Projekt Skolesport. Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev, forening og kommune. Charlotte Østergaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Skolesport. Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev, forening og kommune. Charlotte Østergaard"

Transkript

1 Projekt Skolesport Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev, forening og kommune Charlotte Østergaard projekt_skolesport.indd :59:08

2 Projekt Skolesport Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev, forening og kommune

3 Projekt Skolesport Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev, forening og kommune Charlotte Østergaard, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2008 Fotos: Omslag Dansk Skoleidræt, Johnny Wichmann, Preben Søborg Side 28, 38, 53, 63 Dansk Skoleidræt Side 34 Lissi Raabjerg Bundgaard Side 40 Henrik Bjerregrav Side 41 Preben Søborg Omslagslayout: Simon Schierbeck Layout: Allis Skovbjerg Jepsen & Simon Schierbeck Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets ReproCenter

4 Projekt Skolesport Mere idræt og bevægelse i krydsfeltet mellem skole, elev, forening og kommune Charlotte Østergaard Institut for Idræt Københavns Universitet 2008

5

6 INDHOLD Indhold 1. Indledning Rapportens opbygning Baggrund Projekt Skolesports overordnede mål Evalueringens design og metoder Formålet med evalueringen Evalueringens design Evaluering af Projekt Skolesports 1. år Evaluering af Projekt Skolesports 2. år Evaluering af Skolesports 3. år Undersøgelsesmetoder. En oversigt De idrætsusikre og foreningsløse elever. En begrebsdefinition Sammenfatning af evalueringens resultater De deltagende kommuner en beskrivelse Kommunernes medfinansiering Skolesports organisering Resultater Kvantiteten i idrætstilbuddene Aktivitetsperiode og struktur Elevsammensætning, antal elever og frafald Opsummering Kvaliteten i idrætstilbudene Skolernes idrætsprofil Idrætslæreren som ildsjæl Junioridrætsledere Elevernes udbytte af skolesportstilbudet Opsummering Rekruttering Øvrige ressourcepersoner tilknyttet skolesport Opsummering Elevdemokrati Opsummering Foreningsdimensionen

7 INDHOLD Foreningsmedlemskab Opsummering Partnerskaber og netværk Opsummering Forankring af skolesport Finansiering af de forankrede skolesportstilbud Opsummering Diskussion og Konklusion Perspektivering Referencer...81 Bilag 1. Tabeller

8 INDLEDNING 1. Indledning I maj 2005 indgik Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund en samarbejdsaftale med Institut for Idræt, Københavns Universitet, om at Institut for Idræt skulle stå for evalueringen af Projekt Skolesport. Der har siden maj 2005 været foretaget løbende evalueringer af skolesportsprojekterne, og resultaterne i denne rapport er et sammendrag af de empiriske undersøgelser, der har fundet sted gennem de sidste 2½ år. Rapporten sigter efter at udfylde to formål: 1. At evaluere forløbet af Projekt Skolesport samt succesraten for de opstillede mål. 2. At de resultater og den opsamling af viden rapporten rummer i fremtiden kan anvendes af kommuner, der ønsker at opstarte tilbud om idræt og bevægelse for idrætsusikre og foreningsløse børn i umiddelbart forlængelse af skoletid Rapportens opbygning Rapporten indleder med at beskrive baggrunden for og ideerne bag Projekt Skolesport. Dernæst følger i afsnit 2 en beskrivelse af evalueringens design og metoder. Afsnit 3 er en sammenfatning af evalueringens resultater. Afsnit 4 er en oversigt over de kommuner, der har indgået i Projekt Skolesport. Derefter følger afsnit 5, der beskriver og analyserer de resultater, som er fremkommet gennem de kvantitative og kvalitative undersøgelser, der har fundet sted gennem evalueringsforløbet. På baggrund af evalueringsresultaterne opstilles i afsnit 6 en diskussion om, hvilke elementer et fremtidige tilbud om idræt og bevægelse for idrætsusikre og foreningsløse børn og unge bør indeholde. Dernæst følger i afsnit 7 en perspektivering Baggrund 1 I 2002 begyndte Kulturministeriet et udredningsarbejde i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Undervisningsministeriet. Baggrunden for udredningsarbejdet lå i regeringsgrundlagets planer for idrætten, tankerne var at: For at øge folkesundheden skal der sættes fokus på den sundhedsmæssige dimension af idrætten. Særligt skal den foreningsbaserede idræt og idræt i uddannelsessystemet, især i folkeskolen, styrkes. 2 Udviklingsarbejdet resulterede i antologien Børn og unge i bevægelse 1. Oplysningerne i dette afsnit stammer fra Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbunds ansøgning til kulturministeriet: Ansøgning om tilskud til projekt Skolesport, Nyborg d. 29. oktober (http://www.stm.dk/publikationer/regeringsgrundlag/reggrund01.htm#idrætten). 7

9 INDLEDNING perspektiver og ideer, 3 og på baggrund af antologien oprettede Kulturministeriet, med Brian Mikkelsen i spidsen, udviklingspuljen Børn og unge i bevægelse på i alt 24 millioner kroner, som skulle støtte fyrtårnsprojekter, hvor den organiserede idræt i samarbejde med kommunale myndigheder, skole- og institutionsverdenen udviklede nye idrætstilbud for børn og unge, i direkte forlængelse af skoledagen. I 2003 ansøgte Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund Kulturministeriet om, at der fra Kulturministerens udviklingspuljen kunne ydes et tilskud på mio. kroner til et fælles projekt, under overskriften Skolesport. Ideen bag Projekt Skolesport var, at der over en periode på 3 år skulle etableres skolesportsprojekter i en række kommuner landet over. Projekterne skulle etableres ved, at der blev udformet samarbejdsaftaler mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund samt de deltagende kommuner. Idealet for samarbejdsaftalerne var, at der var tre skolesportsprojekter i hver kommune. Der skulle knyttes en kommunal projektkoordinator en såkaldt tovholder, som dels skulle fungere som bindeled mellem ildsjælene på skolerne og som forbindelsesled til Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund. En ildsjæl skulle driver projekterne lokalt, og ildsjælen skulle være en idrætslærer på skolen. Skolesport skulle ligge i umiddelbar forlængelse af skoledagen. De lokale foreninger skulle støtte projektet ved at tilknytte instruktører. Partnerskabet mellem Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Skoleidræt og kommunerne skulle sikre forankring og bæredygtighed. De deltagende kommuner og skoler skulle have stor indflydelse på at tilpasse projekterne lokalt. Både Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-forbund havde inden ansøgningen gennemført pilotprojekter inden for området idræt efter skoletid, 4 og en af konklusionerne fra disse projekter var, at idrætstilbud som har base på skolerne, kan motivere de idrætsusikre og foreningsløse elever til at deltage i idrætsaktiviteter. I Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Skoleidræts ansøgning om tilskud til projektet står der om formålet med skolesport: 5 Skolesport skal være en platform, der fungerer som stadie mellem skolens lærerorganiserede idrætsundervisning og foreningernes trænerorganiserede tilbud. Et sted hvor læreren og træneren agerer i fællesskab og skaber et godt miljø for idræt og leg. Skolesport skal være stedet, hvor de idrætsusikre elever med støtte fra en idrætslærer de er trygge ved, kan opnå de fysiske og sociale kompetencer, som er nødvendige ved overgangen fra idrætsundervisning/sfo til foreningens aktiviteter. 3. Børn og unge i bevægelse perspektiver og ideer, Kulturministeriet, juni DIF-København gennemførte i årene i samarbejde med Københavns Kommunes Kultur & Fritidsforvaltning og Uddannelses og ungdomsudvalget pilotprojektet: Projekt Mere Bedre Idræt i København og Dansk Skoleidræt oprettede i 1998 pilotprojektet Projekt Skolesport. 5. Dansk Skoleidræt og Dansk Idræts-Forbunds ansøgning om tilskud til Projekt Skolesport, Nyborg d. 29. oktober

