TEKNIK OG ULYKKER DATAANALYSE OG KORT- LÆGNING AF VIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEKNIK OG ULYKKER DATAANALYSE OG KORT- LÆGNING AF VIDEN"

Transkript

1 Til Arbejdstilsynet Dokumenttype Rapport Dato December 2016 TEKNIK OG ULYKKER DATAANALYSE OG KORT- LÆGNING AF VIDEN

2 Indhold 1. Introduktion 1 2. Udvikling i Arbejdsulykke ved anvendelse af tekniske hjælpemidler Faktorer Der påvirker forekomst og alvorlighed af med teknik Tekniktype Branchegruppe Jobgruppe Demografi 7 4. Manglende registrering af tekniske hjælpemidler Karakteristika for ulykker med uoplyste teknisk hjælpemiddel Fritekstsøgning i 9 5. Bilag: Suplerende figurer 12 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Antal (1.000) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s INTRODUKTION Følgende rapport beskriver resultaterne af en dataanalyse af anmeldte ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Arbejdstilsynet. Analysen er basseret på udtræk fra Arbejdstilsynets ulykkesregister, som dækker samtlige anmeldte ulykker, hvor et teknisk hjælpemiddel er registreret. Analysen tager udgangspunkt i anmeldte i perioden fra 2010 til Formålet med analysen er at kortlægge de hyppigste og mest alvorlige ved afvendelse teknik. Der er ikke speciel fokus på med dødelig udgang. Primært fokus er mindre alvorlige, samt alvorlige ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Rapporten er opdelt i seks kapitler. I det første kapitel undersøges udviklingen i ved anvendelse af teknik. I det følgende kapitel kortlægges forhold som kendetegner disse ulykker. Dette kapitel er opdelt i fire afsnit, der fokuserer på hhv. tekniktype, branche, jobgrupper og demografiske karakteristika for den tilskadekomne. Det sidste kapital omhandler manglende anmeldelse af tekniske hjælpemidler og muligheden for at afdække disse ved hjælp af fritekstsøgning. 2. UDVIKLING I ARBEJDSULYKKE VED ANVENDELSE AF TEKNI- SKE HJÆLPEMIDLER I 2015 var der samlet anmeldt ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Heraf var 19,3 pct. eller registeret som alvorlige, dvs. ulykker der medfører en arbejdsudygtighed på mindst 21 dage. Sammenlignet med 2010, er det samlede antal anmeldte faldet med 532, svarende til 7,0 pct. Faldet skyldes hovedsageligt et fald i de mindre alvorlige ulykker dvs. med et forventet fravær på under 21 dage, hvilke udgør hele 94 pct. af faldet. Mellem 2010 og 2015 er antallet af alvorlige ulykker, således kun faldet med 33 svarende til 2,5 pct. Figur 1: Udvikling i anmeldte, Mindre alvorlige 8 Alvorlige 6 4 6,17 6,37 6,38 5,46 5,53 5, ,39 1,53 1,57 1,33 1,29 1, Udviklingen i ne er ikke kontinuert over perioden. Således kan vi af Figur 1 se, at det samlede antal af mellem 2010 og 2012 stiger med 5 pct., mens de alvorlige ulykker i samme periode har en stigning på godt 12 pct. I 2013 ses derimod et drastisk fald i antal anmeldte med teknik. Det samlede antal anmeldelser falder i 2013 med hele svarende til 15 pct. Faldet i alvorlige og mindre alvorlige ulykker er ens. Perioden før 2013 kan dog ikke direkte sammenlignes med de efterfølgende år, da Arbejdstilsynet i 2013 ændrede registreringspraksis, da man gik fra registrering på papir til et digitalt system.

4 Forv. arbejdsudygtighed (100 årsværk) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 2 Fra 2013 til 2015 stiger antallet af ulykker igen med samlet 242 svarende 3,6 pct. Stigninger er størst blandt de mindre alvorlige ulykker som stiger med knap 4 pct. imod 2,5 pct. for de alvorlige ulykker. Samlet kan vi således se, at der over hele perioden (på nær i 2013) er en stigning i antallet af anmeldte ved anvendelse af teknisk hjælpemidler. Stigningen er relativt ens for alvorlige og mindre alvorlige ulykker, således ses at andelen af alvorlige er relativt stabil og ligger mellem 18 og 20 pct. årligt. En anden måde at betragte udviklingen i graden af alvorlighed af de anmeldte, er at se på det forvendte fravær, som forårsages af ulykkerne. Den anvendte metode til beregning af det forventede arbejdsfravær (arbejdsudygtighed) er beskrevet i Boks 1. Boks 1: Beregning af forventet arbejdsudygtighed (-fravær) Ved anmeldelse af en arbejdsulykke er angives den forventede uarbejdsdygtighed, som ulykken medfører. Der er i alt muligt at vælge mellem 9 kategorier uarbejdsdygtighed, fra 1-3 dage til dødelig udgang. For hver af disse kategorier er der tillagt en vægt svarende til middelværdier af de to grænseværdier, som definerer kategorien (fra 2 til 273 dage). Dødelig udgang er sat til 365 dage. Vægten for ulykker med uoplyst arbejdsudygtighed er sat til 19,3 dage, hvilket svaret til den vægtede gennemsnit for de resterende ulykker. På baggrund af vægtene omregnes det forventede uarbejdsdygtighed til årsværk ved at dividere med 365 dage. Figur 2 præsenterer udviklingen i anmeldte ved anvendelse af tekniske hjælpemidler, målt som samlet forventet arbejdsfravær i antal årsværk. Her kan vi se, at det forventede arbejdsfravær, som følge af de anmeldte, samlet udgør 374 årsværk. Det ses desuden at godt 70 pct. af det samlede fravær skyldes alvorlige ulykker, som til sammenligning kun udgør 20 pct. af det samlede antal ulykker. Mellem 2010 og 2015 falder det samlede fravær med 24 årsværk svarende til 6 pct. Faldet kan dog igen tilskrives ændringen fra 2012 og 2013, og skyldes derfor sandsynligvis det databrud som følger af implementering af det digitale anmeldelsessystem i I årene og stiger det forventede fravær med hhv. 10 og 8 pct. I perioden ser vi en større stigning i fraværet som følge af de alvorlige ulykker, mens stigningen i er højere for fraværet fra mindre alvorlige. Figur 2: Forventet arbejdsudygtighed i antal årsværk, ,25 1,27 1,21 Mindre alvorlige Alvorlige 0,97 1,04 1, ,73 2,91 3,15 2,49 2,56 2, Mens det absolutte antal af anmeldte giver et godt billede af omfanget af, er risikoen for bedst belyst ved hjælp af ulykkesincidens, som angiver den relative forekomst af pr beskæftigede. Figur 3 viser udviklingen i ulykkesincidens målt som hhv. forekomst of ulykker pr beskæftigede og forventet fravær i årsværk pr beskæftigede. Her fremgår det at ulykke-

5 Ulykkesincidens Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 3 sincidensen er næsten uændret mellem 2015 og 2010, og udgør i begge godt 26 ulykker pr beskæftigede svarende til et forventet fravær på 14 årsværk pr beskæftigede. Hvis vi dog igen ses bort fra ændringen 2012 og 2013, ses et stigning incidensen på 10 pct. og 4 pct. i hhv og Denne stigning er endnu højere, når vi ser på det forventede fravær. Her er stigningen hhv. 15 pct. og 9 pct. Figur 3: Udvikling i ulykkesincidens målt ift. antal ulykker og forventet arbejdsudygtighed, ,6 14,0 Incidens (ulykker pr besk.) Incidens (forv. arbejdsudygtighed/ årsværk pr besk.) 29,0 29,4 15,3 16,1 25,2 25,4 26,1 12,8 13,4 13, FAKTORER DER PÅVIRKER FOREKOMST OG ALVORLIGHED AF ARBEJDSULYKKER MED TEKNIK Følgende kapitel har til formål at identificere de faktorer, der har en indflydelse på hyppighed og alvorlighed af ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Grundet ændring i registreringspraksis mellem 2012 og 2013 er den følgende analyse basseret på perioden , da den sammenligning med årerne før ikke er meningsfuld. 3.1 Tekniktype De højeste antal af sker i forbindelse med anvendelse af ikke-motoriseret håndværktøj, efterfuldt af håndværktøj med uoplyst motorisering. Disse to teknikgrupper udgør hhv. 23 og 19 pct. af med teknik, men kun hhv. 18 og 16 pct. af det forventede arbejdsfravær. Ulykker med håndværktøj er således meget hyppige, men mindre alvorlige ift. arbejdsudygtighed. I modsætning sker kun 7 og 10 pct. af ne ved anvendelse af hhv. stiger, stilladser mv. og mobile maskiner, mens at disse ulykker hver udgør knap 12 pct. af arbejdsfraværet. Disse ulykker er således mindre hyppige, men mere alvorlige. Figur 4: Fordeling af anmeldte ulykker på tekniske hjælpemidler (14-gruppering), sum Antal 22,8 18,6 17,8 10,3 10,0 9,3 7,0 Forventet arbejdsudygtighed (årsværk) 17,7 16,4 17,4 11,7 12,5 8,6 11,7 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% E Håndværktøj mv. F Håndværktøj una Andel (pct.) A Stationære maskiner C Hejs, løft og byggeelevator B Mobile maskiner D Håndmaskiner H Stiger. stilladser mv. Andet De hyppigeste arbejdsulykke finder vi ved anvendelse af knive. Dette fremgår af Figur 5, der viser en oversigt over de fem tekniske hjælpemidler med hvilke, der er flest anmeldte

6 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 4. I perioden er der anmeldt ved anvendelse af knive, dette svarer til knap 9 pct. af alle med teknik i perioden. Af disse er kun 9 pct. alvorlige (forventes at medfører mindst 21 fraværsdage), hvilket er halvdelen af den tilsvarende andel samtlige teknikker samlet. Ulykker ved anvendelse af løftevogne og tranportable stiger, stigeskamler tager anden og tredje plads med hhv. 5,5 og 4 pct. af alle. Figur 5: Top 5 tekniske hjælpemidler (detaljeret) med flest anmeldte, Knive, slagteknive, papirskærere 1,7 16, Løftevogne 2,5 8, Transportable stiger, stigeskamler Andet ikke-motoriseret håndværktøj til andet arbejde, som ikke er anført her Håndværktøj uden oplysninger om dets motorisering - til boring, drejning, skruning 1,6 1,2 2,5 5,5 5,8 5,6 Alvorlige Mindre alvorlige 3.2 Branchegruppe Antal (100) Det højeste antal med teknik finder vi inden for industri og forsyningsbranchen, der står for 34 pct. af alle i perioden Denne branche står derimod for kun 26,5 pct. af det forventede fravær. Således er ulykker i denne branchegruppe hyppige, men mindre alvorlige. I modsætning hertil står bygge og anlæg for 21,5 pct. af de samlede ne, men 25,5 pct. af det forventede arbejdsfravær. Samme tendens finder vi i landbrug, der men lidt over 3 pct. af alle, står for 6,4 pct. af det forventer fravær. Figur 6: Fordeling af anmeldte ulykker på branche (AT10-gruppering), Antal 33,9 21,5 16,5 7,3 5, ,2 Forventet arbejdsudygtighed (årsværk) 26,5 25,5 15,8 7,9 6,5 6,4 3 9,0 0% 20% 40% 60% 80% 100% 02 - Industri og forsyning 03 - Bygge og anlæg 04 - Detail og service Andel (pct.) 06 - Kontor og kommunikation 05 - Transport 01 - Landbrug 07 - Socialområdet Andet og uoplyst På det mere detaljerede brancheniveau (AT36-gruppering) finder vi flest inden for metal og maskine. Dette fremgår af Figur 7. Her finder vi samlet ulykker fra 2013 til 2015, hvilket svaret til 12 pct. af alle. Kun knap 15 pct. af ulykkerne i denne branche forventes dog at medføre mere end 21 fraværsdage.

7 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 5 Figur 7: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med flest anmeldte, Metal og maskiner 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 3,7 5,6 21,4 18,6 03 Færdiggørelse af byggeri 3,4 12,3 17 Kontor 2,8 10,8 Alvorlige 05 Engros 2,6 8,5 Mindre alvorlige Antal (100) Vi finder betydelig variation i fordelingen af de tekniske hjælpemidler brugt ved på tværs af branchegrupper. I Tabel 1 ses fordelingen af teknik brugt ved for de ti brancher med flest. Det fremgår heraf, at ved anvendelse af stationære maskiner udgør hhv. 40 og 30 pct. af antallet af i branchegrupperne plast, glas og beton samt metal og maskiner. I brancherne opførelse og nedrivning samt færdiggørelse af byggeri finder vi derimod at hhv. 60 og 70 pct. af ne sker ved anvendelse af håndværktøj (motoriseret/ ikke-motoriseret). Tabel 1: Fordeling af ulykker på teknik på tværs af top-10 brancher (AT36) med flest A Stationære maskiner B Mobile maskiner C Hejs, løft, byggeelevator D Håndmaskiner E Håndværk mv F Håndværk una Andet 10 Metal og maskiner 29,6 3,9 10,8 10,2 16,2 24,9 4,3 02 Opførelse og nedrivning 5,8 9,6 3,2 13,1 20,0 27,3 21,0 03 Færdiggørelse af byggeri 5,1 5,0 2,6 11,5 26,5 31,9 17,3 17 Kontor 12,4 14,8 9,3 11,0 21,7 18,4 12,3 05 Engros 15,5 10,3 24,9 6,4 16,4 15,1 11,4 04 Butikker 10,4 5,1 15,8 7,4 30,2 15,4 15,5 29 Transport af gods 5,8 24,6 40,1 3,2 8,4 4,5 13,4 19 Slagterier 22,7 1,8 14,2 6,6 46,2 4,4 4,1 11 Plast, glas og beton 39,7 7,3 8,5 5,4 14,6 18,6 5,9 18 Landbrug, skovbrug mm. 12,7 28,3 3,3 10,5 16,4 24,4 4,4 Alle brancher 17,8 10,0 10,3 9,3 22,8 18,6 11,2 Figur 8 viser fordelingen af inden for de fem mest ulykkestunge brancher (AT36) opdelt på skademåde. For branchen metal og maskiner er 23 pct. af ne påtaget som følge af kollision med genstande i bevægelse, mens 20 pct. af skaderne er påtaget som følge af skademåden klemt eller mast. Blandt ulykker inden for opførelse og nedrivning af byggeri skyldes godt en tredjedel kontakter med skarpe, spidse, grove eller ru genstande, mens 22 pct. skyldes fald og stød.

8 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 6 Figur 8: Fordeling af ulykker på skademåde (6-gruppering) for top-5 ulykkestunge brancher (AT36) 10 Metal og maskiner 9,5 22,6 25,2 19,5 12,2 8,0 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 22,4 16,6 33,1 6,6 11,9 8,5 03 Færdiggørelse af byggeri 20,0 13,1 31,4 6,4 15,3 10,5 17 Kontor 19,7 15,5 22,9 10,5 22,0 7,3 05 Engros 18,6 19,7 20,0 17,8 14,4 7,2 0% 20% 40% 60% 80% 100% 01 Akut/kortvarig kontakt med elspænding, mm. 02 Fald og stød Andel (pct.) 03 Kollision med genstand/person i bevægelse 04 Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand 05 Klemt eller mast 06 Akut overbelastning 99 Andet eller ukendt 3.3 Jobgruppe Beskæftigede indenfor håndværksprægende job står for 42 pct. af alle med tekniske hjælpemidler og en tilsvarende andel af det forventede arbejdsfravær. Operatør-, monterings- og transportarbejde samt andet manuelt arbejde udgør omkring 18 pct. hver af det samlede antal. Den relative fordeling af det forventede fravær fordelt på jobgrupper, som er vist i Figur 9, indikerer at særligt i jobgrupperne arbejde inden for landsbrug, skovbrug mv. og i mindre grad operatør-, monterings- og transportarbejdere, har et alvorligt efterspil. Figur 9: Fordeling af anmeldte ulykker på jobgruppe (10-hovedgrupper), Antal 42,7 18,9 18,3 8,5 4,4 7,1 Forventet arbejdsudygtighed (årsværk) 42,8 20,0 17,5 6,9 6,8 6,1 0% 20% 40% 60% 80% 100% 7 Håndværkspræget arbejde 8 Operatør-, monterings- og transportarbejde 9 Andet manuelt arbejde 5 Service- og salgsarbejde 6 Arbejde inden for landbrug, skovbrug mv. Øvrige Andel (pct.) Det meste udsatte job er tømrer- og snedkerarbejde inden for byggeri. Dette fremgår af Figur 10. Vi ser heraf, at beskæftigede inden for denne kategori, i perioden i alt har anmeldt svarende til 8 pct. af totalen. Denne andel stiger yderligere til 9 pct., når vi kigger på det forventede fravær (Figur 19 i Bilag 1). Dette indikerer at ulykker blandt tømrere og snedkere ikke kun har et højt hyppighed, men også er relativt mere alvorlige.

9 Ulykkesincidens (pr, beskæftigede) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 7 Figur 10: Top-5 stillinger (detaljeret) med flest anmeldte, Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri 3,5 12, Smedearbejde Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner 2,1 1,7 9,1 10, Andet bygningsarbejde i øvrigt Lager- og pakhusarbejde 1,7 1,4 5,5 5,6 Alvorlige Mindre alvorlige Antal (100) 3.4 Demografi Mænd i alle aldersgrupper har en væsentlig højere incidens af sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe. Blandt mændene finder vi den højeste incidens for de årige med 75 ulykker pr beskæftigede. Sammenlignes antallet af på tværs af de øvrige aldersgrupper, ser vi at forekomsten af antallet stiger med alderen. Således har de årige 20 ulykker pr beskæftige, hvilket er mindre end en tredjedel af incidensen for de to ældste aldersgrupper (50-59-årige samt over-60-årige). Blandt kvinder topper ulykkesincidensen for de årige med 27 ulykker pr beskæftigede, hvilket er mere end dobbelt så højt som for både årige og de over-60-årige. Mens billedet for det forventede arbejdsfravær pr beskæftigede (Figur 11b) overordnet stemmer godt overens med resultaterne af den relative ulykkesforekomst (Figur 11a), ser vi at den forventede arbejdsudygtighed for de årige mænd er væsentligt lavere sammenlignet med de ældre grupper. Tilsvarende er den forventede arbejdsudygtighed for de over-60-årige, højere både i forhold til de unge og de årige. Disse resultater indikerer, at mens de unge ofte kommer til skade i forbindelse med anvendelse af tekniske hjælpemidler, så er disse ulykker mindre alvorlige (eller forventes ikke at medføre et længere arbejdsfravær). I modsætning har ældre (over 60 år) både en relativ høj forekomst af ulykker og højere forventet uarbejdsdygtighed. Figur 11: Ulykkesincidens opdelt på køn og alder, a) Ulykkesincidens forekomst ulykker pr beskæftigede Kvinder 75,0 Mænd 64,9 68, ,2 35, ,3 20,7 16,4 20 8,0 11,7 11,4 1,2 5,0 4,1 0 Under 18 år år år år år år 60 eller over

10 Antal ulykker (1.000) Incidens,forv. arbejdsudygtighed (årsværk pr, beskæftigede) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 8 b) Forventet arbejdsudygtighed pr beskæftigede Kvinder 55,2 Mænd 50 40, , ,9 18, ,7 10,1 10 4,8 0,3 1,5 3,1 5,7 1,5 7,5 0 Under 18 år år år år år år 60 eller over 4. MANGLENDE REGISTRERING AF TEKNISKE HJÆLPEMIDLER Mens antallet af anmeldte med oplyst teknisk hjælpemiddel falder med godt ulykker mellem 2012 og 2013, hvor det digitale anmeldelsessystem indføres, er antallet af ulykker med uoplyst teknik i samme periode mere end fordoblet fra knap til godt ulykker. I perioden fra 2013 til 2015 stiger antallet af anmeldelser med uoplyst teknik yderligere med 16 pct. I perioden op til indførelsen af det digitale anmeldelsessystem var disse ulykker ellers faldet med 41 pct. på tre år. Figur 12: Antallet af anmeldte ulykker med oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, Oplyst teknik Teknik uoplyst 8 4,0 2,8 2,4 4,8 5,4 5,6 4 7,6 7,9 7,9 6,8 6,8 7, Alt dette indikerer, at relativt flere ved anvendelse af tekniske hjælpemidler anmeldes med uoplyst teknik efter indførelse af det digitale anmeldelsessystem end tidligere. Første del af dette kapitel ser på fordelingen af ulykker med hhv. uoplyst og oplyst teknisk hjælpemiddel. Anden del undersøger muligheden for at identificere ulykker med uoplyst teknik, der reelt skyldes anvendelse af tekniske hjælpemidler ved hjælp af fritekstsøgning i forløbsbeskrivelsen. 4.1 Karakteristika for ulykker med uoplyste teknisk hjælpemiddel Der er relativt flere alvorlige blandt de anmeldelser, hvor teknik er uoplyst. Dette fremgår af figur 13. Således er andelen af ulykker, der medfører et forventet arbejdsudygtighed optil 13 dage, er lavere blandt de anmeldelser, hvor teknik er uoplyst. Derimod ser vi den omvendte situation for ulykker, der medfører et forventet arbejdsfravær på mindst en måned. Således indikerer figuren, at registrering af teknik er negativt korreleret med det forventede fravær, dvs. jo mere alvorlig arbejdsulykken er, desto større er sandsynligheden for, at der ikke

11 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 9 registreres et teknisk hjælpemiddel. Dette resultat strider imod den forventede hypotese, at alvorlige ulykker vil anmeldes med større omhu og derfor med oplyst teknik. Figur 13: Fordeling af anmeldte på forventet arbejdsudygtighed for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, 2015 Over 6 mdr. eller varig arbejdsudygtig 1,6 0,9 Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr. 3,8 2,6 Uoplyst Oplyst Mindst én måned, men mindre end 3 mdr. 12,5 11, dage uarbejdsdygtighed 5,2 4, dage uarbejdsdygtighed 9,2 8, dage uarbejdsdygtighed 14,5 16,6 4-6 dage uarbejdsdygtighed 15,8 16,4 1-3 dage uarbejdsdygtighed 34,3 36,6 Uarbejdsdygtighed uoplyst 2,9 2, Andel arbejdulykker (pct) Figur 20 i bilaget viser den relative forekomst af ulykker i de fem mest ulykkestunge brancher for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknik. Her fremgår det, at branchefordelingen blandt ulykker med uoplyst teknik adskiller sig væsentligt fra fordelingen blandt de ulykker registreret med oplyst teknik. Således er andelen af ulykker inden for brancherne opførelse og nedrivning af bygninger samt metal og maskiner hhv. 5 og knap 7 pct.point lavere blandt ulykker med uoplyst teknik sammenlignet med ulykker med oplyst teknisk hjælpemiddel. Derimod finder vi en væsentlig højere andel af disse ulykker i kontor samt døgninstitutioner og hjemmepleje. Samlet set indikerer disse resultater, at den største del af ulykkerne med uoplyst teknik forekommer i de brancher, hvor ulykker i større grad sker uden anvendelse af tekniske hjælpemidler. 4.2 Afdækning af manglende registrering ved hjælp af fritekstsøgning Følgende afsnit præsenter resultaterne af Rambølls afdækning af manglende registreringer ved hjælp af fritekstsøgning i forløbsbeskrivelserne for anmeldte. Den anvendte metode bestod af tre trin: Trin 1: Først gennemføres fritekstsøgning blandt ulykker, hvor tekniske hjælpemidler er angivet for at identificere søgeord, der kan anvendes som indikatorer for manglende registrering af tekniske hjælpemidler (se boks 2 for nærmere beskrivelse af metoden) Trin 2: Fritekstsøgning af søgeord fra trin 1 blandt ulykker, hvor teknik ikke er registreret Trin 3: Undersøgelse af udvalgte anmeldelser fra trin 2 Tabel 2 præsenterer resultaterne fra trin 1. Her ser vi den relative forekomst af otte udvalgte søgeord blandt ulykker med oplyst teknisk hjælpemiddel opdelt på tekniktype. Det hyppigste søgeord, der anvendes i 13 pct. af ulykkesbeskrivelserne, er maskine. Dette søgeord anvendes oftest for beskrivelse af ulykker ved anvendelse af stationære maskiner (28 pct.) og håndmaskiner (21 pct.). For ulykker ved anvendelse af håndværktøj anvendes ordet kniv i hver tredje for-

12 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 10 løbsbeskrivelse. Ordet palle forekommer i to tredjedele af alle beskrivelser af ulykkesforløb ved anvendelse af reoler mv. Samlet set finder vi mindst et af disse otte søgeord i 42 pct. af ulykkerne (39 pct. ekskl. bil). Resultaterne indikerer, at fritekstsøgningen i ulykkernes forløbsbeskrivelser kan anvendes til at forudsige nogle typer af ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Tabel 2: Forekomst (pct. inden for række) af søgeord blandt anmeldte opdelt efter teknisk hjælpemiddel, 2015 Andel gange ordet gentages (pct.) Samlet andel maskine kniv vinkelsliber palle bil stillads truck bore (pct.) ekskl. bil A Stationære maskiner B Mobile maskiner C Hejs, løft og byggeelevator D Håndmaskiner E Håndværktøj mv F Håndværktøj una G Personlige værnemidler H Stiger, stilladser mv I Reoler m.v Samlet Forekomsten af de otte søgeord blandt de ulykker, hvor teknisk hjælpemiddel er uoplyst, er væsentligt lavere. Dette fremgår af figur 14, der sammenligner den relative forekomst af hvert søgeord blandt med hhv. oplyst og uoplyst teknik. Således anvendes ordet maskine i mindre end tre pct. af forløbsbeskrivelserne for ulykker med uoplyst teknik, hvilket er 4,5 gange lavere end blandt ulykker med oplyst teknik. Den højeste relative forekomst blandt ulykker med uoplyst teknik finder vi for søgeordet bil. Dette ord anvendes til at beskrive 9 pct. af alle ulykkesforløb med uoplyst teknik, hvilket er næsten dobbelt så højt som for med oplyst teknik. Dette indikerer, at bil vil potentielt overestimere antallet af ulykker, der sker i forbindelse med reel anvendelse af biler. Samlet set finder vi mindst et af de otte søgeord i 17,4 pct. af ne med uoplyst teknik. Dette er mindre end halv så højt som for med oplyst teknik (42 pct.). Hvis vi yderligere ser bort fra ordet bil, falder denne andel til blot 9 pct., hvilket er mindre en fjerdedel af forekomsten i blandt ulykker med oplyst teknik (39 pct.). Hvis vi antager at den relative forekomst på 39 pct., som vi finder for ulykker med oplyst teknik, kan overføres direkte til med uoplyst teknik (dvs. at vores søgeord (ekskl. bil) vil fremgå af 39 pct. af alle forløbsbeskrivelser for ulykker, der reelt er forekommet ved anvendelse af tekniske hjælpemidler), kan vi beregne den forventede andel af manglende registreringer i Af de ulykker, der i 2015 er anmeldt med uoplyst teknik, kan knap ulykker 1 svarende 23 pct. potentielt tilskrives anvendelse af tekniske hjælpemidler. 1 = 5.616*(8,9%)*(1/42%)

13 Andel arbejdulykker (pct.) Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 11 Figur 14: Relativ forekomst af søgeordene blandt ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, ,7 10,4 7,3 9,1 Oplyst Uoplyst 5 0 4,9 4,5 3,5 2,8 2,7 3,0 2,9 1,3 1,5 0,1 0,5 0,4 maskine kniv vinkelsliber palle bil stillads truck bore For tjekke, hvorvidt vores søgeord reelt opfanger ved anvendelse af tekniske hjælpemidler, har vi gennemgået samtlige forløbsbeskrivelser for ulykker med uoplyst teknik i 2015, hvor ordet kniv indgår. Mens ordet fremgik af 74 forløbsbeskrivelser i alt, var der kun 49 ulykker, hvor skaden reelt var påført ved anvendelse af kniv. Dette svarer til en andel på 66 pct. I de resterende tilfælde skyldtes ulykkerne ikke anvendelse af knive. Fx sammenligner en skadekommen sine rygsmerter med følelsen af at have et knivstik. Tabel 3: Resulter af gennemgang af samtlige anmeldelsen med uoplyst teknisk hjælpemiddel, hvor søgeordet kniv indgår i forløbsbeskrivelsen, 2015 Antal Andel Indeholder søgeordet kniv andel heraf, der skyldes anvendelse af kniv: pct. Disse resultater viser, at mens de udvalgte søgeord kan anvendes som indikator for manglende registrering af tekniske hjælpemidler, er de ikke på egen hånd tilstrækkelige for at identificere ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Der vil både være ulykker, som reelt skyldes anvendelse af teknik, men ikke vil kunne opfanges af søgeordene, og ulykker, der indeholder søgeordene, men ikke reelt skyldes anvendelse af teknik. Fritekstsøgning kan dog anvendes til at estimere den forvente størrelse af manglende registreringer i et givet år. Dette kan hjælpe på sammenligninger over tid. Boks 2: Metode til fritekstsøgning udvælgelse af søgeord Vi tager udgangspunkt i samtlige forløbsbeskrivelser af de anmeldte i 2015 med oplyst teknisk hjælpemiddel ulykker. Samlet set består disse beskrivelser af ord, hvoraf gentages mindst en gang. Ved hjælp af en fritekst-analyseprogram (https://www.online-utility.org/text/analyzer.jsp) finder vi antallet af gentagelser for hvert af disse ord. Alle ord der anvendes mindre end 50 gange udelades af analysen. Dette efterlader kun 636 ord. Disse 636 ord er dernæst manuelt gennemgået med det formål at fjerne alle almindelige ord, der intet har at gøre med skadeforekomst opstået ved anvendelse af tekniske hjælpemidler. Dette efterlader 40 ord, hvoraf flere går igen (fx maskine, maskiner, boremaskine mm.). Af disse 40 har vi udvalgt otte grund-søgeord, der samlet set dække 24 af de tilbageværende 40 hyppigste ord og samlet anvendes gange.

14 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s BILAG: SUPLERENDE FIGURER Figur 15: Årlig ændring i anmeldte arbejde ulykker, hhv. antal ulykker og forventet arbejdsudygtighed, pct., % 5% 0% 4,4% 4,9% 4,5% 0,6% 0,5% 4,0% 3,0% 4,1% -5% -10% -15% -20% -25% Ændring i antal (pct.) -14,5% Ændring i forv. arbejdsudygtighed (pct.) -20,8% Figur 16: Top-5 tekniske hjælpemidler (detaljeret) med det højeste forventede fravær, Transportable stiger, stigeskamler 59,1 13, Løftevogne 48,7 14, Knive, slagteknive, papirskærere Andre bærbare eller mobile maskiner og tilbehør, som ikke er anført her Andet ikke-motoriseret håndværktøj til andet arbejde, som ikke er anført her 28,2 34,1 32,1 10,2 9,3 26,9 Alvorlige Mindre alvorlige Forv. arbejdsudygtighed (årsværk) Figur 17: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med højst forventet fravær, Opførelse og nedrivning af byggeri 123,2 36,8 10 Metal og maskiner 62,7 33,9 03 Færdiggørelse af byggeri 17 Kontor 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 55,0 56,6 68,8 23,3 12,5 21,2 Alvorlige Mindre alvorlige Forv. arbejdsudygtighed (årsværk)

15 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 13 Figur 18: Top-5 brancher (AT36-gruppering) med højst ulykkesincidens, Slagterier 19,5 144,4 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 24,5 82,1 14 Træ og møbler 18,4 83,9 Alvorlige 10 Metal og maskiner 03 Færdiggørelse af byggeri 13,8 19,0 79,0 68,7 Mindre alvorlige Incidens (ulykker pr beskæftigede) Figur 19: Top-5 stillinger (detaljeret) med højst forventet fravær, Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri 70,3 23, Smedearbejde 34,7 16, Andet bygningsarbejde i øvrigt Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner Lager- og pakhusarbejde 29,2 26,3 36,5 8,6 15,1 9,5 Alvorlige Mindre alvorlige Forv. arbejdsudygtighed (årsværk) Figur 20: Fordeling af anmeldte på branche (AT36-gruppering) for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, Opførelse og nedrivning af byggeri 7,2 12,2 17 Kontor 6,4 12,5 10 Metal og maskiner 5,1 11,8 03 Færdiggørelse af byggeri 5,5 7,4 Uoplyst 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 1,9 10,4 Oplyst Andel arbejdulykker (pct)

16 Dataanalyse, teknik og ulykker Kortlægning af viden s. 14 Figur 21: Fordeling af anmeldte på stilling (detaljeret) for ulykker med hhv. oplyst og uoplyst teknisk hjælpemiddel, Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri 3,9 8, Smedearbejde 2,0 5, Andet operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner Andet bygningsarbejde i øvrigt Elektrikerarbejde 1,9 2,0 2,2 2,9 3,9 5,5 Uoplyst Oplyst Andel arbejdulykker (pct) Tabel 4: Forekomst af søgeord blandt ulykker med hhv. uoplyst og oplyst teknisk hjælpemiddel, 2015 Søgeord Antal ulykker - Uoplyst teknik Andel af samlet (pct.) - Uoplyst teknik - Oplyst teknik - maskine 159 2, kniv 74 1, vinkelsliber 7 0,1 4 - palle 152 2,7 7 - bil 509 9,1 5 - stillads 85 1,5 3 - truck 29 0,5 3 - bore 22 0,4 5 Samlet , ekskl. bil 502 8,9 39

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2007-12 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2012 Årsopgørelse 2012 Arbejdstilsynet, september 2013 ISBN nr. 87-7534-623-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2006-11 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 Anmeldte arbejdsulykker 2006-2011 Årsopgørelse 2011 Arbejdstilsynet, august 2012 ISBN nr. 87-7534-603-6 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2004-09 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2009 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2004-2009 Årsopgørelse 2009 2. udgave Arbejdstilsynet, november 2010 ISBN nr. 87-7534-598-6

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet

Kvinder er mere udsat for chikane på jobbet r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.

Læs mere

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 2. udgave Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 2. udgave Arbejdstilsynet, oktober 2011 ISBN nr. 87-7534-618-4

Læs mere

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede

Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede FAKTA Juli 2017 Resultaterne af det risikobaserede tilsyn (RT) og det udvidede risikobaserede tilsyn (URT) i 2016 J.nr. 20175200179 Metoder og Virkemidler (MV) TR Nedenfor gennemgås status for det risikobaserede

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017).

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011 (Arbejdstilsynet 2017). NOTAT 28. marts 2017 Statens samlede omkostninger ved arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011. En sammenfatning af to notater om udgiftskomponenterne sygedagpenge, skattetab og sundhedsydelser J.nr. 20165200110

Læs mere

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet NOTAT Arbejdsgivernes samlede omkostninger ved arbejdsulykker i 2011. 28. marts 2017 J.nr. 20165200110 Analyse og Data (ADA) Introduktion Notatet er en sammenfatning og summering af arbejdsgiveres omkostninger

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

FAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget

FAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget FAKTA Anmeldte arbejdsulykker 2011-2015 i landbruget 3. marts 2017 J.nr ach/kui AFC Arbejdsulykker i landbruget Dette faktaark giver baggrundsoplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for landbruget.

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 Arbejdstilsynet, marts 2011 ISBN nr. 87-7534-606-0 Forord Arbejdstilsynets

Læs mere

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007. Årsopgørelse 2007 Årsopgørelse 2007 Anmeldte arbejdsulykker 2002-2007 Årsopgørelse 2007 Arbejdstilsynet, juni 2008 ISBN nr. 87-7534-584-6 FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse 2007 over anmeldte arbejdsulykker indeholder

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat 6 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Privat husholdning med privathjælp Ulykker inden for Privat

Læs mere

B a g g r u n d s n o t a t o m s n u b l e u l y k k e r ( )

B a g g r u n d s n o t a t o m s n u b l e u l y k k e r ( ) B a g g r u n d s n o t a t o m s n u b l e u l y k k e r ( 2 0 1 7 ) Alvorlige arbejdsulykker ved fald, gliden og snublen - Hvad viser tallene? 27. juni 2017 Figur 1: Anmeldte alvorlige arbejdsulykker

Læs mere

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien 2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien April 2017 J.nr. 20175000361 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige 7 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Øvrige service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Øvrige

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015 Anmeldte erhvervssygdomme 2011-2015 ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2015 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME 2011-2015 Antallet af anmeldte erhvervssygdomme steg

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien NOTAT Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien 26. november 2015 J.nr. 20130036182 ADA/UB Dette notat beskriver den årlige status for mål om

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen 0 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Kloakvæsen og rensningsanlæg Ulykker inden for Kloakvæsen og

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2. kvartal 2016

Arbejdsmiljøredegørelse 2. kvartal 2016 Arbejdsmiljøredegørelse 2. kvartal 2016 Skanderborg Kommunes HovedMEDudvalg 8. september 2016 Samarbejde med Arbejdstilsynet Arbejdsulykker 2015 Sygefraværsindsatsen Side 1 af 13 Arbejdstilsynet Samarbejde

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika

EU-borgere i Køge Kommune. Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 2 EU-borgere i Køge Kommune Kortlægning af antal, udvikling og karakteristika 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Udvikling i antallet af EU-borgere... 4 3. Karakteristika... 6 4. Arbejdskarakteristika...

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats 2006-2010 Afrapportering af mål i Fremtidens arbejdsmiljø 2010 Prioriterede emner: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletpåvirkninger Støj

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Anmeldte erhvervssygdomme 2011 Arbejdstilsynets årsopgørelse

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien Notat Analyse og data Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020- arbejdsmiljøstrategien Fax 70 12 12 89 at@at.dk www.at.dk

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet

Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Arbejdsskadestatistik for Region Nordjylland KKKØR. Arbejdsskadestatistik for. Region Nordjylland Helår Side 0

Arbejdsskadestatistik for Region Nordjylland KKKØR. Arbejdsskadestatistik for. Region Nordjylland Helår Side 0 KKKØR Arbejdsskadestatistik for Region Nordjylland Arbejdsskadestatistik for Region Nordjylland Helår 2012 Side 0 Side 1 A-skade statistik for Region Nordjylland Antal af A-skader i Region Nordjylland

Læs mere

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013. over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet ERHVERVSSYGDOMME Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet Bilag Bilag til Anmeldte erhvervssygdomme 2013 Tabel 1.1 Anmeldte erhvervssygdomstilfælde

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG Overvågning

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, 4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen

Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn. Indlæg på årskonference BAR tranport og engros. 22. Oktober 2015. Tilsynsdirektør. Jan Møller Mikkelsen Hvad har Arbejdstilsynet fokus på ved tilsyn Indlæg på årskonference BAR tranport og engros 22. Oktober 2015 Tilsynsdirektør Jan Møller Mikkelsen Emner ved dagens indlæg. Udfordringer for Arbejdstilsynet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet

Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Akademi uddannelse i Arbejdsmiljø mandag den 29. marts 2010 Ved tilsynsførende Per Stegler Markussen Arbejdstilsynet Tilsynscenter 2 1 Arbejdstilsynets struktur 2 Tilsynsgrupper i Arbejdstilsynet TG1:

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Arbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.

Arbejdsulykker 2013. Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1. 1. september 2014 Arbejdsulykker 2013 FaldENDE ulykkesfrekvens og ulykkesfravær I 2013 var antallet af arbejdsulykker for alle medarbejdere 13,3 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Det

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier 3 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Vaskerier og renserier Ulykker inden for Vaskerier og renserier

Læs mere

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 11. SEPTEMBER 2015 ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR I 2014 var der 12,9 arbejdsulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer for alle medarbejdere

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere