HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND

Transkript

1 BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Hans Klausen, Eva Støttrup Hansen og Nils Rosdahl HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst

2 Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand: En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst

3

4 Hans Klausen, BST Københavns Kommune Eva Støttrup Hansen, Københavns Universitet, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin Nils Rosdahl, Stadslægen, København Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand: En undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst BST KØBENHAVNS KOMMUNE 2000

5 Helbredsrisiko ved arbejde med spildevand 1. oplag Trykt i 800 eksemplarer Tryk: Kruses Offset Omslag: Henrik Topp Grafik BST Københavns Kommune 2000 ISBN: Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rapport eller dele deraf må ske med angivelse af kilde. BST Københavns Kommune rapportserie: 3 BST Københavns Kommune Enghavevej 80, København SV Tlf: Fax: E-post: bst@bst.kk.dk

6 Forord Sikkerhedsudvalgene fra henholdsvis Lynettefællesskabet og Afløbsafdelingen bad i 1992 Bedriftssundhedstjenesten om at udarbejde forslag til undersøgelse, der kunne belyse om det på lang sigt var forbundet med en særlig helbredsrisiko at arbejde med spildevand. Baggrunden var dels de tidligere undersøgelser af københavnske kloakarbejdere, der havde vist en overdødelighed og en høj forekomst af arbejdsrelaterede sygdomssymptomer (1-3), dels at kloakarbejderne fortsat oplevede akutte forgiftningsepisoder og arbejdsrelaterede gener og symptomer. I forberedelse af undersøgelsen deltog, efter Afløbsafdelingens anmodning, Stadslægen ved embedslæge Nils Rosdahl, overlæge Finn Gyntelberg, Arbejdsmedicinsk Klinik Rigshospitalet, lektor Eva Støttrup Hansen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Bedriftssundhedstjenesten og de berørte sikkerhedsudvalg. Det blev besluttet at gennemføre en registerbaseret retrospektiv undersøgelse, der kunne belyse sygdoms- og dødelighedsforhold for kloakarbejdere ansat i Københavns Kommune. Som sammenligningsgruppe blev valgt ansatte ved Københavns Vandforsyning. Ud fra styregruppens ønske har vi valgt at give en mere bred gennemgang af den litteratur, der omhandler helbredsmæssige konsekvenser af kloakarbejde. Den del af litteraturen, der ligger inden for undersøgelsens problemstilling at undersøge for mulige langtidseffekter af kloakarbejde- er nærmere kommenteret i diskussionsafsnittet. Hele litteraturafsnittet med litteraturliste er placeret i bilag. Til gennemførelse af undersøgelsen blev nedsat en projektgruppe bestående af embedslæge Nils Rosdahl (Stadslægen), lektor Eva Støttrup Hansen (Københavns Universitet), civilingeniør Frits Nielsen (BST Københavns Kommune), der stod for tilvejebringelse og oparbejdning af datamateriale, og bedriftslæge Hans Klausen (BST Københavns Kommune). Lektor Jørgen Hilden (Københavns Universitet) har bistået ved data-analyserne. Det datatekniske arbejde er udført af stud. scient. Anne-Sofie Hansen. De respektive sikkerhedsudvalg fra henholdsvis Lynettefællesskabet og Afløbsafdelingen fungerede som styregruppe. Undersøgelsesprotokollen har været forelagt og er godkendt af Registertilsynet og De Videnskabs-Etiske Komiteer for Københavns og Frederiksberg Kommune Rapporten er udarbejdet af : Hans Klausen, Eva Støttrup Hansen og Nils Rosdahl. Herudover har Jørgen Hilden og Anne Sofie-Hansen, begge Københavns Universitet, bidraget med bilagene 6 og 7. Projektgruppen ønsker at takke lektor Lisbeth Egsmose og lektor Tage Egsmose for at have stillet deres arkivmateriale til rådighed, Sundhedsstyrelsen for levering af incidensrater og registeropslag, samt for hjælp med kodning af dødsattester, Statens Serum Institut for opslag i henholdsvis EPI-registret og tarmpatologi-registret, Cancerregistret for opslag og beregninger, Statens Institut for Folkesundhed (tidligere DIKE ) for opslag i dødsårsagsregistret samt fremsstilling af dødsrater. Vi ønsker tillige at takke det centrale personregister samt de lokale folkeregistre, der har medvirket ved opsporing af personerne i undersøgelsen. Endvidere takkes Danmarks Statistik for at have stillet de ønskede sammenligningsdata til rådighed. 4

7 Undersøgelsen er finansieret af Københavns Kommunes Afløbsafdeling og Lynnettefællesskabet. Københavns Universitet har været medfinancierende ved at bidrage med sekretærtid og forskningstid (Jørgen Hilden og Eva Støttrup Hansen), som ifølge Eva Støttrup Hansen andrager cirka et halvt årsværk. 5

8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 6 Sammenfatning... 7 Indledning... 8 Kloakarbejdernes arbejdsmiljø...9 Hvem er omfattet af undersøgelsen, og hvordan er den udført? Resultater Diskussion Konklusioner og anbefalinger Bilag Datakilder og oprensning. Bilag Opfølgningsprocedurer. Bilag Diagnoseklassificering. Bilag Grunddata. Bilag Sammenligningsmetoder og -data. Bilag Dødsrater fra Danmarks Statistik. Bilag Analyse af rater. Bilag Dødelighed. Bilag Cancerincidens. Bilag Litteratur. Bilag Litteraturliste. Bilag

9 Sammenfatning Formålet med undersøgelsen var at belyse dødelighed og kræftforekomst ved arbejde med spildevand. Der er endvidere søgt oplysninger om anmeldte tilfælde af infektionssygdomme til Statens Serum Institut. Undersøgelsen omfatter 591 kloakarbejdere som inden for perioden 1965 til 1996 har været ansat ved Københavns Kommunes afløbsafdeling eller ved Lynettefællesskabet. De 591 mænd, der indgår i undersøgelsen, er fulgt frem til og med I denne periode indtraf 150 dødsfald blandt de 591 kloakarbejdere og frem til udgangen af 1995 opstod 68 nye kræfttilfælde. Der er for forekomst af kræft og dødelighed sammenlignet til vandforsyningsarbejdere ved Københavns Kommune og alle danske mænd. Dødeligheden er endvidere vurderet over for ufaglærte mænd i Storkøbenhavn. Der er både med hensyn til forekomst og dødelighed af kræft fundet en overrisiko sammenlignet med samtlige danske mænd. Denne forskel skyldtes primært en øget forekomst af kræft i luftvejene og må sandsynligvis tilskrives andre forhold end kloakarbejdet. Der var desuden en bemærkelsesværdigt øget forekomst af kræft i lever og galdeveje. Kloakarbejdernes dødelighed var højere end i sammenligningsgrupperne og lå 25% over dødeligheden blandt vandforsyningsarbejdere, 38% over dødeligheden blandt alle danske mænd, og 11% over ufaglærte mænd i Storkøbenhavn. Der var på forhånd mistanke om at kloakarbejdere havde en øget risiko for leverbetændelse og andre infektioner. Statens Serum Institut har kun fundet få registreringer på personer i undersøgelsen og på denne spinkle baggrund er det ikke muligt at sige noget sikkert om smitterisikoen for kloakarbejdere bortset fra, at de anmeldepligtige sygdomme (bl.a. leverbetændelse og tuberkulose) næppe udgør noget stort problem. Undersøgelsens resultater må, sammenholdt med den viden vi i øvrigt har om de helbredsmæssige følger af kloakarbejde, give anledning til, at prioritere en fortsat indsats for at afklare mulige årsagssammenhænge og for at forbedre arbejdsmiljøet ved en reduktion af kontakten med spildevand. 7

10 Indledning Kloakarbejde indebærer udsættelse for indholdsstofferne i kloakvand. Denne udsættelse kan blandt andet give symptomer på akut mavetarmsygdom, men det er usikkert, hvorvidt udsættelse for kloakindhold kan give kroniske helbredsskader. Tidligere danske undersøgelser har blandt kloakarbejdere fundet en overdødelighed og en ikke signifikant øget cancerdødelighed (1). Der er tidligere beskrevet overhyppighed af cancer med udgangspunkt i forskellige organer: Bygspytkirtel (1), larynx (28), lever (28), lunger (31), og mave (35), mens den generelle cancerdødelighed i de fleste undersøgelser ikke har været øget. Der tegner sig således et noget uensartet billede, hvor de fleste undersøgelser samtidig er karakteriseret ved relativt små undersøgelsesmaterialer og en ofte mangelfuld dokumentation af eksposition. Af andre mulige effekter er der påvist øget risiko for hepatitis A (16, 17, 18, 20), nedsat lungefunktion (8, 9, 10, 35) og øget forekomst af kronisk bronkitis (2, 8, 10). Endvidere er fundet symptomer, der tyder på påvirkning af centralnervesystemet (9, 36, 37, 40) og ændringer i det hvide blodbillede (4, 14) og immunglobuliner (4, 6, 14). For at belyse spørgsmålet om mulige alvorlige langtidsskader er der gennemført en registerbaseret undersøgelse af sygelighed og dødelighed blandt arbejdere udsat for kloakindhold, sammenlignet med sygeligheden og dødeligheden i en ikke udsat befolkning samt i gennemsnitsbefolkningen. Problemstilling Undersøgelsen sigter på at belyse, hvorvidt udsættelse for kloakindhold kan tænkes at bidrage til : 1. En forøget dødelighed. 2. En forøget forekomst af udvalgte, alvorlige infektionssygdomme. 3. En forøget forekomst af cancer under ét. 4. En forøget dødelighed af ikke-maligne sygdomme. 8

11 Kloakarbejdernes arbejdsmiljø Ledningssystemet og rensningsanlæggene modtager den samlede spildevandsudledning fra en storbys befolkning og industrivirksomheder. Arbejdsmiljøet er karakteriseret ved en kompleks og delvis ukendt forurening med kemiske stoffer. Forekomsten af kemiske stoffer i arbejdsmiljøet er karakteriseret ved at være uforudsigelig og præget af en stor variation afhængig af, hvilke stoffer, der lokalt udledes og dannes i kloaksystemet. Koncentrationen af de enkelte stoffer varierer blandt andet med kloakvandets temperatur, surhedsgrad, strømningshastighed og selve arbejdsprocessens karakter. Arbejdsmiljøet er endvidere belastet af potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer og af bakterielle toksiner. Udvikling i arbejdsmiljøet De vigtigste ændringer i arbejdsmiljøet er sket i perioden 1976 til 1986, hvor der skete en gradvis automatisering af pumpestationerne, indførelse af højtryksvogne og fra 1979 opstart af Rensningsanlægget Lynetten. I 1983 kom yderligere kloakbekendtgørelsen, som gav retningslinier for under hvilke forhold kloakarbejde skal udføres. Pumpestationer De første pumpestationer blev oprettet omkring århundredskiftet. Arbejdet på pumpestationerne var belastende med tæt kontakt til spildevand i forbindelse med manuelt ristetræk, ved håndtering af ristestof og under rengøring og oprensning af sandfang. Velfærdsforholdene var generelt dårlige med blandt andet utilstrækkelige badefaciliteter og uden adskillelse af privat tøj og arbejdstøj. I løbet af 70 erne blev pumperne udskiftet, og det manuelle ristetræk overflødiggjort. Samtidig blev der på de fleste pumpestationer lavet forbedringer af velfærdsforholdene med adskilte omklædningsrum og rimelige badeforhold. I dag er kun tre pumpestationer bemandede: Strandvænget, Kløvermarken og Sjællandsbroen. Der er beskæftiget i alt 36 personer på pumpestationerne. Der findes ca. 50 ubemandede pumpestationer, som tilses og vedligeholdes af personalet på de bemandede pumpestationer. Selv om de mest belastede arbejdsopgaver er forsvundet, sker der stadigvæk udsættelse for kontakt med spildevand ved eksempelvis reparationsarbejder og ved rengøring med højtryksspuling. På Strandvænget og Kløvermarken findes fortsat delvis åbne risteanlæg. Højtryksvogne Højtryksvogne blev indført i begyndelsen af 70 erne. De første højtryksvogne var kun i stand til at spule, og det, der blev spulet løst, blev hentet op ved, at kloakarbejderne gik ned i kloakledningen og skovlede det op i spande, som blev hejst op ved håndkraft. Først fra 1986 blev højtryksvognene forsynet med sug, og for en højtryksvogn gik man over til at anvende genbrugsvand til spulingen. Det betød blandt andet en mere intensiv arbejdsproces, når man ikke længere skulle bruge tid på at fylde frisk vand på tanken. I dag er i alt 8 personer beskæftiget på 3 højtryksvogne. Højtryksvognene spuler bygværker og kloakker. En enkelt højtryksvogn bliver brugt til at suge olieudspillere. Ved arbejde på højtryksvognene er det vanskeligt at beskytte sig mod udsættelse for aerosoler. Der er forsøgt forskellige foranstaltninger med 9

12 blandt andet plastikskjolde og udlægning af skum, men det har ikke været særlig effektivt. Der er personlige værnemidler på vognene, men de bruges ikke konsekvent. Fra 1978 har der været luftforsynet åndedrætsværn på højtryksvognene. De erstattede de tidligere almindelige filtermasker. Ledningssystemet Inden for anlægsområdet er ansat specialarbejdere. En tredjedel af arbejdet består af renovering af ældre kloakledninger, hvor der kan forekomme nogen udsættelse. Ellers arbejder man mest med at etablere nye anlæg. Rense- og reparationsholdet har ca. 25 specialarbejdere og udfører i to tredjedel af arbejdstiden renovationsarbejder, hvor der kan forekomme en betydelig udsættelse for spildevand. Rense- og reparationsholdet omfatter højtryksvogne og male/skrabesjakket, hvor 3 til 4 mand er beskæftiget. De arbejder ca. halvdelen af tiden med malearbejde, hvor der anvendes opløsningsmiddelbaserede malinger. Det meste af arbejdet foregår i dag oven på jorden. Ledningstilsynet Ledningstilsynet beskæftiger 14 specialarbejdere og 1 formand. Deres arbejdsopgaver er tilsyn med bygværker, oprensning af åbne grøfter, tilsyn og pejling af hjælpeledninger, registrering og opmåling af brønde og spuling af mindre bygværker. Kuglerens Indtil 1986 blev en væsentlig del af rensningsarbejdet på ledningerne foretaget ved hjælp af kugle. Dette arbejde medførte en betydelig kontakt til spildevand. I dag er kun en enkelt mand beskæftiget med rensning med kugle på en bestemt lokalitet. I andre særlige situationer kan opstå behov for rensning med kugler. Rensningsanlæg Rensningsanlægget Damhusåen blev opført Indtil 1972 stod riverne i det fri, og ristestof og sand blev håndteret manuelt. I 1972 blev der bygget et nyt ristehus, hvor bånd og render var åbne. Fra 1978 er der sket en gradvis overdækning af spildevandskanaler. Riste og bånd er blevet forstærket i forbindelse med udbygning af Damhusåen til biologisk renseanlæg, afsluttet Omkring 1990 blev der etableret afvanding med centrifuge (tidligere blev slammet lagt ud til tørring i bede). Det beskæftiger i dag 18 personer. Rensningsanlægget Lynetten kom i drift i 1979 og beskæftiger i dag ca. 100 personer i driftfunktionen. Der var i starten visse indkøringsvanskeligheder. Specielt afvandingen med kammerfilterpresser fungerede dårligt og medførte, at de ansatte havde svært ved at undgå kontakt med spildevand/slam. Der var samtidig en betydelig støveksponering på grund af vanskeligheder med at styre forbrændingsovnen. Fra 1985 begyndte man at tilsætte polymer til slammet i stedet for jern og kalk. Det gav en bedre og større afvandingskapacitet, men gav samtidig andre problemer. Det var et fysisk tungt arbejde at håndtere polymerafvandet slam, og ved spild medførte det glatte gulve. I 1988 blev slamtransportørerne udskiftet til pumper, og fra 10

13 1989 startede man forsøg med centrifugeafvanding. Det blev endelig indført i 1990 og medførte, at filterpresserne helt kunne afskaffes. Trods mange investeringer i arbejdsmiljøforbedringer, må arbejdet på rensningsanlæggene vurderes som noget af det mest belastende. Det hænger sammen med, at det stadig er svært at undgå aerosoler, støv og direkte kontakt med spildevand/slam under rengøring og reparationsarbejder. Målinger Der foretages ikke løbende målinger af det kemiske eller mikrobiologiske miljø i ledningssystemet. Kun ved mistanke om ulovlig udledning fra industrivirksomheder eller ved forgiftningsepisoder måles for enkelte stoffer. På Damhusåens rensningsanlæg foretages løbende målinger af den biologiske aktivitet i spildevandet i udvalgte brønde. Den biologiske aktivitet afspejler indirekte giftigheden af, hvad der udledes. Prøverne udtages af hensyn til rensningsanlæggets funktion.. På rensningsanlægget Lynetten udtages dagligt prøver, hvor der måles for indholdet af næringssalte. Der er desuden foretaget enkeltstående målinger for dioxin, endotoxiner og tungmetaller. 11

14 Hvem er omfattet af undersøgelsen, og hvordan er den udført? Undersøgelsen omfatter 591 mænd, som inden for perioden har været ansat ved Københavns Kommunes Afløbsafdeling eller ved Lynettefællesskabet som henholdsvis specialarbejdere, kloakværkmestre, kvartermestre, kvartermænd, kloakmestre, formænd, pladsmænd, medhjælpere, smede og maskinmestre. For overskuelighedens skyld benævnes disse grupper under et "kloakarbejdere" i det følgende. Navn og fødselsdag for de personer, der er med i undersøgelsen, er fundet på gamle mandskabslister, lister over ansatte, samt lister over de kloakarbejdere, der blev indbudt til at deltage i de forskellige spørgeskema- og helbredsundersøgelser, der blev gennemført i 1970 erne. De 591 mænd, der indgår i undersøgelsen, er fulgt frem til udgangen af 1997 m. h. t. overlevelse, udvandring og dødsfald samt evt. dødsårsag. Kræftforekomsten blandt de 591 personer er oplyst ved forespørgsel i Cancerregistret, og på tilsvarende vis er oplysning om registrerede infektionssygdomme oplyst af Statens Serum Institut. Ved undersøgelsen har man opgjort: - Dødeligheden opdelt på dødsårsager - Kræftforekomsten opdelt på diagnoser - Forekomsten af registrerede infektionssygdomme opdelt på diagnoser Gruppen af kloakarbejdere er sammenlignet med vandforsyningsarbejdere, det vil sige mænd ansat i produktionen ved Københavns Vandforsyning i perioden Denne gruppe omfatter specialarbejdere, brøndmestre, smede, elektrikere, maskinmestre, formænd, driftledere og målerbyttere. Disse personer (1545 i alt) er på samme vis som kloakarbejderne fulgt til udgangen af 1997 med hensyn til overlevelse og kræftforekomst m.v. Herudover er kloakarbejdernes dødelighed sammenlignet med dødeligheden blandt ufaglærte mænd i Storkøbenhavn (Københavns Amt samt kommunerne København og Frederiksberg) samt blandt samtlige danske mænd. Kræftforekomsten i kloakarbejdergruppen er ligeledes sammenlignet med kræftforekomsten blandt samtlige danske mænd i perioden (incl.). Sammenligningerne mellem kloak- og vandforsyningsarbejdere er baseret på en Cox-regressionsmodel. Ved sammenligningerne er der beregnet en odds ratio og tilhørende (95%) sikkerhedsgrænser. Sammenligningerne med henholdsvis samtlige danske mænd og ufaglærte mænd i Storkøbenhavn er baseret på beregning af forventede antal, og den statistiske vurdering forudsætter, at observationerne er Poisson-fordelte. Der er beregnet en standardiseret dødelighedsratio (SMR) og tilhørende (95%) sikkerhedsgrænser. En detaljeret redegørelse for undersøgelsens materiale og metode foreligger i bilagene

15 Resultater Dødelighed Kloakarbejdernes dødelighed har generelt ligget højere end dødeligheden i sammenligningsgrupperne (tabel 1). Mens hjerte-kar-dødeligheden har ligget på samme niveau blandt kloakarbejderne som i sammenligningsgrupperne, har dødeligheden af kræft, andre sygdomme og udefra kommende årsager ( voldelig død ) ligget højere blandt kloakarbejderne end i sammenligningsgrupperne. (Tabel 1). De største forskelle ses ved sammenligning med samtlige danske mænd, mens forskellene er mindst ved sammenligning med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn. (Tabel 1). Tabel 1: Dødelighed Kloakarbejdernes dødelighed (incl.) i forhold til dødeligheden blandt henholdsvis mænd ansat i Københavns Kommunes vandforsyning ( vandforsyningsarbejdere ), ufaglærte mænd i Storkøbenhavn ( Ufaglærte i København ) og samtlige danske mænd ( Danske mænd ). Tal større end 1,00 angiver, at kloakarbejdernes dødelighed har været større end sammenligningsbefolkningens, mens tal mindre end 1,00 angiver en underdødelighed blandt kloakarbejderne. Tilgrundliggende Kloakarbejderne sammenlignet med: Dødsårsag Vandforsynings- Arbejdere Ufaglærte i København Danske Mænd Samtlige dødsårsager 1,25* 1,11 1,38** Kræftsygdomme 1,34 1,22 1,60** Hjerte-karsygdomme 1,06 0,94 0,98 Andre sygdomme 1,39 1,11 1,75** Voldelig død 1,44 1,33 2,03* * : Statistisk signifikant afvigelse, p<0,05 ** : Statistisk signifikant afvigelse, p<0,01 Sammenlignet med vandforsyningsarbejderne var kloakarbejdernes dødelighed 25% forøget, en forskel, der er statistisk signifikant. Med andre ord ville der have været omkring 30 færre dødsfald blandt de knap 600 kloakarbejdere, hvis kloakarbejdernes dødelighed havde ligget på samme niveau som vandforsyningsarbejdernes. (Se bilag 8 for yderligere detaljer) Kræft-forekomst (incidens) 13

16 Kræftforekomsten blandt kloakarbejderne var højere end blandt vandforsyningsarbejderne såvel som blandt samtlige danske mænd (tabel 2). (Sammenligning med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn har ikke været mulig, da der ikke forligger tilgængelige data om kræftforekomsten i netop denne befolkningsgruppe). Det største bidrag til kloakarbejdernes overrisiko hidrører fra kræft i luftvejene (i alt 20 tilfælde), men også hudkræft (i alt 12 tilfælde) og kræft i fordøjelsesorganerne (i alt 14 tilfælde hvoraf 4 i lever/galdeveje) er af betydning. Tabel 2: Kræft-forekomst (Incidens) Kræftforekomsten blandt kloakarbejdere i forhold til kræftforekomsten blandt mænd ansat i Københavns Kommunes Vandforsyning (incl.) samt i forhold til kræftforekomsten blandt danske mænd (incl.). Tal større end 1,00 angiver en højere kræftforekomst blandt kloakarbejderne end i sammenligningsgruppen, tal mindre end 1,00 angiver en lavere kræftforekomst. Lokalisation Kloakarbejderne sammenlignet med: Vandforsynings- Arbejdere Danske Mænd Samtlige lokalisationer 1,27 1,50** Fordøjelsesorganer 1,38 1,34 - lever/galdeveje 8,89* 5,26* - øvrige fordøjelsesorganer 1,03 Luftveje 1,65 2,09** - lunger 1,48 2,03* - øvrige luftveje 2,52 Øvrige lokalisationer 1,34 - hud 1,62 - øvrige 1,23 * : Statistisk signifikant afvigelse, p<0,05 ** : Statistisk signifikant afvigelse, p<0,01 Sammenlignet med vandforsyningsarbejderne var kloakarbejdernes kræftrisiko 27% forøget, men denne forskel er ikke statistisk signifikant. Den fundne overrisiko modsvarer, at der ville have været færre kræfttilfælde blandt kloakarbejderne, hvis deres kræftrisiko havde været den samme som vandforsyningsarbejdernes. Se bilag 9 for yderligere detaljer. 14

17 Infektionssygdomme Ved søgning i Statens Serum Instituts register (dækker perioden og frem) over anmeldepligtige infektionssygdomme fandtes fem registreringer på kloakarbejdere og seks på vandforsyningsarbejdere. Der var registreret tre tilfælde af leverbetændelse type A, heraf var de to tilfælde blandt kloakarbejdere og det sidste hos en vandforsyningsarbejder. Ingen af personerne i undersøgelsen var registreret med Weil s syge i perioden Ved søgning i registret ved tarmpatologisk afdeling på Statens Serum Institut (dækker perioden og frem) fandtes to registreringer på kloakarbejdere og fire på vandforsyningsarbejdere. De af Statens Serum Institut registrerede tilfælde af infektionssygdomme er for fåtallige til at retfærdiggøre statistiske beregninger. Andre sammenligninger Ved en helbredsundersøgelse i 1976 omfattende 82 kloakarbejdere undersøgte man desuden to kontrolbefolkninger (2). Disse personer er inkluderet i undersøgelsen (henholdsvis kilderne 14, 19 og 20, se bilag 1) og det var vores agt at sammenligne de tre befolkningsgrupper indbyrdes. I praksis viste det sig imidlertid at grupperne var for små til dette formål og data for de to små kontrolgrupper (kilderne 19 og 20) er ikke benyttet i analyserne. Diskussion Diskussionen er opdelt i to dele, hvoraf den første omhandler spørgsmålet om det materiale, der ligger til grund for vurdering af de københavnske kloakarbejderes dødelighed og sygelig- 15

18 hed, herunder spørgsmålet om relevansen af de grupper, som indgår til sammenligning. Den anden del beskæftiger sig med relationen mellem den viden, vi har om kloakarbejdernes tidligere og nuværende mulige arbejdsmiljøpåvirkninger og de fund, der er gjort i denne undersøgelse. Denne del af diskussionen inddrager tidligere offentliggjorte undersøgelser. Undersøgelsens validitet og følsomhed Undersøgelsen har belyst dødelighed og kræftforekomst blandt kloakarbejdere. For at kunne bedømme resultaterne må man tage højde for strukturen og kvaliteten af de data, som resultaterne bygger på. For kloakarbejdernes vedkommende er hovedparten af de personer, der indgår i undersøgelsen, identificeret fra mandskabslister. Mandskabslisterne er daterede, den ældste foreliggende er fra Der foreligger ikke en fuldstændig samling af mandskabslister omfattende samtlige år og samtlige arbejdssteder fra 1965 og frem. Vi har valgt at benytte de mandskabslister, der forelå (se bilag 1), selv om dette indebærer, at vi ikke kan være sikre på, at vi har fået samtlige kloakarbejdere med i undersøgelsen. Det er således sandsynligt, at undersøgelsen omfatter færre personer, end den kunne have gjort, hvis vi havde haft et fuldstændigt personalearkiv. Men da der ikke er nogen sammenhæng mellem risikoen for at blive syg/dø og sandsynligheden for at komme med i undersøgelsen, betyder det intet for pålideligheden af resultaterne, at vi ikke har alle med. I forvejen er gruppen af kloakarbejdere lille, og det kan være svært at påvise en øget risiko, medmindre denne risiko er meget stor. Det forhold, at undersøgelsens resultater bygger på et forholdsvis lille personmateriale, afspejles i de ret vide sikkerhedsgrænser, der i bilagstabellerne er angivet sammen med resultaterne. (Sikkerhedsgrænserne angiver, hvor stor en statistisk usikkerhed resultaterne er behæftet med.) Helbredseffekter kan måles på mange måder. I denne undersøgelse har vi haft adgang til at undersøge dødelighed, kræftforekomst og forekomst af anmeldepligtige infektionssygdomme. Set i en arbejdsmiljøsammenhæng er såvel kræftforekomst som dødelighed meget grove mål, hvorved man så at sige kun kan påregne at fange toppen af et eventuelt isbjerg af arbejdsrelaterede helbredsskader. Hertil kommer at der typisk går år mellem første udsættelse for et kræftfremkaldende stof i arbejdsmiljøet og manifest kræftsygdom. For hovedparten af personerne i undersøgelsen kender vi ikke dato for første ansættelse, og vi har derfor ikke kunnet tage højde for induktions-/latenstid i analyserne. Hvad angår årsagsspecifik dødelighed står vi desuden med det problem, at dødsattesternes diagnoseangivelse ikke uden videre kan anses for at være korrekt. F.eks. ved man, at en række af de almindeligste hjerte-karsygdomme overdiagnosticeres på dødsattesterne, mens en række sjældnere sygdomme underdiagnosticeres (43). I en undersøgelse som den aktuelle betyder denne form for misklassifikation, at eventuelle forskelle mellem de sammenlignede grupper sløres hvad angår de almindeligste hjerte-karsygdomme (44). Kloakarbejdere udsættes i varierende grad for fysiske, kemiske og biologiske belastninger, og det havde været ønskeligt at opdele resultaterne efter udsættelsens tidsperiode, varighed, intensitet og type. Men dette har ikke været muligt, dels fordi undersøgelsen omfatter så forholdsvis få personer, dels fordi vi mangler oplysninger om individuel udsættelseshistorie for flertallet af personerne i undersøgelsen. Det har således ikke været muligt at fokusere på en 16

19 særlig højt udsat undergruppe af kloakarbejdere, ligesom det ikke har været muligt at vurdere, hvorvidt tidligere tiders udsættelsesforhold indebar en større risiko (målt som dødelighed hhv. kræftforekomst) end de nutidige forhold. Vi har valgt at sammenligne kloakarbejdere med arbejdere beskæftiget i Københavns Vandforsyning, fordi undersøgelsen er rettet mod mulige helbredseffekter af udsættelse for spildevand, og fordi vi tror, at kloakarbejdere og vandforsyningsarbejdere ligner hinanden med hensyn til andre faktorer (levevilkår og livsstil), som anses for at have betydning for udvikling af de sygdomme, vi interesserer os for. Desuden har det betydning, at de sammenlignede grupper begge er erhvervsaktive og at jobrelaterede krav til kondition og fysisk formåen er stort set ens i de to grupper. Det er også betydningsfuldt for sammenligneligheden mellem kloakarbejdere og vandforsyningsarbejdere, at begge grupper langt overvejene består af personer med et mangeårigt tilknytningsforhold til det pågældende erhverv et fænomen der er forholdsvis atypisk blandt ufaglærte. Antagelsen om, at kloakarbejdere og vandforsyningsarbejdere ligner hinanden med hensyn til generelle levevilkår og livsstil, bygger først og fremmest på, at de kommer fra samme region, samt at begge grupper består af omtrent lige store andele faglærte og ufaglærte arbejdere med en fast tilknytning til en bestemt arbejdsplads. Imidlertid ligger vandforsyningsarbejdernes arbejdspladser både på land og i by, mens kloakarbejdernes arbejdssteder typisk ligger i bebyggede områder, og man må derfor antage, at en del af vandforsyningsarbejderne bor mere landligt end kloakarbejderne et forhold der dels har betydning for graden af udsættelse for by-luftforurening, dels kan have betydning for personernes levevis i almindelighed. Hvad angår kvaliteten af data, er denne sammenlignelig for de to grupper (kloakarbejdere og vandforsyningsarbejdere): Opfølgningen er 100% i begge grupper og personerne har haft fri og lige adgang til sundhedsvæsenets ydelser (og dermed til diagnostik og behandling). Herudover har det været muligt at sammenligne kloakarbejderne med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn med hensyn til dødelighed. Ganske vist indeholder denne sammenligningsgruppe en række erhvervsgrupper med et helbredsbelastende arbejdsmiljø og indeholder også den ufaglærte del af kloakarbejdergruppen. Mange ufaglærte arbejdere er desuden kun kortere tid i hvert enkelt job og savner således den faste tilknytning til en bestemt arbejdsplads, der er karakteristisk for kloakarbejderne og vandforsyningsarbejderne. Sammenligningerne med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn giver således heller ikke et rent billede af de mulige effekter af udsættelse for spildevand; men de supplerer på udmærket vis sammenligningerne med vandforsyningsarbejderne ved bedre at tage højde for kloakarbejdernes geografiske fordeling. Ud over sammenligningerne med vandforsyningsarbejdere og ufaglærte i Storkøbenhavn er der tillige sammenlignet med hele Danmarks mandlige befolkning med hensyn til dødelighed og kræftforekomst. Ved sammenligningerne med hele befolkningen skal man huske på, at man her sammenligner en erhvervsaktiv gruppe med en gruppe, der tillige indeholder personer, der ikke er, og i nogle tilfælde aldrig har været i erhverv. Ved sådanne sammenligninger vil man typisk se, at den erhvervsaktive befolkning har en betydeligt lavere dødelighed og sygelighed end befolknin- 17

20 gen som helhed, et fænomen der benævnes The healthy worker effect, og som blot afspejler, at man skal være rask for at være erhvervsaktiv. Desuden har følgende forhold betydning, når man skal vurdere resultatet af sammenligningen med hele befolkningen: Generelt har dødeligheden og sygeligheden i Danmark social slagside, sådan at forstå, at jo lavere social klasse man tilhører, jo højere den gennemsnitlige dødelighed. Man vil således forvente, at sygelighed og dødelighed blandt ufaglærte arbejdere ligger højere end blandt erhvervsaktive som helhed. Desuden er dødeligheden i Københavns kommune generelt højere end i landet som helhed, og man vil derfor få et skævt billede, når man sammenligner en gruppe københavnske arbejdere med hele den danske befolkning. Undersøgelsen har ikke omfattet personernes ryge- og drikkevaner. Men det faktum, at kloakarbejderne ikke havde nogen overdødelighed af skrumpelever (se bilag 8, tabel 2) tyder på, at der næppe har været nogen betydelig forskel i drikkevaner. Hvad tobaksrygning angår, er billedet mindre klart. Kortlægning af danskernes rygevaner har vist betydelige sociale og geografiske gradienter. Der er således blandt mænd flere rygere og storrygere i storbyer end på landet, ligesom der er flere blandt faglærte og ufaglærte arbejdere end der er blandt højere funktionærer og tjenestemænd (45). På denne baggrund er det rimeligt at antage, at med hensyn til tobaksrelaterede sygdomme (iskæmisk hjertesygdom, kronisk obstruktiv lungelidelse og kræft i luftvejene), giver sammenligningerne med vandforsyningarbejdere samt med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn langt mere troværdige resultater end sammenligningen med samtlige danske mænd. Selv om det umiddelbart kan virke forvirrende med flere sammenligningsgrupper, giver disse tilsammen mulighed for at opnå et mere nuanceret og pålideligt billede af de mulige helbredskonsekvenser af kloakarbejdernes udsættelse for spildevand, end hvis kloakarbejderne kun blev sammenlignet med én af grupperne. Sammenfattende må undersøgelsen bedømmes som værende temmelig ufølsom, først og fremmest fordi den kun omfatter forholdsvis få personer samt benytter grove mål for helbredseffekter. For de tobaksrelaterede sygdommes vedkommende er det sandsynligt, at sammenligning med gennemsnitsbefolkningen (samtlige danske mænd) indebærer en undervurdering af den forventede dødelighed og dermed en overvurdering af kloakarbejdernes erhvervsrelaterede dødelighed. Resultaternes relation til arbejdsmiljø og tidligere undersøgelser Kloakarbejde medfører en række belastninger, dels fysiske, dels kemiske og biologiske, herunder mikrobiologiske. En række af disse påvirkninger kan resultere i akutte symptomer, som giver sygefravær. Det har ikke med denne undersøgelse været hensigten at undersøge, hvorvidt der har været en oversygelighed på grund af sådanne påvirkninger, men den videnskabelige litteratur angiver symptomer specielt fra luftveje, mavetarmkanalen og fra centralnervesystemet. Vi har dog undersøgt hyppigheden af alvorligere infektionssygdomme, som er anmeldelsespligtige for den behandlende læge, eller infektionssygdomme, som foranlediger særlige bakteriologiske undersøgelser, og hvor analyseresultatet opbevares. Der er ved denne 18

21 undersøgelse kun fundet få tilfælde af sådanne infektioner hos københavnske kloakarbejdere. Der er imidlertid tale om et meget lille materiale, og der er undersøgelser fra Danmark og udlandet, som giver anledning til at antage, at risiko for at pådrage sig Hepatitis A er forøget. (16,18,20) Særligt de kemiske men også de biologiske belastninger, kan forårsage kroniske helbredsskader. Vi har i vores undersøgelse ikke hos kloakarbejdere fundet en overhyppighed af dødsårsager, der skyldes andre kroniske sygdomme end kræft, og som kan tænkes at være udløst af deres arbejdsmiljø. Dette er imidlertid ikke noget bevis for, at arbejdsmiljøet ikke kan have haft indflydelse på kloakarbejderes dødelighed af kroniske sygdomme, som for eksempel kroniske luftvejssygdomme eller lidelser i centralnervesystemet. Den anvendte undersøgelsesmetode og antallet af kloakarbejdere, som indgår, er ganske simpelt for lille, til at der kan konkluderes. I den foreliggende videnskabelige litteratur er der heller ikke tilstrækkeligt sikre undersøgelser, som påviser en overdødelighed af ikke-kræft sygdomme i luftveje, mavetarmkanal eller centralnervesystem. Derimod synes der at være en noget forøget - også ikke-akut - symptomhyppighed fra disse organsystemer beskrevet i den samme litteratur. Kræft Der er i kloakvand og slam kemiske stoffer, som er potentielt carcinogene og mutagene (27). De mest grundige undersøgelser over sygelighed hos kloakarbejdere angår kræftsygdomme. De videnskabelige undersøgelser, der er foretaget for at belyse risikoen for udvikling af kræft hos kloakarbejdere har imidlertid ikke givet éntydige resultater. Flertallet af de epidemiologiske studier har ikke vist signifikant overrisiko for udvikling af kræft hos kloakarbejdere. I en enkelt undersøgelse (27) er der i kloakarbejdernes urin fundet øget forekomst af mutagene stoffer. De epidemiologiske undersøgelser er præget af, at der er tale om relativt få udsatte arbejdere, ligesom ekspositionsforholdene ofte ikke er ganske klarlagte. Disse forhold medfører vanskeligheder med at vurdere værdien af de fundne resultater, uanset om de tyder på en overrisiko eller ej. I vor undersøgelse er der set på forekomst af kræft og dødelighed af kræft. Der er tale om sammenligning for både forekomst og dødelighed mellem kloakarbejdere på den ene side og vandforsyningsarbejdere og alle danske mænd på den anden side. Herudover er dødeligheden for kloakarbejdere af kræft vurderet over for ufaglærte mænd i Storkøbenhavn. Med hensyn til generel kræftdødelighed adskiller kloakarbejdergruppen sig signifikant fra gruppen af alle danske mænd med en overrisiko på 60%. Der er derimod ingen signifikant overrisiko over for vandforsyningsarbejdere og ufaglærte mænd i Storkøbenhavn, som må antages at have forhold med hensyn til andre livsvilkår, der ligger nærmere op af kloakarbejdernes. Med hensyn til forekomst af alle typer af kræft findes en signifikant overrisiko hos kloakarbejdere på 50% overfor alle danske mænd, medens der ikke er nogen sikker overrisiko i forhold til vandforsyningsarbejdere. Til sammenligning kan anføres, at en nylig undersøgelse af svenske kloakarbejdere (30 ) har vist, at hyppighed af alle kræftformer under ét var knap 19

22 20% højere end det forventede antal sammenlignet med alle svenske mænd. Denne forskel var ikke signifikant. De fundne resultater for forekomst af kræft hos kloakarbejderne over for gruppen alle danske mænd, viser en signifikant overrisiko for kloakarbejdere. Denne forskel må tilskrives livsvilkår i bred forstand, hvad sammenligning med de to andre kontrolgrupper også indikerer og det må antages, at en del kan hidrøre fra arbejdet som kloakarbejder. Et væsentligt forhold er imidlertid også, at det er vanskeligt at fortolke resultaterne hvis man foretager en sammenlægning af samtlige kræftsygdomme, da der netop er tale om forskellige sygdomme, hvis årsager ofte er meget forskellige og i mange tilfælde ikke kendte. Der er i udenlandske undersøgelser, som viser overrisiko for kræft, normalt ikke fundet en generel overrisiko, men fundet at en enkelt kræftform forekommer hyppigere end forventet. Det har f.ex. drejet sig om larynxcancer i én undersøgelse, lungekræft i en anden og mavekræft i en tredje. I førnævnte svenske undersøgelse (30), som er en opfølgning af en tidligere undersøgelse, har forfatterne ikke tillagt enkelte signifikante fund af overrisiko nogen betydning. Flertallet af de i litteraturen beskrevne insignifikante fund - hvor den manglende signifikans kunne tilskrives det lave antal personer - viser ikke nogen systematik, som kunne tyde på, at der er nogen reel overrisiko for en bestemt kræftform. En undtagelse herfra er forekomsten af kræft i lever og galdeveje. En anden undersøgelse (28) fandt en overrisiko med 3 tilfælde fra forskellige celletyper i lever og galdeveje, og i vor undersøgelse har vi fundet fire tilfælde af kræft i lever og galdeveje, hvilket er en signifikant overrisiko. Der er også i vort materiale tale om en kræft udgået fra forskellige celletyper, hvilket kan betyde, at de fundne kræftsvulster ikke har en fælles årsag. Vi finder imidlertid vore fund, sammenholdt med de tidligere fund, for så væsentlige, at det vil være vigtigt, at der foretages yderligere undersøgelse med henblik på en afklaring af mulig sammenhæng med mulige kræftfremkaldende stoffer i miljøet. Der skal i den forbindelse peges på, at der eksisterer en sammenhæng mellem forekomst af hepatitis B og C og risikoen for udvikling af levercellekræft. Yderligere er det af betydning, at det ofte er vanskeligt at stille kræftdiagnosen i disse organer, samt at der foreligger mulighed for misklassifikation med hensyn til cancerens oprindelse. Den samlede dødelighed Med hensyn til samlet dødelighed for kloakarbejdere gør der sig de samme forhold gældende, som er nævnt både for dødelighed og forekomst af kræftsygdomme. Vor undersøgelse viser, at der i forhold til alle danske mænd er en signifikant overdødelighed (vedrørende begrebet overdødelighed se box) på 38% og overfor vandværksarbejdere på 25%, som ligeledes er signifikant. I forhold til ufaglærte mænd i Storkøbenhavn er der tale om en ikke-signifikant overdødelighed på 11%. 20

23 Vi mener ikke, at der kan lægges vægt på overrisikoen i forhold til alle danske mænd jævnfør tidligere argumentation. Derimod mener vi, at der er anledning til at lægge vægt på forskelle over for de to andre kontrolgrupper, vandværksarbejdere og ufaglærte mænd i Storkøbenhavn, som i meget vid udstrækning ligner kloakarbejdere. Undersøgelsen viser en overdødelighed for kloakarbejdere i forhold til disse grupper. En del af denne overdødelighed må antages at kunne henføres til arbejdet som kloakarbejder. Der findes kun enkelte internationale undersøgelser af dødelighed blandt kloakarbejdere, men disse har ikke vist sikre tegn på overdødelighed. I en tidligere undersøgelse af 142 københavnske kloakarbejdere fandt man en overdødelighed i forhold til mænd i København (1). Det er sandsynligt, at en del af de 142 kloakarbejdere, der indgik i den nævnte undersøgelse, tillige indgår i vor undersøgelse. Omfanget af overlapning har imidlertid ikke kunnet klarlægges, da identifikationsdata fra den tidligere undersøgelse ikke længere eksisterer. Udover den påviste overdødelighed af kræft er der også en signifikant overdødelighed på grund af voldelig død (selvmord, ulykker etc.) hos kloakarbejdere i forhold til alle danske mænd. Forskellen er ikke signifikant over for de to andre sammenligningsgrupper. Der er ikke i litteraturen oplysninger om tilsvarende fund. Gruppen af øvrige dødsårsager (andre sygdomme) viser en overdødelighed blandt kloakarbejdere sammenlignet med danske mænd som helhed. En nærmere analyse af dødsårsager inden for denne gruppe viser, at det ikke er en enkelt sygdomsgruppe, som er ansvarlig for den observerede overrisiko. Der sås en overdødelighed (24%) af kronisk obstruktiv lungelidelse i forhold til vandværksarbejdere, men dette fund var ikke statistisk signifikant. Konkluderende om den samlede dødelighed må man konstatere, at kloakarbejdere har en noget forøget dødsrisiko, hvoraf en del må antages at kunne henføres til arbejdet som kloakarbejder. Forklaringen synes at ligge i en større hyppighed af kræft, voldelig død og en ikke nærmere specificeret overrisiko i gruppe af andre sygdomme end kræft og hjertekarsygdom. 21 Overdødelighed, udtrykt i procent, i en bestemt befolkningsgruppe i forhold til en anden, angiver den procent, hvormed antal dødsfald i den første gruppe i en bestemt periode overstiger antal dødsfald i den anden. I den beregning er der taget hensyn til alderssammensætningen og størrelsen af aldersklasserne i de to grupper. I middellevetidsrapport nr. 1 er der foretaget en sammenligning mellem Danmark på den ene side og Norge og Sverige sammenlagt på den anden side for perioden I perioden var der et gennemsnitligt antal dødsfald på pr. år i Danmark. Hvis dødeligheden havde været som det norsk-svenske gennemsnit ville der have været færre dødsfald, altså dødsfald. Overdødeligheden i Danmark i forhold til Norge-Sverige var i denne periode således 11,4%.

24 Konklusioner og anbefalinger Forudsætningerne for nedenstående konklusioner og anbefalinger er: At undersøgelsen er begrænset til at vurdere dødelighed, forekomst af kræft og enkelte infektionssygdomme og at generel sygelighed i øvrigt ikke er undersøgt, At materialets beskedne størrelse og manglen på data om individuel erhvervshistorie har gjort det umuligt at opdele gruppen af kloakarbejdere efter udsættelsesniveau, At det ikke har været muligt at skelne mellem grupper, der har arbejdet før og efter gennemførelsen af de væsentlige forbedringer af arbejdsmiljøet, som fandt sted i 1980 erne. 1. Undersøgelsen har vist, at i forhold til alle danske mænd og i forhold til vandforsyningsarbejdere har københavnske kloakarbejdere en signifikant forøget dødsrisiko. I sammenligning med ufaglærte mænd i Storkøbenhavn er der en lille, ikke statistisk signifikant forøget dødsrisiko. Det må antages, særligt på grundlag af sammenligningen med vandforsyningsarbejderne, at der er en vis forøget dødsrisiko hos kloakarbejdere, og at en del af denne må antages at kunne henføres til deres arbejde. 2. Med hensyn til kræft har undersøgelsen vist en signifikant overrisiko for kræftdødelighed for kloakarbejdere i forhold til alle danske mænd. Sammenlignet med vandforsyningsarbejdere og ufaglærte mænd er der fundet en ikke-signifikant overrisiko. Med hensyn til forekomst af kræft er der ligeledes fundet en signifikant overrisiko sammenlignet med alle danske mænd, mens sammenligning med vandværksarbejdere viser en overrisiko, som dog ikke er signifikant. Samlet kan resultaterne tyde på en forøget kræftrisiko, hvoraf en del må antages at kunne henføres til arbejdet som kloakarbejder. 3. Der er fundet en overrisiko for kræft i lever og galdeveje. Uanset at disse kræftsvulster udgår fra forskellige celletyper, bør der arbejdes videre med at afklare dette forhold. Herudover er der ikke fundet nogen sikker overrisiko for andre kræftformer. 4. Undersøgelsen har ikke kunnet påvise en forøget risiko for alvorlige infektionssygdomme. 5. Undersøgelsen kan ikke tages til indtægt for, at arbejdsmiljøet ikke er af betydning for de helbredsskader, hvor resultaterne ikke er statistisk signifikante. Fortsat indsats for at afklare mulige årsagssammenhænge og forbedre arbejdsmiljøet ved en reduktion af kontakten med spildevand, bør under alle omstændigheder prioriteres. 6. Det må anses for vigtigt, at data for den nu identificerede gruppe af kloakarbejdere opbevares i en årrække med henblik på at kunne foretage en opfølgende undersøgelse på et senere tidspunkt. Dette forudsætter accept af de involverede parter og godkendelse af Registertilsynet. 7. På grundlag af de indhøstede erfaringer anbefales det, at der sikres pålidelige registreringer af ansatte i risikobetonede kommunale virksomheder der gør det muligt at identificere enkelt- 22

25 personer på stilling, ansættelsessted og ansættelsesperiode, og at disse registreringer opbevares forsvarligt. 23

26 Bilag

27 Datakilder og oprensning. Bilag 1 Undersøgelsen omfatter "kloakarbejdere", det vil sige tidligere/nuværende ansatte i Københavns Kommune afløbsafdeling eller Lynettefællesskabet. Som "kontrolpersoner" indgår: (i) tidligere/nuværende ansatte i Københavns Vandforsyning, (ii) tidligere/nuværende ansatte i Københavns Kommunes Parkafdeling, og (iii) tidligere/nuværende ansatte i Københavns Kommunes Administration. Kloakarbejderne er identificeret fra 16 forskellige kilder, kontrolpersonerne fra 3 forskellige kilder. Kildematerialet Indgangskriterier for kloakarbejdere: I kildematerialet indgik samtlige records for mænd der opfyldte følgende kriterier: 1: Identificeret som "kloakarbejder" i mindst én kilde. 2: Identificeret ved enten CPR.nr. eller navn, fødselsdag og bopæl. 3: I live på indgangsdatoen (vedrørende indgangsdato: se senere ). Indgangskriterier for kontrolpersoner. I kontrolgruppen "vandforsyningsarbejdere" indgik samtlige records på mænd, der opfyldte følgende kriterier: 1: Identificeret som ansat ved produktionen i Københavns Kommunes Vandforsyning inden for perioden 1965 til 1996 (incl.). 2: Identificeret enten ved CPR.nr. eller navn, fødselsdag og bopæloplysninger. 3: I live på indgangsdatoen. Herudover indgår samtlige records fra 2 kontrolgrupper benyttet ved en undersøgelse i 1976 ( for hver af de 2 kontrolgrupper er der tale om: 1:1 matchede kontrolpersoner til personerne i den aktuelle kloakarbejderkilde nr.14). Indgangsdato En persons indgang med en record i kildematerialet er regnet fra den tidligste dato hvor man - uafhængigt af personens senere overlevelse - har kunnet fastslå, at han har opfyldt indgangskriterierne. For hver af de benyttede kilder er indgangsdatoen angivet i det følgende. Kilder til identificering af kloakarbejdere For at få det maksimale antal personer med i undersøgelsen har det været nødvendigt at benytte en række forskellige kilder til identificering af kloakarbejdere. (Kildenumrene henviser til numrene i projektprotokollen. Tre af de kilder, man havde forventet at kunne benytte - kilderne 11, 13 og 16 - indeholdt ikke de nødvendige oplysninger (kilderne 11 og 16) eller eksisterede ikke (kilde 13), hvorfor disse måtte udgå. Én kilde (kilde 5) viste sig at bestå af tre kilder, der benævnes hhv. 5A, 5B og 5C). Kilde nr. 1: Mandskabsliste fra Københavns Kommunes Afløbsafdeling, ført op til udgangen af I denne liste oplyses navn og fødselsdag samt bopæl. Kilden indeholder tillige oplysninger om personernes tidligere ansættelser ved Afløbsafdelingen. Med udgangen af 1964 er mandskabslisten påført oplysninger om individuel anciennitet. Kilden indeholder 107 læselige records på mænd. Indgangsdato (for de records, hvor personen har kunnet identificeres utvetydigt ved hjælp af oplysningerne i kilden):

28 Kilde nr. 2: Mandskabsliste fra Afløbsafdelingen ført op til udgangen af Denne kilde indeholder cpr-numre, men har herudover samme karakter og indhold som kilde nr. 1. Anciennitetsoplysninger er påført 31/ Kilden indeholder 111 læselige records på mænd. Indgangsdato Kilde nr. 3: Mandskabsliste fra Afløbsafdelingen ført op til udgangen af Kilden har samme karakter og indhold som kilde nr. 2. Anciennitetsoplysninger påført med udgangen af Kilden indeholder 98 læselige records på mænd. Indgangsdato: Kilde nr. 4: Mandskabsliste fra Afløbsafdelingen ført op til udgangen af Anciennitetsoplysninger påført med udgangen af Kilden har samme karakter og indhold som kilde nr. 2. Kilden indeholder 98 læselige records på mænd. Indgangsdato: Kilde nr. 5a: Afgangslister fra Lynetten ført fra ibrugtagningen af Lynetten i 1979 til og med Kilden omfatter samtlige afgåede specialarbejdere (separat liste) og håndværkere/arbejdsledere/maskinmestre (separat liste). I kilden oplyses navn og CPR-nummer, samt dato for ansættelse på Lynetten. Kilden indeholder 186 records. Indgangsdato for disse: Dato for ansættelse på Lynetten. Kilde nr. 5b: Mandskabslister fra Lynetten udskrevet Kilden omfatter samtlige ansatte specialarbejdere (separat liste) og håndværkere/arbejdsledere/maskinmestre (separat liste) på Lynetten pr I kilden oplyses navn og CPR-nummer, samt dato for ansættelse på Lynetten. Kilden indeholder 78 records. Indgangsdato for disse: Dato for ansættelse på Lynetten. Kilde nr. 5c: Mandskabslister fra Damhusåen udskrevet Kilden omfatter samtlige ansatte specialarbejdere (separat liste) og håndværkere/arbejdsledere/maskinmestre (separat liste) på Damhusåen pr I kilden oplyses navn og CPR-nummer. Kilden indeholder 19 records. Indgangsdato for disse: Kilde nr. 6: Mandskabsliste for Anlæg og Ledning ført op til udgangen af Kilden indeholder oplysning om fødselsdato, navn og bopæl, samt oplysning om tidligere ansættelser ved Københavns Kommune. Kilden er påført individuelle anciennitetsoplysninger med udgangen af Kilden indeholder 64 records. Indgangsdato: Kilde nr. 7: Mandskabsliste for Anlæg og Ledning ført op til udgangen af Kilden indeholder oplysning om navn, CPR-nummer. og bopæl, samt oplysning om tidligere ansættelser ved Københavns Kommune. Kilden er påført individuelle anciennitetsoplysninger med udgangen af Kilden indeholder 46 records. Indgangsdato: Kilde nr. 8: Mandskabsliste for Anlæg og Ledning ført op til udgangen af Kilden indeholder oplysning om navn, CPR-nummer og bopæl, samt oplysning om tidligere ansættelser ved Københavns Kommune. Kilden er påført individuelle anciennitetsoplysninger med udgangen af Kilden indeholder 43 records. Indgangsdato: Kilde nr. 9: Mandskabsliste for Anlæg og Ledning ført op til udgangen af Kilden indeholder oplysning om navn, CPR-nummer og bopæl samt oplysning om tidligere ansættelser 26