Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi"

Transkript

1 Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at sammenligne de rå gymnasiekarakterer, da de i høj grad afhænger af, hvilke elever der optages på de enkelte gymnasier. Derfor udregnes i stedet en gymnasieeffekt, der tager højde for forskelle i elevernes faglige og sociale baggrund. Rå karakterdata kan ikke brugs til sammenligninger på tværs af gymnasier Formålet er herved at tage højde for de forhold, der varierer mellem gymnasierne, og som gymnasiet ikke selv er herre over, hvorefter man kun måler effekterne af de forskelle, som gymnasierne selv kan skabe. Analysens hovedresultater er præsenteret i Dansk Erhvervs Perspektiv 2014 #20 og indeværende notat præsenterer til den interesserede læser en mere detaljeret gennemgang af metoden bag Dansk Erhvervs gymnasieffekt. Gymnasierne bør vurderes på de parametre, de selv har mulighed for at påvirke. For yderligere spørgsmål, som indeværende notat ikke giver svar på, kan der rettes henvendelse til Dansk Erhvervs Analysechef Geert Laier Christensen på eller på Kontaktinformation Indholdsfortegnelse Formål... 1 Databeskrivelse... 2 Metodebeskrivelse... 4 Usikkerheder og robusthed... 6 BAGGRUND TIL DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 20

2 Databeskrivelse Dansk Erhverv har fra en særkørsel i Danmark Statistiks registerdatabase, data for samtlige elever, der er startet på den almene gymnasieuddannelse (Stx) i perioden Foruden elevens gymnasiekarakterer indeholder data oplysninger om elevens folkeskolekarakterer og socioøkonomiske baggrund (forældres baggrund, økonomi, m.v.). Registerdata fra Danmarks Statistik Grundet databrud 1 mellem folkeskoleårene 05/06 og 06/07 beregnes gymnasieeffekten kun for elever, der har afsluttet det almene gymnasium i perioden Derudover er elever på over 20 år ved studentereksamenen frasorteret for at sikre størst mulig sammenlignelighed blandt de elever, der indgår i analysen. I modellen indgår studenter i perioden , som var maks. 20 år ved studentereksamenen. Gymnasieeffekten beregnes med udgangspunkt i de skriftlige eksamenskarakterer, hvilket betyder, at samtlige standpunktskarakterer samt de mundtlige eksamenskarakterer er udeladt af modellen. Dette er et bevidst valg, da det vurderes, at karaktererne fra de skriftlige eksamener i højere grad er et objektivt mål for elevernes faglighed på tværs af gymnasier, eftersom de skriftlige eksamener er udarbejdet fra centralt hold af Undervisningsministeriet, hvormed disse er ens for alle, ligesom bedømmelserne foretages af to tilfældige eksterne censorer. Skriftlige karakterer vurderes at være det mest objektive mål for faglighed på tværs af gymnasier. Folkeskolekarakterdata omfatter 9. klasses standpunkts- og eksamenskarakterer i fagene Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik/Kemi. Karaktererne indgår i modellen, som fire særskilte karaktergennemsnit på baggrund af alle karakterobservationerne i hvert af de fire fag. Såfremt en elev har dumpet et fag for herefter at bestå faget ved en reeksamen, er det den beståede karakter, der medtages i karaktergennemsnittet. Folkeskolekarakter omfatter samtlige karakterer i Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik/Kemi. Elevens forældrekarakteristika (forældreuddannelse mv.) er fra det år, hvor eleven har afsluttet 2.g, dvs. midtvejs på gymnasiet. Formelt har dette dog ikke den store betydning. Dels har Cepos (2006) påvist, at der typisk ikke er særlig stor variation i forældrekarakteristika og dels som det bliver fremført senere i notat ligger hovedparten af modellens forklaringskraft i elevens folkeskolekarakterer. Elevens forældrekarakteristika er fra det år, hvor eleven går i 2.g. Har dog formelt ikke den store betydning. 1 Databrud skyldes, at man gældende fra 2006/2007 bl.a. afskaffer alle gruppeeksamener i folkeskolen og indfører nye obligatoriske afgangsprøver. Dette giver et databrud i registerdatabasen (ændring af variabelnavne) samt en ændring af sammenligningsgrundlaget. DANSK ERHVERV 2

3 Figur 1 Oversigsttabel over modellens baggrundsvariable Variabel Information om eleven Alder ved studentereksamen Køn Forældre identifikation Familiemarkering Herkomst Folkeskolekarakter Har eleven haft tysk eller fransk Har eleven gået i 10. klasse Information om forældrene Uddannelsesniveau Arbejdsmarkedsstatus Alder ved barns fødsel Andre baggrundsvariable Fagniveau karakteren er opnået i Skolekammerateffekt Variabelinformation Alder i hele år. M/k Er forældrene observeret (fx hvis eleven ikke har nogen mor). Angiver om en person bor på samme adresse som begge sine forældre, kun moderen, kun faderen eller ingen af dem. Dansk eller vestlig/ikke-vestlig indvandrer/efterkommer. Folkeskolekaraktererne indgår som et gennemsnit af både elevens mundtlige og skriftlige eksamenssamt standpunktskarakterer i henholdsvis Dansk, Matematik, Engelsk og Fysik/Kemi, dvs. som i alt fire gennemsnit. Ja/nej Ja/nej Fem trin: (1) Grundskole (2) Erhvervsfaglig uddannelse (3) Gymnasial uddannelse (inkl. kvu) (4) Mellemlang videregående uddannelse (5) Lang videregående uddannelse (inkl. Phd). Syv trin: (1) Arbejdsløs (2) I aktivering (3) Lønmodtager (4) Offentlig forsørget (kontanthjælp) (5) Selvstændig (6) Under uddannelse (7) Andre uden for arbejdsstyrken. Henholdsvis morens og farens alder inddeles i aldersintervaller á 5 år. Har betydning om en given karakter er opnået i fx et A-niveau eller B-niveau fag. Gymnasiegennemsnit af elevernes folkeskolekarakterer på den pågældende årgang. Grundet mængden af baggrundsvariable i regressionsmodellen, opstår der nemt problemer med manglende enkeltobservationer for flere elever, hvilket i givet fald betyder, at forholdsvis mange elever udelades. For at undgå at udelade en stor mænge af observationer, medtages elever med manglende oplysninger for én eller flere baggrundsvariable i estimationen ved, at den manglende oplysning sættes til 0, og der medtages en missing value -indikatorvariabel, som sættes til én. På denne måde indgår eleven ikke i estimationen af koefficienten på den manglende variabel, men eleven beholdes i datasættet og indgår i estimationen af de øvrige koefficienter. Dette er sædvanlig standard i denne type beregninger. Elever med manglende observationer for én eller flere baggrundsvariable indgår i modellen vha. en missing value - indikatorvariabel. DANSK ERHVERV 3

4 Gymnasiekarakter DANSK ERHVERVS GYMNASIEEFFEKT SÅDAN GJORDE VI OKTOBER 2014 Der rapporteres kun resultater for gymnasier, som i perioden har haft minimum 100 elever til studentereksamenen. Dette skyldes, at der er større usikkerhed ved estimation af gymnasieffekten for små gymnasier. Tre gymnasier er frasorteret på baggrund af dette. Små gymnasier udelades grundet statistisk usikkerhed. Metodebeskrivelse Dansk Erhverv benytter den såkaldte residual-metode til at estimere de gymnasiale undervisningseffekter. Modellen er en standard OLS-model, hvor elevens gymnasiekarakterer 2 forklares enkeltvis ved hjælp af henholdsvis elevens folkeskolekarakterer fra 9. klasse samt elevens sociale baggrundskarakteristika. Den del af gymnasiekarakteren, der ikke kan forklares ved hjælp af henholdsvis elevens folkeskolekarakterer og sociale baggrundskarakteristika, dvs. residualen, defineres som gymnasieeffekten. Gymnasieffekt: Afvigelse mellem elevens faktiske karakter og forventede karakter Meget forsimplet er dette illustreret i figur 2. Den stiplede linje i grafen viser den generelle sammenhæng mellem karakterniveau i folkeskolen og karakteren på gymnasiet. Jo højere karakterniveau i folkeskolen des højere karakterniveau i gymnasiet. Der er dog naturligvis elever, der får karakterer, der er højere eller lavere, end det forventede. Dette er den såkaldte gymnasieeffekt og er illustreret ved afstanden mellem den stiplede linje og den enkelte sorte prik. Ligger man over linjen, er der en positiv gymnasieeffekt. Ligger man under linjen, er der en negativ effekt. Figur 2 Gymnasieeffekten forsimplet forklaret Folkeskolekarakter 2 Det er den enkelte karakter per elev der estimeres og ikke et simpelt gennemsnit af en elevs gymnasiekarakterer. Derved indgår den enkelte elev i modellen det antal gange svarende til antallet af skriftlige eksamenskarakterer per elev. Fordelen ved at estimere den enkelte karakter og ikke et karaktergennemsnit er, at man ved et gennemsnit smider noget varians væk. DANSK ERHVERV 4

5 Der er naturligvis en variation i karaktererne, som ikke kan forklares ved hjælp af baggrundsoplysninger (to søskende med samme karaktergennemsnit i folkeskolen vil eksempelvis ikke nødvendigvis få samme gymnasiekarakter), men ved at summere på tværs af alle karakterer for alle elever på et gymnasium, kan man se de systematiske forskelle mellem de enkelte gymnasier. Systematiske forskelle mellem gymnasiernes undervisningseffekt. På matematisk form er modellen bygget op på nedenstående måde og en detaljeret oversigt af modellens forklarende variable fremgår af figur 2. gymnasiekar ifg = β 0 + β 1 d f + β 2 fagniveau + β 3 folkeskolekar i + β 4 d f folkeskolekar i + β klasse i + β 6 socialbag i + β 7 afgangsår + β 8 skolekammerat + ε ifg Hvor gymnasiekarifg angiver karakteren i gymnasiefaget f for person i på gymnasium g, df er en vektor af dummyer, som angiver, hvilken gymnasiekarakter der forklares og fagniveau angiver, hvilket niveau faget er taget på. Folkeskolekari er en vektor bestående af folkeskolekarakterer for person i og df*folkeskolekari er et interaktionsled mellem de to førnævnte. 10.klassei angiver om den pågældende elev har gået i 10. klasse, socialbagi er en vektor bestående af sociale baggrundsvariable for eleven og afgangsåri angiver året eleven blev student. Slutteligt er skolekammeratg den såkaldte skolekammerateffekt og εifg er regressionens restled (residual). Beskrivelse af modellens opbygning Gymnasiernes samlede gymnasieeffekt fremkommer herefter ved at beregne et gennemsnit af residualen for samtlige skriftlige eksamenskarakterer for eleverne på det pågældende gymnasium. Gymnasieeffekten er teoretisk set lig OLSmodellens residual Skolekammerateffekten angiver elevsammensætningen på det pågældende gymnasium. I indeværende model er skolekammerateffekten beregnet som et gennemsnit af elevernes gennemsnitlige folkeskolekarakterer. Skolekammerateffekten medtages, da tidligere studier viser, at elevsammensætningen på en skole har betydning for den enkelte elevs karakterer. Med andre ord vil en given elev klare sig bedre, såfremt denne går på et gymnasium med mange fagligt stærke elever, fremfor på et gymnasium med mange fagligt svage elever. Eftersom gymnasiernes elevsammensætning ikke er noget gymnasierne direkte kan kontrollere, er det derfor væsentligt at korrigere for denne effekt, når gymnasieeffekten skal beregnes. Skolekammerater påvirker hinandens faglighed. DANSK ERHVERV 5

6 Usikkerheder og robusthed Det metodiske valg der uden sammenligning har størst betydning for resultaterne, er valget af kun at medtage elevernes skriftlige karakterer. De øvrige metodiske valg har også betydning, men ændrer kun gymnasieeffekterne i begrænset omfang, og flytter derfor kun gymnasierne få pladser på listen. Valg af karakterdata har størst betydning for analysens resultater. Medtages mundtlige karakterer og/eller studieretningsprojektet, får man et væsentligt anderledes resultat. Som beskrevet tidligere, er det dog mere retvisende at begrænse modellen til de skriftlige karakterer, da de vurderes at være bedre mål for fagligheden. Som konsekvens heraf er indeværende model derfor kun i stand til at måle den faglighed, der nu en gang kan måles med de skriftlige eksamener, upåagtet af, at andre faglige kundskaber også har betydning for elevernes overordnet faglige niveau 3. Modellen måler kun den faglighed, som opfanges i de skriftlige eksamener. I modellen medtages en række baggrundskarakterer for at sikre, at de forhold gymnasiet ikke selv er herre over (bl.a. hvem der optages), ikke har betydning for den udregnede gymnasieeffekt. Da man kan anvende folkeskolekarakterer som kontrolvariabel, kan dette foretages mere effektivt, end eksempelvis tilsvarende analyser af undervisningseffekterne på folkeskoleområdet. Det betyder også, at små ændringer i andre baggrundsfaktorer vedr. forældre mv. ikke har særlig stor betydning for modellens forklaringsevne. Det er dog trods alt ikke muligt statistisk at bortkontrollerer alle forskelle (to tvillinger med samme folkeskolekarakterer, vil givetvis ikke opnå helt samme gymnasiekarakterer). Dette er dog ikke problematisk, så længe disse forskelle ikke er systematiske. Folkeskolekarakterer kan forklare gymnasiekaraktererne forholdsvis præcist. Figur 3 Gymnasieffekt for 10 bedste og 10 dårligste gymnasier inkl. usikkerheder 1,50 Benytter bootstrap-metode til at udregne konfidensintervaller. 1,00 0,50 Signifikant forskel mellem de 10 bedste og de 10 0,00 dårligste gymnasier. -0,50-1,00 Anm.: Gymnasieffekterne er angivet med et 95 pct. konfidensinterval. Såfremt to gymnasiers konfidensintervaller ikke overlapper hinanden, kan man med 95 pct. sandsynlighed sige, at der er forskel på de to gymnasiers gymnasieffekt. Resultaterne er, som i alle statistiske modeller, behæftet med en statistisk usikkerhed. Denne er beregnet ved hjælp af den såkaldte bootstrap-metode. Resultaterne er derfor 3 Særskilt notat om dette udarbejdes DANSK ERHVERV 6

7 afrapporteret som konfidensintervaller omkring den enkelte gymnasieeffekt. Konfidensintervallet angiver det interval, inden for hvilket, man kan være 95 pct. sikker på, at den reelle gymnasieeffekt ligger. Figur 3 viser, at selv når man tager højde for den statistiske usikkerhed beskrevet ovenfor, er der betydelige forskelle mellem de dygtige og dårlige gymnasiers evne til at løfte elevernes faglighed. DANSK ERHVERV 7

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne

Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne Store forskelle på de almene gymnasiers faglige løfteevne AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL, MAKROØKONOMISKE MEDARBEJDERE ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT, JONAS SPENDRUP MEYER,

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger

Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer. Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilag De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Bilag 1: Socioøkonomiske baggrundsoplysninger Bilagstabel 1 Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysning 9. klasse FSA karaktergennemsnit Køn

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb

Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005 Der er en relativt lille bevægelse mellem elevernes karaktergennemsnit på landets skoler. Skoler, hvor eleverne har opnået høje karakterer i 2000, har typisk

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe.

Jeg vil nedenfor vise, hvordan man finder tallene, og give eksempler på didaktiske spørgsmål man kan overveje i sin faggruppe. 22.06.2015. NYT FRA FAGKONSULENTEN I SAMFUNDSFAG NYHEDSBREV NR. 28 - om karakterstatistik og didaktiske overvejelser Af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Det blev ikke til nogen gymnasieaftale

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL

BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL BILLUND KOMMUNE ANALYSE AF DAGINSTITUTIONERS SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 1.0 JULI 2016 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund

Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav

Læs mere

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne

Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag 1: Sociale baggrundsvariable og deres effekt på eksamenskaraktererne Bilag til rapporten Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt. De baggrundsvariable, der er anvendt

Læs mere

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF. Socioøkonomiske referencer - pr. institution Rapporterne præsenterer statistik om karakterer og socioøkonomiske referencer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk udtryk for, hvordan elever på

Læs mere

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen

Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Notat Opfølgning på Betydningen af elevernes sociale baggrund før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i juni 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund

Læs mere

Studenters karakterer

Studenters karakterer Studenters karakterer Rapporterne præsenterer statistik over de karakterer som fremgår på studenternes eksamensbeviser på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver

Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Beatrice S. Rangvid Skolegennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Korrektion for social baggrund Arbejdspapir for Formandskabet for Skolerådet AKF=s publikationer forhandles gennem boghandelen

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Analyse 13. marts 2013

Analyse 13. marts 2013 13. marts 2013 Nogle konsekvenser af skærpede adgangskrav for optag på læreruddannelsen Af Esben Anton Schultz Regeringen har sammen med V, K og DF netop indgået en aftale om en ny læreruddannelse, som

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen

Notat. Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Notat 22. august 2016 Sagsbeh.:LHJ J.nr.: 00.22.04-A30-7-14 Samkørsel af socioøkonomiske data og karakterer ved folkeskolens afgangseksamen Børne- og Ungestaben På baggrund af drøftelserne i Mønsterbryderudvalget

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006

Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 2006 Et eksempel på en todimensional normalfordeling Anders Milhøj September 006 I dette notat gennemgås et eksempel, der illustrerer den todimensionale normalfordelings egenskaber. Notatet lægger sig op af

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Et kritisk blik på 7-skalaen

Et kritisk blik på 7-skalaen Et kritisk blik på 7-skalaen Inge Henningsen Institut for matematiske fag Københavns Universitet Matematikdag. Odense. 21. januar 2016 7-skalaen En karakterskala, hvor gennemsnitsdannelse ikke giver mening.

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier

ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Analyse: Her bor de dårlige betalere

Analyse: Her bor de dårlige betalere Analyse: Her bor de dårlige betalere 11. juni 2013 Resumé At være registreret i RKI kan have store negative økonomiske og sociale konsekvenser både for den enkelte og samfundet. Antallet af de såkaldte

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Bilag 1. Dette bilag præsenterer:

Bilag 1. Dette bilag præsenterer: Bilag Dette bilag præsenterer: Antal og andel af unge der har påbegyndt eller afsluttet en ungdomsuddannelse. Totalt og for den enkelte skole. Alene data for unge der er bosat i kommunen. Socioøkonomiske

Læs mere

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17

Analysestrategi. Lektion 7 slides kompileret 27. oktober 200315:24 p.1/17 nalysestrategi Vælg statistisk model. Estimere parametre i model. fx. lineær regression Udføre modelkontrol beskriver modellen data tilstrækkelig godt og er modellens antagelser opfyldte fx. vha. residualanalyse

Læs mere