65+ Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "65+ Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation"

Transkript

1 65+ Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation

2

3 TemaPubl 212:3 65+ Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation Rettet i forhold til oprindelig version (24. oktober 212). Rettelse af figurerne 9,4 og 9,7 på siderne 19 og 111.

4 65+ Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation Udgivet af Danmarks Statistik 22. oktober 212 Oplag: 2 Printet hos: PRinfoParitas Foto forside: Dan Brownsword/Polfoto Trykt udgave: Pris: 14, kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på Tlf ISBN Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring, } Mindre end ½ af den anvendte enhed. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke - Nul Danmarks Statistik 212 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Danmarks Statistik præsenterer i denne temapublikation en række analyser om danskerne over 65 år. Befolkningen over 65 år vil i de kommende år være en af de hastigst voksende befolkningsgrupper i Danmark. Dens andel af befolkningen vil stige fra ca. 17 pct. i dag til omkring 25 pct. i begyndelsen af 24erne. Den udvikling gør befolkningsgruppen særligt interessant, fordi den med sin adfærd vil påvirke de samlede samfundsmæssige forhold på arbejdsmarkedet og i velfærdssystemet i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag. I temapublikationen ses der nærmere på befolkningsgruppens demografiske udvikling, dens indkomst og indkomstkilder, tillknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold, sundhed og politisk deltagelse. I analyserne trækkes der på de meget omfattende registerbaserede oplysninger om danskerne, der findes i Danmarks Statistik. Temapublikationen er udarbejdet af medarbejdere i afdelingen for personstatistik i samarbejde med Danmarks Statistiks Formidlingscenter. Publikationen er redigeret af en redaktionsgruppe under ledelse af afdelingsdirektør Niels Ploug. Danmarks Statistik, Oktober 212 Jan Plovsing / Niels Ploug

6 4 Indhold Sammenfatning Portræt af Portræt af Befolkningen over 65 år Sundhed Bolig Arbejdsmarked Indkomstforhold Uddannelse Politisk repræsentation Livsstil Befolkning Aldersgruppens udvikling Sammensætning på køn og herkomst Familietype, civilstand og børn Geografisk fordeling Middellevetid og dødelighed Sundhed Lægebesøg Sygehusbenyttelse Dødsårsager Hjemmesygepleje Hjemmehjælp Boligforhold Generelt om boligforhold Generelt om flytninger Flyttemønster Arbejdsmarkedet De ældres beskæftigelse Løn De ældres fravær Indkomster De ældres indkomst Erhvervsindkomst Løbende pensionsudbetalinger Hævede pensioner Formuer... 93

7 5 7. Uddannelse De ældres uddannelsesprofil De ældres uddannelsesaktivitet Politisk deltagelse Livsstil IT-anvendelse Rejser Biler Temapublikationer udgivet af Danmarks Statistik

8 6

9 7 Sammenfatning Formålet med denne publikation er at tegne et statistisk portræt af danskerne over 65 år. Befolkningen over 65 år vil i de kommende år være en af de hastigst voksende befolkningsgrupper i Danmark. Inden længe i 214 forventes der at være over 1 million over 65 år i Danmark. I dag udgør gruppen 17 pct. af befolkningen, i 22 vil andelen stige til 2 pct. og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventer, at den vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 24 erne. I publikationen ses der nærmere på gruppens demografiske sammensætning og på boligforhold, dens adfærd på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelse, indkomster og sundhedsmæssige forhold og aktiviteter som itanvendelse, rejser og politisk deltagelse. Geografisk er der stor forskel på, hvor stor en andel de over 65 årige udgør af den samlede befolkning i de enkelte kommuner. På Læsø udgør der over 65 årige mere end en tredjedel af befolkningen og i fire andre mindre ø-kommuner Ærø, Samsø, Langeland og Fanø udgør de en fjerdedel af befolkningen. I storbyer som København og Århus udgør de kun 1-13 pct. af befolkningen. De indikatorer, som vi har på de over 65 åriges sundhed, er på den ene side næppe særligt overraskende. De går oftere til læge og er oftere indlagt på hospital sammenlignet med resten af befolkningen. På den anden side er disse forhold og måske ikke mindst deres udvikling over tid ikke uvæsentlige for den samlede efterspørgsel efter ydelser fra sundhedsvæsenet, fordi denne aldersgruppe af gode grunde i særlig grad har behov for sundhedsmæssige ydelser. De årige er den aldersgruppe, der oftest benytter sig af ydelser fra den primære sundhedstjeneste.!8 gange blev det til i gennemsnit i 21 dvs. 1½ gang om måneden. Det er dobbelt så højt som for befolkningen mellem 15 og 64 år. Befolkningens boligform er stærkt aldersafhængig. Som børn og unge frem til 2 års alderen er der flest, der bor i enfamilieshuse. Børnene og de unge bor hjemme hos forældrene. Fra begyndelsen af 2 erne stiger andelen, der bor i etagebolig kraftigt. De unge flytter hjemmefra typisk til et værelse eller en lille lejlighed. I slutningen af 2 erne begynder andelen, der bor i etagebolig, at falde, og i midten af 3 erne er der igen flere, der bor i enfamiliehuse end i etagebolig. Det holder helt frem til midten af 8 erne, men allerede fra begyndelsen af 7 erne begynder andelen, der bor i etagebolig at stige. Det betyder, at flere flytter på et tidspunkt i perioden fra de er omkring 7 år og frem. Flyttefrekvensen er særligt høj fra omkring 75 års alderen og frem. Det typiske er, at man flytter til en mindre bolig og at de fleste flytter i etagebolig igen.

10 8 De fleste trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mens de er i 6 erne. Men der har været en bemærkelsesværdig udvikling på dette område i de seneste ti år. I den periode er beskæftigelsesfrekvensen nemlig steget markant for de 6-64 årige. I 21 var den på 28 pct., i 211 var den på 46 pct. Der er altså i dag betydeligt flere 6-64 årige på arbejdsmarkedet. Der har også været en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen for de over 65 årige dog ikke så markant. Den er steget fra 7,2 pct. i 21 til 1,4 pct. i 211. De allerfleste over 65 årige er altså trådt ud af arbejdsmarkedet. Blandt det mindretal der forsat er på arbejdsmarkedet er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd især landmænd, og af mænd med lang videregående uddannelse ansat i staten. Antalsmæssigt er der dobbelt så mange mænd over 65 år i beskæftigelse som kvinder. De over 65 åriges hovedindkomst er ikke overraskende pensioner. Folkepensionen spiller en hovedrolle, men den betydning er aftagende. For de over 75 årige udgør folkepensionen således 66,8 pct. af de samlede pensionsudbetalinger, mens den kun udgør 57,8 pct. for de årige. Den disponible indkomst indkomsten efter skat, arbejdsmarkedsbidrag og renteudgifter er lavere for de over 65 årige end for resten af befolkningen. For de årige var den disponible indkomst i 21 på 21.4 kr. For de årige hvor der er relativt flere der får pension fra arbejdsmarkedspension, ATP og private pensionsordninger - var den på kr., mens den for de årige var på kr. De over 65 årige i Gentofte kommune har den højeste disponible indkomst på i gennemsnit 31.5 kr. De laveste indkomster blandt de ældre findes i Langeland kommune, hvor den disponible indkomst blandt de over 65 årige i 21 i gennemsnit var på kr. De over 65 årige, der er på vej til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har en noget anderledes uddannelsesprofil end de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Blandt de over 75 årige har halvdelen folkeskolen som deres højeste fuldførte uddannelse, mens det er tilfældet for 4 pct. af de årige. Blandt de årige gør det sig kun gældende for 2 pct. De over 65 årige er godt med når dette gælder brugen af nyt teknologi. To-tredjedel af de årige har således adgang til computer og internet i hjemmet.

11 9 Når det gælder den politiske repræsentation er de over 65 årige noget underrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen. Det gælder i Folketinget, i regeringen, blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer og borgmestre, mens andelen af regionsrådsmedlemmer og regionsrådsformænd er på niveau med deres andel af befolkningen. Blandt menighedsrådsmedlemmer er der en overrepræsentation af medlemmer over 65 år. Temapublikationen indeholder følgende kapitler: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Sammenfatter resultaterne fra publikationens øvrige kapitler. Tegner et demografisk portræt af befolkningsgruppen og ser nærmere på dens udvikling over tid. Handler om de over 65 åriges sundhed. Ser nærmere på de over 65 åriges boligforhold og flyttemønstre. Analyserer de over 65 åriges arbejdsmarkedstilknytning og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ser nærmere på de over 65 åriges indkomstforhold herunder indkomstens sammensætning på indkomstkilder som folkepension, andre pensionsordninger og erhvervs- og kapitalindkomst. Handler om de over 65 åriges uddannelsesprofil hvilke uddannelsesniveau har de og hvor mange uddanner sig på aftenskole og i det ordinære uddannelsessystem? Handler om andelen af over 65 årige i folketing, regering, kommunalbestyrelser, regions- og menighedsråd. Ser nærmere på de over 65 årige brug af IT - computer og internet, rejsevaner og -mønstre samt deres ejerforhold og brug af biler.

12 1 Summary The purpose of this publication is to make a statistical portrait of the Danes above the age of 65. This fraction of the population will in the future be one of the fastest growing in Denmark. In 214 there are expected to be over 1 million people over the age of 65 in Denmark. Today their share is 17 per cent of the population. In 22, this will rise to 2 per cent. A projection by Statistics Denmark estimates that it will rise to 25 per cent in the early 24s. The publication analysis the group's demographic composition and housing conditions, its behaviour in the labour market and in education, income and health conditions and activities such as the use of IT, travel and political participation Geographically, there is a big difference between the proportions of over 65 year olds in the 98 municipalities in Denmark. On the island of Læsø more than one third of the population are above the age of 65 and in four other small island municipalities - Ærø, Samsø, Langeland and Fanø - they represent a quarter of the population. In large cities like Copenhagen and Aarhus they account for only 1-13 per cent of the population. The indicators on health for those above the age of 65 year are on the one hand hardly surprising. They visit a doctor more often the rest of the population and they are more often hospitalized compared to the rest of the population. On the other hand, these conditions and perhaps not least their development over time is important in relation to the overall demand for services from health care. The year olds are the age group who most often use the services of from primary health care. 18 visits was the average in 21 - i.e. 1 ½ visit per month. It is twice as high as for the population between 15 and 64 years. The kind of dwelling people live in is strongly age-dependent. As children and young people - up to 2 years of age - there are more people living in single family dwellings. This is children and young people living at home with their parents. From the early 2s, the proportion that lives in multi-storey residential increases sharply. The young leave home typically to a room or a small apartment. In the late 2s begins the proportion who live in multi-storey housing, to fall, and in the mid-3s, there are again more who live in single family dwellings than in a flat. This is the case until the mid-8s, but already from the beginning of the 7s the proportion that live in multi-storey housing begins to rise. This means that people move from the age of 7 and beyond. Moving rates are particularly high at around 75 years of age and above.

13 11 Most people withdraw from the labour market while they are in their 6s. But there has been a remarkable development in this area in the past ten years. During the period, the employment rate increased markedly for the 6-64 year olds. In 21 it was 28 per cent. In 211 it was 46 per cent. So there are now significantly more 6-64 year olds in the labour market today compared to teen years ago. There has also been a positive development in the employment rate for those over the age of 65. It has risen from 7.2 per cent in 21 to 1.4 per cent in 211. The vast majority of 65 year olds have left the labour market. Among the minority who are still in the labour market is an over-representation of self-employed men - especially farmers, and of men with higher education employed by the government. In terms of numbers, there are twice as many men over 65 years of age in employment compared to women. The over 65 year olds main income is not surprisingly pensions. The state old age pension plays a key role, but the importance is declining. For people above the age of 75 the state old age pension makes up 66.8 per cent of their total income, while it only makes up 57.8 per cent of total income for the year olds. The disposable income - income after direct taxes and interest payments - is lower for the over 65 year olds than for the rest of the population. For the year olds the disposable income in 21 was 21,4 DKK. For the year olds - where there are relatively more people who have supplement income to the state old age pension the disposal income was 179,2 DKK, while for the year olds it was 163,6 DKK The over 65 year olds in Gentofte municipality has the highest disposable income at an average of 31,5 DKK The lowest disposal income among the elderly are found in Langeland municipality where the disposable income among the over 65 year olds in 21 were on average at 141,5 DKK. The over 65 year olds who are about to retire from the labour market has a somewhat different educational profile than the young people who are entering the labour market. Among the over 75 year olds, half have primary and lower secondary school (folkeskolen) as their highest level of education. This is the case for 4 per cent of the year olds. For the year olds it applies only for 2 per cent. There are a lower fraction of people aged 65 and above represented in politically elected bodies compared to their share of the population. This applies to parliament, government, members of local councils and

14 12 mayors. Their share at regional level in regional councils and among presidents of regional councils is more in line with their share of the population. Among parish council members is an over-representation of members above the age of 65 years. The publication contains the following chapters: Chapter 1 Summary of the results. Chapter 2 Draws a demographic portrait of the population 65+ and examines its evolution over time. Chapter 3 Looks at the use of the public health system for the 65 year olds health as well as their diseases. Chapter 4 Chapter 5 Chapter 6 Chapter 7 Chapter 8 Chapter 9 Analysis housing conditions and moving patterns for people above the age of 65. Looks into labour market attachment and retirement from the labour market. Analysis income conditions including disposal income, composition of income sources such as pensions, other retirement plans and income from work and capital. Looks at the educational profile of people above the age of 65 - what level of education they have and how many are active as student s in the educational system. Analysis political representation of people aged 65 and above in parliament, government and local and regional councils. Looks at the use of IT - computers and internet, the travel habits and travel patterns and ownership and use of cars for those above the age of 65.

15 13 1. Portræt af Portræt af 65+ Stigende fokus på de over 65 årige Befolkningen over 65 år er i stigende grad kommet i fokus i den samfundsmæssige og politiske debat. Udviklingen i befolkningens sammensætning efter alder har længe bevæget sig i retning af et aldrende samfund med en stadigt større andel af befolkningen i de aldersgrupper, der traditionelt trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Men billedet af den alderssvækkede, krumryggede gamling passer på mange områder ikke med nutidens over 65 årige. Dels er der i de senere år blevet flere, der fortsætter på arbejdsmarkedet efter den officielle folkepensionsalder, dels er der mange i disse aldersgrupper der bl.a. pga. en god økonomi lever et aktivt liv med efter- og videreuddannelse, ferier og rejser. Formålet med denne publikation er at tegne et statistisk portræt af denne voksende og betydningsfulde befolkningsgruppe. I publikationen ses der nærmere på gruppens demografiske sammensætning og på boligforhold, dens adfærd på arbejdsmarkedet og i forhold til uddannelse, sundhedsmæssige forhold og aktiviteter som it-anvendelse, rejser og politisk deltagelse. 1.2 Befolkningen over 65 år En hastigt voksende befolkningsgruppe Befolkningen over 65 år vil i de kommende år være en af de hastigst voksende befolkningsgrupper i Danmark. I de seneste 2 år har de 65+ årige udgjort ca. 16 pct. af befolkningen. I 22 vil denne andel stige til 2 pct., og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventer, at den vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 24 erne. Den udvikling gør befolkningsgruppen særlig interessant, fordi den med sin adfærd vil påvirke de samlede samfundsmæssige forhold på arbejdsmarkedet og i velfærdssystemet i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag. Over 1 million danske over 65 år Flere enlige Inden længe i 214 forventes der at være over 1 million danske over 65 år. Da kvinder lever længere end mænd, er der flest kvinder i gruppen. Det gælder især blandt den ældre del af aldersgruppen. I 212 er 75 pct. af de over 9-årige kvinder, 59 pct. af de årige er kvinder mens der næsten er balance blandt de årige, hvor 52 pct. er kvinder. For rigtigt mange sker der meget store ændringer i ens forhold, efterhånden som man bliver ældre. I aldersgruppen år er 69 pct. gift eller samboende, mens kun 31 pct. er enlige. I aldersgruppen år har det ændret sig således, at kun 44 pct. er gift eller samboende, mens 56 pct. er enlige, og blandt de over 9 årige er 11 pct. gift eller samboende, mens 89 pct. er enlige.

16 14 Den udvikling er mere markant for kvinder end for mænd fordi mændene dør tidligere end kvinderne. Blandt de årige er 71 pct. af kvinderne enlige mod kun 36 pct. af mændene mens det blandt de over 9 årige er 96 pct. af kvinderne og 66 pct. af mændene, der er enlige. Halvdelen har børn i bopælskommunen Relativt flest ældre i ø-kommunerne og færrest i storbyerne I løbet af et liv får de allerfleste voksne børn. Blandt de 65-årige har 89 pct. af kvinderne og 85 pct. af mændene børn. Børn bliver jo voksne og flytter for de flestes vedkommende hjemmefra, men mange flytter ikke ret langt væk. Halvdelen af de årige har således børn, der bor i samme kommune som dem selv. Geografisk er der stor forskel på, hvor stor en andel de ældre udgør af den samlede befolkning i de enkelte kommuner. På landsplan er andelen ved indgangen til 212 på 17 pct. I Læsø kommune, hvor andelen er højest, udgør de over 65 årige 31,3 pct. af befolkningen. Der ud over er andelen også høj over 25 pct. i de øvrige fire ø- kommuner: Ærø, Langeland, Samsø og Fanø. Men også i Lolland (24,5 pct.), Odsherred (24,6 pct.) og Hørsholm (24,7 pct.) kommuner er andelen høj. Til gengæld er den lav i storbykommunerne med København som kommunen med den absolut laveste andel på 1, 4 pct. efterfulgt af Århus med 13,3 pct. I Odense er andelen 15,9 pct. 1.3 Sundhed De indikatorer, som vi har på de over 65 åriges sundhed, er på den ene side næppe særligt overraskende. De går oftere til læge og er oftere indlagt på hospital sammenlignet med resten af befolkningen. På den anden side er disse forhold og måske ikke mindst deres udvikling over tid ikke uvæsentlige for den samlede efterspørgsel efter ydelser fra sundhedsvæsenet, fordi denne aldersgruppe af gode grunde i særlig grad har behov for sundhedsmæssige ydelser. 18 gange til læge om året De årige er den aldersgruppe, der oftest benytter sig af ydelser fra den primære sundhedstjeneste; almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor mv. 18 gange blev det til i gennemsnit i 21 dvs. 1½ gang om måneden. Det er dobbelt så højt som for befolkningen mellem 15 og 64 år. For de årige er tallet 15 kontakter i gennemsnit i 21, mens det for de over 9 årige er på 17 gange. Når antallet af kontakter for den ældste aldersgruppe er lidt lavere end for de årige kan det skyldes, at der blandt de allerældste er en langt højere indlæggelsesfrekvens på sygehus. Den er tæt på 9 pct., mens den for de årige er på 4 pct. og for befolkningen mellem 15 og 64 år er på under 2 pct. Indlæggelsesfrekvensen for de allerældste har i øvrigt været stigende de sidste 2 år fra 6 pct. i 1992 til de 9 pct. i dag.

17 Bolig Enfamilieshus som barn og voksen etagebolig som ung og gammel Befolkningens boligform er stærkt aldersafhængig. Som børn og unge frem til 2 års alderen er der flest, der bor i enfamilieshuse. Børnene og de unge bor hjemme hos forældrene. Fra begyndelsen af 2 erne stiger andelen, der bor i etagebolig kraftigt. De unge flytter hjemmefra typisk til et værelse eller en lille lejlighed. I slutningen af 2 erne begynder andelen, der bor i etagebolig, at falde, og i midten af 3 erne er der igen flere, der bor i enfamiliehuse end i etagebolig. Det holder helt frem til midten af 8 erne, men allerede fra begyndelsen af 7 erne begynder andelen, der bor i etagebolig at stige. Det betyder, at flere flytter på et tidspunkt i perioden fra de er omkring 7 år og frem. Flyttefrekvensen er særlig høj fra omkring 75 års alderen og frem. Det typiske er, at man flytter til en mindre bolig og at de fleste flytter i etagebolig igen. Langt de fleste over 65 årige, der flytter, bliver i samme by eller flytter til en by af samme størrelse. Undtagelsen er dem, der bor i de helt små byer eller på landet. De flytter til lidt større byer, hvilket kan skyldes, at ældreboliger og plejeboliger oftere ligger i byer end på landet. 1.5 Arbejdsmarked Markant stigning i beskæftigelsesfrekvensen De fleste trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mens de er i 6 erne. Men der har været en bemærkelsesværdig udvikling på dette område i de seneste ti år. I den periode er beskæftigelsesfrekvensen nemlig steget markant for de 6-64 årige. I 21 var den på 28 pct., i 211 var den på 46 pct. Der er altså i dag betydeligt flere 6-64 årige på arbejdsmarkedet. Der har også været en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen for de over 65 årige dog ikke så markant. Den er steget fra 7,2 pct. i 21 til 1,4 pct. i 211. Flest selvstændige forbliver på arbejdsmarkedet Flere mænd bliver på arbejdsmarkedet På deltid De allerfleste over 65 årige er altså trådt ud af arbejdsmarkedet. Blandt det mindretal der forsat er på arbejdsmarkedet er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd især landmænd, og af mænd med lang videregående uddannelse ansat i staten. Blandt de over 8 årige i beskæftigelse er 35,5 pct. beskæftiget indenfor landbrug mod 2,2 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år. Generelt er personer med en længerevarende videregående uddannelse langt mere tilbøjelige til at fortsætte på arbejdsmarkedet sammenlignet med andre. Antalsmæssigt er der dobbelt så mange mænd over 65 år i beskæftigelse som kvinder. Flertallet af de over 65-årige lønmodtagere, der bliver på arbejdsmarkedet, arbejder på deltid. Det gælder for 59 pct. af de årige og

18 16 for 9 pct. af de 75-7 årige. Blandt de årige andelen på deltid 25 pct. Ser man på timelønnen får man yderligere indtryk af, at de over 65 årige, der bliver på arbejdsmarkedet er en særlig gruppe. Deres gennemsnitlige timeløn er nemlig højere 7 pct. højere end gennemsnittet for de 24 til 64 årige. Det skyldes sandsynligvis, at det i særlig grad er de veluddannede og dermed højtlønnede, der bliver på arbejdsmarkedet efter det fyldte 65. år. Det er muligvis også en del af forklaringen på, at fraværet pga. sygdom er mindre blandt de ældre, der forbliver på arbejdsmarkedet end blandt de årige. Blandt de over 65 årige var det gennemsnitlige fravær i 21 på 5,9 dage mens det for de årige var på 8,7 dage. 1.6 Indkomstforhold Folkepensionen er afgørende men dens betydning er aftagende De over 65 åriges hovedindkomst er ikke overraskende pensioner, hvor folkepensionen spiller en hovedrolle. For de over 75 årige udgør folkepensionen således 66,8 pct. af de samlede pensionsudbetalinger, mens udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, ATP og private pensionsordninger udgør 2,3 pct. Tjenestemandspensioner tegner sig for de resterende 12,9 pct. For de årige udgør folkepensionen 57,8 pct. af de samlede pensionsudbetalinger, mens arbejdsmarkedspensioner, ATP og private pensionsordninger udgør 29,2 pct. og tjenestemandspensioner de resterende 13,1 pct. Folkepensionens rolle i det samlede pensionsbillede er således aftagende efterhånden som stadigt flere af personer, der forlader arbejdsmarkedet, har optjent stadig større arbejdsmarkedspensions-rettigheder. Den disponible indkomst indkomsten efter skat, arbejdsmarkedsbidrag og renteudgifter er lavere for de over 65 årige end for resten af befolkningen. For de årige var den disponible indkomst i 21 på 21.4 kr. For de årige hvor der er relativt flere der får pension fra arbejdsmarkedspension, ATP og private pensionsordninger - var den på kr., mens den for de årige var på kr. Højest disponibel indkomst i Gentofte lavest på Langeland De over 65 årige i Gentofte kommune har den højeste disponible indkomst på i gennemsnit 31.5 kr. De laveste indkomster blandt de ældre findes i Langeland kommune, hvor den disponible indkomst blandt de over 65 årige i 21 i gennemsnit var på kr. Der findes som nævnt også nogen over 65 årige, der fortsætter på arbejdsmarkedet efter det fyldte 65. år. I 21 havde 28,9 pct. af de årige således erhvervsindkomst dvs. indkomst enten fra lønarbejde eller indkomst som selvstændig erhvervsdrivende. På det område er det en betydelig forskel mellem mænd og kvinder. 37,7 pct. af de årige mænd havde erhvervsindkomst mod kun 2,5 pct. af kvinderne.

19 17 Blandt de 7-74 årige var det 22,5 pct. af mændene og 9, pct. af kvinderne, der havde erhvervsindkomst. 1.7 Uddannelse De over 65 årige, der er på vej til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, har en noget anderledes uddannelsesprofil end de unge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Blandt de over 75 årige har halvdelen folkeskolen som deres højeste fuldførte uddannelse, mens det er tilfældet for 4 pct. af de årige. Blandt de årige gør det sig kun gældende for 2 pct. Mange aktive - især kvinder Det betyder imidlertid ikke, at de over 65 årige er uinteresserede i uddannelse. I 21 deltog næsten 23. i den aldersgruppe i en eller anden form for offentlig reguleret voksenuddannelse. Langt størstedelen af den uddannelsesaktivitet ligger udenfor det almindelige uddannelsessystem, men der var 4, der var i gang med en ordinær uddannelse de fleste af disse som indskrevne på et universitet. Her er det især humanistiske fag som historie og kunsthistorie samt teologi, der trækker. Andelen af uddannelsesaktive kvinder blandt de over 65 årige er dobbelt så stor som andelen af uddannelsesaktive mænd. 1.8 Politisk repræsentation Underrepræsenteret i folketing og kommunalbestyrelsen Når det gælder den politiske repræsentation er ældre noget underrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen. 7 af de 175 medlemmer til folketinger, der vælges i Danmark, er over 65 år. Blandt de 84 kandidater, der stillede op til folketinget ved valget i 211 var 48 ældre end 65 år. Der er ingen af den nuværende regerings 23 medlemmer, der er over 65 år. Blandt landets kommunalbestyrelsesmedlemmer er 7 pct. mellem 65 og 69 år. Derimod er 17 pct. af medlemmerne af regionsrådene mellem 65 og 69 år. Af landets 98 borgmestre er 13 ældre end 65 år, og af de 5 regionsrådsformænd er 2 ældre end 65 år. - men overrepræsenteret i menighedsråd I menighedsrådene er 65+ erne derimod godt med. 38 pct. af menighedsrådsmedlemmerne er mellem 6 og 69 år, og 11 pct. er over 7 år. 1.9 Livsstil To-tredjedel har computer og bruger internet 65+ erne er godt med når det gælder brugen af ny teknologi. To tredjedele af de årige har således adgang til computer og internet i hjemmet. Der tændes og klikkes dog ikke hver dag. Under halvdelen af

20 18 de årige er daglige brugere af computer og internet, mens 86 pct. af de årige bruger computer og er på internettet hver dag. De over 65-årige s IT færdigheder mht. brug af søgemaskiner og det at sende med vedhæftede filer er på niveau med resten af befolkningen. Derimod er der langt færre af de ældre, der skriver i chatrum og er på facebook. Det gør kun 2 pct. af de årige mod 67 pct. i resten af befolkningen. Spanien er den foretrukne destination Rejser i længere tid og helst om efteråret Størst andel bilejere blandt 7-årige mænd Når de ældre pakker kufferten og rejser til udlandet er favoritdestinationen Spanien. Dernæst kommer Tyskland og Italien. Samlet set rejste 14 pct. af de ældre på en rejse til udlandet med mindst fire overnatninger i 211. De ældre har et andet rejsemønster end den øvrige del af befolkningen. September og oktober er de ældres foretrukne rejsemåneder, hvor den yngre del af befolkningen klart foretrækker juli. Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil, er meget høj blandt mænd i aldersgruppen årige. Faktisk er det 7-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere. Men der er stor forskel kønnene imellem, blandt de 75-årige er andelene 71 pct. for mændene og 29 pct. for kvinderne

21 19 2. Befolkning 2.1 Aldersgruppens udvikling Hver fjerde dansker er 65+ er i 242 Figur 2.1 Antallet af personer i aldersgruppen 65+ vil stige kraftigt i de kommende år og vil i 242 udgøre 25 pct. af den danske befolkning. Ved begyndelsen af 212 var andelen 17 pct., men allerede i 22 forventes andelen af komme over 2 pct. for første gang. Andelen i aldersgruppen 65+ har fra 199 og frem til 21 ligget på et ret konstant niveau omkring pct. Fra 212 og 3 år frem forventes andelen at stige hvert eneste år. Personer i aldersgruppen 65+ som andel af befolkningen Pct I 212 var der i alt 968. personer i aldersgruppen 65+, som kan opdeles på årige, årige og 4. i 9+. Det var først i 24, at antallet i 65+ for første gang kom over 8., men siden da har der været tale om en stigning på 164. eller 2 pct. Væksten har været kraftigst blandt de yngste ældre i aldersgruppen årige, som siden 24 er blevet forøget med 144. svarende til en stigning på 34 pct.

22 2 Figur 2.2 Antal personer i udvalgte aldersgrupper Tusinde år år 9 år runder 1 million personer i 214 Figur 2.3 Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil antallet i 65+ runde 1 million personer allerede i 214. I år 225 vil antallet runde 1,25 million og i 239 1,5 million. Aldersgruppen årige vil vedblive med at være den største aldersgruppe i 65+ helt frem til 241, men forskellen mellem årige og årige vil blive mindre og mindre frem til det, og i 25 forventes der at være 186. flere årige end årige. Antal personer i udvalgte aldersgrupper Tusinde år år 9 år Sammenlignet med årige og årige vil 9+ fortsat være den klart mindste aldersgruppe, men det er den aldersgruppe, som har den største procentvise vækst. Mens der i dag er omkring 4. personer, der er fyldt 9 år, forventes antallet at være næsten 85. i 235 og 127. i 25. Befolkningspyramider er et meget anvendt redskab til at illustrere en befolknings sammensætning på alder. Den følgende figur viser befolkningspyramider for den faktiske befolkning 212 og for befolkningsfremskrivningens befolkning i 25. Den venstre side viser andelen af

23 21 den mandlige befolkning for alle 5-års aldersgrupper, mens den højre side viser aldersgruppernes andele af den kvindelige befolkning. Figur 2.4 Befolkningspyramide for befolkningen. 212 og 25 Mænd år år 9-94 år år 8-84 år år 7-74 år år 6-64 år år 5-54 år år 4-44 år år 3-34 år år 2-24 år år 1-14 år 5-9 år -4 år Kvinder 8 7 Pct Pct. Flad pyramide i 25 Der er tydelige forskelle mellem de to år. I 212 er pyramideformen fortsat tydelig, idet ældre aldersgrupper fra 6 år og opefter har aftagende andele. Det er ikke i samme grad tilfældet i 25, hvor forskellene mellem de enkelte aldersgrupper er mindre. I 25 er der næsten lige så mange personer i aldersgrupperne i 7 erne, som der er personer under 1 år. 2.2 Sammensætning på køn og herkomst Kvinder er i overtal blandt de ældre Kvinder lever længere end mænd, og derfor vil kvindernes andel af befolkningen stige med alderen. I 9+ aldersgruppen var næsten 75 pct. kvinder i 212. Blandt de årige og årige er kvindernes andel 59 og 52 pct., mens kvinder udgør lidt under halvdelen blandt personer under 65 år. At andelen er under 5 pct. for personer under 65 år skyldes, at der bliver født lidt flere drenge end piger, og der går mange år før kvindernes lavere dødelighed medfører, at de kommer i overtal.

24 22 Kvindernes andel er blevet mindre Figur 2.5 Det er værd at bemærke, at kvindernes andel af aldersgrupperne årige og årige er faldet i løbet af de seneste 2 år. Det hænger sammen med, at faldende dødelighed medfører, at flere mænd end tidligere bliver gamle nok til at indgå i disse aldersgrupper. Det gør sig i mindre grad gældende blandt 9+, hvor den nuværende andel af kvinder på 75 pct. faktisk ligger en lille smule højere end i 199. Andel kvinder i udvalgte aldersgrupper Pct år år år 5 45 Under 65 år Indvandrere udgør forholdsvis lille andel af 65+ erne Figur 2.6 Indvandrere udgør en forholdsvis lille andel af aldersgruppen 65+. Mens deres andel af befolkningen under 65 år er 8,7 pct., er det kun 4,2 pct. af de personer, der er fyldt 65 år, som er indvandrere. På alle alderstrin fra 24 til 32 år udgør indvandrere mere end 15 pct. Til sammenligning er der blandt 65-årige kun 4,5 pct., der er indvandrere. Andelen falder desuden med alderen og er fx kun 4,1 pct. blandt 75- årige og 2,8 pct. blandt 9-årige. Indvandreres andel af befolkningen. 212 Pct år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år Blandt indvandrerne er 59,4 pct. fra ikke-vestlige lande. De ikke-vestlige landes overrepræsentation gælder dog ikke indvandrere i aldersgruppen 65+, hvor de kun udgør 39,5 pct. Deres andel er desuden faldende med alderen. Der er 45,6 pct. af de 65-årige indvandrere, der er

25 23 fra ikke-vestlige lande, mens det kun gælder 39,3 pct. af de 75-årige og 22,3 pct. af de 9-årige. Figur 2.7 Antal vestlige og ikke-vestlige indvandrere Tusinde Ikke-vestlige lande Vestlige lande år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 2.3 Familietype, civilstand og børn Tre aldersgrupper, tre familietyper Tabel 2.1 De tre aldersgrupper i 65+ er ret forskellige, når det gælder familietype. Blandt de årige er det fortsat mest almindeligt at være en del af et ægtepar både blandt mænd og kvinder. Af de i alt i aldersgruppen årige var eller 64 pct. en del af et ægtepar. Familietyper - opdelt på køn og udvalgte aldersgrupper. 212 Enlige Ægtepar Registrerede partnerskaber Samlevende par Samboende par I alt Alle år år år år Mænd år år år år Kvinder år år år år Anm.: Samlevende par og samboende par er ikke gift. Samlevende par har fælles børn, mens samboende par ikke har fælles børn.

26 24 Mange enker blandt de årige Figur 2.8 Ser man på aldersgruppen årige har tingene ændret sig dramatisk for kvindernes vedkommende. Der er således kun 28 pct. af de årige, som har familietypen ægtepar mod 61 pct. af mændene. Den store forskel hænger sammen med mændenes højere dødelighed. Der er ganske enkelt langt flere kvinder i aldersgruppen årige, som har mistet deres mandlige ægtefælle end mænd, der har mistet deres kvindelige ægtefælle. Denne forskel er endnu tydeligere for 9+, hvor 32 pct. af mændene er en del af et ægtepar, mens det kun gælder 4 pct. af kvinderne. Andel enlige årige mænd og kvinder. 212 Pct Kvinder Mænd år 35 år 45 år 55 år 65 år 75 år 85 år 95 år Kvinder har en tendens til at indgå i parfamilier tidligere end mænd og fra alle alderstrin fra 25 til 56 år er der en højere andel mænd end kvinder, der er enlige. Fra 4 til 6 år er forskellene i andelene af enlige mellem mænd og kvinder meget små. Blandt 6-årige kvinder er 29 pct. enlige, og herfra er andelen stigende for alle alderstrin. Det tilsvarende punkt er 73 år for mænd. Herfra er andelen af enlige stigende for mænd. Det er dog kun 25 pct. af de 73-årige mænd, der er enlige, mod 46 pct. af de 73-årige kvinder. Flere enker end enkemænd Enker er en langt mere almindelig civilstand for kvinder end enkemand er for mænd. Kun 7 pct. af de årige mænd er enkemænd, mens 2 pct. af de årige kvinder er enker. Andelene stiger naturligt fra aldersgruppe til aldersgruppe. Blandt de årige mænd og kvinder er 22 pct. og 56 pct. henholdsvis enker og enkemænd. For 9+ er der 54 pct. enkemænd og 83 pct. enker.

27 25 Tabel årige, årige og 9+ opdelt på køn og civilstand år år 9 år+ Mænd og kvinder i alt Ugift Gift/separeret Enke/enkemand Skilt Registreret partnerskab Længstlevende af 2 partnere Ophævet partnerskab Mænd Ugift Gift/separeret Enke/enkemand Skilt Registreret partnerskab Længstlevende af 2 partnere Ophævet partnerskab Kvinder Ugift Gift/separeret Enke/enkemand Skilt Registreret partnerskab Længstlevende af 2 partnere Ophævet partnerskab ældre mænd har hjemmeboende børn Tabel 2.3 Personer, der er fyldt 65 år, har sjældent hjemmeboende børn under 25 år. Det er der naturlige biologiske årsager til. Mænd er dog ikke på samme måde som kvinder begrænset af en fertil periode, og de ældre, der har børn, er i de fleste tilfælde mænd. I alt er der 5.11 personer i aldersgruppen årige, som er i en familie med hjemmeboende børn. Af dem er mænd svarende til 95 pct. Blandt alle mænd i alderen 65 til 74 år er det imidlertid kun 2 pct., som har børn i familien. For årige kvinder er andelen under,1 pct. Blandt årige er andelen kun,2 pct. for mænd og,2 pct. for kvinder, og i 9+ findes der slet ingen mænd eller kvinder med hjemmeboende børn årige, årige og 9+ opdelt på køn og antal hjemmeboende børn i familien. 212 børn 1 barn 2 børn 3 børn 4 børn 5 børn eller flere Alle år år år Mænd år år år Kvinder år år år

28 26 Figur 2.9 Andel med børn i familien - fordelt efter alder og køn. 212 Pct Mænd 2 Kvinder 1 25 år 35 år 45 år 55 år 65 år 75 år 85 år 95 år På alle alderstrin fra 25 til 5 år er der flere kvinder end mænd, der har børn i familien. Fra 51 år og opefter er det omvendt. Blandt kvinder er det blandt 41-årige, at den største andel med børn findes, idet 84 pct. af de 41-årige kvinder er i en familie med hjemmeboende børn. For mændene findes den højeste andel blandt 4-årige med 65 pct. Blandt 65- årige har 3,6 pct. af mændene hjemmeboende børn, mens det kun gælder,3 pct. af kvinderne. Tabel årige - fordelt på køn og antal børn. 212 Antal børn I alt Mænd år år år år år år år år år år år Kvinder år år år år år år år år år år år

29 27 Af de i alt mænd på 65 år er det kun 5.92, der ikke har nogen børn. Det svarer til 15,5 pct. For de 65-årige kvinder er den tilsvarende andel kun 1,5 pct. Det gælder for alle alderstrin, at der er lidt færre kvinder, som ikke har børn. Blandt de 74-årige er andelene uden børn 13,3 pct. for mændene og 1,4 pct. blandt kvinderne. Opgørelsen med alle børn er kun lavet for årige, da der ikke findes tilstrækkeligt gode data, der kan sammenkoble børn og forældre for børn, der er født før Figur 2.1 Andel med egne hjemmeboende børn. 212 Pct. 4, 3,5 Kvinder med børn, 25 år+ 3, 2,5 Mænd med børn, 25 år+ 2, 1,5 Mænd med børn, -24 år 1,,5 Kvinder med børn, -24 år, 65 år 66 år 67 år 68 år 69 år 7 år 71 år 72 år 73 år 74 år I familiestatistikken regnes børn kun som hjemmeboende børn indtil de fylder 25 år. Herefter bliver de regnet for en selvstændig familie. Af figuren fremgår det, at andelen af årige, som bor på samme adresse som egne børn, der er fyldt 25 år, holder sig på et nogenlunde konstant niveau på alderstrinene fra 65 til 74 år. Blandt de 65-årige er der 3,4 pct. af mændene og 3,5 pct. af kvinderne, som bor sammen med børn over 24 år. Blandt de 74-årige er andelene 2,5 pct. for mændene og 2,7 pct. for kvinderne. Figur årige mænd - fordelt efter børn i Danmark Pct Alder Mænd har: Børn i DK uden for kommune Børn i samme kommune Børn på samme adresse Ingen børn i DK

30 28 De ældre og deres børn bor i samme kommune Figur 2.12 Selv om det hører til undtagelserne, at børn bliver boende sammen med forældrene, er det ofte sådan, at børnene bor i samme kommune som forældrene, når de flytter hjemmefra. De fleste årige har derfor børn, der befinder sig relativt tæt på rent geografisk. For alle alderstrin fra 65 til 74 år er det mindst halvdelen, der har børn på samme adresse eller i samme kommune. Det gælder både mænd og kvinder. Andelene er lidt højere for kvinder end mænd, men det afspejler blot, at der er færre barnløse blandt kvinderne end mændene årige kvinder - fordelt efter børn i Danmark Pct Alder Kvinder har: Børn i DK uden for kommune Børn i samme kommune Børn på samme adresse Ingen børn i DK Blandt de 74-årige har 55 pct. af mændene børn, som enten bor på samme adresse eller i samme kommune, mens det gælder 6 pct. af de 74-årige kvinder. 2.4 Geografisk fordeling Region Hovedstaden har den yngste befolkning De ældre er ikke jævnt fordelt i Danmark. I de fem regioner har Region Hovedstaden den yngste befolkning, mens Region Sjælland har relativt flest ældre. I det følgende er vist befolkningspyramider for alle fem regioner. Sammenligner man Region Hovedstaden og Region Sjælland, fremgår det, at Region Hovedstaden har en mere klassisk pyramideform, hvor aldersgrupperne fra 2 til 49 er de største. Region Sjælland har derimod en tydelig indsnævring for aldersgrupperne fra 2 til 34 år. I Region Sjælland er der flere personer i aldersgruppen 7-74-årige end der er i årige.

31 29 Figur 2.13 Befolkningen i de fem regioner og hele landet. 212 Mænd Region Hovedstaden Alder 1+ Kvinder Mænd Region Sjælland Alder 1+ Kvinder Antal personer (i pct.) Antal personer (i pct.) Mænd Region Syddanmark Alder 1+ Kvinder Mænd Region Midtjylland Alder 1+ Kvinder Antal personer (i pct.) Antal personer (i pct.) Mænd Region Nordjylland Alder 1+ Kvinder Mænd Hele landet Alder 1+ Kvinder Antal personer (i pct.) Antal personer (i pct.) Pyramideformen med indsnævring i de unge aldersgrupper fra 2 til 34 år kan også genkendes for Region Syddanmark, men i mindre grad end for Region Sjælland. I Region Syddanmark er 18,5 pct. af befolkningen i aldersgruppen 65+, hvilket gør Syddanmark til regionen med den tredjestørste andel af ældre. Den største findes i Region Sjælland, hvor 19,2 pct. er fyldt 65 år. Region Hovedstaden har den laveste andel i aldersgruppen 65+ med 15,9 pct. Den næstlaveste findes i Region Midtjylland med 16,4 pct. Sammenlignet med Hovedstaden har Region Midtjylland en befolkning, der er lidt mere jævnt fordelt over de enkelte aldersgrupper. I Region Nordjylland er 18,7 pct. i aldersgruppen 65+, og Nordjylland er dermed regionen med den næststørste andel af ældre. Trods den

32 3 relativt høje andel ældre i Region Nordjylland viser befolkningspyramiden, at indsnævringen i de unge aldersgrupper fra 2 til 34 år er mindre dramatisk i Region Nordjylland sammenlignet med Region Sjælland. De fem regioner i Danmark omfatter 98 kommuner. Forskellene mellem yderpunkterne i kommunerne er i sagens natur større end forskellen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, som er de to yderpunkter blandt regionerne, når det gælder ældres andel af befolkningen. Mange ældre i ø-kommuner På Danmarkskortet er kommunerne opdelt efter andelen i aldersgruppen 65+. Der er fem kommuner i landet, som har en andel af ældre på over 25 pct. Det drejer sig om de fem ø-kommuner Læsø, Ærø, Langeland, Samsø og Fanø. Andelen er allerhøjest i Læsø med 31,3 pct. Ø- kommunerne er alle små kommuner. Blandt større kommuner med høje andele af ældre finder man Hørsholm med 24,7 pct., Odsherred med 24,6 pct. og Lolland med 24,5 pct. Københavns Kommune har den laveste andel i aldersgruppen 65+ med 1,4 pct. Herefter følger Aarhus med 13,3 pct., Ishøj med 13,7 pct., Skanderborg med 14,8 pct. og Albertslund med 15,3 pct. Figur 2.14 Andelen af befolkningen i aldersgruppen Under 16 pct ,9 pct ,9 pct. 2 pct. og derover Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-)

33 Middellevetid og dødelighed Siden midten af 199erne er middellevetiden steget år for år for både mænd og kvinder. I de seneste tal, der vedrører to-årsperioden var middellevetiden for -årige 77,3 år for mænd og 81,6 år for kvinder. Figur 2.15 Middellevetid for -årige mænd og kvinder Alder (år) Kvinder Mænd Middellevetiden En 65-årig har i snit en restlevetid på 17 år Figur 2.16 Middellevetiden for -årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en -årig i dag kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig på samme niveau i al fremtid. Konstante dødshyppigheder i al fremtid er naturligvis ikke nogen realistisk forudsætning, og middellevetiden for -årige skal derfor også mere ses som en indikator for dødeligheden i samfundet end som en eksakt forudsigelse af, hvor længe nyfødte kommer til at leve. På samme måde som der kan beregnes middellevetid for -årige, kan der beregnes forventet restlevetid for alle øvrige alderstrin. De aktuelle niveauer for den forventede restlevetid for 65-årige er 17,1 år for mænd og 19,8 år for kvinder. Sammenlignet med niveauerne i 1995 er der tale om stigninger på 2,9 år for mænd og 2,2 år for kvinder. Forventet restlevetid for 65-årige, 75-årige og 9-årige Alder (år) 22 2 Kvinder, 65 år Mænd, 65 år 14 Kvinder, 75 år 12 1 Mænd, 75 år 8 6 Kvinder, 9 år 4 2 Mænd, 9 år

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

TemaPubl 2008:2 Børns familier

TemaPubl 2008:2 Børns familier 1 TemaPubl 2008:2 Børns familier Anne Nærvig Petersen Thomas Michael Nielsen Børns familier TemaPubl 2008:2 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 800 Trykt hos Fihl Jensen Trykt udgave: Pris:

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse Longitudinal study of young people s education Nuri Peker Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Vielser og skilsmisser

Vielser og skilsmisser Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Annemette Lindhardt Olsen Dorthe Larsen Anita Lange Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser Udgivet af Danmarks Statistik November 25 Oplag: 5 Danmarks Statistiks

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk. Kvinder & Mænd

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk. Kvinder & Mænd Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk & 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø & 2011 Danmarks Statistik og mænd_fodgænger_lilla.indd 1 14-12-2011 13:06:46 1 TemaPubl 2011:7 & 2011 2 &

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser RKU Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser 2013-10-10 J.nr.:10/sags nr. RKU/afsender torben.holm@kadk.dk BESKÆFTIGELSESOVERSIGT 2013 Dimittender fra Arkitektskolen Aarhus, Designskolen

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på: BEDRE Overblik Temperaturmåling på: Iværksætteri og nye virksomheder Fuldtidsbeskæftigede Ledighed Aktivitet i Aalborg Havn Passagertal i Aalborg Lufthavn Erhvervsturisme Befolkning Nye virksomheder og

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster 2015. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster 2015. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom Danskernes sommerferiebudget og årets rejsemønster 2015 Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom En dansk husstand vil i snit bruge 12.590 kr. på sommerferien i år eller 1 pct. mere end i fjor Hvor meget

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Analyse 2. september 2014

Analyse 2. september 2014 Analyse 2. september 2014 Migration af bogligt stærke mellem de store byer Af Nicolai Kaarsen og Neil Gallagher Et tidligere Kraka-notat viste, at der sker en netto tilvandring af bogligt stærke fra provinsen

Læs mere