PISA 2000 s læseskala

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PISA 2000 s læseskala"

Transkript

1 PISA 2000 s læseskala

2

3 PISA 2000 s læseskala Vurdering af psykometriske egenskaber for elever med dansk og ikke-dansk sproglig baggrund Peter Allerup Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag

4 Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2007 Sat og trykt af Special-Trykkeriet Viborg a-s Omslag: Anne Charlotte Mouret, Unisats ISBN EAN Omslagsillustration: SV Bilderdienst Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax Udgivet med støtte fra ROCKWOOL FONDEN

5 Forord I 2004 besluttede Rockwool Fonden at igangsætte et projekt, der skulle fokusere på unge indvandreres forhold til det danske uddannelsessystem, herunder bl.a. de unges syn på uddannelse, deres udbytte af at gå i den danske folkeskole og på erhvervsskolerne. Det var i årene forinden blevet klart, at de unge ikke-vestlige indvandrere ikke brugte det danske uddannelsessystem ret meget, og alt for mange af de, som rent faktisk forsøgte sig med en dansk uddannelsesinstitution, gennemførte ikke uddannelsen. Hvis ikke dette uddannelsesmønster bliver brudt, vil det reelt kunne hindre en egentlig integration af nydanskere med ikke-vestlig baggrund på det danske arbejdsmarked og dermed også i det danske samfund. Men hvorfor er matchet mellem uddannelsessystemet og unge med ikke-vestlig baggrund så dårligt? Mangler de unge de nødvendige kvalifikationer, eller møder de barrierer i systemet? Er de overhovedet interesseret i uddannelse, giver uddannelse status eller betragtes det som spild af tid? Alle disse spørgsmål skal man finde svar på, før man kan svare på det overordnede spørgsmål om, hvorfor matchet mellem de unge nydanskere og den danske uddannelsestradition ikke er bedre. Dette var baggrunden for Fondens beslutning i 2004, og det første delprojekt, som man kastede sig over, var spørgsmålet om kvalifikationer: Har indvandrerbørnene overhovedet de nødvendige kvalifikationer for at kunne klare sig i uddannelsessystemet? Med det sigte nærmere at bestemme de unges læring inden for grundskolen kontaktede Rockwool Fondens Forskningsenhed derfor det danske PISA-konsortium for at få iværksat en særlig runde af PISA-undersøgelsen. Med denne runde blev der mulighed for at udføre dybtgående ana lyser af elever med ikke-vestlig baggrund. Undersøgelsen, der fremlægges samtidigt med nærværende tekniske analyse som PISA Etnisk 2005 (Syddansk Universitetsforlag 2007), er baseret på testmaterialet fra PISA For at få gennemført en nærmere analyse af, om PISA-skalaen måler på samme måde over for danske elever og elever med en ikke-dansk sproglig baggrund, besluttedes det endvidere at bede professor Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitet om at gennemføre en særlig analyse af dette forhold, som nærmere præsenteres i denne mere teknisk orienterede publikation, hvis konklusioner i øvrigt er inddraget i projektets hovedrapport, PISA Etnisk Jeg vil her benytte lejligheden til at takke Peter Allerup for denne særli- 5

6 ge indsats for projektet. I Forskningsenheden har sekretær Mai-britt Sej - berg bistået ved korrekturlæsningen, mens cand.mag. Bent Jensen har stået for kontakten til Syddansk Universitetsforlag. Som enhedens øvrige projekter er arbejdet her gennemført i fuldstændig videnskabelig uafhængighed også af Rockwool Fonden. Undertegnede skylder Fondens personale, inklusive direktør Poul Erik Pedersen, og ikke mindre Fondens bestyrelse med direktør Tom Kähler som formand, en varm tak for et godt samarbejde! København april 2007 Torben Tranæs 6

7 PISA 2000 s læseskala Vurdering af psykometriske egenskaber for elever med dansk og ikke-dansk sproglig baggrund Formål og baggrund Denne undersøgelse af PISA 2000-skalaen blev startet med en tidligere undersøgelse (Allerup, 2005) af PISA-skalaen for 2003 i læsning, hvor tre forhold ved skalaen blev særligt undersøgt: (1) Måler PISA-skalaen fra 2003 på samme måde som PISA 2000-skalaen? Og (2) måler PISA 2003-skalaen på samme måde over for piger og drenge, og det tredje problem (3) var, om PISA 2003-skalaen målte på samme måde over for danske elever og for elever med ikke-dansk baggrund. Svaret var dengang et nej til de tre spørgsmål, og det kunne dokumenteres, at det var specielle typer af opgaver, som var årsagen. Resultatet blev for de PISA 2003 opgaver, som også optrådte i PISA 2000, at der var en skalabetinget kønsforskel på 8-10 skalapoint og en skala - betinget fordel til elever med dansk baggrund på ca. 12 PISA-point. 1 En skalabetinget forskel er en forskel, som realiseres ved, at to elever, der teoretisk set er lige dygtige, på grund af forskellige oplevelser af sværhedsgraden af én eller flere opgaver på PISA-skalaen har forskellig chance for at svare rigtigt. I nærværende undersøgelse rettes blikket mod spørgsmålet, om PISA 2000 s læseopgaver måler på samme måde over for elever med dansk sproglig baggrund og over for elever med ikke-dansk sproglig baggrund (herefter kaldet etniske). Altså om der findes skalabetingede forskelle mellem disse to elevgrupper. Lige som ved PISA 2003-skalaen belyses problemet som et samlet skalaproblem over flere opgaver det, der dengang var ca. 12 point i alt og som et problem, der også skal illustreres ved hjælp af enkeltopgaver. At måle på samme måde er identisk med at undersøge, om opgavernes (relative) sværhedsgrad er den samme for danske og for etniske elever. Således at to elever med samme teoretiske dygtighed har samme chance for et korrekt svar. Det kan vises (Rasch, 1960, se også Allerup, 1994), at dette forhold kan undersøges empirisk ud fra et datamateriale, som indsamles via PISA. Rasch viste bl.a., at en nødvendig betingelse for, at dette krav kan opfyldes, er, at de enkelte elevbesvarelser til opgaverne statistisk set skal kunne 1. På den PISA-skala som har 500 point som gennemsnit og 100 point som standardafvigelse. 7

8 beskrives ved hjælp af den såkaldte Rasch Model. Opfyldes dette sammen med en række andre statistiske test (Allerup, 1997), siges opgaverne at være homogene mht. etnisk baggrund. Gælder det modsatte, betegnes opgaverne som inhomogene. Nærværende undersøgelse definerer etnisk baggrund som sproglig baggrund, dansk eller ikke-dansk, og eventuelle inhomogeniteter skal ses på denne baggrund. Det har været vigtigt at lægge fokus på elevernes sproglige baggrund, fordi det er PISA 2000 s læseskala, der er under analyse. Data der indgår i undersøgelsen Til undersøgelsen indgår data fra tre kilder: PISA 2000, som er den officielle PISA-undersøgelse fra 2000 med læsning som hovedemne, PISA København, som er PISA 2000 s instrumenter anvendt over for alle Københavns skoler (i praksis de kommunale skoler) og PISA Etnisk, som også er PISA 2000-instrumenter anvendt over for en specielt defineret population af elever, hvor man på forhånd forventede mange etniske elever. 1. PISA 2000 N = 4209 heraf 267 etniske ( 6.34 %) 2. PISA Kbh N = 2202 heraf 535 etniske (24.30 %) 3. PISA E N = 3652 heraf 895 etniske (24.51 %) I alt N = heraf 1697 etniske (16.86 %) PISA 2000 s i alt ca. 140 læseopgaver er fordelt på 9 opgavehefter på følgende måde: Et særligt rotationssystem sikrer, at opgaverne optræder i flere end ét hefte, således at man kan binde hefterne sammen med henblik på at kunne sammenligne eleverne. Hefte Antal opgaver/items Hefte 1 42 Hefte 2 33 Hefte 3 44 Hefte 4 43 Hefte 5 47 Hefte 6 40 Hefte 7 52 Hefte 8 32 Hefte

9 ICC 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Sigma Figur 1. ICC-kurver for to items, der har samme sværhedsgrad = 0.30 men forskellige itemdiskriminationer ITDISCR: 0.90 (nederste kurve) og 1.50 (øverste kurve). ICC = Sandsynlighed for korrekt svar (Y-aksen), elevdygtighed = sigma (X-aksen). Opgaverne gentages indtil 3 gange i de 9 forskellige hefter, og det samlede antal opgaver er derfor ikke lig med summen af tallene oven for. Analyserne af homogenitet mht. sproglig baggrund er holdt inden for rammerne af det enkelte opgavehefte, der hver for sig er løst af ca elever. Det er ikke i denne forbindelse udnyttet analytisk, at opgaverne går igen i flere opgavehefter. Analysestrategi Nærværende analyser er struktureret efter følgende skabelon: A: For hvert opgavehefte gennemføres en såkaldt klassisk Rasch-analyse mht. itemhomogenitet med fokus på sproglig baggrund ved hjælp af nogle statistiske teststørrelser, som forklares nærmere neden for (Allerup, 1997). 1. Lokale chi-kvadrat test for om hvert item har samme relative sværhedsgrad for danske og for etniske elever; undersøges i praksis ved at undersøge hvert items såkaldte ICC-kurve (se figur 1) mht. til det sproglige aspekt. 2. Inspektion af itemdiskriminationer (se Bilag A) for hvert item. 9

10 B: Der tegnes et billede af konsekvenserne af evt. forekommende iteminhomogenitet for estimationen af elevernes færdighedsniveauer. Indflydelsen af eventuel iteminhomogenitet på beregningen af målet for elevfærdigheder, dvs. på de offentligt tilgængelige PISA-scores, beregnes. De sædvanlige PISA-scores har et internationalt gennemsnit på 500 og en standardafvigelse på 100. Dette billede oversætter forskelle mellem opgave - sværheder for de to sproglige grupper dansk/etnisk til forskelle på den officielle PISA-færdighedsskala for elevpræstationer. Betingelsen A1 indebærer, at man beregner og sammenligner svær - hedsgraderne for danske og etniske elever, item for item, og, mere generelt, undersøger, om danske og etniske elevers itemkarakteristiske kurver, ICC erne, er identiske. Altså om ICC erne i figur 1 s forstand dækker hinanden, hvis man plotter dem ind i samme diagram. Betingelsen A2 indebærer, at man inspicerer beregnede værdier af itemdiskriminationen ITDISCR (se Allerup, 1997 og Bilag A), item for item; 2 dette er gjort for danske og etniske elever set under ét. Under den simple Rasch Model, som ligger til grund for PISA s egne kriterier for inklusion af items i PISA-læseskalaen, har alle items værdien 1.00 for ITDISCR. Resultaterne af de to analysetyper A1 og A2 er samlet i tabel 1 og tabel 2 herunder. Tabellerne benytter nogle variable, som er beskrevet nærmere i Bilag C. De to tabeller registrerer alle de items, som er (signifikant) inhomogene i lys af Rasch-analyserne; Tabel 1 anlægger desuden en vurdering om item et har diskrimination, der er signifikant forskellig fra 1.00 dvs. stærkere kriterier for markering end i tabel 2 (som derfor effektivt omfatter tabel 1). Opgaverne optræder i første kolonne ved deres officielle PISA-navn. Den hurtigste læsning af tabel 1 og 2 får man ved at studere navnet i kolonne 1 og oversættelserne af forskelle mellem opgavesværheder for de to sproglige grupper dansk/etnisk til forskelle på den officielle PISA-færdighedsskala for elevpræstationer i kolonne 9 og 10 (blå). Negativt tal i kolon ne 9 og 10 betyder, at opgaven er lettere for danske end for etniske elever. Det er især kolonne 9, der er beregnet under den simple Rasch Model, 3 som anvendes som standard i internationale oversættelser af inhomogenitet. 2. Pga. af matematiske betingelser er den gennemsnitlige værdi = 1.00 under alle omstændigheder. 3. Hvor man opererer med itemdiskriminationer på 1.00 på alle items. 10

11 Tabel 1. Udskrift af PISA 2000 items (opgaver), hvor der både er signifikant forskel på sværhedsgraderne (ext_pval < 0.05) for danske elever og etniske, og hvor itemdiskriminationen afviger signifikant (pslope < 0.05) fra værdien 1.00, som er gældende for den simple Rasch Model. Se bilag C. PISA-skalakorrektion Raschitem ITDISCR pslope ext_pval kat EXTERN1 EXTERN2 DIFEXT Raa_effekt ITDISCR korr_effekt hefte R055Q R055Q R076Q R076Q R077Q R086Q05 x R086Q05 x R086Q05 x R091Q R100Q06 x R100Q06 x R101Q R104Q R111Q06B R119Q R120Q01 x R120Q01 x R120Q07T R219Q R220Q02B R227Q R234Q R241Q Fx ses det af tabel 1, at item R055Q03 er (relativt) sværere for etniske end for danske elever (DIFEXT = -0.63). Item et er inhomogent, dvs. forskellen er signifikant, og dette kan oversættes til, at en etnisk elev påføres et PISA-pointtab på point, alene pga. denne forskel. Den etniske elev skal med andre ord være point dygtigere end sin danske kammerat ved dette item, hvis de skal have ens chancer for at svare rigtigt på item et. Konkret vil en dansk elev med en PISA-score på 475 have samme sandsynlighed for at svare rigtigt på R055Q03 som en etnisk elev, der har PISA-score på =

12 I tabel 1 er 19 forskellige items nævnt på 23 linjer, fordi nogle items gentages (markeret med x )fra forskellige hefter. Som nævnt behandles denne gentagelsesproblematik ikke yderligere. Det fremgår af de to effekt - kolonner helt til højre i tabellen (kolonne 9 og 10), hvilken effekt den beregnede iteminhomogenitet (vurderet via teststørrelsen ext_pval) har for den enkelte elevs PISA-score, hvis der fuldt ud skal kompenseres for den forskel i itemsværhederne, som DIFEXT er udtryk for. Eleverne har således forskellige vilkår for at besvare opgaverne korrekt. Ved nogle opgaver (negative tal i kolonne 9 og 10) har danske elever en fordel på op til PISA-point for at svare opgaven korrekt i sammenligning med etniske elever. Der findes opgaver, som modsat favoriserer de etniske elever, men målt med PISA s pointskala er fordelene mindre end for de danske elever. Nogle items giver fordele til danske elever (items med negativ DIFEXT), nogle items giver fordele til etniske elever (items med positiv DIFEXT). Under pkt. B redegøres for den samlede effekt af disse individuelle fordele og/eller ulemper. Tabel 1 s liste af items udgør den hårde kerne af inhomogene items, og det bemærkes, at de fleste items er af typen ITDISCR >1, dvs. har stejl ICC (type O O i figur 1). For de items, som er middelsvære (EX- TERN1/2-værdier mindre end ca. 1.00) betyder den generelle tendens til, at de etniske elever ligger til venstre på figur 1 s sigma-akse i forhold til danske elever, at der fremprovokeres en knald fald virkning, hvor etniske elever får tildelt flere ikke-korrekte svar end forventet, mens danske elever modsat får tildelt flere korrekte svar end forventet. Det kan i øvrigt bemærkes, at mens PISA 2000 generelt indeholder 39 % MC (Multiple Choice) items, opregner tabel 1 61 % items tilhørende denne kategori. Umiddelbart er dette overraskende, fordi man ville vente, at de items, hvor en bredere sproglig udfoldelse (dvs. ikke-mc items) er nødvendig for at opnå korrekt besvarelse, i højere grad ville påkalde sig forskellig oplevelse af sværhed. Den omstændighed, at den sproglige formulering i forbindelse med afgivelse af svaret har mindre betydning ved MC sammenlignet med de andre opgaveformater, peger i retning af grundlæggende forståelsesforskelle af opgaverne mellem de to grupper af elever. I tabel 2 er 26 forskellige items nævnt på 33 linjer, fordi nogle items, lige som i tabel 1, gentages fra forskellige hefter. Tabel 1 s items er helt indeholdt i tabel 2, fordi kriteriet for udvælgelsen af items til tabel 2 er svagere (alene forskellige itemsværheder) end til tabel 1. Det fremgår i øvrigt, at overskuddet i tabel 2 i forhold til tabel 1, især identificeres via 3. kolonne med pslope, hvor værdier af pslope (dvs. test af, at ITDISCR er lig med 1.00) er større end 0.05 (dvs. ikke signifikante). 12

13 Tabel 2. Udskrift af PISA 2000 items (opgaver), hvor der er signifikant forskel på sværhedsgraderne (ext_pval < 0.05) for danske og etniske elever. Se bilag C. PISA-skalakorrektion Raschitem ITDISCR pslope ext_pval kat EXTERN1 EXTERN2 DIFEXT Raa_effekt ITDISCR korr_effekt hefte R055Q R055Q R061Q R076Q R076Q R076Q R076Q R077Q R081Q R083Q R086Q R086Q R086Q R091Q R100Q R100Q R101Q R104Q R104Q R110Q R111Q06B R119Q R120Q R120Q R120Q07T R219Q R220Q02B R220Q R227Q R234Q R234Q R234Q R241Q Den markante overvægt af MC items, som fandtes i tabel 1, gælder også tabel 2. 13

14 difext itdiscr Figur 2. Sammenhæng mellem forskel mellem itemsværheder DIFEXT, Y-akse for etniske og danske elever og opgavernes itemdiskrimination ITDISCR, X-akse. Fortolkning af nogle forskelle Item R076Q04 er et MC-item under kategorien»retrieving information«, hvor eleverne skal gennemse en tabel vedrørende flyvning med IRAN AIR. Dette item klarer etniske elever markant bedre end danske elever (DIFFEXT = 0.89), jf. tabel 1. Det er karakteristisk, at opgaveteksten ikke indeholder egentlig tekst, men udgøres af skemaagtige oplysninger, og at spørgsmålet ikke indeholder kompliceret tekst. Omvendt markerer R100Q06 et MC-item, der falder markant sværere ud for etniske elever sammenlignet med danske elever (DIFEXT = i hefte 3 og i hefte 6 ud fra den aflæste raa_effekt i tabel 1). Her er der tale om et item med meget dansk tekst i selve opgaven og et opgave - spørgsmål under kategorien»interpreting«, som kræver mere end blot læsning af teksten. For at besvarelsen af opgaven klassificeres som korrekt, skal en korrekt fortolkning også finde sted. 14

15 Nogle andre synsvinkler på individuelle forskelle Figur 2 viser sammenhængen mellem de beregnede forskelle mellem item sværheder for etniske og danske elever DIFEXT og opgavernes itemdiskrimination ITDISCR. Tegningen er gennemført med alle items. Der ses en tydelig sammenhæng gående ud på, at store negative forskelle på DIFEXT (fordele til danske elever) kædes sammen med høje værdier af ITDISCR, mens positive forskelle af DIFEXT (fordel til etniske elever) kædes sammen med lave værdier af ITDISCR. Med reference til tidligere bemærkninger vedrørende betydning af ITDISCR større eller mindre end 1.00 kan man således fra figur 2 fastslå, at knald fald -items (dvs. items med høje værdier af ITDISCR) generelt er kombineret med items, der favoriserer danske elever. Sammenholder man, som gjort i figur 3, den beregnede forskel mellem itemsværhederne DIFEXT for de to grupper med den gennemsnitlige opgavesværhed, Itemsvaerhed, ses ikke noget specielt mønster. Items med difext extern1 og extern2 Figur 3. Beregnet forskel mellem itemsværhederne DIFEXT, Y-akse i relation til gennemsnitlige opgavesværhed af EXTERN1 og EXTERN2 på X-akse. 15

16 extern Gennemsnitlig ratio Figur 4. Opgavernes sværhedsgrad (lodret Y-akse, benævnt EXTERN1) og mål (gennemsnitlig ratio) for omfanget af elevernes gætteri (vandret X-akse,»ingen gæt«foregår ved værdien 1.0) i forbindelse med besvarelsen af læseitems. de store DIFEXT forskelle er altså ikke koncentreret på særligt svære eller særligt lette opgaver. Et mål for, hvor meget eleverne gætter ved afgivelsen af et svar, kan man få indtryk af ved at se på ICC-kurvens nederste venstre del den der går ned mod X-aksen (sigma-aksen) i figur 1. Hvis man observerer for mange korrekte svar i denne ende dvs. observerer en korrekthyppighed, der er højere end den markerede teoretiske, er det tegn på, at svage elever simpelthen gætter. Det er i sagens natur kun relevant for MC-items, der tilbyder respondenten 4 eller 5 svarmuligheder, og som derfor med % sandsynlighed vil ramme det rigtige svar, hvis eleven blot sætter sit kryds tilfældigt. Dette vil give en overproduktion af rigtige svar for svage elever, som normalt er synligt via studier af ICC. I figur 4 er et mål for gætning 4 sammenholdt med opgavens sværheds- 4. Forskel mellem observeret antal rigtige svar og forventet antal rigtige svar, beregnet for små scoreværdier (generelt svage elever) under Rasch Modellen. 16

17 grad. Det fremgår af figuren, at der er en ikke overraskende tendens til, at gætteriet især er forbundet med besvarelsen af svære opgaver (punkter under en vandret linje gennem 1.00 på Y-aksen). Gætteriet er i øvrigt ikke meget udbredt og er ikke knyttet specielt til den ene eller den anden af de to sproggrupper. Rød markering gælder danske elever, grøn markering etniske elever. Svære opgaver befinder sig under en vandret linje gennem ca på Y- aksen. Betingelsen B indebærer, at man studerer effekten af iteminhomogeniteterne under den opsummerende synsvinkel. Altså ved at sammenkæde resultater over flere items og studere effekten som et gennemsnitstal for hver af de to grupper. Det sker ved, at man ser på estimaterne af elevernes færdigheder, de såkaldte PISA-scores, der jo er resultatet af svarene på alle de items, som eleven har besvaret og derfor summerer effekterne beskrevet under A1 og A2 for en række enkeltitems. Fokus i denne forbindelse er således at kortlægge, hvordan inhomogeniteterne, der ifølge tabel 1 og 2 peger i forskellige retninger og har meget forskellige størrelser, summerer til én, samlet effekt ved beregningen af elevfærdighederne, kaldet PISAscores eller Rasch-scores: De summerende mål, som kommer på tale i lys af de udførte Raschanalyser, er: 1. Den officielle PISA 2000-score, her kaldet performance. 2. En Rasch-score på PISA-skalaen, kaldet Raschtotal beregnet for de to sproggrupper på nogle items, hvor stærkt inhomogene items er taget ud af sammenligningsgrundlaget. Den simple Rasch Model anvendes. 3. En Rasch-score på PISA-skalaen, kaldet Rasch2dim beregnet for de to sproggrupper på alle items. Den to-dimensionale Rasch Model anvendes med itemdiskriminationen ITDISCR indregnet. 4. En Rasch-score på PISA-skalaen, kaldet Raschetni1 beregnet for de to sproggrupper på nogle items, hvor stærkt inhomogene items er taget ud af sammenligningsgrundlaget og itemsværheder baseret på data fra danske elever er benyttet. Den simple Rasch Model anvendes. 5. En Rasch-score på PISA-skalaen, kaldet Raschetni2 beregnet for de to sproggrupper på nogle items, hvor stærkt inhomogene items er taget ud af sammenligningsgrundlaget og itemsværheder baseret på data fra etniske elever er benyttet. Den simple Rasch Model anvendes. Regner man på de officielle PISA-scores, altså de, der er trykt i de internationale rapporter fra PISA 2000, med internationalt gennemsnit på 500 og 17

18 standardafvigelse på 100, finder man ud fra det samlede datamateriale (se side 8) bestående af N = elever: Sproggruppe N PISA-score gennemsnit Danske Etniske differens Dvs. der er en rå forskel mellem de to sproggrupper på = PISA-point Tabel 3 gengiver konsekvenserne af at regne på de fem, beskrevne måder at behandle iteminhomogeniteter på, i form af Rasch-scores omregnet til værdier på den sædvanlige PISA-skala (internationalt gennemsnit = 500 og standardafvigelse = 100). Opgørelsen foretages dels pr. hefte, dels som en i alt udregning over samtlige 9 hefter. Det fremgår af tabel 3, at den summerede effekt af inhomogeniteterne i PISA 2000 s læseitems er, at beregning af den gennemsnitlige forskel, mellem de to sproggrupper, beregnet ved hjælp af PISA s officielle scores, falder til en forskel på 80.69, når man i stedet anvender den alternative Rasch-score raschtotal, der alene betjener sig af items, der er homogene. Altså en ændring på ca. 10 PISA-point. Dette passer godt med erfaringerne fra analyserne af PISA 2003-skalaen. Tabel 3. Differenser mellem danske og etniske elever (når positivt i danske elevers favør) for fem typer af estimater af elevfærdighederne: performance, Raschtotal, Rasch2dim, Raschetni1 og Raschetni2. Gennemsnitsværdier af differenser på sædvanlig PISA-skala Hefte Perfor- Rasch- Rasch Rasch Rasch Evt. mance total 2dim etni1 etni2 bem Meget ens Forskelle Forskelle I alt Den simple Rasch Model er anvendt, undtaget ved Rasch2dim. 18

19 Der er en overraskende stor forskel fra hefte til hefte på beregningen af den sproglige forskel, både anskuet ved hjælp af den officielle PISA-score og ved hjælp af raschtotal. Det er karakteristisk (sammenlign kolonne 2 og kolonne 3), at den raschtotal-betingede udregning af forskel mellem de to sproggrupper systematisk er mindre end den tilsvarende udregning, der er baseret på de officielle PISA-scores performance. Det fremgår, at en anvendelse af den to-dimensionale Rasch Model, hvor alle items benyttes (kolonne 4), fører til beregning af forskelle mellem de to sproggrupper, der virker afvigende i forhold til det billede, der tegnes ved de andre beregningsmetoder. De to sidste kolonners (raschetni1 og raschetni2) beregning af forskelle mellem de to sproggrupper passer godt med resultaterne under raschtotal, der benytter data fra begge grupper og anvender items, der er homogene for begge grupper. Analyse i forhold til andre variable, herunder nogle baggrundsvariable Det ligger inden for rammerne af sædvanlige homogenitetsanalyser ved hjælp af den simple Rasch Model at undersøge, om der er persongrupper, som markerer sig ved at svare forkert på de stillede opgaver. Fx ved at svare rigtigt på de svære opgaver og forkert på de lette opgaver eller ved konsekvent at gætte. Der er mulighed for at vurdere (den betingede) sandsynlighed for, at eleven svarer, som han gør, givet, at eleven har opnået en bestemt rå-score (et antal rigtige). Hvis denne sandsynlighed er lille, fx under 0.05, kan svaret betragtes som forkert. I dette materiale med N = elever findes 4.64 % forkerte elevbesvarelser for danske elever og 5.01 % forkerte elevbesvarelser for etniske elever. Altså er der ikke nogen forskel mellem de to grupper på dette punkt. Det kan så tilføjes, at procenten af forkerte svar varierer systematisk over hefterne, med flest i hefte 7 (ca. 6 %) og færrest i hefte 8 (ca. 3 %). Ikke-nåede eller ikke-prøvede opgaver i enden af et opgavehefte er i PISA (og andre internationale undersøgelser) et problem, som fortjener opmærksomhed. Standardbehandling af ikke-nåede opgaver er at betragte dem som fejlbesvarede. Ud fra en antagelse om, at når eleven ikke nåede frem til sidste opgave, så skyldes det, at opgaven er for svær. Der skal ikke her gås nærmere ind på gyldigheden af disse antagelser (som bl.a. afhænger af i hvilken rækkefølge, rent sværhedsmæssigt, man har stillet opgaverne). På den anden side er det indlysende, at hvis man sammenligner to populationer, og der er tendens til, at elever fra den ene population når at se på alle opgaver, mens elever fra den anden population sjældent når at se på alle opgaver, så indbygges med den nævnte behand- 19

20 ling af ikke-nåede opgaver en systematisk trækken ned, rent pointmæssigt for den population, der ikke når at se på alle opgaverne. Dette er tilfældet med danske og etniske elever. Beregner man den rå procent ikke-nåede opgaver, finder man for alle N = observationer: Elever Procent ikke-nået, alle hefter Danske 1.6 % Etniske 4.3 % Også her varierer procenten meget fra hefte til hefte med færrest ikkenåede ved hefte 4, hvor begge grupper har gennemsnitlige ikke-nået procenter, der er mindre end 1 %, mens hefte 9 har suverænt flest ikkenåede opgaver med 7 % for danske elever og 17 % for etniske elever. Der er altså god anledning til at analysere de beskrevne niveauforskelle mellem etniske og danske elever mht. PISA-scores, hvis man kontrollerer for antal ikke-nåede opgaver. Dvs. beregner, hvad den forventede PISAscore vil være, hvis de to grupper kunne antages at have samme antal ikkenåede opgaver. At ikke-nået kan og bør inddrages effektivt i analyserne, ses af figur 5, hvor der er gengivet et eksempel på relationen mellem PISA- PISA scores Figur 5. Relation mellem PISA-scores på Y-aksen, og procent ikke-nået (målt ved log odds af procenten) for observationer i hefte log odds_procenten

21 scores (Y-aksen) og procent ikke-nået. Der er tydelig negativ lineær sammenhæng, som kan analyseres nærmere i en lineær model. Jo mere ikkenået, jo lavere PISA-score. Blandt andre variable, som vides på forhånd at give anledning til systematiske forskelle i PISA-scoreniveauerne, er elevens køn. Det er allerede påpeget, at der synes at være hefte-afhængige forhold, som gør sig gældende ved fortolkninger af niveauforskelle mellem PISAscores. For en del af materialet foreligger oplysninger om elevens socioøkonomiske baggrund. Denne indgår traditionelt som justeringsvariabel og kan af denne grund også medtages her (i en særskilt, begrænset analyse, se tabel 4, fordi socioøkonomien ESCS ikke er oplyst for alle N = elever). Alt i alt kan det demonstreres i tabel 4, hvordan en kontrolleret forskelsberegning vil falde ud mellem eleverne fra de to sproggrupper, hvis man justerer for a. antal ikke-nåede opgaver b. hefte c. køn d. socioøkonomisk status Man kan bl.a. se af tabel 4, at effekten af at kontrollere for de angivne baggrundsvariable, især antal ikke-nåede opgaver, ender med at blive en kontrolleret forskel på for de officielle PISA-scores og for raschtotalen, dvs. den elevfærdighedsscore, der indregner effekten af iteminhomogeniteterne (se tabel 3). Hvilket er en væsentlig reduktion af de ikke-justerede forskelle på og 80.69, som læses nederst i tabel 4. Tabel 4. Kontrollerede forskelsberegninger på PISA scores mellem to sproggrupper, justeret for a. antal ikke-nåede opgaver, b. hefte, c. køn og d. socio økonomisk status. Kontrollerende variable PISA-scores Justeret N (antal differens mellem obs.) danske og etniske Antal ikke-nåede Officielle N=1835 Hefte, Køn Raschtotal N=1715 Antal ikke-nåede Officielle N=420 Hefte, Køn, socioøkonomi Raschtotal N=392 Ingen kontrollerende Officielle N=10063 variable Raschtotal N=

22 Fra tabel 4 s nederste del fremgår, hvad der yderligere sker, hvis man inddrager elevernes socioøkonomiske baggrund i analyserne. Disse er holdt adskilt fra de foregående analyser, fordi oplysninger om socioøkonomi kun findes for en mindre del af eleverne. Hvilket har betydelig effekt på angivelsen af N i sidste kolonne det antal observationer, som medgår i analyserne. Alligevel er det klart, at effekten af at inddrage elevernes socioøkonomiske baggrund, som forventet, er tydelig. De kontrollerede forskelle er nu bragt ned til beregnet ved hjælp af de officielle PISAscores og til beregnet ved hjælp af (Rasch) elevscorerne raschtotal, der eliminerer effekten af iteminhomogeniteterne (se tabel 3). Den kortest tænkelige konklusion Belysningen af inhomogenitet under analyserne A1 og A2 viste, at den enkelte elev stillet over for opgaverne i tabel 1 og 2 har forskellige vilkår for at besvare opgaverne korrekt. Ved nogle opgaver (negative tal i kolonne 9 og 10) har danske elever en fordel på op til PISA-point for at svare opgaven korrekt i sammenligning med etniske elever. Der findes opgaver, som modsat favoriserer de etniske elever, men målt med PISA s pointskala er fordelene mindre end for de danske elever. Effekten af alene at eliminere inhomogene items (jf. tabel 1 og 2) er en reduktion af forskellen mellem danske og etniske elevers gennemsnitlige præstationsniveauer, fra til 80.69, dvs. ca. 10 PISA-point. Beregnet ved hjælp af raschtotal i tabel 3. Sammenlægges effekten af at justere for inhomogenitet med effekten af at justere for samtlige øvrige variable: a. antal ikke-nåede opgaver, b. hefte, c. køn og d. socioøkonomisk status, ses det, at den oprindelige rå differens mellem de to sproggrupper på reduceres til altså lidt mere end en fjerdedel af den oprindelige forskel. Den estimerede forskel på er statistisk signifikant forskellig fra nul, vurderet ud fra konventionelle signifikansniveauer (0.05); signifikanssandsynligheden kan vises at være p = 0.01, og denne signalerer ikke en kraftig signifikans. Referencer Allerup, P. (2005).»PISA præstationer målinger med skæve målestokke?«dansk Pædagogisk Tidsskrift, vol 1, Allerup, P. (1997)»Statistical Analysis of Data from the IEA Reading Literacy Study«; Applications of Latent trait and latent Class models in the Social Sciences; Waxmann,

23 Allerup P. (1994)»Rasch Measurement, Theory of«. I: The International Encyclopedia of Education, Vol. 8, Pergamon, Rasch, G. (1960)»Probabilistic Models for some Intelligence and Attaintment Tests«; Munksgaard, Genoptrykt Chicago University Press,

24 Bilag A ICC-kurver ICC-kurver betyder Item Characteristic Curve og dækker over den fundamentale måde, hvorpå sandsynligheden for at svare rigtigt på et item ændrer sig med elevens færdighed her målt ved størrelsen sigma eller (omregnet til PISA s standarder) de såkaldte PISA-scores. 5 Både i Rasch Modeller og andre såkaldte IRT Modeller (Item Response Theory). I figur 1 (gentaget fra hovedteksten) er denne relation gengivet for to items man aflæser fx, at for den laveste ICC gælder, at en elev med sigmaværdi s = 1.00 (den neutrale elev i midten har s = 0.00, svarende til en PISA-score = 500) har sandsynligheden 0.38 for at svare rigtigt på den pågældende opgave, dvs. 38 % chance for et rigtigt svar. For en elev med s = 1.50 ses fra figuren, at denne har en chance, der nærmer sig 95 % for et rigtigt svar. I den rå Rasch-metrik ligger elevfærdighederne fra ca (de svageste) til 3.00 (de dygtigste), svarende til et PISA-interval fra ca. 200 til 800 på PISA-scoreskalaen. Itemdiskrimination ITDISCR Itemdiskrimination ITDISCR refererer til stejlheden af ICC i figur 1. IC- C en mærket O O har større stejlhed, større ITDISCR-værdi end ICC en mærket O. Selv om de to afbildede items har samme sværhedsgrad (= 0.30, dvs. et item, der er lidt sværere end gennemsnittet på 0.00) diskriminerer O O -ICC en tydeligvis bedre mellem to personers chancer for rigtigt svar end ICC en markeret med O. Tag fx to personer, person P1 med s = 1.00 og én, P2 med s = Item et svarende til O O -ICC giver P1 sandsynligheden 0.38 for at svare rigtigt og P2 sandsynligheden 0.90 for at svare rigtigt på item et. Item et svarende til O -ICC en giver P1 og P2 sandsynlighederne 0.53 og 0.85 for at svare rigtigt på item et. Afstanden mellem P1 og P2 er (målt ved log odds) 2.69 ved første ICC og 1.61 ved anden ICC 6 altså klart mindre ved den anden, fladere ICC end man ser ved ICC en med stor ITDISCR. O O -ICC en skelner derfor skarpere diskriminerer bedre mellem P1 og P2. En datadrevet illustra- 5. Som lige så godt kunne stå som X-akse i figur = log( 0.90*0.62 /0.10*0.38); 1.61 =log (0.85*0.47 / 0.15*0.53) 24

25 ICC 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Sigma Figur 1. (Gentaget fra hovedteksten) ICC-kurver for to items, der har samme sværhedsgrad = men forskellige itemdiskriminationer ITDISCR: 0.90 (nederste kurve) og 1.50 (øverste kurve). ICC = Sandsynlighed for korrekt svar (Y-aksen), elevdygtighed = sigma (X-aksen). tion af betydningen af at have forskellige værdier af itemdiskriminationen ITDISCR er gengivet i Bilag B. Betingelsen A1 indebærer, at man beregner og sammenligner svær - hedsgraderne for danske og etniske elever, item for item og, mere generelt, undersøger om danske og etniske elevers ICC er er identiske. Altså om IC- C erne i figur 1 s forstand dækker hinanden, hvis man plotter dem ind i samme diagram. Betingelsen A2 indebærer, at man inspicerer beregnede værdier af item - diskriminationen ITDISCR, item for item; 7 dette er gjort for danske og etniske elever set under ét. Under den simple Rasch Model, som ligger til grund for PISA s egne kriterier for inklusion af items i PISA-læseskalaen, har alle items værdien 1.00 for ITDISCR. Bortset fra at der er andre problemer vedrørende muligheden af at foretage generelle sammenligninger mellem elever ud fra items, hvor 7. Pga. af matematiske betingelser er den gennemsnitlige værdi = 1.00 under alle omstændigheder. 25

26 ITDISCR er forskellig fra 1.00, er der især én ulempe, som her skal bringes i fokus. Hvis man har to populationer af elever fx danske og etniske og den ene ligger lidt lavere end den anden, dvs. den ene ligger generelt lidt til venstre på X-aksen (sigma) i figur 1, så er det umiddelbart indlysende fra figur 1, at et item med en O O -ICC straffer elever fra den population, der ligger mest til venstre (dvs. lavest på sigma-aksen) i forhold til de point, som populationen ville opnå, hvis tildelingen af point skete ud fra O -ICC en (med lavere værdi af ITDISCR). Elever fra den laveste population vil oftere via O O -ICC en få ikke-korrekt svar sammenlignet med, hvad de ville få via O -ICC en, fordi eleverne konsekvent vil få lavere sandsynligheder for at svare rigtigt. Under uheldige omstændigheder vil effekten af et sådant knald fald item ligefrem forstærkes, hvis den øverste population ligger netop til højre for knækket på ICC; i sådanne tilfælde for æres gratispoint til elever fra den øverste population, der ligger til højre på sigma-aksen. 26

27 BILAG B En illustration af effekten af høj itemdiskrimination ITDISC I hefte nr. 9 findes der to opgaver med samme Rasch-sværhed THETA, men med forskellig itemdiskrimination ITDISC: item 7 NR077Q03 THETHA = 0.30 ITDISC = 0.83 item 28 NR237Q03 THETHA = 0.30 ITDISC = 1.47 Ser man på data fra hefte nr. 9 finder man NR077Q03 etnisk_sprog Frequency Col Pct DK: 1 etnisk: 2 Total % 41.60% < % rigtige DK % rigtige etnisk NR237Q03 etnisk_sprog Frequency Col Pct DK: 1 etnisk:2 Total % 40.19% < % rigtige DK % rigtige etnisk 27

28 Afstanden mellem DK-rigtighedsprocent og etnisk-rigtighedsprocent udregnes som forskellen mellem log odds-værdierne (i stedet for at regne på selve procentværdierne!) Log Odds differens = *( ) /( )* minus *( ) /( )* = = 0.60 Altså er, som man kunne gætte fra tallene, afstanden mellem % og % større end afstanden mellem % og %. Dette passer med, at de to items har samme Rasch sværhed, men har forskellige diskriminationer; opgaven NR237Q03 har den største itemdiskrimination, og som derfor snører den generelt lavere (40-41 %) etniske gruppe af før de andre (51-58 %). 28

29 Bilag C Hvad betyder variablene i tabel 1 og 2? Variabel Itemgrp Raschitem ITDISCR Pslope Ext_pval Beskrivelse Fed fremhævelse af første del af itemnavn, dvs. overordnet betegnelse for opgavegruppering Konkrete PISA navn på opgaven Item Diskrimination, dvs. evne til at skelne mellem nærtstående PISA-scores Pslope er teststørrelse for hypotesen H: ITDISCR=1 hvis accept betyder, at den simple, éndimensionale Rasch Model passer. Hvis hypotesen forkastes dvs. pslope < 0.05 optræder items med forskellige itemdiskriminationer, og items kan ikke ordnes simpelt efter generel sværhed. Den såkaldt 2-dimensionelle Rasch Model gælder. Teststørrelse for hypotesen H: ens opgavesværhed for de to sproglige grupper. Hvis ext_pval < 0.05 forkastes hypotesen, og der er signifikant forskel på den oplevede opgavesværhed for de to grupper. Klassifikation ITDISCR >1 og DIFEXT <0 => kat=1; høj itdiskr etnisk dårligere end DK (kat)af items, ITDISCR >1 og DIFEXT >0 => kat=2; høj itdiskr etnisk bedre end DK der er inhomogene ITDISCR <1 og DIFEXT <0 => kat=3; lav itdiskr etnisk dårligere end DK (1,2,3,4) ITDISCR <1 og DIFEXT >0 => kat=4; lav itdiskr etnisk bedre end DK I begge tabeller er DIFEXT signifikant forskellig fra 0 (dvs. signifikant sproglig bias) I tabel 2 er desuden ITDISCR signifikant EXTERN1/2 DIFEXT Raa_effekt Rasch-sværhed på grundlæggende [-3,3]-skala for DK /etnisk sproggruppe Forskel mellem opgavesværheder. DIFEXT <0 => etnisk dårligere end DK DIFEXT >0 => etnisk bedre end DK Forskel i DIFFEXT oversat til forskelle på PISA s sædvanlige pointskala (med 500 som gennemsnit og 100 som standardafvigelse) ud fra simple Rasch Model ITDISCR_korr Forskel i DIFFEXT oversat til forskelle på PISA s sædvanlige pointskala _effekt med virkningen af ITDISCR indregnet (to dimensional Rasch Model) hefte Nummeret på PISA-heftet, som opgaven (item et) indgår i 29

30 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. Arbejdsliv i Danmark i det nye årtusind. Af Nina Smith, Peder J. Pedersen, Søren Pedersen og Marie Louise Schultz-Nielsen (Spektrum. København). Danmarks uformelle økonomi. Historiske og internationale aspekter. Af Gunnar Viby Mogensen (Spektrum. København). The Shadow Economy in Germany, Great Britain and Scandinavia. A measurement based on questionnaire surveys. Af Søren Pedersen (Danmarks Statistik. København). Do-it-yourself work in North-Western Europe. Maintenance and improvement of homes. Af Søren Brodersen (Danmarks Statistik. København) Migrants, Work, and the Welfare State. Redigeret af Torben Tranæs og Klaus F. Zimmermann med bidrag af Thomas Bauer, Ame - lie Constant, Horst Entorf, Christer Gerdes, Claus Larsen, Niels-Kenneth Nielsen, Poul Chr. Matthiessen, Marie Louise Schultz-Nielsen og Eskil Wadensjö (Syddansk Universitetsforlag. Odense). Zuwanderung und Arbeitsmarkt. Deutschland und Dänemark im Vergleich. Af Klaus F. Zimmermann og Holger Hinte (Springer). Er danskerne fremmedfjendske? Udlandets syn på debatten om indvandrere Af Hans Jørgen Nielsen (Aarhus Universitetsforlag). Vil der være hænder nok? Danskernes arbejdsudbud i 2000-tallets velfærdsstat. Af Bent Jensen (Gyldendal. København) Black Activities in Germany in 2001 and in A Comparison Based on Survey Data. Af Lars P. Feld og Claus Larsen (Danmarks Statistik. København). 30

31 Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration. Af Bent Jensen med introduktion af Torben Tranæs (Gyldendal. København). Fra asylansøger over flygtning til familiesammenføring. Offentlige kontantydelser i disse situationer i en række vestlige lande. Af Hans Hansen (Danmarks Statistik. København) Skat, arbejde og lighed en undersøgelse af det danske skatte- og velfærds system. Af Torben Tranæs (red.), Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner, Niels-Kenneth Nielsen og Peder J. Pedersen (Gyldendal, København). En befolkning deler sig op? Af Anna Piil Damm, Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs. Med kommentarer og vurderinger af Rikke Hvilshøj, Henrik Sass Larsen og Svein Blom (Gyldendal. København). From Asylum Seeker to Refugee to Family Reunification. Welfare Payments in These Situations in Various Western Countries. Af Hans Hansen (Danmarks Statistik. København). A Comparison of Welfare Payments to Asylum Seekers, Refugees, and Reunified Families. In Selected European Countries and in Canada. Af Torben Tranæs, Bent Jensen og Mark Gervasini Nielsen (Danmarks Statistik. Køben - havn). Træk af avisdebatten om de arbejdsløse fra 1840 erne til 1940 erne. Bind I: Debatten indtil Af Bent Jensen (Danmarks Statistik. København) Træk af avisdebatten om de arbejdsløse fra 1840 erne til 1940 erne. Bind II: Debatten fra 1907 til 1940 erne. Af Bent Jensen (Danmarks Statistik. Køben havn). PISA Etnisk Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark Redigeret af Niels Egelund og Torben Tranæs med bidrag af Peter Jensen, Torben Pilegaard Jensen, Niels-Kenneth Nielsen, Helle Kløft Schademan og Nina Smith. (Syddansk Universitetsforlag. Odense). 31

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99 Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske unge dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske unge dårligere Nyt fra Maj 2007 Revideret September 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske unge dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet?

To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Om manglende responser i surveys: Spiritualitetsskalaen Svend Kreiner To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Hvilken betydning har de manglende svar

Læs mere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere

Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Nyt fra Maj 2007 Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere Uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik 6. 5. udgave 2008 2013 Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press ISBN Trykt 978-87-593-1381-7 bog ISBN

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI)

02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) 02402 Løsning til testquiz02402f (Test VI) Spørgsmål 4. En ejendomsmægler ønsker at undersøge om hans kunder får mindre end hvad de har forlangt, når de sælger deres bolig. Han har regisreret følgende:

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul

for gymnasiet og hf 2016 Karsten Juul for gymnasiet og hf 75 50 5 016 Karsten Juul Statistik for gymnasiet og hf Ä 016 Karsten Juul 4/1-016 Nyeste version af dette håfte kan downloades fra http://mat1.dk/noter.htm HÅftet mç benyttes i undervisningen

Læs mere

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland

Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv. Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Grønlandske elevers præstationer i matematik i et internationalt perspektiv Internationalt anerkendte opgaver (TIMSS) afprøvet i Grønland Arbejdspapir: 2012:1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTERNATIONALE

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900.

2 -test. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske formler. 2 -test blev opfundet af Pearson omkring år 1900. 2 -fordeling og 2 -test Generelt om 2 -fordelingen 2 -fordelingen er en kontinuert fordeling, modsat binomialfordelingen som er en diskret fordeling. Fordelingen er særdeles kompleks at beskrive med matematiske

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks:

Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Værktøjshjælp for TI-Nspire CAS Struktur for appendiks: Til hvert af de gennemgåede værktøjer findes der 5 afsnit. De enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Der forudsættes et elementært kendskab

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Folkeskolen nu og i fremtiden.

Folkeskolen nu og i fremtiden. Folkeskolen nu og i fremtiden. Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel +4521653793 Torsdag den 24. januar 2013 ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet Foredragsholderen Peter Allerup: Professor

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression Test af antagelsen om lineære effekter Modelkonstruktion og modelsøgning Hvilke variable og hvilke interaktioner skal inkluderes i regressionsmodellerne? 1 Logistiske regressionsmodeller

Læs mere

Statistiske modeller

Statistiske modeller Statistiske modeller Statistisk model Datamatrice Variabelmatrice Hændelse Sandsynligheder Data Statistiske modeller indeholder: Variable Hændelser defineret ved mulige variabel værdier Sandsynligheder

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995

Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 Hovedresultater fra TIMSS 2007 - og lidt bevægelser fra TIMSS 1995 TIMSS 2007 Trends In International Mathematics and Science Study International komparativ sammenligning mellem elevpræstationer i fagene

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur...

Hvordan du bruger læsevejledningen... 2. Overordnet om afdelingsrapporten... 2. Afrapportering af kommentarfelter... 3. FORSIDE Dimensionsfigur... Læsevejledning til: Afdelingsrapporten Hvordan du bruger læsevejledningen... 2 Overordnet om afdelingsrapporten... 2 Afrapportering af kommentarfelter... 3 FORSIDE Dimensionsfigur... 3 1. OVERBLIK... 4

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger

5. December 2013. Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Notat om potentialeberegninger 5. December 2013 Finansministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1. Metode for potentialeberegninger 5 1.1. Delanalyse 1 5 1.2. Beregning af potentialer

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

c) For, er, hvorefter. Forklar.

c) For, er, hvorefter. Forklar. 1 af 13 MATEMATIK B hhx Udskriv siden FACITLISTE TIL KAPITEL 7 ØVELSER ØVELSE 1 c) ØVELSE 2 og. Forklar. c) For, er, hvorefter. Forklar. ØVELSE 3 c) ØVELSE 4 90 % konfidensinterval: 99 % konfidensinterval:

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Har PISA tabt pusten?

Har PISA tabt pusten? 86 KOMMENTARER Har PISA tabt pusten? Inge Henningsen, exbus, DPU, Aarhus Universitet Abstract. For at kunne levere de rangordninger af lande som tydeligvis efterspørges hos beslutningstagere og i offentligheden,

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere