Gap-analyse Det Centrale Handicapråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gap-analyse Det Centrale Handicapråd"

Transkript

1 Gap-analyse Det Centrale Handicapråd Caroline Skov -Carlsen Sune Holm Thøgersen Data & Insights April 2015

2 Indhold 1. Hovedkonklusioner 2. Formål 3. Metode Dataindsamling Spørgsmålsformuleringer Analyse 4. Overblik over respondenter 5. Opsummering af resultater 6. Resultater af hovedanalyse Vurdering alt i alt Service og tillid Indflydelse Lovgivning, adgang og viden 7. Resultater af særlige analyser Segmentanalyser Sammenhæng mellem vurdering og vigtighed Input fra kvalitative kommentarer 8. Bilag Spørgsmålsformuleringer for vurderingsspørgsmål Baggrundsspørgsmål Frekvenstabeller Kvalitative kommentarer 2

3 Hovedkonklusioner 1. Borgerne vurderer sagsbehandlingen lavt på alle parametre, og der er store gaps mellem hhv. borgernes og sagsbehandlerne og ledernes vurderinger 2. Borgere, sagsbehandlere og ledere er enige om, at gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste parametre for en god kontakt i sagsbehandlingen 3. Borgerne oplever ikke, at de har indflydelse på deres situation, og føler ikke, at de bliver hørt i kontakten med kommunen 4. Borgere, som oplever, at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, har generelt et mere positivt syn på sagsbehandlingen 5. Der er store forskelle mellem borgernes og de professionelles oplevelse af stemningen i mødet mellem borger og sagsbehandler her er der både en stor andel med meget positive og negative oplevelser 6. Borgerne oplever, at sagsbehandlere har en meget lav grad af viden om deres specifikke handicap 7. Borgere, som opleversagsbehandlere med en højere grad af viden om tilbud og deres specifikke handicap, oplever også at de får en mere skræddersyet rådgivning 8. Lederne vurderer sagsbehandlingen mere positivt end sagsbehandlerne på lidt over halvdelen af parametrene 3

4 Om undersøgelsen Formål Det Centrale Handicaprådønskermed denneundersøgelseat dokumentere,hvorledes kontaktenmellemborgeremed handicapog den kommunaleforvaltningopfattes af henholdsvisborgeremedhandicap,borgernes pårørende, sagsbehandlereog ledere. Svarene på undersøgelsenskalbrugestil at styrke brugerindflydelseog tillidmellemborgerog kommune. Hovedfokus i afrapporteringenvil være sammenligningenmellemde to målgruppermedhenblik på at identificerebarrierer og potentialerfor øget brugerindflydelseog tillid. Undersøgelsenhar fire centraletemaer: Vurdering alt i alt Service og tillid Indflydelse Lovgivning,adgangog viden Undersøgelsener en gap-analyse. Udover at der vil blive setpå, hvordan henholdsvisborgernemedhandicapog de professionellevurderer de forskelligeområderhver for sig,vil der også være fokuspå gap etmellemvurderingerne. Gap et er altså et udtryk for, i hvor høj grad borgerne,sagsbehandlerneog lederneopfatter et givent emne fx kendskabtil lovgivning forskelligt. 4

5 Om undersøgelsen Dataindsamling Udgangspunktetfor analysener en onlinespørgeskemaundersøgelse gennemførti februar-marts 2015.Der blev lavet to spørgeskemaer et målrettetborgeremed handicapog deres pårørende,og et målrettetkommunale sagsbehandlereog ledere, somhar kontaktmed borgeremed handicapi hverdagen. Spørgeskemaet indeholderudover baggrundsspørgsmål 17 spørgsmål,som spørgerind til oplevelseromkringsagsbehandling. Derudover var der i slutningenaf undersøgelsen et åbentkommentarfelt,hvor bådeborgereog sagsbehandlereog ledere har haft mulighedfor at bidragemed kvalitative kommentarer. Spørgeskemaerneer blevet distribueretsom åbne linksaf DanskeHandicaporganisationer(DH) og forskelligefagforbund for kommunale sagsbehandlereog ledere (HK Kommunal,Ergoterapeutforeningen,Dansk Socialrådgiverforeningog Socialchefforeningen), som har videreformidletskemaernetil deres medlemmergennemnyhedsmailsog opslagi Facebook-grupper. DJØF er også blevet inviterettil at videreformidleet link til undersøgelsentil deres medlemmer,men har valgt ikkeat deltage. Idet spørgeskemaerneer blevet distribueretsom åbne links,er der ikke registreretinformationer om respondenterne,hvilket sikrer 100 pct. anonymebesvarelser. Indsamlingengennemåbne links kandog have visseuønskedeeffekter. Det har såledesværet muligtfor alle,der har haftadgangtil linkettil skemaetat besvaredette ogsåmere end én gang. Det kan derfor ikkeafvises,at personerudenfor målgruppenhar besvaretspørgeskemaet,hvilket bringeren risikofor en forringet reliabilitetog validitet. For at sikreos imod disseuønskedeeffekterer der i startenaf skemaetindførten rækkespørgsmål, somhar til formål at screenepersoneruden for målgruppenfra. Respondenterne har såledesskullehave en bestemtprofil for at kunnefuldføre spørgeskemaet,ellers er de blevet videresendttil en afslutningsside. I skemaetfor borgereog pårørendehar kriterierneværet, at respondenternehar sagt ja til entenselv at have et handicap, ellerat have en støttendefunktiontil en personmed handicap. Derudover skalde have haft kontaktmedkommuneninden for de sidsteto år. I alt har 2336 personerklikketsig ind på borgerspørgeskemaet. Af dissehar 1628 besvaretdet første spørgsmål. 315 er blevet screenetfra på baggrundaf screeningspørgsmålene.vi har valgt ogsåat sorterede besvarelser fra, som kuner udfyldtdelvist. Det kan tænkes,at noglerespondenteri førsteomganghar svaret på nogle af spørgsmålene,gåetvæk, for dereftersenereat vende tilbagefor at besvareskemaetfuldt. Da besvarelserneikkebliver registreretpå personniveau,er dissepersonerstartet forfra. Hvis dissedelvisebesvarelserderfor ikkevar blevet frasorteret, ville der være en risikofor, at noglerespondenterssvarafgivelse var blevet talt medmere end en gang. Da antalletaf fulde besvarelsersamtidiger højt,vurderes det at være mere validt kunat inkluderede fuldebesvarelser. Dette giver et samlet antalbesvarelserfra borgeremed handicapog deres pårørendepå 965. Også på sagsbehandler-og ledersidener der anvendt åbnelinks,hvilketgiver de sammeudfordringer,som på borgersiden.der er derforogså indsatscreeningspørgsmåli spørgeskemaetmålrettet sagsbehandlerneog lederne. I alt har 1011 personerklikketsig ind på sagsbehandlerspørgeskemaet.af dissehar 783 besvaretdet første spørgsmål. Sagsbehandlereog ledere, som ikke arbejderi kommunalt regi, er blevetfrascreenet.derudover er sagsbehandlere,som ikkeer i jævnligkontaktmed borgerne,ligeledesblevet screenetfra. I alt er 457 sagsbehandlereog lederefrafaldetog 95 blevet screenetfra, hvilket giver et samletantalbesvarelserfra sagsbehandlereog ledere på

6 Metode Spørgsmålsformuleringer Segmenterne i analysen er inddelt i to hovedsegmenter med to undersegmenter hver. Borgere med handicap og deres pårçrende udgçr borger -besvarelser, og vil i det fçlgende blive betegnet med begrebet borgere. Sagsbehandlere og ledere i sagsbehandlingssager udgør kommune -besvarelserne og vil i det følgende blive betegnet som enten sagsbehandlere og ledere eller under samlebegrebet de professionelle. Spørgeskemaerne er blevet målrettet de enkelte segmenter, hvorfor der er små forskelle i spørgsmålsformuleringerne. I afrapporteringen er disse formuleringer samlet i én betegnelse. De præcise formuleringer for hvert segment fremgår i bilagsmaterialet. Et eksempel på en sådan samlebetegnelse ses her: Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, de kan kontakte Borger I hvilken grad oplever du at have en fast sagsbehandler, du kan kontakte i kommunen? Pårørende I hvilken grad oplever du, at din pårørende har en fast sagsbehandler, I kan kontakte i kommunen? Sagsbehandler 0 I meget lav grad / 10 I meget høj grad / Ved ikke / Ikke relevant I hvilken grad oplever du, at de borgere med handicap, som du har kontakt med, har en fast sagsbehandler, de kan kontakte (dig selv eller en anden)? Leder I hvilken grad oplever du, at de borgere med handicap, som din afdeling har kontakt med, har en fast sagsbehandler, de kan kontakte? Alle respondenter er blevet bedt om at vurdere hvert spørgsmål på en skala fra 0-10, hvor 0 markerer det mest kritiske svar og 10 det mest positive. Det har også været muligt at svare ved ikke / ikke relevant. Disse svar er sorteret fra i analysen, hvilket kan ses ved afvigelserne i n (antal svar) på figurerne. Hvis et spørgsmål har haft et usædvanligt højt antal ved ikke besvarelser, er dette noteret i rapporten Der er et enkelt spørgsmål, der er blevet udtaget af analysen, da det er blevet vurderet, at svarene er forbundet med en stor grad af usikkerhed. Dette er spørgsmålet om, hvorvidt der efterspørges ydelser, der ligger udover behovet. I både borgerog kommunebesvarelserne har dette spørgsmål et gennemsnit meget tæt på midterkategorien 5. Ligeledes har en stor del af respondenterne svaret ved ikke til dette spçrgsmål (hhv. 8 pct. og 9 pct.). Der er ligeledes ingen sammenhæng mellem svarene i dette spørgsmål og nogle af de øvrige spørgsmål. Disse faktorer giver en indikation af, at respondenterne har haft svært ved at vurdere spørgsmålet, hvorfor mange har valgt at afgive et neutralt svar. Derudover har skalaen været omvendt i forhold til de çvrige spçrgsmål, hvor 0 har været den mest positive svarmulighed og 10 den mest negative. På grund af disse faktorer, som kan have skabt usikkerhed omkring forståeligheden, er spørgsmålet taget ud af analysen. De præcise formuleringer af spørgsmålet, som det er blevet stillet til de fire undersegmenter, fremgår i bilagsmaterialet. 6

7 Metode Analyse Rapportensindhold og struktur Undersøgelsensprimærefokus er at se på forskellenemellem de to hovedsegmenter(borgere/pårørendeog sagsbehandler/ledere). Disse forskelleer netop gap etmellemsegmenterne.et større gap markereren størreuenighed mellemde to segmenter. Der vil løbendei rapportens hovedafsnitblive kommenteretpå forskellemellem de fire undersegmenter.sidst i rapportenfremgåret afsnitmedsegmentanalyser,hvor forskellemellemforskellige baggrundsvariable(borgere hhv. over og under 18 år, psykisk og fysisk handicap,kommunestørrelse,fagligorganisation) bliver præsenteret. Der er løbendeinddragetkvalitativekommentarerfra henholdsvisborgerneog de kommunaltansatte, når dissesupplererde kvantitativefund. Der vil igennem analysenogså blive kommenteretpå, i hvor høj grad der er fundetsammenhængemellemto spørgsmål. Dette er blevet undersøgtved at foretagestatistisketestaf korrelationer mellem spørgsmålene.korrelationerer netopet statistikmålfor, i hvor høj grad,der er sammenhængmellem to spørgsmål,som bliver målt i spændetfra -1 til 1. En korrelationpå 1 mellem to spørgsmålvil sige,at respondenternehar svaret helt ens på de to spørgsmål. I det følgendeses en skalafor, hvor stærkekorrelationerneer: 0,0-0,4 0,4-0,6 0,6-0,75 0,75-1 Svag sammenhæng Moderat sammenhæng Stærk sammenhæng Meget stærk Det er kun muligtat taleom sammenhængemellem to spørgsmål,menikke direktekausalitet. En korrelationmellem to spørgsmål(eksempelvisat borgerenføler sig hørt i sagsbehandlingenog har tillidtil, at sine sagerbliver behandlet korrekti lovgivningen)kan altsåkun sige,at der er en sammenhængmellem de to parameterestimater. Det er ikkemuligtud fra den statistiskemetodeat påvise,hvad påvirkerhvad. Dette må konkludereskvalitativt. Der er i alle tilfælde,hvor der udtales om forskellemellemforskelligegrupper, blevet foretagetsignifikanstests, Dette er en statistisktest af, om en sammenhænger stærk nok til ogsåat kunnefindesi populationen. Dette styrker generaliserbarhedenaf analysenved at sikre,at der kun beskrivesreelle forskelle. Undersøgelsensvaliditet og generaliserbarhed Som der blev nævnt i dataindsamlingsafsnittet,er der alt i alt indsamlet 1424 fulde besvarelser. Det høje antalbesvarelser styrker generaliserbarheden af resultaternesamt signifikansenaf de statistisketests. Da bådepopulationenaf borgeremed handicapog deres pårørendesamtpopulationenaf sagsbehandlereog ledereinden for handicapområdereter ukendt,er det svært at sige, om stikprøvestørrelserneer relativt store ellersmå ift. populationsstørrelsen. Det må formodes,at gruppen af borgere med handicapog deres pårørendeer relativt størreend gruppenaf professionelle,hvorfor stikprøveforskellen ikkevækker grundtil bekymring. Det lave antalledere(69) i stikprøvenkangive lidtmere ekstremeog usikresvar. At ledernegenerelter mere positiveend sagsbehandlernekan derfor delvis være influeretaf det lave antalledere. Lederne tyder dog på at være meget enige. Det ses når der køres statistisketest af standardafvigelserne i deres svar, hvor man finder,at der ikkeer store afvigelser. Selvom antalletaf ledere er lavt, ser det altsåikke ud til at påvirkeanalysens resultateri udprægetgrad. Grundlæggendekan det konstateres,at stikprøvernerent statistisker store nok til at producere efficiente estimater. Svarafgivelsernekan være påvirket af, hvad der indenfor socialvidenskabenkaldes en socialdesirabilityeffect. Sagsbehandlerneog især deres ledere kansåledes have svaret mere positivtend deres reelleoplevelseer, idet det er mere socialtattråværdigtog ønskeligtat have et godt forholdtil sineborgere.ligeledeskanborgerneog deres pårørende have svaret mere ekstremt,end hvad deres reelleoplevelseer, som følge af en forventningom, at en mere ekstrem besvarelsevil have højere indflydelseend en mereneutral. Vi kandog se, at kun 36 borgere(3,5% af borgerbesvarelserne) har givet en bund-vurdering på 0 eller 1 til samtligevurderingsspørgsmål. Ingen sagsbehandlereeller ledere har udelukkende givet vurderingeraf 9 og 10. Vi vurderer derforikke,at svareneer misvisendeaf dennegrund. 7

8 Overblik over respondenter Borgere og pårørende Nedenfor er fordelingen af borgerundersøgelsen opgjort på en række parametre. Der findes ikke nogle offentligt tilgængelige opgørelser over antal og fordeling af danske borgere med handicap, som er jævnligt i kontakt med kommunen. Det er derfor svært at tale om repræsentativitet, da vi ikke kender populationens egentlige størrelse. Ud fra Det Centrale Handicapråds viden på området vurderes det dog, at fordelingen på området er tilfredsstillende til at kunne udtale sig. 87% af respondenterne, som har deltaget, er borgere med handicap, og 13% er pårørende. I gruppen af store kommuner indgår Københavns, Frederiksberg, Aalborg, Aarhus og Odense kommune. De øvrige kommuner indgår alle i gruppen af små kommuner. Køn Kommunestørrelse Borgere/pårørende Mand 23% Kvinde 77% Lille 79% Stor 21% Borger 87% Pårøre nde 13% n: 965 n: 965 n: 965 Handicaptype Alder af borgere med handicap Har problemer med at komme rundt fysisk eller har et bevægelseshandicap 9% Kan ikke se eller ser dårligt 16% 10% 9% Kan ikke høre eller hører dårligt 9% 9% 5% Kan ikke læse eller læser dårligt 28% 8% Er fysisk svækket på anden vis Psykisk handicappet eller psykisk syg 0% Ønsker ikke at svare 2% 0% 24% 53% 43% 52% 35% 48% 46% 29% Alderen på de borgere, som er tilknyttet de pårørende, som har svaret 18+ år Borgere Pårørende Total 40% 68% n: % % % 65+ 7% Borgere: Hvor ofte har borgerne pårørende involveret i kontakten med kommunen? Pårørende: Hvor ofte er de pårørende til stede på vegne af/sammen med borgeren med handicap? Borgere 27% 17% 21% 35% n: 843 Pårørende 73% 8% 19% 0% Under 18 år 60% n: 122 Altid For det meste En gang i mellem Aldrig n: 965 8

9 Overblik over respondenter Sagsbehandlere og ledere Nedenfor er fordelingen af kommuneundersøgelsen opgjort på en række parametre. Det har heller ikke været muligt at finde præcise tal for fordelingen af sagsbehandlere, som arbejder med borgere med handicap, fordelt på demografiske variable, faglig organisation og arbejdsområde, og det er derfor heller ikke for sagsbehandlerne muligt at udtale os endegyldigt om repræsentativitet. Men ud fra viden om området vurderer Det Centrale Handicapråd, at fordelingen på området også her er tilfredsstillende til at kunne udtale sig. Der er pæn variation i både arbejdsområdet og i hvorvidt man arbejder med unge eller voksne borgere med handicap, hvilket gør det muligt at udtale sig om forskelle mellem grupperne. Hyppigheden af kontakt mellem de professionelle og borgerne har været et screeningsspørgsmål. Sagsbehandlerne skal have haft kontakt med borgere med handicap mere end fire gang om året enten pr. telefon, eller ved fysisk møde for at kunne deltage i undersøgelsen hvis disse ikke er opfyldt, er de blevet screenet fra. Der har ikke været samme krav for ledernes deltagelse, da det er blevet vurderet, at disse typisk har kontakt til borgerne på et mere overordnet niveau. Køn Kommunestørrelse Ledelsesansvar Mand 16% Kvinde 84% Lille 78% Stor 22% Ja 15% Nej 85% n: 465 n: 465 n: 465 Organisation Arbejdsområde HK Kommunal 17% 39% 36% Dansk 46% 17% Socialrådgiverforening 42% 0% DJØF 3% 1% 3% Socialchefforeningen 48% 9% Sagsbehandlere 7% Ergoterapeutforeningen 2% 6% Leder 23% 22% 15% Arbejder med borgere med handicap over/under 18 år 58% 57% 52% 19% Total 33% 21% 59% Social 75% 61% 18% Beskæftigelse 19% 18% 9% Sundhed 10% Sagsbehandlere 9% 1% Leder Uddannelse 1% 1% Total 10% Ældre 13% 11% 11% Psykiatrien 25% 13% 12% Andet 10% 12% n: 465 n: 465 Hyppighed af sagsbehandlernes kontakt med borgere med handicap ved forskellige kontaktflader 1% Telefonisk 64% 16% 12% 5% 4% 53% 21% 14% 6% 3% Fysisk møde 46% 22% 15% 12% Under 18 år Over 18 år Begge dele Sagsbehandlere Leder Total n: 465 Flere gange om ugen 1-4 gange om måneden 4-10 gange om året <4 gange om året n: 465 Aldrig 9

10 Opsummering af resultater Borg Kom- Alt i alt Sagsbehandlingen for borgere med handicap er fokuseret på borgerens individuelle situation -ere 3,2 mune 8,1 Gap (4,9) Service og tillid Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, han/hun kan kontakte 4,1 7,2 (3,1) Sagsbehandlingstiden er alt i alt tilfredsstillende 2,9 6,2 (3,3) Sagsbehandlerne er tilstrækkeligt forberedte til møder og anden kontakt med borgeren 3,7 7,6 (3,9) Stemningen i kontakten mellem borger og sagsbehandler er god 4,4 8,3 (3,9) Borgeren har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser i behandlingen af sager 2,9 7,5 (4,6) Indflydelse Sagsbehandlerne formår at skræddersy deres rådgivning til borgerens individuelle situation 2,6 7,2 (4,6) Borgeren har indflydelse på de ydelser, han/hun får 2,4 6,1 (3,7) Borgeren har indflydelse på at sætte mål for, hvad de kommunale tilbud skal hjælpe ham/hende til 2,6 6,6 (4,0) Borgeren bliver hørt i kontakten med sine sagsbehandlere 3,4 8,3 (4,9) Borgeren har let adgang til sine sagsdokumenter 3,7 6,7 (3,0) Lovgivning, adgang og viden Sagsbehandlerne håndterer borgernes sager korrekt i forhold til lovgivning om ydelser og sagsbehandling 3,2 8,0 (4,8) Sagsbehandlerne kender til de tilbud, der kan være relevante for borgeren med hans/hendes specifikke handicap 2,6 7,4 (4,8) Sagsbehandlerne har nok viden om borgerens specifikke handicap 1,8 6,7 (4,9) 10

11 Resultater af hovedanalyse Vurdering alt i alt Meget lav vurdering blandt borgerne og store gaps på alle parametre Borgernes gennemsnitligevurderingeraf spørgsmålenegår fra 1,8 til max 4,9 med en gennemsnitligvurdering på 3,1. Sagsbehandlerneog ledernesvurderingerspænderfra 6,1 til 8,3 med en gennemsnitlig vurderingpå 7,3. Borgerneudtrykkeraltsåen storutilfredshedmed systemet,som sagsbehandlerneog lederneikkealtidgenkender.der er dog mange områder,hvor de professionelleogsåer langtfra at give topkarakterer. Jeg mener, at sagsbehandlerener der for at hjælpemig, ikke modarbejdemig! Det er det indtryk,jeg får fra kommunen. Mand medhandicap,40 år Gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivningen er blandt de vigtigste parametre for en god kontakt i sagsbehandlingen ifølge begge parter Borgerneog de professionelleer blevet bedt om at vælge, hvilke fire forholdde vurderer som vigtigstfor en god kontakti sagsbehandlingen. Der er enighed blandtborgereog sagsbehandlereom, at gensidigtillid, god forberedelseog et solidtkendskabtil lovgivningener blandtde vigtigsteforholdfor en god kontakt.begge har disseparametrei top fem, hvor over 45% af de adspurgtehar valgt dem. Hvilke fire forhold, mener du, er vigtigst for en god kontakt i sagsbehandlingen for borgere med handicap? At borgeren er tilknyttet en fast 51% sagsbehandler 27% At der er gensidig tillid mellem borger og sagsbehandler At sagsbehandleren er godt forberedt ved kontakter/møder med borgeren At sagsbehandleren har et solidt kendskab til den relevante lovgivning At sagsbehandleren har viden om det konkrete handicap borgeren har At borgerne hurtigt kan få behandlet deres sager At der er tydelige mål med den indsats, borgeren får 49% 64% 46% 45% 46% 52% 45% 25% 18% 40% 30% 46% Borgerne prioriterer en fast sagsbehandler samt viden om deres specifikke handicap højt, mens de professionelle i højere grad prioriterer tydelige mål for indsatsen Der er ogsåforskellei prioriteringerne.over halvdelenaf borgerne synes,at det er vigtigt at have en fast sagsbehandler,mens ca. 25% af sagsbehandlernehar sammeholdning,hvilketgør, at det kunliggerpå en 7. plads på de professionelles prioriteringsliste.herudover prioriterer 45% af borgerne,at det er et af de vigtigsteparametrefor en god kontakt,at sagsbehandlerenhar viden om deres konkretehandicap sammenlignetmed kun 25%af de professionelle. På sammemådeprioritererde professionelleogsånogleandre forhold, som de fire vigtigste.46% prioriterertydeligemål for den indsats, borgerenfår et parametersom er valgt af 30% af borgerne. At sagsbehandlingen baseres på en faglig frem for personlig vurdering At der er en venlig tone mellem sagsbehandler og borger At det er nemt for borgeren at få fat i sagsbehandleren At borgeren selv tager ansvar for sin situation At der er åben adgang til borgerens sagsdokumenter 11% 2% 26% 44% 22% 21% 16% 21% 13% 31% Borgere som oplever, at sagsbehandlingen er fokuseret på deres individuelle situation, har generelt et mere positivt syn på sagsbehandlingen De borgere,der opleverat sagsbehandlingener fokuseretpå deres individuellesituation,scorer generelthøjere på de flesteandre spørgsmål.de enesteparametre,hvor der ikke er en stærk sammenhænger i oplevelsenaf at have en fast sagsbehandler,samt hvorvidt man har let adgangtil sine sagsdokumenter. Sagsbehandlingen for borgere med handicap er fokuseret på borgerens individuelle situation 3,2 GAP: 4,9 8,1 n: 957/440 Borger Professionelle 11

12 Resultater af hovedanalyse Service og tillid I Borgerne mener, at sagsbehandlerne er sværere at komme i kontakt med, end de professionelle gør Borgerne oplever i mindre grad, at de har en fast sagsbehandler tilknyttet, end sagsbehandlerne og lederne gør. Ligeledes vurderer borgerne sagsbehandlingstiden som meget længere end de professionelle, og de oplever også, at det tager længere tid at komme i kontakt. Overordnet føler jeg mig som en kastebold i systemet (lang sagsbehandlingstid, skiftende sagsbehandlere, manglende afklaring). Kvinde med handicap, 34 år Der er en moderat sammenhæng (-0,43) mellem, i hvor høj grad borgerne har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser, og hvor hurtigt, de føler, at de kommer i kontakt med sagsbehandleren. Der ses ikke samme sammenhæng hos sagsbehandlerne og lederne. I de kvalitative kommentarer kommenterer flere borgere på, at det særligt er i samarbejdet eller overgangen mellem en forvaltning og en anden, at det kan være et problem at navigere imellem forskellige kontaktpersoner: Der er stor variation i sagsbehandlingen. At skulle gå på tværs af forvaltninger (fx fra Børne-ungeforvaltning til Ældre-Handicap) er et bureaukratisk mareridt - manglende koordination, manglende kommunikation og i det hele taget samkøring af sager og af sagsbehandlingsmæssige logikker. Kvinde med handicap, 20 år Sagsbehandlerne (6,0) giver en noget lavere vurdering end lederne (7,0) i spørgsmålet om, hvorvidt sagsbehandlings-tiden alt i alt er tilfredsstillende. Dette er et af de de to spørgsmål, som sagsbehandlerne giver den laveste vurdering. Jeg oplever, at sagsbehandlerne i kommunen gçr alt hvad de kan for at følge med arbejdspresset, men at det er svært. For borgerne har det de sidste 10 år betydet mange sagsbehandlerskift og hver gang skal der startes forfra med at forklare handicappets betydning - og det er ressourcekrævende for borgerne. Sagsbehandler, Dansk Socialrådgiverforening Borgeren har en fast sagsbehandler i kommunen, de kan kontakte 4,1 GAP: 3,1 7,2 Sagsbehandlingstiden er alt i alt tilfredsstillende 2,9 6,2 Hvor hurtigt kan borgeren og sagsbehandleren normalt få fat i hinanden, når de har behov for det? Med det samme Efter et par timer Inden for samme dag I løbet af et par dage 2% 3% 4% GAP: 3,3 12% 13% 22% n: 941/437 n: 953/439 34% 34% I løbet af en uge I løbet af et par uger I løbet af længere tid 2% 19% 14% 11% 8% 11% Ved ikke 7% 4% n: 965/459 Borger Professionelle 12

13 Resultater af hovedanalyse Service og tillid II Store gaps i vurderingerne af service- og tillidsniveauet Sagsbehandlernevurderer service- og tillidsniveauetforholdsvisthøjt med scorerover 7,5, når det kommertil parametresom forberedelsetil møder,stemningeni kontaktensamthvorvidt borgernehar tillidtil, at der træffes korrekteafgørelseri behandlingenaf deres sager.borgerne giver her markantlavere vurderingermed gaps mellem 3,9 og 4,6. De har i særliggradlav tillidtil, at sagsbehandlernetræffer korrekte afgørelseri deres sager. Lederne (8,1) giver en højere vurderingaf, hvorvidt sagsbehandlerneer forberedtetil møder og andenkontaktmed borgeren,end sagsbehandlernegør (7,6). På de øvrige spørgsmåler der ingen forskel mellemde to undersegmenter. Der er en megetstærk sammenhæng(0,76) mellem,hvorvidt borgerne har tillidtil, at sagsbehandlernetræffer korrektebeslutninger,og om de oplever,at sagsbehandlerneer tilstrækkeligtforberedte. Stor variation i borgernesoplevelse af stemningenmellemborger og sagsbehandler Stemningeni kontaktener det spørgsmåli undersøgelsen,hvor borgernealt i alt er mesttilfredse.forklaringenaf dette kommernok fra, at oplevelsernepå områdeter megetdifferentierede.borgernegiver mangetop-ogbundscorerpå dette spørgsmål.31%af borgernescorer stemningenmellem 1 og 3, mens 22% scorerden mellem8 og 10. Til sammenligninggiver kun 2% af sagsbehandlerneen scoreunder5. Mange sagsbehandlerevil gernehjælpe,men bliverselv mødt af et systemder arbejderimod dem, med nye reglerog love heletiden. Kvinde medhandicap,34 år Borgeren har tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte afgørelser i behandlingen af sager 2,9 GAP: 4,6 7,5 n: 958/427 Stemningen i kontakten mellem borger og sagsbehandler er god 4,4 GAP: 3,9 8,3 n: 958/457 Sagsbehandlerne er tilstrækkeligt forberedte til møder og anden kontakt med borgeren 3,7 GAP: 3,9 7,6 n: 944/439 Borger Professionelle 13

14 Resultater af hovedanalyse Indflydelse Megetstort gap mellemborgernes og sagsbehandlernes oplevelseaf, hvorvidt borgerne bliver hørt i kontakten Dette områdehar et gap på 4,9, som er et af de størstei undersøgelsen.sagsbehandlerneog lederne vurderer områdetmeget positivt(8,3), men giver dog en mere negativvurdering af, hvorvidt borgernerent faktiskfår indflydelse(6,1-6,6). På sammemådemener borgerneogsåi højeregrad, at de bliver hørt (3,4), end at de reelthar indflydelse,menvurderingerneer markantlavere (2,4-2,6). Ledernevurderer i lidt højere grad end sagsbehandlerne, at borgerne får indflydelsepå ydelser (6,7 vs. 6,0) og mål (7,3 vs. 6,4). Borgerne oplever generelt ikke at have indflydelse og modtage skræddersyet rådgivning Borgernevurderer deres grad af indflydelsesamthvorvidt, de modtager skræddersyetrådgivning, meget lavt på blot mellem 2,4-2,6. Dette er blandtde lavestevurderingeri undersøgelsen. Borgeren bliver hørt i kontakten med sine sagsbehandlere 3,4 GAP: 4,9 8,3 n: 954/446 Borgeren har indflydelse på de ydelser, han/hun får Som det enestespørgsmåli undersøgelsen,hvor der er en signifikant forskelmellemde to undersegmenteri borgerbesvarelserne,giver de pårørendeen merepositiv vurderingaf gradenaf indflydelsepå ydelser (3,3), end borgernemed handicap selv gør (2,3). Vurderingener dog stadigpå et lavt niveau. 2,4 GAP 3,7 6,1 Sagsbehandlingener prægetaf, at sagsbehandlerenhar defineretdet ønskederesultatpå forhånd.opgaven er så,at få mig til at sige noget, der kan støtteplanen.vejledningydes ikkelængere. Kvinde med handicap,64 Borgere, som føler sig hørt, oplever en større grad af skræddersyet rådgivning og har større tillid til sagsbehandlingen Der er en megetstærk sammenhæng (>0,8) mellem, om borgerneføler sig hørt i kontakten,og om de hhv. oplever skræddersyetrådgivningog oplever,at deres sagerbliver håndteretkorrektift. lovgivningen. Der er ogsårelativt stærke sammenhængemellem dissespørgsmålfor sagsbehandlerneog lederne, selvom de liggerpå et lavere niveau (0,47-0,61) n: 948/421 Borgeren har indflydelse på at sætte mål for, hvad de kommunale tilbud skal hjælpe ham/hende til 2,6 GAP: 4,0 6,6 n: 932/40 2 Sagsbehandlerne formår at skræddersy deres rådgivning til borgerens individuelle situation 2,6 GAP 4,6 Borger Professionelle 7,2 n: 944/434 14

15 Resultater af hovedanalyse Lovgivning, adgang og viden De største gaps findes i oplevelsen af sagsbehandlernes kendskab til lovgivning og relevant viden om området Borgerne har generelt meget lille tiltro til, at sagsbehandlerne har nok viden om borgernes specifikke handicap, samt om hvilke tilbud, der er relevante for dem. Borgerne har lidt større tiltro til, at sagsbehandlerne agerer korrekt ift. lovgivningen, dog er deres vurdering stadig på et lavt niveau. Vi mangler sagsbehandlere med specialviden om de enkelte diagnoser, og at de er lydhøre for borgerens egen viden og erfaring ift. hjælpeordninger, hjælpemidler, mv. De bør naturligt søge sparring med eksperterne i de organisationer, der har denne ekspertviden på de enkelte diagnoser. Kvinde med handicap, 67 år Sagsbehandlerne er altid søde og rare at tale med. Det opleves dog ikke som at sagsbehandlerne er fagligt kompetente i forhold til muligheder, lovgivning samt det præcise handicap, og de har sjældent sat sig ind i hvad handicappet består i, og hvilken betydning det har for livsførelse og livskvalitet. Mand med handicap, 70 år Borgere, som oplever en høj grad af viden oplever også at få en skræddersyet rådgivning Borgernes svar viser, at borgere, der oplever, at sagsbehandlerne har kendskab til relevante tilbud og har viden om deres specifikke handicap også oplever, at deres rådgivning bliver skræddersyet til deres individuelle situation. Korrelationerne er meget stærke på et niveau fra 0,75-0,76. Lederne vurderer deres og deres afdelings vidensniveau og håndtering af sagerne mere positivt, end sagsbehandlerne Lederne mener i højere grad, at de og deres afdeling har kendskab til relevante tilbud og viden om borgernes specifikke handicap end sagsbehandlerne gør. Lederne giver her scorer på hhv. 8,4 og 7,4 sammenlignet med sagsbehandlerne, som scorer 7,2 og 6,5. Derudover vurderer lederne i højere grad også, at de og deres afdeling håndterer sagerne korrekt ift. lovgivning (8,6 vs. 7,9). Borgere, som mener, at sagsbehandlerne træffer korrekte beslutninger, mener også i højere grad, at deres sager bliver håndteret korrekt Ligeledes har borgere med tillid til, at sagsbehandlerne træffer korrekte beslutninger, også tillid til, at sagerne bliver håndteret korrekt ift. lovgivningen (0,78). Den samme sammenhæng ses dog ikke hos de professionelle, hvor der kun er en svag sammenhæng (0,25). Det skal dog her understreges, at mens borgerne er blevet spurgt ind til deres egen vurdering, er de professionelle blevet spurgt ind til, i hvor høj grad, at de tror, at borgerne har tillid til deres afgørelser. Sagsbehandlerne kender til de tilbud, der kan være relevante for borgeren med hans/hendes specifikke handicap 2,6 GAP: 4,8 7,4 n: 933 /441 Sagsbehandlerne har nok viden om borgerens specifikke handicap 1,8 GAP: 4,9 6,7 n: 947/435 Sagsbehandlerne håndterer borgernes sager korrekt i forhold til lovgivning om ydelser og sagsbehandling 3,2 GAP: 4,8 Borgeren har let adgang til sine sagsdokumenter 3,7 GAP 3,0 6,7 8,0 n: 906/438 n: 818/407 Borger Professionelle 15

16 Resultater af særlige analyser Segmentanalyser Psykisk og fysisk handicap Borgeremed psykisk sygdom eller handicaper mere utilfredse med deres sagsbehandlingend borgerne med et fysisk handicap. På 13 ud af 14 parametregiver borgeremed psykisk handicapscorerpå mellem 0,9 og 1,6 lavere endborgere medfysisk handicap. Kun ved spørgsmålet om, hvorvidt borgerneoplever at have en fastsagsbehandler,er oplevelsenens. For de professionelleer billedet noget anderledes. Der er således kun få forskelle i vurderingerne mellem sagsbehandlereog ledere, der arbejder i og udenfor psykiatrien. Kun ift. spørgsmåleneom gradenaf forberedelse(8,2 vs. 7,6) og i hvor høj gradborgerenhar indflydelsepå målsætningen(7,3 vs. 6,6) er der signifikanteforskelle. I begge tilfældeafgiver sagsbehandlereog ledere, der arbejderi psykiatrien, en mere positivvurdering end sagsbehandlerog ledere,som arbejderindenfor andre områder. Borgere over og under 18 år Pårørendetil børn og unge medhandicapvurderer i højeregrad at have en fast sagsbehandlerend borgernemedhandicapover 18 år. På sammevis vurderer de professionelle,som arbejdermed børn og unge,i højeregrad at deres klienterhar en fast sagsbehandler,end de professionelle,som arbejdermed borgereover 18 år, gør. I borgerbesvarelserneer forskellen 5,0 i forholdtil 3,2 og på kommunesidener forskellen 7,8 i forholdtil 7,1. De professionelle, der arbejdermed voksneover 18 år vurderer, at stemningeni mødet medborgerneer merepositiv (8,4) end professionelle, der arbejdermed børn og ungeunder 18 år (8,0). På sammevis oplever de professionellepå børn- og ungeområdet, at deres borgerehar bedremulighedfor at udøve indflydelsepå deres sagsbehandling(6,9), endde professionelle,som arbejdermed borgereover 18 år (6,1). Kommunestørrelse Der er en tendens til, at borgereog professionellefra de mindrekommunerhar en bedreoplevelseaf sagsbehandlingenend dem,fra større kommuner. Borgere med handicap,der bor i en lille kommune,oplever i højere gradat have en fast sagsbehandlertilknyttet(4,3 vs. 3,3), og vurderer sagsbehandlerensgrad af forberedelsehøjere (3,8 vs. 3,3) end dem,som bor i en storkommune. Sagsbehandlereog ledere, der arbejderi en lillekommune,vurderer ligeledes,at deres borgerei højeregrad har en fast sagsbehandlertilknyttet(7,6) end de der arbejderi en stor kommune(6,0). De professionelle, der arbejderi en lille kommunetilkendegiverogså, at stemningener bedre(8,4 vs. 7,9), at borgernehar mere tillidtil korrekthedenaf deres afgørelser(7,6 vs. 6,9), at sagsbehandlingstidener meretilfredsstillende(6,3 vs. 5,5),at borgernehar mereindflydelsepå de ydelser,de modtager(6,2 vs. 5,6) samtat sagsbehandlingener mere fokuseretpå den individuellesituation(8,2 vs. 7,6). Borgernefra de småkommunergiver ikkeen mere positivvurdering på disseområder. Organisation Da der kuner få besvarelserfra Ergoterapeutforeningenog DJØF (hhv. 6% og 1% af respondenterne),vil der primærtblive set på forskellei svar mellem respondenternefra HK Kommunalog Dansk Socialrådgiverforening. Hvis man tagergennemsnittetaf alle vurderingerne, giver respondenternefra de to foreningerlige højevurderinger(6,9-7,0). Der er dog forskelle,når det kommertil de enkelteparametre. Respondenternefra HK Kommunaltror i højere grad,at borgernehar tillidtil, at sagsbehandlernetræfferkorrekteafgørelser (7,8 vs. 7,2), og oplever i højeregrad, at sagsbehandlingstidener tilfredsstillende(6,5 vs. 5,6). De vurderer ogsåi højeregrad, at sagsbehandlernehåndterer sagernekorrekti forholdtil lovgivning(8,1 vs. 7,7). Dansk Socialrådgiverforeningoplever til gengældi højeregrad end HK Kommunal,at borgernehar indflydelsepå, hvilke ydelser, de bliver tilbudt,og på at sætte mål(hhv. 6,4 vs. 5,2 og 6,6 vs. 6,1). Socialrådgivernevurderer også i højere grad,at de kendertil den relevantelovgivning på områdetog har viden om specifikkehandicap(hhv. 7,4 vs. 7,0 og 6,7 vs. 6,2). Sagsbehandlerneog ledernefra Socialchefforeningengiver højerevurderingerend HK Kommunalog Dansk Socialrådgiverforening på samtligeparametre. Dette hængerhøjst sandsynligtsammenmed, at respondenternefra Socialchefforeningeni praksis har funktioner,der liggernærmereledelsesopgaverend konkretsagsbehandling,og derfor kan have et andet blik på sagsbehandlingenend sagsbehandlerne. 16

17 Resultater af særlige analyser Sammenhæng mellem vurdering og vigtighed I beggeundersøgelserblev henholdsvisborgerneog de professionellebedt om at prioritere,hvilkefire forholdud fra en liste på 13, de mente, var de vigtigstefor at skabeen godkontaktmellem borgerog sagsbehandler. Svarene på dissespørgsmålblev gennemgåetnærmere på side 11. Næsten alle de 13 områder havde et tilsvarendespørgsmål, hvor borgerne og de professionelleblev bedt om at vurdere parameteretfra 1 10 (disseer spørgsmålenegennemgåeti de forrigeafsnit). Der vil i detteafsnitblive gennemgået,hvorvidt der er en sammenhængmellem,om man vurderer et givent områdehøjereeller lavere, hvis manprioritererområdetsom et af de fire vigtigstei forbindelsemed kontaktenmellem borgerog sagsbehandler. Områder, hvor en vurdering af vigtighed hænger sammen med en højere vurdering På nogle områderer der den sammenhæng,at hvis mangiver et områdeen større vægt, giver man ogsåen merepositiv vurdering af dette områdei sagsbehandlingen. Sagsbehandlere og ledere,der giver det at have tydeligemål en større vægt, vurderer såledesi højeregrad, at borgernemed handicaphar indflydelsepå målsætningen. Såledesgiver de professionelle,som prioritererområdetsom vigtigt,gennemsnitligten score på 7,1 sammenlignetpå dem,som ikkeprioritererdet som vigtigt (6,1). Dette mønsterer ogsågældendefor borgeremed handicapog deres pårørende, der dogalt i alt vurderer områdetpå et lavere niveau (2,8 vs. 2,2) Ligeledes er sagsbehandlere og ledere, der prioritereren godforberedelsesom vigtig, ogsåmere positive over for sagsbehandlernesgrad af forberedelse(7,9 vs. 7,4). Professionelle, der prioritereret godt kendskabtil lovgivningensom vigtigt, afgiveren merepositiv besvarelsei oplevelsenaf, hvor korrekt sagsbehandlerne handlerift. lovgivningen. Her er forskellenmellem professionelle,som prioritererdet som hhv. vigtigtog ikkevigtigt,8,1 vs 7,8. Borgere,der vægter gensidigtillid højt, har meretillidtil korrekthedenaf sagsbehandlernesafgørelseendborgere,der ikke har givet gensidig tillidsærligvægt. De har såledeset gennemsnitpå 3,2, hvorimodborgere,der prioritererdet som vigtigt,scorer2,6. Områder, hvor en vurdering af vigtighed hænger sammen med en lavere vurdering Der er dog ogsåområder,hvor en prioriteringaf et områdesomværende vigtigt,hænger sammenmed en genereltlavere vurdering af dette område. Sagsbehandlere og ledere,der ikkehar givet hurtigsagsbehandling en særligvægt, er mere kritiske over for sagsbehandlingstiden,end dem, der ikke prioritererdet som vigtigt. Forskellenliggerpå 0,7 (6,3 vs. 5,6). Sammeforskelses ved borgerbesvarelserne. Her er forskellen 3,3 vs. 2,3. Borgere, som prioriterer viden om de konkretehandicap som vigtigt, er merekritiske over for, hvorvidt sagsbehandlernehar nok viden om deres specifikkehandicap. Niveauet liggermegetlavt på kun 1,3 for borgere,der prioritererviden om deres konkretehandicapsom vigtigt. Borgere,der ikke giver det en særligvægt, giver til sammenligningen gennemsnitligscore på 2,2. Endeligter borgere, som vægter en åben adgangtil sine sagsdokumenter højt, mere kritiske over for, om de selv har let adgangtil egne sagsdokumenter.(3,9 vs. 2,6). 17

18 Resultater af særlige analyser Input fra kvalitative kommentarer I detteafsnitmedtagesnoglehovedpointerfra de kvalitativekommentarer.kommentarerneer ikkedirekterelateredetil de kvantitativefund, men er alligevelet udtryk for pointer,som går igen fra flere respondenteri undersøgelsen. Disseskal altsåikkeses som målbareresultater, men i stedetsom inputtil nogleaf de tankerog bevæggrunde,der ligger bagrespondenternesoplevelseaf sagsbehandlingen. Samtlige kvalitativekommentarerfindes i bilagsmaterialet. Borgerne vil gerne have indflydelse men også ra dgivning til at kunne træffe de rigtige valg Det er ofte ikkenok at blive hørt. Nogle borgeregiver i de kvalitativesvar udtryk for at have svært ved selv at sættesig ind i regler. De efterspørgerrådgivning,som kan hjælpetil, at de selv kan træffe det korrektevalg på et informeretgrundlag. Sagsbehandlinger en ting - rådgivninger en andenting. Jegsynes bestemt,der mangler rådgivning. At have kontakttil dette systemkræver nærmest at man selv er socialrådgivermed kendskabtil lovgivningen,for at man kanvære nogenlundesikkerpå at få de ting igennem,som man har behovfor. Kvindeligpårørende, 40 år Mange borgere ser ikke den enkelte sagsbehandler som problemet, og bebrejder ikke ham eller hende for de strukturelle problemer, der ligger bag Flere borgereudtrykker,at de bliver mødt at af venligesagsbehandlere,som gernevil dem det bedste. Dette er dogikke nok, for på trods af dettestår eksterneproblemersom ressourcerog viden om handicapi vejen for en tilfredsstillendesagsbehandling. Jeg opleverat haveen rigtigtsçd og lyttenderådgiver(rådgivere),men problemeter, at de ikkehar kenskabtil selvemit handicapi forholdtil hvadder kan forventesaf mig. Eller ogsåer det fordi at de har deres retningslinjersom de skalfølge, uansethvilkethandicap de møder. Og derfor bliverjegslæbt igennemdet samme igenog igen trods alle resultaterneer de samme. Mand medhandicap, 34 Her er ALT for dårligçkonomii kommunernetil at Sagsbehandlerenkangçre det optimalt for den handicappedeborger.derfor et meget negativtudsagnom en ellers velmenendeog sødsagsbehandlersom også er meget dygtigmen som ikke har særliggodebetingelserfor at kunnegøre nogetgodt. Kvindeligpårørende, 42 Sagsbehandlere oplever pres på tid og ressourcer, hvilket går ud over kvaliteten af sagsbehandlingen Sagsbehandlerneer ikke blevet spurgtdirekteind til deresopfattelseraf ressourcer,men i de kvalitativekommentarergår det igen,at mange sagsbehandlereogsåselv er utilfredsemed serviceniveaueti sagsbehandlingen.de henvisertil stress og besparelsersom forklaringpå et faldendeserviceniveaui sektoren. Det er vigtigtat sagsbehandlerenhar den fornçdnetid til at behandleen ansçgning.hvis man dykkerned i en sagviserdet sig somme tiderat den får et anden afgçrelseend hvis den var blevet"hastebehandlet Stress giver dårligog mindre effektivsagsbehandling. Sagsbehandler, HK Kommunal Den konstantefokus på besparelseri min kommune har naturligvisen indflydelsepå, at serviceniveauetbliverlavere. Sagsbehandler, Dansk Socialrådgiverforening Der hvorjeg arbejder,er sagstallet hos denenkelterådgiverover 100. Grundet det høje sagstal er det ikkemuligt at have den ønskelige kontakttil den enkelteborger. Det betyder,at den relationder er mellem borger og rådgiver, ofteer problemfyldt,da rådgivernemt bliveren myndighedsperson,som de er lidt bangefor. Sagsbehandler,Dansk Socialrådgiverforening 18

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Offentlig ansattes syn på mulighederne for at gøre et godt stykke arbejde

Offentlig ansattes syn på mulighederne for at gøre et godt stykke arbejde November 2014 ANALYSENOTAT Offentlig ansattes syn på mulighederne for at gøre et godt stykke arbejde På vegne af 27 lønmodtagerorganisationer har MEGAFON gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt organisationernes

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b

Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr. 13087b 150 150 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr. 13087b Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE - RESULTATOVERSIGT AUGUST 2015 Undersøgelsen Holbæk Kommune skal være en stærk medspiller for vores borgere og virksomheder. Byrådet har derfor et

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Vis udskrift: "360 graders ledervurdering_pilot"

Vis udskrift: 360 graders ledervurdering_pilot Vis udskrift: "360 ers ledervurdering_pilot" Side 1 af 6 0% 0% 100% Vejledning til ledervurdering Dette spørgeskema danner baggrund for Ikast-Brande Kommunes 360-ers ledervurdering. Besvarelsen skal bygge

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Brugerundersøgelse 2013

Brugerundersøgelse 2013 Brugerundersøgelse 2013 Om brugertilfredsundersøgelse 2013 Omfang Undersøgelsen omfatter de skoler, der den 3. september 2013 i sekretariatet var registreret som tilskudsberettigede skoler. Undersøgelsen

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune

www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Høje-Taastrup Kommune http://www.htk.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.htk.dk/. Der er

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport

Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport Forbrugernes konkurrencekultur - dokumentationsrapport 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund... 4 2.0 Fakta om forbrugerundersøgelsen... 4 3.0 Forbrugerundersøgelsens resultater... 6 3.1 Sammenfatning...

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. DMI www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI www.dmi.dk Januar 2009 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført med

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervsklima

Holbæk Kommunes erhvervsklima Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Patienterne og de pårørende har ordet

Patienterne og de pårørende har ordet Patienterne og de pårørende har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2009 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Danske Regioner Region Hovedstaden Region Midtjylland Region

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. BYG - Handlekraft. FASE 1 Rapport Appendix

Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. BYG - Handlekraft. FASE 1 Rapport Appendix Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation BYG - Handlekraft FASE 1 Rapport Appendix 2013 Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation 11.1 spørgeskema kvantitativ

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813

Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 April 2015 - Region Hovedstaden Region Hovedstaden Borgernes oplevelser af Akuttelefonen 1813 Telefonsurvey blandt 1.106 borgere, der har ringet til 1813 Udarbejdet

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere