-TEGNETERAPI. -,J_o _ BETYDNINGSFORMIDL1NG OG HANDLINGSFORSØG INDHOLD, 2,oHVAD ER NEUROSER?..2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "-TEGNETERAPI. -,J_o _ BETYDNINGSFORMIDL1NG OG HANDLINGSFORSØG INDHOLD, 2,oHVAD ER NEUROSER?..2"

Transkript

1 -TEGNETERAP -- BETYDNNGSFORMDL1NG OG HANDLNGSFORSØG NDHOLD, L NDLEDNNG,,] Synopsens opbygning s HvorFor tegneterapi? s. 2,oHVAD ER NEUROSER? Væsentige begreber fra den kritiske psykoogi s Teropiens må s.5 3o TERAPSTUATONENS PRAKTSK-FORMELLE KARAKTERSTKA,.6 4. HANNE HOSTRUP LARSEN, TEGNETERAP, Tegneteropiens må s Tegneteropiens metode s Tegneterapiens øveser L 9 ' 5. DSKUSSONSOPLÆG,.15 LTTERATURLSTE ,_o _

2 ~ 2. NDLEDNNG. _1 - Synopsens opbygni ng. eg ser synopsen samet opæg ti diskussion i eksamenssituationen. Derfor er den bygget op såedes: Fifrst mit eget udgangspunkt for emnevaget ag roge hovedpunkter i inin teoretiske forståese (kap. :& 2). Dernæst naget om grundaget for den konkrete tegneterapeutiske metode jeg vi forhode mig ti (kap.3). Endeig et rids over den konkrete tegneteropi - dens "må, metodiske grundag og konkrete 'Pveser (kap.4). Ti sut et kort rids over hvad ieg gerne vi diskutere ti eksamen i form af noge sp~rgsmå, som jeg vi hode et opæg ti. i eksomenssitu-otianen. Med hensyn tit citaters oprindese, er disse angivet ved det nummer, hvorunder kiden star i itteraturisten Hvorfor tegneteropi? eg tegner sev og hor gjort 'det ænge, b.a. udf1'rt mindre opgaver for ondre. Ved at tegne har ie? sevopevet at udtrykke ting, f1'eser og opfatteser, som jeg ikke havde "tænkt' - dvs. opevet, at tegningen hor vist mig noget nyt Dm mig sev Dg min situation. Med mig sev kan jeg atså se, at jeg udtrykker andre ting i tegninger/bieder, end jeg umiddebort er i stand ti sprogigt. Gennem detagese i et kursus j ge5totteropi hvor vi ovede et r~r tegneøve;.er, hor jeg også set ondre tegne ting de ikke sev vidste", eer egentiig sprogigt "tænkte på en anden måden end den de udtrykte på tegningerne. Det er den ene side af min baggrund for at interessere mig for tegneteropi. Den anden er, at ieg sev hor en umådeig gæde ud af simpethen ot være i gong med at tegne. eg nyder arbejdsprocessen mere end produktet. Når ieg er i gong, kan der gå ong tid hvor ieg ikke har nogen tidsfornemmese overhovedet, og når jeg er færdig er ieg ysvågen. eg får en masse energi af at ove bi ieder. Der biver produceret noget..!. mig når ieg tegner/sev producerer noget i en proces jeg,kan ide. 0 0 D~t er m r ud~iunfj$p~nkt f C. at s~i~ ~pørs~rhd.ct: HVAD $K~P. DEr. TrGNETER..\F' - OG 0_-.- 0 HVORFOR DET? fait prim:~n' g"udus er Han;].:: Hostrup Lars~ns be~kriv~se af erfaringer udfra hende:s orbr:!id~ :n~d nt udvike Dg bruge en tegneercop~uiisk metode; forhod i neuro5~bewnd:n8 (d...s. hendes bog.: Tesneteropi i rc:.ro~ebehanding" - nr.4 i ittc:c-'uri!>tcn). For at forn",de rr.ig t! denne tegnetercopi må jeg have en forst.6ese af ne:.;:"oser, som ternpien uvendes i )eh::nd!ing0f. af. 2. HVAD ER -EUROSER? Min f)rs~,iese (f m~nr.eskef5 udvjkiing, Dg he..;;rder også udvikingen af psykiske fcrst)'fr~sn bygger primært på deo. krithke ps>~~nbgi. Do neuroser må fofshes som psykiske forstym~!ser, vi jeg kort s1(i~5ee den kr1t!~ke psykoogis opfattese af hvoredes disse udvikes, 09 en S~cCro ski~5e bygge. pi den kdtiske psykoogis forsttese af den m.ige sunde udvjkin V?sentige i:,..eg.r~ber f..e d~n.kr/iske psyko!o;1i. Den kritj~ke p!iykoiogi er en vido::nskab om slbjektet r som bygg r på ~n overo,dnet forst6ehe af mennesket som artsvæsen. Denn<=:! forsfåese er udviket indenfor rom~er;;e af den marxistiske teori, gennem ~n funktionet-historisk onoyze i tre etaper: - akf~e at den fyogenetiske udviking og nerur,der de specifikt memesb:igc udvik ing;,;)der:tioi er. 2 - (;oysb cr~ ~pr;eifikk(:.5~1:11~unrsm~5si8t-historiskc formotions- kos5e- Cf position,.rc rhad. 3 - en::.!!y;,,,:, af ir.~:ividue!c p(,~itioner i forhod ti de kunkret<: ivshistorie. og 1ivs Si;UCi)ioner. Po baggrund af disse ona1i'5er forsåes bornets udvikhng ikke ~om en optimat konfiktffi driftsbestemt "op "ækst". Det het nfpdte bom hor en Tække m~dfr,;dte beov rehr~t mod den eementære 11\"~opret:'odese. nc.iividuee behovs- Dg spænding~tistonc:ie S(O fx. sut, s{ges ophævet/tifredsstiet. Der er her toe om en kortsig!d her-og-nu-opfyde:se af de ~",igt:-vitoc beho~. Barnets udviking i 1'vrigt,sæBes igong oø oprethodes i starter! ienn~m de kr:p,!, sem voksne stier ti borr"!d, og de mu;gh~der for kravsopfjdese som barnet ud~yaer {1(.-.d uc!8(ir.g~-

3 3 4 punkt i situctioner såsom spisning og beskif:, h...or bernd";, sanseigt-vitae behov er honcingsbestemrncnde). Barnet udviker hondee'ver i rorhod ti e af de voksne stiede krav (as den fortsatte fysiske cg motoriske udviking), men efterhånden finder bernd sev en tifreds:;tie:se og motivaion i at kunne kore fere og fere ting på egen hånd. Dermed former oornet også sev de krlw som sti es ti det, da dets handeevner udvikes i forhod ti de aspekter i omverdenen det sev vender sig mod og nysgerrigt udforsker. Aerede her s-::s de første ucrryk for det m~nneskespedfikke behov for omverdenskontro dvs. den enketes behov for indfydese på de betingeser, der er af eksistenie ndverdighed og vigtighed. "Nefop på grund af barnets ringe udvikede ~andeevne gor kravene farud for hand -eevnen, såedes går barnets vurdering af muighederne behovene og kravene forud for den ende ige tiegnese af færdighederne. Denne uovik ingsd)famik af "vi" (Lehov) og "sko (krav) på dc~ ene side, og "kan endnu ikke" (mangende handeevne) på den a;)den side, giver sig konkret udsag i en rækk.e psykiske konfikter.. (, s.60). De udviking:;psy:<'oogis!<e modsætningsforhod meem utistrækkeighed/muighed, afhængighed/sevstændighed og krovjhandeevne er ikke kun drivende i barnets udviking, sevom den vcksne i højere grad end barnet hor thegnet sig de n~ven~ dige færdigheder, og dermed i hifi0re grad sev kan mårett~ sine handinger. - Mennesker udviker sig potentiet hee ivet og vi derfor ivet igennem stå i konf1ik,er, son må 1ses. Livet igennem er der dermed også muighed far ot konfikter..~ 19,5es på en udvikende og fremadrettet måde, så den enketes handeevne og handemuigheder udvides, og der er risiko for at konfik.ter ".pses" på cn begrænsende måde i form af konf1iktafværg~, som medfrprer regression af den enketes handeevne og hand!e;<1u;~heder. "En handen foreger atid i forhod ti noget (en pers;:.n, en f,icnstcind 'S\'.) hvorv:!d kends.<ab:~ ti de~e naget får Cifg~,rend-;~/dr;;ng rer at kunne hondk [de\f:~'r." (1".61). Handerr,uigbc!en forudsætter <es d~n enketes evne ti at hqndb (SC\')' uc!vi!dc:s i forhodet meem omverdenens krav og heho...et for omvcrdend<onrc) og,-i:![s motivationen for at bruge og udvike cenne evne. Motivotioner. forudsæt~er op!cvc1.stm af og indsigten i at det er nopdvcndigt at udfrprc handingen for ikke at være udeveret ti tifædighcc1~rnes spi. Denne indsigt i nødvendighederne er grunc1{get fo udvikingen af behovet for at producere sine egne ivsbetingeser, dvs. de produktive behcv- for at sørge for fremover at kunne få tifredsstiet bode angsigtece og umiddebare behov. En egentig frp.mtidig ivssikring kan den enkete ikke isoeret producere far sig sev, cet forudsætter kooperation med andre i den fæes verden. en sådan samfundsmæssig kooperation vi det være muigt at opnå omverdemkontro, dvs. sevbestemmese gennem kantroover egne ivsbetingeser. Da kooperotionen er forudsætninf]en for omverdenskontro, kan den enketes hondeevne i forhod ti omverd~nskontro' otid kun være reotiv - der må tages hensyn ti andre den enketes handeevne udvikes i forhod ti jndivjduaitetsformen/ 1 krav ag begrænsninger, som resuterer i forskeige niveauer for detagese i den samfundsmæssige reaitetskontro, ag endeig sætter de historisk-samfundsmæssige forhod grænser for handeevnens udviking og udfode/se. En veudviket reativ handeevne er en forudsætning for at kunne fungere adækvat i sit iv, og omfatter b.,a. at kunne bearbejde koiirtikter. Derfor vi en kritisk psykoogisk terapi rn~frehe sig med at forbedre den reative hondeevne. Som tidigere nævnt kan udvikingen af hondeevnen bokeres ved ~ongende eer utistrækkeig opsning af ivssitua~ionens stadige konfikter. Hvis konfiktsituationerne ikke opses med en videre udviking af handeevnen, vi ".indsigten i kravenes nødvendighed og i amverdenem indgriben tendere mod tvang i stedetfor motivation. Sevstændigheden truer såedes med at så aver j magtesøs udeverethed. 1 (1,s.95). Den faktiske udcvc:rethed, eor baro opevesen af at være udeveret og mi~te indfydesen på sin situation SOm føge af en konfiktafværgende forhoden, eer konfi!ctøsningernes begrænsning af handeevnen, kan udvike en sam/et konfiktangst. Denne angst for opgtpr med omverdensdominansen og -undertr)kkesen eksisterer side Om side med en mere eer mindre forvrænget indsigt i, at der må g1,rcs noset ved siruorion8n (f.:, i farm af opevesen af diffus u: i ffredshed). De~ scr.ed.a _.._.._-_.._ *7 - føge den kritiske psykoogi bæres menneskets indbyrdes reoiuner af en "iredie sag", ti hvike~ de reaterer sig, og det vi i sidste ende sige den!o:nf.'ndsmæssige produktion. De somfundsmc:!ssige krov som individet m~ somfundsmæs;.igg;f/re sig henitod er ikke de somme For ae ~amfunc1smed'emryerne,de afhænger af den pågædendes pacering i ndenfor produktionsforhodenes arbe(dsdete struktur, og disse "samfundsmæssige individuaitetsformer" kader den kritiske psykoogi med S~ve for kravsenheder, som er reote et ~i! hinand~n indenfor en arbejdsdet struktur, ag de er atid historisk specifikke og amene krav. ndividuoitetsformerne er otså det formidende ed meem individ og samfund, og mb ikke forvekses med det kom:.de individ, da de er "aktivitetsmatricer" på produktionsforhodenes side. og med a! mennesket reaiserer en eer fere individuaitetsformer (herunder disses Forformer ag afedninger), biver det en individu:1 personighed, som p6 sin særige måde er i stand ti at hande samet overfor de samfundsmæssige produktionskrav. (Hozkom? ; 2".65).

4 5 6 frpcscs:næssige befindende præges af disse modsætninger og kan opeves som:,". en amen diffus uro og ukoncenrerehed. en ('ft "forstyrrende indre iv" og en subiektiv be[ostniig for indivicet." (,s.97,op.cit UHO ).., er; forrpget amen Fysioog* pirring, en ~'jncre uro", som kræver umiddebar ~ overvindese." (1,s.97,op.cit UHO-79s.308). Denne fundamentae ongsf kan individet søge at komme ti ivs pc mange måder, den enkete person ken udvike forskeige regueringsformer cg reaktions- og hand e mønstre. Personen kan s''!ge at afværge konfikter i stedet for at bearbejde dem (farhod~ sig opportunistiskl fortrænge dem, kon ave erstatnings"opgør og afecningshancinger. Atsammen fing sam vi kan genfinde i neurosernes forskeige syn1p _tamer, hvaden~en der er tae om direkte symptomneuroser eer mere grundiggende korakterneuroser. eg vi ikke komme nærmere ind po. de forskeige former for neuroser her, men bot præcisere at: Den kritiske psykoogi forstår psykisk forstyrrese, herunder neuroser, som en forstyrrese af serve handreevnen.(3,s.432). Det vir sige, at symptomet er en inregreret forhedemåde, som bokerer for udvikingen af den reative handeevne og en forbedring af ki entens objektive.:'q subjektive ivssi hotion. (3, s.449) Dette er noge meget onene betragtninger, og der er ang vej fra dem ti et konkret orbejde med neu"osebehonding. Derfor finder jeg ikke den kritiske psykoogi umidde:y:rt anvendeig i sig sev, men jeg mener at den her noge grundiggendf} rigtige antageser, som de kan være frugtbart a~ droge med ind som baggrund for konkret neurosebehoncing. Dette vi jeg komme nærmere ind på i det mundtige opæg ti eksamen, hvor jeg vi ægge op ti diskussionsspoprgsmåene (kap.5) udfra noge vurderinger af tegneferapi anvendt i neurosebehanding. Disse vurderinger biver foretaget udfro mit grundag i den kritiske psykoogi, og jeg betragter dem sev som supperende betragtninger ti Hanne Hostrup Larsens egne vurderinger af tegnetercpien, der er udviket po et primært psykoanaytisk grundag. Do i,eg ikke hor været j praktik i kinisk psykoogi biver mine vurderinger foretaget på et teoretisk grundfag, men ieg vi hode mig meget nært tr de resutater og erfaringer, som Hanne Hostrup Larsen beskriver i sin bag "Tegneterapi i neurosebehanding. Derfor vi jeg kort beskrive denne tegneteropi. medfører stadig ringere muigheder for adækvate konfikt~snjnger. Dette medfører, som tidigen~ nævnt, opevesen af at være udeveret ti oms~ændighederne, og en opportunistisk, konfiktafværg~deforhedemåde, som føge af angsten for konsekvenserne af eventuee kanfiktopgo?r Terapiens må. Den kritiske psykoogis overordnede ou rne~ en tercpi er at udv!kc kientens reative h(nc1jc~vn~. De~:c foru,-)sæhc:r en bee!b,,",mds-:, GT ho"d!erl'mme', dvs. hvad er 1ivssi~uo~ic-",en"?bi~kf~!~_ ~rcr::i1ser o~ :,1O(s,.-e~ni:9er, og wil:e subjektivt udforrr.ede gr~iser og modsætnir.ger er specifkt udviket i denne persons indi'iguee hjst~rie? Herudfrv retter terapien sig mod at udvide kier"tens handerum og reative handeevne, genner" des en Farbed.-ing of kientens cbjek-ive situation, og des udvikingen of en konmktbearheidende forhoden. Dette g1res på baggrund af b.o. en anayse af det emotionee befindende!," med en tibageføring af de enkete eementer heri (som fx. sev5~ændiggiortesymptomer) ti de obiektive årsager. Konfikterne meem d~n enkete og omverdenen ska!:.eurbeides og den enketes evne tiai ændre på omverdenen udvikes. Udvidesen af har:dcrummet ska. afså ske gennem 3. TERAPSTUATONENS PRAKTSK-FORMELLE KARAKTERSTKA. Tegn~terapien udføres i en etobteret terapeutisk situation, som har noge praktisk-formee karakteristika (som irpvrigt er fæes for monge anvendte terapier). Disse karakteristika vi jeg ridse op, for så i næste kapite at se på hvad Hanne Hostrup Larsen mener tegneterapien gør ved neuro;<;~n. -" ---- et fastsat tidsrum, med fost30tte intervaer meem To~derne, Det objekti\'e handerum er kart ofgrænset, tei"opien foregqr et bestemt stec, reationerr':8 meem de invoverede er deffnerede, igescm de enkete handinger bgstem:nes af de C1ktue!1e tpveser og eventuet materioe ti disse. Terapien foregår atså i en afgrænset og overskueig egen verden, hvor kienten kender præmisserne for sirie handinger. Dagigivets opevese ef at V)re mag-es ~ øst udeveret ti uigennemskueige situationer, som bokerer handeevnen, spges imijbdeg1et i den vedefinerede terapeutiske si tuotion. Ki enten kan dermed o?eve sig sev~nderedes enc i sif amindeige samfundsmæssige iv, og cermed kan kienten opnå en ny Og anden indsigt i sig sev og :;ine horidemønstre.

5 7 8 Hvis ~crq?euten bri "ger be'i.bejdehe af k ientens if;vdge ;V~$;tuotion i nd i terepien eer tcger den op på foron~dnin9 ofkienh,,,n, biver en ny indsigt i kienrens egne betingeser 09~å muig. På baggrund af disse opnåede indsigter kan kientens handemuigheder i fremtiden tages op. Men hvordan udvikes kientens reative hand!eevne i den konkrete ivssituation? Udvikes den arene på baggrurd af kientens nye og mere adækvate kendskab t;r sig sev ag sin situation? Kan den reative hand!eevnc overhovedet udvikes i en fcrcpcutisk situations ukkede "vercen 1? Det vender jeg tibage ti i diskussionsop!ægget. ter cg forstå dem som sommenstødet meem di~n!cns egne behw og de samfundsmæssigt aco~pterede former fer tifrcc!sstifese er disse beho... ("om kan være undertrykkende i forhod ti kientem ønskede behovs1ifrcdssiese, som måske E:ke eccepteres). Tegneteropiens virk ning ~kot ses i forhod ti [ om der er sa~ an udvik i ng igang i kienten, da terapien arbejder med strukturee personighedsændringer, og sådanne ikke umiddebart kan vurderes udfra om eventuee symptomer er forsvundet eer ej Tes,.,eterop;em metode. HHLs arbeide er avet udfra: 4. HANNE HOSTRUP LARSEN, TEGNETEPAP Tegneterapiens må. Hanne Hostrup Larsens (HH) arbejde er udviket på baggrund af psykoanaysen (speciet er Lorenzers bearbeidning af psykoanaysen anvendt i forstcesen af sprogets udviking og bet)dning). Denne baggrund betyder b.a., at HHLs må~ætning er, at kienternes indre konfikter ska grpres bevidste, de ska kende deres forhodemåder og handemønstre for at kunne oprpse de neurotiske symptomer. På baggrund.~ af bevidstheden Om sine egr.e synptomer ag disses funktion, må kienten væge hvike hun vi behode som de Cf sig sev, og hvike hun vi forkaste. Dette vag sko ses på baggrund af HHLs forståese af neurosen som udviket j samspiet meem i rdivid~ behov og ~~fund8ts krav. H-L forstår sumfundsmæssige krav som i vid u<isird';ing di$~ipin01'8t',~'} ~'C,g::..!? pi individets behov (4,s.50L j modscdnig ti, den kdtiskc' p:;yk(>~'-'!:i sor. forstår de s~nfui1dsmæssige krav ~om d8, der udvike~ m~~inp.skf.:j s konkrete b~r.o'.'. Nå, HH c!fså forster neuroser: "...!>ere som et udtryk for en somfumsm~ssig måde at reagere på end som egentig psykisk sygdom." ".som adfærd, der ken danne" stimueres og cementeres be e ivef." (4,5.49). So har denne forståese, som jeg er mcge enig i, en anden baggrund end cen kritiske psykoogis forståese. Konkusionen i form af terapiens må biver dermed og~6 forskeig, hviket jeg vi vende tibage ti i diskussionen. HHLs ma med tegneteropien er atså at give kienten indsigt i sine indre konfk ~ - psykoanaysen som baggrundsteori, fordi den fokuserer pc de subjektive strukturer, som ieg anser for enhver terapis f~r$te genstand, men jeg vi udbygge dens borgerige og begrænsende rammer ved at arbeide med et indsigtsbegreb, der afdækker formerne - den indøvede prcksis - og viser dem som et resutot af samspiet meem den menneske ige bioogi Dg et bmemt samfunds krav." (4,s.5Q - HHs fremhæv.).. og udfra en erfaring om: bevidsthedsdannese via manue! e/visuee erfaringer. (4, s.10) Dette grundag for hende ti ot væge tegning som betydningsfo.mider i det tera peutiske orbeide som aternativ ti det t~te sprog. Des har hun erfaringer for, at mange kienter har vc:nskeigt ved at formuere deres erfaringer og frpeser abstrakt verbat, og des har hun en forsfaese af sproget (udfra orenzer) som i sig sev fast hodende de praksisformer h,:,orunder det er indært, og dermed bokerende for at få "nyt syn på: erforingerne og opeveserne af dem. "Lorenzer mener, at det bidende symbo er egnet ti at nyforrnvere ds! in~erc'!dions former, der ikke udtrykkes via de~ verbae sprog. Med udtr)'kket "nyfonu8:i"g" fr<:mhæver Loren::er, a~ der er tae om en rekonstruktion, der heivence' sig i! vek SLe, der aerede er insociaiseret i sprog. Dene åbner fu;qhed for et (iw~,~d8 det bi cende symbo som bevidsgtrende redskob i voben'erapi, hvor det neop fer en stor de drejer sig om at ny-benævne de ikke-bevidste interaktionsfo,m~r. nrer oktionsformer der på en eer onden måde er i modsætning ti ~amfundcts krav." (4".30). er udgangspunkt for besrebsigg.prcsc i HHs terapi - dvs. hun ader [ ikke være med at bruge de" verbate udtryk, ~en ader tegnir.gerne kontakte de erforinger og fpeser, som så kan formueres/bive bevidste ru en ny mode - c.tso' nyformueres" for kienten sev. Tegningen j

6 9 10 HHs tegneterori adskier sig fra det spc'ntane kreative udtryk ved at være et ~ Tegneudvikingen "torer med cifddigt "kriberi i suningen af struktureret fortpb, hvor hun bruger den barnige tegneudvikings fors:':eige fasers korakeristiske udr)'ksformer ti at kontakte de konfikter, kienterne hor opevet i de perioder d ;n aktuee tegneiorm var fremherskende. Dznne strukturering har hun udviket udfra at sammenhode tegneudvikingens foser og udtryk med faserne ara-, ana-, '>dipa-, cg otens- (som Freud har benævnt dem) og med disse fasers psykosociae funktionsmåder (som Erikson hqr skitseret og benævnt). Øvesesforrpbet er opbygget så det kan starte en reintegrotionsproces, ved at gribe tibage ti tidigere udviking,;trins bevidsthedsdannende processer; atså en kontroeret ag tidsbegrænset regression. Seve tegnemetoden griber tjboge ti en ikkesamfundsmæssiggjart form-erindring, og metoden i sig sev er dermed med ti at sætt~ udvik ingsprocessen igang. Når Form-erindringerne er rekonstn.erede t vurderes processen og dens resutat på "det voksne niveau' i ~orhod ti formernes ~r, funktioner ag kommunikation. ~ Dermed tistræber terapien en veksevirkning meem en "autentisk" og en reaisti-;k tænkning. Det er i kraft af denne veksevirkning, at kienten på det bevidste pan kan bive i stand ti at tage stiing ti hvike former hun vi ændre, forkaste eer behode. På denne baggrund kan tegneren aktivt med-udforme et nyt bevidsthedsi ndhod ved at træne nye form~. De iidsodaiserede former viser sig både i tegningernes indhofd Og i deres formee karakteristika, ofte ærigst i de formee eementer, do disse ikke er gemtand for cpmærksomhed nok ti at aktivere forsvaret mod hvad de formider. Ny indsigt og ændring kem derfor bedst ske genn<3m arbejde med de formee eementer. Disse kan som tcgn(:idtryk beqrb8jdes enketvis (fx.zig-zog-inier/aggrcssicm udvikcs/ud~ryk!ces) - ('/e er de kan bcorbejc:.:s verbot germern ny-ben':!vneser af former. Bcme dee sk.:.r i terapien udfro de hypoteser som HHL har udviket i forhod ti sommenhæng~n meem tegneudvik ingen cg de udvjkingspsykoagiske konfiber Tegneterapiens tpvdscr. eg vi meget fo'kortet og skematisk skitsere HHLs forst6ese af tegneudvikingen og i forhod herti de.pveser/ hun har udviket på baggrund af somme forståese.. ~ '\ fprstc eveår (arofas~n). Konfjktcn Hid/misti!d ti verden mo opses. \.:; - "Hypotese: En frustrotion i den orae fase vi! modsvares af en dysfunkrion ~'t'i/::' i evnen nt tegnedsk at kunne invovere kroppen 100% i sit udtyk. Moto ~~ <isk og spontant tegneudfryk vi være hæmmet eer virke igefrem angstprovokerende." (4, s. 34). Tegneudvikingens anden fase er kontroeret skriberi, bornet er nu ~.., 1 1/2-2 o, og ;nde ; f~,,'e de of o"afosen. KonfHkten at hode fast {((~ ved/shppe, eie,.age/g;ve mo ~se,. ~ "Hypotese: Avorig frustrering ef barnet i onafas~ns ftjrste de gen~peies i tegning som en dysfunktion meem motoriske og visuee evner. Udfrpresen af sevstændigt vagte visuee mrpnstre vi skabe usikkerhed og angst, idet aktiviteten kontakter den frustrerede evne ti at koordinere visue og motorisk kontro - den frustrerede evne ti ot ade vije og krop orbejde sommen." (4 s.36). Tredie Fase er navngiven skriberi, barnet er nu 2-3 år og i.sidste de af anofosen. Konfikten meem ystprincippet og reoifds.. 1~) ~,. ~ princippet sko 11ses. """,'o",. 'ru,",''"'~..," """ru t'_ "modsvares af en mangende evne ti tegnerisk at sippe stereo " 11C:P\'('{.R. H~? type udtryk, dvs. en mangende evne Hf at Fremstie fantasier ~ ~R OG- FAR.. ved hjæp of bidende s)tboer. Det bidende symbo biver enten så somfundsmæssiggjort ot det ikke dækker fantosierne eer det biver s6 privat, at det ikke kan kommunikere dem på en forst6eig mode." (4,s.3B). Skdbestadiets tegnem6der kan udtrykke og beorbejde prototypiske konfikter som sko1ses ivet igennem, nemig prtjvesen meem det indre og de~ ydre, det sevstændige vag kontro d.::n ydre kontro!..--,----- Tegr.eucvikingens fede fose er fyr-d~er;j,,-s~adie:, s(>.n foidet _u::.- ;11 ~~ i ødifofossn (3-7-«rs cdderen). Kc'nrikren inj~i(1iiv/ski')c! s~;a %2-~ /:""',p"es, barnei S1{)e~' idenitr:r, b.a. gennem ide1iit;~:(1ioj1 rnd forædere:1 af somme kopn. "Hypotese: En ovorig frusirering af bornet i p..1ipo!tasen n~odsvores af en mengende fcxibi!:tet i sy",bodanr:~sen. SY1bo!ern~ er "tfirre" og ensartede og rensedc for sprængstof, dvs. der vi ikke findes overdrive/ser i forbindese med emotione~-adededetaje,:". Assccioticneme er fattige og detojern.:: f6 og konforme." (4, s.42). Ftpr-skema-stodiets tegnemåder kan udtrykke og bearbejde de protot).-pi5ke kon Fikter initiativ/skydt SO11 mennesker må 11se ivet igennem.

7 ] 12 tere sine egne procukter og give dem Fra sig uden angst fer om de ever op ti om ~ ~, ~ M)f_~V(i~ L/'A ;fj 1"1 L ' P~ Den femte fase er ~ket1a-stadjet, som igger i sutningen af 1'dipofasen, og dermed star/en af atensperioden, aderen er 7-9 or. 8arnet ska ære at fungere i et sociat fæesskab uden ot,miste sin egen identitet, og det ska øse konfikten fid/underegenhed. "Hypotese: Underegenhedsf9eise i atensperioden modsvares af en mange på bi dende symboer eer af symboer, der ingen muigheder giver for a beskrive ingene i sammenhæng med føeser og fantasier. Overdriveser med emotianet indhod aktiverer angst og usikkerhed." (4,s.46). Skemastadiers tio!gnemåder er ringe udviket for mange mennesker og derfor idet anvendeige H a~ udtrykke Og bearbejde pratosymboerjkonfikter. Herefter biver tegneudvikingen stadig mere underagt bedrpmmese i forhod ti graden af reaisme, og den er derfor ikke am/endeig i terapeutisk sammer.hæng. Udfra de opridsede hypoteser udviker HHL et sæt af f.~eser. Gennem to piotunders/geser opdager hun, at noge af /veserne er virkningsøse, hvorfor hun - ikke o fortsætter med at bruge dem. eg vi kort beskrive de 1veser hun anvender (og ikke dem hun kasserer), da mit opæg ti eksamen b.a. vi inddrage,et par eksemper fra hendes bog, og grundaget for at diskutere både disse og HHLs tegnereropi er kend skab ti hendes konkrete rpveser. Beskrivesen er nødvendigvis meget forkortet, hviket b.a. betyder at in;;truktionerne ti hver tpvese i min fremstiing er forfærdeig upædagogis..::e - det er de ikke j terapien. ~~ ~~)~ De første tre rpvelser er "skriberpveser", og den første af disse er "stregtegning", som bygger på det kontroer.;;:de skriberismetoder og udtryk. Disse bev brugt i tegneudvikingbns anden fase (s. 10). HHL væger a~ starte med denne 9vesc, fordi hun finder det færdige produkt mere motiverende end.pves.~n f~o f~rste fase. Materiaer: hvidt papir, sort spritpen - nstruktion: tegn en odret streg, se godt på din streg. Over- og underdriv dens uiævnheder med nye streger på begge sider. Når du synes om den samede Form, så sands. Virkning: Øvesen viser i tegningen om tegneren kan ode vi1ie og krop orbeide sammen, dvs. kan acceptere sig sev som hun er og arbejde videre herudfra, occep- ] verdenens krav. Det er anafasens prototyp!ske konfikt Om at kunne hode Fast ved/ sippe, hvis psning vises i tegningens Form. Er konfikten "~st" ved en neurose, vi Forsvoret vise sig som usikkerhed/angst over at skue udføre q'ne1scn. Dette kan bearbejdes i teopisituatian<.::n ved at tegneren aktivt finder en ny rpsning po konfikten gennem fere tegnerpveser. Gennem samtae efter,?vesen kan den ubevidste konfikt, som tegningen udtr)kker, gtpres bevidst, hvorefter tegneren kan træne ~ at bruge Former, som både frpese og FornuFt kan acceptere, og SOm ikke bi ndt styres af samfundsmæssige forbud mod at nyde sevstændige handinger. Øvesen i sig sev giver.som proces ag produkt ivsføese fra sig, så de kienter, hvis konfikter ikke bearbejdes her, opever gæden ved at skabe papirets overfad:: om ti evende form. (4, ). Den anden /vese er nand'edrætsegning~1 som bygger pa det ~ 2. tifædige skriberis meoder ag u:itryk. Matedaec: hvidt papi" fa.-vekdd' i fa'skeige fa've'. ~._V nstruktion: tag en farve i hver hand, sap af stående bran ~1: ' papiret, tegn med begge hænder samtidig, styret af andedrættet. Virkning: Øvesen viser om tegneren kan vise sin krops udtryk uden inteektue' ' styring, og acceptere dem, den kontakter konfikten Hindre/ydret! - om det in.dre svarer ti omgivesernes Feed-back, en prototypisk kenfikt som frprste gang bev oearbeidet i orofasen, h-,for tiid/mistiid ti verde" gwncægges.. Også denne 0;';"/121:;;;: kor. vidcrd:;'rc5 i s,:'~1tec, Dg "ny form" kan ind'i~ves bevdst. Derudover kan den b~tges sem (1f~!(1r }r,n[j.\.;,\'c!~t, S(;fn producere. f1 esen af Of være tif stede og autentisk. (4,s.54-55). Den tredie,?vesoc er "ossociationsfegning': den bygger -.-,. po det navngivne skriberis metocer og udj-ryk. Moteriaer: stort hvidt papir, ae farver. nstruktion: tag en farve i venstre hånd, tegn hvad hån den vi, stands når der er tegnet en de. Se på det teg nede - hvis du genkender noget, so tegn det færdigt djg~ videre på hvad der kommer Frem

8 13 14 f. Virkning: Øvesen kontakter anofc!sens konfik hode Fast ved/sippe i mzre overfprt betydning end fprste ipve1se. Kan og tpr tegnere:n fantasere og digte, se forbindesen meem sir. tegning (den fysiske verden) og sine fantasier om der (05.$0 cichoner)? Ti'r hun benævne de afbidede/sete protos}/mboer - give udgong for bevidst behanding af dem? Herudfra kan de ikke-benævnte praksisformer nemig få sprogigt symbo og dermed anayseres og diskuteres. Som i den ~!assiske psyko::nayses "frie associationer" kan fpr-bevidst og ubevidst materiae bringes frem i øvesen, men dette biver her betragtet som noget virkeigt j sig sev og ik<~ reduceret ti en "betydning" - dvs. ossociotionerne" tokes ikke i k cssisk forstand. (4,s.55-57). Fjerde i{nese er "indre skemotegning ", som kridt. hvidt papir, farve- nstruktion: tegn omridset of et menneske. Sap af - mærk hvad der sker i din krop. Se det j bieder - hvor er energierne, hvor er kroppen evende/d~, kod/varm, tom/fud? Tegn det i dit men~ske. Virkning: Øvesen kontakter rpdipafasens konfikt initiativ/passivitet - skydfrpese/sevrespekt, ved at afdække kropsopevesens grundæggende former. Kropsop!e ) veserne konki-etiseres - ubevidste driftsenergier grpres bevidste, da rpvesen ved sam taebearbejdning viser, hvordan de forbu::te f~eser (behov) omdannes og passivisnes j So af forsvoret, så de opeves i fonn af sa:nfun:tmæssigt acceptobe kropscpevc!ser (spændinger, hovedpine etc.). (4,s.57-5B). +~ <:'O ~'':w ø~ k, Femte ~Nese er "+/- terninger" og den bygger også på f1>r-skema-tcgningen og <Pdp::fasens konfikt, denne gang med fckus på ro:!otionerne meem "jeg" og "de andre". Materioer: stort hvidt papir, farvekridt, spritpenne. nstruk!ian: papiret er verden, du er midt i den. På den ene side af dig tegner du cv cc,\.,< ' OeU!-"'" ;\.-~e, 1-,\o~ ~, ", 1 i.1 e",, :_-,~._-- ~,(i?j "4> Vi ~ ",}'p ~;; 6'''- ÆZfL ;" vf'[$)!,'".. ' ~'-:!i..'." "'-" '-.~... ) ~X de mennesker du har positive føeser for, p6. den anden side de du har negative f4'eser for. Tegn også.hvorfor du har de f~eser, måske både positive og negotive for de samme persaner Virkning: Øve/sen giver muighed for biedigt at udtrykke de bevidste frpesesmæssige reationer. tegningen of "hvorfor positiv eer negativ" bindes den "verb~e" bevidsthed (frpese) sammen med konkrete opeveser, handinger og situotioner. Disse kan så igen benævnes mere dækkende end frpesen aene, denne biver forstoeig og muig at be::rbejde. Om der er sammenhæng meem den afdækkede bevidsthed og de ubevidste tendenser kor: ses på tegningens over-/under-driveser, detajer /mange på samme, energi/mange på samme i stregfrpring. (4,s.5B-60). Sjette ~vese (oprindeig nr.9), fortæer om jeres frpeser og måde at være på. '''navne-tegninger er tænkt som afsuttende rpvesestyp~, som demonstra tion af identitet og vag af former. Materiaer: ae hidti anvendte må bruges. nstruktion: 1 er i et and hvor sam~ce foregår vha. tegning. ska præsentere jer - skriv jeres fornavn som amindeig underskrift. Dekorer navnet so det Virkning: Øvesen visuaiserer tegnerens. identitet vhc. formee grafiske eementer - det biver et ærigt portræt fordi det sæc!v.:nige forsvar ikke aktiveres of denne nye udtryksform. SoonmenhDdi med terapiens. rpvrige tegninfjer kan udvikin::;en i fo.-~,bc'j ~ss, O;) cgn~,r;:n mo ed sig sev overveje hvem hun er ~ ag hvor hun er.nu i sin udvikhg. Videre mb::!de med navn:;rpvesf;r kan v~re med ti at bringe opmkeue former he't O uøn.<'.c1e b,t (ide f former repræsenterer ffe!ser, handingoer og j'>nsker). Det drejer sig om af væge former og væge sig væk ffa former, da "..der D::g hver form igger et bioogisk krav, soon har fået et somfundsmæs.r.igt u ::{ try:.c." (4,s.66).

9 50 DSKUSSONSOPLÆG eg har i synojsen gjort min forståese af psykiske forstyrreser, herunder neuroser, 1 kar i den teoretiske fremæggese af den kritiske psykoogis begreber. Denne forståese er mit grundag for at stie noge sp«>rgsmo! tit des hvad der indhodsmæssigt bearbejdes i den terapeutiske situation - og hvor angt man kon nå i denne (terapiens må)? Des det speciet overskricende potentiae jeg ser i fegneterapien som behandtingsform - eksempificeret ved Hanne Hostrup Larsens arbejde. Disse aspekter vi jeg hode et opæg Dm ti eksamen, og udfra dette opæg 1msker jeg at diskute~e f1>gende: DiskussionsspØrgsrnå!: Hovedspi(>rgsmået er, hvordan kientens reative honceevne udvikes i forhod 1, ti den konkrete ivssituation? Og herudfra - Kan kienten udfra indsigten i og forståesen af sin situarion og forhodemåde bot væge at ændre den? 2 - Kan den reative handeevne kun udvikes i "den virkeige samfur:dsmæssige : reaitet" eer kan udvikingen sættes igang og opevesen af at udvide nande evnen "indø-ves" i den terapeutiske situations trygge ag ukkede verden?,,~ 3 - Kan tegneterapien overskride handferummets opdeing i des den ukkede terapeutiske situation og des den samfundsmæssige reaitet, i kraft af at omfatte bade betydningsformidhng og handingsforsø-g - dvs. foranstate ikke bot bevidstgø-rese, men direkte opevese af kienten sev som handende subjekt? 4 - Er det derfor tegncferapien er så "eksposivt" effektiv i forhod ti behandin3en af neuroser? 74-S':? - ke.pv MWe«] ). t LTTERATURLSTE, Direkte anvendt itteratur: 16 1 _ L.Diemer et a.: Drenges somfundsmæssigg,brese og aggressivitet, Psyk. Lab O.Drejer: Den kritiske psykoogi, Rhodas U.Hozkamp-Osterkomp: Motivationsforschung 2, Campus Verag _ H. Hostrup Lorsen: Tegneteropi i ncurosebehanding, Dansk Psykoogi sk Forag Baggrundsi tteratur: D.Brown/. Pedder: ntroduetion to psychotherapy Tavistock pubicarians G.Brun: Psykotiske b9rns tegninger, Reitze Eitinger/Retferstø-: Kriser og nevraser, Universitetsforaget Oso E.Erikson: Barnet og samfundet dentitet, ungdom og kriser. A.Freud: eg~et og forsvarsmekanismerne, Reitze! S.Freud: Psykoanaysen,.W.Coppeens Forag o/s 1975 (Norge). Tre afhandinger om sexuateorien, Reitze 1973.Gammegaard: En kamp for det rigtige iv, Rhodas R.Godin et a.: FAR - sen med norske bornsf>yne, Tiden Norsk Forag, K.Hozkamp: Geseschaftichkeit des individuums Pah-Rugendstein K. Harney: Hvad er neurose? Haase 1967 Nyt syn på psykoanaysen R. H9iberg-Pedersen: Ae br,.>rn kan tegne,.fr.causens Forag B.Kiingrro: Den psykocnoytiske bi::hqndin8~metoce, Universitetsforage~ Oso Kontcxt:'2: Pubeder og æsretisk praksis Ung:iom,ku tur - kassekutur S.Korchin: ModzrnCinica Psychoogy, Basic Books nc.pubishers 1976 E.Kringen: Psykiatri, UniversHetsforagct A. Larenzer: Sprogbeskadigese og rekonstruktion, Rhodos S.Nies:ui':' Menneskebiedet i bf>rnetegninger, HumBas RUC 78/79.

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN

ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN ADFÆRDS- PROBLEMER I SKOLEN Bo Hejskov Evén Studiemateriae Det gæder mig, at du/i har æst min bog, Adfærdsprobemer i skoen, og er interesseret i at fordybe dig/jer i den viden, den bygger på. Da min forrige

Læs mere

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014

Formål for Skole og Dagtilbud frem mod år 2014 Formå for Skoe og Dagtibud frem mod år 2014 1 Efter høringsperioden bev formået revideret og behandet på Byrådsmøde den 1. december 2009. Byrådet godkendte det reviderede formå. 2 Indhodsfortegnese 1.

Læs mere

OPQ Manager Plus-rapport

OPQ Manager Plus-rapport OPQ Profi OPQ Manager Pus-rapport Navn Sampe Candidate Dato 25. september 2013 www.ceb.sh.com INTRODUKTION Denne rapport henvender sig ti injeedere og HR-konsuenter. Den indehoder opysninger, som kan være

Læs mere

Unghundens træning Planlægning af træningen

Unghundens træning Planlægning af træningen Keith Mathews 28.-29. august 2014 Refereret af Eisabeth Johansen - Redigeret af Annette Vestmar Foredrag 28. august Med reference ti DVD sættet "Retriever training - Guru stye - The Bueprint to Success"

Læs mere

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring

Læs mere

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev?

EUX. Hvad er en EUX uddannelse for dig som elev? EUX Hvad er en EUX uddannese for dig som eev? Hvad er en EUX uddannese? EUX er teknisk skoes ungdomsuddannese hvor man på 4,5 år biver både fagært håndværker OG student i samme uddannese. Uddannesens opbygning

Læs mere

Avl med kort og langpelsede hunde

Avl med kort og langpelsede hunde Av med kort og angpesede hunde Hundens pesængde bestemmes af et gen-par, hvoraf hunden arver 1 gen fra hver af forædrene hhv: Inden for pesængde er der atså tae om 3 varianter: = KORTpeset = ANGpeset =

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Udgivet af Sociastyresen,

Læs mere

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner

Sikkerhedsvejledning ved anlæg af golfbaner DANSK GOLF UNION Sikkerhedsvejedning sikkerhedszoner topografi og ayout Afstande MULIGE LØSNINGER Indhod 3 Hensynet ti sikkerheden Ingen 100 procents garanti 4 Gofbanens afgrænsning Sikkerhedszoner Hvor

Læs mere

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Sociaudvaget 2011-12 SOU am. de Biag 285 Offentigt Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte ti voksne med funktionsnedsættese Seksuaitet på dagsordenen En håndbog om professione støtte

Læs mere

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E

Pas på dig selv. Udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem F O A F A G O G A R B E J D E Ti eder-/meemedere inden for ædrepejen: F O A F A G O G A R B E J D E Pas på dig sev Udfordringer i dit psykiske arbejdsmijø og hvordan du tacker dem D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Ti socia- og sundhedsederne

Læs mere

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk

Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. www.kidsntweens.dk Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye www.kidsntweens.dk 3 aboratorier Projektet Leg og Læring Kids n Tweens Lifestye er bygget op omkring tre aboratorier, der på hver deres måde arbejder med børn og unges

Læs mere

Beregning af middellevetid

Beregning af middellevetid Beregning af middeevetid Hvad er middeevetid? Ta for middeevetiden for -årige drenge og piger anvendes hyppigt ti beysning af befokningens sundhedsmæssige tistand. Taet angiver det gennemsnitige anta år,

Læs mere

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016

KURSUSTILBUD 2. halvår 2016 KURSUSTILBUD 2. havår 2016 Om os Rådgivningsafdeingen Rådgivningsafdeingen er en afdeing under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefagig rådgivning, supervision, vejedning og undervisning både internt

Læs mere

KB Børnefodbold anno 2014

KB Børnefodbold anno 2014 KB Børnefodbod anno 2014 Fem søjer i KB Børnefodbod Et kubmijø, der fasthoder spiere og trænere på ae niveauer. En anerkendende pædagogik, der ser forskeighed som en styrke. Et træningsmijø, der udviker

Læs mere

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum

MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curriculum MINDJUICE LEDERUDDANNELSE Leadership Curricuum Ledese baseret på Purpose before profit betaer sig. Forsti dig en hverdag, hvor dine medarbejdere går på arbejde, fordi det er dybt meningsfudt. Fordi du

Læs mere

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps

Øvelsesprogram efter operation for diskusprolaps Øvesesprogram efter operation for diskusproaps Jægersborg Aé 14, 2920 Charottenund, tf: 3964 1949, e-mai: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk ' ~ t cervica { ' L Thoracic } ~ Lu m bar ~ -1=-Sacra ~ ;...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i praksis

Hverdagsrehabilitering i praksis fagig Hverdagsrehabiitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010 Abstract Fredericia Kommune, Danmark, har gode erfaringer med Hverdagsrehabiitering. Her samarbejder ergoterapeuter og fysioterapeuter

Læs mere

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015

Dirigerings træning. v. Annette Vestmar og Elisabeth Johansen 2015 Dirigerings træning v. Annette Vestmar og Eisabeth Johansen 2015 Dirigeringstræningen har føgende eementer: Ligeudsending Bagud, højre og venstre dirigering Søgesigna Stop Disse trænes og udbygges ved

Læs mere

Barefoots sadelsystem

Barefoots sadelsystem Sadesystemer og udstyr med hestens trivse i fokus Barefoots sadesystem Sabine Umann Hestefysioterapeut Cheyenne Cheyenne DryTex TM Cherokee Cherokee Cassic Hvad gør Barefoots sadesystem så speciet? London

Læs mere

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985

Plejetestamente. Mit plejetestamente. Skabelon. svb 2985 Pejetestamente Skabeon Mit pejetestamente svb 2985 Pejetestamente Med et pejetestamente har du den tryghed, at du på forhånd har taget stiing ti het amindeige hverdagsting. Eksempevis hviket tøj du gerne

Læs mere

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område?

Bliv Kontor-Yoga instruktør. Kunne du tænke dig at tilbyde Kontor-Yoga til virksomheder i dit område? Biv Kontor-Yoga instruktør Kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas intensive hedagskursus giver dig redskaberne ti at instruere medarbejdere med stiesiddende

Læs mere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere

FUGT OG ERRÆNDÆK. i.,~j.j~ox' ~1~ tflif'9// SI TENS BYG6EFO SKNIN6SINSTITUT. FUc*- - - Der kan imidlertid også konstateres flere .58/-Ø2tbi: FUc*- - - 6 UDK 69.025.' : 699.82 FUGT OG ERRÆNDÆK STATENS BYGGEFORSKNNGSNSTTUT København 1974 kommission hos Teknisk Forag Hvorfor terrændæk? Det er igennem mere end femten år stadig bevet

Læs mere

Private investeringer

Private investeringer Byfornyese Private investeringer i områdeindsatser SOCIALMINISTERIET Private investeringer i områdeindsatser Udgivet af: Sociaministeriet Homens Kana 22 1060 København K Støttet af: byfornyesesovens forsøgsmider

Læs mere

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts

Vision Præsenteret ved generalforsamlingen søndag den 8. marts Vision 2015 Præsenteret ved generaforsamingen søndag den 8. marts VI ØNSKER AT MENNESKER SKAL MØDE FÆLLESSKAB VI VIL VÆRE ET INDBYDENDE, DELTAGENDE OG VARMT FÆLLESSKAB GUD ER FUNDAMENTET VI ØNSKER AT MENNESKER

Læs mere

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg

Birgitta Staflund-Wiberg Brahetrolleborg Birgitta Stafund-Wiberg - http://www.meadowark.nu/ 27.4.2014 Brahetroeborg Refereret af Eisabeth Johansen og Annette Vestmar Birgitta startede med noge synspunkter om trænerens roe og understregede, at

Læs mere

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte

/98. Videregående uddannelse. Ansøgning om uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte Ansøgning om uddannesesstøtte og ændring af uddannesesstøtte Videregående uddannese /98 1 Navn c/o navn Nuværende adresse Postnr. By/postdistrikt Institutionskode Retningskode Uddannesesretning 0 0 0 5

Læs mere

er blevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII

er blevet stadig bedre for færre. Det er også historien om, hvordan i det blå, eller af langsom selvdestruktion. Og endelig er det hi- VIII VIII INDLEDNING: KORT OM EN LANG HISTORIE De sidste 80'er års historie er historien om, hvordan "gade Danmark" er bevet stadig "bedre" for færre. Det er også historien om, hvordan fertaet af ~narbejdere,

Læs mere

avis Venire 15. udgave December 2013

avis Venire 15. udgave December 2013 avis Venire 15. udgave December 2013 Virkekraft er en rettighedserkæring Det eksempariske Organisatorisk og menneskeig virkekraft VIRKE KRAFT Leder Af Frederikke Larsen Denne avis er fydt med tre forskeige

Læs mere

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det?

Er du behandler eller instruktør og måske allerede selvstændig - eller med et ønske om at blive det? Biv Kontor-YogaTM instruktør Er du behander eer instruktør og måske aerede sevstændig - eer med et ønske om at bive det? Og kunne du tænke dig at tibyde Kontor-Yoga ti virksomheder i dit område? Kontor-Yogas

Læs mere

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011

H v e m e r v i? 2 Bo42: Vision og målsætning 2011 Vision & måsætning 2011 Hvem er vi? 4 Vi er Bornhoms største amene boigorganisation. 4 Vi er et evende beboerdemokrati 4 Vi er en professione serviceorganisation. 4 Vi er okat forankret på Bornhom. 4 Vi

Læs mere

Matematikken bag perspektivet I

Matematikken bag perspektivet I Supperende mterie ti erspektiv med GeoMeter Mtemtikken bg perspektivet I Som udgngspunkt for t diskutere de vigtigste mtemtiske sætninger bg perspektivtegninger vi vi benytte noge eementære egenskber for

Læs mere

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER

OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER OPTIMERING, TILPASNING OG ADMINISTRATION AF TELELØSNINGER INTRODUKTION TIL er en virksomhed, som består af garvede fok fra Teebranchen, der ae har en stor erfaring inden for tee- og datakommunikationsindustrien.

Læs mere

Efteruddannelse sosu og psykiatri

Efteruddannelse sosu og psykiatri Efteruddannese sosu og psykiatri Kursusprogram efterår 2010 Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster Vekommen ti Kursuscenter SOSU Sjæand og Loand-Faster og ti et nyt og større kursuskataog! r Kursusafdeingerne

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Solceller 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Soceer 0 1 EL SOLCELLER Registrering Formået med at registrere soceer er at beregne hvor stor en ande af eforbruget ti bygningsdrift, apparater og beysning der dækkes af soceerne.

Læs mere

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling

Hermed fremsendes vores indsigelse vedr. benyttelsen af ejendommen beliggende Holmenevej 31, 3140 Ålsgårde. Sagsfremstilling Hesingør kommune Teknik og mijø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Att. Hanne Wagnkide Åsgårde, den 13-01-2013 Overbragt Landzonemyndigheden og mijø myndigheden i Hesingør Kommune Hermed fremsendes vores indsigese

Læs mere

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv

Navision Axapta Personale - medarbejderne er det største aktiv 2025852 PC.qxd 17-04-2002 13:07 Side 1 Moduet Personae ( ) i Navision Axapta gør personaeadministration meget enkere, samtidig med at det kan forbedre kommunikationen meem dig, dine medarbejdere og din

Læs mere

For vognmænd og kørselsledere

For vognmænd og kørselsledere Lederuddannese For vognmænd og kørsesedere ederuddannese-vognmaend-sig3.indd 1 Introduktion v/ Martin Daniesen, fmd. for DTL. Er vi vognmænd gode nok ti at håndtere medarbejderne og finde de rigtige ti

Læs mere

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE

VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE VEJLEDNING VEDRØRENDE INSTALLATION, BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF GRANULEREDE ISFLAGER Ed. 01-2000 Date 12-2000 1 2 7 8 5 3 4 17 Mod. N. V. 16 1 2 11a 6 3 7 4 ~ 100 mm

Læs mere

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen

ADVARSEL Læs dette materiale, før du samler og anvender trampolinen Brugervejedning ti rektanguær trampoin Størrese: 3,05 m x 4,57 m x 80 fjedre 3,05 m x 4,88 m x 86 fjedre 3,05 m x 5,18 m x 92 fjedre 3,05 m x 5,49 m x 98 fjedre Vejedning ti saming, instaation, peje, vedigehodese

Læs mere

Energistrategi på virksomheden

Energistrategi på virksomheden Energistrategi på virksomheden med udgangspunkt i medarbejderinddragese FAGLIGT FÆLLES FORBUND Fagigt Fæes Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Teefon 70 300 300 Mai: 3f@3f.dk www.3f.dk Layout: zentens

Læs mere

Julehandel på nettet hitter hos danskerne

Julehandel på nettet hitter hos danskerne Pressemeddeese København den 12. December 2012 Juehande på nettet hitter hos danskerne For danskerne er juen synonym med hygge og kvitetstid. Vi gider ikke stresse rundt i de sidste hektiske timer før

Læs mere

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25

mere end du forventer 103075A Nål, Kobberhåndtag, U/hylster - 0,30x75 35,00 17,50 303030A Nål, Plastikhåndtag, U/hylster - 0,30x30 38,50 19,25 X-CARE - mere end du forventer Introduktionstibud 50% på akupunkturnåe Vi har fået avet vores egne X-Care nåe. Igennem et års tid har vi, i samarbejde med fysioterapeuter, som giver akupunktur, testet

Læs mere

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE

2015 1. UDGAVE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE 2015 1. UDGAVE DANMARKS STÆRKESTE FAGFORENING FOR ELEVER OG LÆRLINGE LÆRLINGEGUIDE GUIDEN TIL DIG, DER ER LÆRLING ELLER ELEV INDENFOR DE GRØNNE UDDANNELSER INDHOLD Side Tiykke 3 Før du starter 6 Tjekisten

Læs mere

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder

Opsamling på Nærdemokratiudvalgets dialogmøder deta Kirkeby 30/9 50 Udstykning Panafdeingen kontakter Peder Skov vedr. udstykninger Arne Ebsen kontakter formanden for Kutur og Panudvaget for at formide kontakt vedr. Reginahaven. Panafdeing Peder Skov

Læs mere

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE

Erik Bjerre og Pernille Pind. Tegn stjerner PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Erik Bjerre og Pernie Pind Tegn stjerner F O R L A G E T PIND OG BJERRE Du kender det godt. Når du keder dig, tegner du måske idt

Læs mere

A. Afløbsinstallationer

A. Afløbsinstallationer A. Aføbintaationer I dette afnit redegøre for den vagte pacering af edningerne ti pidevand og regnvand, amt for dimenioneringen af die. Aføbytemet udforme om et eparatytem, dv. et ytem, hvor pidevandet

Læs mere

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer Atomer, moekyer og tistande 5 Side 1 af 9 Sidste gang: Tistandsformer og overgange samt diverse kustofforbindeser og disses betydning for nanoteknoogien. I dag: Som opvarmning noget syre/base-teori, herefter

Læs mere

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn

Impulsen. Januar Februar. Månedsplan Februar. Smykker i Magien Mandags-cafè i 67` m. Mette. Fælles ski-møde for ALLE ski-børn Månedspan Februar UGE 6 Smykker i Magien 3-2 s-cafè i 67` m. Mette 4-2 Dyrehandes-tur m. Mette 5-2 Fæes ski-møde for ALLE ski-børn 6-2 7-2 UGE 7 Impusen Kanin-møde i Naturhuset m. Mia - Magien ukket Smykker

Læs mere

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE

SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56. FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ l GL.HOL TE SØLLERØD KOMMUNE LOKALPLAN 56 FOR ET OMRÅDE VED EGEBÆKVEJ, KIKHANEBAKKEN, ØRNEBAKKEN OG MARIEHØJVEJ GL.HOL TE \ C7 D Lokapanen er udarbejdet af SØerØd kommunes tekniske forvatning, panægningsafdeingen.

Læs mere

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling.

Hovedvægten i museets ansvarsomrade lægges pa den animalske produktionsog distributions historie og udvikling. NYT om GAMMELT Årgang - nr. Sagterbutikken anno 1920 Biv medem Dette første nummer af "NYT OM GAMMELT" har ti forma at skabe interesse for Sagterimuseet i Roskide. Et spedamuseum kan kun fungere, hvis

Læs mere

Thomas Wong. Chef sikkerhedskonsulent ved FortConsult Forfatter af forskellige artikler om ITsikkerhed

Thomas Wong. Chef sikkerhedskonsulent ved FortConsult Forfatter af forskellige artikler om ITsikkerhed Mobi Sikkerhed Thomas Wong Chef sikkerhedskonsuent ved FortConsut Forfatter af forskeige artiker om ITsikkerhed Foredragshoder om sikkerheds reaterede emner Metodik ansvarig for vores app testing Baggrund

Læs mere

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten

UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I. Sydkysten UDVIDET OPLAG 111.300 SÆRTILLÆG I Sydkysten Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen Det kan siges meget kort Færdig med skoen, i gang med ungdomsuddannesen og sådan tænker og hander angt de feste

Læs mere

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel

Ledelsesudfordringer ved udlicitering af plejehjem. 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hotel Ledesesudfordringer ved udicitering af pejehjem 28. februar 2011 Radisson SAS Scandinavia Hote Vekomst Irene Hesseberg Lederforeningen, Dansk Sygepejeråd (DSR) Program 10.00 Vekomst Formand Irene Hesseberg,

Læs mere

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4.

Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. Nyt fra Nørreå-Gruppe 14. årgang Nr. 4. okt. - dec. 2015 Facebook gruppe Obs Nørreå gruppe har fået en åben facebokkgruppe. Vi vi b.a. bruge den ti at gøre opmærksom på, at vi har pads ti fere spejdere.

Læs mere

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven

Syv vigtige grunde til IKKE at indføre en arbejdsgiverregel i ophavsretsloven Samrådet for Ophavsret Syv vigtige grunde ti IKKE at indføre en arbejdsgiverrege i ophavsretsoven Samrådet for Ophavsret er en parapy for organisationer for ophavsmænd og udøvende kunstnere AC (Udvaget

Læs mere

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570

Vakuum rørsolfanger. aurotherm exclusiv VTK 570 Vakuum rørsofanger aurotherm excusiv VTK 570 Hvorfor nøjes med at når du kan have gæde af Vaiant det naturige vag Vaiant har i mere end 130 år været med ti at skabe og forme en moderne varme og opvarmningsteknoogi,

Læs mere

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn

Høreværn Vejledning om valg og anvendelse af høreværn Høreværn Vejedning om vag og anvendese af høreværn Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Tite: Forfatter: Kide: Udgivet af: URL: Aspekter af modae udsagns dybdestruktur Ebbe Grunwad NyS Nydanske Studier & Amen kommunikationsteori 7, 1974, s. 7-30 Akademisk Forag www.nys.dk NyS og artikens

Læs mere

Fra indsat til værdsat

Fra indsat til værdsat Beretning 2013 Fra indsat ti værdsat Historien om Exit går tibage ti 2006, hvor Fangekoret fra Vridsøseie Statsfængse begyndte at øve i Apostekirken på Vesterbro i København med de medemmer, der ikke ængere

Læs mere

Styrkelse af ungdomssanktionen

Styrkelse af ungdomssanktionen Styrkese af ungdomssanktionen Hvad er en ungdomssanktion? Unge på 15 17 år, der begår grovere personfarig kriminaitet eer anden avorig kriminaitet, har siden 2001 kunnet idømmes en ungdomssanktion som

Læs mere

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler

Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Hvidbog om hvidhvaer Rapport ti fangerne i Grønand om den videnskabeige viden om hvidhvaer Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaeriffik, Grønands Naturinstitut 1 Tite: Forfattere: Oversættese: Layout:

Læs mere

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro

~ BRYGGEBLADET. Hvad laver de egentlig? H vad laver de i beboerforeningen? Og hvad sker der i BiB? Skal man tro Bryggen år 2000? Det hander om fere famiieboiger og dermed fere børn på Bryggen - om mindre trafik og mere grønt - og om at fasthode de særige træk der atid har være Bryggens styrke Det siger okarådsformand

Læs mere

STÆVNING. 2. Finn Ben~n

STÆVNING. 2. Finn Ben~n _ PHILIP & PARTNERE Advouztfirma.nr. 8044007 01 Dok af 14. apri2008 STÆVNING _ som bobestyrer i Sam Zingersens dødsbo CPR.nr. 2202122267 ) indstævner jeg hermed v/bobestyrer, advok Bjørn Wittrup. Finn

Læs mere

6 1 Navri og hjemsted

6 1 Navri og hjemsted PHIIP & PARTNERE Ad~wXö rfirriir J.nr. 7936-001 Dok. af 21 juni 2007 FUNDATS FOR SAM ZINGERSENS FOND Ternevej 5 2000 Frederiksberg CVR-nr. 14 53 65 74 Bestyresen i Sam Zingersens Fond, der er stiftet af

Læs mere

fundament for udvikling og værdiskabelse

fundament for udvikling og værdiskabelse AKADEMIET FOR DE TEKNISKE VIDENSKABER Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Fødevareskning i Danmark fundament udviking værdiskabese Akademiets må er på et fagigt grundag at fremme den

Læs mere

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

ATOS Terminaler. Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK ATOS Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer

EPLA04-17. EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer EPLA04-17 Luftkøede kodtvandsaggregater EUWA*5-24KAZW - EUWY*5-24KAZW Anvendte systemer Daikins enestående position som producent af kimaanæg, kompressorer og køemider har medført en mårettet invovering

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 9. årgang Nr. 3 jui - oktober 2010 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Hyggeig arbejdsørdag i Hønsehuset Lørdag den 29. maj havde vi en hyggeig, men effektiv

Læs mere

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter

Integrationspuljer og samarbejdsprojekter Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 2011 jui Integrationspujer og samarbejdsprojekter Satspujemider på integrationsområdet januar 2010 jui 2011 Udgiver:

Læs mere

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning

CFU - også for undervisere ved ungdomsuddannelserne og VUC. - for dig og din undervisning CFU - også for undervisere ved ungdomsuddanneserne og VUC - for dig og din undervisning Kender du VIA CFU? Engang var vi bedst kendt som Amtscentraen, men siden 2008 har vi heddet VIA Center for Undervisningsmider

Læs mere

FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER

FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER FASE III TAGER EN M ÅNED FASE 11 TAGER SEKS TIL OTTE MÅNEDER Tværfat'g samarbejcsmøder for at v.ur.der.e, køerdinere øg wt. nytænie i'aii!jsatsep cg tibed eg dermed bar~ e vejenfør ien ø ASkede fe.famj!ifg

Læs mere

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs

Områdefornyelse i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde 3. marts 2016. sbs Områdefornyese i Nykøbing Sj. 2. Arbejdsgruppemøde sbs 2. arbejdsgruppemøde Aftenens program 19.00 Vekomst 19.05 Opsaming fra 1. arbejdsgruppemøde, sbs 19.15 Opæg ti gruppearbejde, sbs 19.30 Gruppearbejde

Læs mere

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt.

Terminaler til ethvert behov. 2014 Verifone, Inc. Alle rettigheder er forbeholdt. VEJLEDNING VERIFONE.DK VX Terminaer. Terminaer ti ethvert behov 2014 Verifone, Inc. Ae rettigheder er forbehodt. VERIFONE.DK Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Verifone. Din termina er designet

Læs mere

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler? Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer bare VIA CFU

Læs mere

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG

ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG ET GODT ARBEJDSMILJØ BETALER SIG B A T KARTELLET Indhodsfortegnese 1. Resumé... 4 2. Formå og indedning... 5 3. Metode... 7 4. BAT s undersøgese af prisen på arbejdsuykker i bygge- og anægssektoren i 2011...

Læs mere

Få overblik over dit liv - og fokus på det vigtige

Få overblik over dit liv - og fokus på det vigtige Prs: r. 12,Fam e t Fr Bo g Net væ r g Uv Su he om o Ø Få overb over t v - og fous på et vgtge INDLEDNING Dee e-bog Lvshjuet er e ompet gue t, hvora u me é smpe øvese a få overb over t v ge u og prortere

Læs mere

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

grobund07 2010 Nye stalde trods krise 4-7 Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET grobund07 2010 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET Tag ikke et nej for et nej 6 Workshop om 2013 25 Nye stade trods krise 4-7 grobund 2 GROBUND Grobund nr. 07 2010 INDHOLD Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning

Læs mere

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign.

OVERENS- KOMSTER. for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, holdledere, formænd o.lign. 2008 OVERENS- KOMSTER for mejeribestyrere, driftsedere og arbejdsedere, hodedere, formænd o.ign. meem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriedere og funktionærer Indhod Overenskomst

Læs mere

Se mere på www.naagruppe.dk

Se mere på www.naagruppe.dk Nyt fra Nørreå-Gruppe 12. årgang Nr. 4 okt. - dec. 2013 Se mere på www.naagruppe.dk Kort & godt Fra Nørreå Gruppe Fra Grupperådet Lidt nyt fra grupperådet, som har afhodt et møde i august, desværre uden

Læs mere

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik Direktoratet for Miljø og Natur. Indledende kumulativ undersøgelse for området vest for Tasersiaq Avatangiisinut Pinngortitamuu Pisortaarfik Direktoratet for Mijø og Natur Indedende kumuativ undersøgese for området vest for Tasersia Oktober / 2007 Indedende kumuativ undersøgese for området vest for

Læs mere

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J ".""._... ~

SOM USOM. .. ~~ -./A't>:. -..:::.-- /. ::::... -~ -~. ~ ~ - :.:-- ' J .._... ~ . SOM R USOM Å Æ -..:::.-- J ".""._..... ~.. ~~ -./A't>:. -~. ~ ~ - :.:-- ' /. ::::... -~ / 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Områdets beiggenhed og størrese........ side 2 Tigrænsende areaer og disses bebyggese..

Læs mere

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke.

Herefter kommer der nogle praktiske oplysninger som I skal bruge i jeres daglige virke. Vekommen som træner i HSF-Fodbodafdeing Kubben er etaberet i 1945, og har siden starten stie og roigt udvidet sit medemsta. Der er nu ca. 430 aktive spiere i HSF-fodbodafdeing. Kubben er en bredde kub,

Læs mere

1. Lineær kinematik. 1.1 Kinematiske størrelser

1. Lineær kinematik. 1.1 Kinematiske størrelser . Lineær kinematik Kinematik anaye og dermed kinematik udgør en tor og vigtig de af biomekanikken. I en tørre biomekanik anaye vi kinematikken normat være det ted man tarter, da begrebet omhander ammenhængen

Læs mere

tt1 i v I nogle af dette nr. af RP ligger der et

tt1 i v I nogle af dette nr. af RP ligger der et med påføgende ba kysser en he fremmed mands kone? Kommer han måske så»fine«steder, eer er det noget, han sutter sig ti efter sin ie forstand. Er de dansende n.cre sure end de, der gerne vie, J,ten som

Læs mere

Volumenstrømsregulatorer

Volumenstrømsregulatorer comfort oumenstrømsreguatorer Voumenstrømsreguatorer Om Lindab Comfort og design Produktoersigt / symboer Teori Loftarmaturer Loftarmaturer - synige Trykfordeingsbokse Vægarmaturer Dyser Dysekanaer Riste

Læs mere

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse

Tid og penge TEMA: Derfor skulle vi spare. Efter 22 november. Hvordan bruger vi tiden bedst. Tæt på lønaftale. Studerende vil øge indflydelse Nr. 1 feb. 2011 TEMA: Tid og penge Derfor skue vi spare Efter 22 november Hvordan bruger vi tiden bedst Tæt på ønaftae Studerende vi øge indfydese Hvordan ser en metropoit ud? Fire programmer styrker fokus

Læs mere

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST

LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2013 JN jn@vd.dk 7244 2372 LEDNINGSPROTOKOL ENTREPRISE 6620.203 JORD OG BELÆGNING NORDVEST 66 HERNING ÅRHUS 6620 MOTORVEJ FUNDER - HÅRUP MAJ 2013 Denne edningsprotoko

Læs mere

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1

Referat Nærdemokratiudvalget's møde Torsdag den 08-12-2011 Kl. 16:30 Udvalgsværelse 1 Referat Nærdemokratiudvaget's møde Torsdag den 08-12-2011 K. 16:30 Udvagsværese 1 Deta: Arne Ebsen, Pia Dam, Mogens Stampe, Jens Munk Afbud: Mette Kristensen Indhodsfortegnese Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendese

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 6780.76. Belysningsarbejder. Holstebro Vejle N >>> Ølholm Vejle N. April 2012

Tegningsbilag. Entreprise 6780.76. Belysningsarbejder. Holstebro Vejle N >>> Ølholm Vejle N. April 2012 Tgningsbiag Entpis 6780.76 Bysningsabd Hostbo V N >>> Øhom V N Api 2012 67 HOLSTEBRO - VEJLE 6770 ØLHOLM - VEJLE N Tgningsn. Indhod Må R. Dato Bm. 6780-1091 Osigtspan 1:25.000 26.06.2009 6780-36001 But

Læs mere

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by

Lokalplan 91-01. Område til hotel- og restaurationsformål ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by Lokapan 91-01 Område ti hote- og restaurationsformå ved Tøndervej - Langdyssevej i Vedsted by LOKALPLAN NR. 91-01 Samt kommunepantiæg nr. 21 FOR ET OMRÅDE TL HOTEL - OG RESTAURATONSFORMÅL VED TØNDERVEJ

Læs mere

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen

Mindre nedbrud Vejledning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Mindre nedbrud Vejedning om sikkerhed ved mindre nedbrud i produktionen Industriens Branchearbejdsmijøråd Postbox 7777 1790 København V E-mai: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri

Læs mere

Folkekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liselund, Slagelse 28. og 29. september 2012

Folkekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liselund, Slagelse 28. og 29. september 2012 Fokekirkens Mission Rapport fra stiftskonferencen på Liseund, Sagese 28. og 29. september 2012 > Mission hander om at dee kristentroen med andre. Ikke, at vi sender noget, men at vi kommer tæt på hinanden.

Læs mere

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013.

Dette 'Forslag til kommuneplan 2013' er vedtaget af Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune den 14. marts 2013. Kommunepan 2013 Forord ved Borgmester Henrik Homer Dette er forsag ti Kommunepan 2013 - Vordingborg Kommunes Kommunepan 2013-2 0 2 5. Kommunabestyresenharvedtagetensametogoverordnetpanforudvikingenoganvendesenafareaerogservicetibud.Detkanduæseomheri

Læs mere

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler? Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på di og skoes praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Bas

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Bas 2015 Lærepan Musisk Skoe Kaundborg Bas Formå.side 2 Fagige må fagigt indhod Teknik..side 3 Indstudering side 4 Musikaske udtryk..side 5 Gehør/ImprovisaKon side 6 Høreære/teori.side 7 Sammenspi.side 8 Hodning

Læs mere

Vejledning Banksys terminaler

Vejledning Banksys terminaler Vejedning Banksys terminaer POINT TRANSACTION SYSTEMS A/S www.point.dk Tak for, at du har vagt en betaingstermina fra Point. Din termina er designet med henbik på nem betjening og stabi drift. I denne

Læs mere

Førstehjælp til formler

Førstehjælp til formler Lars Pedersen Fysik Førstehjæ ti forer Nyt eknisk Forag Fysik Førstehjæ ti forer. udgave Nyt eknisk Forag 6, Foragsredaktion: hoas Ru, tr@nyttf.dk Osag: Henrik Stig Møer Iustrationer: Henrik Stig Møer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT... Indhodsfortegnese INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 INTRODUKTION... 3 PLACERING AF DE ENKELTE ENHEDER... 4 OVERSIGT OVER ALARMEN... 6 TRIN 1: MONTERING AF GSM-SIM-KORT.... 7 TRIN 2: OPSTART AF ALARMSYSTEMET...

Læs mere

BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI

BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI BROCHURER RF-PLUS/RF-SEMI 1940-2015 SPECIELT KRÆVENDE MILJØER I noge mijøer sties der speciee krav ti de produkter, der bruges ti den interne transport. Det kan være meget hygiejnekrævende og aggressive

Læs mere