10 INDLEDNING Ideen var at skolesport skulle give børn mulighed for mere idræt og bevægelse i hverdagen, med fokus på de elever, der ikke i forvejen var organiseret i idrætsforeningerne. Målgruppen var elever i klasse, med særlig vægt på de foreningsløse og idrætsusikre elever. I februar 2004 fik Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts Forbund bevilliget de mio. kroner til Projekt Skolesport, 6 og allerede ved skolestart i august samme år blev de første skolesportsprojekter skudt i gang, i alt 32 skoler i 8 kommuner Projekt Skolesports overordnede mål Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-forbund havde på forhånd opstillet tre overordnede mål med Projekt Skolesport: At højne kvaliteten i børn og unges idrætsliv, herunder især de idrætsusikre og foreningsløse. Udvikle brobygning mellem skole og idrætsforening. Skabe fast forankrede idrætstilbud efter skoletid. At højne kvaliteten i børn og unges idrætsliv handler helt overordnet om at give børn mere idræt og bevægelse i hverdagen, og i særlig grad motivere de idrætsusikre og foreningsløse børn og unge til at dyrke idræt og være mere fysisk aktive før og efter skoletid. Men at højne kvaliteten i børn og unges idrætsliv handler ikke kun om at give børn mulighed for mere idræt, men i lige så høj grad om at udvikle nye typer læringsrum for idrætsaktiviteter, som tilgodeser de idrætsusikre og foreningsløse elevers behov. Det bærende element i skolesport er, at man giver idrætsusikre og foreningsløse elever et tilbud om at dyrke idræt i trygge rammer samt at styrke elevdemokratiet ved at give eleverne mulighed for medbestemmelse. Erfaringerne fra et tidligere pilotprojekt 7 viste, at skal der skabes idrætstilbud til idrætsusikre og foreningsløse elever er det nødvendigt, at nøglepersonen i idrætstilbuddene er en voksen som eleverne er trygge ved, som er et kendt ansigt, og som har et særligt engagement, et stor hjerte for disse børn og unge, med andre ord en ildsjæl. 8 Det var derfor afgørende at ildsjælen i Projekt Skolesport i forvejen var idrætslærer på skolen, da de via den obligatoriske idrætsundervisning havde de pædagogiske virkemidler samt kendskab og den direkte kontakt til de idrætsusikre 6. Kulturminister Brian Mikkelsens tale ved den Nationale åbning af EU-projektet: Det Europæiske år for uddannelse gennem Idræt EYES februar Dansk Skoleidræts projekt Projekt Skolesport. I 1998 blev 8 pilotprojekter etableret landet over. Projekternes målgruppe var idrætssvage og socialt belastede elevgrupper, og formålet med pilotprojekterne var at udvikle nye aktivitetstilbud, foreningsformer samt rekrutteringsformer. Idrætstilbudene lå i umiddelbar forlængelse af skoledagen. 8. Projekt Skolesport. Slutrapport marts Udarbejdet af Karin Hansen, Projektkoordinator for Skolesport, Dansk Skoleidræt. 9

11 INDLEDNING elever. I pilotprojektet havde man desuden haft succes med at inddrage samt uddanne elever fra de ældste klasser, som hjælpeinstruktører, hvilket bl.a. efterfølgende resulterede i, at Dansk Skoleidræt etablerede en Junioridrætslederuddannelse. 9 Ideen med skolesport var derfor også, at videreføre og videreudvikle konceptet med at uddanne og tilknytte junioridrætsledere. 10 Junioridrætsledere er elever fra skolernes klasser, som gennem uddannelsen opnår kompetencer til, i et samarbejde med ildsjælene, at stå for idrætsaktiviteterne i skolesportstilbuddene. Junioridrætslederne fungerer som hjælpere og som positive rollemodeller. Et andet formål med Skolesport har været, at udvikle brobygning mellem skoler og idrætsforeningerne. Hensigten med projektet har været, at der udvikledes en platform for samarbejdsrelationer mellem skoler og foreninger. Idrætsforeningerne var haft mulighed for at præsentere deres idrætter i skoleregi og herved bane vejen for nye medlemskaber, og idrætslærerne har haft mulighed for at hente ny inspiration til deres undervisning. Det tredje overordnede mål med Projekt Skolesport har været at kommunerne, der indgik i projektet, skulle videreføre projekterne og finansiere dem fuldt ud efter projektperiodens ophør. For at optimere muligheden for at projekterne efter projektperiodens ophør blev videreført i fast forankrede tilbud, har kommunerne lige fra begyndelsen bidraget økonomisk til projekterne. 9. Projekt Skolesport. Slutrapport marts Udarbejdet af Karin Hansen, Projektkoordinator for Skolesport, Dansk Skoleidræt, p Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbunds Projektbeskrivelse: Projekt >>Skolesport<< (Idræt efter skoletid) u.å. 10

12 EVALUERINGENS DESIGN OG METODER 2. Evalueringens design og metoder Evalueringens design er blevet skabt i et samarbejde mellem repræsentanter fra Dansk Skoleidræt, Danmarks Idræts-Forbund og Institut for Idræt. Evalueringen har overordnet været tænkt som en procesevaluering, og resultaterne af de løbende evalueringer er blevet benyttet af de involverede parter i Projekt Skolesport til at lave løbende justeringer af projekterne. Formålene med evalueringen var at medvirke til, at der blev skabt nogle solide skolesportsprojekter, som kan fungere som prototyper eller gode eksempler for nye kommuner, der i fremtiden påtænker at opstarte lignende tilbud. Evalueringen er blevet foretaget i perioden maj 2005 til november Der har været udarbejdet to interne evalueringsrapport ved afslutningen af de to første skoleår. 11 De overordnede resultater fra disse rapporter er indbefattet i nærværende evalueringsrapport. Videnskabelig assistent Charlotte Østergaard har gennem hele evalueringsforløbet forestået de empiriske undersøgelser samt udarbejdet de løbende projektrapporter. I forbindelse med evalueringen af projektets 2. år var specialestuderende Maria Albrechtsen tilknyttet projektet. Data fra Maria Albrechtsens speciale Fra projektidræt til foreningsidræt? En undersøgelse af idrætsusikre og foreningslæse børns deltagelse i Projekt Skolesport 12 indgik som en del af evalueringen af forløbet af Skolesports 2. år. 13 Derudover foretog Maria Albrechtsen den kvalitative del af de empiriske undersøgelser i forbindelse med evalueringen i projektets 2. år. Anden delrapport er derfor udarbejdet i et samarbejde mellem Charlotte Østergaard og Maria Albrechtsen. Professor Else Trangbæk har været faglig vejleder gennem projektforløbet. Der er ydet hjælp til den statistiske behandling af de kvantitative data af tre medarbejdere på Institut for Idræt; Jytte Holm, Marianne Jensen og Mette Rosenlund Sørensen. 11. Charlotte Jørgensen (nu Østergaard): Evaluering af Projekt Skolesport Første delrapport: Spørgeskemaundersøgelse, Institut for Idræt, Københavns Universitet, Samt Charlotte Østergaard og Maria Albrechtsen: Evaluering af Projekt Skolesport Anden delrapport, Institut for Idræt, Københavns Universitet Maria Albrechtsen: Fra projektidræt til foreningsidræt en undersøgelse af idrætsusikre og foreningsløse børns deltagelse i Projekt Skolesport, Institut for Idræt, Københavns Universitet, Specialet omfatter en afklaring af målgruppen idrætsusikre og foreningsløse børn og unge samt en undersøgelse af, hvilke kvalitetskriterier et vellykket idrætsprojekt for denne målgruppe bør opfylde. 11

13 EVALUERINGENS DESIGN OG METODER 2.1. Formålet med evalueringen Arbejdet med evalueringen af Projekt Skolesport har haft til formål at: kortlægge og analysere om og hvordan de overordnede mål for Projekt Skolesport er blevet indfriet. skabe grobund for, at der gennem løbende opsamling af viden om de lokalt forankrede skolesportsprojekter var mulighed for, at de involverede parter kunne opnå indsigt samt lade sig inspirere af hinanden, og dermed løbende optimere og udvikle projekterne lokalt. vurdere skolesportsmodellens kvalitet, dens styrker og svagheder, som grundlag for en kommende implementering af skolesport i andre kommuner. I samarbejde med repræsentanter fra Dansk Skolesport og Danmarks Idræts-Forbund udviklede evaluator en model for, hvordan man dels kunne opnå faktuel viden om projekterne, og dels kunne anvende denne viden handlingsorienteret gennem projektperioden. Resultatet blev, at der skulle foregå løbende evalueringer de tre år projektet fandt sted, og at resultaterne af disse evalueringer skulle formidles til såvel styregruppe, tovholdere samt ildsjæle. Formidlingen skulle foregå gennem udarbejdelse af projektrapporter, gennem en årlig midtvejskonference samt ved afholdelse af netværksdage, hvor resultaterne fra evalueringen blev fremlagt og anvendt som afsæt til diskussion i efterfølgende workshops. For at indsamle faktuel viden om projekterne, blev det besluttet, at der efter afslutningen af hvert af de tre skoleår blev udsendt et spørgeskema. Spørgeskemaet skulle undersøge, hvordan det var gået med Projekt Skolesport ude på skolerne, om projekterne havde formået at tiltrække den primære målgruppe, de idrætsusikre og foreningsløse elever, samt om det var lykkedes at danne partnerskaber mellem skoler og idrætsforeninger. Da formålet med evalueringen endvidere var at udvikle modeller for best practise, blev der på baggrund af første års resultater udvalgt to projekter, som hver især havde haft en høj succesrate i forhold til målbeskrivelsen. De to projekter blev i evalueringens anden fase genstand for kvalitative undersøgelser. Målet med dette var blandt andet at opnå en dybere indsigt i ildsjælenes, foreningsinstruktørernes samt elevernes subjektive vurderinger i forhold som samarbejdet mellem de involverede parter, målgruppens særlige behov samt børnenes udbytte af projektet. Beskrivelsen og analysen af de to cases kom derved i evalueringens anden fase til at bidrage som gode eksempler og udgangspunkt for justeringer og hjælp til de projekter, hvor der var opstået problemer undervejs. 12

14 EVALUERINGENS DESIGN OG METODER 2.2. Evalueringens design Samlet oversigt over evalueringer, der er foretaget i forbindelse med Projekt Skolesport: 1. år: Spørgeskemaundersøgelse. Udsendt pr. post, et spørgeskema pr. skolesportsprojekt, henvendt til ildsjælene. Udarbejdelse af evalueringsrapport 1. delrapport, intern. 2. år: Spørgeskemaundersøgelse. Udsendt pr. post, et spørgeskema pr. skolesportsprojekt, henvendt til ildsjælene. Casestudie af to udvalgte skolesports projekter. Observationer, kvalitative interview med tovholdere, ildsjæle, foreningsinstruktører samt elever. Udarbejdelse af evalueringsrapport 2. delrapport, intern. 3. år: Spørgeskemaundersøgelse. Udsendt elektronisk i programmet SurveyXact, et spørgeskema pr. kommune, henvendt til de kommunale tovholdere. Telefoninterview med de 14 tovholdere. Udarbejdelse af Evalueringsrapport, Ekstern Evaluering af Projekt Skolesports 1. år Ved afslutningen af Projekt Skolesports 1. år blev iværksat en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen som undersøgelsesmetode blev valgt, fordi det i evalueringen af Projekt Skolesports 1. år var vigtig at få et samlet billede af, hvordan projektet var kommet i gang på de enkelte skoler. Der blev derfor i maj 2005 udarbejdet et spørgeskema til alle de på dette tidspunkt 32 deltagende skoler. Spørgeskemaundersøgelsen blev forberedt i maj 2005 og udsendt ultimo maj. Spørgeskemaerne samt et følgebrev blev sendt med post sammen med frankerede svarkuverter. For at sikre den højst mulige svarprocent blev spørgeskemaerne sendt til de otte kommunale tovholdere, der ifølge kontrakten mellem kommunerne og Dansk Skoleidræt og Danmarks Idræts-Forbund var forpligtet til at bidrage til evalueringen af Projekt Skolesport. Det var derfor tovholdernes ansvar at videreformidle spørgeskemaerne til ildsjælene på skolerne samt retursende besvarelserne. De besvarede spørgeskemaer blev ved modtagelsen statistisk behandlet i programmet SPSS. Som hovedregel blev resultatet af de samlede svar gengivet, men hvor det blev skønnet interessant, blev der suppleret med særlige 13

15 EVALUERINGENS DESIGN OG METODER kategoriseringer og særkørsler. Den samlede svarprocent var 81%, hvilket vil sige, at 26 ud af de 32 skemaer blev besvaret. 14 Der blev i spørgeskemaet spurgt til skolesportsprojekternes form (aktivitetsperiode, antal ugentlige aktivitetsgange) og til elevsammensætningen i forhold til klassetrin og andel af idrætsusikre og foreningsløse elever (den primære målgruppe). Derudover blev der i spørgeskemaet spurgt til, hvem der stod for aktiviteterne samt hvilke idrætsforeninger skolerne samarbejdede med. Der blev også spurgt til, om skolen havde deltaget i fælles skolesportsarrangementer med andre skoler, og om eleverne havde haft mulighed for medbestemmelse i planlægningen af aktiviteter. Endelig blev der spurgt til, om nogle af de foreningsløse og idrætsusikre elever var begyndt at dyrke idræt i en forening, samt til ildsjæle, junioridrætsledere og idrætsinstruktørers eventuelle kursusdeltagelse i forbindelse med projektet. Resultater samt analyse af spørgeskemaundersøgelsen blev formidlet i første delrapport Evaluering af Projekt Skolesport Første delrapport: Spørgeskemaundersøgelse Evaluering af Projekt Skolesports 2. år I lighed med 1. år blev der ved afslutningen af Projekt Skolesport andet år iværksat en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet var en udvidet og revideret version af 1. års spørgeskema, og blev udsendt ultimo maj Skemaerne blev udsendt samt efterbehandlet efter samme procedure som 1. år. Den samlede svarprocent var på 83%, 43 ud af de 52 deltagende skoler havde besvaret og retursendt spørgeskemaet. På baggrund af evalueringen 2005 blev der i samråd med Projekt Skolesports overordnede styregruppe udvalgt to skolesportsprojekter til den kvalitative del af 2. års evaluering; Munkevænget skole i Kolding og Skolen v. Rønnebær allé i Helsingør. Udvælgelseskriterierne omfattede projektskolernes deltagelseskvotient af idrætsusikre og foreningsløse elever samt børn af anden etnisk oprindelse end dansk. Dertil kom skolernes positive udbytte og opfattelse af Projekt Skolesport samt de to steders velfungerende projekter. Formålet med casestudierne var at undersøge, hvad der på lokalt niveau er betydningsbærende for et vellykket skolesportsprojekt. I de to casestudier indgik fokusgruppeinterview med projekternes børn, samt interview med ildsjæle og foreningsinstruktører. Muligheden for kommunal forankring af skolesportsprojekterne blev ligeledes undersøgt, dette gennem interview med tovholderne i de to kommuner, hvor også partnerskabet mellem skolen, idrætsforeningerne og kommunen blev undersøgt. Casestudiets fokusgruppeinterviews, de individuelle interviews samt observations- 14. For en mere specifik beskrivelse af de metodiske overvejelser i forhold til bearbejdningen af spørgeskemaerne henvises til evalueringsrapporterne del 1 (2005) og del 2 (2006) 15. Charlotte Jørgensen (nu Østergaard): Evaluering af Projekt Skolesport Første delrapport: Spørgeskemaundersøgelse, Institut for Idræt, Københavns Universitet,

16 EVALUERINGENS DESIGN OG METODER studierne fandt sted i november-december 2005, mens de kommunale tovholdere blev interviewet i maj-juni Samtlige interviews er løbende transskriberet og analyseret ved meningsfortolkning Kombination af en kvantitativ undersøgelse bestående af en spørgeskemaundersøgelse, der dækker alle de involverede skolesportsprojekter, og en kvalitativt undersøgelse af to udvalgte skolesportsprojekter, blev valgt, fordi det i evalueringen af Projekt Skolesports 2. år var vigtigt dels at få et samlet billede af, hvordan projekterne fungerede, men også at få et dybere indblik i lokale forholds betydning for projekternes kvalitet. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, samt casestudierne blev formidlet i anden delrapport Evaluering af Projekt Skolesport anden delrapport Evaluering af Skolesports 3. år Et af de overordnede mål med Projekt Skolesport har været, at kommunernes tilbud om idræt for idrætsusikre og foreningsløse børn og unge ikke kun er et tilbud, der eksisterede i den treårige projektperiode, men at tilbuddene er forankret lokalt efter projektperiodens ophør. For at undersøge skolesports forankring, blev der i august 2007 udsendt et spørgeskema til tovholderne i de 14 deltagende kommuner, skemaerne blev udsendt elektronisk i programmet SurveyXact. Samtlige skemaer blev besvaret og retursendt. På baggrund af besvarelserne gennemførte evaluator efterfølgende 14 opfølgende interview med alle de kommunale tovholdere. Formålet med de opfølgende interview var at afdække uklarheder, samt at gå i dybden med udvalgte dele af besvarelserne. Der blev til hvert interview udformet en individuel spørgeguide. Interviewene blev foretaget telefonisk og havde en varighed på minutter. Alle interview blev optaget digitalt. Ud fra nogle på forhånd definerede temaer er der udarbejdet et skriftligt referat af de 14 interview. Gennem udsendelse af spørgeskemaerne samt efterfølgende interview er det undersøgt, hvor mange af projekterne, som er blevet videreført, i hvilket regi, samt hvordan de er blevet finansieret 19. Hensigten med analysen af de fremkomne data fra denne undersøgelse var bl.a. at den ud over at kunne afl æse succesraten for målet om at skabe fast forankrede idrætstilbud efter skoletid, også kunne danne erfaringsgrundlag for en eventuel igangsættelse af projektet i fremtidige kommuner. Resultater samt analyse 16. Ved analysemetoden meningsfortolkning fremkommer interviewets mening og betydning ved, at interviewpersonernes udtrykte meninger fortolkes gennem en proces inspireret af hermeneutikken (Kvale, 2002). 17. En udførlig beskrivelse af de to casestudier, findes i Maria Albrechtsens specialeafhandling: Fra projektidræt til foreningsidræt en undersøgelse af idrætsusikre og foreningsløse børns deltagelse i Projekt Skolesport, Institut for Idræt, Københavns Universitet, Afhandlingen rummer ligeledes en grundig beskrivelse af de metodiske overvejelser, der er foretaget i forbindelse med de empiriske undersøgelser. 18. Charlotte Østergaard og Maria Albrechtsen: Evaluering af Projekt Skolesport Anden delrapport, Institut for Idræt, Københavns Universitet I august/september 2007 var projektperioden afsluttet i 8 ud af de i alt 14 deltagende kommuner. 15

17 EVALUERINGENS DESIGN OG METODER af spørgeskema og interview indgår, i modsætning til de to tidligere års undersøgelser, kun i denne evalueringsrapport Undersøgelsesmetoder. En oversigt Resultaterne i denne evaluering er fremkommet på baggrund af: To spørgeskemaundersøgelser udsendt til samtlige deltagende skoler i maj 2005 og april 2006 Elektronisk spørgeskema udsendt til de kommunale tovholdere i august 2007 Telefoninterview med 14 kommunale tovholdere foretaget i august/september 2007 Observationsstudie af to udvalgte skolesportsprojekter foretaget i november/december 2005 Fokusgruppe interview med deltagende elever på to skoler. I alt 25 børn i alderen år, heraf 12 piger og 13 drenge foretaget i november/december 2005 Interview med ildsjæle på de to udvalgte skoler foretaget i november/december 2005 Interview med foreningsinstruktører på de to udvalgte skoler foretager i november/december 2005 Interview med tovholdere fra de to udvalgte kommuner foretaget i maj/juni 2006 Gennemgang af interne evalueringer, projektansøgninger, mødereferater, konferencepapirer m.m. Indsamling af nyhedsbreve, deltagelse i og referater fra diverse møder og konferencer De idrætsusikre og foreningsløse elever. En begrebsdefinition For at sikre at evalueringen kunne indfange de mest præcise data vedrørende spørgsmål, der berørte elever inden for målgruppen, var der behov for en fælles defi nition af, hvilke elever, der var indbefattet i målgruppen. Begrebet de idrætsusikre elever var ikke på forhånd defineret, hvorfor evaluator og styregruppe i samarbejde udarbejdede en definition på hvilke elever, der var indbefattet i målgruppen for dette projekt. Definitionen har dannet grundlag for alle kvalitative og kvantitative undersøgelser. Definition: De idrætsusikre elever falder ind under en eller flere af følgende beskrivelser: Dårlig kondition Overvægt Manglende fornemmelse for kroppen Manglende lyst til at bevæge sig Manglende sociale kompetencer til at agere med de idrætsaktive elever Manglende idrætskultur i hjemmet/manglende forældreopbakning Selve begrebet de idrætsusikre elever har været årsag til kritik og diskussion gennem projektperioden. Det kan diskuteres om begrebet idrætsusikker er det rigtige 16

18 EVALUERINGENS DESIGN OG METODER begreb til at definere den gruppe børn, som dette og lignende projekter henvender sig til. Flere af de i projektet involverede ildsjæle og foreningsinstruktører har været forbeholdne overfor begrebet idrætsusikker, som efter deres mening nærmere er en problematisering af en type børn, der i stedet burde opfattes som et medlemspotentiale for idrætsforeningerne. De to casestudier, der blev foretaget i 2. år af Projekt Skolesport havde et særlig fokus på begrebet idrætsusikker. Analysen af casestudierne viser, at forståelsen for, hvorfor nogle børn bliver enten idrætsusikre og/eller foreningsløse, af ildsjælene bliver beskrevet som værende bundet til bagvedliggende, familiære faktorer. Dermed peger ildsjælene på, at børn af socialt vanskeligt stillede forældre ofte er mere fremmedgjorte i deres forhold til idræt end børn af socialt velstillede forældre. Samtidig peger ildsjælene på, at familiens kultur og oprindelse samt tradition for idrætsdeltagelse er afgørende for barnets forhold til idræt - både i relation til, om han/hun er idrætssikker/usikker, når de deltager i skolesport, men også i forhold til om barnet tilegner sig forståelse for den danske foreningskultur og - struktur. På den måde er familien en central faktor for, om barnet udvikler sig idrætsusikkert eller idrætssikkert, samt bliver foreningsløs eller foreningsaktiv. Sammenholder man dette med den i projektet opstillede definition på målgruppen bliver de sundhedsfysiologiske aspekter af begrebet idrætsusikker nedtonet. Casestudierne viser, at ildsjælene ikke skelner til overvægt og dårlig kondition i deres måde at opfatte idrætsusikkerhed på. Sammen med barnets motoriske funktion tillægger ildsjælene de nævnte sociale faktorer størst betydning. Faktorer, der kun bliver synlige ved grundigt kendskab til børnene og deres sociale bagland. På den måde bliver ildsjælsrollen meget central i skolesportsprojekterne, da han/hun netop har indsigt i børnenes sociale liv via virket som lærer på skolen. Det interessante ved resultaterne af evalueringens casestudier er, at ildsjælene har et andet perspektiv end det aktuelle sundhedsbudskab formuleret af regeringen i antologien Børn og Unge i bevægelse - perspektiver og ideer, 20 der gik forud for udviklingspuljen af sammen navn, og som Projekt Skolesport er støttet af. Skolesportsinstruktørerne (ildsjæle og foreningsinstruktører) i de to skolesportsprojekter er bevidste om, at manglende fysisk aktivitet kan føre til overvægt, fedme og livsstilssygdomme, men perspektivet indgår ikke som primær karakteristik i deres opfattelse og forståelse af et idrætsusikkert og/ eller foreningsløst barn. At et barn eksempelvist er overvægtigt kan ifølge ildsjælene give en pejling på, om vedkommende er idrætsusikkert og/eller foreningsløst, men skal ildsjælene forstå barnets situation og derudfra identificere vedkommende som tilhørende målgruppen, lægges fokus primært på barnets sociale livssituation. Det tyder således på, at begrebet idrætsusikker bliver betragtet forskelligt afhængigt af hvilken faglige position, der er tale om. Såfremt man i fremtidige tilbud ønsker at sætte øget fokus på den sundhedsmæssige dimension vil det derfor være en fordel, at andre ressourcepersoner så som sundhedsplejersken inddrages i arbejdet med at få indkredset målgruppen. Sundhedsplejersken 20. Børn og unge i bevægelse perspektiver og ideer, Kulturministeriet, juni

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Aftale mellem Årupskolen og Skolesport

Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Nyborg d. 2. september 2013 Journ.nr. 13-156u/lj Aftale mellem Årupskolen og Skolesport Skole/SFO Årupskolen Adresse Møllebakken 31 5560 Aarup Skolesportsleder Hver skole har en skolesportsleder (en lærer/sfo-pædagog),

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund

skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund skolesport EN SUCCES MED MANGE VINDERE Et samarbejde mellem TrygFonden, Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund Indhold Skolesport på dagsordenen... 4 Skolesport er en invitaion til samarbejde på tværs...6

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Idrætten slår til for alle

Idrætten slår til for alle Idrætten slår til for alle Roskilde som breddeidrætskommune 2014-2016 Resume Roskilde Kommune er blevet udvalgt til at være breddeidrætskommune 2014-16 af Kulturministeriet og Nordea Fonden. Ud af de 36

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur

Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Puljebeskrivelse Pulje til kunst- og kulturskoleprojekter rettet mod børn, der ikke af sig selv opsøger kunst og kultur Hvem uddeler tilskuddet Kulturstyrelsen uddeler midlerne på baggrund af en faglig

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus

Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Projektbeskrivelse: ForeningsMentorer i Aarhus Formålet med ForeningsMentorer i Aarhus er at hjælpe børn og unge mellem 11-14 år i særligt udsatte positioner ind i foreningslivet. ForeningsMentorer i Aarhus

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune Skolereformen & Den Åbne Skole Med den nye skolereform er der taget hul på en ny æra

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet

Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Vordingborg 23. oktober 2014 Ansøgning til Udviklingspuljen for folkeoplysningsområdet Street soccer for unge i Vordingborg Kommune Indledning I samarbejde med lokale idrætsforeninger, boligområder og

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole

FOU-ANSØGNING 2011. Multifagligt og selvstyrende. Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Handelsskole. Skive Tekniske Skole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Multifagligt og selvstyrende Ansøger: Projektansøgninger er udviklet i samarbejde mellem: Skive Tekniske Skole 1 Formål: Projektet har til formål at sikre høj indholdsmæssig kvalitet

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Kultur og Idræt Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 BKU@roskilde.dk www.roskilde.dk ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Inden du begynder at udfylde

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere