviklede lande er stærkt overrepræsenterede. Tabel 2.4. Etnisk sammensætning fordelt på boligtyper for årige i 2001, pct. Ejer-boliger Almeneboligeninboliger Privat udlej- Andels- Alle Antal personer i pct Danskere 95,7 77,2 89,6 89,8 91,9 Indvandrere mere udv. lande 2,7 5,6 6,0 5,5 3,6 Indvandrere mindre udv. lande 1,3 16,6 3,9 3,9 4,2 Efterkommere 0,3 0,6 0,5 0,8 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger på modelbefolkningerne i lovmodellen, Lejervilkår i Danmark, side 7

8 3. Fordelingen af indkomster og formue Også når det gælder fordelingen af indkomsterne og formuer er der store forskelle i de 4 boligformer, ejerbolig, andelsbolig, privat udlejning og almen bolig. Vismændene skriver i deres kommentar til tabel 3.1.: Beboersammensætningen er selvsagt afgørende for det gennemsnitlige indkomstniveau for beboerne i de enkelte boligformer. Den svagere beboersammensætning i almene boliger er således afspejlet i, at beboerne her i gennemsnit har en ækvivaleret disponibel indkomst på kr., mens boligejernes indkomst er næsten 50 % højere. Det fremgår også, at der er en betydelig indkomstulighed inden for hver af de fire boligformer. Beboerne i andelsboliger og i private udlejningsboliger har næsten samme gennemsnitlige indkomstniveau. Dette dækker dog over, at i privat udlejning har beboerne i de ni laveste indkomstdeciler en lavere indkomst end de tilsvarende beboere i andelsboliger, hvorimod de 10 % med højest indkomst i privat udlejning er tydeligt rigere end de 10 % rigeste i andelsboliger. Tabel 3.1. Beboerne i de fire boligformer fordelt på indkomstdeciler, 1999 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 a Alle a Maksimumindkomst i decilen, kr Ejerbolig Andelsbolig Privat udlejning Almen bolig Alle boligformer For 10. decil og Alle er angivet gennemsnittet. Anm.: Decil-opdelingen er foretaget separat for de fire boligformer. Det anvendte indkomstbegreb er den ækvivalerede disponible indkomst. Der er til ejernes indkomst tillagt økonomisk lejeværdi af egen bolig, jf. Boks III.1. Nogle lejere opnår desuden en økonomisk gevinst som følge af, at deres husleje er for lav i forhold til lejen på et frit marked. Denne er ikke indregnet pga. usikkerhed i opgørelsen. Kilde: Vismændenes forårsrapport, 2001, Det økonomiske Råd Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har grundigt belyst indkomstudviklingen og formueudviklingen i de 4 boligsektorer. Som det ses i tabel 3.2. er de reale disponible indkomster i perioden i gennemsnit steget 2,2 % i ejerboligerne og noget mindre i de øvrige boligformer. Tabel 3.2. Disponible indkomster opdelt på boligtype, årige. Disponibel indkomst, 2001-priser kr. Realvækst i disponibel indkomst pct Ejerbolig ,0 5,2 2,2 2,2 Almen bolig ,4 4,2 0,6 0,8 Privat udlejning ,5 4,1 1,9 1,8 Andelsbolig ,2 5,1 1,2 1,4 I alt ,8 4,9 1,9 2,0 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger på modelbefolkningerne i lovmodellen, 2003 I 2001 er den gennemsnitlige disponible indkomst blandt de årige, der bor i ejerbolig kr., mens den disponible indkomst blandt beboere i den almene sektor i gennemsnit er kr. Den disponible indkomst blandt boligejere er således 28 % større end blandt beboere i almene boliger. Baggrunden for denne store forskel er bl.a., at en forholdsvis stor andel af beboerne i den almene sektor modtager overførelsesindkomster. I tabel 3.3. er vist en fordeling af de disponible indkomster for aldersgruppen de årige inddelt i 3 overordnede indkomstgrupper. Lavindkomstgruppen består af de 20 % fattigste (målt ud fra den Lejervilkår i Danmark, side 8

9 disponible indkomst), mens højindkomstgruppen består af de 20 % rigeste i aldersgruppen. Som det ses i tabellen tilhører godt en tredjedel af beboerne i de almene boliger lavindkomstgruppen. Tabel 3.3. Fordeling i indkomstgrupper opdelt på boligtype for årige i 2001, pct. Lavindkomst Mellemindkomst Højindkomst I alt Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andel Alle Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger på modelbefolkningerne i lovmodellen,2003 Ser vi på formueudviklingen er det primært boligformuen, der er steget meget i de senere år, hvilket skyldes de stigende boligpriser. Det er derfor langt overvejende boligejerne, der har glæde af den markante stigning i formuen. Som det ses i tabel 3.4. er den gennemsnitlige nettoformue således steget med knap kr. fra 1995 til 2001, mens personer, der bor i almene boliger kun har oplevet en stigning på kr. i samme periode. For beboere i andelsboliger og privat udlejningsbyggeri kan omtrent halvdelen af stigningen henføres til stigninger i boligformuen for fritidshuse. Der er således en klar tendens til, at husholdningernes samlede nettoformue i stigende grad koncentreres hos boligejerne mens lejerne mister terræn. Tabel 3.4. Gennemsnitlig nettoformue fordelt på boligtype, kr. pr. person over 17 år. Ændring I alt Boligform. Bankform. Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsbolig Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregninger på modelbefolkningerne i lovmodellen,2003 Den øgede opsplitning af befolkningen er i sidste instans en trussel imod et demokratisk samfund, når kendskabet til andre befolkningsgruppers levevilkår undermineres, fordi boligområderne ensrettes efter social gruppe, indkomst, civil stand, alder etc. Skal en sådan ensretning af befolkningen undgås, er det vigtigt, at der eksisterer et fornuftigt balanceforhold mellem de forskellige boligejerformer. Særlige økonomiske eller ikke økonomiske gevinster ved at bebo en boligform vil trække personer, der har råd til det frie boligvalg, over i disse boligformer. Lejervilkår i Danmark, side 9

10 4. Huslejen løber løbsk I tabel 4.1. er vist stigningen i den årlige husleje Den samlede gennemsnitlige stigning i lejeniveauet er 4,2 % årligt, når stigninger som følge af udlejning af lejligheder efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven medregnes. Det ses videre i tabel 4.1., at forbedringer har medført en stigning i huslejeniveauet på 5,3 % årligt. Tabel 4.1. Årlig husleje i 1993/2002. Regulerede kommuner, privat udlejning Kr. pr. m 2 p.a. (årets priser) Gns. Årlig stigning ( %) 1. Budgetleje i alt (boliger & erhverv) ,1 2. Boligernes andel af budgetlejen ,2 3. Udvendig vedligeholdelse ,0 4. Indvendig vedligeholdelse ,3 5. Forbedringsforhøjelser ,3 6. Beboelseslejemål i alt ,4 7. Lejeindtægter i alt 1) ,2 1) Inkl. merleje i boliger udlejet efter BRL 5, stk. 2. Kilde: Undersøgelse af private udlejningsejendommes budgetleje, Socialministeriet Øgede hensættelser til udvendig vedligeholdelse har betydet årlige lejestigninger på 8 %, mens den almindelige stigning i lejen som følge af stigninger i budgetlejen i beboelsesdelen af budgetlejen i private udlejningsejendomme har været 1,2 % årligt, dvs. lidt under den årlige inflation. I fig ses en sammenligning af huslejeudviklingen i perioden med udviklingen i forbrugerpriserne, ekskl. husleje. Det ses, at forbrugerpriserne i perioden er steget fra indeks 100 til indeks 124, hvilket svarer til en stigning på 24 %. Figur 4.1 Indeks for husleje, løn og forbrugerpriser, 1994 = løn forbrugerpriser husleje Kilde: Statistisk Tiårsoversigt, Danmarks Statistik Lejervilkår i Danmark, side 10

11 Huslejen er steget til indeks 131 altså 31 %. Set over hele forløbet er huslejen altså løbet meget hurtigere end forbrugerpriserne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse huslejestigninger er opgjort for identiske boliger. Det vil sige, at huslejestigninger på grund af forbedringer af de enkelte boliger eller huslejestigninger på grund af, at den samlede bestand af boliger ændres f.eks. ved at dårlige, billige boliger nedlægges og erstattes af dyrere nye boliger, indgår ikke i tabellen. Lønningerne er løbet hurtigere end huslejen, nemlig fra indeks 100 til indeks 146, eller 46 %. Her skal det erindres, at en stor del af lejerne er på overførselsindkomst, og udviklingen heri har ikke holdt trit med lønudviklingen I figur 4.2. er vist den reale huslejeudvikling for den private udlejningssektor set over meget langt sigt, nemlig år 1900 til Den reale huslejeudvikling er huslejen korrigeret for stigningen i forbrugerpriserne. Hvis f.eks. huslejen stiger 5 % og forbrugerpriserne 3 %, er den reale husleje steget 2 %. Disse årlige stigninger i huslejen er i figur 4.2. sat på indeks, sådan at år 1900 er sat lig med 100. Figur 4.2. Real huslejeudvikling for private udlejningsboliger, Indeks 1900= Kilde: Lejelovskommissionens betænkning, 1997, side 141 Det ses af figuren, at frem til år 1915 lå huslejerne nogenlunde i samme stigning som forbrugerpriserne i øvrigt. For perioden 1915 til 1920 og perioden fra 1930 til 1955 steg huslejerne mindre end udviklingen i forbrugerpriserne i øvrigt. I perioderne 1920 til 1930 samt fra 1955 og frem til 1995 er huslejerne stort set hvert eneste år løbet hurtigere end forbrugerpriserne. Over hele det lange spænd fra år 1900 til 1995 er huslejerne altså samlet løbet hurtigere end prisudviklingen. Lejervilkår i Danmark, side 11

12 5. Lejernes og boligejernes rådighedsbeløb Den disponible indkomst eller rådighedsbeløbet er det, der er tilbage, når der fra husstandens samtlige indkomster trækkes direkte skatter og boligudgift. Finansministeriets lovmodelkontor beregner løbende udviklingen i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper. Det ses i tabel 5.1., at typiske lønmodtagerfamilier skønnes i 2004 at opnå en kraftig vækst i den reale disponible indkomst på op til 53/4 pct. Hovedårsagen er nedsættelsen af skatten på arbejdsindkomst (herunder beskæftigelsesfradraget) i 2004 fra begyndelsen af året og virkningen af forårspakken. Tabel 5.1. Udviklingen i den gennemsnitlige reale disponible indkomst for familietyper mv. Gnst. Note 5 Familietyper Stigning i pct. Boligejere: Privatansat timelønnet par 0,7 0,5 1,1 0,5 5,1 0,6-0,1 Privatansat funktionærpar 1,6 1,1 1,7 1,6 5,4 1,1 0,7 Offentligt ansat par 1) 0,8 0,9 0,9 0,4 5,8 0,7 0,2 Pensionistpar 0,8 1,1 0,9 1,2 5,6 1,0 0,8 Lejere: Privatansat timelønnet par 0,9 1,4 0,8 0,4 3,5 0,5 0,0 Enlig timelønnet, 35 % ledig 1,3 1,5 0,9 0,5 3,2 0,3-0,1 Enlig pensionist 2) 0,9 0,9 0,7 3) 4,0 0,8 0,5 0,4 Faktisk gnst.for alle: 4) Beskæftigede lønmodtagere 2,3 2,0 2,4... Over 66-årige 2,1 2,5 1,2... Kilde: Finansministeriet, Anm.: Beregningsmetoderne er uddybet i Finansministeriet: Fordeling og Incitamenter, juni Pensionisterne antages at have indkomst- og formueforhold, der berettiger til at modtage den skattepligtige, supplerende pensionsydelse fra ): Lønudviklingen for offentlige ansatte i 2005 og 2006 er en beregningsteknisk forudsætning. 2): Ekskl. stigende udbetalinger fra private pensionsordninger 3): Den høje stigning i 2003 skyldes først og fremmest den supplerende engangsydelse. I modsætning til den supplerende pensionsydelse fra 2004 blev den ikke medregnet i beregningsgrundlaget for boligstøtten. 4): Baseret på en stikprøve på 3,3 % af befolkningen. 5): Regeringens skøn Godt 35 % af de private udlejningsboliger bebos i 2003 af familier, der modtager boligsikring (ikkepensionister) eller boligydelse (pensionister). I tabel 5.2. er huslejen og boligstøtten blandt disse familier opdelt efter forskellige lejefastsættelsesprincipper, jf. tabel 8.2., og der er for hvert lejefastsættelsesprincip vist, hvor stor en procentdel af boligbestanden inden for hvert lejefastsættelsesområde, der modtager boligstøtte. Blandt samtlige ejendomme i regulerede kommuner ligger den aktuelle gennemsnitsleje på 565 kr. pr. m 2 årligt, og der udbetales gennemsnitligt 210 kr. (37,2 %) i form af individuel boligstøtte. I ejendomme, hvor kapitalafkastet kan afvige fra hovedregelen (omk. II), ligger huslejen og boligstøtten noget højere. Huslejen ligger på 629 kr. pr. m 2, mens boligstøtten ligger på 274 kr. pr. m 2 svarende til 43,6 % af lejen. Nybyggeriet efter 1991 har som ventet de højeste huslejer, og dette betyder også, at boligstøtteudbetalingerne ligger blandt de højeste. Blandt regulerede kommuner ligger lejen i nybyggeriet således på 786 kr. og boligstøtten på 305 kr. (38,8 %). Lejervilkår i Danmark, side 12

13 Tabel 5.2. Private udlejningsboligers husleje og boligstøtte (2003). Kr. pr. m 2 årligt. Kun husstande med boligstøtte. Regulerede kommuner Uregulerede kommuner Husleje Boligstøtte Boliger med støtte Husleje Boligstøtte Boliger med støtte Omkostningsbestemt leje I % - (Store ejendomme før 1964) Omkostningsbestemt leje II % - (Store ejendomme, ) Det lejedes regulerede værdi % - (Små ejendomme) Det lejedes værdi: Ejendomme % ibrugtaget før 1992 Markedsleje: Ejendomme % % ibrugtaget efter 1991 Alle boliger % % Kilde: Socialministeriet, specialkørsel, dec Det fremgår desuden af tabellen, at andelen af boliger, hvori der bor boligstøttemodtagere, ligger forholdsvis tæt på gennemsnittet på godt 35 %. I uregulerede kommuner, der er præget af områder med lav befolkningstæthed, relativ lav leje og høj boligstøtte, ses andelen af boliger med boligstøttemodtagere at være % afhængigt af lejeprincip. Det kan konkluderes, at for hele sektoren modtager mere end 35 % af boligerne boligstøtte, og at støtten i disse boliger dækker knap 40 % af lejen. Den store andel af boligerne, der bebos af boligstøttemodtagere, er et resultat af, at antallet af boligstøttemodtagere har været stigende (især boligsikring), mens antallet af boliger på den anden side er faldende. Tallene fra Finansministeriet viser, at der er sket stigninger i rådighedsbeløbet for langt de fleste typer i den betragtede periode. Når alle familietyper får en fremgang skyldes det fortrinsvis skattereformen i 1994, som øgede rådighedsbeløbet, især for ejerne. Pinsepakken i 1998 betød, at lejerne indhentede en del af efterslæbet i forhold til boligejerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udviklingen i det reale rådighedsbeløb ikke afspejler formuegevinster/tab hos f.eks. boligejerne (se afsnit 18). Når det gælder kapitalgevinster, har boligejerne haft en fantastisk god udvikling. Den hermed forbundne forbrugsmulighed er ikke indregnet i Finansministeriets analyse. Siden 1992 har det været muligt løbende at omprioritere eksisterende gæld i realkreditinstitutter. Den eventuelle gevinst i form af mindre gæld og øget forbrugsmulighed tager familietypeberegninger heller ikke højde for. Lejervilkår i Danmark, side 13

14 6. Lejerforskellen privat og almen udlejning indsnævres Den gennemsnitlige husleje i den almene sektor blev af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1999 opgjort til 482 kr. pr. m 2. Den gennemsnitlige husleje i den private udlejningssektor blev opgjort til 487 kr. pr. m 2 pr. år. Gennemsnitlig ligger huslejen i privatejede udlejningsboliger således højere end i almene udlejningsboliger. Dette til trods for, at forskellen, for at være rimelig, skal dække over, at de private udlejningsboliger typisk er ældre og af dårligere standard sammenlignet med de almene udlejningsboliger. F.eks. er 70 % af de private udlejningsboliger opført før 1940, mens det omvendte er tilfældet for de almene udlejningsboliger. Anvendes en afskrivningsfaktor på bare en ½ % for standardforskellene alene bundet til årgang af boliger, vil man finde, at huslejeniveauet i den private udlejningssektor ligger alt for højt i forhold til lejeniveauet i den almene udlejningssektor. I figur 6.1. ses, at når det gælder de ældre årgange er den almene sektor klart huslejeførende i forhold til den private udlejningssektor. Det afspejler, at de forholdsvis få ældre almene udlejningsboliger er byfornyet og forbedret i takt med samfundsudviklingen. Det er ikke sket i den private udlejningssektor. Omvendt ses det, at når det gælder det nyere byggeri, er den private udlejningssektor klart huslejeførende, også når det gælder den del af boligerne der tilhører den regulerede gruppe. Baggrunden er yderst favorable afkastvilkår for nyere private udlejningsboliger og selvfølgelig muligheden for at kræve fri leje i boliger opført efter Figur 6.1. Gennemsnitlig husleje pr. årligt i almene og private udlejningsboliger opdelt på opførelsesperiode, Private Almene 800 Kr. pr. m Kilde: Boligministeriet I figur 6.2. dokumenteres, at huslejeforskellen mellem den almene og private udlejningssektor er betydelig indsnævret igennem de sidste 15 år. Indsnævringen beror dels på betydelige gennemsnitlige huslejestigninger i den private udlejningssektor og en samtidig dæmpning af stigningstakten i den almene sektor efter For udlejningsboliger opført i ligger huslejeniveauet nogenlunde ens i den almene og private udlejningssektor. Egentlig burde huslejeniveauet ligge lavere i den private sektor, når man inddrager at der over den almene husleje også opkræves midler til boligsociale forhold, betaling til typisk større udenomsarealer og til tilhørende serviceinstallationer. Lejervilkår i Danmark, side 14

15 Figur 6.2. Gennemsnitlig årlig husleje pr Privat Almen Kilde: By- og Boligministeriet, Huslejeundersøgelsen 1999 Tabel 6.1. og 6.2. viser sammensætningen af huslejen i de to udlejningsformer. Det er ikke muligt umiddelbart at sammenligne de enkelte udgiftsposter, dertil er regelsættet for forskelligt. Tabel 6.1. Den budgetterede årsleje 2002 og dennes fordeling på enkeltkonti for samtlige private udlejningsejendomme Vægt: Ejendomme kr. pr. Skatter og afgifter 64 Forsikringer 14 Renholdelse og vicevært 33 El, gas og varme 8 Administration 32 Øvrige driftsudgifter 16 Kapitalafkast 61 Udvendig vedligeholdelse 115 Indvendig vedligeholdelse 16 Lejeforhøjelse pga. forbedringer 111 Årsleje i beboelseslejemål i alt 507 Kilde: Boligministeriets undersøgelser af budgetlejen. Inkl. overførte henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer (fra 1995). Enkelte udgiftsposter kan dog med betydelig fordel anvendes i en gensidig vurdering. F.eks. er det bemærkelsesværdigt, at den gennemsnitlige udgift til forsikringer i den almene sektor blev opgjort til 9 kr. pr. m 2 i 2002 og 14 kr. pr. m 2 i den private udlejningssektor i Uanset det forhold, at de private udlejningsejendomme er ældre, og formentlig derfor kræver en mere udvidet forsikringsdækning, er forskellen dog stor. Et eksempel på hvor svært det kan være at sammenligne er f.eks. udgiften til renholdelse. Her ligger udgiften i gennemsnit i den almene sektor på 53 kr. pr. m 2 og i den private udlejningssektor til 33 kr. pr. m 2. Det kan imidlertid også skyldes, at man i de almene afdelinger via lidt store udgifter til vicevært og renholdelse åbner for ledig kapacitet til småreparationer på ejendommen, som så afholdes til lønudgifterne og dermed faktisk betyder en besparelse for lejerne. Lejervilkår i Danmark, side 15

16 Tabel 6.2 Driftsregnskabet for en gennemsnits almen afdeling, 2002 Konto nr. Gennemsnitlige udgifter pr. m², kr Prioritetsafdrag Prioritetsrenter Rentesikring Afdragsbidrag Regulering og diverse ydelser Ejendomsskatter Vandafgift Kloakbidrag Renovation Forsikring Energiforbrug Adm.bidrag Dispositionsfond Landsbyggefond Renholdelse Alm. vedligeholdelse Planlagt vedligeholdelse faktisk afholdt 70 Overført Istandsættelse ved fraflytning faktisk afholdt 16 Overført Særlige aktiviteter Diverse udgifter 6 Henlæggelser 120 Vedligeholdelse + fornyelse Istandsættelse og fraflytning Fraflytning og lejeledighed 3 Andre henlæggelser 2 Ydelser vedrørende realkreditlån 125 Forbedring Bygningsskade Ombygning Lejeledighed og fraflytning, nettotab 1 Diverse ekstraordinære udgifter 12 Udgifter i alt 579 Driftsoverskud 12 Kilde: Socialministeriet, specialkørsel, dec Lejervilkår i Danmark, side 16

17 7. Flere og flere kommuner vælger omkostningsbestemt leje Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om reglerne for lejefastsættelsen i kommunens privatudlejede boliger skal være omfattet af reglerne om omkostningsbestemt leje eller om lejen skal sættes efter det lejedes værdi. Som det ses i tabel 7.1. ligger langt de fleste, nemlig omkring 86,7 %, af de private udlejningsboliger eller boliger i regulerede kommuner, dvs. i kommuner hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at reglerne om omkostningsbestemt leje skal være gældende. Der findes nu kun ca boliger, der ligger i kommuner, der ikke har boligregulering. Heraf egentlige boliger (dvs. boliger i restejerlejlighedsejendomme). Dette betyder, at en kommune ikke skal have mange udlejningsboliger i egentlige udlejningsejendomme før et flertal i kommunalbestyrelsen beslutter, at reglerne om omkostningsbestemt leje er den bedste måde at regulere lejefastsættelsen i privat udlejning. Tabel 7.1. Antal private udlejningsboliger (inkl. udlejede boliger i restejendomme), fordelt efter reguleringsforhold og ejendommens størrelse, 1. januar 2004 Regulerede kommuner Uregulerede kommuner I alt Egentlige Rest I alt Egentlige Rest I alt I alt Kilde: Socialministeriet, specialkørsel, dec Pr var der 173 regulerede kommuner. I figur 7.1. ses udviklingen i antallet af kommuner der har tilsluttet sig boligreguleringsloven. Antallet af kommuner med boligregulering er mere end fordoblet i perioden, nemlig fra et niveau på omkring 68 i 1980 op til et niveau 173 i Pr. 1. januar 2001 blev der pligt til at oprette huslejenævn i hele landet, dog uden at lejefastsættelsen dermed også ensrettes. Kommunalbestyrelsen skal derfor stadig beslutte, om reglerne om omkostningsbestemt leje m.v. efter boligreguleringslovens kap. II-V skal gælde, og ligeledes om lovens kapitel VII om benyttelse af boliger skal gælde i kommunen. Ud af en (skønnet) bestand af udlejede boliger på godt 1 mio. skønner Socialministeriet, at knap udlejningsboliger er udlejet efter lejelovens eller boligreguleringslovens bestemmelser. Af disse er knap 43 % ejet af privatpersoner, herunder interessentskaber, 26 % af aktieselskaber, anpartsselskaber m.v., mens de sidste cirka 31 % ejes af forskellige institutioner, fonde, legater, de offentlige eller kombinationer af forskellige ejere. I tabel 7.2. er de private udlejningsboliger herefter fordelt efter hvilket princip, der gælder for lejefastsættelsen. Det bemærkes, at der som udgangspunkt er tale om skøn på baggrund af Bygningsog Boligregistrets (BBR) ejerforholdsoplysninger m.v., og at enkelte af skønnene desuden er foretaget ud fra stikprøveundersøgelser. Det fremgår af opgørelsen, at godt 45 % af boligerne udlejes med omkostningsbestemt leje (I/II). Af disse ligger næsten ¾ i store ejendomme opført før 1964, dvs. ejendomme hvor fastsættelsen af kapitalafkastets størrelse følger lovens hovedregel. Lejervilkår i Danmark, side 17

18 Figur 7.1 Udviklingen i antal kommuner med huslejeregulering, Kilde: Boligministeriets notat til Lejelovskommissionen 1997, samt oplysning fra Socialministeriet Tabel 7.2 Antal private udlejningsboliger (primo 2003) under forskellige reguleringsformer Regulerede kommuner Uregulerede kommuner I alt Omkostningsbestemt leje I (Store ejendomme før 1964) Omkostningsbestemt leje II (Store ejendomme, ) Det lejedes regulerede værdi (Småejendomme) Det lejedes værdi: Ejendomme ibrugtaget før , stk. 2-lejemål 80 %-ejendomme ) ) Markeds leje: Ejendomme ibrugtaget efter 1991 Erhverv, som efter 1991 er omdannet til beboelse ) ) Alle boliger Note 1): Skøn, 2): Ukendt Kilde: Redegørelse fra Ekspertgruppen vedr. lejelovskommissionens modererede lejelovsmodel, side 28 Socialministeriet, november Småejendommene (højst 6 boliger), hvor lejen fastsættes efter det lejedes regulerede værdi, er med omkring boliger lige så udbredt som førnævnte ejendomme med omkostningsbestemt leje (I). Lejefastsættelsen i disse ejendomme skygger udviklingen i den omkostningsbestemte leje, dvs., at lejen i småejendommene i praksis kan betragtes som omkostningsbestemt, og lejen ligger da også på samme niveau i (Jf. tabel 4.3.). De omkostningsbestemte og de næsten omkostningsbestemte boliger dækker altså 79 % af boligerne. Derudover udlejes boliger efter princippet om det lejedes værdi svarende til 16 % af bestanden. Endelig skønnes boliger udlejet på frie markedsvilkår inkl. de boliger, der var indrettet med henblik på erhverv ved udgangen af 1991 (5 %). Konklusionen er altså, at langt den største del af boligerne udlejes efter princippet om omkostningsbestemt leje, og at antallet af boliger opført efter 1991, hvor lejen er fri, fortsat udgør en mindre del af bestanden. Lejervilkår i Danmark, side 18

19 8. Omkostningsbestemt leje, det lejedes værdi og fri leje I tabel 8.1. er vist omkostningsbudgettet pr. april 2002 for ejendomme indeholdende en eller flere boliger med omkostningsbestemt leje. Dvs. budgettet indeholder også boliger, jf. noten, hvor lejen opkræves efter boligreguleringslovens 5, stk.2. Det er grunden til, at der under punkt 13 i tabellen er at finde en residual på 42 kr. pr. m 2. Tabel 8.1 Omkostningsbudgettet pr. april 2002 for ejendomme indeholdende én eller flere boliger med omkostningsbestemt leje, privat udlejning Vægt: Ejendomme Gennemsni t(1) Kr. pr. enhed (2) Pct. Fordeling (3) (kr./m²/år) pr. år af udgift pr. enhed Udgiftspost: 1. Skatter og afgifter ,6 2. Forsikringer ,3 3. Renholdelse og vicevært ,7 4. El, gas og varme ,2 5. Administration ,5 6. Øvrige driftsudgifter ,5 7. Kapitalafkast 1) ,2 8. Budgetudgifter (Inkl. erhverv) ,00 Heraf boliger: 9. Budgetudgifternes andel af lejen ,3 10. Udvendig vedligeholdelse ,4 11. Indvendig vedligeholdelse ,4 12. Forbedringsforhøjelser ,0 13. Residual 2) ,9 Årsleje i beboelseslejemål i alt ,0 Noter: 1. Inkl. overførte henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer (fra 1995). 2. Afvigelse mellem omkostningsbudgettet tillagt hensættelser og forbedringer på den ene side og på den anden side de samlede lejeindtægter ifølge samme ejendomsskema. Lejeindtægterne er inkl. boliger med husleje efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. Kilde: Private udlejningsejendommes budget leje 2002, side 11, Socialministeriet, januar 2003 Ellers er omkostningsbudgettet velegnet til at finde niveauet for de forskellige omkostningsbestemte poster i den omkostningsbestemte leje. Lejelovgivningen giver beboerrepræsentationen mulighed for at få et indseende med de omkostningsbestemte poster i budgettet, herunder få udleveret bilag for disse udgifter i forbindelse med varsling af lejeforhøjelse. Således kan beboerrepræsentationen også foranledige, at der fremskaffes alternative tilbud for udgiften til f.eks. forsikringer, renholdelse og vicevært og den vej igennem få sat udgiften ned via huslejenævnet. Den gennemsnitlige husleje på 507 kr. pr. m 2 i tabel 8.1. gælder for ejendomme, hvor omkostningsbudgettet er fuldt specificeret. Herudover findes ejendomme, hvor lejen er fri, eller hvor der af andre grunde ikke er/skal være budgetspecifikationer. I tabel 8.1. ses, at huslejegennemsnittet for alle lejemål ligger på 526 kr. pr. m 2. Dette gennemsnit dækker over et spænd fra de laveste huslejer på omkring 484 kr. pr. m 2 i boliger med omkostningsbestemt leje og i småejendommene (kap. IV a), til de højeste huslejer i gennemgribende moderniserede boliger efter boligreguleringslovens 5, stk. 2, (792 kr. pr. m 2 ) samt i nybyggeri efter 1991, hvor lejeniveauet ligger på 776 kr. pr. m 2. Tabel 8.2. viser, at 42,9 % af boligerne i ejendommene har ren omkostningsbestemt leje, og at 46,2 % af boligerne har lignende lejefastsættelse (kap. IV a). Lejervilkår i Danmark, side 19

