Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax

Transkript

1 I reformens tegn Årsberetning 00

2 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade - København K Telefon 0 Telefax 0 Grafisk design: Rumfang 00- Fotograf: Station Tryk: Arco Grafisk, Skive Oplag:.000 ISSN 0- ISBN ---

3 I reformens tegn Årsberetning 00

4 Niels Grubbe Formand for bestyrelsen Adam Wolf Direktør

5 Nye mål er mulige Den. januar 00 blev et nyt landkort for Danmarks Domstole til virkelighed. retskredse er med ét blevet til. Domstolsreformen er trådt i kraft. Det er ikke uden grund, at vi kalder reformen for den vigtigste forandring af domstolene siden. Dengang betød vedtagelsen af retsplejeloven, at domstole og anklagemyndighed blev adskilt. I dag betyder reformen, at domstolene endelig får kapacitet til at forfølge målet om kortere sagsbehandlingstider, højere kvalitet og god og ensartet service. Årsberetningen fortæller, hvordan der igennem hele 00 er blevet arbejdet på højtryk for, at reformen kunne træde i kraft til tiden. Flere tusinde medarbejdere har fået ny chef, nye kolleger og måske nyt arbejdssted. It-systemer er blevet sammenlagt. Og byretterne har fået ny ledelse på alle niveauer. Det er en omfattende forandringsproces, som også vil præge 00. Men 00 bliver også året, hvor domstolene skal forberede den resterende del af domstolsreformen, som træder i kraft i 00: En ny procesform for mindre sager, nævningereformen og digitaliseringen af tinglysningen. En så omfattende reform bliver ikke gennemført fra den ene dag til den anden. Der vil gå tid med at finde bygninger, som kan samle medarbejdere under ét tag. Der vil gå tid med at udvikle de it-løsninger, som for alvor bringer domstolene ind i den digitale verden til glæde for brugere og medarbejdere. Der vil ikke mindst gå tid, før domstolenes mange nye opgaver falder på plads i en nogenlunde ensartet praksis. Der vil kort sagt være en overgangsperiode, før forandringerne er på plads i hverdagen, og resultaterne er blevet synlige for omverdenen. Domstolene arbejder for, at brugerne mærker så lidt til overgangsproblemerne, som det overhovedet er muligt. Men det er urealistisk at forestille sig, at en så stor omvæltning kan foregå helt uden, at det mærkes for omgivelserne. Vi vil derfor gerne benytte lejligheden til at opfordre til en vis tålmodighed, mens vi bygger om. Til gengæld håber vi i løbet af de nærmeste år at kunne byde velkommen til nye og forbedrede domstole, som kan måle sig med de bedste i Europa. Domstolsstyrelsen, marts 00 Niels Grubbe Formand for bestyrelsen Adam Wolf Direktør

6 Indholdsfortegnelse Forord Del. Beretning Del. Statistik Det muliges kunst en reform bliver til Organiseringen af reformarbejdet Tidssvarende retsbygninger Klar til reformen Det store medarbejderpuslespil Reformkommunikationen Åbenhed og dialog har været afgørende En hektisk tid Sagsmængde Højesteret og Den Særlige klageret Landsrettterne Sø- og Handelsretten Byretterne Sagsbehandlingstider Aktivitet og produktivitet Vejen til kortere sagsbehandlingstider Ny afdeling skal øge processtyringen En sag fra start til slut Svær politisk målsætning Hurtig skilsmisse Flere led koster tid Øget samarbejde skal minimere spildtid Ny procesform for mindre sager Regnskab for 00 Domstolsstyrelsens virksomhed Danmarks Domstole A: Domstolsstyrelsen og dens bestyrelse B: Lov om Domstolsstyrelsen 0 Domstolene skaber tillid Netværk for kommunikation Fokus på service Kvalitetsmåling nu og i fremtiden Sikkerhed i retssalen Medarbejderen i midten Fra rekruttering til pensionering Visionsudvalget for domstolsjurister Digital kompetenceudvikling Digitale domstole Nyt it-system til retssager e-tinglysning Nyt fogedsystem Ændret it-drift Digitalt læringssystem 0 Domstolene i kroner og øre

7 Del. Beretning

8 Det muliges kunst en reform bliver til En reformproces er en af de mest dramatiske forandringer, en organisation kan blive udsat for. Tusindvis af beslutninger skal tages hver med stor fremtidig betydning. Den eneste vej ud af minefeltet går gennem grundig planlægning og inddragelse af medarbejderne. Hele 00 er derfor også blevet brugt til at forberede reformens ikrafttræden den. januar 00. Der er blevet taget stilling til et væld af store og små spørgsmål, som har været med til at lægge det fremtidige spor for byretterne. Ny organisation, ny skiltning i byretterne, omlægning af kassesystemer, nye retsbygninger, it-sammenlægninger og besvarelsen af folketingsspørgsmål om blandt andet lokal forankring. Organiseringen af reformen Det første udkast til lovforslaget om politi- og domstolsreformen blev offentliggjort den. december 00. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den. marts 00. Lovforslaget blev vedtaget den. juni 00. Reformen trådte i kraft godt et halvt år senere. For at være parat den. januar 00 begyndte Domstolsstyrelsens forberedelser dog allerede tilbage i slutningen af 00. Domstolsreformen har internt været organiseret i en projektorganisation med deltagelse fra både retterne og styrelsen. En række reformgrupper har leveret bidrag til en drejebog, som blev udarbejdet til præsidenterne for de nye byretter. Drejebogen handlede om alt fra flytning af retternes biblioteker, over spørgsmål om kultur og interne retningslinjer til byretternes nye struktur. De nye byretspræsidenter tiltrådte den. august 00, dvs. lidt under et halvt år før den nye byret blev dannet. Dermed havde de ganske kort tid til at forberede sammenlægningen af de hidtidige byretter, lære medarbejderne at kende og fastlægge organiseringen af retten. De nye præsidenter blev udstyret med stillingsbeskrivelser, som vægter ledelse af retten højt. De blev udvalgt af det uafhængige Dommerudnævnelsesråd, som supplerede den traditionelle vurdering af dommerkvalifikationer med professionelle ledertests. Udover udnævnelsen af de nye byretspræsidenter blev alle mellemlederstillinger i byretterne nedlagt, og nye blev defineret det drejede sig i alt om ca. 0 stillinger, som blev besat på fem måneder. Derved blev byretternes ledelse næsten helt udskiftet i reformprocessen. 00 var således et år med mange udfordringer for både byretterne og Domstolsstyrelsen. 00 bliver et mindst lige så udfordrende år. Den første tid har i høj grad været præget af, at mange byretter endnu ikke er blevet samlet i nye bygninger, ligesom mange medarbejdere skal vænne sig til at arbejde et nyt sted med nye ledere og kolleger. 00 skal også bruges på at forberede de sidste væsentlige dele af domstolsreformen, herunder nævninge- og småsagsprocesserne, der træder i kraft. januar 00 og digitaliseringen af tinglysningen, der forventes at ske i påsken 00. Tidssvarende retsbygninger En væsentlig del af reformforberedelserne handler om at finde bygninger til de nye byretter. Traditionelt set har hovedparten af byretternes lokaler været beliggende i ældre bygninger, der har været lokaliseret i mindre byer. Retsbygningen har i mange generationer været en integreret og betydningsfuld del af lokalsamfundet. Derfor markerer reduktionen af antallet af byretter også en afsked med et naturligt samlingspunkt. Men fornyelsen er nødvendig. Mange steder har de eksisterende bygninger ikke kapacitet til hverken det øgede antal medarbejdere eller byretternes nye opgaver. Reformen er også en anledning til at rette op på domstolenes ventefaciliteter, så tiltalte og vidner ikke som i dag kan risikere at møde hinanden inden retssagen. Det er imidlertid et omfattende projekt at finde de nye bygninger. Styrelsen forventer, at der skal ske bygningsmæssige ændringer i større eller mindre omfang ved samtlige byretter bortset fra Retten på Bornholm. Domstolsstyrelsen og Slotsog Ejendomsstyrelsen har i løbet af 00 ført kontraktforhandlinger med private udlejere om indgåelse af lejekontrakter om varige bygningsmæssige løsninger. Der er opnået enighed med private udlejere om ca. ti retsbygninger. Tilsvarende har der været forberedelse af større om-, tilbygninger

9 Udover udnævnelsen af de nye byretspræsidenter blev alle mellemlederstillinger i byretterne nedlagt, og nye blev defineret det drejede sig i alt om ca. 0 stillinger, som blev besat på fem måneder.

10 samt nybyggeri i den resterende del af byretternes nye hovedtingssteder. I 00 har Domstolsstyrelsen også indgået aftale om leje af nye midlertidige lokaler til ca. ti byretter. Det drejer sig fortrinsvis om de byretter, hvor den endelige bygningsmæssige løsning ligger forholdsvis langt ude i fremtiden. Inden lejekontrakterne bliver indgået, er der et længere forløb med kontraktforhandlinger og udarbejdelse af indretningsplaner. Placeringen af de forskellige funktioner og afdelinger i bygningen skal nøje overvejes samtidig med, at arealforbruget skal minimeres. Valg af materialer skal drøftes. Og Folketingets Finansudvalg skal godkende nogle af kontrakterne. Domstolsstyrelsen forventer, at de fleste af de byretter, der skal lokaliseres i private lejemål, vil kunne flytte ind i de nye retsbygninger i løbet af 00 eller primo 00. Det er imidlertid et omfattende projekt at finde de nye bygninger. Styrelsen forventer, at der skal ske bygningsmæssige ændringer i større eller mindre omfang ved samtlige byretter bortset fra Retten på Bornholm. Klar til reformen En anden stor udfordring i reformprocessen har været at sikre en tryg overgang til den nye struktur. En lang række analyser viser således, at mange fusioner ikke opfylder deres mål, fordi der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på at sikre, at medarbejderne er rustet til at håndtere forandringerne. I projekt Klar til Reformen har styrelsen forsøgt at imødegå denne risiko ved at sammensætte et bredt program. Det indebærer omfattende information og målrettet reformkompetenceudvikling, netop fordi domstolsreformen er en stor personlig udfordring for medarbejderne og en betydelig ledelsesmæssig udfordring for lederne. De samlede udgifter til projektet beløber sig til ca., mio. kr., hvoraf Udviklings- og Omstillingsfonden under SCKK (Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling) har bevilget et tilskud på knap mio. kr. De centrale projektaktiviteter har blandt andet været: Ved hver af de tidligere byretter har medarbejdere udpeget såkaldte reformkonsulenter (forandringsagenter), der sammen med de tidligere embedschefer er uddannet til at hjælpe kollegerne med at tackle forandringerne. Reformkonsulenter er løbende blevet støttet under opfølgningsseminarer. Domstolsreformen har generelt været tema på seminarer, den årlige ledelseskonference, kurser, underviserseminarer og lokale temadage ved de enkelte retter. Der er afholdt informationsmøder for alle ansatte, hvor styrelsens ledelse har deltaget. Personaleorganisationerne har afholdt årsmøder, netværksmøder mv., hvor styrelsen har informeret om og debatteret processen. Mellemledere er blevet tilbudt uddannelse i forandringsledelse. Medarbejdere uden ledelsesansvar er blevet tilbudt optagelse på motivationsseminaret Domstolene under enorme forandringer. De tidligere embedschefer er blevet tilbudt coaching. De nye byretspræsidenter er blevet støttet individuelt og sammen med resten af deres ledergruppe. Det store medarbejderpuslespil Det omfattende program for kompetenceudvikling skulle ikke mindst ruste byretternes ca..00 medarbejdere til at få nye tjenestesteder. Der blev gennemført ønskerunder, hvor medarbejderne i prioriteret rækkefølge kunne tilkendegive, hvilke af de nye retter de helst ville arbejde ved fremover.

11 Det muliges kunst en reform bliver til Domstolsstyrelsens bestyrelse Bagerst fra venstre: Fhv. direktør Bent Nyløkke Jørgensen (næstformand), advokat Jakob Lund Poulsen, landsdommer Jens Rosenløv. Tredje række: Landsdommer Christian Bache, byretspræsident Niels Waage, professor Jørgen Grønnegård Christensen. Anden række: Sekretariatschef Brian Pedersen, højesteretsdommer Niels Grubbe (formand). Første række: Dommer Birgit Skriver, uddannelseskonsulent Inger Lis Andresen, kontorfuldmægtig Kate Kengen.

12 Det omfattende program for kompetenceudvikling skulle ikke mindst ruste byretternes ca..00 medarbejdere til at få nye tjenestesteder.

13 Det muliges kunst en reform bliver til Resultatet af ønskerunderne for retsassessorer, dommerfuldmægtige og kontorpersonale var: % af medarbejderne fik opfyldt deres. prioritet. % af medarbejderne fik opfyldt deres. prioritet. % af medarbejderne fik opfyldt lavere prioriteter. % af medarbejderne blev placeret ved en ret, de ikke havde prioriteret, men som indgik blandt de retter, deres hidtidige retskreds blev opdelt i. For byretsdommernes vedkommende blev det endelige resultat af ønskerunderne, at procent blev placeret ved den byret, de havde prioriteret højest ved reformens ikrafttræden. Som det fremgår, er imødekommelsesprocenten høj. Styrelsen havde forud for ønskerunderne besluttet sig for at strække sig langt for at imødekomme ønskerne. Det har betydet, at et antal byretter efter reformens ikrafttræden i en overgangsperiode for så vidt angår retsassessorer, dommerfuldmægtige og kontorpersonale er bemandet højere, end de er normeret til, mens andre er normeret en smule lavere. Disse retter er blevet forpligtiget til at bistå naboretter, indtil forskellene er udlignet. Styrelsen har dels valgt denne metode af personalepolitiske hensyn, dels for at undgå, at et stort antal specialuddannede medarbejdere umiddelbart ville forlade domstolene til skade for opgaveløsningen. Det gælder ikke mindst på tinglysningsområdet, som med udgangen af marts 00 placeres i Hobro. Trods de høje imødekommelsesprocenter har mange medarbejdere den. januar 00 dog fået betydeligt længere til arbejde, end de hidtil har haft. Løbende målinger af tilfredsheden med kommunikationen og reaktioner fra både tillidsrepræsentanter og reformkonsulenter har bekræftet, at medarbejderne generelt har følt sig godt informeret i hele processen, og at de har haft tillid til, at vigtige informationer ikke er blevet holdt tilbage. Igennem hele reformprocessen har der været lagt stor vægt på ærlig og rettidig kommunikation om reformen. Således er der mindst en gang om ugen blevet informeret på domstolenes intranet via nyhedsbrevet Reformnyt. I perioder med stor usikkerhed har det vist sig nyttigt også at fortælle, når der ikke var sket noget nyt for at mindske den fornemmelse af kaos og utryghed, som meget let kan få processen til at løbe af sporet. Domstolenes ledere er blevet undervist i forandringsledelse- og kommunikation, og de har modtaget kommunikationspakker med gode råd og anbefalinger til både den interne og eksterne kommunikation. Løbende målinger af tilfredsheden med kommunikationen og reaktioner fra både tillidsrepræsentanter og reformkonsulenter har bekræftet, at medarbejderne generelt har følt sig godt informeret i hele processen, og at de har haft tillid til, at vigtige informationer ikke er blevet holdt tilbage. Reformkommunikationen

14 Åbenhed og dialog har været afgørende Fem hurtige til byretspræsident Niels Otto Jensen, Retten i Hjørring Hvordan har du planlagt reformen? Målet har været at etablere en velfungerende organisation, der kan leve op til anbefalingerne i drejebogen, og til domstolenes vision om at være en højt respekteret organisation, der samtidig er en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikles. Den første tid brugte vi på at lære hinanden og vores fremtidige opgaver at kende. Vi vidste fra starten, at der ville gå op til fire år før, vi kunne være samlet i en bygning, så udfordringen var at finde en midlertidig løsning. Det er nu lykkes at få samlet alle afdelinger, bortset fra tinglysningen, på tre forskellige adresser i Hjørring. Det sværeste? At Retten i Hjørring i en lang overgangsperiode skal drives fra syv forskellige adresser fra fire forskellige byer. Dernæst vil det blive svært at leve op til vores målsætning om bedre kvalitet, højere service og mere effektivitet, når vi kun har beskedne ressourcer til rådighed. Jeg kan frygte, at medarbejdernes motivation vil dale, hvis vi ikke er i stand til at leve op til vores mål. Det er klart, at der vil komme stordriftsfordele, men det vil vi først opleve, når alle funktioner og mødefaciliteter er placeret samme sted. Største succes? Medarbejdernes energi og vilje til at fusionen skal lykkes. Alle har været villige til at give en hånd med. Modstanden mod forandringen har været meget begrænset, og det er jeg rigtig glad for. Vigtigste erfaring? Det har været, at åbenhed og dialog er den vigtigste forudsætning for en vellykket forandringsproces. Du skal være åben over for dine mål. Du skal være åben omkring processen. Du skal lytte til dine medarbejdere, og inddrage dem i processen ved at lade dem få indflydelse på tilrettelæggelsen af Jeg kan frygte, at medarbejdernes motivation vil dale, hvis vi ikke er i stand til at leve op til vores mål. deres hverdag. Det kan for eksempel være arbejdsgange, indretning eller placering. Jeg tror, at det er med til at skabe motivation og opbakning. Hvad er din vision? Vores ledestjerne er at leve op til de overordnede målsætninger for Danmarks Domstole. Vi vil arbejde meget med at være mere åbne overfor brugeren i lokalsamfundet. For eksempel gennem længere åbningstider, notarialforretninger uden tidsbestilling samt jævnlige møder med pressen og de professionelle brugere. Fremover vil vi også arbejde mere struktureret med kvalitetssikring i forhold til vores produkt og i forhold til det faglige miljø.

15 Det muliges kunst en reform bliver til En hektisk tid Fem hurtige til kontorfuldmægtig Helle Holmen, Retten i Hjørring Din oplevelse af reformprocessen? I det store og hele synes jeg, at det har været en god og positiv oplevelse. Måske har jeg nogle gange følt, at vi har manglet tid, fordi tidsfristerne har været meget korte. Vi har fået mange informationer, og vi har altid vist, at vi kunne gå til reformkonsulenten, hvis vi har haft nogle spørgsmål. Vi har dog ikke altid kunnet få svar, men så har det været fordi, der endnu ikke har været et konkret svar. Det sværeste? Det sværeste har været, at vi i Hjørring ikke har haft en permanent bygning at flytte hen til. Nogle gange er den retssal, vi skal bruge ikke der, hvor vi er, fordi der er retssale i andre byer. Det er tidskrævende at skulle rundt på forskellige adresser. Ofte er vi også løbet ind i problemer, fordi der er blevet truffet beslutninger i sidste øjeblik. Travlheden i reformprocessen har også betydet, at vi nogle gange ikke har haft tid til at snakke med kollegerne om de forandringer, der skal ske, fordi alt har skullet ske lynhurtigt. Bedste oplevelse? Det bedste har været den gode ånd på arbejdspladsen. Vi har fået god information fra ledelsen, fordi den åbent har meldt ud omkring, hvad der skulle ske. Det er selvfølgelig ikke alle kolleger, der har haft den samme oplevelse, fordi det kommer nok an på, hvilken kontakt man har haft til ledelsen, og hvilken afdeling man sidder i. Nu har jeg været heldig at være tillidsrepræsentant for de fire tidligere retter, så jeg har været godt stillet. Vigtigste erfaring? Det er vigtigt, at man snakker med sine kolleger om, hvad der skal ske i dagligdagen. Det er med til at gøre, at man føler sig lidt mere tryg. Man er klar over, hvad der skal ske. Det har dog været forskel- Det er vigtigt, at man snakker med sine kolleger om, hvad der skal ske i dagligdagen. Det er med til at gøre, at man føler sig lidt mere tryg. ligt fra afdeling til afdeling og fra person til person, hvor meget utryghed der har været. Især i den sidste del af december og i første halvdel af januar har det været hektisk, fordi it og telefoner ikke virkede optimalt. Nu synes jeg, at der begynder at være mere ro over feltet. Hvordan bliver fremtiden? Vi bliver flere kolleger, så vi kan bedre tale om forskellige måder at sagsbehandle på. Samtidig tror jeg, at vi vil få en klarere ledelse. Jeg har endnu ikke tænkt så meget over, hvordan borgerne kommer til at opleve os i fremtiden, men jeg håber, at vi kan blive ved med at give den samme service. Jeg synes, at vi gav en god service før, så det håber jeg, at vi kan blive ved med. Endelig håber jeg, at vi kan få nogle gode sagsbehandlingstider, men i øjeblikket er vi meget underbemandet, så det kommer nok ikke til at ske, før alle brikkerne er faldet på plads.

16 Vejen til kortere sagsbehandlingstider Tilliden til domstolene bygger blandt andet på, at retssagerne bliver afgjort inden for rimelig tid. Både retterne og Domstolsstyrelsen har derfor i de senere år arbejdet målrettet for at forkorte sagsbehandlingstiderne. Effektive arbejdsgange behøver ikke at gå ud over den faglige kvalitet. Og hurtige sagsbehandlingstider behøver ikke at koste ekstra ressourcer. En effektiv tilrettelæggelse af sagsgange understøttet af it kan i bedste fald afkorte sagstider og skabe øget rum til de personer, som er afgørende for kvaliteten. Byretterne har nu fået en kapacitet, som muliggør et mere struktureret arbejde med at udbrede bedste praksis i civile sager og straffesager. Landsretterne og Højesteret er blevet lettet for en række ressourcetunge sagstyper, som også her vil give kortere sagsbehandlingstider. Også de øvrige sagstyper som foged-, skiftesager og tinglysning er vigtige områder at sætte fokus på. I særdeleshed for de to sidstnævnte sagstyper hvor den almindelige borger ofte kommer i kontakt med domstolene i forbindelse med for eksempel dødsfald og køb af ejendomme. Det er afgørende, at mødet efterlader et indtryk af en effektiv organisation. På den baggrund har Domstolsstyrelsen taget initiativ til et samarbejde mellem en række af domstolenes samarbejdspartnere for at smiddiggøre sagsforløbet fra start til slut. Ny afdeling skal øge processtyringen I forbindelse med domstolsreformen har mange af de nye retter valgt at etablere en ny type afdelinger, nemlig forberedelsesafdelinger. Denne nye enhed i byretterne skal medvirke til at forkorte sagsbehandlingstiderne. Forberedelsesafdelingen varetager forberedelsen af de civile sager. Det er således her, at de forberedende retsmøder bliver afholdt, og tidsplanen for sagens videre forløb bliver fastlagt. Det er også forberedelsesafdelingen, der efterfølgende holder øje med, at tidsplanen bliver fulgt. Afdelingen kan blandt andet sørge for, at retsafgiften bliver beregnet og opkrævet, at det bliver tjekket, om fristerne er overholdt, og at der sker forkyndelse. Vestre Landsret har i en årrække haft en forberedelses- afdeling, som har arbejdet med denne form for processtyring. Her har der været synlige resultater i form af kortere sagsbehandlingstider. På den baggrund har Domstolsstyrelsen taget initiativ til et samarbejde mellem en række af domstolenes samarbejdspartnere for at smiddiggøre sagsforløbet fra start til slut. En sag fra start til slut Forberedelsesafdelingen vil typisk følge et sagsforløb i flere faser, som involverer mange forskellige såkaldte sagsskridt. Sagsbehandlingstiden i civile sager er tidsrummet fra sagens anlæg indlevering af stævning til sagens afslutning. En sag kan afsluttes på mange måder, herunder blandt andet ved afvisning, henvisning, forlig mellem parterne, forlig efter domsforhandling og dom efter domsforhandling. Når der tales om sagsbehandlingstiden, menes der typisk sagsbehandlingstiden i domsforhandlede sager, der så at sige kommer hele vejen gennem retssystemet. Et typisk forløb i en civil sag vil være: Stævning indleveres til retten. Stævningen forkyndes for sagsøgte. Sagsøgte sender sit svarskrift til retten. Retten afholder et forberedende retsmøde i henhold til retsplejelovens. Retsmødet afholdes ofte som et telefonmøde. På mødet drøftes sagens videre forløb, og der bliver fastsat en tidsplan. I tidsplanen bliver tidsrammerne for den yderligere forberedelse og tidspunktet for samt varigheden af domsforhandlingen fastsat. Den yderligere forberedelse kan være udveksling af processkrifter eller afholdelse af syn og skøn.

17 Vejen til kortere sagsbehandlingstider Sagsbehandlingstiden i civile sager er tidsrummet fra sagens anlæg indlevering af stævning til sagens afslutning.

18 Mdr. % 0 Byretterne Rette 0 0 Vestre Landsret Inden Østre Landsret Byretterne Venstre Landsret Østre Landsret Højesteret Figur. Sagsbehandlingstiden for almindelige sager ved byretterne, civile ankesager med økonomisk værdi ved landsretterne og civile ankesager ved Højesteret i perioden Se del om statistik og økonomi for yderligere oplysninger om antallet af civile sager og sagsbehandlingstider mv Højesteret 00 Retten er eneårsag eller medvirkende årsag til forsinkelse Inden for - dages frist Figur. Målopfyldelse i % for byretternes behandling af de særlige voldssager. Andel af sagerne, der ikke opfylder målsætningen, hvor retten alene er årsag eller medvirkende årsag. Den videre forberedelse finder sted i overensstemmelse med den plan, der blev lagt på det forberedende retsmøde. Domsforhandling. Domsafsigelse skal normalt finde sted senest fire uger efter domsforhandlingens slutning. Figur viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for domsforhandlede civile sager ved henholdsvis Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret og byretterne. Svær politisk målsætning Folketinget har fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden ved byretternes behandling af de grovere voldssager populært kaldet de særlige voldssager og voldtægtssager. Målsætningen for voldssagerne blev fastsat som led i voldspakkerne fra og, mens målsætningen for voldtægtssager først er blevet fastsat i begyndelsen af 00. Målsætningen er for begge sagstyper fastsat til dage. Sagsbehandlingstiden er fastlagt, som det tidsrum der går, fra retten modtager sagen, til der afsiges dom. Figur viser målopfyldelsen for de særlige voldssager. Som det fremgår af figuren, har målopfyldelsen været noget svingende i de seneste år. I 00 blev procent af de særlige voldssager afgjort inden for fristen. Det er ikke tilfredsstillende, når målopfyldelsen for. halvår 00 var på procent. Imidlertid har forberedelsen af politi- og domstolsreformen været et stort arbejde. Styrelsen vurderer, at det er en del af forklaringen på den dårlige målopfyldelse for. halvår 00. Det er dog positivt, at retten i færre tilfælde er årsag eller medvirkende årsag til, at fristen over-

19 Vejen til kortere sagsbehandlingstider Mdr. 0 Danmark Holland Polen Tjekkiet Figur. Sagsbehandlingstiden i. instans for ægteskabssager i forskellige europæiske lande (00-data). skrides. I 00 havde byretterne således helt eller delvist ansvaret for omkring hver femte forsinkede sag. Det er et klart mål, at domstolsreformen når den er fuldt implementeret fører til en højere målopfyldelse, herunder at andelen af forsinkede sager, hvor byretterne er helt eller delvist ansvarlige, også vil blive yderligere reduceret. Der er i gennemsnit ca..000 særlige voldssager pr. år. Målopfyldelsen for behandlingen af voldtægtssagerne var i 00 på procent ud af et samlet antal på sager. I. halvår 00 var der en målopfyldelse på procent ud af et antal på sager. Denne udvikling er heller ikke tilfredsstillende. Men der kan være mange årsager til denne udvikling. Domstolsstyrelsen har foretaget en analyse af årsagerne til, at de sager, der i. halvår af 00 ikke er blevet afgjort inden for dage, er blevet forsinket. Kun i fem tilfælde svarende til 0 procent af de forsinkede sager er retten ifølge rettens oplysninger årsag til, at sagerne er blevet forsinket. Forsvarets forhold er årsag til, at otte sager er forsinket, mens anklagemyndigheden er årsag til, at seks sager er blevet forsinket. De sidste seks sager er forsinket af andre grunde. Eksemplet viser således, at der er andre forhold end domstolenes egne, der har stor indflydelse på sagsbehandlingstiderne. Det ændrer dog ikke på, at den lave målopfyldelse er en belastning for ofre og pårørende, og derfor vil styrelsen også fremover indhente oplysninger om årsagerne til forsinkelse i voldtægtssager for at kunne forbedre forholdene. Yderligere oplysninger om status for målsætninger om sagsbehandlingstider for volds- og voldtægtssager kan ses i den seneste redegørelse til Folketingets Retsudvalg. Redegørelsen kan ses på under Publikationer. Hurtig skilsmisse Ægteskabssager er et eksempel på en civil sag, der traditionelt er blevet særligt prioriteret af byretterne. Sagsbehandlingstiden i en gennemsnitlig ægteskabssag udgjorde, måneder i 00. En sammenligning af domstolenes sagsbehandlingstider i en række andre lande viser således, at Danmark prioriterer ægteskabssager, da sagsbehandlingstiden ved de danske byretter er blandt de korteste i Europa. Indretningen af de enkelte landes retssystemer herunder de procesretlige regler og den materielle afgrænsning af en ægteskabssag spiller naturligvis også en afgørende rolle. I Danmark har man fra den. januar 00 indført helt nye regler for behandlingen af ægteskabssager. Reglerne skal først og fremmest medvirke til, at parterne selv finder en løsning, så en retssag kan undgås. Alle sager om separation og skilsmisse samt forældremyndighed starter derfor i de nye statsforvaltninger. Hvis parterne ikke kan nå til enighed med hjælp fra statsforvaltningen, er det statsforvaltningen, der indsender sagen til retten. Domstolsstyrelsen og Familiestyrelsen har i forbindelse med de nye reglers ikrafttræden nedsat en arbejdsgruppe under Domstolenes Samarbejdsforum, som omtales senere i beretningen. Arbejdsgruppen skal blandt andet drøfte, hvordan Finland Spanien Tyskland Frankrig Italien. Oplysningerne om de enkelte stammer fra oplysninger indsamlet af Europarådet i forbindelse med udgivelse af rapporten European judicial systems, edition 00 (00 data).

20 En sammenligning af domstolenes sagsbehandlingstider i en række andre lande viser således, at Danmark prioriterer ægteskabssager, da sagsbehandlingstiden ved de danske byretter er blandt de korteste i Europa. sagsbehandlingen allerede i statsforvaltningerne kan tilrettelægges sådan, at retterne som udgangspunkt ikke skal indhente yderligere oplysninger, hvis en ægteskabssag overgår til behandling i retten. Arbejdsgruppen er i den forbindelse særligt opmærksom på at tilrettelægge sagsbehandlingen så eventuelle børnesagkyndige undersøgelser bliver gennemført så skånsomt som muligt og således, at barnet kun skal medvirke til en børnesagkyndig undersøgelse. Flere led koster tid En sag kan befinde sig i forskellige faser af sagsbehandlingen, hvor retten spiller en mere eller mindre aktiv rolle. Som i behandlingen af ægteskabssager kan der være tidspunkter i en sag, hvor både retten og parterne er uden indflydelse på sagens videre fremdrift. Det kan for eksempel også være sager, der involverer EF-domstolen, Retslægerådet og Arbejdsskadestyrelsen. For sidstnævnte myndigheds vedkommende vil en civil sag vedrørende erstatning for en personskade blive indledt med indgivelse af en stævning. Hvis sagsøgte ikke vil anerkende den erstatningssøgendes krav, træffer retten beslutning om, hvorledes sagen skal forberedes. Under forberedelsen vil sagen typisk blive forelagt for Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at få en udtalelse om méngrad, erhvervsevnetab og stationærtids-

21 Vejen til kortere sagsbehandlingstider punkt. Rettens videre behandling af sagen afventer Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, der alt efter sagens omfang og kompleksitet, herunder om der skal indhentes yderligere lægelige og økonomiske oplysninger, foreligger inden for måneder. I sager om erstatning for personskade kan den samlede sagsbehandlingstid ved domstolene således være lang, uden at det kan tilskrives den egentlige sagsbehandling ved domstolene. Øget samarbejde skal minimere spildtid I løbet af 00 har Domstolsstyrelsen etableret Domstolenes Samarbejdsforum. Dette forum har netop til formål at sikre, at repræsentanter for domstolene, domstolenes professionelle brugere (advokater, politi og anklagemyndighed) og offentlige myndigheder i fællesskab drøfter sagsgange og andre relevante spørgsmål med henblik på løbende at forbedre og smidiggøre sagsbehandlingen. Samarbejdsforum holdt sit første møde den. november 00. Der er allerede gode lokale erfaringer at bygge videre på. Flere retter drøfter sagsbehandlingen og har aftaler om sagsgange med deres lokale samarbejdspartere. En konstruktiv dialog mellem domstolenes professionelle brugere og andre samarbejdspartnere på landsplan vil gøre det muligt at supplere disse drøftelser og aftaler for at tilrettelægge en koordineret indsats på de områder, hvor der er plads til forbedring. Med det nye itsagsbehandlingssystem CivilStraffe, som beskrives senere i beretningen, vil der desuden blive bedre muligheder for at analysere, hvad tidsforbruget er i de enkelte faser af sagerne. Det nye it-system vil også forbedre mulighederne for at analysere, hvilke sagsskridt der er mest tidskrævende, og hvor gevinsten af optimering vil være stor. På det første møde i Samarbejdsforum blev det besluttet at nedsætte fire arbejdsgrupper. En arbejdsgruppe om håndtering af personundersøgelser. En anden arbejdsgruppe skal se på behandlingen af bødesager. En tredje gruppe skal undersøge behandlingen af familieretlige sager og kravene til børnesagkyndige erklæringer. Endelig vil en fjerde arbejdsgruppe drøfte praksis for vidneafhøring af repræsentanter for Arbejdsskadestyrelsen og oplysning af sager, der behandles ved både retten og Arbejdsskadestyrelsen eller Retslægerådet, herunder personskadeerstatningssager. Arbejdsgrupperne skal udarbejde udkast til et forslag om, hvordan spildtiden minimeres mellem diverse instanser, og hvordan effektiviteten og kvaliteten øges. Arbejdsgrupperne skal udarbejde udkast til et forslag om, hvordan spildtiden minimeres mellem diverse instanser, og hvordan effektiviteten og kvaliteten øges. Ny procesform for mindre sager Ligesom Samarbejdsforum skal gøre brugernes møde med domstolene mere gnidningsfrit, vil en ny procesform lette brugeres adgang til domstolene i mindre sager. Med småsagsprocessen bliver der således introduceret en ny procesform for mindre og ukomplicerede sager med en sagsværdi på højst kr. Det kan for eksempel være sager, hvor der er tvist om håndværkerregningen, telefonregningen eller om tilbagebetalingen af et depositum. Det overordnede formål er at gøre det nemmere, hurtigere og billigere for borgerne at få behandlet en tvist ved domstolene. Mange småkrav bliver i dag ikke indbragt for domstolene, da borgerne anser det for besværligt og dyrt at få gennemført disse krav. Hvor parterne i dag selv i sager om småkrav typisk er repræsenteret ved advokater, forudsættes det ved småsagsprocessen, at sagens parter ikke er repræsenteret ved advokater, da retten i vidt omfang skal hjælpe parterne med at skære sagen til og forberede sagen. Småsagsprocessen vil blive anvendt på sager, der bliver anlagt efter den. januar 00.

22 Domstolene skaber tillid Tilliden til domstolenes afgørelser er med til at sikre et demokratisk fundament i Danmark. I dag er tilliden til domstolene høj. Således viser den seneste måling fra Eurobarometeret, at danskerne har langt mere tillid til deres retssystem end den gennemsnitlige EU-borger. Men det kræver en fokuseret og vedholdende indsats at fastholde og udbygge den eksisterende tillid i et samfund, der er i konstant forandring med nye krav og forventninger til følge. Tilliden afhænger i høj grad af, at den almindelige borger har et grundlæggende kendskab til domstolenes afgørelser. En undersøgelse fra Advokatsamfundet fra november 00 om danskernes syn på straf viser ikke desto mindre, at dette ikke er tilfældet i dag. Undersøgelsen peger således på, at der er et generelt misforhold mellem befolkningens opfattelse af strafniveauet i Danmark og domstolenes praksis. En del af årsagen kan være, at spektakulære enkeltsager ofte får massiv omtale i pressen, mens helheden sjældent får samme opmærksomhed. Domstolene kan og skal imidlertid også blive bedre til at forklare omverdenen om deres virke. Netværk for kommunikation Et andet væsentligt parameter for befolkningens tillid til domstolene er åbenhed. Domstolenes åbenhed er således afgørende for, at befolkningen får kendskab til, hvordan retssager bliver afgjort ved domstolene. Det er det kendskab, der sikrer forståelsen for og tilliden til det danske retssamfund. Ligesom domstolenes åbenhed sikrer den lydhørhed, der er afgørende for, at domstolene kan udvikle sig i takt med tiden. Med domstolsreformen og de færre byretter skal et nyt kommunikationsnetværk sikre fokus på, at Danmarks Domstole som organisation forbedrer både den interne og den eksterne kommunikation. Netværket har således blandt andet til formål at sikre, at hele organisationen får et mere ensartet udtryk, så budskabet om, hvem domstolene er, og hvad de står for, trænger igennem med en større kraft. Samtidig skal netværket lette omverdenens, herunder mediernes adgang til domstolene. Netværket mødes fire gange om året og alle medlemmer, en fra hver ret, deltager i en eller flere arbejdsgrupper om blandt andet udarbejdelsen af retslister, indholdet på hjemmesiderne og god pressekontakt. Undersøgelsen peger således på, at der er et generelt misforhold mellem befolkningens opfattelse af strafniveauet i Danmark og domstolenes praksis. Fokus på service Tilliden til domstolene bliver i høj grad skabt i det fysiske møde mellem borger og domstol. For at udvide domstolenes service til borgerne har flere byretter oprettet et fællessekretariat, som skal sørge for sagsbehandlingen i forbindelse med modtagelsen af både borgere og sager i retten. Fællessekretariatet vil således være ansvarlig for Domstolsbutikken, en informationsskranke ved indgangen til retten, hvor borgeren blandt andet kan få besvaret basale spørgsmål inden for rettens sagsområder, få foretaget notarialforretninger og få hjælp til at finde rundt i retsbygningen. Desuden sørger fællessekretariatet typisk for journalisering, ekspedition af indledende sagsskridt og fordeling af post til de enkelte afdelinger i byretten. Samtidig vil de nye byretter øge serviceniveauet over for handicappede. Mange af de forhenværende byretter har således ikke haft de bygningsmæssige rammer til at kunne leve op til kravet om handicaptilgængelighed, herunder slisker, elevatorfaciliteter og døråbninger med plads til kørestole. Domstolsstyrelsen lægger vægt på, at de nye bygninger tilgodeser denne gruppe af borgere. Service drejer sig også om, at borgerne har en let adgang til domstolene. Fra. januar 00 har Danmarks Domstole fået en ny hjemmeside på 0. Eurobarometeret er et initiativ, som EU-kommissionen står bag. Siden har kommissionen overvåget udviklingen i den offentlige mening i medlemslandene inden for blandt andet helbred, forsvar, miljø, informationsteknologi og tillid til offentlige institutioner. Se en.htm for yderligere informationer.

23 Domstolene skaber tillid Netværket har således blandt andet til formål at sikre, at hele organisationen får et mere ensartet udtryk, så budskabet om, hvem domstolene er, og hvad de står for, trænger igennem med en større kraft.

24 hvor informationerne har fået en mere brugervenlig struktur end domstolenes tidligere hjemmeside. Men endnu vigtigere bygger hjemmesiden på en ny teknisk platform, som i nær fremtid kan opfylde de ønsker og forventninger, som brugerne i dag har til offentlige hjemmesider. Borgeren skal for eksempel kunne følge sagsbehandlingen, udfylde elektroniske blanketter, gå i dialog med domstolene og indgive klager. Online vel at mærke. For at kunne nå disse målsætninger skal hjemmesiden gennem en stadig teknisk udvikling både forbedre mulighederne for effektiv information til borgerne og åbne mulighed for interaktion mellem borgeren og domstolenes bagvedliggende it-systemer. Det forventes at ske over en periode gennem lancering af nye generationer af hjemmesiden afpasset med lanceringen af nye sagsbehandlingssystemer, der understøtter digital sagsbehandling. Kvalitetsmåling nu og i fremtiden Domstolsstyrelsen iværksatte i 00 et kvalitetsprojekt ud fra en betragtning om, at en metode til dokumentation af kvaliteten af retternes arbejde vil kunne bidrage til at fastholde og øge offentlighedens tillid til domstolene. I forbindelse med projektet iværksatte styrelsen et pilotprojekt med opstilling og afprøvning af kvalitetsindikatorer ved en af de større byretter. Kvalitetsprojektet blev beskrevet i rapporten Dokumentation og måling af kvalitet ved domstolene fra juni 00. Rapporten indeholdt blandt andet forslag til en række kvalitetsindikatorer, der vil være velegnede og relevante til måling af kvalitet i retssagsarbejdet i civile sager og straffesager. Det drejer sig blandt andet om dommenes sprogbrug, retsledelse og vejledning af parter og vidner. De nye, større byretter vil i højere grad end tidligere have mulighed for at kunne arbejde målrettet med kvalitetssikring, blandt andet fordi dommerne har fået mulighed for at sparre med hinanden i et kollegialt miljø. Med udgangspunkt i rapporten vil Domstolsstyrelsen nu arbejde videre med kvalitetsmåling. Målet vil være at medvirke til at udvikle en model, som retterne kan anvende i deres arbejde med kvalitetsmåling. Sikkerhed i retssalen Tillid til domstolene går selvfølgelig også ud på, at domstolenes brugere føler sig trygge, fordi de fysiske rammer er sikre. For at styrke indsatsen på dette område nedsatte Domstolsstyrelsen i efteråret 00 en arbejdsgruppe, der fik til opgave at overveje de spørgsmål, som relaterer sig til ulovlig brug af mobiltelefoner i retssale. Når mobiltelefoner blandt andet kan bruges til at være et bindeled mellem retssalen og omverdenen, er det blevet nødvendigt at tage forhåndsregler. Arbejdsgruppen udarbejdede en rapport, der blev afleveret til styrelsen i oktober 00. Arbejdsgruppen foreslog: En udvidet og klarere hjemmel i retsplejeloven til at retten kan forbyde medbringelse eller anbringelse af apparater, herunder mobiltelefoner, der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst i lokaler, hvori retsmøder afholdes. Øget anvendelse af mobile metaldetektorportaler, som betjenes af uddannet personale. Etablering af vagtmandsordning i tilknytning til brugen af metaldetektorportaler. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven har forligspartierne bag finansloven besluttet at afsætte penge til øget sikkerhed i retssale, blandt andet på baggrund af rapporten. Justitsministeriet har som følge heraf i slutningen af 00 sendt et lovforslag i høring om ændring af retsplejeloven. Den øgede sikkerhed vil blive indført ved, at retterne får mobile metaldetektorportaler, som betjenes af retsbetjente. Initiativerne bliver gennemført i takt med, at de nye byretter flytter ind i permanente bygningsmæssige løsninger. I arbejdet med sikkerhed i retterne er styrelsen opmærksom på, at de nye initiativer ikke skal udgøre en unødig hindring for rettens professionelle brugere.

25 Domstolene skaber tillid Den øgede sikkerhed vil blive indført ved, at retterne får mobile metaldetektorportaler, som betjenes af retsbetjente.

26 Medarbejderen i midten Domstolenes dygtige medarbejdere er forudsætningen for, at domstolene kan nå sine høje service-, effektivitets- og kvalitetsmål. Erfaringen viser således, at de gode resultater skyldes en dygtig ledelse og et godt og engageret samarbejde blandt de ansatte. Det er kombinationen af blandt andet kompetenceudvikling, videndeling og inddragelse, der skaber motivation, engagement og arbejdsglæde. Og det er en målrettet indsats på disse områder, der skal sikre, at Danmarks Domstole kan tilbyde attraktive arbejdspladser på et arbejdsmarked præget af stor konkurrence. Et af domstolenes til dato største projekter på personaleområdet, Klar til reformen, som er omtalt tidligere i beretningen, byggede netop på en stærk tro på, at inddragelse i reformprocessen var en forudsætning for at skabe motivation og arbejdsglæde i en tid præget af stor usikkerhed. Fra rekruttering til pensionering Reformen giver Domstolsstyrelsen mulighed for at sætte et stærkere fokus på de overordnede linjer på personaleområdet. Det gælder ikke mindst formuleringen og udmøntningen af en samlet strategi for fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. Det er en strategi, som skal omfatte hele forløbet fra rekruttering over blandt andet kompetence-, talentudvikling og lønpolitik til pensionering. Strategien skal blandt andet tage højde for medarbejdernes aldersprofil og de kommende års rekrutteringsproblem på arbejdsmarkedet. En af de vigtigste igangværende opgaver er at sikre, at der i de lokale og centrale tilbud om kompetenceudvikling bliver taget højde for de mange medarbejdere, som i forbindelse med sammenlægningerne af retterne eller i de kommende års ændringer på tinglysningsområdet får nye arbejdsopgaver. Disse medarbejdere skal systematisk klædes på til nye funktioner. Kurserne i 00 afspejler dette fokus. Visionsudvalget for domstolsjurister På længere sigt skal en strategi på personaleområdet sikre, at Danmarks Domstole også i fremtiden kan løse sine opgaver med højeste faglige kvalitet, service og effektivitet. Det betyder, at opfyldelsen domstolenes målsætninger er helt afhængig af, at medarbejderne har eller i den kommende tid tilegner sig de rette kompetencer. For eksempel vil domstolsreformen og den teknologiske udvikling betyde en række forandringer i opgaveløsningen og i brugernes forventninger, som nødvendiggør nye kompetencer blandt medarbejderne. Derfor er der brug for kompetenceudvikling ved domstolene, som ikke bare er en kortvarig læringsproces i begyndelsen af arbejdslivet, men derimod en proces som målrettet bør foregå under hele arbejdslivet med udgangspunkt i den enkeltes opgaver og situation. For at sikre en sådan kompetenceudvikling har Domstolsstyrelsen i 00 nedsat et visionsudvalg, som skal fungere som en tænketank med fokus på domstolsjuristens udvikling. Således skal udvalget på baggrund af identificerede kernekompetencer for dommere, funktionschefer og dommerfuldmægtige drøfte emner som rekruttering af dommerfuldmægtige, karriereforløbets enkelte faser, uddannelse og efteruddannelse. Udvalget skal klarlægge de overordnede visioner for et samlet karriere- og kompetenceudviklingsforløb for domstolsjurister fra rekruttering til pensionering. Udvalget er bredt sammensat af repræsentanter for universitetsverdenen, det private erhvervsliv og for de forskellige funktioner, som en domstolsjurist kan varetage. Udvalgets overvejelser skal resultere i en rapport, hvor der opstilles overordnede visioner og scenarier for, hvordan et karriere- og udviklingsforløb kan udmønte sig fra rekruttering til pensionering. Rapporten vil være udgangspunktet for en drøftelse på en konference i efteråret 00, hvor

27 Medarbejdere i midten

28 Domstolsstyrelsens bestyrelse, domstolsjurister, personaleorganisationerne og andre interesserede parter kan deltage. På baggrund af konferencens drøftelser og opnåede resultater vil Domstolsstyrelsen udarbejde et oplæg til konkrete initiativer. Digital kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen i Danmarks Domstole skal balancere mellem at tilgodese medarbejdernes egne ønsker og brugernes krav og forventninger. Ønsket om at digitalisere domstolenes serviceydelser, for eksempel elektronisk selvbetjening via internettet, stiller stadig større krav til medarbejdernes it-kompetencer. Samtidig bliver flere og flere arbejdsfunktioner digitaliseret, herunder journal- og dokumenthåndtering inden for de enkelte sagsområder. For at kunne imødekomme disse krav skal alle medarbejdere i Danmarks Domstole i løbet af de næste to til tre år erhverve Det Offentlige ITkompetencebevis (DO-IT). DO-IT er en certificering af it-kompetencer på brugerniveau specielt udviklet til offentligt ansatte. Med DO-IT kan Danmarks Domstole få opbygget og testet medarbejdernes it-kompetencer i forhold til de krav, der stilles i dag. Medarbejderne får et DO-IT-kompetencebevis, som dokumenterer deres it-kompetencer. Samtidig får domstolene en bedre udnyttelse af og dokumentation for organisationens samlede it-kompetencer og -investeringer. DO-IT er udviklet i et samarbejde mellem SCKK, DANSK IT, en række uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser. Videnskabsministeriet og Den Digitale Task Force har fungeret som følgegruppe.

29 Digitale domstole Danmarks Domstole skal i de kommende år omstille sig til at være digitale domstole. Udviklingen af nye it-løsninger, der understøtter og moderniserer domstolenes arbejde på en effektiv måde er en betydelig udfordring. Når de nye systemer er indført, vil domstolene til gengæld stå godt rustet til en virkelighed, hvor digitale arbejdsgange er en naturlig del af retternes arbejde. Digitaliseringen vil herefter lette borgernes adgang til domstolene betydeligt, så de i højere grad kan komme i kontakt med domstolene uden fysisk at møde op. I 00 har Domstolsstyrelsen sammen med leverandøren gennemført detaljerede analyser af domstolenes behov for særlig tilrettet understøttelse af sagsbehandlingen. Dette har vist, at der i tillæg til de basale funktioner i FESD-systemer er behov for en betydelig mængde konkret udvikling for at opnå en effektiv digital sagsbehandling ved retterne. Det nye system bliver udviklet over de kommende år og vil gradvist erstatte de gamle systemer. e-tinglysning Nyt it-system til retssager En meget væsentlig del af domstolenes sagsbehandling er koncentreret om civile sager og straffesager. Domstolene afsluttede i 00 samlet ca sager af disse typer. Domstolsstyrelsen har gennem de seneste år forberedt en digitalisering af sagsbehandlingen af civile sager og straffesager. Styrelsen indgik således i begyndelsen af 00 en aftale med Software Innovation A/S om levering af et tilrettet FESD-system (Fælles Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering) til brug for domstolenes sagsbehandling. Systemet indeholder en lang række grundlæggende funktioner, der svarer til retternes behov i relation til registrering og håndtering af sagens parter og sagens dokumenter. Systemet åbner desuden for mulighederne for digital kommunikation mellem domstolene og omverdenen. Det betyder for eksempel, at parterne vil kunne følge sagen og udveksle informationer på et lukket forum kaldet Sagens hjemmeside. For borgerne vil projektet betyde, at det ikke længere vil tage op til dage (lovens maksimum), men at tinglysningen kan håndteres på sekunder eller minutter. Det største it-projekt, som domstolsreformen medfører, er arbejdet med at digitalisere tinglysningen i Danmark. Domstolsstyrelsen har ansvaret for at gennemføre projektet, som har fået navnet Elektronisk Tinglysning (e-tl). Den digitale tinglysning er et meget ambitiøst digitaliseringsprojekt, som indbefatter skanningen af ca. mio. A-sider. Det er et initiativ, som forventes at lette borgernes udgifter til blandt andet kurssikring for godt 0 mio. årligt, mens virksomheder, herunder realkredit og bankvæsen, forventes at spare omkring 00 mio. årligt. Dertil kommer, at statskassen vil spare ca. 0 mio. årligt fra 00. Det er således et projekt, som skal realisere alle de gode sider af den digitale forvaltning. For at give private virksomheder, borgerne og andre offentlige myndigheder de bedste muligheder for at udnytte digitaliseringens potentiale vil det kommende digitale tinglysningssystem gøre det muligt for andre parter at opnå de effektiviseringer og automatiseringer, som digital tinglysning kan føre med sig. For borgerne vil projektet betyde, at det ikke længere vil tage op til dage (lovens maksimum), men at tinglysningen kan håndteres på sekunder eller minutter. Det er planen, at den digitale tinglysning træder i kraft den. marts 00. Nyt fogedsystem På andre områder er væsentlige ændringer af domstolenes it også på vej. Domstolsstyrelsen havde således planlagt at introducere et nyt system til behandling af fogedsager til byretterne i løbet af