Gap-analyse Det Centrale Handicapråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gap-analyse Det Centrale Handicapråd"

Transkript

1 Gap-analyse Det Centrale Handicapråd Caroline Skov -Carlsen Sune Holm Thøgersen Data & Insights April 2015

2 Indhold 1. Hovedkonklusioner 2. Formål 3. Metode Dataindsamling Spørgsmålsformuleringer Analyse 4. Overblik over respondenter 5. Opsummering af resultater 6. Resultater af hovedanalyse Vurdering alt i alt Service og tillid Indflydelse Lovgivning, adgang og viden 7. Resultater af særlige analyser Segmentanalyser Sammenhæng mellem vurdering og vigtighed Input fra kvalitative kommentarer 8. Bilag Spørgsmålsformuleringer for vurderingsspørgsmål Baggrundsspørgsmål Frekvenstabeller Kvalitative kommentarer 2

3 Hovedkonklusioner 1. Borgerne vurderer sagsbehandlingen lavt på alle parametre, og der er store gaps mellem hhv. borgernes og sagsbehandlerne og ledernes vurderinger 2. Borgere, sagsbehandlere og ledere er enige om, at gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste parametre for en god kontakt i sagsbehandlingen 3. Borgerne oplever ikke, at de har indflydelse på deres situation, og føler ikke, at de bliver hørt i kontakten med kommunen 4. Borgere, som oplever, at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, har generelt et mere positivt syn på sagsbehandlingen 5. Der er store forskelle mellem borgernes og de professionelles oplevelse af stemningen i mødet mellem borger og sagsbehandler her er der både en stor andel med meget positive og negative oplevelser 6. Borgerne oplever, at sagsbehandlere har en meget lav grad af viden om deres specifikke handicap 7. Borgere, som opleversagsbehandlere med en højere grad af viden om tilbud og deres specifikke handicap, oplever også at de får en mere skræddersyet rådgivning 8. Lederne vurderer sagsbehandlingen mere positivt end sagsbehandlerne på lidt over halvdelen af parametrene 3

4 Om undersøgelsen Formål Det Centrale Handicaprådønskermed denneundersøgelseat dokumentere,hvorledes kontaktenmellemborgeremed handicapog den kommunaleforvaltningopfattes af henholdsvisborgeremedhandicap,borgernes pårørende, sagsbehandlereog ledere. Svarene på undersøgelsenskalbrugestil at styrke brugerindflydelseog tillidmellemborgerog kommune. Hovedfokus i afrapporteringenvil være sammenligningenmellemde to målgruppermedhenblik på at identificerebarrierer og potentialerfor øget brugerindflydelseog tillid. Undersøgelsenhar fire centraletemaer: Vurdering alt i alt Service og tillid Indflydelse Lovgivning,adgangog viden Undersøgelsener en gap-analyse. Udover at der vil blive setpå, hvordan henholdsvisborgernemedhandicapog de professionellevurderer de forskelligeområderhver for sig,vil der også være fokuspå gap etmellemvurderingerne. Gap et er altså et udtryk for, i hvor høj grad borgerne,sagsbehandlerneog lederneopfatter et givent emne fx kendskabtil lovgivning forskelligt. 4

5 Om undersøgelsen Dataindsamling Udgangspunktetfor analysener en onlinespørgeskemaundersøgelse gennemførti februar-marts 2015.Der blev lavet to spørgeskemaer et målrettetborgeremed handicapog deres pårørende,og et målrettetkommunale sagsbehandlereog ledere, somhar kontaktmed borgeremed handicapi hverdagen. Spørgeskemaet indeholderudover baggrundsspørgsmål 17 spørgsmål,som spørgerind til oplevelseromkringsagsbehandling. Derudover var der i slutningenaf undersøgelsen et åbentkommentarfelt,hvor bådeborgereog sagsbehandlereog ledere har haft mulighedfor at bidragemed kvalitative kommentarer. Spørgeskemaerneer blevet distribueretsom åbne linksaf DanskeHandicaporganisationer(DH) og forskelligefagforbund for kommunale sagsbehandlereog ledere (HK Kommunal,Ergoterapeutforeningen,Dansk Socialrådgiverforeningog Socialchefforeningen), som har videreformidletskemaernetil deres medlemmergennemnyhedsmailsog opslagi Facebook-grupper. DJØF er også blevet inviterettil at videreformidleet link til undersøgelsentil deres medlemmer,men har valgt ikkeat deltage. Idet spørgeskemaerneer blevet distribueretsom åbne links,er der ikke registreretinformationer om respondenterne,hvilket sikrer 100 pct. anonymebesvarelser. Indsamlingengennemåbne links kandog have visseuønskedeeffekter. Det har såledesværet muligtfor alle,der har haftadgangtil linkettil skemaetat besvaredette ogsåmere end én gang. Det kan derfor ikkeafvises,at personerudenfor målgruppenhar besvaretspørgeskemaet,hvilket bringeren risikofor en forringet reliabilitetog validitet. For at sikreos imod disseuønskedeeffekterer der i startenaf skemaetindførten rækkespørgsmål, somhar til formål at screenepersoneruden for målgruppenfra. Respondenterne har såledesskullehave en bestemtprofil for at kunnefuldføre spørgeskemaet,ellers er de blevet videresendttil en afslutningsside. I skemaetfor borgereog pårørendehar kriterierneværet, at respondenternehar sagt ja til entenselv at have et handicap, ellerat have en støttendefunktiontil en personmed handicap. Derudover skalde have haft kontaktmedkommuneninden for de sidsteto år. I alt har 2336 personerklikketsig ind på borgerspørgeskemaet. Af dissehar 1628 besvaretdet første spørgsmål. 315 er blevet screenetfra på baggrundaf screeningspørgsmålene.vi har valgt ogsåat sorterede besvarelser fra, som kuner udfyldtdelvist. Det kan tænkes,at noglerespondenteri førsteomganghar svaret på nogle af spørgsmålene,gåetvæk, for dereftersenereat vende tilbagefor at besvareskemaetfuldt. Da besvarelserneikkebliver registreretpå personniveau,er dissepersonerstartet forfra. Hvis dissedelvisebesvarelserderfor ikkevar blevet frasorteret, ville der være en risikofor, at noglerespondenterssvarafgivelse var blevet talt medmere end en gang. Da antalletaf fulde besvarelsersamtidiger højt,vurderes det at være mere validt kunat inkluderede fuldebesvarelser. Dette giver et samlet antalbesvarelserfra borgeremed handicapog deres pårørendepå 965. Også på sagsbehandler-og ledersidener der anvendt åbnelinks,hvilketgiver de sammeudfordringer,som på borgersiden.der er derforogså indsatscreeningspørgsmåli spørgeskemaetmålrettet sagsbehandlerneog lederne. I alt har 1011 personerklikketsig ind på sagsbehandlerspørgeskemaet.af dissehar 783 besvaretdet første spørgsmål. Sagsbehandlereog ledere, som ikke arbejderi kommunalt regi, er blevetfrascreenet.derudover er sagsbehandlere,som ikkeer i jævnligkontaktmed borgerne,ligeledesblevet screenetfra. I alt er 457 sagsbehandlereog lederefrafaldetog 95 blevet screenetfra, hvilket giver et samletantalbesvarelserfra sagsbehandlereog ledere på

6 Metode Spørgsmålsformuleringer Segmenterne i analysen er inddelt i to hovedsegmenter med to undersegmenter hver. Borgere med handicap og deres pårçrende udgçr borger -besvarelser, og vil i det fçlgende blive betegnet med begrebet borgere. Sagsbehandlere og ledere i sagsbehandlingssager udgør kommune -besvarelserne og vil i det følgende blive betegnet som enten sagsbehandlere og ledere eller under samlebegrebet de professionelle. Spørgeskemaerne er blevet målrettet de enkelte segmenter, hvorfor der er små forskelle i spørgsmålsformuleringerne. I afrapporteringen er disse formuleringer samlet i én betegnelse. De præcise formuleringer for hvert segment fremgår i bilagsmaterialet. Et eksempel på en sådan samlebetegnelse ses her: Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, de kan kontakte Borger I hvilken grad oplever du at have en fast sagsbehandler, du kan kontakte i kommunen? Pårørende I hvilken grad oplever du, at din pårørende har en fast sagsbehandler, I kan kontakte i kommunen? Sagsbehandler 0 I meget lav grad / 10 I meget høj grad / Ved ikke / Ikke relevant I hvilken grad oplever du, at de borgere med handicap, som du har kontakt med, har en fast sagsbehandler, de kan kontakte (dig selv eller en anden)? Leder I hvilken grad oplever du, at de borgere med handicap, som din afdeling har kontakt med, har en fast sagsbehandler, de kan kontakte? Alle respondenter er blevet bedt om at vurdere hvert spørgsmål på en skala fra 0-10, hvor 0 markerer det mest kritiske svar og 10 det mest positive. Det har også været muligt at svare ved ikke / ikke relevant. Disse svar er sorteret fra i analysen, hvilket kan ses ved afvigelserne i n (antal svar) på figurerne. Hvis et spørgsmål har haft et usædvanligt højt antal ved ikke besvarelser, er dette noteret i rapporten Der er et enkelt spørgsmål, der er blevet udtaget af analysen, da det er blevet vurderet, at svarene er forbundet med en stor grad af usikkerhed. Dette er spørgsmålet om, hvorvidt der efterspørges ydelser, der ligger udover behovet. I både borgerog kommunebesvarelserne har dette spørgsmål et gennemsnit meget tæt på midterkategorien 5. Ligeledes har en stor del af respondenterne svaret ved ikke til dette spçrgsmål (hhv. 8 pct. og 9 pct.). Der er ligeledes ingen sammenhæng mellem svarene i dette spørgsmål og nogle af de øvrige spørgsmål. Disse faktorer giver en indikation af, at respondenterne har haft svært ved at vurdere spørgsmålet, hvorfor mange har valgt at afgive et neutralt svar. Derudover har skalaen været omvendt i forhold til de çvrige spçrgsmål, hvor 0 har været den mest positive svarmulighed og 10 den mest negative. På grund af disse faktorer, som kan have skabt usikkerhed omkring forståeligheden, er spørgsmålet taget ud af analysen. De præcise formuleringer af spørgsmålet, som det er blevet stillet til de fire undersegmenter, fremgår i bilagsmaterialet. 6

7 Metode Analyse Rapportensindhold og struktur Undersøgelsensprimærefokus er at se på forskellenemellem de to hovedsegmenter(borgere/pårørendeog sagsbehandler/ledere). Disse forskelleer netop gap etmellemsegmenterne.et større gap markereren størreuenighed mellemde to segmenter. Der vil løbendei rapportens hovedafsnitblive kommenteretpå forskellemellem de fire undersegmenter.sidst i rapportenfremgåret afsnitmedsegmentanalyser,hvor forskellemellemforskellige baggrundsvariable(borgere hhv. over og under 18 år, psykisk og fysisk handicap,kommunestørrelse,fagligorganisation) bliver præsenteret. Der er løbendeinddragetkvalitativekommentarerfra henholdsvisborgerneog de kommunaltansatte, når dissesupplererde kvantitativefund. Der vil igennem analysenogså blive kommenteretpå, i hvor høj grad der er fundetsammenhængemellemto spørgsmål. Dette er blevet undersøgtved at foretagestatistisketestaf korrelationer mellem spørgsmålene.korrelationerer netopet statistikmålfor, i hvor høj grad,der er sammenhængmellem to spørgsmål,som bliver målt i spændetfra -1 til 1. En korrelationpå 1 mellem to spørgsmålvil sige,at respondenternehar svaret helt ens på de to spørgsmål. I det følgendeses en skalafor, hvor stærkekorrelationerneer: 0,0-0,4 0,4-0,6 0,6-0,75 0,75-1 Svag sammenhæng Moderat sammenhæng Stærk sammenhæng Meget stærk Det er kun muligtat taleom sammenhængemellem to spørgsmål,menikke direktekausalitet. En korrelationmellem to spørgsmål(eksempelvisat borgerenføler sig hørt i sagsbehandlingenog har tillidtil, at sine sagerbliver behandlet korrekti lovgivningen)kan altsåkun sige,at der er en sammenhængmellem de to parameterestimater. Det er ikkemuligtud fra den statistiskemetodeat påvise,hvad påvirkerhvad. Dette må konkludereskvalitativt. Der er i alle tilfælde,hvor der udtales om forskellemellemforskelligegrupper, blevet foretagetsignifikanstests, Dette er en statistisktest af, om en sammenhænger stærk nok til ogsåat kunnefindesi populationen. Dette styrker generaliserbarhedenaf analysenved at sikre,at der kun beskrivesreelle forskelle. Undersøgelsensvaliditet og generaliserbarhed Som der blev nævnt i dataindsamlingsafsnittet,er der alt i alt indsamlet 1424 fulde besvarelser. Det høje antalbesvarelser styrker generaliserbarheden af resultaternesamt signifikansenaf de statistisketests. Da bådepopulationenaf borgeremed handicapog deres pårørendesamtpopulationenaf sagsbehandlereog ledereinden for handicapområdereter ukendt,er det svært at sige, om stikprøvestørrelserneer relativt store ellersmå ift. populationsstørrelsen. Det må formodes,at gruppen af borgere med handicapog deres pårørendeer relativt størreend gruppenaf professionelle,hvorfor stikprøveforskellen ikkevækker grundtil bekymring. Det lave antalledere(69) i stikprøvenkangive lidtmere ekstremeog usikresvar. At ledernegenerelter mere positiveend sagsbehandlernekan derfor delvis være influeretaf det lave antalledere. Lederne tyder dog på at være meget enige. Det ses når der køres statistisketest af standardafvigelserne i deres svar, hvor man finder,at der ikkeer store afvigelser. Selvom antalletaf ledere er lavt, ser det altsåikke ud til at påvirkeanalysens resultateri udprægetgrad. Grundlæggendekan det konstateres,at stikprøvernerent statistisker store nok til at producere efficiente estimater. Svarafgivelsernekan være påvirket af, hvad der indenfor socialvidenskabenkaldes en socialdesirabilityeffect. Sagsbehandlerneog især deres ledere kansåledes have svaret mere positivtend deres reelleoplevelseer, idet det er mere socialtattråværdigtog ønskeligtat have et godt forholdtil sineborgere.ligeledeskanborgerneog deres pårørende have svaret mere ekstremt,end hvad deres reelleoplevelseer, som følge af en forventningom, at en mere ekstrem besvarelsevil have højere indflydelseend en mereneutral. Vi kandog se, at kun 36 borgere(3,5% af borgerbesvarelserne) har givet en bund-vurdering på 0 eller 1 til samtligevurderingsspørgsmål. Ingen sagsbehandlereeller ledere har udelukkende givet vurderingeraf 9 og 10. Vi vurderer derforikke,at svareneer misvisendeaf dennegrund. 7

8 Overblik over respondenter Borgere og pårørende Nedenfor er fordelingen af borgerundersøgelsen opgjort på en række parametre. Der findes ikke nogle offentligt tilgængelige opgørelser over antal og fordeling af danske borgere med handicap, som er jævnligt i kontakt med kommunen. Det er derfor svært at tale om repræsentativitet, da vi ikke kender populationens egentlige størrelse. Ud fra Det Centrale Handicapråds viden på området vurderes det dog, at fordelingen på området er tilfredsstillende til at kunne udtale sig. 87% af respondenterne, som har deltaget, er borgere med handicap, og 13% er pårørende. I gruppen af store kommuner indgår Københavns, Frederiksberg, Aalborg, Aarhus og Odense kommune. De øvrige kommuner indgår alle i gruppen af små kommuner. Køn Kommunestørrelse Borgere/pårørende Mand 23% Kvinde 77% Lille 79% Stor 21% Borger 87% Pårøre nde 13% n: 965 n: 965 n: 965 Handicaptype Alder af borgere med handicap Har problemer med at komme rundt fysisk eller har et bevægelseshandicap 9% Kan ikke se eller ser dårligt 16% 10% 9% Kan ikke høre eller hører dårligt 9% 9% 5% Kan ikke læse eller læser dårligt 28% 8% Er fysisk svækket på anden vis Psykisk handicappet eller psykisk syg 0% Ønsker ikke at svare 2% 0% 24% 53% 43% 52% 35% 48% 46% 29% Alderen på de borgere, som er tilknyttet de pårørende, som har svaret 18+ år Borgere Pårørende Total 40% 68% n: % % % 65+ 7% Borgere: Hvor ofte har borgerne pårørende involveret i kontakten med kommunen? Pårørende: Hvor ofte er de pårørende til stede på vegne af/sammen med borgeren med handicap? Borgere 27% 17% 21% 35% n: 843 Pårørende 73% 8% 19% 0% Under 18 år 60% n: 122 Altid For det meste En gang i mellem Aldrig n: 965 8

9 Overblik over respondenter Sagsbehandlere og ledere Nedenfor er fordelingen af kommuneundersøgelsen opgjort på en række parametre. Det har heller ikke været muligt at finde præcise tal for fordelingen af sagsbehandlere, som arbejder med borgere med handicap, fordelt på demografiske variable, faglig organisation og arbejdsområde, og det er derfor heller ikke for sagsbehandlerne muligt at udtale os endegyldigt om repræsentativitet. Men ud fra viden om området vurderer Det Centrale Handicapråd, at fordelingen på området også her er tilfredsstillende til at kunne udtale sig. Der er pæn variation i både arbejdsområdet og i hvorvidt man arbejder med unge eller voksne borgere med handicap, hvilket gør det muligt at udtale sig om forskelle mellem grupperne. Hyppigheden af kontakt mellem de professionelle og borgerne har været et screeningsspørgsmål. Sagsbehandlerne skal have haft kontakt med borgere med handicap mere end fire gang om året enten pr. telefon, eller ved fysisk møde for at kunne deltage i undersøgelsen hvis disse ikke er opfyldt, er de blevet screenet fra. Der har ikke været samme krav for ledernes deltagelse, da det er blevet vurderet, at disse typisk har kontakt til borgerne på et mere overordnet niveau. Køn Kommunestørrelse Ledelsesansvar Mand 16% Kvinde 84% Lille 78% Stor 22% Ja 15% Nej 85% n: 465 n: 465 n: 465 Organisation Arbejdsområde HK Kommunal 17% 39% 36% Dansk 46% 17% Socialrådgiverforening 42% 0% DJØF 3% 1% 3% Socialchefforeningen 48% 9% Sagsbehandlere 7% Ergoterapeutforeningen 2% 6% Leder 23% 22% 15% Arbejder med borgere med handicap over/under 18 år 58% 57% 52% 19% Total 33% 21% 59% Social 75% 61% 18% Beskæftigelse 19% 18% 9% Sundhed 10% Sagsbehandlere 9% 1% Leder Uddannelse 1% 1% Total 10% Ældre 13% 11% 11% Psykiatrien 25% 13% 12% Andet 10% 12% n: 465 n: 465 Hyppighed af sagsbehandlernes kontakt med borgere med handicap ved forskellige kontaktflader 1% Telefonisk 64% 16% 12% 5% 4% 53% 21% 14% 6% 3% Fysisk møde 46% 22% 15% 12% Under 18 år Over 18 år Begge dele Sagsbehandlere Leder Total n: 465 Flere gange om ugen 1-4 gange om måneden 4-10 gange om året <4 gange om året n: 465 Aldrig 9

10 Opsummering af resultater Borg Kom- Alt i alt Sagsbehandlingen for borgere med handicap er fokuseret på borgerens individuelle situation -ere 3,2 mune 8,1 Gap (4,9) Service og tillid Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, han/hun kan kontakte 4,1 7,2 (3,1) Sagsbehandlingstiden er alt i alt tilfredsstillende 2,9 6,2 (3,3) Sagsbehandlerne er tilstrækkeligt forberedte til møder og anden kontakt med borgeren 3,7 7,6 (3,9) Stemningen i kontakten mellem borger og sagsbehandler er god 4,4 8,3 (3,9) Borgeren har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser i behandlingen af sager 2,9 7,5 (4,6) Indflydelse Sagsbehandlerne formår at skræddersy deres rådgivning til borgerens individuelle situation 2,6 7,2 (4,6) Borgeren har indflydelse på de ydelser, han/hun får 2,4 6,1 (3,7) Borgeren har indflydelse på at sætte mål for, hvad de kommunale tilbud skal hjælpe ham/hende til 2,6 6,6 (4,0) Borgeren bliver hørt i kontakten med sine sagsbehandlere 3,4 8,3 (4,9) Borgeren har let adgang til sine sagsdokumenter 3,7 6,7 (3,0) Lovgivning, adgang og viden Sagsbehandlerne håndterer borgernes sager korrekt i forhold til lovgivning om ydelser og sagsbehandling 3,2 8,0 (4,8) Sagsbehandlerne kender til de tilbud, der kan være relevante for borgeren med hans/hendes specifikke handicap 2,6 7,4 (4,8) Sagsbehandlerne har nok viden om borgerens specifikke handicap 1,8 6,7 (4,9) 10

11 Resultater af hovedanalyse Vurdering alt i alt Meget lav vurdering blandt borgerne og store gaps på alle parametre Borgernes gennemsnitligevurderingeraf spørgsmålenegår fra 1,8 til max 4,9 med en gennemsnitligvurdering på 3,1. Sagsbehandlerneog ledernesvurderingerspænderfra 6,1 til 8,3 med en gennemsnitlig vurderingpå 7,3. Borgerneudtrykkeraltsåen storutilfredshedmed systemet,som sagsbehandlerneog lederneikkealtidgenkender.der er dog mange områder,hvor de professionelleogsåer langtfra at give topkarakterer. Jeg mener, at sagsbehandlerener der for at hjælpemig, ikke modarbejdemig! Det er det indtryk,jeg får fra kommunen. Mand medhandicap,40 år Gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste parametre for en god kontakt i sagsbehandlingen ifølge begge parter Borgerneog de professionelleer blevet bedt om at vælge, hvilke fire forholdde vurderer som vigtigstfor en god kontakti sagsbehandlingen. Der er enighed blandtborgereog sagsbehandlereom, at gensidigtillid, god forberedelseog et solidtkendskabtil lovgivningener blandtde vigtigsteforholdfor en god kontakt.begge har disseparametrei top fem, hvor over 45% af de adspurgtehar valgt dem. Hvilke fire forhold, mener du, er vigtigst for en god kontakt i sagsbehandlingen for borgere med handicap? At borgeren er tilknyttet en fast 51% sagsbehandler 27% At der er gensidig tillid mellem borger og sagsbehandler At sagsbehandleren er godt forberedt ved kontakter/møder med borgeren At sagsbehandleren har et solidt kendskab til den relevante lovgivning At sagsbehandleren har viden om det konkrete handicap borgeren har At borgerne hurtigt kan få behandlet deres sager At der er tydelige mål med den indsats, borgeren får 49% 64% 46% 45% 46% 52% 45% 25% 18% 40% 30% 46% Borgerne prioriterer en fast sagsbehandler samt viden om deres specifikke handicap højt, mens de professionelle i højere grad prioriterer tydelige mål for indsatsen Der er ogsåforskellei prioriteringerne.over halvdelenaf borgerne synes,at det er vigtigt at have en fast sagsbehandler,mens ca. 25% af sagsbehandlernehar sammeholdning,hvilketgør, at det kunliggerpå en 7. plads på de professionelles prioriteringsliste.herudover prioriterer 45% af borgerne,at det er et af de vigtigsteparametrefor en god kontakt,at sagsbehandlerenhar viden om deres konkretehandicap sammenlignetmed kun 25%af de professionelle. På sammemådeprioritererde professionelleogsånogleandre forhold, som de fire vigtigste.46% prioriterertydeligemål for den indsats, borgerenfår et parametersom er valgt af 30% af borgerne. At sagsbehandlingen baseres på en faglig frem for personlig vurdering At der er en venlig tone mellem sagsbehandler og borger At det er nemt for borgeren at få fat i sagsbehandleren At borgeren selv tager ansvar for sin situation At der er åben adgang til borgerens sagsdokumenter 11% 2% 26% 44% 22% 21% 16% 21% 13% 31% Borgere som oplever, at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, har generelt et mere positivt syn på sagsbehandlingen De borgere,der opleverat sagsbehandlingener fokuseretpå deres individuellesituation,scorer generelthøjere på de flesteandre spørgsmål.de enesteparametre,hvor der ikke er en stærk sammenhænger i oplevelsenaf at have en fast sagsbehandler,samt hvorvidt man har let adgangtil sine sagsdokumenter. Sagsbehandlingen for borgere med handicap er fokuseret på borgerens individuelle situation 3,2 GAP: 4,9 8,1 n: 957/440 Borger Professionelle 11

12 Resultater af hovedanalyse Service og tillid I Borgerne mener, at sagsbehandlerne er sværere at komme i kontakt med, end de professionelle gør Borgerne oplever i mindre grad, at de har en fast sagsbehandler tilknyttet, end sagsbehandlerne og lederne gør. Ligeledes vurderer borgerne sagsbehandlingstiden som meget længere end de professionelle, og de oplever også, at det tager længere tid at komme i kontakt. Overordnet føler jeg mig som en kastebold i systemet (lang sagsbehandlingstid, skiftende sagsbehandlere, manglende afklaring). Kvinde med handicap, 34 år Der er en moderat sammenhæng (-0,43) mellem, i hvor høj grad borgerne har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser, og hvor hurtigt, de føler, at de kommer i kontakt med sagsbehandleren. Der ses ikke samme sammenhæng hos sagsbehandlerne og lederne. I de kvalitative kommentarer kommenterer flere borgere på, at det særligt er i samarbejdet eller overgangen mellem en forvaltning og en anden, at det kan være et problem at navigere imellem forskellige kontaktpersoner: Der er stor variation i sagsbehandlingen. At skulle gå på tværs af forvaltninger (fx fra Børne-ungeforvaltning til Ældre-Handicap) er et bureaukratisk mareridt - manglende koordination, manglende kommunikation og i det hele taget samkøring af sager og af sagsbehandlingsmæssige logikker. Kvinde med handicap, 20 år Sagsbehandlerne (6,0) giver en noget lavere vurdering end lederne (7,0) i spørgsmålet om, hvorvidt sagsbehandlings-tiden alt i alt er tilfredsstillende. Dette er et af de de to spørgsmål, som sagsbehandlerne giver den laveste vurdering. Jeg oplever, at sagsbehandlerne i kommunen gçr alt hvad de kan for at følge med arbejdspresset, men at det er svært. For borgerne har det de sidste 10 år betydet mange sagsbehandlerskift og hver gang skal der startes forfra med at forklare handicappets betydning - og det er ressourcekrævende for borgerne. Sagsbehandler, Dansk Socialrådgiverforening Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, de kan kontakte 4,1 GAP: 3,1 7,2 Sagsbehandlingstiden er alt i alt tilfredsstillende 2,9 6,2 Hvor hurtigt kan borgeren og sagsbehandleren normalt få fat i hinanden, når de har behov for det? Med det samme Efter et par timer Inden for samme dag I løbet af et par dage 2% 3% 4% GAP: 3,3 12% 13% 22% n: 941/437 n: 953/439 34% 34% I løbet af en uge I løbet af et par uger I løbet af længere tid 2% 19% 14% 11% 8% 11% Ved ikke 7% 4% n: 965/459 Borger Professionelle 12

13 Resultater af hovedanalyse Service og tillid II Store gaps i vurderingerne af service- og tillidsniveauet Sagsbehandlernevurderer service- og tillidsniveauetforholdsvisthøjt med scorerover 7,5, når det kommertil parametresom forberedelsetil møder,stemningeni kontaktensamthvorvidt borgernehar tillidtil, at der træffes korrekteafgørelseri behandlingenaf deres sager.borgerne giver her markantlavere vurderingermed gaps mellem 3,9 og 4,6. De har i særliggradlav tillidtil, at sagsbehandlernetræffer korrekte afgørelseri deres sager. Lederne (8,1) giver en højere vurderingaf, hvorvidt sagsbehandlerneer forberedtetil møder og andenkontaktmed borgeren,end sagsbehandlernegør (7,6). På de øvrige spørgsmåler der ingen forskel mellemde to undersegmenter. Der er en megetstærk sammenhæng(0,76) mellem,hvorvidt borgerne har tillidtil, at sagsbehandlernetræffer korrektebeslutninger,og om de oplever,at sagsbehandlerneer tilstrækkeligtforberedte. Stor variation i borgernesoplevelse af stemningenmellemborger og sagsbehandler Stemningeni kontaktener det spørgsmåli undersøgelsen,hvor borgernealt i alt er mesttilfredse.forklaringenaf dette kommernok fra, at oplevelsernepå områdeter megetdifferentierede.borgernegiver mangetop-ogbundscorerpå dette spørgsmål.31%af borgernescorer stemningenmellem 1 og 3, mens 22% scorerden mellem8 og 10. Til sammenligninggiver kun 2% af sagsbehandlerneen scoreunder5. Mange sagsbehandlerevil gernehjælpe,men bliverselv mødt af et systemder arbejderimod dem, med nye reglerog love heletiden. Kvinde medhandicap,34 år Borgeren har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser i behandlingen af sager 2,9 GAP: 4,6 7,5 n: 958/427 Stemningen i kontakten mellem borger og sagsbehandler er god 4,4 GAP: 3,9 8,3 n: 958/457 Sagsbehandlerne er tilstrækkeligt forberedte til møder og anden kontakt med borgeren 3,7 GAP: 3,9 7,6 n: 944/439 Borger Professionelle 13

14 Resultater af hovedanalyse Indflydelse Megetstort gap mellemborgernes og sagsbehandlernes oplevelseaf, hvorvidt borgerne bliver hørt i kontakten Dette områdehar et gap på 4,9, som er et af de størstei undersøgelsen.sagsbehandlerneog lederne vurderer områdetmeget positivt(8,3), men giver dog en mere negativvurdering af, hvorvidt borgernerent faktiskfår indflydelse(6,1-6,6). På sammemådemener borgerneogsåi højeregrad, at de bliver hørt (3,4), end at de reelthar indflydelse,menvurderingerneer markantlavere (2,4-2,6). Ledernevurderer i lidt højere grad end sagsbehandlerne, at borgerne får indflydelsepå ydelser (6,7 vs. 6,0) og mål (7,3 vs. 6,4). Borgerne oplever generelt ikke at have indflydelse og modtage skræddersyet rådgivning Borgernevurderer deres grad af indflydelsesamthvorvidt, de modtager skræddersyetrådgivning, meget lavt på blot mellem 2,4-2,6. Dette er blandtde lavestevurderingeri undersøgelsen. Borgeren bliver hørt i kontakten med sine sagsbehandlere 3,4 GAP: 4,9 8,3 n: 954/446 Borgeren har indflydelse på de ydelser, han/hun får Som det enestespørgsmåli undersøgelsen,hvor der er en signifikant forskelmellemde to undersegmenteri borgerbesvarelserne,giver de pårørendeen merepositiv vurderingaf gradenaf indflydelsepå ydelser (3,3), end borgernemed handicap selv gør (2,3). Vurderingener dog stadigpå et lavt niveau. 2,4 GAP 3,7 6,1 Sagsbehandlingener prægetaf, at sagsbehandlerenhar defineretdet ønskederesultatpå forhånd.opgaven er så,at få mig til at sige noget, der kan støtteplanen.vejledningydes ikkelængere. Kvinde med handicap,64 Borgere, som føler sig hørt, oplever en større grad af skræddersyet rådgivning og har større tillid til sagsbehandlingen Der er en megetstærk sammenhæng (>0,8) mellem, om borgerneføler sig hørt i kontakten,og om de hhv. oplever skræddersyetrådgivningog oplever,at deres sagerbliver håndteretkorrektift. lovgivningen. Der er ogsårelativt stærke sammenhængemellem dissespørgsmålfor sagsbehandlerneog lederne, selvom de liggerpå et lavere niveau (0,47-0,61) n: 948/421 Borgeren har indflydelse på at sætte mål for, hvad de kommunale tilbud skal hjælpe ham/hende til 2,6 GAP: 4,0 6,6 n: 932/40 2 Sagsbehandlerne formår at skræddersy deres rådgivning til borgerens individuelle situation 2,6 GAP 4,6 Borger Professionelle 7,2 n: 944/434 14

15 Resultater af hovedanalyse Lovgivning, adgang og viden De største gaps findes i oplevelsen af sagsbehandlernes kendskab til lovgivning og relevant viden om området Borgerne har generelt meget lille tiltro til, at sagsbehandlerne har nok viden om borgernes specifikke handicap, samt om hvilke tilbud, der er relevante for dem. Borgerne har lidt større tiltro til, at sagsbehandlerne agerer korrekt ift. lovgivningen, dog er deres vurdering stadig på et lavt niveau. Vi mangler sagsbehandlere med specialviden om de enkelte diagnoser, og at de er lydhøre for borgerens egen viden og erfaring ift. hjælpeordninger, hjælpemidler, mv. De bør naturligt søge sparring med eksperterne i de organisationer, der har denne ekspertviden på de enkelte diagnoser. Kvinde med handicap, 67 år Sagsbehandlerne er altid søde og rare at tale med. Det opleves dog ikke som at sagsbehandlerne er fagligt kompetente i forhold til muligheder, lovgivning samt det præcise handicap, og de har sjældent sat sig ind i hvad handicappet består i, og hvilken betydning det har for livsførelse og livskvalitet. Mand med handicap, 70 år Borgere, som oplever en høj grad af viden oplever også at få en skræddersyet rådgivning Borgernes svar viser, at borgere, der oplever, at sagsbehandlerne har kendskab til relevante tilbud og har viden om deres specifikke handicap også oplever, at deres rådgivning bliver skræddersyet til deres individuelle situation. Korrelationerne er meget stærke på et niveau fra 0,75-0,76. Lederne vurderer deres og deres afdelings vidensniveau og håndtering af sagerne mere positivt, end sagsbehandlerne Lederne mener i højere grad, at de og deres afdeling har kendskab til relevante tilbud og viden om borgernes specifikke handicap end sagsbehandlerne gør. Lederne giver her scorer på hhv. 8,4 og 7,4 sammenlignet med sagsbehandlerne, som scorer 7,2 og 6,5. Derudover vurderer lederne i højere grad også, at de og deres afdeling håndterer sagerne korrekt ift. lovgivning (8,6 vs. 7,9). Borgere, som mener, at sagsbehandlerne træffer korrekte beslutninger, mener også i højere grad, at deres sager bliver håndteret korrekt Ligeledes har borgere med tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte beslutninger, også tillid til, at sagerne bliver håndteret korrekt ift. lovgivningen (0,78). Den samme sammenhæng ses dog ikke hos de professionelle, hvor der kun er en svag sammenhæng (0,25). Det skal dog her understreges, at mens borgerne er blevet spurgt ind til deres egen vurdering, er de professionelle blevet spurgt ind til, i hvor høj grad, at de tror, at borgerne har tillid til deres afgørelser. Sagsbehandlerne kender til de tilbud, der kan være relevante for borgeren med hans/hendes specifikke handicap 2,6 GAP: 4,8 7,4 n: 933 /441 Sagsbehandlerne har nok viden om borgerens specifikke handicap 1,8 GAP: 4,9 6,7 n: 947/435 Sagsbehandlerne håndterer borgernes sager korrekt i forhold til lovgivning om ydelser og sagsbehandling 3,2 GAP: 4,8 Borgeren har let adgang til sine sagsdokumenter 3,7 GAP 3,0 6,7 8,0 n: 906/438 n: 818/407 Borger Professionelle 15

16 Resultater af særlige analyser Segmentanalyser Psykisk og fysisk handicap Borgeremed psykisk sygdom eller handicaper mere utilfredse med deres sagsbehandlingend borgerne med et fysisk handicap. På 13 ud af 14 parametregiver borgeremed psykisk handicapscorerpå mellem 0,9 og 1,6 lavere endborgere medfysisk handicap. Kun ved spørgsmålet om, hvorvidt borgerneoplever at have en fastsagsbehandler,er oplevelsenens. For de professionelleer billedet noget anderledes. Der er således kun få forskelle i vurderingerne mellem sagsbehandlereog ledere, der arbejder i og udenfor psykiatrien. Kun ift. spørgsmåleneom gradenaf forberedelse(8,2 vs. 7,6) og i hvor høj gradborgerenhar indflydelsepå målsætningen(7,3 vs. 6,6) er der signifikanteforskelle. I begge tilfældeafgiver sagsbehandlereog ledere, der arbejderi psykiatrien, en mere positivvurdering end sagsbehandlerog ledere,som arbejderindenfor andre områder. Borgere over og under 18 år Pårørendetil børn og unge medhandicapvurderer i højeregrad at have en fast sagsbehandlerend borgernemedhandicapover 18 år. På sammevis vurderer de professionelle,som arbejdermed børn og unge,i højeregrad at deres klienterhar en fast sagsbehandler,end de professionelle,som arbejdermed borgereover 18 år, gør. I borgerbesvarelserneer forskellen 5,0 i forholdtil 3,2 og på kommunesidener forskellen 7,8 i forholdtil 7,1. De professionelle, der arbejdermed voksneover 18 år vurderer, at stemningeni mødet medborgerneer merepositiv (8,4) end professionelle, der arbejdermed børn og ungeunder 18 år (8,0). På sammevis oplever de professionellepå børn- og ungeområdet, at deres borgerehar bedremulighedfor at udøve indflydelsepå deres sagsbehandling(6,9), endde professionelle,som arbejdermed borgereover 18 år (6,1). Kommunestørrelse Der er en tendens til, at borgereog professionellefra de mindrekommunerhar en bedreoplevelseaf sagsbehandlingenend dem,fra større kommuner. Borgere med handicap,der bor i en lille kommune,oplever i højere gradat have en fast sagsbehandlertilknyttet(4,3 vs. 3,3), og vurderer sagsbehandlerensgrad af forberedelsehøjere (3,8 vs. 3,3) end dem,som bor i en storkommune. Sagsbehandlereog ledere, der arbejderi en lillekommune,vurderer ligeledes,at deres borgerei højeregrad har en fast sagsbehandlertilknyttet(7,6) end de der arbejderi en stor kommune(6,0). De professionelle, der arbejderi en lille kommunetilkendegiverogså, at stemningener bedre(8,4 vs. 7,9), at borgernehar mere tillidtil korrekthedenaf deres afgørelser(7,6 vs. 6,9), at sagsbehandlingstidener meretilfredsstillende(6,3 vs. 5,5),at borgernehar mereindflydelsepå de ydelser,de modtager(6,2 vs. 5,6) samtat sagsbehandlingener mere fokuseretpå den individuellesituation(8,2 vs. 7,6). Borgernefra de småkommunergiver ikkeen mere positivvurdering på disseområder. Organisation Da der kuner få besvarelserfra Ergoterapeutforeningenog DJØF (hhv. 6% og 1% af respondenterne),vil der primærtblive set på forskellei svar mellem respondenternefra HK Kommunalog Dansk Socialrådgiverforening. Hvis man tagergennemsnittetaf alle vurderingerne, giver respondenternefra de to foreningerlige højevurderinger(6,9-7,0). Der er dog forskelle,når det kommertil de enkelteparametre. Respondenternefra HK Kommunaltror i højere grad,at borgernehar tillidtil, at sagsbehandlernetræfferkorrekteafgørelser (7,8 vs. 7,2), og oplever i højeregrad, at sagsbehandlingstidener tilfredsstillende(6,5 vs. 5,6). De vurderer ogsåi højeregrad, at sagsbehandlernehåndterer sagernekorrekti forholdtil lovgivning(8,1 vs. 7,7). Dansk Socialrådgiverforeningoplever til gengældi højeregrad end HK Kommunal,at borgernehar indflydelsepå, hvilke ydelser, de bliver tilbudt,og på at sætte mål(hhv. 6,4 vs. 5,2 og 6,6 vs. 6,1). Socialrådgivernevurderer også i højere grad,at de kendertil den relevantelovgivning på områdetog har viden om specifikkehandicap(hhv. 7,4 vs. 7,0 og 6,7 vs. 6,2). Sagsbehandlerneog ledernefra Socialchefforeningengiver højerevurderingerend HK Kommunalog Dansk Socialrådgiverforening på samtligeparametre. Dette hængerhøjst sandsynligtsammenmed, at respondenternefra Socialchefforeningeni praksis har funktioner,der liggernærmereledelsesopgaverend konkretsagsbehandling,og derfor kan have et andet blik på sagsbehandlingenend sagsbehandlerne. 16

17 Resultater af særlige analyser Sammenhæng mellem vurdering og vigtighed I beggeundersøgelserblev henholdsvisborgerneog de professionellebedt om at prioritere,hvilkefire forholdud fra en liste på 13, de mente, var de vigtigstefor at skabeen godkontaktmellem borgerog sagsbehandler. Svarene på dissespørgsmålblev gennemgåetnærmere på side 11. Næsten alle de 13 områder havde et tilsvarendespørgsmål, hvor borgerne og de professionelleblev bedt om at vurdere parameteretfra 1 10 (disseer spørgsmålenegennemgåeti de forrigeafsnit). Der vil i detteafsnitblive gennemgået,hvorvidt der er en sammenhængmellem,om man vurderer et givent områdehøjereeller lavere, hvis manprioritererområdetsom et af de fire vigtigstei forbindelsemed kontaktenmellem borgerog sagsbehandler. Områder, hvor en vurdering af vigtighed hænger sammen med en højere vurdering På nogle områderer der den sammenhæng,at hvis mangiver et områdeen større vægt, giver man ogsåen merepositiv vurdering af dette områdei sagsbehandlingen. Sagsbehandlere og ledere,der giver det at have tydeligemål en større vægt, vurderer såledesi højeregrad, at borgernemed handicaphar indflydelsepå målsætningen. Såledesgiver de professionelle,som prioritererområdetsom vigtigt,gennemsnitligten score på 7,1 sammenlignetpå dem,som ikkeprioritererdet som vigtigt (6,1). Dette mønsterer ogsågældendefor borgeremed handicapog deres pårørende, der dogalt i alt vurderer områdetpå et lavere niveau (2,8 vs. 2,2) Ligeledes er sagsbehandlere og ledere, der prioritereren godforberedelsesom vigtig, ogsåmere positive over for sagsbehandlernesgrad af forberedelse(7,9 vs. 7,4). Professionelle, der prioritereret godt kendskabtil lovgivningensom vigtigt, afgiveren merepositiv besvarelsei oplevelsenaf, hvor korrekt sagsbehandlerne handlerift. lovgivningen. Her er forskellenmellem professionelle,som prioritererdet som hhv. vigtigtog ikkevigtigt,8,1 vs 7,8. Borgere,der vægter gensidigtillid højt, har meretillidtil korrekthedenaf sagsbehandlernesafgørelseendborgere,der ikke har givet gensidig tillidsærligvægt. De har såledeset gennemsnitpå 3,2, hvorimodborgere,der prioritererdet som vigtigt,scorer2,6. Områder, hvor en vurdering af vigtighed hænger sammen med en lavere vurdering Der er dog ogsåområder,hvor en prioriteringaf et områdesomværende vigtigt,hænger sammenmed en genereltlavere vurdering af dette område. Sagsbehandlere og ledere,der ikkehar givet hurtigsagsbehandling en særligvægt, er mere kritiske over for sagsbehandlingstiden,end dem, der ikke prioritererdet som vigtigt. Forskellenliggerpå 0,7 (6,3 vs. 5,6). Sammeforskelses ved borgerbesvarelserne. Her er forskellen 3,3 vs. 2,3. Borgere, som prioriterer viden om de konkretehandicap som vigtigt, er merekritiske over for, hvorvidt sagsbehandlernehar nok viden om deres specifikkehandicap. Niveauet liggermegetlavt på kun 1,3 for borgere,der prioritererviden om deres konkretehandicapsom vigtigt. Borgere,der ikke giver det en særligvægt, giver til sammenligningen gennemsnitligscore på 2,2. Endeligter borgere, som vægter en åben adgangtil sine sagsdokumenter højt, mere kritiske over for, om de selv har let adgangtil egne sagsdokumenter.(3,9 vs. 2,6). 17

18 Resultater af særlige analyser Input fra kvalitative kommentarer I detteafsnitmedtagesnoglehovedpointerfra de kvalitativekommentarer.kommentarerneer ikkedirekterelateredetil de kvantitativefund, men er alligevelet udtryk for pointer,som går igen fra flere respondenteri undersøgelsen. Disseskal altsåikkeses som målbareresultater, men i stedetsom inputtil nogleaf de tankerog bevæggrunde,der ligger bagrespondenternesoplevelseaf sagsbehandlingen. Samtlige kvalitativekommentarerfindes i bilagsmaterialet. Borgerne vil gerne have indflydelse men også ra dgivning til at kunne træffe de rigtige valg Det er ofte ikkenok at blive hørt. Nogle borgeregiver i de kvalitativesvar udtryk for at have svært ved selv at sættesig ind i regler. De efterspørgerrådgivning,som kan hjælpetil, at de selv kan træffe det korrektevalg på et informeretgrundlag. Sagsbehandlinger en ting - rådgivninger en andenting. Jegsynes bestemt,der mangler rådgivning. At have kontakttil dette systemkræver nærmest at man selv er socialrådgivermed kendskabtil lovgivningen,for at man kanvære nogenlundesikkerpå at få de ting igennem,som man har behovfor. Kvindeligpårørende, 40 år Mange borgere ser ikke den enkelte sagsbehandler som problemet, og bebrejder ikke ham eller hende for de strukturelle problemer, der ligger bag Flere borgereudtrykker,at de bliver mødt at af venligesagsbehandlere,som gernevil dem det bedste. Dette er dogikke nok, for på trods af dettestår eksterneproblemersom ressourcerog viden om handicapi vejen for en tilfredsstillendesagsbehandling. Jeg opleverat haveen rigtigtsçd og lyttenderådgiver(rådgivere),men problemeter, at de ikkehar kenskabtil selvemit handicapi forholdtil hvadder kan forventesaf mig. Eller ogsåer det fordi at de har deres retningslinjersom de skalfølge, uansethvilkethandicap de møder. Og derfor bliverjegslæbt igennemdet samme igenog igen trods alle resultaterneer de samme. Mand medhandicap, 34 Her er ALT for dårligçkonomii kommunernetil at Sagsbehandlerenkangçre det optimalt for den handicappedeborger.derfor et meget negativtudsagnom en ellers velmenendeog sødsagsbehandlersom også er meget dygtigmen som ikke har særliggodebetingelserfor at kunnegøre nogetgodt. Kvindeligpårørende, 42 Sagsbehandlere oplever pres på tid og ressourcer, hvilket går ud over kvaliteten af sagsbehandlingen Sagsbehandlerneer ikke blevet spurgtdirekteind til deresopfattelseraf ressourcer,men i de kvalitativekommentarergår det igen,at mange sagsbehandlereogsåselv er utilfredsemed serviceniveaueti sagsbehandlingen.de henvisertil stress og besparelsersom forklaringpå et faldendeserviceniveaui sektoren. Det er vigtigtat sagsbehandlerenhar den fornçdnetid til at behandleen ansçgning.hvis man dykkerned i en sagviserdet sig somme tiderat den får et anden afgçrelseend hvis den var blevet"hastebehandlet Stress giver dårligog mindre effektivsagsbehandling. Sagsbehandler, HK Kommunal Den konstantefokus på besparelseri min kommune har naturligvisen indflydelsepå, at serviceniveauetbliverlavere. Sagsbehandler, Dansk Socialrådgiverforening Der hvorjeg arbejder,er sagstallet hos denenkelterådgiverover 100. Grundet det høje sagstal er det ikkemuligt at have den ønskelige kontakttil den enkelteborger. Det betyder,at den relationder er mellem borger og rådgiver, ofteer problemfyldt,da rådgivernemt bliveren myndighedsperson,som de er lidt bangefor. Sagsbehandler,Dansk Socialrådgiverforening 18

Gap-analyse Det Centrale Handicapråd

Gap-analyse Det Centrale Handicapråd Gap-analyse Det Centrale Handicapråd Caroline Skov-Carlsen Sune Holm Thøgersen Data & Insights April 2015 Indhold 1. Hovedkonklusioner 2. Formål 3. Metode Dataindsamling Spørgsmålsformuleringer Analyse

Læs mere

Mødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet. Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.

Mødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet. Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd. Mødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd. DET CENTRALE HANDICAPRÅD Opgave: rådgive om handicapspørgsmål Bredt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen. Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.

Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen. Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd. Gap! Forskelligt syn på sagsbehandlingen Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd. POINTER Stor forskel i vurderingen af den kommunale sagsbehandling Borgernes vurdering ligger

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Tillidsbrist på handicapområdet

Tillidsbrist på handicapområdet Tillidsbrist på handicapområdet Kender I borgerne godt nok? Tue Byskov Bøtkjær, Formand for Det Centrale Handicapråd. DET CENTRALE HANDICAPRÅD Forum for dialog mellem handicaporganisationer, myndigheder,

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE

2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR 2015...4 Læsevejledning: Indeksering...4 Læsevejledning: Prioriteringskort...5 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter

Lejre Kommune. Bygge- og miljøundersøgelse. Telefonundersøgelse foretaget november-december respondenter Lejre Kommune Bygge- og miljøundersøgelse Telefonundersøgelse foretaget november-december 2013 360 respondenter 1 Om undersøgelsen (1 af 2) Lejre Kommune har ønsket, at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelser

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013.

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Arbejdsmedicinsk ambulatorium (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Undersøgelsen er blandt 53 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 En opsummering af de unges evalueringer

Læs mere

Rapport med resultater fra brugermåling målrettet borgerne, som betjenes i Grønlænderenheden

Rapport med resultater fra brugermåling målrettet borgerne, som betjenes i Grønlænderenheden Rapport af brugermåling i grønlænderenheden edoc 2012-23266, pej, 31.01.14 Rapport med resultater fra brugermåling målrettet borgerne, som betjenes i Grønlænderenheden Nærværende rapport er baseret på

Læs mere

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt

Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Organkirurgisk ambulatorium (Vejle) Sygehus Lillebælt Undersøgelsen er blandt 398 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 61 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )

Estimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( ) Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

BORGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE FOR VISITATION & BESTILLER Udarbejdet af Hildebrandt & Brandi

BORGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE FOR VISITATION & BESTILLER Udarbejdet af Hildebrandt & Brandi BORGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE FOR VISITATION & BESTILLER 2016 Udarbejdet af Hildebrandt & Brandi 1 Indhold 1 Sammenfatning af resultater 2 2 Baggrund og formål med undersøgelsen 4 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland

Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland Organkirurgisk ambulatorium (Aabenraa) Sygehus Sønderjylland Undersøgelsen er blandt 998 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 64 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på handicap- og psykiatriområdet. Pilotprojekt om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser

Gladsaxe Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på handicap- og psykiatriområdet. Pilotprojekt om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på handicap- og psykiatriområdet Pilotprojekt om sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelser Maj 2010-1 - Indholdsfortegnelse (side 1 af 2) 1. Indledning

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PATIENTER) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSE VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse : Visitation 1 Brugerundersøgelse Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling for Data og

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED 2012 MILJØSTYRELSEN

BRUGERTILFREDSHED 2012 MILJØSTYRELSEN BRUGERTILFREDSHED 2012 MILJØSTYRELSEN 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en slide 4 4 Samlede resultater 6 5 Resultater på tværs 15 6 Indsatsområder 17 7 Målgruppe og svarprocent

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Stress på arbejdet. 9.5.2006 Notat

Stress på arbejdet. 9.5.2006 Notat 9.5.2006 Notat MELA/kiak Stress på arbejdet FTF har undersøgt omfanget af stress på FTF-arbejdspladserne, konsekvenserne af det høje stress-niveau og baggrunden for, at så mange ansatte føler sig stresset

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Kvalitet i den offentlige sektor

Kvalitet i den offentlige sektor 2.10.2006 Notat 14930 MELA/KAOL Kvalitet i den offentlige sektor Offentlige ansatte oplever i høj grad, at mulighederne for at levere en god service med god kvalitet er blevet forringet i løbet af de sidste

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Danskernes syn på offentlig service

Danskernes syn på offentlig service Danskernes syn på offentlig service November 2016 2016 Side 1 Denne undersøgelse er gennemført som en del af målingen bag Den Offentlige Servicepris 2016. Formålet med undersøgelsen er at kaste lys over

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

BrancheIndex TM Bank 2016

BrancheIndex TM Bank 2016 BrancheIndex TM Bank 2016 BrancheIndex Bank Om undersøgelsen BrancheIndex Bank 2016 afdækker danskernes loyalitet overfor deres bank. BrancheIndex Bank 2016 er gennemført af Loyalty Group oktober-november

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Forældretilfredshed 2013

Forældretilfredshed 2013 Antal svar: 51, svarprocent: 75% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2013 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling 19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere