Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark"

Transkript

1 Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August 2013

2 2

3 Ankestyrelsen under Socialministeriet har bedt Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SIF) om en analyse af dødelighed og dødsårsager blandt personer indskrevet på et herberg, forsorgshjem og andre botilbud, der er oprettet og drevet efter Servicelovens 110. I det følgende anvendes betegnelsen personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv.. Analysen skal indgå i den socialpolitiske redegørelse for Ifølge Servicelovens 110 skal kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud, aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I denne analyse indgår brugere af botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen, selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst med regionen og kommunen samt eventuelle døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, hvis puljeprojektet er direkte tilknyttet et eksisterende botilbud. For at en person skal kunne blive indskrevet i et sådant botilbud, skal vedkommende opgive et gyldigt dansk personnummer. Ankestyrelsen har stillet disse data til rådighed for SIF, som derefter med oplysninger fra det Centrale Personregister og Dødsårsagsregisteret har kunnet analysere dødelighed og dødsårsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Formålet med dette notat er derfor dels at beskrive dødelighed og dødsårsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. og dels at foretage en sammenligning med dødeligheden i den generelle danske befolkning. De vigtigste resultater Der indgår personer i alderen år indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden Der er langt flere mænd end kvinder, der har været indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv., 70 % mænd mod 30 % kvinder, og personerne er yngre end den generelle danske befolkning. Blandt de personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden var der indtruffet dødsfald ved udgangen af Dødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er 6,7 gange højere, end hvad man ville forvente, hvis 3

4 gruppen havde haft samme dødelighed som en køns- og aldersmæssigt tilsvarende gruppe fra den danske befolkning. Overdødeligheden er 6,5 blandt mænd og 7,6 blandt kvinder. Overdødelighedens størrelse afhænger af alderen, se figur 1. Overdødeligheden er mellem 8 og 14 frem til alder 45 og aftager derefter til ca. 3 i de ældste aldersgrupper. Figur 1: Overdødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn og alder (SMR < 1: underdødelighed; SMR = 1: samme dødelighed; SMR > 1: overdødelighed). Mænd Kvinder SMR Alder 4

5 Dødsårsagsmønsteret blandt personer, som har været indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., er væsentligt anderledes end mønsteret for den generelle danske befolkning. Der ses en overdødelighed i alle større sygdomsgrupper, figur 2. Figur 2: Overdødeligheden i store sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. (SMR < 1: underdødelighed; SMR = 1: samme dødelighed; SMR > 1: overdødelighed). SMR Infektionssygdomme 11 Kræft 2 Kredsløbssygdomme 3 Sygdomme i åndedrætsorganer 7 Symptomer og dårlig definerede tilstande 7 Øvrige naturlige årsager 12 Ikke-naturlige årsager 15 Overdødeligheden er lavest for kræft og kredsløbssygdomme, som er de dødsårsager, der fylder mest i hele befolkningen. Overdødeligheden i gruppen af ikke-naturlige årsager, som omfatter dødsfald på grund af ulykker, selvmord eller vold er særlig stor, idet der her ses en overdødelighed på 15. 5

6 Der er ekstremt høje dødeligheder for specifikke udvalgte dødsårsager, figur 3. Figur 3: Overdødeligheden i specifikke sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. (SMR < 1: underdødelighed; SMR = 1: samme dødelighed; SMR > 1: overdødelighed). SMR Tuberkulose 47 AIDS 19 Lungekræft 3 Lungebetændelse 9 KOL 6 Alkohol, naturlig død 19 Stofmisbrug, naturlig død 40 Alkohol, ikke naturlig død 36 Stofmisbrug, ikke naturlig død 30 I gruppen af infektionssygdomme er der en meget stor overdødelighed af både tuberkulose og AIDS med en overdødelighed på henholdsvis 47 og 19. Der er mange dødsfald og meget stor overdødelighed relateret til misbrug, det gælder både alkohol- og stofmisbrug, og det gælder, uanset om dødsfaldene er relateret til sygdom eller til ulykker og selvmord (ikke-naturlig død). 6

7 Materiale og metode Analyserne i dette notat er baseret på personer, der i perioden ved mindst en lejlighed har opholdt sig mindst en hel nat på et herberg, forsorgshjem mv. SIF har fra Ankestyrelsen modtaget oplysninger om ophold på herberger, forsorgshjem mv. i perioden Der er bl.a. oplysninger om personnummer, dato for ind- og udskrivning samt fødeland. Mange personer har mere end et enkelt ophold. Data indeholder oplysninger om i alt forskelige personer med i gennemsnit 4,8 ophold. Knap 50 % af personerne har kun et enkelt ophold, 25 % har 2-3 ophold, og resten har fire eller flere ophold. Studiepopulationen defineres som personer indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv. i perioden , som ved indskrivningen var mellem 18 og 79 år gamle. For personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er der foretaget registersamkøring på individniveau med Dødsårsagsregisteret for at få oplysninger om dødsfald og dødsårsager. Data er indhentet med tilladelse fra Datatilsynet, og der offentliggøres kun resultater i anonymiseret form. Som sammenligningsmateriale benyttes registre over dødeligheden i hele den voksne danske befolkning. Sammenligningspopulationen består af alle danskere i perioden Dødsårsager for disse personer er fundet via Dødsårsagsregisteret. Vi vil nedenfor betegne denne population den generelle danske befolkning. For at vurdere dødeligheden blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. følges hver enkelt person over tid i Dødsårsagsregisteret. For at gøre dette, er det nødvendigt at have et startog sluttidspunkt. I analyserne defineres starttidspunktet som den dato, vi første gang ser personen, dvs. datoen ved første indskrivning i perioden Sluttidspunktet er datoen for død, emigration eller 31. december 2011, hvor analyserne stopper. På baggrund af ovenstående definition af start- og sluttidspunkt er det muligt at udregne den enkelte persons risikotid, som tiden mellem start- og slutdato. 7

8 Af de ophold er sket for personer udenfor det angivne aldersinterval eller i De resterende ophold er fordelt på personer. Under den videre oparbejdning af materialet udgår derudover tre personer med inkonsistente datoer. I alt indgår således personer i studiepopulationen, dvs. at personer mellem 18 og 79 år har været indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden I tabel 1 vises køns- og aldersfordelingen blandt de personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. samt i den generelle danske befolkning i år Der har været langt flere mænd end kvinder indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., i alt mænd (70 %) og kvinder (30 %). Blandt mændene var (13 %) mellem 18 og 24 år, blandt kvinderne var (20 %) år, og i alt var antallet svarende til 15 % af populationen mellem 18 og 24 år. Mændene er generelt lidt ældre end kvinderne. For både mænd og kvinder indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv. gælder, at de fleste er under 50 år. Tabel 1: Køns- og aldersfordeling blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden og i den generelle befolkning Forsorgshjem (N) Forsorgshjem (%) Danmark 2005 (%) Alder (år) Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt

9 Sammenlignet med den danske befolkning er der to væsentlige forskelle. For det første er andelen af mænd langt større på herberger, forsorgshjem mv. end i den generelle befolkning, og for det andet er personer, der bor på herberg, forsorgshjem mv., yngre end den generelle befolkning. I tabel 2 ses, hvordan personerne indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden er fordelt på indskrivningsår. Den første søjle viser antallet af personer i de enkelte år, der ikke på noget tidligere tidspunkt tilbage til 1999 har været indskrevet, mens den anden søjle viser antallet af personer, der i et givet år har haft mindst et ophold. I den første søjle ses langt flere personer i starten af perioden end i slutningen af perioden, f.eks personer i 1999 mod i Det er ikke overraskende, at der er forskel, da alle personer, der har et ophold i 1999, vil tælle med i 1999, da 1999 er det første år i studiet, mens personer, der har et ophold i 2011, kun vil tælle med, hvis de ikke har haft et ophold i årene Det ses, at antallet af personer synes at stabilisere sig omkring fra 2008 og frem, hvilket tyder på, at der årligt bliver indskrevet ca nye personer i alderen år på herberg, forsorgshjem mv. i Danmark. Tabel 2: Personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden fordelt på indskrivningsår. Antal indskrevet første gang i året Antal med mindst et ophold i året I alt

10 Antallet af nye personer, der i løbet af et år har haft mindst et ophold på herberg, forsorgshjem mv., er personer. I perioden er antallet mellem og personer, hvorefter det falder lidt og er i intervallet i årene Af tabel 3 fremgår, at 82 % af personerne indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er født i Danmark, hvilket er klart den største gruppe. Den næststørste gruppe er personer født i Afrika, hvor der især er mange fra Somalia. Tabel 3: Fødeland for personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i perioden Fødeland n % Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Mellemøsten Afrika Øvrige Asien Andre I alt Opgørelse af dødelighed I denne rapport angives dødeligheden både blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. og i den generelle befolkning som en rate pr personår. Denne beregnes ud fra antallet af døde (N) og den samlede tid, personerne er observeret i (t - risikotiden) som *N/t. Dødelighedsraten angiver således det antal døde, vi forventer at finde blandt personer, der har levet i et år. Når dødeligheden blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. skal sammenholdes med dødeligheden i den generelle befolkning, kræver det en køns- og aldersstandardisering, da køns- og aldersfordelingen i de to populationer, som vist i tabel 1, er forskellig, og dødeligheden er stærkt afhængig af køn og alder. Endvidere er det valgt at tage højde for, at dødeligheden i den generelle danske befolkning udviser en faldende tendens i perioden ved at kigge på dødsfald i de to perioder og

11 Der udregnes en standardiseret mortalitetsratio (SMR). Denne udregnes som forholdet mellem det observerede og det forventede antal dødsfald. Det forventede antal dødsfald udregnes ved at opgøre dødelighedsraten i den generelle danske befolkning inden for køns-, alders- og kalenderårsgrupper og gange denne med den samlede risikotid blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Således er det forventede antal dødsfald det antal, der ville være blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., hvis deres dødelighed var som i den generelle befolkning. Da SMR er et forhold mellem det observerede og forventede antal dødsfald, svarer en værdi på 1 til, at disse to tal er ens, og at personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. har samme dødelighed som den generelle befolkning. En SMR-værdi, der er større end 1, betyder, at personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. har en overdødelighed, og SMR-værdien angiver, hvor stor denne er. Den angivne metode bruges både ved dødeligheden af alle årsager og dødeligheden af specifikke årsager. Der er udregnet 95 % sikkerhedsgrænser 1 for udvalgte SMR. For dødsfald i perioden foreligger den tilgrundliggende dødsårsag fra Dødsårsagsregisteret. Disse dødsårsager er grupperet jf. tabel 4. Der er dels en generel opdeling af dødsfald efter store sygdomsgrupper, dels en opdeling efter mere specifikke dødsårsager, som formodes at være af stor betydning blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Gruppen af naturlige årsager henfører til sygdomme, mens gruppen af ikke naturlige årsager henfører til dødsfald som følge af ulykker, selvmord eller vold. Dødsfald relateret til alkohol kan således både optræde i gruppen af naturlige årsager som f.eks. levercirrose og i gruppen af ikke naturlige årsager som dødsfald på grund af akut forgiftning som enten en ulykke eller et selvmord. 1 Disse er baseret på en statistisk antagelse om, at antallet af døde er Poissonfordelt. 11

12 Tabel 4: Dødsårsagsgrupper med tilhørende ICD 10 koder. Store dødsårsagsgrupper Dødsårsag Infektionssygdomme Kræft Kredsløbssygdomme Sygdomme i åndedrætsorganer Symptomer og dårligt definerede tilstande Øvrige naturlige årsager Ikke-naturlige årsager I alt ICD 10 koder A00-B99 C00-C97 I00-I99 J00-J97 R00-R99 D00-H95, K00-Q99 V01-Y89 A00-Y99 Specifikke dødsårsagsgrupper Dødsårsag Tuberkulose AIDS Lungekræft Lungebetændelse KOL Alkohol, naturlig død Stofmisbrug, naturlig død Alkohol, ikke naturlig død (ulykke, selvmord, vold) Stofmisbrug, ikke naturlig død (ulykke, selvmord, vold) ICD 10 koder A15-A19 B20-B24 C33-C34 J12-J18 J40-J44, J47 F10, K70, K73-K74, K85-K86 F11-F19 X45, X65, Y15 X40-X44, X60-X64, Y10-Y14 12

13 Resultater Af tabel 5 fremgår antallet af dødsfald og SMR (overdødeligheden) med 95 % sikkerhedsgrænser (95 % CI) fordelt på køn. Der er indtil udgangen af 2011 indtruffet i alt dødsfald blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i alderen år i perioden Denne dødelighed er 6,7 gange højere, end hvad man ville forvente, hvis personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. havde samme dødelighed som den generelle danske befolkning. Sagt på en anden måde: i to køns- og aldersmæssigt sammenlignelige grupper dør der næsten syv personer i forsorgshjemsgruppen, hver gang der dør en i gruppen fra den generelle befolkning. Overdødelighederne er meget store for både mænd (6,5) og kvinder (7,6). Det ses også, at de angivne 95 % sikkerhedsgrænser (95 % CI) er smalle som et udtryk for, at der er en meget lille usikkerhed på de angivne overdødeligheder. Tabel 5: Dødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn. Køn Antal dødsfald SMR 95 % CI Mænd ,5 (6,4-6,6) Kvinder ,6 (7,4-7,8) I alt ,7 (6,6-6,8) I tabel 6 ses dødeligheden for personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn og alder. Blandt årige mænd er indtruffet 178 dødsfald i perioden Dette svarer til en dødsrate på 80 pr Tilsvarende ses, at dødsraten i den generelle danske befolkning i den samme gruppe er 8, og at overdødeligheden (SMR) er 11,7. Således dør der 11,7 gange flere årige mænd indskrevet på herberg, forsorgshjem mv., end der ville gøre, hvis disse havde samme dødelighed som årige mænd i den generelle danske befolkning. Der ses markante overdødeligheder for både mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Overdødeligheden er mest udtalt blandt de yngste, hvor dødeligheden i den generelle befolkning er relativt lav. Op til års alderen er der i de fleste aldersgrupper tale om en overdødelighed på mindst 10, og derefter falder overdødeligheden og ender med at være 2-4 i de ældste aldersgrupper, hvor dødeligheden i den generelle befolkning også er relativt høj. 13

14 Tabel 6: Dødeligheden af alle årsager blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. fordelt på køn og alder. Antal Rate pr Alder (år) dødsfald Forsorgshjem Danmark 2005 SMR Mænd , , , , , , , , , , ,2 Kvinder , , , , , , , , , , ,8 14

15 I tabel 7 er dødeligheden analyseret i store dødsårsagsgrupper jf. tabel 4. For infektionssygdomme er der registreret 144 dødsfald svarende til 2 % af de i alt dødsfald. SMR for denne dødsårsag er 11,4, således at ca. 11 gange flere personer end forventet er døde af infektionssygdomme. Dødsårsagsmønsteret for personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. er meget forskelligt fra mønsteret i den danske befolkning. Der ses en markant overdødelighed af infektionssygdomme, sygdomme i åndedrætsorganer, symptomer og dårligt definerede tilstande samt øvrige naturlige og ikke-naturlige årsager. Det skal bemærkes, at der ses en i denne sammenhæng relativt beskeden overdødelighed på 2-3 for kræft og kredsløbssygdomme, og disse to grupper tegner sig kun for i alt 20 % af alle dødsfaldene. Alt i alt en helt anden dødsårsagsfordeling end i den generelle danske befolkning. Tabel 7: Overdødeligheden i store sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Dødsfald Dødsårsag Antal % Alder ved død Infektionssygdomme ,2 11,4 Kræft ,8 2,0 Kredsløbssygdomme ,4 3,4 Sygdomme i åndedrætsorganer ,0 6,7 Symptomer og dårlig definerede tilstande ,1 7,0 Øvrige naturlige årsager ,5 12,0 Ikke-naturlige årsager ,0 14,7 I alt ,0 6,7 SMR 15

16 Af tabel 8 fremgår dødeligheden for specifikke, udvalgte dødsårsager. I alt 23 personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. (svarende til 0,4 % af samtlige dødsfald) er døde som følge af tuberkulose. Dette svarer til en voldsom overdødelighed på 46,7 dvs. at der dør ca. 47 gange flere personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. af tuberkulose, end der ville gøre, hvis disse havde samme dødelighed som den køns- og aldersmæssigt tilsvarende gruppe i den generelle danske befolkning. Udover tuberkulose ses meget store overdødeligheder af AIDS og alle dødsfald relateret til misbrug, både alkohol- og stofmisbrug. Misbrugsdødeligheden er høj, både hvad angår dødsfald relateret til sygdomme (f.eks. levercirrose) og dødeligheden relateret til ulykker og selvmord. Det ses, at ca. halvdelen af dødsfaldene er relateret til alkohol- eller stofmisbrug. Tabel 8: Overdødeligheden i specifikke sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Dødsfald Dødsårsag Antal % SMR Tuberkulose 23 0,4 46,7 AIDS 51 0,8 19,2 Lungekræft 199 3,2 2,5 Lungebetændelse 87 1,4 9,2 KOL 191 3,1 6,3 Alkohol, naturlig død ,1 18,9 Stofmisbrug, naturlig død 151 2,4 39,6 Alkohol, ikke naturlig død 67 1,1 35,8 Stofmisbrug, ikke naturlig død ,6 30,0 16

17 I tabel 9 vises dødeligheden i store sygdomsgrupper fordelt på køn, og tabel 10 giver de tilsvarende resultater for de specifikke dødsårsagsgrupper. Generelt er mønsteret det samme for mænd og kvinder. På grund af en generelt lavere dødelighed blandt kvinder for en del af de udvalgte dødsårsager vil overdødeligheden blandt kvinder indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. ofte fremstå som højere end de tilsvarende blandt mænd. Tabel 9: Overdødeligheden i store sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. opdelt på køn. Dødsfald Antal % SMR Dødsårsag Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Infektionssygdomme ,3 23,8 Kræft ,0 1,9 Kredsløbssygdomme ,2 4,7 Sygdomme i åndedrætsorganer ,5 7,6 Symptomer og dårlig definerede tilstande ,5 10,1 Øvrige naturlige årsager ,5 15,1 Ikke-naturlige årsager ,4 24,1 I alt ,5 7,6 Tabel 10: Overdødeligheden i specifikke sygdomsgrupper blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. opdelt på køn. Dødsfald Antal % SMR Dødsårsag Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tuberkulose AIDS Lungekræft Lungebetændelse KOL Alkohol, naturlig død Stofmisbrug, naturlig død Alkohol, ikke naturlig død Stofmisbrug, ikke naturlig død

18 Diskussion Resultaterne viser en markant overdødelighed blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. i alderen år i perioden Dødsårsagsmønsteret er markant anderledes end mønsteret i den generelle danske befolkning, idet de sædvanlige dødsårsager som kræft og kredsløbssygdomme ikke giver anledning til nogen markant større overdødelighed, mens sjældnere dødsårsager som infektionssygdomme, herunder især tuberkulose og AIDS samt stofmisbrugsog alkoholrelaterede dødsårsager er langt mere almindelige blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Dette afspejles i en markant overdødelighed af disse årsager. Data stammer fra personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. efter Servicelovens 110. For at kommunerne kan få refusion for opholdet, kræver det, at den indskrevne person opgiver sit personnummer, hvilket muliggør en registermæssigt unik identifikation af en på mange måder særligt udsat gruppe i det danske samfund. Datamaterialet omfatter kun personer, som har haft et ophold på et botilbud og dermed ikke væresteder, varmestuer og andre sociale tilbud rettet mod hjemløse og andre socialt udsatte. Denne registerundersøgelse viser tydeligt, at personer indskrevet på et herberg, forsorgshjem mv. har en markant overdødelighed og et markant anderledes dødelighedsmønster sammenlignet med den generelle danske befolkning. Men vi er med denne undersøgelse ikke i stand til at forklare nærmere, hvad der ligger bag disse tal, og hvorfor dødeligheden blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. adskiller sig så markant fra den generelle danske befolknings. En nærmere forklaring herpå ville kræve yderligere registerundersøgelser samt andre, mere kvalitative levekårsundersøgelser til belysning af livsbetingelserne og livsforløbene blandt personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. Idet gruppen af personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. har en markant forhøjet dødelighed sammenlignet med den generelle danske befolkning, er der mange dødsfald i gruppen, og det vil derfor være muligt ved yderligere undersøgelser at inddrage andre specifikke dødsårsagsgrupper. Da personerne er entydigt identificeret ved personnummer, vil det derudover også være muligt at undersøge f.eks. specifikke etniske grupper, eller opdele analyserne efter udvalgte geografiske områder som f.eks. de fem regioner. 18

19 Identifikationen af personer indskrevet på herberg, forsorgshjem mv. muliggør desuden, ved samkørsel med yderligere registre på sundhedsområdet, undersøgelser af sundhed og sygelighed gennem brugen af sundhedsvæsenet, f.eks. heldøgnsindlæggelser, ambulante behandlinger, skadestuebesøg, og kontakter til almen læge og tandlæge. 19

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Esben Meulengracht Flachs Susan Ishøy Michelsen Peter Uldall Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012

Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012 Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark 2007-2012 Overdødelighed, middellevetid og dødsårsager Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Maria Holst Knud Juel Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Indledning: s. 1 Målgruppebeskrivelse ASI-data: s. 1 3 Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data Østervang

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedstilstanden - status og udvikling

Sundhedstilstanden - status og udvikling Sundhedstilstanden - status og udvikling 4 n Sundheds- og sygelighedstilstanden i et land kan beskrives med udgangspunkt i Sundhed for Alle Strategien og omfatte indikatorer for 1) et længere liv, 2) et

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år Dødeligheden i gennem 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Knud Juel gennem Dødeligheden i 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014

Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Himmelbjerggården

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Dødsårsagsregisteret 1998

Dødsårsagsregisteret 1998 Dødsårsagsregisteret 1998 Kontaktperson: Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 3348 7579 Datakoordinator Piero Torre, lokal 3348 7640 Resumé Dødsårsagsstatistikken for 1998 foreligger hermed. I 1998

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026

Befolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026 Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang

Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang Evaluering af forsorgstilbuddene i Aarhus Kommune En beskrivelse af målgruppen samt effekten af opholdet på forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang November 2012 Kathrine Bang Laursen & Ida Karina Jensen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort

Kriegers Flak Idefasen - Projektområde. Oversigt over detailkort Kort nr. 1 Kort nr. 2 Kort nr. 3 Kort nr. 4 Kort nr. 5 Kort nr. 6 Kort nr. 7 Kort nr. 8 Kort nr. 9 Kort nr. 1 Kort nr. 11 i 1. offentlighedsfase (). Kort nr. 12 Kilometers 1 -. Oversigt over detailkort

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Rettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014

Rettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående økonomi NOTAT 10-03-2015 Rettelsesblad til bilag 1: Uddybende forklaringer til regnskab 2014 Bilag 1 til Socialforvaltningens årsregnskab

Læs mere