Folkehøjskolerne Rekruttering og indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkehøjskolerne 1950-1975 Rekruttering og indhold"

Transkript

1 Folkehøjskolerne Rekruttering og indhold Af VILHELM NIELSEN En artikel under denne overskrift må nødvendigvis blive et forsøg på en fortsættelse af professor Roar Skovmands banebrydende arbejde med højskolens historie, som foruden disputatsen:»folkehøjskolen i Danmark : også omfatter den lille bog:. Højskolen gennem 100 Aart:, begge fra Derudover bar han i.lys over Landet. fra 1949 behandlet bl. a. arbejderhøiskolernes historie næsten belt frem til begyndelsen af det tidsrum, denne artikel skal behandle. Roar Skovmand kan uden forbehold betegnes som folkehøjskolens historiker. Som uskolet historiker kan man ikke uden en vis frygt og bæven give sig i kast med et forsøg på at fortsætte og videreføre dette hans værk, men forsøget skal gøres. Det gælder for dette tidsrum som for alle tidligere, at højskolens historie - eller højskolernes, thi de ere mange og forskellige - ikke kan forstås uden på baggrund af samfundsforholdenes og skole- og uddannelsesforholdenes udvikling i det pågældende tidsrum. Det gælder så meget mere i de sidste 25 år, som man vist uden overdrivelse kan sige, at der næppe nogensinde tidligere i løbet af et kvart sekel er sket så store og afgørende samfundsmæssige ændringer. I skole- og uddannelsesforholdene er der - i høj grad i sammenhæng med disse samfundsmæssige ændringer - sket afgørende forandringer, ikke blot - og måske ikke engang først og fremmest - i kraft af lovændringer og ny lovgivning, men i kraft af en udvidet benyttelse af uddannelsestilbud af enhver art. Pladsen tillader her kun omtale af de vigtigste af disse ændringer, dem der mest direkte må formodes at berøre vilkårene for højskolernes arbejde. Men først nogle rent faktiske, statistiske oplysninger om folkehøjskolerne Udviklingen i antallet af godkendte højskoler og antallet af»årselever«fremgår af følgende tabel: ania} skoler l. antal årselever ' 147

2 Ogsd i efurkrigstiden var højskolesangbogen uundværlig på de danske folkehøjskoler, - her en situation fra Askov ca (HØjskolernes Sekretariat). 148

3 En.årselev. er en elev i 40 uger (IO måneder), et kunstigt begreb, som det har været nødvendigt at indføre i administrationen af statstilskuddet til skolerne efter den nye tilskudslovs og højskolelovs ikrafttrædelse i hhv og Elever på godkendte kurser af helt ned til en uges varighed tæller nu med i skolernes årselevtal, som store dele af statstilskuddet er afhængigt af. Samtidig er skolernes kursuslængder blevet meget mere varierede end tidligere, og de korte kurser udgør en stadig stigende del af den samlede godkendte virksomhed, som det fremgår af følgende tabel: Folkehøjskolernes samlede årselevtal fordelt på kursuslængder 1971/72 og Kursus Antal skoler Ugee1ever iau Åt'Sclever lait % af samlet Sammen la:ngde årsc:levtal fatningcr uger; 71/72 76/71 71/ /72 76/77 71( /77 l ,0 286,1 3, ,3 543,5 5,4 10,7 5, ,4 29,5 0,2 0, ,1 52,6 0,2 1,0 9,4 17, ,0 0, ,1 24,4 0,3 0, ,2 7,3 0,4 0, ,4 0,4 8,1 8, ,5 328,9 7, ,3 33,8 0,6 0, ,1 53,8 0,7 1, ,3 702,8 17,3 13,8 J 19,5 19, ,0 0,8 3, ,2 63,2 0,7 1, ,2 374,8 20, ,7 762,0 16,1 15,0 7,41 38,6 27, ,4 231,4 1,8 4, ,5 0, ,6 247,0 4, ,5 271,3 3,7 4,9 5, ,6 44,4 1,5 0, ,1 0,9 ]Z ,1 518,0 11,3 10, ,7 0, ,8 39,6 0,9 0, ,9 1, ,6 62,0 2,0 1, ,3 0,7 9,9 12,0 14,2 14,5 149

4 Denne oversigt er ikke ført tilbage til 1950, og det ville næppe heller have større interesse at gøre det. Fra 1955 kunne ydes en særlig elevstøtte til deltagere i kurser af (mindst) 14 dages varighed, men statstilskuddet til skolerne byggede fortsat på de længere kurser, som frem til midt i 1960erne de fleste steder fulgte de klassiske terminer: 5 (eller 6) måneders vinterskaie fra november og 3 måneders sommerskaie fra maj (nogle steder udvidet til 4 eller 5 måneder). Det var endvidere starug almindeligt, at vinterskolen var for unge mænd og so=erskolen for unge kvinder. I slutningen af perioden vendes forholdet om: Mens tidligere ca. en femtedel af skolerne havde andre terminer, bliver det nu kun ca. en femtedel af skolerne, der fastholder de gamle og i de allerfleste tilfælde med fællesskole for mænd og kvinder både sommer og vinter. Sygeplejehøjskolerne er de første, der indfører den nye rytme, som i virkeligheden hænger sammen med det øvrige skole- og uddannelsessystems lange so=erferie. Man indfører en efterårsskole fra august eller september til jul og en forårsskole fra januar eller februar til maj eller juni. Ved periodens slutning er det mest almindelige to fire måneders kurser fra først i september til slutningen af april plus et antal korte kurser. Landbrugets årsrytme er afløst af skolesystemets. Den klassiske so=erskole er næsten en saga blot!. Forandringen går måske dybere end man umiddelbart regner med. Den gamle rytme var en arbejdsrytme, den nye er en skolerytme - hvis den i det hele taget kan kaldes en rytme. Forbindelsen mellem højskolerne og arbejdslivet, den materielle produktion, er afgørende svækket eller forrykket. Men man havde næppe noget valg. Underliggende samfundsændringer måtte tages til efterretning. HØjskoleelever har ikke længere arbejdserfaringer, men stort set kun skoleog uddannelseserfaringer som forudsætning. Samfundsændringer De underliggende samfundsændringer kommer tydeligst til udtryk, når man ser på landbrugets forhold, indbefattet landhusholdningerne. Det var derfra hovedparten af højskoleeleverne kom helt op til Selve antallet af landbrugsejendomme er i løbet af de 25 år faldet med en tredjedel, fra godt til ca , og det er gået hårdest ud over de mindste: Husmandsbrugene og de mindre gårde. Betegnende er det, at alle 5 husmandsskoler, som var godkendt som landbrugs- 150

5 skoler, men i virkeligheden var en mellemform mellem disse og folkehøjskolerne, blev nedlagt eller omdannet til skoler af anden art inden Også antallet af landbrugsskoler blev indskrænket, og de blev med den nye lov af 1970 undergivet en ret nærgående styring og effektivisering, som tilsyneladende svarer meget godt til, hvad der er sket med landbruget som helhed. Endnu mere drastisk er ændringen, hvis man i stedet for antallet af landbrugsejendomme ser på antallet af mennesker i landbruget. Der er tale om et fald ikke med en tredjedel, men til en tredjedel. Tallene ser således ud:' Landbrugsbefolkning i % af totalbefolkning ca Det er først og fremmest de unge, der forlader landbruget - og det gælder formentlig de unge piger i endnu højere grad end de unge mænd. Iflg. Knud Bidstrup: Danmark - dit og mit, 1977, er af de landbrug uden fast medhjælp af dem ejes af.deltidslandmænd«. Ifølge samme kilde var der i 1950 ca faste medhjælpere i landbruget, men af dem er der kun tilbage.' Det er næppe for stærkt sagt, at højskolerne simpellhen mister deres hidtidige rekrutteringsgrundlag. Tæppet trækkes væk under dem, og man må egentlig undres over, at de ikke blot består, men øger deres antal og årselevtal - i hvert fald helt frem til SpØrgsmålet rejser sig - og er da også lejlighedsvis blevet rejst mand og mand imellem og i den offentlige debat - om det overhovedet er den samme højskole, der findes i 1975, som den der fandtes i 1950 og tidligere. Det er det naturligvis ikke, og i en vis forstand skal det heller ikke være det. SelvfØlgelig må man tage bestik af de samfunds- og produktionsmæssige ændringer, som sker. Der er her tale om benhårde kendsgerninger, som man naturligvis kan beklage, protestere imod, fordømme om man vil, men som man - i hvert fald på kort sigt - har meget små muligheder for at ændre. Man kan dernæst spørge: Hvor blev alle disse mennesker, først og 151

6 1 fremmest unge mennesker, af? Gik de til industrien? Blev de fabriksarbejdere? Det viser sig kun i meget begrænset omfang at være tilfældet. Værket. Levevilkår i Danmark. fra 1976, udgivet af Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet, indeholder en oversigt over den procentvise erhvervsfordeling i Danmark , der en lille smule sammentrængt kan gengives således: 1950 ' Landbrug, fiskeri m. v Fremstillingsvirksomhed m. V., bygge -og anlægsv Handel og transport Tjenesteydelser, liberale erhverv m.v Uoplyst Det ses, at når fiskeriet regnes sammen med landbruget, bliver procenten ikke 7, men 9 i Fremstillingsvirksomhed dækker stort set, hvad man ellers betegner som industri og håndværk, hvortil byggeri og anlægsvirksomhed naturligt slutter sig. Som man ser, er tallet for beskæftigede i hele dette store område på det nærmeste stagnerende efter en svag opgang midt i perioden. Industrien, fabrikkerne, er ikke længere den store arbejdskraftaftager. Handel og transport viser kun en meget svagt stigning, mens der, når man lægger alt, hvad man kan kalde tjenesteydelser eller service-funktioner: administration, politi, forsvar, undervisning, kirke, kultur, sundheds- og socialvæsen og liberale erhverv, sammen, får et stort område med en meget markant stigning, som nærmer sig en fordobling. Det er til hele dette område, vandringen først og fremmest er gået i de sidste 25 år, og ikke til industrien. I hvert fald er netto-tilgangen stort set endt her, og det er egentlig en nok så bemærkelsesværdig samfundsmæssig kendsgerning. Der er ingen tvivl om, at højskolerne har været med til i nogen grad at forberede og fremme denne overgang for talrige unge, men de kan næppe med nogensomhelst ret siges at have forårsaget den. Arsagen eller årsagerne er utvivlsomt underliggende, hænger sammen med økonomiske og produktionsmæssige forhold. Længe måtte man anse den stadig stigende industrialisering og urbanisering for de to hårde kendsgerninger i den danske samfundsud- 152

7 vikling, som højskolerne og deres elever havde at indrette sig på. De kunne pibe og synge, så meget de ville, men de måtte lære at leve - og elske livet - på industriens og storbyernes vilkår - eller dø. Denne opfattelse må nok modificeres. Vel fortsætter industrialiseringen, men antallet af egentlige industriarbejdere kulminerede midt i 1960erne og det samlede antal af beskæftigede i industrien o Siden da har der været tale om stagnation eller svag tilbagegang. Akkurat som i landbruget og alle vegne - ikke mindst i husholdningerne - overtages mere og mere arbejde af maskiner. Måske kunne man sige, at industrialiseringen trænger længere ind - eller længere ud - men uden nødvendigvis at blive til storindustri, kæmpestore fabrikker og anlæg i ligeså kæmpestore byer. Tilsyneladende går det på samme måde med urbaniseringen. Også den trænger længere ind - eller længere ud. Hvem lever snart ikke under bymæssige forhold? Men storbyerne synes at have kulmineret. Allerede ved begyndelsen af perioden - omkring begyndte det egentlige København at gå i stå og gå tilbage i folketal, og fra 1974 begyndte det samme at gøre sig gældende for hovedstadsregionen som helhed.' Vandringen begynder at gå mod vest. Den samlede befolkningstilvækst siden 1970 er på , men heraf har Jylland taget de ' Dertil kommer så de store forureningsspørgsmål m. m., som man først i den allerseneste tid har fået øjnene op for. Mens man for 10 år siden måtte sige, at den højskoleelev, som ikke accepterede industrialiseringen og urbaniseringen som fremtidens uomgængelige livsbetingelser, var urealistisk, må man i dag snarere sige det omvendte: Den der accepterer storindustri og storbyer, er urealistisk. Meget tyder på, at de simpelthen ikke kan fortsætte i længden, ikke blot fordi folk ikke vil finde sig i dem som livsbetingelser, men fordi de i sig selv er forvoksede og syge, fordi de på deres egne præmisser faktisk er usunde. Der røres her ved uhyre omfattende > kultuf«-spørgsmål, som der ikke findes nogen enkel løsning på, men det skal blot antydes, at for folkehøjskolernes vedkommende kan det synes, som om den bestræbelse for at frigøre sig fra en bonde-baggrund, en landbrugstilknytning, som endnu var meget stærk i første del af perioden, måske ikke er så aktuel længere. Man ville for alvor være folkehøjskole og ikke længere bondehøjskole. Arbejderhøjskole, industriarbejderbøjskole blev man ikke i synderlig grad. Hvad blev man i stedet? Højskole for alle dem, der skulle - eller ville skifte spor, uddannelsesmæssigt og erhvervs- 153

8 mæssigt, alle dem, der tilfældigt eller pr. tradition var havnet på en hylde eller i en bås, hvis indhold der pludselig ikke var brug for mere? Man kan egentlig ikke undre sig over, at der i årene omkring 1970 opstod kriseagtige tilstande på en række højskoler i forbindelse med det såkaldte ungdomsoprør med alt, hvad dertil hørte: den marxistiske bølge, beat-kulturen, stofbrug eller -misbrug m. m. Man må snarere undre sig over, at det kun få steder kom til brud. Der er i det mindste sat spørgsmålstegn både ved byer og ved industri - måske også ved et.samfund i forandring«i det hele taget. Det er ikke sikkert, at mennesker kan tåle - og vil finde sig i - så hastige og gennemgribende forandringer, som vi har oplevet i de sidste 25 år. Måske er de objektive betingelser for fortsatte ændringer heller ikke længere tilstede. Højskolernes vigtigste opgave kan blive at formidle en reaktion, som ikke er reaktionær. Ændringer i skole og uddannelse Lad os dernæst se på ændringerne i skole og uddannelses/orholdene i det kvarte århundrede fra 1950 til 1975, som mere eller mindre er affødt af de samfundsmæssige ændringer, og som udgør en vigtig del af højskolernes arbejdsbetingelser. En nogenlunde fyldestgørende redegørelse for de mange ændringer i lovgivningen på hele dette store område ville her tage for megen plads. Der kan kun blive tale om en opregning af de vigtigste initiativer og en antydning af deres indhold og betydning. Som allerede nævnt er den vigtigste forandring måske den stærkt udvidede benytte/se a/ skole- og uddannelsestilbuddene. Hvad der i så henseende er tale om, ses bl. a. af flg. tal, som viser antallet af realeksaminer (inel. præliminær- og pigeskoleeksaminer) som procenter af antallet af 17 årige og antallet af studenter- og HF eksaminer som procenter af antallet af 19-årige: Realeksamen Stutlentercksamen HF eksamen ,8 4, ,0 6, ,1 10, ,9 14, ,1 18,3 6,5

9 For realeksamens vedkommende sker der noget i retning af en tredobling og for studentereksamen en firdobling. Lægger man HF eksamen til, er der tale om en femdobling. Det kan ikke undgå at få stor betydning for højskoleundervisningens indhold og tilrettelæggelse - medmindre man da har den opfattelse, at højskole ikke er noget for folk med en sådan skolegang og eksamen, eller omvendt at den er helt uden værdi og betydning i forhold til højskoleundervisningens form og indhold. Begge dele turde være uden forbindelse med dagens virkelighed. Men det afgørende er selvfølgelig ikke, hvad højskolernes lærere og forstandere mener, men hvordan eleverne og deres forældre tænker og handler. Det kan i denne sammenhæng nævnes, at mens der i i det første efter den nye grundlov valgte folketing - var 48 folketingsmedlemmer, der i deres biografier oplyste at have været på højskole, var tallet efter valget i 1977 kun 22. Omvendt oplyste i 1977 ikke mindre end 72 at have studentereksamen - samt een HF eksamen - mens dette tal i 1956 kun var 46. Det kan tilføjes, at i 1977 oplyste 17 at have været på landbrugsskole, mens tallet var 29 i Fra den seneste statistik,lo som omfatter elever på frie skoler m. v , og som opgør det samlede antal elever på lange kurser (over 4 uger) til 9764, kan oplyses, at kun 817, altså under 10 procent, havde forladt det almindelige skolesystem efter 6. eller 7. klasse, mens ikke mindre end 4747, altså næsten halvdelen, havde enten 10. klasse eller 3. realkl. og 2010 var gået ud efter eller i løbet af en gymnasie- eller HF nddannelse. Det sidste tal dækker mellem en fjerdedel og en femtedel. Fordelingen på.bopælsamtskommuner«ser således ud: KØbenhavns kommune 877 SØnderjyllands amtskommune 495 Frederiksberg 96 Ribe 453 KØbenhavns amtskommune 872 Vejle 688 Frederiksborg 512 RingkØbing 609 Roskilde 235 Arhus 1348 Vestsjælland 483 Viborg 451 Storstrøms 391 Nordjyllands 657 Bornholms 99 anden ell. uoplyst 738 Fyns 760 Selvom denne opstilling på grund af den nye amts inddeling ikke lader sig sammenligne med tidligere, og selvom varigheden af tilknytningen 155

10 til >bopælene kan være tvivlsom, tyder alt dog på, at det ikke længere er Vestjylland, Ribe og RingkØbing amter først og fremmest, der er de store leverandører af højskoleelever. Arhus amtskommune ligger højest, fulgt af Kbh.s kommune og Kbh.s amtskommune. Under halvdelen er fra de jyske amtskommuner. Men spørgsmålet om folkehøjskolernes reaktion på disse ændringer i elevernes skole- og uddannelsesbaggrund skal jeg vende tilbage til. FØrst et par ord om periodens skole- og uddannelsesreformer. Den vigtigste er vel folkeskoleloven af 1958 med den dertil knyttede Blå Betænkning. Mellemskoleeksamen blev afskaffet; til gengæld indførtes prøver efter 8. og 9. og senere 10. klasse, Teknisk Forberedelseseksamen og Udvidet teknisk Forberedelseseksamen. En treårig realskole med realeksamen blev en fast del af folkeskolen. I løbet af 1960erne steg antallet af elever, som fortsatte i 8. og/eller 9. klasse til ca. 90 procent, og fra udvidedes undervisningspligten fra 7 til 9 år. Lovgivningen herom var nærmest en bekræftelse af en allerede stedfunden udvikling nedefra. Noget tilsvarende kan siges om ophævelsen af de forskellige delinger af børnene. Den er også sket gradvis, men hurtigt, nedefra, i kraft af forsøgsbestemmelser, som blev udnyttet i en sådan udstrækning, at det var naturligt at gøre dem til hovedregel. Det gælder både delingen efter 5. skoleår og senere efter 7. skoleår, som kan anskues som en forløber for den afskaffelse af realeksamen, som indeholdes i den nye folkeskolelov af Alle hidtil gældende prøver og eksaminer i folkeskolen bortfalder i sidste halvdel af 1970erne og erstattes af to: 1) Folkeskolens afgangsprøve, som kan aflægges i 11 fag, og 2) Folkeskolens udvidede afgangsprøve, som kan aflægges i 5 fag og kun efter 10. klasse. Den svarer nærmest til realeksamen, men der er ikke tale om en samlet prøve eller eksamen; man kan hverken bestå eller ikke bestå. Der er tale om enkeltfagsprøver, som kan kombineres frit. Man vælger selv, om man vil indstille sig, i hvilke fag og på hvilket niveau." Det spændende er nu, dels hvordan denne ordning vil blive benyttet af elever og forældre, dels hvordan den vil blive behandlet af erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Det kan kun fremtiden vise. En anden vigtig reform er HØjere Forberedelseseksamen, som afholdtes første gang i Anledningen til dens indførelse var den nye læreruddannelseslov, som trådte i kraft samme år, men efterhånden giver den næsten samme adgang til videregående uddannelser af 156

11 enhver art som studentereksamen. Den er præget af større valgfrihed, og også den kan tages som enkeltfag. Den er principielt åben nedad: Der kræves ikke forudgående eksaminer og skolegang, hvis man ad anden vej har skaffet sig de nødvendige forudsætninger. Endelig må Statens UddannelsesstØtte nævnes som en vigtig forudsætning for den udvidede benyttelse af hele uddannelsessystemet. En ikke uvæsentlig del af velstandsstigningen kanaliseredes ind i en i virkeligheden storslået supplering af de få og spredte legatmidler, som ubemidlede studerende hidtil havde konkurreret skarpt om. Tanken var, at alle studieegnede uddannelsessøgende skulle kunne få dækket de nødvendige udgifter til livets ophold enten ved legater eller ved billige lån. Der kom system i tingene, selvom tanken vel aldrig fuldt ud blev virkeliggjort. Besparelser har forringet ordningen væsentligt, men uden de meget betydelige midler, der i 1960erne og 1970erne blev stillet til rådighed, er den udvidede benyttelse af uddannelsestilbudene utænkelig. SpØrgsmålet er nu, hvilken indflydelse denne uddannelseeksplosion fik på folkehøjskolernes arbejde og undervisning. En sammenligning med efterskolerne, som er en slags højskoler for aldersgruppen år, er her af interesse. De accepterede næsten alle i sidste halvdel af 1960erne folkeskolens prøver som led i deres arbejde og undervisning. Samtidig indførtes en udvidelse af kursus tiden til et helt år (40 uger), samt overgang til fællesskole. Hidtil havde man de fleste steder ligesom højskolerne haft vinterskaie for mandlige elever og sommerskaie for kvindelige. Undervisningspligtens 8. og 9. skoleår kan opfyldes ved efterskoleophold. Det er dog kun ca. halvdelen af efterskolernes elever, der er i den undervisningspligtige alder, og mange skoler understreger elevers og forældres frihed til at bestemme, om de i det hele taget vil tage prøver og i hvilke fag. Nyordningen efter folkeskoleloven af 1975 vil betyde, at efterskolerne kan tilbyde alle folkeskolens prøver, mens man hidtil kun har kunnet tilbyde de prøver, der kunne tages efter 9. og 10. klasse. Derved udvides rekrutteringsgrundlaget. Denne efterskolernes indpasning i undervisningssystemet rejser i høj grad spørgsmålet om efterskolernes.identitet. Undervisningspligtens udvidelse gjorde selve begrebet: efterskole mere eller mindre absurd, og man mærker en tydelig tendens til at anvende navnet: ungdomsskole i stedet for. Det medfører imidlertid forvekslinger med den kommunale ungdomsskole, og lovgivningen har derfor fastslået begrebet 157

12 efterskoler. Ligger deres identitet i, at de er kostskoler, kan tilbyde eleverne et. miljøskift«? Eller er de kostskoler på en særlig - højskoleagtig? - måde? Eller er tiden inde til, at de også i selve undervisningens indhold og form markerer sig tydeligere som forskellige fra folkeskolen - hvad en del skoler utvivlsomt allerede hver for sig gør. Folkehøjskolerne har fulgt en anden linie. Stort set har man fastholdt, at man ønsker at stå uden for det officielle uddannelsessystem. Ganske vist medførte debatten om en 12 årig uddannelse for alle på grundlag af den såkaldte HØjby-gruppes forslag fra 1973 en vidtspredt drøftelse af højskolernes forhold til uddannelsessystemet og af folkehøjskolens»identitet«. Men dels har der aldrig for alvor været tale om at gøre den 12 årige skole obligatorisk, dels er der tydeligvis hverken økonomisk eller politisk mulighed for mere omfattende reformer på dette område foreløbig. FolkehØjskolerne er altså ikke blevet trængt af det officielle uddannelsessystem på samme måde som efterskolerne. Vel er tallet på de unge, der fortsætter deres skolegang til 19 års alderen steget rundt regnet fra 5 til 25 procent af en årgang, vel har vi fået EFG-uddannelserne og anden udbygning af faglig og erhvervsmæssig uddannelse, som også indebærer forøget almen dannelse ovenpå undervisningspligten, men det er dog langtfra sådan, at det offentlige undervisningsvæsen griber ind over den klassiske højskolealder - 18 år og opefter - for 90 eller 100 procent af en årgangs vedkommende. Det var efterskolernes situation. Men ingen har naturligvis brev på, hvad der vil ske i fremtiden. Der er dog tegn i sol og måne, som tyder på, at man, selvom de økonomiske konjunkturer vender, vil betænke sig to gange, inden man (på)byder unge mennesker endnu mere skolegang og uddannelse. For det første har det vist sig nødvendigt at dispensere fra den 9 årige undervisningspligt for et større antal end ventet, udover at 8. og 9. års undefvisningspligt kan opfyldes dels i den frivillige, kommunale ungdomsskole, dels ved efterskoleophold, hvilket er et brud med enhedsskoletanken. For det andet viser hele diskussionen om skolen og det omgivende samfund, indførelsen af arbejdskendskab som fag og tilladelsen til længere praktikperioder i folkeskolens ældste klasser, at noget er ved at vende. Det er arbejde, mange unge længes efter, ikke længere skolegang, gerne arbejdet med en tilknyttet uddannelse, men i hvert fald arbejde - hvilket imidlertid som bekendt for tiden er langt 158

13 I vanskeligere at få eller skaffe end skolegang og uddannelse. Troen på, at 12 års skolegang ville være godt for alle - eller næsten alle - er begyndt at vakle. Hvorfor skal al uddannelse gives eller tages i et stræk i ungdomsårene? HØjskolernes samlede erfaring frem til ca tilsiger, at nogle års arbejds- eller erhvervserfaring motiverer for en virkelig voksen undervisning - også i mere elementære fag. På linie hermed ligger det, at en ny og højere vurdering af praktisk arbejde synes at vinde frem på efterskoler og folkehøjskoler. Det begyndte med rengøring, madlavning, småreparationer, mindre vedligeholdelser og gik i enkelte tilfælde videre i selvbyggeri, inventarfremstilling, gartneri, landbrug og fiskeri til eget forbrug. De første antydninger af produktion med salg for øje har også vist sig eller er i hvert fald ved at dukke op i horisonten. Det spørgsmål rejser sig med stigende styrke, om alt dette arbejde er undervisning eller kan forbindes med - evt. træde i stedet for undervisning? Eller man kunne spørge, i hvilken grad de fri kostskoler er eller kan være. anti-skoler«, i den forstand at de hævder og praktiserer, at man kan lære mere uden for klasseværelset eller undervisningslokalet end indenfor? Denne udvikling begyndte, da vi endnu havde fuld beskæftigelse eller overbeskæftigelse, og en medvirkende grund var, at det var både vanskeligt og dyrt at få personale til praktisk arbejde. Man opdagede imidlertid hurtigt de - i visse tilfælde næsten eventyrlige - pædagogiske fordele både for lærere og elever ved selv at overtage en række i kostskolesarnmenhæng nødvendige arbejdsfunktioner. Der eksperimenteres livligt, også på skoler der i almindelighed anses for traditionelle, og nogle steder bruges op mod halvdelen af tiden til arbejde, som nærmer sig fremstilling af salgbare varer. Det giver en ny indfaldsvinkel til regning, dansk, samfundsspørgsmål og en række andre fag og emner. Det sætter den teoretiske undervisning på plads i en sammenhæng, kan i hvert fald gøre det. Skal denne udvikling bremses eller standses? Er der stadig tale om skoler med en almendannende undervisning? Er vort samfund sådan, at den almendannelse, unge mennesker mest af alt har brug for, er en arbejdsoplevelse, en erfaring af at de selv kan klare et indlysende nødvendigt stykke arbejde, en virkelig nyttig reparation eller produktion, og at intet derfor i højere grad hører hjemme i en. skole«, selvom det ikke just ligner traditionel undervisning i et klasseværelse. 159

14 Højskoleundervisningen Den forlængede skolegang og uddannelseseksplosionen har naturligvis medført, at der på folkehøjskolerne er mindre behov for en genopfriskning af de elementære fag: dansk og regning, som så at sige alle elever deltog i på et eller andet niveau for 25 år siden. I dag har kun et mindretal disse fag som fag. Den landbrugsfaglige undervisning er ligeledes så godt som helt forsvundet, men kun i meget ringe omfang erstattet af mere byprægede erhvervsbetonede fag. Det klares åbenbart bedre af handelsskoler, tekniske skoler o. lign. - og altså af landbrugsskolerne. Sprogundervisningen er også reduceret i omfang, men findes en række steder som en vigtig del af den såkaldte HF forberedende undervisning, som ca. en fjerdedel af folkehøjskolerne tilbyder i en eller anden form. Foruden sprog er det åbenbart navnlig matematik og fysik/kemi som trænger til genopfriskning. Her findes en ikke uvæsentlig tilknytning mellem folkehøjskolerne og uddannelsessystemet. Enkelte skoler har forsøgt sig med en undervisning, som skulle sætte eleverne i stand til på eget initiativ at indstille sig som privatister til HF eksamen i et eller flere enkelte fag. En sådan undervisning befinder sig utvivlsomt på kanten af, hvad loven af 1970 tillader, og har da heller ikke vundet større udbredelse. Det er iøvrigt uhyre vanskeligt at give en almengyldig karakteristik af ændringerne i undervisningens indhold og form. Billedet er meget forskelligt fra skole til skole. End ikke en gruppeopdeling af skolerne er mulig uden med store forbehold. Der er dog næppe tvivl om, at samfundsfag eller samfundsmæssige og politiske emner spiller en stor rolle på mange skoler, formentlig også en større rolle end tidligere. Ofte foregår det på studiekredsagtig måde med dobbelttiider eller halvdage, udstrakt læsning af bøger, tidsskrifter og artikler og lange diskussioner. Dertil kan knyttes lokale undersøgelser og Dprojekt«arbejder, udarbejdelse af rapporter eller andre skriftlige arbejder, undertiden optagelser af film og lydbånd. Visse steder foregår det periodevis, forstået således at man holdvis eller gruppevis anvender al undervisningstid i flere uger på et sådant emne, som iøvrigt ikke nødvendigvis behøver at være af samfundsmæssig karakter. Der synes dog også at være en tendens til at emner fra historie, litteratur, religion. kunst, filosofi osv" som ofte 160

15 optræder på timeplanen, behandles ud fra en samfundsmæssig synsvinkel, som vel er naturlig for elever, der lever i et samfund, der i den grad er i forandring. Det er ligeledes klart, at psykologiske, sociale og pædagogiske emner og fag spiller en stor rolle, dels fordi mange overvejer at skifte til en pædagogisk eller social-pædagogisk uddannelse og levevej, dels fordi mange unge er så usikre på, hvem de egentlig selv er, og hvad de kan og skal bruge deres tilværelse til. Om de finder svaret i disse fag, er en anden sag, men det er ikke mærkeligt, at de søger, hvor det tilbydes. Endvidere synes formnings- og værkstedsfag af enhver art at spille en stor og stigende rolle, hvilket måske skyldes at de trods alt har for lidt plads i det almindelige skolesystem. Eller er det et udslag af, at man vil bruge sine hænder og sin krop? I så henseende er man underforsynet. Selv som»leg«, som skole<, som seivndviklende.kreativ aktivitet" kan det give en vis tilfredsstillelse -eller afkobling - at have noget mellem hænderne. Det dybere behov går formentlig på noget, som er alvor og indlysende nødvendigt. Med sangen går det op og ned - efter nok så uigennemskuelige love. Måske kunne højskolernes historie allerbedst skrives som højskolesangens historie, hvilket dog ikke skal forsøges her. Efter den hidtil fyldigste udgave af Højskolesangbogen, den femtende, som kom i 1964 med over 800 numre og melodier til alle (7 oplag, eksemplarer) kom den 16. i 1974 med knap 500 numre. Utilfredsheden var så stor, at man i 1976 udgav et tillæg med 31 af de udeladte sange. Noget tyder på, at man i et behjertet forsøg på at være aktuel netop er kommet til at slæbe bagefter. Så hurtigt går det med forandringerne, og så lang tid skal der til for at lave en ny udgave. Meget taler for, at sangen igen er på vej op, og vel at mærke ikke blot som fremmedsproget visesang. Men også det kan skifte. Sangbogens indhold og omfang er kun et meget ydre kendetegn på sangens betydning. Teoretisk set kunne man nok lave statistik over, hvilke sange der faktisk synges på højskolerne, men heller ikke det er nok. Hvilken glæde de synges med, hvilke følelser der udtrykkes, hvilke perspektiver de åbner, kan jo ikke måles, og det er det afgørende. Også med legemsøvelserne synes det at gå op og ned. Det må dog straks siges, at gymnastik- og idrætshøjskolerne ikke blot har bevaret, men styrket deres position. Ingen af disse skoler synes at have rekrutteringsproblemer, tværtimod. Et mærkbart tab var det dog, at Snoghøj ophørte som gymnastikhøjskole i 1958, og at lederuddannel- 11 Årbog for Dansk Skolehistorie 19'18 161

16 1 sen, Ddelingsførerafdelingeme., forsvandt på en række af de almindelige højskoler. Det samme gjorde den daglige gymnastiktime, som var en selvfølgelighed på de fleste skoler o Andre former for legemsøvelser eller fysisk udfoldelse dukkede op, ofte i forbindelse med dans eller dramatik. Kropsbevidsthed. eller kropslige udtryksformer skulle opøves. I hvert fald er der adskillige tegn på en nyopstået eller genopstået interesse for legemsøvelser. Måske spiller den økologiske interesse, kampen mod forureningen og for udnyttelsen af naturlig og vedvarende energi også ind her. Men det er svært at finde en ny fælles stil, nye naturlige fællesformer. De gamle med fane og Hostrupsange, march og kommando har næppe nogen chance, men bortset fra folkedansen, som synes at stå foran en renæssance, øjner man ingen nye fællesformer. Meget synes endnu præget af formløshed og individualisme. Endelig bør det måske afslutningsvis om undervisningen nævnes, at man kan finde enkelte tegn til en genoplivelse af foredragsformen, som det snart gennem årtier har været god tone at tage afstand fra. Helt nddød har den vel aldrig været, men et eller to daglige foredrag som det bærende grundlag i højskoleundervisningen er nok de fleste steder i periodens løb afløst af studier og diskussioner på mindre hold om selvvalgte emner. To eller tre foredrag om ugen findes dog mange steder, men sjældent i sammenhængende serier. Man kunne forestille sig, at behovet for sammenfatninger og overblik, for dybdeboringer og personlige tolkninger af et stof, for sammenhængende fortællinger, og hvad nu ellers den mundtlige foredragsform egner sig til, vil stige, efterhånden som det almindelige skolesystem opgiver overblik og sammenhæng til fordel for perioder og pluralismer. Spørgsmålet er så, om forstandere og lærere magter denne meget krævende form, som utvivlsomt ofte er blevet misbrugt, om de kan og vil gøre det anseelige arbejde, det er at finde den rette form til det rette indhold, og om de har den livserfaring, som skal til for at benytte denne form med held. Nye typer af høiskoler Loven af 1970, som er fælles for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, inddrog de såkaldte ungdomshøiskoler under folkehøjskolerne. Af dem er der for tiden 3, idet en er nedlagt. De kan optage elever, som er fyldt 17, men ikke fyldt 19 år ved kur- 162

17 sets begyndelse, samt elever, som ikke er fyldt 17, men har gået ti år i skole - atter en antydning af, at højskolernes baggrund mere og mere bliver skole og ikke arbejde. I praksis er deres fleste elever 17 årige, ca. 15 procent er fyldt 18, og ca. 25 procent er under 17 ved kursernes begyndelse. Ved de almindelige folkehøjskoler skal eleverne være fyldt 1716 år ved kursets begyndelse, hvilket i praksis ikke er meget forskelligt fra den gamle bestemmelse om, at de skulle fylde 18 inden dets afslutning. Endvidere rummer loven mulighed for at dispensere fra kravene om lange kurser for skoler, hvis undervisning er tilrettelagt for ældre (pensionister). Af sådanne pensionisthøiskoler er der godkendt 4, som arrangerer korte kurser året rundt, hovedsagelig af 14 dages varighed. Det kan tilføjes, at antallet af kurser, særlig tilrettelagt for ældre, på de almindelige folkehøjskoler er stigende ligesom de korte kurser i det bele taget. I begge ender af aldersskalaen er der altså oprettet særlige skoler og kurser, som i nogen grad isolerer generationerne fra hinanden. En modsat rettet tendens til netop at bringe generationerne sammen på højskolerne mærkes dog også, f. eks. i de såkaldte familiekurser, men også ved de almindelige kurser af forskellig længde. Udvalget vedr. FolkehØjskolen Allerede i 1954 nedsatte undervisningsministeriet et.udvalg vedrørende FolkehØiskolen«med professor Nyboe Andersen som formand. Det iværksatte en omfattende statistisk undersøgelse:.højskoleeleverne i 1955 <" og afgav sin egentlige betænkning i Det fremgår af denne, at udvalget i høj grad havde fingeren på pulsen, såvel når det gælder de samfundsmæssige forandringer, som siden 1960 er blevet langt tydeligere og helt anderledes har taget fart, som når det gælder ændringerne i skole- og uddannelsesforholdene, hvorom noget tilsvarende kan siges. Ikke mindst fremgår det af et foredrag som formanden holdt ved det nordiske højskolemøde i altså netop mens udvalget var ved at afslutte sit arbejde - under titelen:»folkehøjskolen og landsbysamfundets omformning." Man kan ud fra en nutidig betragtning undre sig over, at der ikke næres større betænkeligheder ved den hastigt accelererende urbanisering og industrialisering, som var i gang, og man kan indvende, at de '" 163

18 I tanker og forslag der fremføres, når det gælder folkehøjskolernes fremtidige rolle i dette nye samfundsmønster, er så spagfærdige og stort set har været uden virkning. Men dertil må rigtignok anføres, at en vis tilhageholdenhed, når det gælder central statslig planlægning af højskolernes fremtidige virke, er udtryk for forståelse af noget umisteligt i højskolernes egenart, samt at ingen overhovedet den gang forudså forureningsproblemer, energikrise og de øvrige viderværdigheder ved det gennemindustrialiserede og gennemurbaniserede samfund, som vi nu mærker på krop og sjæl. Det er nemt nok at være bagklog. Derimod forudså såvel Nyboe Andersen som betænkningen, dels at opdragelse til samarbejde både ville blive et væsentligt behov i samfundet og en fremtrædende målsætning i højskoleundervisningen, dels at der måtte ko=e en demokratisering i selve formen for højskolernes arbejde. De to ting hænger iøvrigt sammen. Højskolelivets bevidste eller ubevidste forbillede kunne ikke blive ved at være gården med det patriarkalske forhold mellem husbond, familie og medhjælpere, som var en selvfølge i det gamle landsbysamfund og noget naturligt i den hidtidige højskole. Det var ikke længere det, eleverne skulle tilbage til, og det blev efterhånden heller ikke det, de kom fra. At bekræfte dem deri ville være uvirkelig idyl. løvrigt forsøgte man forsigtigt at rejse spørgsmålet om en slags indpasning af et højskoleophold i datidens uddannelsessystem på en række områder. Foruden i uddannelsen af sygeplejersker og børnehavelærere tænkte man sig det indpasset i lærlingeuddannelsen, bibliotekaruddannelsen, i politiets og forsvarets uddannelser m. fl. Man arbejdede også med tanken om, at et højskoleophold skulle kunne træde i stedet for filosofikum i universitetsuddannelserne. Henvendelserne blev stort set velvilligt, men uforpligtende besvaret og blev ikke energisk fulgt op. Dertil var sansen for betydningen af et højskoleopholds frivillighed måske for stor. Betænkningen og undersøgelserne spillede dog en rolle i forarbejdet til loven af 1970, selvom udviklingen allerede dengang var løbet langt videre. Lad mig til slut nævne nogle ting, som ikke er kommet med i denne oversigt - først og fre=est af pladsmæssige grunde. Det gælder for det første de Økonomiske forhold, hvor tilskudsloven af 1969 med dens hovedprincip om 85 procent statstilskud til alle undervisningsudgifter, (ikke til kost og ophold, bortset fra at bygningerne betragtes som en 164

19 helhed), har betydet en væsentlig forbedring - trods diverse senere besparelsesforanstaltninger. Det gælder for det andet de opsigtsvækkende kriser på Ryslinge. Askov, Breidablik og andre skoler i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Der har været vanskeligheder mange andre steder, uden at det i større omfang er behandlet i dagspresse og nyhedsmedier. Der er næppe tvivl om, at såvellærerindflydelsen som elevindflydelsen er væsentligt forøget på de fleste skoler, og at forstanderrnyndigheden er tilsvarende reduceret. De allerfleste steder er der skabt et fornuf tigt og rimeligt samarbejde, selvom det ofte har været vanskeligt at finde og fastholde hensigtsmæssige former for det. Formelle elevråd eller lærerråd spiller sjældent den store rolle. Det gør derimod viljen til at drøfte alt, høre på alle berørte parters argumenter og rette sig efter dem i rimeligt omfang. Det kan tage tid, undertiden urimeligt megen tid, men det kan også i sig selv være en virkningsfuld opdragelse hl samarbejde og demokrati - for alle. For det tredje er der ikke givet nogen oversigt over forstanderskifter eller over nedlagte og nyoprettede skoler i perioden, hvorved oversigten i nogen grad kommer til at mangle konkrete konturer og farver. Endelig burde det nordiske perspektiv have haft en udførlig omtale. Hvad vil det næste kvarte sekel bringe? Hvor vil folkehøjskolerne stå ved årtusindskiftet? Vil betingelserne igen være helt anderledes? De samfundsmæssige og uddannelsesmæssige. Ingen kan sige det. Man kan kun Ønske, at de, der til den tid står med ansvaret og mulighederne, på een gang må erkende tidens vilkår og betingelser klart og samtidig vide, hvad der kan hentes i fortiden og traditionen. NOTER: 1. Undervisningsministeriets årlige fortegnelse over folkehøjskoler Undervisningsministeriets statistik frem til Derefter Statistiske efter~ retninger. 3. Høiskolebladet nr. 18, 13. maj 1977, s. 286 ff. 4. LandØkonomisk oversigt Knud Bidstrup: Danmark - dit og mit, 1977, Levevilkår i Danmark. Statistisk oversigt 1976, s Danmark - dit og mit, 1977, s Danmark - dit og mit , s Levevilkår i Danmark. Statistisk oversigt 1976, s

20 10. Statistiske efterretninger A Lov om folkeskolen af 26. juni Ved H. Helsted. 2. udg HØjskoleeleverne Betænkning nr Betænkning vedrørende folkehøjskolen. Bet. nr FolkehØjskolen i Norden. Arbog Derudover er benyttet: Th. RØrdam: Die danische Volkshochschule Karl Bak: HØjskoklesangbogens historie Diverse årsskrifter og jubilæumsskrifter fra skolerne. 166

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Ti år efter kursusloven

Ti år efter kursusloven Ti år efter kursusloven Rids af enlæltfagskursernes historie Af Henning Nielsen Fra den l. august 1978 overtog amtskommunerne ved Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (også kaldet

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 1 Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010 Indledning Elevernes sidestykke til personalets Arbejdspladsvurdering er

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 FORORD...2 UDVIKLINGEN I DEN VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...4 Metode... 4 Tabel 1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år. Danmarks Statistiks folketælling

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg

Nyoptag sommer Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Nyoptag sommer 2006 Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Jonas Tranberg Indledning DTU har de seneste år udarbejdet en profil af de studerende der er optaget

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere