Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark"

Transkript

1 Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August 2013

2 2

3 Ankestyrelsen under Socialministeriet har bedt Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SIF) om en analyse af dødelighed og dødsårsager blandt personer indskrevet på et herberg, forsorgshjem og andre botilbud, der er oprettet og drevet efter Servicelovens 110. I det følgende anvendes betegnelsen personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv.. Analysen skal indgå i den socialpolitiske redegørelse for Ifølge Servicelovens 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud, aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I denne analyse indgår brugere af botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen, selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst med regionen og kommunen samt eventuelle døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, hvis puljeprojektet er direkte tilknyttet et eksisterende botilbud. For at en person skal kunne blive indskrevet i et sådant botilbud, skal vedkommende opgive et gyldigt dansk personnummer. Ankestyrelsen har stillet disse data til rådighed for SIF, som derefter med oplysninger fra det Centrale Personregister og Dødsårsagsregisteret har kunnet analysere dødelighed og dødsårsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Formålet med dette notat er derfor dels at beskrive dødelighed og dødsårsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. og dels at foretage en sammenligning med dødeligheden i den generelle danske befolkning. De vigtigste resultater Der indgår personer i alderen år indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden Der er langt flere mænd end kvinder, der har været indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv., 70 % mænd mod 30 % kvinder, og personerne er yngre end den generelle danske befolkning. Blandt de personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden var der indtruffet dødsfald ved udgangen af Dødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er 6,7 gange højere, end hvad man ville forvente, hvis 3

4 gruppen havde haft samme dødelighed som en køns- og aldersmæssigt tilsvarende gruppe fra den danske befolkning. Overdødeligheden er 6,5 blandt mænd og 7,6 blandt kvinder. Overdødelighedens størrelse afhænger af alderen, se figur 1. Overdødeligheden er mellem 8 og 14 frem til alder 45 og aftager derefter til ca. 3 i de ældste aldersgrupper. Figur 1: Overdødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn og alder (SMR < 1: underdødelighed; SMR = 1: samme dødelighed; SMR > 1: overdødelighed). Mænd Kvinder SMR Alder 4

5 Dødsårsagsmønsteret blandt personer, som har været indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., er væsentligt anderledes end mønsteret for den generelle danske befolkning. Der ses en overdødelighed i alle større sygdomsgrupper, figur 2. Figur 2: Overdødeligheden i store sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. (SMR < 1: underdødelighed; SMR = 1: samme dødelighed; SMR > 1: overdødelighed). SMR Infektionssygdomme 11 Kræft 2 Kredsløbssygdomme 3 Sygdomme i åndedrætsorganer 7 Symptomer og dårlig definerede tilstande 7 Øvrige naturlige årsager 12 Ikke-naturlige årsager 15 Overdødeligheden er lavest for kræft og kredsløbssygdomme, som er de dødsårsager, der fylder mest i hele befolkningen. Overdødeligheden i gruppen af ikke-naturlige årsager, som omfatter dødsfald på grund af ulykker, selvmord eller vold er særlig stor, idet der her ses en overdødelighed på 15. 5

6 Der er ekstremt høje dødeligheder for specifikke udvalgte dødsårsager, figur 3. Figur 3: Overdødeligheden i specifikke sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. (SMR < 1: underdødelighed; SMR = 1: samme dødelighed; SMR > 1: overdødelighed). SMR Tuberkulose 47 AIDS 19 Lungekræft 3 Lungebetændelse 9 KOL 6 Alkohol, naturlig død 19 Stofmisbrug, naturlig død 40 Alkohol, ikke naturlig død 36 Stofmisbrug, ikke naturlig død 30 I gruppen af infektionssygdomme er der en meget stor overdødelighed af både tuberkulose og AIDS med en overdødelighed på henholdsvis 47 og 19. Der er mange dødsfald og meget stor overdødelighed relateret til misbrug, det gælder både alkohol- og stofmisbrug, og det gælder, uanset om dødsfaldene er relateret til sygdom eller til ulykker og selvmord (ikke-naturlig død). 6

7 Materiale og metode Analyserne i dette notat er baseret på personer, der i perioden ved mindst en lejlighed har opholdt sig mindst en hel nat på et herberg, forsorgshjem mv. SIF har fra Ankestyrelsen modtaget oplysninger om ophold på herberger, forsorgshjem mv. i perioden Der er bl.a. oplysninger om personnummer, dato for ind- og udskrivning samt fødeland. Mange personer har mere end et enkelt ophold. Data indeholder oplysninger om i alt forskelige personer med i gennemsnit 4,8 ophold. Knap 50 % af personerne har kun et enkelt ophold, 25 % har 2-3 ophold, og resten har fire eller flere ophold. Studiepopulationen defineres som personer indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv. i perioden , som ved indskrivningen var mellem 18 og 79 år gamle. For personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er der foretaget registersamkøring på individniveau med Dødsårsagsregisteret for at få oplysninger om dødsfald og dødsårsager. Data er indhentet med tilladelse fra Datatilsynet, og der offentliggøres kun resultater i anonymiseret form. Som sammenligningsmateriale benyttes registre over dødeligheden i hele den voksne danske befolkning. Sammenligningspopulationen består af alle danskere i perioden Dødsårsager for disse personer er fundet via Dødsårsagsregisteret. Vi vil nedenfor betegne denne population den generelle danske befolkning. For at vurdere dødeligheden blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. følges hver enkelt person over tid i Dødsårsagsregisteret. For at gøre dette, er det nødvendigt at have et startog sluttidspunkt. I analyserne defineres starttidspunktet som den dato, vi første gang ser personen, dvs. datoen ved første indskrivning i perioden Sluttidspunktet er datoen for død, emigration eller 31. december 2011, hvor analyserne stopper. På baggrund af ovenstående definition af start- og sluttidspunkt er det muligt at udregne den enkelte persons risikotid, som tiden mellem start- og slutdato. 7

8 Af de ophold er sket for personer udenfor det angivne aldersinterval eller i De resterende ophold er fordelt på personer. Under den videre oparbejdning af materialet udgår derudover tre personer med inkonsistente datoer. I alt indgår således personer i studiepopulationen, dvs. at personer mellem 18 og 79 år har været indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden I tabel 1 vises køns- og aldersfordelingen blandt de personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. samt i den generelle danske befolkning i år Der har været langt flere mænd end kvinder indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., i alt mænd (70 %) og kvinder (30 %). Blandt mændene var (13 %) mellem 18 og 24 år, blandt kvinderne var (20 %) år, og i alt var antallet svarende til 15 % af populationen mellem 18 og 24 år. Mændene er generelt lidt ældre end kvinderne. For både mænd og kvinder indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv. gælder, at de fleste er under 50 år. Tabel 1: Køns- og aldersfordeling blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden og i den generelle befolkning Forsorgshjem (N) Forsorgshjem (%) Danmark 2005 (%) Alder (år) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt

9 Sammenlignet med den danske befolkning er der to væsentlige forskelle. For det første er andelen af mænd langt større på herberger, forsorgshjem mv. end i den generelle befolkning, og for det andet er personer, der bor på herberg, forsorgshjem mv., yngre end den generelle befolkning. I tabel 2 ses, hvordan personerne indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden er fordelt på indskrivningsår. Den første søjle viser antallet af personer i de enkelte år, der ikke på noget tidligere tidspunkt tilbage til 1999 har været indskrevet, mens den anden søjle viser antallet af personer, der i et givet år har haft mindst et ophold. I den første søjle ses langt flere personer i starten af perioden end i slutningen af perioden, f.eks personer i 1999 mod i Det er ikke overraskende, at der er forskel, da alle personer, der har et ophold i 1999, vil tælle med i 1999, da 1999 er det første år i studiet, mens personer, der har et ophold i 2011, kun vil tælle med, hvis de ikke har haft et ophold i årene Det ses, at antallet af personer synes at stabilisere sig omkring fra 2008 og frem, hvilket tyder på, at der årligt bliver indskrevet ca nye personer i alderen år på herberg, forsorgshjem mv. i Danmark. Tabel 2: Personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden fordelt på indskrivningsår. Antal indskrevet første gang i året Antal med mindst et ophold i året I alt

10 Antallet af nye personer, der i løbet af et år har haft mindst et ophold på herberg, forsorgshjem mv., er personer. I perioden er antallet mellem og personer, hvorefter det falder lidt og er i intervallet i årene Af tabel 3 fremgår, at 82 % af personerne indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er født i Danmark, hvilket er klart den største gruppe. Den næststørste gruppe er personer født i Afrika, hvor der især er mange fra Somalia. Tabel 3: Fødeland for personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden Fødeland n % Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Mellemøsten Afrika Øvrige Asien Andre I alt Opgørelse af dødelighed I denne rapport angives dødeligheden både blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. og i den generelle befolkning som en rate pr personår. Denne beregnes ud fra antallet af døde (N) og den samlede tid, personerne er observeret i (t - risikotiden) som *N/t. Dødelighedsraten angiver således det antal døde, vi forventer at finde blandt personer, der har levet i et år. Når dødeligheden blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. skal sammenholdes med dødeligheden i den generelle befolkning, kræver det en køns- og aldersstandardisering, da køns- og aldersfordelingen i de to populationer, som vist i tabel 1, er forskellig, og dødeligheden er stærkt afhængig af køn og alder. Endvidere er det valgt at tage højde for, at dødeligheden i den generelle danske befolkning udviser en faldende tendens i perioden ved at kigge på dødsfald i de to perioder og

11 Der udregnes en standardiseret mortalitetsratio (SMR). Denne udregnes som forholdet mellem det observerede og det forventede antal dødsfald. Det forventede antal dødsfald udregnes ved at opgøre dødelighedsraten i den generelle danske befolkning inden for køns-, alders- og kalenderårsgrupper og gange denne med den samlede risikotid blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Således er det forventede antal dødsfald det antal, der ville være blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., hvis deres dødelighed var som i den generelle befolkning. Da SMR er et forhold mellem det observerede og forventede antal dødsfald, svarer en værdi på 1 til, at disse to tal er ens, og at personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. har samme dødelighed som den generelle befolkning. En SMR-værdi, der er større end 1, betyder, at personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. har en overdødelighed, og SMR-værdien angiver, hvor stor denne er. Den angivne metode bruges både ved dødeligheden af alle årsager og dødeligheden af specifikke årsager. Der er udregnet 95 % sikkerhedsgrænser 1 for udvalgte SMR. For dødsfald i perioden foreligger den tilgrundliggende dødsårsag fra Dødsårsagsregisteret. Disse dødsårsager er grupperet jf. tabel 4. Der er dels en generel opdeling af dødsfald efter store sygdomsgrupper, dels en opdeling efter mere specifikke dødsårsager, som formodes at være af stor betydning blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Gruppen af naturlige årsager henfører til sygdomme, mens gruppen af ikke naturlige årsager henfører til dødsfald som følge af ulykker, selvmord eller vold. Dødsfald relateret til alkohol kan således både optræde i gruppen af naturlige årsager som f.eks. levercirrose og i gruppen af ikke naturlige årsager som dødsfald på grund af akut forgiftning som enten en ulykke eller et selvmord. 1 Disse er baseret på en statistisk antagelse om, at antallet af døde er Poissonfordelt. 11

12 Tabel 4: Dødsårsagsgrupper med tilhørende ICD 10 koder. Store dødsårsagsgrupper Dødsårsag Infektionssygdomme Kræft Kredsløbssygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Symptomer og dårligt definerede tilstande Øvrige naturlige årsager Ikke-naturlige årsager I alt ICD 10 koder A00-B99 C00-C97 I00-I99 J00-J97 R00-R99 D00-H95, K00-Q99 V01-Y89 A00-Y99 Specifikke dødsårsagsgrupper Dødsårsag Tuberkulose AIDS Lungekræft Lungebetændelse KOL Alkohol, naturlig død Stofmisbrug, naturlig død Alkohol, ikke naturlig død (ulykke, selvmord, vold) Stofmisbrug, ikke naturlig død (ulykke, selvmord, vold) ICD 10 koder A15-A19 B20-B24 C33-C34 J12-J18 J40-J44, J47 F10, K70, K73-K74, K85-K86 F11-F19 X45, X65, Y15 X40-X44, X60-X64, Y10-Y14 12

13 Resultater Af tabel 5 fremgår antallet af dødsfald og SMR (overdødeligheden) med 95 % sikkerhedsgrænser (95 % CI) fordelt på køn. Der er indtil udgangen af 2011 indtruffet i alt dødsfald blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i alderen år i perioden Denne dødelighed er 6,7 gange højere, end hvad man ville forvente, hvis personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. havde samme dødelighed som den generelle danske befolkning. Sagt på en anden måde: i to køns- og aldersmæssigt sammenlignelige grupper dør der næsten syv personer i forsorgshjemsgruppen, hver gang der dør en i gruppen fra den generelle befolkning. Overdødelighederne er meget store for både mænd (6,5) og kvinder (7,6). Det ses også, at de angivne 95 % sikkerhedsgrænser (95 % CI) er smalle som et udtryk for, at der er en meget lille usikkerhed på de angivne overdødeligheder. Tabel 5: Dødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn. Køn Antal dødsfald SMR 95 % CI Mænd ,5 (6,4-6,6) Kvinder ,6 (7,4-7,8) I alt ,7 (6,6-6,8) I tabel 6 ses dødeligheden for personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn og alder. Blandt årige mænd er indtruffet 178 dødsfald i perioden Dette svarer til en dødsrate på 80 pr Tilsvarende ses, at dødsraten i den generelle danske befolkning i den samme gruppe er 8, og at overdødeligheden (SMR) er 11,7. Således dør der 11,7 gange flere årige mænd indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., end der ville gøre, hvis disse havde samme dødelighed som årige mænd i den generelle danske befolkning. Der ses markante overdødeligheder for både mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Overdødeligheden er mest udtalt blandt de yngste, hvor dødeligheden i den generelle befolkning er relativt lav. Op til års alderen er der i de fleste aldersgrupper tale om en overdødelighed på mindst 10, og derefter falder overdødeligheden og ender med at være 2-4 i de ældste aldersgrupper, hvor dødeligheden i den generelle befolkning også er relativt høj. 13

14 Tabel 6: Dødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn og alder. Antal Rate pr Alder (år) dødsfald Forsorgshjem Danmark 2005 SMR Mænd , , , , , , , , , , ,2 Kvinder , , , , , , , , , , ,8 14

15 I tabel 7 er dødeligheden analyseret i store dødsårsagsgrupper jf. tabel 4. For infektionssygdomme er der registreret 144 dødsfald svarende til 2 % af de i alt dødsfald. SMR for denne dødsårsag er 11,4, således at ca. 11 gange flere personer end forventet er døde af infektionssygdomme. Dødsårsagsmønsteret for personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er meget forskelligt fra mønsteret i den danske befolkning. Der ses en markant overdødelighed af infektionssygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer, symptomer og dårligt definerede tilstande samt øvrige naturlige og ikke-naturlige årsager. Det skal bemærkes, at der ses en i denne sammenhæng relativt beskeden overdødelighed på 2-3 for kræft og kredsløbssygdomme, og disse to grupper tegner sig kun for i alt 20 % af alle dødsfaldene. Alt i alt en helt anden dødsårsagsfordeling end i den generelle danske befolkning. Tabel 7: Overdødeligheden i store sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Dødsfald Dødsårsag Antal % Alder ved død Infektionssygdomme ,2 11,4 Kræft ,8 2,0 Kredsløbssygdomme ,4 3,4 Sygdomme i åndedrætsorganer ,0 6,7 Symptomer og dårlig definerede tilstande ,1 7,0 Øvrige naturlige årsager ,5 12,0 Ikke-naturlige årsager ,0 14,7 I alt ,0 6,7 SMR 15

16 Af tabel 8 fremgår dødeligheden for specifikke, udvalgte dødsårsager. I alt 23 personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. (svarende til 0,4 % af samtlige dødsfald) er døde som følge af tuberkulose. Dette svarer til en voldsom overdødelighed på 46,7 dvs. at der dør ca. 47 gange flere personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. af tuberkulose, end der ville gøre, hvis disse havde samme dødelighed som den køns- og aldersmæssigt tilsvarende gruppe i den generelle danske befolkning. Udover tuberkulose ses meget store overdødeligheder af AIDS og alle dødsfald relateret til misbrug, både alkohol- og stofmisbrug. Misbrugsdødeligheden er høj, både hvad angår dødsfald relateret til sygdomme (f.eks. levercirrose) og dødeligheden relateret til ulykker og selvmord. Det ses, at ca. halvdelen af dødsfaldene er relateret til alkohol- eller stofmisbrug. Tabel 8: Overdødeligheden i specifikke sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Dødsfald Dødsårsag Antal % SMR Tuberkulose 23 0,4 46,7 AIDS 51 0,8 19,2 Lungekræft 199 3,2 2,5 Lungebetændelse 87 1,4 9,2 KOL 191 3,1 6,3 Alkohol, naturlig død ,1 18,9 Stofmisbrug, naturlig død 151 2,4 39,6 Alkohol, ikke naturlig død 67 1,1 35,8 Stofmisbrug, ikke naturlig død ,6 30,0 16

17 I tabel 9 vises dødeligheden i store sygdomsgrupper fordelt på køn, og tabel 10 giver de tilsvarende resultater for de specifikke dødsårsagsgrupper. Generelt er mønsteret det samme for mænd og kvinder. På grund af en generelt lavere dødelighed blandt kvinder for en del af de udvalgte dødsårsager vil overdødeligheden blandt kvinder indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. ofte fremstå som højere end de tilsvarende blandt mænd. Tabel 9: Overdødeligheden i store sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. opdelt på køn. Dødsfald Antal % SMR Dødsårsag Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Infektionssygdomme ,3 23,8 Kræft ,0 1,9 Kredsløbssygdomme ,2 4,7 Sygdomme i åndedrætsorganer ,5 7,6 Symptomer og dårlig definerede tilstande ,5 10,1 Øvrige naturlige årsager ,5 15,1 Ikke-naturlige årsager ,4 24,1 I alt ,5 7,6 Tabel 10: Overdødeligheden i specifikke sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. opdelt på køn. Dødsfald Antal % SMR Dødsårsag Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tuberkulose AIDS Lungekræft Lungebetændelse KOL Alkohol, naturlig død Stofmisbrug, naturlig død Alkohol, ikke naturlig død Stofmisbrug, ikke naturlig død

18 Diskussion Resultaterne viser en markant overdødelighed blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i alderen år i perioden Dødsårsagsmønsteret er markant anderledes end mønsteret i den generelle danske befolkning, idet de sædvanlige dødsårsager som kræft og kredsløbssygdomme ikke giver anledning til nogen markant større overdødelighed, mens sjældnere dødsårsager som infektionssygdomme, herunder især tuberkulose og AIDS samt stofmisbrugsog alkoholrelaterede dødsårsager er langt mere almindelige blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Dette afspejles i en markant overdødelighed af disse årsager. Data stammer fra personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. efter Servicelovens 110. For at kommunerne kan få refusion for opholdet, kræver det, at den indskrevne person opgiver sit personnummer, hvilket muliggør en registermæssigt unik identifikation af en på mange måder særligt udsat gruppe i det danske samfund. Datamaterialet omfatter kun personer, som har haft et ophold på et botilbud og dermed ikke væresteder, varmestuer og andre sociale tilbud rettet mod hjemløse og andre socialt udsatte. Denne registerundersøgelse viser tydeligt, at personer indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv. har en markant overdødelighed og et markant anderledes dødelighedsmønster sammenlignet med den generelle danske befolkning. Men vi er med denne undersøgelse ikke i stand til at forklare nærmere, hvad der ligger bag disse tal, og hvorfor dødeligheden blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. adskiller sig så markant fra den generelle danske befolknings. En nærmere forklaring herpå ville kræve yderligere registerundersøgelser samt andre, mere kvalitative levekårsundersøgelser til belysning af livsbetingelserne og livsforløbene blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Idet gruppen af personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. har en markant forhøjet dødelighed sammenlignet med den generelle danske befolkning, er der mange dødsfald i gruppen, og det vil derfor være muligt ved yderligere undersøgelser at inddrage andre specifikke dødsårsagsgrupper. Da personerne er entydigt identificeret ved personnummer, vil det derudover også være muligt at undersøge f.eks. specifikke etniske grupper, eller opdele analyserne efter udvalgte geografiske områder som f.eks. de fem regioner. 18

19 Identifikationen af personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. muliggør desuden, ved samkørsel med yderligere registre på sundhedsområdet, undersøgelser af sundhed og sygelighed gennem brugen af sundhedsvæsenet, f.eks. heldøgnsindlæggelser, ambulante behandlinger, skadestuebesøg, og kontakter til almen læge og tandlæge. 19

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Esben Meulengracht Flachs Susan Ishøy Michelsen Peter Uldall Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012

Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012 Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012 Overdødelighed, middellevetid og dødsårsager Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Maria Holst Knud Juel Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Social ulighed og alkohol

Social ulighed og alkohol Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Indledning: s. 1 Målgruppebeskrivelse ASI-data: s. 1 3 Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data Østervang

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark

Sygdomsbyrden i Danmark Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD

Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling

Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Sundhedsydelser blandt borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge mønsteret i misbrugeres behandling i det somatiske sundhedsvæsen.

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling

Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling Børne- og Socialministeriet Baggrundsnotat om sociale mål og kommunefordeling Regeringen offentligjorde i maj de nye sociale mål med budskabet om, at fremdrift på målene kræver samarbejde og fælles løsninger.

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Natherberg: År Benyttelsesgrad % ,5 % ,5 % ,8 %

Natherberg: År Benyttelsesgrad % ,5 % ,5 % ,8 % Indskrivninger Tre Ege Kirkens Korshær Tre Ege driver 3 Natherbergspladser. Natherbergspladserne kan benyttes fra kl. 19.00 om aftenen til kl. 9.00 den efterfølgende dag. En borger kan indskrives på en

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedstilstanden - status og udvikling

Sundhedstilstanden - status og udvikling Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Lars Rasmussen MB Nærumsgade 3, 3. th. 2200 København N Dato: 11.9.09 Sagsnr.: 2009-119449 Dok.nr.: 2009-517436 Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst

Læs mere