KonjunkturNYT - uge 33

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge. august. august Danmark Firmaernes salg faldt i. kvartal formentlig på grund af lavere priser Svagt fald i vare- og tjenesteeksporten i. kvartal Varebalancen trak overskuddet på betalingsbalancen ned i juni Færre varslede afskedigelser, men også færre ledige stillinger i juli Højere lønstigningstakt i. kvartal på DA-området Prisudviklingen gennem året på niveau med sidste år Fortsat træg udvikling i producent- og importpriser i juli Internationalt USA: Uændret detailhandel Euroområdet: Uændret BNP i. kvartal og fald i industriproduktionen Tyskland: Negativ BNP-vækst og fald i erhvervstilliden Storbritannien: Lille fald i ledigheden Japan: Negativ BNP-vækst Kina: Stigende industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigning i det danske og de ledende internationale aktiekursindeks Fald i olieprisen Den danske krone er svækket over for den amerikanske dollar, den svenske krone og den norske krone Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Firmaernes salg faldt i. kvartal formentlig på grund af lavere priser Firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) faldt, pct. i. kvartal, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur.. Det skyldes især et kraftigt fald i juni på,7 pct. Der er traditionelt store månedlige udsving i firmaernes salg, og Danmarks Statistik oplyser, at opgørelsen i sommermånederne er særligt usikker på grund af længere momsindberetningsfrister. Firmaernes salg lå i første halvår,7 pct. højere end i første halvår sidste år. Faldet i firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) i. kvartal var bredt fordelt på erhvervshovedgrupper. Der var tilbagegang inden for bygge og anlæg, industrien samt en række serviceerhverv, herunder især transport. Industrien og transporterhvervet sælger i vid udstrækning til udlandet, hvilket er baggrunden for, at salget til eksportmarkederne er faldet mere end det indenlandske salg, jf. figur.. Set over de seneste år har der ellers generelt været større fremgang i eksporten end i det indenlandske salg. Det lavere salg i. kvartal skal ses i sammenhæng med udviklingen i producentpriserne. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg, men forskellen illustreres af, at der i. kvartal var et markant fald i industriens omsætning i løbende priser, mens industriproduktionen i faste priser steg med,8 pct. Ifølge producentprisindekset for varer var det især eksportpriserne, der faldt i. kvartal. Samtidig kan fortsatte fald i fragtraterne have medvirket til at trække omsætningen af søtransport ned. Figur. Firmaernes salg i alt Figur. Firmaernes salg i alt ( mdr. glidende gnst.) 9 9 Indeks (=) Indeks (=) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Alle serier er sæsonkorrigerede og ekskl. energi (råstofudvinding og forsyning). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Svagt fald i vare- og tjenesteeksporten i. kvartal I. kvartal faldt eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly) med ¾ pct., jf. figur.. Det skyldes blandt andet et fald i eksporten af olie til USA og Tyskland. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) faldt for andet kvartal i træk, jf. figur.. Faldet i. kvartal på ½ pct. skyldes et fald i søtransport. Udsving i fragtraterne skaber dog usikkerhed om det reale aktivitetsniveau for tiden. Det vurderes, at faldende fragtrater trækker ned i den nominelle eksport af tjenester i. kvartal. Ifølge det seneste nationalregnskab var det tilfældet i. kvartal, hvor priserne på tjenesteeksporten faldt, mens det reale aktivitetsniveau steg kraftigt. Importen af varer (samme definition som eksporten) steg med knap pct. i. kvartal. Det skyldes især en stor stigning i importen af olie på 8½ pct. samt af nye skibe. Importen af varer har været svagt stigende siden midten af. Importen af tjenester steg med pct. i. kvartal. Figur. Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur. Udenrigshandlen med tjenester Eksport Import Eksport Import Anm.: Egen sæsonkorrektion. Begge figurer er i -måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik.

4 Varebalancen trak overskuddet på betalingsbalancen ned i juni I juni viste den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på ½ mia. kr., jf. figur.. Overskuddet i juni var dermed godt ½ mia. kr. lavere end i maj. Faldet skyldes alene et mindre overskud på varebalancen, som faldt med knap ¼ mia. kr. fra maj til juni. I første halvår er overskuddet på betalingsbalancen 8, mia. kr., hvilket er ¼ mia. kr. lavere end samme periode sidste år, jf. figur.. Det afspejler især et mindre overskud på løn og formueindkomsten, som dog skal ses i lyset af et særligt stort overskud herpå i. Samtidig er der et mindre overskud på varebalancen, hvilket i høj grad skyldes en import af skibe, der ligger godt ¼ mia. kr. højere end samme periode sidste år. De store overskud, som Danmark har haft på betalingsbalancen de seneste år, afspejler grundlæggende, at den samlede bruttoopsparing i dansk økonomi overstiger de samlede indenlandske investeringer. Det hænger blandt andet sammen med en svag indenlandsk efterspørgsel i forlængelse af tilbageslaget i 8-9, hvilket har mindsket importen. Figur. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur. Saldo på betalingsbalancens løbende poster Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder

5 Tusinde Færre varslede afskedigelser, men også færre ledige stillinger i juli Antallet af varslede afskedigelser faldt i juli med ca. 7 personer til i alt ca. varslinger, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.7. I faktiske, ikkesæsonkorrigerede tal udgjorde antallet af varslede afskedigelser ca. personer. De varslede afskedigelser var inden for den private sektor. Varslingerne svinger en del fra måned til måned. Antallet af varslinger har dog ligget lavt i. Der har i gennemsnit været ca. varslede afskedigelser om måneden i første halvår, hvilket er det laveste siden 7. Der er også generelt kommet lidt flere ledige stillinger siden årsskiftet. I første halvår har der i gennemsnit været knap. ledige stillinger om måneden, hvilket er det højeste siden 9. I juli var der omkring. ledige stillinger, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur.8. Det er ca.. færre end måneden før. Antallet af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men afspejler tendenser på arbejdsmarkedet. Det lave antal varslinger og den generelt svagt stigende tendens i antallet af ledige stillinger siden årsskiftet bestyrker sammen med den stigende beskæftigelse indtrykket af, at arbejdsmarkedet er i bedring. Figur.7 Antal varslede afskedigelser Figur.8 Antal stillinger slået op på Jobnet. personer. personer. stillinger. stillinger Antal varslinger - faktisk Antal varslinger - sæsonkorrigeret Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats.dk.

6 Højere lønstigningstakt i. kvartal på DA-området Den årlige lønstigningstakt i timelønnen (inkl. genetillæg) var, pct. i. kvartal for hele DA-området ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik, jf. figur.9. Det er, pct.-point mere end i. kvartal, men lønstigningstakten er fortsat moderat historisk set. Den lave forbrugerprisinflation indebærer en reallønsstigning på pct. i. kvartal. Lønstigningstakten tiltog i alle tre hovedbrancher i. kvartal. Med en årsstigningstakt på,9 pct. er lønudviklingen stadig højest inden for fremstilling. Til sammenligning er lønningerne inden for serviceprægede erhverv samt bygge og anlæg steget med henholdsvis, og, pct. siden. kvartal sidste år. Lønstigningstakten inden for det konkurrenceudsatte fremstillingserhverv har været lavere i Danmark end i udlandet i de seneste tre år, jf. figur.. Det skal dog ses i lyset af, at den danske lønfremgang var væsentligt højere i det forudgående årti. Det bemærkes, at der ikke endnu foreligger tal for lønstigningstakten i udlandet for. kvartal. Figur.9 Stigning i timefortjenesten fordelt på hovedbrancher (inkl. genetillæg) Figur. Lønudvikling i fremstilling DA-området Fremstilling Bygge og anlæg Service Anm.: I figur.9 er stigningstakten korrigeret for multimedieskat og branchekoder i. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Forskel Danmark Udlandet - -

7 Prisudviklingen gennem året på niveau med sidste år Forbrugerprisinflationen var,8 pct. i juli. Det er en stigning på, pct.-point siden juni. Uanset stigningen ligger inflationen dog fortsat på et i historisk sammenhæng lavt niveau. Efter en relativt svag stigning i forbrugerpriserne første halvår er forbrugerprisudviklingen gennem året nu på niveau med samme periode sidste år, jf. figur.. Varepriserne har været faldende siden juni, og det er fortsat tendensen. Vareinflationen var således -, pct. i juli, jf. figur.. Det er imidlertid en stigning i forhold til sidste måned på, pct.-point. Det afspejler især en stigning i priserne på bøger i juli måned efter et tidligt bogudsalg i juni. Overordnet set er de faldende varepriser i høj grad et udslag af et fald i priserne på importerede varer, der hænger sammen med apprecieringen af den effektive kronekurs på knap ¼ pct. siden juli. Tjenesteinflationen lå i juli måned uændret på,8 pct., hvilket er lavt historisk set. Det skyldes i høj grad en beskeden stigning i huslejen i år, men skal også ses i lyset af fortsat relativt lave lønstigninger. Figur. Forbrugerprisindeks Figur. Vare- og tjenesteinflation Indeks (Dec.=) Indeks (Dec.=) D J F M A M J J A S O N D Vareinflation Forbrugerprisinflation Tjenesteinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 Fortsat træg udvikling i producent- og importpriser i juli Prisen på danskproducerede varer steg fra juni til juli en anelse med, procent, jf. figur.. Det er resultatet af en stigning i producentpriserne i industrien modgået af et fald i priserne inden for råstofindvending. Det seneste år er prisen på danskproducerede varer dog faldet med,7 pct., hvilket blandt andet afspejler faldende priser i industrien. Prisen på importvarer faldt med, pct. fra juni til juli. Det skal ses i lyset af et fald i prisen på importvarer inden for industrien på, pct. Det seneste år er importprisindekset faldet med, pct., hvilket har bidraget til at holde producentprisudviklingen nede. De faldende importpriser skal ses på baggrund af en appreciering af den effektive kronekurs på ¼ pct. i samme periode. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning, der afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms, faldt med, pct. fra juni til juli, jf. figur.. Indekset har gennemgående været faldende siden efteråret og er det seneste år faldet med, pct. Figur. Producent- og importprisindeks Figur. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Indeks (=) Indeks (=) Indeks (M=) Samlet dansk produktion Import Årstigningstakt (h. akse) Prisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, industri samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, industri og energiforsyning. 8

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Detailhandlen, opgjort i løbende priser, var omtrent uændret i juli, jf. figur.. Bilsalget faldt med, pct., mens kernedetailsalget (detailsalg ekskl. biler, benzin og byggematerialer) også var omtrent uændret. Detailhandlen var i. kvartal, pct. højere end samme kvartal sidste år. Figur. Detailsalg, USA Indeks (8M=) Indeks (8M=) Total Bilsalg Euroområdet Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for euroområdet var BNP omtrent uændret i. kvartal, jf. figur.. Det kommer efter fire kvartaler i træk med svag positiv vækst. For hele EU8 steg BNP med, pct. i. kvartal. For de fire største lande i euroområdet var BNP i Frankrig uændret, mens BNP faldt i Tyskland (-,) og i Italien (-,), og der var fremgang i Spanien (,) sammenlignet med forrige kvartal. Fra maj til juni faldt industriproduktionen i euroområdet med, pct., jf. figur.. Siden slutningen af har der dog generelt været en svag fremgang i industriproduktionen. I Tyskland var industriproduktionen i juni omtrent uændret, mens den i Frankrig steg med, pct. Figur. BNP-vækst, euroområdet Figur. Industriproduktion, euroområdet (k/k) (k/k) Indeks (8=) Indeks (8=)

10 Tyskland I det foreløbige tyske nationalregnskab faldt BNP med, pct. i. kvartal, jf. figur.. I den foreløbige opgørelse offentliggøres ikke tal for underkomponenter, men det tyske statistikbureau oplyser, at faldet i BNP hovedsageligt var båret af nedgang i investeringerne og fremgang i importen. Det tyske statistikbureau vurderer, at faldet i investeringerne i. kvartal i høj grad skyldes, at mildt vejr førte til, at investeringerne var fremrykket til. kvartal. De oplyser endvidere, at der også var fremgang i både det private og offentlige forbrug samt eksporten i. kvartal. Figur. BNP-vækst, Tyskland (k/k) (k/k) Erhvervstilliden, målt ved ZEW-indikatoren, viste et markant fald i august i forventningerne til den fremtidige økonomiske situation, og indikatoren ligger dermed på det laveste niveau siden december, jf. figur.. Vurderingen af den nuværende situation faldt ligeledes. Tilbagegangen i erhvervstilliden vurderes at hænge sammen med den stigende geopolitiske uro omkring konflikten mellem Rusland og Ukraine. Figur. Erhvervstillid (ZEW), Tyskland Indeks Indeks ZEW situation ZEW forventning

11 Storbritannien Målt ved ILO s (International Labour Organization) definition var ledigheden i juni, pct., hvilket er, pct.-point lavere end i maj, jf. figur.. Ledigheden har generelt været aftagende siden juni og er nu, pct.-point lavere end samme måned sidste år. Beskæftigelsen faldt med 7. personer fra maj til juni. Det er første gang siden maj sidste år, at beskæftigelsen falder. Figur. Ledighed, Storbritannien af arbejdsstyrken. personer Ændring i beskæftigelsen (højre akse) Ledighed ILO - Japan Den foreløbige offentliggørelse af nationalregnskabet viste et fald i BNP på,7 pct. fra. kvartal til. kvartal, jf. figur.7. Det var især et fald i de private investeringer og det private forbrug, der trak væksten ned i. kvartal. Faldet skyldes dog i høj grad en fremrykning af privat forbrug fra. kvartal til. kvartal på grund af en momsforhøjelse fra pct. til 8. pct., som trådte i kraft d.. april. Ses første halvår under ét i forhold til første halvår, har der været en stigning i BNP på, pct. Kina Industriproduktionen steg med 9 pct. i juli, når der sammenlignes med samme måned sidste år, jf. figur.8. Industriproduktionen har ligget stabilt omkring 9- pct. siden april. Figur.7 BNP-vækst, Japan Figur.8 Industriproduktion, Kina (k/k) (k/k) (å/å) (å/å)

12 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Siden sidste fredag er det danske og de ledende internationale aktiekursindeks styrket. Olieprisen (målt i USD) er faldet. Den danske krone blev i løbet af ugen svækket over for den amerikanske dollar, den svenske krone og den norske krone, mens den blev styrket over for det britiske pund. Tabel. Renter og valutakurser mv. D anske renter o g valutakurser mv. Internatio nale renter o g valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag /8 sidste fredag /8 Ændring ift. sidste fredag R enter, pct. p.a. : -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,9, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,8 -, pct.point Sverige (repo),, pct.point R ealkreditrenter : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,99 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point N atio nalbankens satser: R ente på -årige statso bligatio ner, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA, -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan, -, pct.point Indskudsbeviser,, pct.point Tyskland, -, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien, -, pct.point R entespænd til T yskland (pct.-po int): Valutakurser : Kort (-md.) -,, pct.point USD/JPY,,8 pct. Langt (-årigt) :,7, pct.point GBP/USD 9,9, pct. A ktiekurser (kursindeks): OM XC (/7-89 = ) 7,, pct. A ktiekurser (kursindeks): EUR/USD, -, pct. USD, S&P 9, pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 8, pct. EUR/DKK 7,, pct. USD/DKK 7,78, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 8,9 pct. SEK/DKK 8,,77 pct. Storbritannien, FTSE 8,8 pct. NOK/DKK 9,, pct. GBP/DKK 9, -, pct. Oliepriser: JPY/DKK, -,9 pct. Brent (USD), -,9 USD Effektiv kronekursindeks (98 = ), -, point Brent (DKK) -, DKK ) -md. pengemarkedsrente går fra fredag til torsdag. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) Reuters Ecowin har skiftet referenceobligation i sin opgørelse af den -årige benchmark statsobligation for Danmark, hvilket har forårsaget et teknisk spring. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. og Danmarks Nationalbank

13 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark Euroområdet -point,,,8,,,,,,, -, -,, -, -,8, -, aug dec apr aug dec apr aug -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point - - jan sep maj jan sep maj Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland Euro Dollar aug dec apr aug dec apr aug Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) USD/EUR,9 USD/JPY,9 8 8,8,8,7, , 8 aug dec apr aug dec apr aug, 7 aug dec apr aug dec apr aug Eurostoxx Nikkei S&P OMX C USD/EUR USD/JPY (h. akse)