20 Tabel 8.2 Lejeindtægter fordelt efter lejefastsættelse. Kr. pr. m² pr. april 2002, privat udlejning Vægtet Fordeling Vægt: Ejendomme 10 %- gennem- 90 % af antal fraktil Snit fraktil boliger Lejefastsættelse/type Omkostningsbestemt leje ,9 % Småejendomme (kap. IV a) ,2 % Genudlejning efter 5, stk ,9 % Nybyggeri efter ,4 % Tidl. Erhvervslejemål ( 15a, stk. 2) ,6 % 80 %-ejendomme ,1 % Alle lejefastsættelsesregler ,0 % Kilde: Private udlejningsejendommes budgetleje 2002, side 25, Socialministeriet, januar Andelen af boliger, der er udlejet efter 5, stk. 2, i boligreguleringsloven skønnes at udgøre 6,9 % svarende til, at der er omkring genudlejede boliger i hele landet, jf. afsnit 9 om 5, stk. 2. En hel del lejere bor til en leje, der ikke er fastsat omkostningsbestemt, men er bestemt af reglerne om det lejedes værdi eller til en aftalt leje, der aldrig er blevet vurderet af huslejenævn/boligret, hvorfor den faktiske leje ofte er forskellig fra omkostningslejen. Den væsentligste forklaring på dette forhold er at finde i udbredelsen af aftalt husleje i 80 erne, og i starten af 90 erne. Ved aftalt husleje forstås en leje, der ikke er fastsat omkostningsbestemt, men aftalt mellem parterne. Boligministeriet undersøgte i 1995 på opfordring fra Lejelovskommissionen udbredelsen og niveauet for den aftalte husleje. Denne undersøgelse viste, at den aftalte leje gennemsnitligt lå 150 kr. pr. m 2 over den omkostningsbestemte leje. Figur 8.1 Gennemsnitlig omkostningsbestemt og aftalt kvadratmeterleje, fordelt efter kommunegrupper 1995 < indb indb. By > indb. Øvrige hovedstadsregion Øvrige hovedstadsområde Aftalt leje Omk.best.leje Kbh./Frederiksberg Kr. pr. m2 Kilde: Lejefastsættelsen ved genudlejning i private udlejningsejendomme 1994 og 1995, side 25, Boligministeriet 1996 Figur 8.1. viser, at den største forskel fandtes i byer med mere end indbyggere, hvor den omkostningsbestemte leje lå på et niveau på ca. 385 kr. pr. m 2 mens den aftalte ligger på et niveau på 645 kr. pr. m 2 (1995 lejeniveau). Analysen viste videre, at den aftalte leje var mest udbredt på øerne og især i Jylland. Næsten 30 % af de genudlejede boliger i Jylland udlejes med aftalt leje. Siden hen er lejelovgivningen opstrammet, således at det gamle system med en høj aftalt leje efter modernisering og et højt niveau for det lejedes værdi kun kan lade sig gøre efter gennemgribende moderniseringer efter boligreguleringslovens 5, stk. 2. Lejervilkår i Danmark, side 20

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2009 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2008 og budgettal for.

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2015 STATISTIK - og udgiftsstatistik - og udgiftsstatistik Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2014 og

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 59 Offentligt Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Private udlejningsejendommes budgetleje 2002 Januar 2003

Private udlejningsejendommes budgetleje 2002 Januar 2003 Private udlejningsejendommes budgetleje 2002 Januar 2003 Side 1 af 35 1. Indledning... 3 2. Resumé... 4 3. Datagrundlaget... 8 3.1. Udvælgelse af ejendomme...8 4. Ejendommenes driftsforhold... 12 4.1.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2010 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2010 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2009 og budgettal

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Boligregulerings lovens 18 b

Boligregulerings lovens 18 b Boligregulerings lovens 18 b Boligreguleringslovens 18 b Formål I denne pjece kan du læse om bindingspligten efter boligreguleringslovens 18 b. Du kan læse mere om reglerne på gi.dk. Her kan du også få

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2011 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2011 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2010 og budgettal

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Omkostningsbestemt leje

Ejendomsforeningen Danmark Omkostningsbestemt leje Ejendomsforeningen Danmark Omkostningsbestemt leje Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Emner for gennemgang Omkostningsbestemt leje Lejefastsættelse og regulering - Omkostningsbestemt

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med.

Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med. BUDGET 2016 Afd. 33 DELTA HOUSE Vi har udarbejdet forslag til budget for næste år. I læsevejledningen har vi anført de generelle budgetforudsætninger som vi har arbejdet med. Organisationsbestyrelsen har

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

Markedet for lejeboliger i 2015

Markedet for lejeboliger i 2015 Ejendomsforeningen Danmark Markedet for lejeboliger i 2015 Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Agenda Den private boligudlejning opfylder boligbehov på

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE?

HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? 1.0 Private lejeboliger HVOR LÆNGE BLIVER VI BOENDE? Analyse af 27.645 fraflytninger i perioden 2008-2014 Side 1 20. oktober 2014 BAGGRUND DEAS har analyseret over 27.000 fraflytninger i perioden 2008-2014

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

BUDGET 01.01.2015-31.12.2015

BUDGET 01.01.2015-31.12.2015 BUDGET 01.01.2015-31.12.2015 Boligorganisation: 100 Den Selvejende Institution Tranemosegård Afdeling 15 Gurrelund/Bjerrelund Boligorganisationsnr. 100 Afdeling Tilsynsførende LBFnr.: 564 LBFnr.: 564 kommunenr.:

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven Politisk analyse Kommunerne og boligreguleringsloven Indhold 1. FORSLAG OM AFSKAFFELSEN AF BOLIGREGULERINGEN I RANDERS... 2 2. VEDRØRENDE DE BERØRTE EJENDOMME OG LEJEMÅL... 2 3. VEDRØRENDE BELASTNINGEN

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4. Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013

Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4. Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013 Aabenraa Almene Boligselskab side 1 af 4 Afd. 38 Regnskab for 2011 og Lillevang/Funkevej Budget for 2013 På det ordinære afdelingsmøde gennemgås sammendrag af det reviderede afdelingsregnskab for 2011.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Privat udlejning. For høj husleje? Lejens størrelse

Privat udlejning. For høj husleje? Lejens størrelse Privat udlejning For høj husleje? Lejens størrelse For høj husleje? 1 Huslejens størrelse afhænger af om: lejemålet er moderniseret og hvornår, der er/har været erhverv i ejendommen, antallet af lejemål

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2013 FORORD Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2013 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal for 2012 og budgettal

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Budget Afdeling 42 Firkløveren. Huslejeforhøjelse 1,14% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 42 Firkløveren. Huslejeforhøjelse 1,14% Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2016 Afdeling 42 Firkløveren Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Budget Afdeling 7. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 7. Huslejeforhøjelse 0,0% Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2015 Afdeling 7 Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag til budget. Afdelingsbestyrelsen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011

Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011 Den selvejende institution Karvig 1 Afdeling 1 Afdelingsbestyrelsens notehæfte til budget for 2011 Note 1 - Konto 140/210 - Budgetresultat Udgifter i alt Indtægter i alt Underskud, konto 210 Budgetresultat

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj

Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til beboere i Afdeling Fruehøj Brorsonsvej 13-63, Herning Grundtvigsvej 22-74, Herning Fruehøjvej 14-38, Herning Herning, den 28/8 215 Ordinært afdelingsmøde i Afdeling Fruehøj Til brug ved det ordinære

Læs mere

Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger

Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag. Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger Boligforeningen VIBO Afdeling 140 - Televænget Skæringsdato: 01-01-1982 Budget 2016/2017 og regnskab 2014/2015 i sammendrag Lejemål Bruttoetage- Antal areal i alt (m2) lejemål Almene familieboliger 14.949

Læs mere

Budget Afdeling 58. Huslejeforhøjelse 2,78% Smedebakken Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Budget Afdeling 58. Huslejeforhøjelse 2,78% Smedebakken Stil dig her og vælg Indsæt, Billede. Vælg herefter afdelingens billede A Budget 2017 Afdeling 58 Smedebakken 22-76 Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A Afdelingsbestyrelsen har i samarbejde med AB's administration udarbejdet dette forslag

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel)

Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 17. maj 2005 Salg af ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger (den såkaldte Århusmodel) 1. Baggrund Etableringen af private andelsboligforeninger ved lejernes overtagelse af en privat udlejningsejendom

Læs mere

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER

ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER ANALYSE RENHOLDELSESUDGIFTER I DE ALMENE AFDELINGER FORORD Landsbyggefonden kan hermed præsentere resultaterne af fondens analyse af renholdelsesudgifterne i de almene afdelinger. Analysen er udtryk for,

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12 Afdeling 1 Højebo Budget for 2011/12 Boligafgiftsforhøjelse 5,21% Boligafgift i kr./m² (gennemsnit) Nuværende leje Stigning Ny leje 654,13 kr./m² 34,10 kr./m² 688,23 kr./m² Side 2 + 3 Den lille budgetforklaring

Læs mere

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard BoligPortal.dk Netværksarrangement 9/9 2014 Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2 Advokat Henrik Roslev Østergaard Ret&Råd Scheibel I/S Slide nr. 1 Tidsplan Før pausen Generelle

Læs mere

Svar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29.

Svar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29. november 2006 DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål: Der ønskes en generel drøftelse af de lejeretlige

Læs mere

Budget 2015 for Faxe Boligselskab, afd. 1

Budget 2015 for Faxe Boligselskab, afd. 1 Faxe Boligselskab, afd. 1 DAB Faxe Boligselskab Budget 2015 for Faxe Boligselskab, afd. 1 Lejeændring i procent : Lejereguleringens konsekvenser: Boliger: 1,46% Boligtype Nuvær. Ny leje Ændring 43,50 m

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

BUDGET 01.01.2016-31.12.2016

BUDGET 01.01.2016-31.12.2016 BUDGET 01.01.2016-31.12.2016 Boligorganisation: 50 Vridsløselille Andelsboligforening Afdeling 55 Kanalens Kvarter Boligorganisationsnr. 50 Afdeling Tilsynsførende LBFnr.: 165 LBFnr.: 501 kommunenr.: 165

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...8 Vedligeholdelsesregler...10

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere