Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011
|
|
- Magdalene Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011 November 2011
2 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2011 Udgivet af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19 B, Postboks København K. For yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt Konsulent Elisabeth Huus Pedersen, ehp@socialrdg.dk Læs mere om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på Indhold Side 3 - Resumé Side 5 Gennemgang af resultaterne for de seks sagstalsområder Side 9 Gennemsnitlige sagstal inden for hvert område i hver region Side 10 Beslutning om sagstal Side 11 Analyse Side 15 Undersøgelsesmetode Side 17 Bilag 1: Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal Side 18 Bilag 2: Faktorer der påvirker sagstal 2
3 Resumé Dansk Socialrådgiverforening har siden 2007 udmeldt vejledende sagstal på seks kommunale forvaltningsområder. De vejledende sagstal er udtryk for hvor mange sager en socialrådgiver ansat 37 timer om ugen, kan have ansvar for. DS vejledende sagstal skal ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladserne med tilstrækkelige ressourcer og kompetencer. Et overblik over Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses i bilag 1. Dansk Socialrådgiverforening har i september 2011 gennemført en undersøgelse af sagstal i kommunale forvaltninger. Formålet med undersøgelsen er at få input til eventuelle justeringer af DS vejledende sagstal. Undersøgelsen giver desuden et overblik over de aktuelle gennemsnitlige sagstal i kommunerne, og viser om arbejdsbyrden i kommunerne har ændret sig siden sidste gang der blev gennemført en tilsvarende undersøgelse. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af DS tillidsrepræsentanter, som har besvaret et webbaseret spørgeskema. 127 tillidsrepræsentanter har deltaget i undersøgelsen. Hovedresultaterne fremgår af tabel 1. Sagsområde Børnefamilieområdet (opgjort i familiesager) Børnehandicapområdet (opgjort i familiesager) Voksenhandicapområdet (kun få svar) Voksenpsykiatriområdet (kun få svar) Aktuelt sagstal i 2007 Overskridelse af DS maxsagstal i parentes 47 Sygedagpengeområdet 64 Aktuelt sagstal 2009 Overskridelse af DS maxsagstal i parentes 41 (34 %) (17 %) - 63 (40 %) (27 %) - 90 (29 %) 52 Aktuelt sagtal 2011 Overskridelse af DS maxsagstal i parentes 41 (17 %) 55 (22 %) 120 (41 %) 105 (50 %) 50 TR i 2011: sagstallet er for højt TR i 2011: ønsket antal sager DS vejledende sagstal 81 % % % % % Beskæft.området match 2-3 (28 %) 77 (40 %) Tabel 1 hovedresultaterne (4 %) 73 (33 %) (0 %) 77 (40 %) 93 % Tillidsrepræsentanternes tilbagemeldinger om arbejdspladsernes ønskede antal sager bakker op om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Desuden ses fortsat meget store forskelle på de aktuelle sagstal og de vejledende sagstal, som DS anbefaler. Der er dog variationer på de forskellige sagsområder. Nogle sagsområder er langt fra DS vejledende sagstal, andre er tættere på. Og et enkelt sagsområde, sygedagpengeområdet, efterlever gennemsnitligt DS anbefaling. De mest markante resultater ses på voksenhandicapområdet og voksenpsykiatriområdet som overskrider DS vejledende sagstal med henholdsvis 50 procent og 41 procent. Der er desuden tale om en kraftig stigning i antal sager på begge områder fra 2009 til Det ser 3
4 endvidere ud til at det især er kommunerne i Sydjylland og på Fyn, der belastet af store sagsmængder. Tallene vedrørende voksenhandicapområdet og voksenpsykiatriområdet skal dog tages med et vist forbehold, idet der er relativt få svar fra disse områder, men resultatet bakkes op af over 90 procent af tillidsrepræsentanterne, som rapporterer, at socialrådgiverne på disse områder oplever at have et for højt antal sager. På beskæftigelsesområdets match 2-3 overskrides DS vejledende sagstal med 40 procent, hvilket er et markant dårligt resultat. Det fremgår af analysen, at det især er kommunerne øst for Storebælt der har flest sager. Her er gennemsnittet på 88 sager, det vil sige næsten dobbelt så mange sager som DS anbefaler. Det er et meget bekymrende resultat, som bakkes op af at hele 93 procent af tillidsrepræsentanterne rapporterer at socialrådgiverne på området har et for højt sagstal. På børnehandicapområdet er det sket et fald i sagstallet fra 63 sager i 2009 til 55 sager i Men der er fortsat en stor afvigelse fra DS vejledende sagstal på sager. Her skal det dog bemærkes, at mange kommuner er begyndt at opgøre deres børnehandicapsager i børnesager, fremfor som familiesager (hvor der jo kan være flere handicappede børn). I de kommuner, der opgør i børnesager, ser sagstallet meget mere positivt ud end i de kommuner, der opgør i familiesager. På børnefamilieområdet kan man konstatere, at der er status quo. Det er i sig selv positivt, at situationen på området gennemsnitligt set ikke er forværret. Men man skal dog være opmærksom på, at et bekymrende stort antal kommuner faktisk overskrider DS vejledende sagstal ganske meget. Konkret er der tale om 32 arbejdspladser, der overskrider DS vejledende sagstal, mens 13 overholder dem. Også på børnefamilieområdet ses tendensen til at kommuner, der opgør i børnesager, ligger tættere på DS vejledende sagstal end de kommuner der opgør i familiesager. En sammenligning med undersøgelserne fra 2007 og 2009 viser, at sagstallet på sygedagpengeområdet er dalet fra 64 sager i 2007 til 52 sager i 2009 og nu til 50 sager i I 2007 overskred sagstallet på sygedagpengeområdet DS vejledende sagstal med 28 procent. I 2009 var overskridelsen nede på 4 procent, og i 2011 på en 0 procents overskridelse. Det er et markant fald, og et meget positivt resultat. Analysen viser endvidere, at det især er kommunerne i Nord- og Midtjylland, som har et passende antal sager på sygedagpengeområdet, og faktisk holder sig indenfor DS vejledende sagstal. Det forholder sig omvendt i det øvrige Danmark, hvor det gennemsnitlige sagstal kommer op på over 50 sager. Dette resultat understreges af at det kun er 50 procent af tillidsrepræsentanterne, der rapporterer, at socialrådgiverne på området har et for højt sagstal. Konklusionen er, at det fortsat bør være et vigtigt indsatsområde for de kommunale forvaltninger at arbejde på at nedbringe sagstallet til en passende niveau, idet et konstant forhøjet sagstal vil gå ud over kvaliteten i arbejdet, borgernes udbytte og tilfredshed, økonomien i kommunerne samt socialrådgivernes arbejdsmiljø. Andre faktorer Dansk Socialrådgiverforening er opmærksom på, at der er mange faktorer i arbejdssituationen, på arbejdspladsen og i omverdenen, der kan have indflydelse på hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for. DS har udviklet et værktøj, som medarbejdere og ledere kan anvende i dialogen om sagstal og andre faktorer, som kan justeres på i forhold til at skabe kvalitet i arbejdet og i arbejdsmiljøet. Dette værktøj kan downloades på DS hjemmeside I bilag 2 gengives faktorer, der kan påvirke sagstallet. 4
5 Gennemgang af resultaterne for de seks sagstalområder Børne-familieområdet Dette sagsområde bliver både opgjort i familiesager og i børnesager, derfor er tillidsrepræsentanterne blevet spurgt, om man i deres kommune tæller sager i familier eller i børn. Der er i alt afgivet 45 svar, hvoraf 22 opgør i familiesagstal, og 23 i børnesagstal. Børnefamilieområdet familiesager I de 22 kommuner der opgør i familiesager har man i gennemsnit 41 familiesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 17 procent. Det spænder fra 31 sager i den kommune med færrest sager til 60 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca familier. Undersøgelsen viser, at: 3 kommuner har sager. 9 kommuner har sager. 5 kommuner har sager. 5 kommuner har over 46 sager 19 procent mener at sagstallet er passende. 81 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 32 familiesager. Et spænd fra 20 til 40 sager. 3 tillidsrepræsentanter ønsker familiesager 12 tillidsrepræsentanter ønsker sager 6 tillidsrepræsentanter ønsker sager. Børnefamilieområdet børnesager I de 23 kommuner der opgør i børnesager har man i gennemsnit 47 børnesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal på 4 procent. Det spænder fra 35 sager i den kommune med færrest sager til 67 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca børnesager. Undersøgelsen viser, at: 5 kommuner har børnesager. 5 kommuner har sager. 8 kommuner har sager. 5 kommuner har over 51 sager 13 procent mener at sagstallet er passende. 87 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 37 børnesager. Et spænd fra 25 til 45 sager. 1 tillidsrepræsentant ønsker 25 børnesager 8 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 8 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 5 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 5
6 Børnehandicapområdet Dette sagsområde bliver også opgjort i både familiesager og i børnesager, derfor er tillidsrepræsentanterne blevet spurgt, om man i deres kommune tæller sager i familier eller i børn. Der er i alt afgivet 33 svar, hvoraf 15 opgør i familiesagstal, og 18 i børnesagstal. Børnehandicapområdet familiesager I de 15 kommuner har man i gennemsnit 55 familiesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal på 22 procent. Det spænder fra 12 sager i den kommune med færrest sager til 77 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca familier. Undersøgelsen viser, at: 1 kommune har under 40 familiesager 3 kommuner har familiesager 1 kommune har familiesager 5 kommuner har familiesager 3 kommuner har fra familiesager 2 kommuner har mere end 70 familiesager 33 procent mener at sagstallet er passende. 67 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 43 familiesager. Et spænd fra 32 til 57 sager. 4 tillidsrepræsentanter ønsker sager 5 tillidsrepræsentanter ønsker sager 3 tillidsrepræsentanter ønsker sager 1 tillidsrepræsentant ønsker mere end 50 sager Børnehandicap børnesager I de 18 kommuner har man i gennemsnit 61 børnesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal på 11 procent. Det spænder fra 40 sager i den kommune med færrest sager til 105 sager i de kommuner, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca børnesager. Undersøgelsen viser, at: 5 kommuner har børnesager 2 kommuner har børnesager 4 kommuner har børnesager 4 kommuner har børnesager 2 kommuner har børnesager 1 kommune har over 100 børnesager 26 procent mener at sagstallet er passende. 74 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 50 børnesager. Et spænd fra 37 til 85 sager. 4 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 7 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 5 tillidsrepræsentanter ønsker børnesager 2 tillidsrepræsentanter ønsker mere end 70 børnesager 6
7 Voksenhandicapområdet Der er i alt afgivet 23 svar. I de 23 kommuner har man i gennemsnit 120 voksenhandicapsager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 41 procent Det spænder fra 80 sager i den kommune med færrest sager til 200 sager i den kommune der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca voksenhandicapsager. Undersøgelsen viser, at: 4 kommuner har sager 4 kommuner har sager 3 kommuner har sager 6 kommuner har sager 3 kommuner har sager 3 kommuner har mere end 170 sager 4 procent mener at sagstallet er passende. 96 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 83 voksenhandicapsager. Et spænd fra 50 til 120 sager. 1 tillidsrepræsentant ønsker 50 sager 2 tillidsrepræsentanter ønsker sager 7 tillidsrepræsentanter ønsker sager 7 tillidsrepræsentanter ønsker sager 4 tillidsrepræsentanter ønsker sager 2 tillidsrepræsentanter ønsker sager Voksenpsykiatriområdet Der er i alt afgivet 21 svar. I de 21 kommuner har man i gennemsnit 105 voksenpsykiatrisager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 50 procent. Det spænder fra 30 sager i den kommune med færrest sager til 191 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca voksenpsykiatrisager. Undersøgelsen viser, at: 2 kommuner har under 50 sager 6 kommuner har sager 3 kommuner har sager 5 kommuner har sager 3 kommuner har sager 2 kommuner har mere end 150 sager 9 procent mener at sagstallet er passende. 91 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 72 voksenpsykiatrisager. Et spænd fra 25 til 150 sager. 3 tillidsrepræsentanter ønsker sager 5 tillidsrepræsentanter ønsker sager 6 tillidsrepræsentanter ønsker sager 4 tillidsrepræsentanter ønsker sager 3 tillidsrepræsentanter ønsker sager 1 tillidsrepræsentant ønsker 150 sager 7
8 Sygedagpengeområdet Der er i alt afgivet 44 svar. I de 44 kommuner har man i gennemsnit 50 sygedagpengesager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 0 procent. Dvs. at det gennemsnitlige sagstal falder lige på DS vejledende max.tal på 50 sager. Det spænder fra 26 sager i den kommune med færrest sager til 90 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca sygedagpengesager. Undersøgelsen viser, at: 4 kommuner har sager 6 kommuner har sager 11 kommuner har sager 9 kommuner har sager 8 kommuner har sager 3 kommuner har sager 3 kommuner har sager 2 procent mener at sagstallet er for lavt. 48 procent mener at sagstallet er passende. 50 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 43 sygedagpengesager. Et spænd fra 35 til 60 sager. 6 tillidsrepræsentanter ønsker sager 10 tillidsrepræsentanter ønsker sager 17 tillidsrepræsentanter ønsker sager 7 tillidsrepræsentanter ønsker sager 2 tillidsrepræsentanter ønsker 60 sager Beskæftigelsesområdet, match2-3 ledige længst væk fra arbejdsmarkedet Der er i alt afgivet 44 svar. I de 44 kommuner har man i gennemsnit 77 match 4-5 sager. Det er en overskridelse af DS vejledende sagstal med 40 procent. Det spænder fra 50 sager i den kommune med færrest sager til 210 sager i den kommune, der har flest sager. DS vejledende sagstal er ca match 4-5 sager. Undersøgelsen viser, at: 5 kommuner har sager 13 kommuner har sager 9 kommuner har sager 7 kommuner har sager 3 kommuner har sager 5 kommuner har sager 2 kommuner har mere end 200 sager 7 procent mener at sagstallet er passende. 93 procent mener at sagstallet er for højt. Tillidsrepræsentanternes gennemsnitlige vurdering af hvad der er et passende sagstal er 55 match 2-3 sager. Et spænd fra 40 til 100 sager. 8 tillidsrepræsentanter ønsker sager 8 tillidsrepræsentanter ønsker sager 9 tillidsrepræsentanter ønsker sager 10 tillidsrepræsentanter ønsker sager 2 tillidsrepræsentanter ønsker sager 3 tillidsrepræsentanter ønsker sager 8
9 Gennemsnitlige sagstal indenfor hvert område i hver region I denne undersøgelse, er det for første gang gjort op, hvordan sagstallene fordeler sig i DS tre regioner. De kan ses i tabel 2 herunder. Børne-familieområdet Familiesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd 41 4 Region Nord 38 7 Region Øst Børn-familieområdet - Børnesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd 49 9 Region Nord 52 4 Region Øst Børnehandicap familiesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Ingen besvarelser Ingen besvarelser Region Nord 61 5 Region Øst 57 9 Børnehandicap børnesager Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd 58 7 Region Nord 67 6 Region Øst 55 5 Voksenhandicap Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord Region Øst 94 5 Voksenpsykiatri Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord Region Øst 91 9 Sygedagpenge Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord Region Øst Beskæftigelsesområdet match 2-3 Region Gennemsnitligt antal sager Antal besvarelser Region Syd Region Nord Region Øst Tabel 2 Sagstal fordelt på regioner 9
10 Beslutning om sagstal I undersøgelsen er der spurgt til, om man på arbejdspladsen har truffet beslutning om sagstal fra ledelsens eller politikernes side. 136 tillidsrepræsentanter har svaret på spørgsmålet. 18 svarer ja til at den administrative eller politiske ledelse har truffet beslutning om sagstal på arbejdspladsen. Men mange tilføjer, at de besluttede sagstal ligger over DS vejledende sagstal. 118 svarer nej til dette spørgsmål. 10
11 Analyse Hovedresultaterne fremgår af tabel 3, hvor hvert sagsområde er opgjort med antal besvarelser, det aktuelle sagstal, tillidsrepræsentanternes ønskede sagstal, samt den procentvise overskridelse af DS vejledende sagstal. Sagsområde (antal svar i parentes) Børne-familieområdet - Familiesager (22) Børne-familieområdet - Børnesager (23) Børnehandicapområdet - Familiesager (21) Børnehandicapområdet - Børnesager (18) Voksenhandicapområdet (23) Voksenpsykiatriområdet (21) Sygedagpengeområdet (44) Beskæft.området m.2-3 (44) Tabel 3 - hovedresultater Aktuelt sagstal TR: sagstallet er for højt TR: Ønsket antal sager DS vejledende sagstal % % % % % % % % Overskridelse ift. DS maxsagstal Kommentar % % Få svar % % Få svar % % % % Tillidsrepræsentanternes vurdering Det skal understreges, at tillidsrepræsentanterne er blevet bedt om at drøfte spørgsmålet om hvorvidt deres aktuelle sagstal opleves som passende, for høje eller for lave er blevet drøftet med de medarbejdere der arbejder på området, Det vil sige, at tillidsrepræsentanternes svar baserer sig på en faglig vurdering fra de berørte medarbejdere. Det fremgår af tabellen, at tillidsrepræsentanterne generelt vurderer at deres aktuelle sagstal er for høje, og at de ønsker et sagstalsniveau, der ligger på linje med DS anbefaling. Tillidsrepræsentanternes vurdering af om sagstallet er for lavt, passende eller for højt viser, at over 90 procent af tillidsrepræsentanterne på beskæftigelsesområdet match 2-3, voksenhandicap- og voksenpsykiatri-områderne mener at deres sagstal er for højt. Dette skal sammenlignes med sygedagpengeområdet, hvor det kun er 50 procent, der mener at deres sagstal er for højt. Negative resultater Der er foretaget beregninger af hvor meget større de reelle sagstal er end DS vejledende sagstal (max-tal) i procent, dvs. måler hvor stor overskridelsen af de vejledende sagstal er. Sagstallet på beskæftigelsesområdets match 2-3 overskrider med 40 procent flere sager i forhold til det som DS anbefaler. Det ser endnu alvorligere ud på voksenpsykiatriområdet og voksenhandicapområderne, der overskrider DS vejledende sagstal med henholdsvis 50 og 41 procent. På voksenhandicap- og voksenpsykiatriområderne er der kommet relativt få svar, så resultaterne her skal fortolkes med forsigtighed. 11
12 Delvist positive resultater Det mest positive resultat findes på sygedagpengeområdet, hvor DS vejledende sagstal ikke overskrides, idet gennemsnittet holder sig på 50 sager, dvs. lige netop holder sig inden for DS vejledende sagstal på sager. Det er da også her at tillidsrepræsentanternes tilfredshed er størst. Desuden kan man se positive resultater på børnefamilieområdet og på børnehandicapområdet, men vel at mærke kun i de kommuner, der opgør deres sagstal i antal børnesager. Her er overskridelsen af DS vejledende sagstal på kun 4 og 11 procent. I de kommuner, hvor der opgøres i familiesager, er overskridelsen på 17 og 22 procent. Det tyder på at de kommuner der opgør sagstallet i børn frem for i familier, tilsyneladende er bedre til at styre eller organisere arbejdet. På både børne-familieområdet og på børnehandicapområdet, er det cirka halvdelen af kommunerne der tæller i børnesager, og halvdelen der tæller i familiesager. Der er tale om en ny udvikling. For 2 år siden, i 2009, opgjorde hovedparten af kommunerne deres sagstal i familier. Det er et meget positivt resultat, at 13 kommuner faktisk overholder DS vejledende sagstal på børnefamilieområdet. Men det er meget bekymrende, at der er hele 32 kommuner, der overskrider DS vejledende sagstal. Tilsvarende er det positivt at 11 kommuner overholder DS vejledende sagstal på børnehandicapområdet, men bekymrende at 22 kommuner ikke gør det. De positive udviklingstendenser skal altså holdes op i mod det forhold, at der fortsat er kommuner der har meget høje sagstal, hvilket jo bakkes op af tillidsrepræsentanternes generelle vurdering, som er, at de nuværende sagstal er alt for høje. Regionale forskelle Ifølge tabel 2 hvor sagstallene opgøres regionsvist ser det ud til at der er regionale forskelle på sagstallene på nogle områder. I region Nord gør kommunerne sig positivt bemærket indenfor sygedagpengeområdet, hvor der er et gennemsnit på 44 sager og dermed holder sig inden for DS vejledende sagstal, i modsætning til kommunerne i region Syd og i region Øst, hvor sagsgennemsnittet er på 51 og 52 sager. Der er altså stor forskel mellem region Nord på den ene side og region Syd og Øst på den anden side. I region Syd gør kommunerne sig negativt bemærket på voksenhandicap- og voksenpsykiatriområderne, hvor man i snit har 137 og 122 sager på områderne. I region Øst gør kommunerne sig positivt bemærket på børne-familieområdet og børnehandicapområdet men kun i de kommuner, der opgør i børnesager. Her har man henholdsvis 44 børnefamiliesager og 55 børnehandicapsager i gennemsnit. Det vil sige, at det gennemsnitlige sagstal på grænsen eller inden for DS vejledende sagstal. Til gengæld er det meget markant, at kommunerne i region Øst har det højeste gennemsnitlige sagstal inden for beskæftigelsesområdets match 2-3, nemlig 88 sager i modsætning til region Nord og Syd som har henholdsvis 69 og 73 sager i snit. Generelt står det det dårligt til i alle tre regioner, når der sammenlignes med DS vejledende sagstal på sager. De regionale forskelle betoner vigtigheden af ikke kun at forholde sig til de gennemsnitlige sagstal på landsplan, men at se på den konkrete kommunes sagstal, da der kan gemme sig store udsving bag de gennemsnitstal, der fremkommer når alle kommuner tælles sammen. 12
13 Sammenligning med undersøgelserne fra 2007 og 2009 I 2007 og 2009 blev der foretaget lignende undersøgelser blandt DS tillidsrepræsentanter. Det er derfor muligt at foretage sammenligninger på flere af sagsområderne og se udviklingen fra 2007 til I undersøgelsen i 2007 medvirkede 138 tillidsrepræsentanter og i 2009 medvirkede 126 tillidsrepræsentanter. I tabel 4 og tabel 5 ses en opgørelse af de ideelle og aktuelle sagstal i årene 2007, 2009 og Ønskede sagstal i 2007, 2009 og Tabel 4 ønskede sagstal i 2007, 2009 og 2011 Det fremgår af tabel 4, som er tillidsrepræsentanternes vurdering af de ideelle sagstal, at tillidsrepræsentanterne er overordentlig stabile i deres vurdering af hvad der er de ønskværdige sagstal for de fleste af sagsområderne. Der er kun meget små variationer i hvad de vurderer som ideelle sagstal i både 2007, 2009 og På voksenhandicap og især voksenpsykiatriområdet er der dog større udsving. Især i 2009, men også i 2011 er der relativt få svar, hvilket muligvis kan være med til at forklare variationen. Det skal bemærkes, at 2007-undersøgelsen blev gennemført inden DS hovedbestyrelse havde truffet beslutning om vejledende sagstal. Tillidsrepræsentanternes svar blev dermed ikke påvirket af DS senere officielle holdning. 13
14 Aktuelle sagstal i 2007, 2009 og Tabel 5 aktuelle sagstal i 2007, 2009 og 2011 Det fremgår af tabel 5, hvor de faktiske sagstal i årene 2007, 2009 og 2011 ses, at der er sket en positiv udvikling fra 2009 til 2011 hvad angår børnehandicapområdet. Her er sagstallet faldet. På sygedagpengeområdet og på børne-familieområdet er der også positive tendenser. Omvendt ses der en negativ udvikling på voksenhandicapområdet og voksenpsykiatriområdet. Her skal tallene dog tolkes med forsigtighed, da der kun er få svar både i 2009 og Endelig ses en negativ udvikling af sagstallet på beskæftigelsesområdet match 2-3, som stiger svagt. Men der gemmer sig som tidligere beskrevet store regionale forskelle bag tallet, hvor kommunerne i region Øst især markerer sig negativt med 88 sager i gennemsnit. 14
15 Undersøgelsesmetode Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af et internetbaseret spørgeskema udsendt i september Det er kun tillidsrepræsentanter i kommuner, der har fået spørgeskemaet tilsendt. Målgruppen var tillidsrepræsentanter ansat i kommunernes forvaltninger. Det er altså forsøgt at frasortere de TR, som var ansat i kommunernes institutioner (foranstaltninger). Tillidsrepræsentanterne er lovet anonymitet i undersøgelsesrapporten, men DS kender navne og arbejdspladser. Undersøgelsen er udsendt til 295 tillidsrepræsentanter. 168 personer har startet på spørgeskemaet, og 127 tillidsrepræsentanter har afsluttet spørgeskemaet. Rapporten inddrager også svar fra tillidsrepræsentanter, der ikke har svaret på alle spørgsmålene og dermed afsluttet spørgeskemaet. Der er en tendens til, at jo længere respondenterne kommer hen i spørgeskemaet, jo færre svar er afgivet. Det giver dermed også visse mindre variationer i dataopgørelserne. Der er dog 127 TR der har deltaget i den fulde spørgeskemaundersøgelse, hvilket indikerer en svarprocent på mindst 43 procent. Svarprocenten i sig selv er dog ikke en særlig relevant faktor. Dels fordi det formodes, at svarprocenten faktisk er højere, da det ikke har været muligt at sortere de tillidsrepræsentanter fra, som ikke er ansat på de kommunale forvaltningsområder. Det er forskelligt om tillidsrepræsentanterne har kunnet svare på spørgsmål om sagstal inden for mere end ét sagsområde. Nogle svarer kun på spørgsmålene inden for eget arbejdsområde, andre har indhentet oplysninger om sagstal inden for flere sagsområder. I invitationen til undersøgelsen er tillidsrepræsentanter fra samme kommune blevet opfordret til at samarbejde indbyrdes om indsendelse af svar, sådan at der ikke ville komme flere svar fra samme afdeling. I undersøgelsen tolkes 1 svar som lig 1 kommune. Der dog mulighed for at der er indkommet mere end 1 svar fra hver kommune. Det gælder især de store bykommuner, hvor Dansk Socialrådgiverforening har flere tillidsrepræsentanter. Her skal 1 svar snarere forstås som lig 1 lokal arbejdsplads i kommunen. Der er færrest svar fra voksenhandicapområdet og voksenpsykiatriområdet, og må derfor betragtes som relativt usikre resultater. Sagstalsområder Antal svar Børne-familieområdet 45 svar, heraf 22 svar opgjort i familiesager og 23 svar opgjort i børnesager Børnehandicapområdet 33 svar, heraf 15 svar opgjort i familiesager og 18 svar opgjort i børnesager Voksenhandicapområdet 23 svar Voksenpsykiatriområdet 21 svar Sygedagpengeområdet 44 svar Beskæftigelsesområdet match 44 svar 2-3 Tabel 6 antal svar pr. sagstalsområde Det fremgår af tabel 6, at kommunerne på børne-familieområdet og børnehandicapområdet har to forskellige måder at opgøre deres sagstal på, i antal familier og i antal børn. 15
16 I resumeet er der udelukkende taget udgangspunkt i familiesager, for at kunne sammenligne tilbage til Undersøgelsesresultaterne er ligeledes opgjort regionsvis, således at det er blevet muligt at sammenligne på tværs af DS regioner. Fordelingen af påbegyndte svar fra hver region fremgår af tabel 7. Antal svar Procent Region Øst % Region Nord % Region Syd % Tabel 7 antal svar pr. region Optællings- og beregningsmetode Tillidsrepræsentanterne svarer i de fleste tilfælde at man har f.eks. 42 sager i gennemsnit på arbejdspladsen. Nogle vælger at svare, at man har sager. I de tilfælde er gennemsnittet 42,5 sager brugt i optællingen. Dernæst er gennemsnittet beregnet ved at sammentælle alle svar og dividere med antallet af svarpersoner. Resultatet er afrundet til nærmeste hele tal. Beregning af overskridelsen af i forhold til DS vejledende sagstal er foretaget således: Differencen mellem det aktuelle sagstal og vejledende max-sagstal/vejledende max-sagstal x 100 = procent. F.eks. er differencen mellem børnefamilieområdets aktuelle sagstal (41 sager) og DS vejledende max-sagstal (35 sager) på 6 sager. 6/35 x 100 = 17 procent. 16
17 Bilag 1: Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal Vejledende sagstal på børne-familieområdet i kommunerne Ca familier med børn med sociale problemer pr. socialrådgiver. Svarende til børn. Vejledende sagstal på børnehandicapområdet i kommunerne Ca familier med syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver. Svarende til børn. Vejledende sagstal på voksenhandicapområdet i kommunerne Ca borgere med handicap pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på voksenpsykiatriområdet i kommunerne Ca borgere med psykiske vanskeligheder pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på sygedagpengeområdet i kommunerne Ca sygemeldte borgere pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne, match 2-3 Ca ledige borgere med nedsat eller manglende arbejdsevne pr. socialrådgiver Hvert af disse sagstalsområder er uddybende beskrevet på DS hjemmeside, 17
18 Bilag 2: Faktorer der påvirker sagstal Dansk Socialrådgiverforening er opmærksom på, at der er mange faktorer i arbejdssituationen, på arbejdspladsen og i omverdenen, der kan have indflydelse på hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for. DS har udviklet et værktøj, som medarbejdere og ledere kan anvende i dialogen om sagstal og andre faktorer, som kan justeres på i forhold til at skabe kvalitet i arbejdet og i arbejdsmiljøet. Dette værktøj kan downloades på DS hjemmeside Herunder er gengivet faktorer, der kan påvirke sagstallet. A. Sagens kompleksitet Sagens tyngde, antallet og karakteren af borgerens problemer. Behovet for foranstaltninger, løsnings- og handlemuligheder i sagen Kommunikationsproblemer med borgeren Antallet af samarbejdspartnere i sagen B. Sagsbehandlerens sagsportefølje og opgavesammensætning Specialist/generalist Fuld tid/del tid Varetagelse af arbejdsopgaver og funktioner uden for sagsområdet. Deltagelse i efteruddannelse. Møders kvalitet og effektivitet C. Sagsbehandleren som person Ny/erfaren sagsbehandler Efteruddannelsesniveau D. Støtte og sparring Ledelsesmæssig opbakning Faglig konsulentbistand Administrativ bistand Kollegial støtte og sparring Introduktion af nyansatte Kompetenceudvikling Mulighed for at implementere ny viden Ekstern supervision E. Strukturer og systemer Grundbemanding Visitationssystem IT-systemer Procedurebeskrivelser Beslutningskompetencer Hjælpeværktøjer Fysiske rum Transporttid Kommunens økonomi F. Planlægningen Sygefravær Personaleomsætning Ledige stillinger Efterslæb af sager Klager Episoder med vold og trusler G. Omverdenen Sagstilgangen Demografiske forhold Tværinstitutionelt samarbejde Nye love, bekendtgørelser og vejledninger 18
Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009
Læs mereSagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013
Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013
Læs mereHvad påvirker sagstal?
Hvad påvirker sagstal? inspiration til dialog om faktorer der påvirker sagstal Denne oversigt opridser en række faktorer, som har indflydelse på, hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for.
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.
Læs mere! " # $! " # $% &!! & % ' &'! %! &!! & ( $ ( & $!! & $ ' $ % $ & & & )! & & $ ' (&! & $ &!! ' ' $ & ( $ $ %!$& (!! & & & %!& $ & * % ) +, - % $ $!
! "#!"# %!! %''! %!!!((!! ' % )! '(!!!' '(%! (!!%! *% )+!,-% "# ! "# % " '( '(' '')* ''')+" ',)+" ')' %!%% +!!! ((!!.% (' % "#! %% %'%%' %!! %'' /%!% (01 '!!! '')* (! (% )! ' %!! %' (!! '!' 2'33! 233 %'%!!2
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015
Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015
Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen
Læs mereOversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse
Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse 26. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265534-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises
Læs mereOversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter
Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter 20. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265535-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises i skematisk oversigtsform
Læs mereNotat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012
Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening
Læs mereDansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016
Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereUndersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne
Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne Dansk Socialrådgiverforening April 2016 Side 2 af 16 Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereTrivselsundersøgelse/APV 2013
Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS
Læs mereDet siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde
FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereundersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.
Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge
Læs mereNotat socialomra det Fanø Kommune
Notat socialomra det Fanø Kommune Børneområdet Fanø Kommunes børneområde udgør pr. dags dato 6 sager. Der er tale om en blanding af enkle, komplekse og særligt komplicerede sager samt en blanding af sager,
Læs mereStatus til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn.
Notatark Status til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn. Møde i Social- og Sundhedsudvalget 20. marts 2019 Senior- og Socialforvaltningen Nicolaiplads 6 6000 Kolding
Læs mereArbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereUndersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter
Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2017 Side 2 af 19 Indhold Indledning... 3 Resume af hovedresultater... 3 Arbejdsmiljørepræsentanten og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet...
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs merebeskæftigelsesområdet
Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mereMedlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:
Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs merebeskæftigelsesområdet
Medlemsundersøgelse op til OK18 beskæftigelsesområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der
Læs mereNyvalgt tillidsrepræsentant. September Velkommen tillidsrepræsentant
Nyvalgt tillidsrepræsentant September 2017 Velkommen tillidsrepræsentant Indhold Velkommen Introduktion 3 Uddannelse for TR 3 Arrangementer for TR 4 TR og klubben 5 Tid til arbejdet 6 Vilkår for TR 6 Samarbejde
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive
Læs mereMURERGÅRDEN - VUGGESTUE, BØRNEHAVE OG KLUB
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 NØRREBRO/BISPEBJERG KLYNGE A MURERGÅRDEN - VUGGESTUE, BØRNEHAVE OG KLUB Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (25/25) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereØnskeforslag - Beløb angivet i kr.
Ønskeforslag 2014-2017 NR: Ø XXX Sagsbehandler-bemanding i Familieafdelingen Økonomiudvalget Politikområde Administration Aktivitetsområde Økonomiske konsekvenser Ønskeforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelsen Jobcenter Rebild. 1.1 Jobcenter Rebild
Borgertilfredshedsundersøgelsen 2016 Jobcenter Rebild 1.1 Jobcenter Rebild 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Borgertilfredshedsundersøgelse 2016 i Jobcenter Rebild...3 2.1 Kort om undersøgelsen...3
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereMedlemsundersøgelse op til OK18. Generelt. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:
Medlemsundersøgelse op til OK18 Generelt Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat på en
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater
FOA - Analysesektionen Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater 31. januar 2007 Regeringen afholder den 8. februar sit tredje temamøde om kvalitetsreformen. FOA er inviteret til mødet. Emnet,
Læs mereTrivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater
Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereSOCIALRÅDGIVERES erfaringer med supervision i regionerne. En undersøgelsesrapport
SOCIALRÅDGIVERES erfaringer med supervision i regionerne En undersøgelsesrapport Socialrådgiveres erfaringer med supervision i regionerne Udgivet af RLTN og Dansk Socialrådgiverforening www.personaleweb.dk
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereNy organisering giver bedre service for borgerne
F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række
Læs mereFRITIDSINSTITUTIONEN VED ÅLHOLM SKOLE/AKELEJE
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE FRITIDSINSTITUTIONEN VED ÅLHOLM SKOLE/AKELEJE Arbejdspladsrapport Svarprocent: 83% (15/18) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til ambulante patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til ambulante patienter Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereBilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt
Læs mereNOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016
NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereNyvalgt tillidsrepræsentant. April 2013. Velkommen tillidsrepræsentant
Nyvalgt tillidsrepræsentant April 2013 Velkommen tillidsrepræsentant Indhold Velkommen Introduktion 3 Uddannelse for TR 3 Arrangementer for TR 4 TR og klubben 5 Tid til arbejdet 6 Vilkår for TR 6 Samarbejde
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID
SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID - Undersøgelse om arbejdstid og implementeringen af KTO-aftale om deltidsansattes ret til ledige arbejdstimer blandt medlemmer hos Socialpædagogerne December 29 Side 1 af
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Sjælland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs merePædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation
Læs mereTrivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune
Økonomiudvalget 19.06.2012 Punktnr. 165, bilag 1 Trivselsmåling 2012 Gladsaxe Kommune J. nr. 87.15.00P20 Sag: 2011/08405 010 Indhold Indhold... 2 Trivselsmåling 2012... 3 Resume:... 3 Metode... 4 Svarprocent...
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereUndersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.
Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret
Læs mereStatus til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn.
Notatark Status til Social- og Sundhedsudvalget på tiltag i Familierådgivningen, Afsnit for børn. Møde i Social- og Sundhedsudvalget 24. april 2019 Socialforvaltningen Nicolaiplads 6 6000 Kolding kolding.dk
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereHaderslev Kommune Voksen og Sundhedsservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 1.013 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat
Læs mereLyngby- Taarbæk Kommune
Lyngby- Taarbæk Kommune Trivselsmåling 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT Rambøll 15-11-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Hovedresultater på nøgleindikatorer. Overordnede analyser Forskellige figurer til at forklare
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereKort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen
Kort vejledning i anvendelse af NFA s spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø November 2014, 1.udgave I denne vejledning
Læs mereHaderslev Kommune Børne- og Familieservice Medarbejder. Antal besvarelser: Svarprocent: 73. Colourbox.com
Antal besvarelser: 1.261 Svarprocent: 73 Colourbox.com RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultatet af trivselsundersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål,
Læs mereMedlemsundersøgelse op til OK18. sprogcenterområdet. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:
Medlemsundersøgelse op til OK18 sprogcenterområdet Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereDet siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd
Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereResultater i Børne- og Ungdomsforvaltningen trivselsundersøgelse 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Resultater i Børne- og Ungdomsforvaltningen trivselsundersøgelse Svarprocent Svarprocenten er steget fra 9 % i 2015 til 80 % i
Læs mereEfteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild
Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Sjælland
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs mereRef. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf
Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der
Læs mereSocialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.
Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter
Læs mereArbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen
Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor
Læs mereRapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:
Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid
FOA Kampagne og Analyse 19. oktober 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid FOA har i perioden 22. august til 30. august 2011 gennemført en undersøgelse blandt FOA-medlemmer,
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereProfessionel Kapital på gymnasieuddannelserne
Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.
Læs mere