KonjunkturNYT - uge 12

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt Internationalt OECD s interim assessment, marts 15 USA: Forbrugertilliden og detailsalget faldt, mens industriproduktionen var uændret Tyskland: Forbedret erhvervstillid Storbritannien: Uændret ledighed og større beskæftigelse Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Nationalbanken forhøjer foliorammen Den danske krone er styrket over for en række andre valutaer Sveriges Riksbank annoncerer sænkning af repo-renten Federal Reserve og Bank of Japan fastholder nuværende pengepolitik Fremgang på de internationale aktiekursindeks og fald i olieprisen målt i USD Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Firmaernes salg (løbende priser) steg med,1 pct. fra december 1 til januar 15, når der ses bort fra energi og korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur 1.1. Stigningen kommer efter et større fald i december. Ses der på tremånedersperioden november-januar i forhold til de foregående tre måneder, har der været en stigning i firmaernes salg på knap ½ pct. Tallene er foreløbige og bliver ofte revideret på grund af sene indberetninger. Stigningen i salget siden december gælder de fleste erhvervshovedgrupper. Især inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri, Transport og Bygge og anlæg har der været fremgang. I de seneste tre måneder har stigningerne inden for hovederhvervene generelt været mere afdæmpede i forhold til de tre forudgående måneder, mens salget er faldet i industri og handel. Salget til det indenlandske marked er de seneste tre måneder steget,5 pct., når der sammenlignes med de foregående tre måneder. I samme periode er salget til eksportmarkederne stort set uændret, jf. figur 1.. Dermed adskiller udviklingen de seneste tre måneder sig fra de seneste års tendens til, at salget til eksportmarkederne vokser hurtigere end det indenlandske salg. Figur 1.1 Firmaernes salg ekskl. energi Figur 1. Firmaernes salg ekskl. energi (3 mdr. glidende gnst.) Mia. kr. Mia. kr. Indeks (1=) Indeks (1=) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofudvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Detailsalget faldt svagt i februar Mængdeindekset for detailomsætningen (korrigeret for normale sæsonudsving) faldt fra januar til februar med, pct., jf. figur 1.3. Detailsalget har dog generelt været stigende igennem 1, og sammenlignes de sidste tre måneder med de tre foregående, er detailsalget,3 pct. højere. Ligeledes er detailsalget i februar 15 1,1 pct. højere end i februar 1. Den generelle fremgang i detailomsætningen er understøttet af den svage prisudvikling, der særligt skyldes faldet i oliepriserne siden sensommeren. Dette styrker købekraften hos forbrugerne og gavner dermed detailomsætningen. Faldet i februar skyldes særligt en tilbagegang i salget af andre forbrugsvarer på,8 pct. Salget af fødevarer og andre dagligvarer trak i den anden retning med en stigning på,3 pct., mens salget af beklædning mv. var omtrent uændret, jf. figur 1.. Figur 1.3 Mængdeindeks for detailomsætning Figur 1. Detailomsætningens underkomponenter Indeks (1=) Indeks (1=) Kilde: Danmarks Statistik. Indeks (1=) Indeks (1=) Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer

4 Producent- og importpriserne tiltog i februar Priserne på danskproducerede varer 1 steg med 1,1 pct. i februar, jf. figur 1.5. Det skyldes dels en stigning i priserne inden for råstofindvinding på 8, pct. men også en stigning inden for fremstillingsvirksomhed med,5 pct. Set over det sidste år er priserne på danskproducerede varer imidlertid aftaget med,7 pct., hvilket primært afspejler et fald inden for råstofindvinding på 3,8 pct. Den faldende tendens i producentpriserne afspejles også i en lav forbrugerprisinflation, der særligt trækkes ned af faldende varepriser. Priserne på importvarer steg med 1, pct. i februar. Det skyldes en stigning i priserne inden for fremstillingsvirksomhed på 1, pct., hvilket skal ses i lyset af deprecieringen af den effektive kronekurs på 1, pct. alene i februar. Det skyldes dog også stigende priser inden for råstofindvindingen på 15, pct. Overordnet har der været en relativt flad udvikling i importprisindekset det seneste halve år, hvilket skal ses på baggrund af den generelt svage prisudvikling hos Danmarks samhandelspartnere. Prisindekset for indenlandsk vareforsyning, der afspejler importørernes købspriser og producenternes salgspriser ekskl. afgifter og moms, steg med 1, pct. i februar, jf. figur 1.. Indekset har dog gennemgående været faldende siden efteråret 1. Det seneste år er det faldet med 1,5 pct. Figur 1.5 Producent- og importprisindeks Figur 1. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Indeks (1=) Indeks (1=) Indeks (1M1=) 115 Pct Samlet dansk produktion Import Årstigningstakt (h. akse) Prisindeks Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Producentprisindekset for dansk produktion afspejler producentpriserne på den samlede danske produktion inden for råstofindvinding, fremstillingsvirksomhed samt energi- og vandforsyning. Importprisindekset afspejler importpriserne inden for råstofindvinding, fremstillingsvirksomhed, energi- og vandforsyning.

5 Nationalbankens kvartalsoversigt Nationalbanken har offentliggjort en ny konjunkturvurdering. Banken forudser en fremgang i BNP på, pct.,,1 pct. og 1,8 pct. i henholdsvis 15, 1 og 17. I forhold til bankens prognose fra december er skønnene for BNP-væksten opjusteret,3 pct.-point i 15 og,1 pct.-point i 1. Skønnene for BNP indebærer, at produktionsgabet og ledighedsgabet bliver lukket frem mod 17. Banker forventer, at beskæftigelsen vil stige med 3. personer, 35. personer og 3. personer i henholdsvis 15, 1 og 17. Banken forventer en fortsættelse og styrkelse af det opsving, som allerede har været i gang i nogen tid. Den forventede fremgang i den indenlandske private efterspørgsel gør konjunkturopgangen mere selvbærende. Det meget lave renteniveau, faldet i oliepriserne siden sidste sommer samt svækkelsen af den effektive kronekurs danner en væsentlig del af baggrunden for et løft i BNP-væksten i år og de kommende år. Risiciene for prognosen knytter sig især til udviklingen i udlandet, herunder euroområdet, samt effekterne af de meget lave renter på investerings - og opsparingsadfærden. De lave renter indebærer ifølge banken risikoen for en usund udvikling på dele af boligmarkedet. Tabel 1.1 Seneste vækstskøn for Danmark ØR NB ØR NB NB Realvækst, pct. BNP 1,,,,1 1,8 Privat forbrug 1,5, 1,,,1 Offentligt forbrug 1,5 1,,1,, Offentlige investeringer, -,7 -,5-1,,9 Boliginvesteringer,5 1, 5,5,7,1 Erhvervsinvesteringer 3, 5,1,8 5,3 5, Lagerinvesteringer,,,,, Eksport, 3,1,7 3, 3,3 Import,8 3, 5,3 3,3 3,8 Pct. af BNP Betalingsbalance,9 7,,7 7,,9 Offentlig saldo -,5-1,8 -, -,5 -,1 1. personer Bruttoledighed Beskæftigelse Kilde: Nationalbankens Kvartalsoversigt, 1. kvartal 15 og Økonomisk Redegørelse, december 1. 5

6 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT OECD s interim assessment, marts 15 OECD har offentliggjort deres interim vurdering af udsigterne for 15 og 1 i G7- landene og Kina, Indien og Brasilien. 3 Generelt er vækstudsigterne forbedrede. I forhold til Økonomisk Redegørelse, december 1, er skønnet for BNP-væksten i 15 og 1 opjusteret for euroområdet og Indien, mens særligt brasiliansk vækst ser svag ud, jf. tabel.1. Bedringen skyldes hovedsageligt to forhold olieprisen og pengepolitikken. De seneste måneders fald i olieprisen understøtter den globale efterspørgsel, særligt blandt olieimporterende lande. Den Europæiske Centralbanks annoncering af kvantitative lempelser i januar har bidraget til at styrke de europæiske vækstudsigter, blandt andet gennem stigende aktivpriser og forbedrede finansieringsforhold. Trods den generelle bedring i vækstudsigterne vurderer OECD imidlertid, at meget lav inflation og lave renter er med til at øge risikoen for ustabilitet på de finansielle markeder. Samtidig vurderes de forventede vækstrater i euroområdet ikke at være tilstrækkelig til at skabe genopretning på arbejdsmarkedet. Derfor peger OECD fortsat på behovet for, at den lempelige pengepolitik ikke står alene, men understøttes af struktur- og finanspolitik. Tabel.1 OECD s skøn for BNP-væksten i G7-landene OECD skøn ØR dec. Forskel fra ØR dec. OECD skøn ØR dec. Forskel fra ØR dec. Pct USA, 3,1 3,1, 3, 3, -, Euroområdet,9 1, 1,,, 1,7,3 Japan, 1,,9,1 1, 1,, Tyskland 1, 1,7 1,1,, 1,8, Frankrig, 1,1 1,,1 1,7 1,5, Italien -,,,, 1,3 1,1, Storbritannien,,,7 -,1,5,5, Canada,5,, -,,1, -,3 Kina 7, 7, 7,1 -,1,9,9, Indien 7,3 7,7, 1,3 8,,9 1,1 Brasilien, -,5 1, -1,9 1,, -1, Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 1 og Interim Assessment, marts Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliver offentliggjort midtvejs mellem OECD s halvårlige Economic Outlook. Vurderingen dækker færre lande, og baseres i højre grad på tekniske fremskrivninger, end i Economic Outlook, der offentliggøres til maj.

7 USA Forbrugertilliden, målt ved Michigan-indikatoren, faldt med, point til indeks 91, i marts, jf. figur.1. Det skyldes et fald i både forbrugernes forventninger til fremtiden og vurdering af den nuværende situation. Udviklingen skal ses i sammenhæng med en særdeles kold februar måned og stigningen i oliepriserne gennem samme periode. Figur.1 Forbrugertillid (Michigan), USA Indeks Indeks 7 5 Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Historisk gennemsnit Kilde: Reuters EcoWin. Detailsalget, opgjort i løbende priser, faldt med, pct. i februar ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Det er 3. måned i træk, at detailsalget falder, hvilket hovedsageligt skyldes de kraftigt faldende oliepriser. Benzinsalget er således faldet med omkring 17 pct. fra november til januar. Oliepriserne steg dog gennem februar, hvilket trak benzinsalget op. Kernedetailsalget, som er detailsalget fratrukket bil-, benzin- og byggematerialesalget, var omtrent uændret i februar. Ifølge den foreløbige opgørelse var industriproduktionen omtrent uændret i februar, jf. figur.3. Produktionen i fremstillingserhvervene faldt svagt, mens råstofindvindingen faldt med,5 pct. Produktionen i forsyningserhvervene steg med godt 7 pct., hvilket hovedsageligt skyldes den kolde februar måned. Figur. Figur.3 Detailsalg, USA Industriproduktion, USA Indeks (8M1=) Indeks (8M1=) Indeks (7M1=) Indeks (7M1=) Total Kernedetailsalg Kilde: Reuters EcoWin. 7

8 Tyskland I marts viste ZEW-indikatoren en forbedring af de finansielle analytikeres vurdering af den nuværende situation og deres forventninger til de kommende måneder, jf. figur.. Det er 5. måned i træk, at ZEW-indikatoren for både den nuværende situation og forventningerne til fremtiden er steget. Det skal ses i lyset af fremgang i den tyske økonomi ved udgangen af 1 samt tegn på generel forbedring i euroområdet, blandt andet som følge af Den Europæiske Centralbanks annoncering af obligationsopkøbsprogram. Figur. Erhvervstillid (ZEW), Tyskland Figur.5 Ledighed, Storbritannien Indeks Indeks Nuværende situation Forventninger til de kommende måneder Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Ændring i beskæftigelsen (h. akse) Ledighed Kilde: Reuters EcoWin. Storbritannien Ledigheden var omtrent uændret på 5,7 pct. af arbejdsstyrken i januar, mens beskæftigelsen steg med omtrent. personer, jf. figur.5. Ledigheden er faldet betydeligt gennem 1. 8

9 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Nationalbanken valgte d. 18. marts at forhøje den samlede folioramme fra 37 mia. kr. til 15 mia. kr. Dette gøres for at imødegå bankernes øgede placeringsbehov, der er opstået som følge af Nationalbankens opkøb af valuta og stoppet af statsobligationsudstedelser. Den danske krone er i løbet af ugen blevet styrket, særligt overfor den svenske krone og det britiske pund. På et rentemøde d. 18 marts valgte Sveriges Riksbank at sænke repo-renten med,1 pct.-point til -,5 pct. og påbegynde et opkøbsprogram af statsobligationer for 3 millioner svenske kroner med virkning fra 5. marts med henblik på at øge inflationen. Samme dato valgte den amerikanske centralbank (Federal Reserve), at fastholde renten på,5 pct. Bank of Japan valgte på rentemødet d. 17. marts at videreføre deres nuværende pengepolitik. Siden sidste torsdag har der været generel fremgang på det danske og ledende internationale aktiekursindeks. Olieprisen (målt i USD) er faldet med knap 3,5 USD. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. 3 Torsdag Ændring ift. Torsdag 19/3 sidste tordag 19/3 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Ledende renter, pct. p.a.: 3-md. Pengemarkedsrente -,3, pct.point USA (federal funds rate),5, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,3 -,5 pct.point Sverige (repo) -,1, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (refinansieringsrenten),5, pct.point Kort realkreditlån -,1, pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån, -,5 pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 1,97 -,1 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,33 -, pct.point Indskudsbeviser -,75, pct.point Tyskland,19 -, pct.point Udlån,5, pct.point Storbritannien 1,53 -,1 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-mdr.) -,3, pct.point JPY/USD,83,1 pct. Langt (1-årigt):,5 -,1 pct.point GBP/USD 17,7 -, pct. EUR/USD 1,59,3 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (3/7-89 = ) 913,13,19 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P5 89 1,13 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 5 1,5 pct. EUR/DKK 7,9 -,1 pct. USD/DKK 98, -,33 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 37,8 pct. SEK/DKK,9-1, pct. Storbritannien, FTSE 9,98 pct. NOK/DKK 8,3 -,18 pct. GBP/DKK 13,77-1,9 pct. JPY/DKK 5,79,5 pct. Oliepriser: CHE/DKK 7,1,9 pct. Brent (USD) 53,3-3,8 USD Brent (DKK) 371-5,3 DKK Effektiv kronekursindeks (19 = ) 97,7,37 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). Kilde: Reuters EcoWin, Bloomberg og Danmarks Nationalbank 9

10 Millioner Figur 3.1 Pengepolitiske renter Figur 3. Den Europæiske Centralbanks (ECB) balance Pct. Pct Bio. euro 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, -,5-1, Bio. euro 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, -,5-1, USA Danmark¹ Euroområdet LTRO² MRO² Værdipap. Andre aktiver Indlån 1) Diskontoen anvendes som Danmarks pengepolitiske rente. ) MRO-lån er udlån optaget i forbindelse med ECB s ordinære refinansieringsoperationer, mens LTRO-lån er udlån optaget i forbindelse med ECB s længerevarende refinansieringsoperationer. Kilde: Reuters EcoWin og Bloomberg. Figur 3.3 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Pct.,5 Pct.-point, Pct.-point 8 Pct.-point 8, 1,5,, 1,,,5, -, -, -,5 -, -1, -,8-1,5-1, mar 13 jul 13 nov 13 mar 1 jul 1 nov 1 mar 15 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Reuters EcoWin og Bloomberg. - - nov 1 mar 13 jul 13 nov 13 mar 1 jul 1 nov 1 mar 15 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Figur 3.5 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Figur 3. Udvalgte aktieindeks Euro Dollar mar 13 jul 13 nov 13 mar 1 jul 1 nov 1 mar 15 Indeks (5=) Indeks (5=) mar 13 jul 13 nov 13 mar 1 jul 1 nov 1 mar 15 Euro Kilde: Reuters EcoWin Dollar (h. akse) Eurostoxx Nikkei 5 S&P 5 OMX C 1