Forord: København, april Leif Beck Fallesen Adm. direktør og chefredaktør. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord: København, april 2005. Leif Beck Fallesen Adm. direktør og chefredaktør. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut"

Transkript

1

2 Forord: Det er nu tredje år i træk, at dagbladet Børsen i samarbejde med SAS Institute sætter fokus på Morgendagens Ledere i Danmark. Morgendagens Ledere er i denne sammenhæng defineret som personer under 40 år, der i dag bestrider et job med ledelsesansvar i en af de største danske virksomheder. Inspirationen til undersøgelsen har været, at mange af dagens topledere i danske og internationale virksomheder allerede i en ung alder begyndte karriereopstigningen, og at stort set alle nuværende topchefer bestred en direktørpost inden de nåede 40 år en lang række gjorde det væsentligt tidligere. Hypotesen har været, at vi med Morgendagens Ledere kunne identificere en gruppe af ambitiøse karrieremennesker, som med rette kan ventes at blive synlige i toppen af dansk erhvervsliv i årene der kommer. En lille gruppe må indenfor en årrække forventes at sætte sig på de absolutte topposter i dansk erhvervsliv, hvis erfaringerne fra dagens ledere skal stå til troende. Som en ekstra dimension af undersøgelsen forsøger vi hvert år at sætte fokus på en række aktuelle problemstillinger som præger og påvirker Morgendagens Lederes hverdag og handlekraft. Et af temaerne denne gang har været det stigende opkøb af store danske virksomheder fra private kapitalfondes side med det mål at afnotere selskabet fra fondsbørsen og gøre virksomheden klar til videresalg. Et andet tema har været inspireret af de ambitiøse målsætninger som VK-regeringen offentliggjorde i deres nye regeringsgrundlag den 17. februar En af målsætningerne i regeringens planer er bl.a., at Danmark i 2015 skal være blandt de førende iværksættersamfund i verden og vi har derfor valgt også at fokusere på selvstændighedstrangen hos de unge ledere. Jeg håber, at denne rapport vil bidrage til en dybere forståelse af denne særlige gruppe af unge ledere, som må forventes at sætte sig på magten i danske erhvervsliv i de kommende år. Hvis man ved hvilke karakteristika og kompetencer, der er udbredt blandt Morgendagens Ledere, vil man ad den vej kunne få et fingerpeg om hvad der præcist kræves for at være blandt kandidaterne til at blive topchef i Danmark København, april 2005 Leif Beck Fallesen direktør og chefredaktør Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut

3 Indholdsfortegnelse 1 DEFINITION OG METODE Formål med Morgendagens Ledere Definition af Morgendagens Ledere Datagrundlag Ledelsesniveauer PROFIL Køn og alder Uddannelse Ledelsesniveau og erfaring International erfaring Arbejdstid Indkomst SELVSTÆNDIGHED Selvstændighedstrang Administrativt bøvl Arbejdstid Økonomiske risici Omkostninger for familien Arbejdsløshed Frihed PRIVATE KAPITALFONDE Private kapitalfonde generelt Private kapitalfonde personlig vinkel HOLDNINGER TIL LEDELSE Vigtige egenskaber som leder Forskel på ledelsesopfattelse GLOBALE VÆKSTPERSPEKTIVER Kina buldrer frem OM MORGENDAGENS LEDERE...21 BILAG 1. HOVEDRESULTATER BILAG 2. SPØRGESKEMA

4 1 Definition og metode 1.1 Formål med Morgendagens Ledere Formålet med undersøgelsen af Morgendagens Ledere er at identificere ledere under 40 år, som kan ventes at blive synlige i toppen af dansk erhvervsliv i de kommende år. En lille gruppe af de unge ledere må indenfor en årrække forventes at sætte sig på de absolutte topposter i dansk erhvervsliv. 1.2 Definition af Morgendagens Ledere Morgendagens Ledere er defineret som personer i dansk erhvervsliv, som bestrider en lederstilling og er under 40 år. FIGUR 1. MORGENDAGENS LEDERE Dagens Topledere Funktionsniveau Morgendagens Ledere Under 40 år Koncernchef direktør 1.3 Datagrundlag Da Morgendagens Ledere første gang blev gennemført var der ifølge Danmarks Statistik, topledere i dansk erhvervsliv. Definitionen af en topleder er relativt bred, hvilket understreges af, at toplederne i gennemsnit har en personindkomst på kroner og at det nedre lønkvartil er på kroner. Vi valgte derfor at skærpe kravene til Morgendagens Ledere med udgangspunkt i virksomhedens størrelse, og baserer undersøgelsen på navnebogen fra Greens Erhvervsinformation A/S. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 1

5 Databasen fra Greens Erhvervsinformation A/S er den eneste tilgængelige database, hvor det er muligt at koble virksomhedsstørrelse, personer, alder og funktion sammen på en analytisk tilfredsstillende måde. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i personerne i Greens Navnebog Databasen omfatter beslutningstagere, som er i en virksomhed med mindst 45 ansatte eller har en omsætning over 50 mio. kroner eller hvis de har en særlig betydning i dansk erhvervsliv. Personer, der ikke har ønsket at oplyse deres personlige data som fx alder, vil dog ikke være inkluderet i undersøgelsen. Fra den samlede database er personer fra før 1965 sorteret fra. Det vil sige, at kun beslutningstagere under 40 år optræder i undersøgelsen. Herefter er advokater og revisorer blevet sorteret fra, da disse titler ikke med sikkerhed angiver et ledelsesansvar. Desuden ses der i undersøgelsen bort fra offentlige ledere, idet databasen i den sammenhæng er ufuldstændig. Tilbage er 684 personer, som bestrider en lederstilling og er under 40 år. Figur 2. Metode Navne i Greens A/S under 40 år som bestrider en lederstilling personer Datagrundlaget for identificering af de potentielle emner er Greens 2004 Hvem er hvem, som omfatter ledelsen i Danmarks største virksomheder (>45 ansatte/>50 mio. oms) 904 personer 684 personer Personer født Personer med en cheffør 1965 eller direktørtitel udvalgt blev frasorteret. frasorteret er personer indenfor offentlige institutioner samt advokater og revisorer 281 svar Spørgeskemaet fra Greens Analyseinstitut blev besvaret af 281 Morgendagens Ledere, hvilket svarer til en svarprocent på 41,1 %. Alle 684 personer fik tilsendt et spørgeskema (se bilag 2) med mulighed for at besvare spørgeskemaet elektronisk eller på papir. Svarene blev indsamlet i perioden 8. april til den 25. april 2005, og med en rykkerprocedure opnåede Greens Analyseinstitut en svarprocent på 41,1 procent (281 svar). Indeværende rapport baserer sig i hovedtræk på de 281 svar fra Morgendagens Ledere. I forhold til undersøgelsen sidste år har der været et naturligt frafald af personer, der ikke længere opfylder de opstillede alderskriterier (under 40 år), men tilsvarende en tilgang af nye Morgendagens Ledere via nyansættelser eller forfremmelser. 248 nye personer er kommet til fra 2004 til 2005, hvilket er ensbetydende med at knap 64 procent af Morgendagens Ledere i årets undersøgelse er gengangere. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 2

6 1.4 Ledelsesniveauer Overordnet fordeler de 281 respondenter sig på følgende ledelsesniveauer defineret ud fra Center for Ledelses ledelsesinddeling: Koncernledelse: 24 procent af personernes arbejde kræver overordnet ledelse og udvikling af en virksomhed/koncerns forretningskoncept og virke. Beslutningerne har betydning for en eller flere tilhørende virksomheder og/eller forretningsenheder. Virksomhedsledelse: 36 procent af personernes arbejde kræver ledelse af en virksomhed, selvstændig forretningsenhed eller tilsvarende, hvor der er givet et betydeligt ansvar for virksomhedens samlede strategi og økonomi Funktions- og : 25 procent af personernes arbejde kræver ledelse af flere afdelinger, en funktion, en division eller tilsvarende, hvor der er givet et betydeligt ansvar for funktions strategi og økonomi, men ikke et direkte ansvar for virksomhedens strategi. Afdelings- og førstelinieledelse: 15 procent af personernes arbejde kræver ledelse af komplekse projekter eller ledelse af en afdeling med underafdelinger, herunder økonomi og ledelse af ledere med personaleog/eller projektansvar. Figur 3. Fordeling af Morgendagens Ledere på ledelsesniveau Funktionsniveau Morgendagens Ledere direktør 35,8 pct. Dagens Topledere Koncernchef 23,7 pct. Første linieleder 4,7 pct. 10,4 pct. 25,4 pct. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 3

7 En stor andel af respondenterne sidder med andre ord i dag i en særdeles tung stilling, hvor det kun er personens alder og eksponeringsgrad, der gør at de ikke betragtes som Dagens Topledere. Dagens Topledere er i denne sammenhæng defineret som adm. direktører (virksomheds- og koncernledere) i de største danske virksomheder. I indeværende rapport er de fem ledelsesniveauer fra spørgeskemaet reduceret til følgende tre ledelsesniveauer: Figur 4. Ledelsesniveau: Ledelsesniveauer (spørgeskema) Førstelinieledelse Afdelingschef Funktions-/ Virksomhedsledelse Koncernledelse Ledelsesniveauer (Rapporten) direktør Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 4

8 2 Profil Den typiske Morgendagens Leder er en mand, ca. 37 år, der arbejder godt 51 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for virksomhedens samlede strategi og økonomi. Han har i gennemsnit siddet godt fire år i denne funktion og har haft ledelsesansvar i mere end dobbelt så mange år. Det er overordnet det billede, der tegner sig, når man kigger på gruppen af Morgendagens Ledere, og billedet har været stabilt over de tre år, vi har gennemført undersøgelsen. I det følgende vil der blive givet en mere detaljeret karakteristik af gruppen som helhed. 2.1 Køn og alder Mændene er klart overrepræsenterede i gruppen af Morgendagens Ledere. Ni ud af ti af de unge ledere er mænd, mens kun knap 10 procent af Morgendagens Ledere er kvinder. Gennemsnitsalderen uanset køn er godt 37 år. Alder og køn Morgendagens Ledere Gennemsnitlig alder 37,5 Mænd 92 % Kvinder 8 % 2.2 Uddannelse Godt halvdelen af Morgendagens ledere har en lang videregående uddannelse som ballast. Blandt de kvindelige ledere er andelen med en lang videregående uddannelse langt større end andelen blandt mændene. Trefjerdedel af de kvindelige ledere har læst minimum 5 år, hvor det kun er godt halvdelen af mændene. Uddannelsesniveau Morgendagens Ledere Gymnasial- / erhvervs-uddannelse 7 % Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) 38 % Lang videregående uddannelse (min. 5 år) 55 % Vil ikke svare / ikke aktuel - En stor andel af Morgendagens Ledere har endvidere været en tur i udlandet i forbindelse med deres studier, og igen er de kvindelige ledere fremmelige end deres mandlige kolleger. Over halvdelen af kvinderne har således læst i udlandet og må dermed siges at være bedre rustet til de fremtidige krav. Netop erfaring fra udlandet ventes at få en større betydning i takt med, at virksomhederne bliver mere globale i deres tankegang og handlemåder. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 5

9 Har De studeret i udlandet? Morgendagens Ledere Ja 26 % Nej 74 % Knap 21 procent af Morgendagens Ledere har suppleret deres primære uddannelse med en MBA-uddannelse eller lignende. Syv procent af dem har taget en MBA i udlandet mens de resterende har gennemgået uddannelsen i Danmark. Næsten hver tredje af de unge administrerende direktører har gennemgået en MBA-uddannelse, mens det kun er knap syv procent af afdelingslederne, som har benyttet sig af denne mulighed. Har De gennemgået en MBA eller lignende enten i Danmark eller i Morgendagens udlandet? Ledere Ja, har MBA fra udlandet 7 % Ja, har MBA fra Danmark 14 % Nej, har ingen MBA 79 % 2.3 Ledelsesniveau og erfaring Seks ud af ti af Morgendagens Ledere er i dag placeret øverst i organisationen som adm. direktører (virksomheds- og koncernledelse). 25 procent arbejder med funktions- eller divisionsledelse og 15 procent sidder som ledere af en afdeling. Hvilket af følgende ledelsesniveauer matcher din nuværende placering bedst? Morgendagens Ledere 1 Førstelinieledelse 5 % 2 Afdelingsledelse 10 % 3 Funktions- / divisionsledelse 25 % 4 Virksomhedsledelse 36 % 5 Koncernledelse 24 % Afdelingschef (1+2) 15 % (3) 25 % Direktør (4+5) 60 % Morgendagens Ledere har 8,8 års ledererfaring i gennemsnit, og de har været ansat i godt 4 år i deres nuværende stilling. Det er dog meget afhængigt af, hvilken placering i organisationen man har. direktører har således betydelig længere ledelseserfaring, 9,8 år i snit, mens afdelingscheferne har 7 år. Hver fjerde af Morgendagens Ledere har op til 5 års ledererfaring, mens halvdelen har mellem 5 og 10 års ledererfaring. Den resterende fjerdedel har over 10 års ledererfaring. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 6

10 Hvor mange års ledererfaring har du? Alle Direktør 0-5 år 24 % 49 % 27 % 16 % 6 10 år 51 % 37 % 60 % 50 % Over 10 år 25 % 15 % 13 % 34 % 100 % 100 % 100 % Gennemsnit 8,8 7,0 7,6 9,8 Kvinderne har i gennemsnit 2,5 år mindre ledererfaring end mændene. Da der ikke er forskel på gennemsnitsalderen af de to grupper, kunne det tyde på, at kvinderne kommer senere i gang med deres karriere, eller at mændene er hurtigere til at søge job med ledelsesansvar. Forskellen mellem mænd og kvinder spiller ligeledes ind, når man betragter antallet af lederstillinger Morgendagens Ledere har bestredet. Morgendagens Ledere har i gennemsnit haft 3 forskellige lederstillinger i deres karriere, og der er en klar tendens til, at de kvindelige Morgendagens Ledere har haft færre lederstillinger end deres mandlige kollegaer (2,5 mod 3,0 virksomheder). 64 procent af de kvindelige ledere har kun været ansat i én eller to lederstillinger. De adm. direktører har i gennemsnit haft 3,4 forskellige lederstillinger inden de kunne sætte sig på topposten, og 38 procent af dem har været ansat i mere end 3 lederstillinger. For afdelingscheferne har næsten en tredjedel kun haft én lederstilling nemlig den nuværende. Hvor mange forskellige lederstillinger har De haft (inkl. nuværende)? Direktør 1 35 % 14 % 9 % 2 43 % 37 % 25 % 3 13 % 23 % 29 % Flere end 3 10 % 26 % 38 % 100 % 100 % Gennemsnit 2,0 2,7 3,4 2.4 International erfaring En væsentlig del af Morgendagens Ledere har været i udlandet for at få international erfaring. Hver femte af Morgendagens Ledere har således haft job i udlandet med ledelsesansvar, mens knap hver fjerde har haft job i udlandet uden ledelsesansvar. De adm. direktører er den gruppe, hvor den største andel har erfaring fra udlandet både med og uden ledelsesansvar. Har De haft job i udlandet henholdsvis med eller uden ledelsesansvar? Direktør Haft job i udlandet med ledelsesansvar 14 % 13 % 21 % Haft job i udlandet uden ledelsesansvar 12 % 14 % 28 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 7

11 Generelt må man sige at lysten til at komme til udlandet er stor blandt Morgendagens Ledere og det skyldes ikke mindst muligheden for at give karrieren et gevaldigt løft. Interessen for at opleve andre kulturer og spændende leveforhold er ligeledes en vigtig faktor i overvejelserne om at søge til udlandet, mens 40 procent af lederne angiver den lavere skat i udlandet som en vigtig motivationsfaktor. Der er ingen forskel på udlængslen blandt de forskellige chefgrupper, men det ser ud til, at flere mænd end kvinder går med overvejelser om at søge job i udlandet. Har De overvejet at søge job i udlandet? Alle Mand kvinde Ja 61 % 62 % 48 % Nej 38 % 38 % 43 % Ved ikke/vil ikke svare 1 % - 9 % 100 % 100 % Overvejelserne om at søge job i udlandet ser ligeledes ud til at være mere udbredte i de internationale virksomheder end i de nationale. 2.5 Arbejdstid Morgendagens Ledere arbejder generelt meget. Uanset ledelsesniveau, arbejdes der i gennemsnit 51 timer om ugen stigende med ansvaret. Således har de adm. direktører en gennemsnitlig arbejdsuge på knap 54 timer, og hver tredje direktør arbejder over 55 timer om ugen. 60 procent af de kvindelige Morgendagens Ledere arbejder under 46 timer om ugen, mens den tilsvarende andel hos mændene er 32 procent. Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit på en uge? Alle Direktør Mindre end 46 timer 34 % 72 % 44 % 20 % timer 43 % 18 % 46 % 48 % Over 55 timer 23 % 10 % 10 % 32 % 100 % 100 % 100 % Gennemsnit 51,3 46,2 48,5 53,8 2.6 Indkomst Med ledelsesansvar og lange arbejdsdage følger også en høj løn. Der er således en direkte korrelation mellem antallet af arbejdstimer og bruttoindkomsten. Mere end halvdelen af Morgendagens Ledere tjener mellem en halv og en hel million kroner om året, og knap fire ud af ti tjener mere end en million om året. Især blandt adm. direktører er det værd at bemærke, at en femtedel tjener over 1,5 mio. kroner. Lønnen stiger generelt i takt med, hvor mange års ledererfaring personen har, samt med antallet af lederstillinger. Morgendagens Ledere med en MBA-uddannelse er signifikant overrepræsenteret blandt de højst lønnede specielt hvis uddannelsen er gennemført i udlandet. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 8

12 Hvad er Deres årlige bruttoindkomst? Alle Direktør Under % 26 % 7 % 1 % % 67 % 72 % 41 % % 2 % 15 % 38 % Over % 2 % 4 % 18 % Vil ikke svare 2 % 2 % 1 % 2 % 100 % 100 % 100 % De kvindelige ledere har en markant lavere indkomst end mændene, men det kan skyldes at der er en større andel af dem på de lavere funktionsniveauer end blandt mændene og at de i gennemsnit arbejder færre timer. Undersøgelsen giver ikke belæg for at fastslå om kvindelige ledere generelt er lavere lønnet end mændene i samme funktionsniveau. Hver fjerde af de kvindelige ledere tjener under ½ million kroner om året. Trods den lavere bruttoindkomst er der således heller ikke flere kvinder som er utilfredse med den nuværende løn. Knap tre ud af fire af Morgendagens Ledere vurderer, at deres nuværende løn er passende i forhold til deres arbejdsindsats. Én procent af Morgendagens Ledere mener faktisk, at de modtager for meget i løn, mens hver fjerde ikke føler at deres arbejdsindsats i tilstrækkelig grad bliver belønnet. Hvorledes vurderer De Deres nuværende løn i forhold til Deres arbejdsindsats? For lav 26 % Passende 72 % For høj 1 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % Overraskende nok er de utilfredse imidlertid ikke overrepræsenteret blandt de laveste ledelsesniveauer, men derimod blandt divisionslederne. Knap fire ud af ti blandt divisionslederne mener ikke deres arbejdsindsats bliver belønnet tilstrækkeligt. Der er ingen direkte indikationer i undersøgelsen af, hvorfor denne gruppe skulle være mere utilfreds end de øvrige, men en mulig forklaring kunne være deres nuværende placering i ledelseshierarkiet, hvor et stort ansvar og arbejdspres endnu ikke har udmøntet sig i den store gevinst på lønsedlen. De kan samtidig sammenligne sig med den øverste ledelse, hvor knap hver femte af de adm.direktører indkasserer mere end 1,5 mio. kroner om året. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 9

13 3 Selvstændighed 3.1 Selvstændighedstrang Som udgangspunkt må det forventes, at de absolutte topposter i dansk erhvervsliv om en årrække vil være besat med en stor del af de nuværende Morgendagens Ledere. Denne hypotese er underbygget af, at den øverste chef i samtlige KFX-selskaber har haft en direktørtitel inden de fyldte 40 år. Det er imidlertid langt fra givet, at man som Morgendagens Leder vil fortsætte resten af karrieren som lønmodtager. En minoritet på fem procent af Morgendagens Ledere er allerede i dag selvstændige, og har således opfyldt betingelserne ved at være ejer eller medejer af et selskab med en omsætning over 50 mio. kroner. Der udover giver 60 procent udtryk for, at de har overvejet at blive selvstændig, mens den tilsvarende andel blandt samtlige danskere i den erhvervsaktive alder til sammenligning er 28 procent. Der er således en meget stor opmærksomhed på muligheden for at starte egen virksomhed. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at andelen ikke varierer signifikant på tværs af funktionsniveau. Lysten til at blive selvstændig synes således ikke at være motiveret af et ønske om større indflydelse. Har De overvejet at blive selvstændig? Alle direktør Ja 59 % 60 % 62 % 58 % Nej 35 % 40 % 37 % 32 % Er allerede selvstændig 5 % 0 % 0 % 8 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 1 % 2 % 100 % 100 % 100 % Selvom en stor andel af Morgendagens Ledere har overvejet at blive selvstændige, kan der imidlertid være langt til at føre overvejelsen ud i livet. Det er således kun hver tredje af dem, som har overvejet at blive selvstændig, som rent faktisk venter at være selstændige om fem år. Dermed er det dog stadig hver femte af Morgendagens Ledere, som venter at starte egen virksomhed inden for de kommende fem år, mens den tilsvarende andel kun er på syv procent blandt danskere i den erhvervsaktive alder. Man må således betegne det som en stor andel af Morgendagens Ledere, som regner med at være selvstændige om fem år, men der er store variationer på tværs af funktionsniveau. Det er således kun hver tiende afdelingsleder, som regner med at blive selvstændig inden der er gået fem år, mens det blandt de adm. direktører er hver fjerde. I de efterfølgende afsnit vil en række af de faktorer, som kan være med til at forklare disse forskelle blive belyst. 3.2 Administrativt bøvl Det har ofte været fremført, at selvstændige erhvervsdrivende lider under et stort administrativt bøvl. Blandt Morgendagens Ledere er det imidlertid kun hver tredje, der kan erklære sig enig i, at det er for besværligt at være selvstændig, mens det blandt befolkningen er mere end hver anden. Det ansvar og arbejdspres, som Morgendagens Ledere allerede oplever i deres nuværende stilling, synes således at mindske frygten for administrativt bøvl som selvstændig. Dette underbygges yderligere af, at andelen, som er Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 10

14 enige i udsagnet, falder i takt med funktionsniveauet. ne er således stort set på linie med befolkningen generelt, mens der blandt de adm. direktører kun er godt en fjerdedel, som føler det ville være for besværligt at være selvstændig. Erfaringen som virksomhedsleder betyder tilsyneladende, at overgangen til at være selvstændig ikke virker så problemfyldt. Det er mit indtryk, at det er for besværligt at være selvstændig Alle direktør Enig 33 % 55 % 34 % 28 % Hverken enig eller uenig 38 % 24 % 38 % 42 % Uenig 27 % 21 % 25 % 28 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 0 % 3 % 2 % 100 % 100 % 100 % 3.3 Arbejdstid Morgendagens Ledere er generelt kendetegnet ved at have arbejdsuger, som er væsentligt længere end befolkningens generelt. Det er således ikke overraskende, at befolkningen i langt højere grad venter, at selvstændighed vil medføre en betydelig længere arbejdsuge end deres nuværende. Hele 83 procent af danskere i den erhvervsaktive alder forbinder selvstændighed med en længere arbejdsuge, mens det kun er hver tredje af Morgendagens Ledere, der mener at det vil kræve en væsentlig længere uge end deres nuværende. På dette punkt er der imidlertid også stor forskel blandt Morgendagens Ledere afhængigt af funktionsniveau faktisk er der flere uenige end enige blandt de adm. direktører. De adm. direktører har dog også en gennemsnitlig arbejdsuge, som er væsentligt længere end afdelingsledernes. Så afvigelserne bunder nok i strukturelle forskelle snarere end holdningsforskelle. At blive selvstændig vil kræve en arbejdsuge, der er væsentlig længere end min nuværende Alle direktør Enig 35 % 57 % 41 % 27 % Hverken enig eller uenig 36 % 40 % 30 % 38 % Uenig 27 % 2 % 30 % 33 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 0 % 3 % 100 % 100 % 100 % 3.4 Økonomiske risici En af de store forskelle på lønmodtagere og selvstændige er, at selvstændige ikke har nogen garanti for at modtage betaling for deres arbejdsindsats. Det kan derfor være en økonomisk risikabel affære at starte egen virksomhed. Der er næppe tvivl om at selvstændige samtidigt har muligheden for at opnå betydeligt større fortjeneste end lønmodtagere. Blandt Morgendagens Ledere mener flertallet dog, at muligheden for afkast ikke svarer til de økonomiske risici, der er forbundet med opstart af egen virksomhed. Netop denne problemstilling er betydelig mere presserende blandt gruppen, som har overvejet at blive selvstændig, men som ikke venter at realisere det inden for de Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 11

15 kommende fem år. Blandt befolkningen generelt er skepsissen endnu mere udtalt, så en mere lempelig beskatning i opstarten eller nemmere adgang til startkapital ville muligvis kunne øge antallet af potentielle selvstændige, som turde tage det første skridt og førte drømmen ud i livet. Det økonomiske udbytte ved at blive selvstændig, modsvares ikke af de tilsvarende økonomiske risici Alle direktør Enig 38 % 38 % 37 % 39 % Hverken enig eller uenig 34 % 40 % 38 % 31 % Uenig 26 % 21 % 25 % 27 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 0 % 0 % 3 % 100 % 100 % 100 % 3.5 Omkostninger for familien En øget arbejdstid og økonomiske risici er begge problemstillinger, som influerer ikke bare den selvstændige personligt, men også familielivet. Frygten for, at konsekvensen for familien vil blive for store, er ikke udprægede hos Morgendagens Ledere generelt, men holdningen er meget afhængig af funktionsniveau. 55 procent af afdelingslederne, mener at belastningen på familien vil blive for stor, mens det kun er 23 procent af de adm. Direktører, som er enige i denne betragtning. Hovedforklaringen på denne forskel skal findes i den nuværende arbejdstid, som netop stiger i takt med funktionsniveauet. Det ville gå for meget ud over min familie, hvis jeg blev selvstændig Alle direktør Enig 31 % 55 % 35 % 23 % Hverken enig eller uenig 40 % 31 % 42 % 42 % Uenig 27 % 14 % 23 % 33 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 0 % 0 % 3 % 100 % 100 % 100 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 12

16 3.6 Arbejdsløshed En betydelig længere arbejdstid, en øget økonomisk risiko, administrativt bøvl og øget stress for familien er alle faktorer, som kan afholde en fra at turde tage springet fra sit sikre lønmodtager job. Alle disse betragtninger kan imidlertid blive sat ud af spil, såfremt man ikke længere har sit job. To tredjedele af Morgendagens Ledere angiver således også, at en fyreseddel vil få dem til i endnu højere grad, at undersøge mulighederne for at blive selvstændig. På samtlige funktionsniveauer er der et flertal, som ville overveje selvstændighed som alternativ karrierevej, men andelen er omvendt proportional med titlen. Hvis jeg blev arbejdsløs, ville jeg i højere grad end nu, undersøge mulighederne for at blive selvstændig Alle direktør Enig 63 % 74 % 65 % 59 % Hverken enig eller uenig 21 % 12 % 14 % 26 % Uenig 15 % 14 % 21 % 13 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 0 % 2 % 100 % 100 % 100 % 3.7 Frihed Hele 80 procent af dem, som overvejer at blive selvstændig, angiver at selvstændighed vil give dem en større følelse af frihed. Kun halvdelen af dem, som ikke overvejer at blive selvstændig, deler denne opfattelse. Dette synes således at være en af de primære motivationsfaktorer for at blive selvstændig. I befolkningen er der ligeledes et flertal, som forbinder selvstændighed med øget frihed, men andelen er betydeligt mindre end blandt Morgendagens Ledere. Dette kan måske forklares med, at Morgendagens Ledere i langt højere grad sidder med et ledelsesansvar, og derfor oftere oplever frustrationer over ikke at sidde med det endelig ord. De adm. direktører forbinder ligeså ofte som afdelingscheferne selvstændighed med frihed. Om dette skyldes at en bestyrelse kan være ligeså frustrerende som en uenig chef, eller blot at de adm. direktører allerede har kendskab til friheden gennem deres nuværende position, er ikke til at sige på baggrund af svarene i denne undersøgelse. At blive selvstændig ville give mig en større følelse af større frihed Alle direktør Enig 66 % 67 % 70 % 64 % Hverken enig eller uenig 22 % 21 % 21 % 23 % Uenig 11 % 12 % 8 % 11 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 0 % 2 % 100 % 100 % 100 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 13

17 4 Private kapitalfonde 4.1 Private kapitalfonde generelt Siden 2003 har de private kapitalfonde sat sit tydelige præg på erhvervslivet i USA, og den samme tendens synes at være på vej i Europa. I Danmark er de private kapitalfondes indtog senest eksemplificeret ved EQT og Goldman Sach Capital Partners overtagelse af den danske servicegigant ISS. Vi har derfor valgt at bede Morgendagens Ledere forholde sig til denne tendens, og stillet dem en række spørgsmål om private kapitalfonde. Kapitalfondenes andel af alle europæiske virksomhedshandler med en transaktionsværdi på 15 mio. euro eller mere Andel i procent kvt kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt kvt. 1. kvt Kilde: Mergermarket Direkte adspurgt vurderer Morgendagens Ledere, at denne trend vil blive stærkere de kommende fem år. Næsten tre ud af fire mener tendensen vil tage til, mens kun tre procent mener, at den vil blive svagere. Blandt afdelingslederne er der lidt mindre forventninger til kapitalfondenes fremtidige rolle end på øvrige funktionsniveauer, men der er dog fortsat et absolut flertal, som tror på en styrkelse af trenden. Der er i øjeblikket en trend mod, at flere store virksomheder bliver opkøbt af private equity-fonde. Tror De, at denne trend vil blive stærkere eller svagere i de kommende 5 år? Alle direktør Stærkere 73 % 62 % 75 % 75 % Hverken stærkere eller svagere 21 % 26 % 20 % 20 % Svagere 3 % 5 % 3 % 2 % Ved ikke / vil ikke svare 3 % 7 % 3 % 2 % 100 % 100 % 100 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 14

18 De private kapitalfondes indtog i Danmark kan betyde et voksende pres på de børsnoterede virksomheders indtjening og dermed også medarbejderne og ledelsen. Således forventer et klart flertal af Morgendagens Ledere, at de private kapitalfonde vil stille højere krav til afkastet af deres investering end aktiemarkedet generelt gør. Tror De, at private equity-fonde forventer et større eller mindre afkast af deres investeringer end aktiemarkedet generelt? Alle direktør Større 73 % 79 % 73 % 72 % Hverken større eller mindre 22 % 17 % 21 % 24 % Mindre 3 % 0 % 3 % 3 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 5 % 3 % 1 % 100 % 100 % 100 % Mens der er stor enighed om, at kapitalfondene vil stille krav om større afkast, er Morgendagens Ledere dybt splittede når det gælder tidshorisonten for afkastet. 36 procent mener, at kapitalfondene vil have afkast på investeringerne endnu hurtigere end aktiemarkedet generelt, mens 42 procent modsat venter, at kapitalfondene vil give længere tid. Særligt blandt afdelingslederne er der forventninger om, at kapitalfondene vil være mere tålmodige investorer end aktiemarkedet som helhed. På de øverste funktionsniveauer er lederne delt i to næsten lige store grupper, som hver især tror på kortere eller længere tidshorisont. Tror De, at private equity-fonde har en kortere eller længere tidshorisont mht. afkast på investeringer end aktiemarkedet generelt? Alle direktør Kortere tidshorisont 36 % 21 % 38 % 39 % Samme tidshorisont 20 % 29 % 21 % 17 % Længere tidshorisont 42 % 43 % 38 % 43 % Ved ikke / vil ikke svare 3 % 7 % 3 % 1 % 100 % 100 % 100 % 4.2 Private kapitalfonde personlig vinkel Et mindretal, men dog alligevel en betydelig andel på 12 procent, af Morgendagens Ledere forventer, at deres nuværende virksomhed vil blive opkøbt af en kapitalfond inden for fem år. Mens kun fem procent af afdelingslederne ser en privat kapitalfond som en sandsynlig arbejdsgiver inden for fem år, er der således 14 procent af de adm. Direktører, der forventer at skulle skifte den nuværende bestyrelse ud inden for en kort årrække. Det kan måske være lidt overraskende, at så stor en andel forventer at blive opkøbt, men det er en naturlig konklusion, at ens egen virksomhed vil blive berørt i takt med, at de private kapitalfonde forventes at få stadig større betydning de kommende år. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 15

19 Tror De, at Deres virksomhed vil blive opkøbt af en private equity-fond inden for de næste 5 år? Alle direktør Ja 12 % 5 % 10 % 14 % Nej 84 % 95 % 85 % 81 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % 0 % 6 % 4 % 100 % 100 % 100 % Gruppen, som forventer at blive overtaget af en kapitalfond, ser også store muligheder deri. Således angiver to tredjedele, at det ville være en fordel for virksomheden at få en kapitalfond som ny ejer. Modsat er der betydeligt større skepsis blandt gruppen, som ikke forventer at blive overtaget. Blandt Morgendagens Ledere generelt er der ligeledes en vis betænkelighed ved kapitalfondene. Således vurderer 30 procent, at det vil være en ulempe at blive opkøbt, mens 22 procent ser det som en fordel. Denne skepsis er størst blandt afdelingslederne, hvor hele 37 procent ser ulemper ved en overtagelse. Blandt de adm. direktører, for hvem et opkøb umiddelbart vil have størst konsekvens, er andelene, som venter henholdsvis fordele og ulemper næsten lige store. Vil De se det som en fordel eller ulempe for Deres virksomhed, hvis den blev opkøbt? Alle direktør Fordel 22 % 15 % 17 % 26 % Hverken fordel eller ulempe 42 % 46 % 41 % 41 % Ulempe 30 % 37 % 31 % 28 % Ved ikke / vil ikke svare 6 % 2 % 11 % 5 % 100 % 100 % 100 % På trods af at Morgendagens Ledere ikke ser en ubetinget fordel for deres egen virksomhed ved at blive overtaget, mener de alligevel, at det kunne blive en personlig fordel rent økonomisk. Således angiver knapt hver anden af Morgendagens Ledere, at ledere i en virksomhed ejet af en kapitalfond, har større økonomiske incitamenter, end ledere i traditionelle børsnoterede virksomheder. Troen på større økonomiske incitamenter er stigende i takt med funktionsniveauet. Godt hver tredje afdelingsleder tror på bedre aflønningsmuligheder hos en kapitalfondsejet virksomhed, mens den tilsvarende andel blandt adm. direktører er 49 procent. Tror De, at det økonomiske incitament vil være større eller mindre for ledere i en virksomhed ejet af en private equity-fond end i en børsnoteret virksomhed? Alle direktør Større 44 % 34 % 39 % 49 % Hverken større eller mindre 49 % 59 % 49 % 46 % Mindre 3 % 5 % 4 % 1 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % 2 % 7 % 4 % 100 % 100 % 100 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 16

20 5 Holdninger til ledelse Ledelsens vigtigste opgave er at skabe overskud til virksomhedens ejere. Det er hovedkonklusionen, hvis man spørger morgendagens ledere om, hvilke forhold der er vigtige for dem som ledere. Dermed adskiller de unge ledere sig ikke synderligt fra vurderingen blandt gruppen af erhvervsledere, som fik stillet samme spørgsmål i Der klart mest fokus på de hårde værdier, mens de mere bløde værdier prioriteres en anelse lavere. Undersøgelsen fra 2002, som Greens Analyseinstitut foretog blandt topledere i de største danske virksomheder, blev fremlagt på VL-Døgn 2002 af professor Steen Hildebrandt. Cirka 60 procent af respondenterne var over 50 år, og når resultaterne fra denne undersøgelse sættes op mod resultaterne fra Morgendagens Ledere 2005, kan man få et godt indtryk af om holdningen til ledelse er væsentlig forskellig blandt de to grupper af ledere. 5.1 Vigtige egenskaber som leder Morgendagens Ledere ser som nævnt evnen til at skabe overskud, som den klart vigtigste kompetence for en god leder. Knap syv ud af ti af de unge ledere sætter dette område højest på listen over vigtige forhold, og der er en klar tendens til, at vigtigheden stiger i takt med ledelsesniveauet. Mere end 75 procent af virksomheds- og koncernlederne ser dette som et meget vigtigt forhold. Det næstvigtigste forhold for lederne er at få virksomhedens værdigrundlag og strategi kommunikeret ud til alle ansatte, mens det at have en åben dialog med medarbejderne kommer ind som nummer tre. En næsten lige så stor andel af Morgendagens Ledere angiver, at det er meget vigtigt, at virksomheden vokser og vinder markedsandele. Virksomhedens vækst kombineret med førstnævnte forhold om at skabe overskud repræsenterer klart de mere hårde krav til ledelsen, men de to mellemliggende forhold viser, at Morgendagens Ledere også er opmærksom og lægger vægt på de mere bløde værdier. Fokus på de hårde ledelsesværdier er måske også en konsekvens af de krav, som mange af lederne møder i kraft af globaliseringen og et stærkt konkurrencepræget marked. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 17

21 Nedenfor ses i prioriteret rækkefølge listen over de forhold, som Morgendagens ledere har skullet tage stilling til: 1. At virksomheden skaber overskud til ejerne 2. At virksomhedens værdigrundlag og strategi kommunikeres ud til alle ansatte 3. At have en åben dialog med medarbejderne 4. At virksomheden vokser / vinder markedsandele 5. At være synlig i organisationen og udadtil 6. At uddelegere ansvar i videst muligt omfang 7. At inspirere til tværgående samarbejde i virksomheden 8. At medarbejderne løbende uddannes 9. At vise socialt ansvar overfor medarbejderne 10. At virksomheden har et godt forhold til sine omgivelser på miljøområdet 11. At gøre en særlig indsats for at tiltrække unge 12. At virksomheden er multikulturel Hvor vigtig er følgende forhold for Dem som leder? (Andel, som angiver "meget vigtig") 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Et af de forhold som færrest af Morgendagens Ledere anser for meget vigtigt, er at virksomheden er multikulturel. Det skyldes måske, at virksomhederne allerede i dag i højere grad afspejler de forskellige kulturer, vi har i landet, og at Morgendagens Ledere derfor ikke opfatter det som et problem eller et område, man behøver have særlig fokus på. Værre er det, at kun 10 procent af Morgendagens Ledere finder det vigtigt at gøre en særlig indsats for at tiltrække de unge medarbejdere. Med udsigten til at årgangene bliver mindre i de kommende år, kan det blive en vigtig faktor i den fremtidige kamp om at kunne tiltrække den bedste arbejdskraft. Overraskende er det også, at den løbende uddannelse af medarbejderne kommer ind så langt nede på listen. Mht. at gøre en særlig indsats for at tiltrække unge er der en klar tendens til, at vigtigheden falder i takt med ledelsesniveauet. Kun otte procent af virksomheds- og koncernlederne anser det som et meget vigtigt område, mens over 20 procent af afdelingslederne mener, at der skal sættes stor fokus på dette område. Samme billede tegner sig, når man betragter et forhold som at vise socialt ansvar over for medarbejderne. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 18

22 5.2 Forskel på ledelsesopfattelse Sammenligner man holdningen blandt de unge morgendagens ledere med holdningen blandt de gamle ledere fra 2002, som sidder på topposterne i dag, er der ikke den store forskel på de to grupper af ledere. Begge grupper fremhæver evnen til at skabe overskud som det vigtigste forhold for dem som virksomhedsledere, og der er en væsentlig større andel af Morgendagens Ledere som udpeger dette forhold som det vigtigste. Knap syv ud af ti af Morgendagens Ledere ser det som meget vigtigt, mens kun godt 50 procent af lederne dengang satte overskuddet i centrum. I forhold til den gamle undersøgelse ser en langt større andel af Morgendagens Ledere ligeledes virksomhedens evne til at vokse og vinde markedsandele som et vigtigt forhold. Hvor vigtig er følgende forhold for Dem som leder? (Andel, som angiver "meget vigtig") 70% 60% MDL 2005 VL-DØGN % 40% 30% 20% 10% 0% Omvendt viser resultaterne fra 2002, at lederne dengang lagde større vægt på at kunne inspirere til tværgående samarbejde i virksomheden og at gøre en særlig indsats for at tiltrække unge medarbejdere, end Morgendagens Ledere gør i dag. Der er ligeledes en større andel af lederne fra 2002, der fremhæver det at vise socialt ansvar og uddelegere ansvar i videst muligt omfang er en vigtig faktor for dem som ledere end hvad tallene viser for Morgendagens Ledere i dag. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 19

23 6 Globale vækstperspektiver 6.1 Kina buldrer frem Morgendagens Ledere vurderer næsten enstemmigt, at Kinas økonomi vil blive stærkere i de kommende fem år. Der er samtidig en større tiltro til, at Danmark kan skabe vækst i forhold til EU som helhed, mens et flertal venter at den amerikanske økonomi vil blive svagere i de kommende fem år. Det kan næppe siges at være en overraskende konklusion, at Morgendagens Ledere ser Kina, som den region i verden, der har det største vækstpotentiale i de kommende år. Derimod må det betegnes som en positiv overraskelse, at Danmark ventes at kunne overgå både EU og USA. Tror De, at følgende økonomier vil være stærkere eller svagere om 5 år? Stærkere Svagere Pct Kina Danmark EU USA De positive forventninger til Danmark vil naturligvis ikke gå i opfyldelse af sig selv. Morgendagens Ledere peger på innovation, forskning & udvikling og uddannelse som de tre vigtigste parametre til at sikre Danmarks konkurrenceevne i de kommende år. Skattelettelser får også en bred opbakning, mens iværksætteri og især velfærdsreformer opfattes som sekundære i forhold til en styrkelse af den danske konkurrenceevne. Hvilke tre områder ser De som de vigtigste for at sikre konkurrenceevnen i dansk økonomi i årene fremover? Innovation F&U Uddannelse Skattelettelser Iværksætteri Velfærdsreformer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 20

24 7 Om Morgendagens Ledere Konceptet Morgendagens Ledere er udviklet i et samarbejde mellem dagbladet Børsen og SAS Institute. Undersøgelsen for 2005 præsenteres på to konferencer i henholdsvis København og Aarhus med de to parter som arrangører. SAS Institute SAS Institute leverer software og serviceydelser i verdensklasse, som giver dig evnen til at træffe de rigtige beslutninger. SAS Institute er verdens største privatejede softwarevirksomhed. Vi leverer software og serviceydelser, der gør det muligt for virksomheder at omforme data fra alle forretningsområder og datakilder til brugbar viden om bl.a. organisationen, leverandører og kunder. Sådan forretningskritisk viden har vi leveret siden 1976 og i dag benyttes vores løsninger af mere end kunder verden over. I Danmark er vi 260 medarbejdere, der betjener over 700 kunder i den private og offentlige sektor. På verdensplan omsætter vi for ca. USD 1.3 mia. årligt og i Danmark er tallet ca. DKK 350 mio. 26 % af omsætningen går direkte til forskning og udvikling. SAS leverer The Power to Know. Greens Analyseinstitut og dagbladet Børsen vil gerne takke Greens Erhvervsinformation A/S, som har leveret datagrundlaget. Greens Erhvervsinformation A/S Greens blev stiftet i 1883, da vekselerer og medstifter af handelskammeret, Theodor Green for første gang udgav bogen "Danske Fonds og Aktier". Ingen virksomheder havde på dette tidspunkt oplysningspligt, og det blev Theodor Greens vision at skabe mere åbenhed omkring ejerforhold, regnskaber og bestyrelse. En vision, Greens Erhvervsinformation A/S i dag arbejder efter. Greens Erhvervsinformation A/S indeholder detaljeret information om 7000 af de største virksomheder i Danmark samt biografier på ca personer primært fra den private sektor. Greens Erhvervsinformation A/S har til huse i Søborg og ejes i dag af Bonnier-koncernen. Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 21

25 Bilag 1. Hovedresultater 2005 Der er i øjeblikket en trend mod, at flere store virksomheder bliver opkøbt af private equity-fonde. 1 Tror De, at denne trend vil blive stærkere eller svagere i de kommende 5 år? MDL 2005 Stærkere 73 % Hverken stærkere eller svagere 21 % Svagere 3 % Ved ikke / vil ikke svare 3 % 2 Tror De, at private equity-fonde forventer et større eller mindre afkast af deres investeringer end aktiemarkedet generelt? MDL 2005 Større 73 % Hverken større eller mindre 22 % Mindre 3 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 3 Tror De, at private equity-fonde har en kortere eller længere tidshorisont mht. afkast på investeringer end aktiemarkedet generelt? MDL 2005 Kortere tidshorisont 36 % Samme tidshorisont 20 % Længere tidshorisont 42 % Ved ikke / vil ikke svare 3 % 4 Tror De, at Deres virksomhed vil blive opkøbt af en private equity-fond inden for de næste 5 år? MDL 2005 Ja 12 % Nej 84 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % 5 Vil De se det som en fordel eller ulempe for Deres virksomhed, hvis den blev opkøbt? MDL 2005 Fordel 22 % Hverken fordel eller ulempe 42 % Ulempe 30 % Ved ikke / vil ikke svare 6 % 6 Tror De, at det økonomiske incitament vil være større eller mindre for ledere i en virksomhed ejet af en private equity-fond end i en børsnoteret virksomhed? MDL 2005 Større 44 % Hverken større eller mindre 49 % Mindre 3 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 22

26 Hvor vigtig er følgende forhold for Dem som leder? 7 At virksomheden skaber overskud til ejerne MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 68 % 52 % Vigtig 30 % 41 % Mindre vigtig 1 % 6 % Ikke vigtig 0 % 1 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 100 % 8 At have en åben dialog med medarbejderne MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 48 % 47 % Vigtig 49 % 52 % Mindre vigtig 2 % 1 % Ikke vigtig 0 % 0 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 0 % 100 % 9 At virksomhedens værdigrundlag og strategi kommunikeres ud til alle ansatte MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 51 % 46 % Vigtig 46 % 47 % Mindre vigtig 4 % 6 % Ikke vigtig 0 % 1 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 0 % 100 % 10 At inspirere til tværgående samarbejde i virksomheden MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 34 % 43 % Vigtig 52 % 51 % Mindre vigtig 13 % 6 % Ikke vigtig 1 % 0 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 0 % 100 % 11 At uddelegere ansvar i videst muligt omfang MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 37 % 42 % Vigtig 58 % 56 % Mindre vigtig 5 % 2 % Ikke vigtig 0 % 0 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 0 % 100 % 12 At være synlig i organisationen og udadtil MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 38 % 37 % Vigtig 55 % 54 % Mindre vigtig 6 % 8 % Ikke vigtig 0 % 1 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 0 % 100 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 23

27 Hvor vigtig er følgende forhold for Dem som leder? 13 At virksomheden vokser / vinder markedsandele MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 47 % 37 % Vigtig 40 % 46 % Mindre vigtig 13 % 14 % Ikke vigtig 0 % 1 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 2 % 100 % 14 At medarbejderne løbende uddannes MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 27 % 29 % Vigtig 63 % 66 % Mindre vigtig 10 % 5 % Ikke vigtig 0 % 0 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 0 % 100 % 15 At vise socialt ansvar overfor medarbejderne MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 13 % 19 % Vigtig 72 % 72 % Mindre vigtig 15 % 9 % Ikke vigtig 1 % 0 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 0 % 100 % 16 At gøre en særlig indsats for at tiltrække unge MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 11 % 18 % Vigtig 42 % 45 % Mindre vigtig 39 % 33 % Ikke vigtig 8 % 4 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 100 % 17 At virksomheden har et godt forhold til sine omgivelser på miljøområdet MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 11 % 15 % Vigtig 46 % 60 % Mindre vigtig 34 % 18 % Ikke vigtig 5 % 6 % Ved ikke / vil ikke svare 4 % 1 % 100 % 18 At virksomheden er multikulturel MDL 2005 VL-DØGN Meget vigtig 2 % 4 % Vigtig 24 % 26 % Mindre vigtig 57 % 54 % Ikke vigtig 15 % 15 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 1 % 100 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 24

28 19 Hvilke tre områder ser De som de vigtigste for at sikre konkurrenceevnen i dansk økonomi i årene fremover? MDL 2005 Innovation 64 % Forskning og udvikling 61 % Uddannelse 57 % Iværksætteri / nye virksomheder 35 % Skattelettelser 54 % Velfærdsreformer (fx. efterlønnen væk) 23 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % Total 294 % 20 Har De overvejet at blive selvstændig? MDL 2005 Befolkning Ja 59 % 28 % Nej 35 % 71 % Er allerede selvstændig 5 % 1 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 0 % 100 % Blandt dem, som har overvejet selvstændighed: 21 Regner De med at være selvstændig om 5 år? MDL 2005 Befolkning Ja 35 % 24 % Nej 54 % 56 % Ved ikke / vil ikke svare 10 % 20 % 100 % Er De enig eller uenig i følgende udsagn: 22 Det er mit indtryk, at det er for besværligt at være selvstændig MDL 2005 Befolkning Enig 33 % 59 % Hverken enig eller uenig 38 % 4 % Uenig 27 % 34 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 3 % 100 % 23 Det økonomiske udbytte ved at blive selvstændig, modsvares ikke af de tilsvarende økonomiske risici MDL 2005 Befolkning Enig 38 % 56 % Hverken enig eller uenig 34 % 6 % Uenig 26 % 28 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 11 % 100 % 24 At blive selvstændig vil kræve en arbejdsuge, der er væsentlig længere end min nuværende MDL 2005 Befolkning Enig 35 % 83 % Hverken enig eller uenig 36 % 1 % Uenig 27 % 13 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 2 % 100 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 25

29 Er De enig eller uenig i følgende udsagn: 25 At blive selvstændig ville give mig en større følelse af større frihed MDL 2005 Befolkning Enig 66 % 53 % Hverken enig eller uenig 22 % 3 % Uenig 11 % 42 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 2 % 100 % 26 Hvis jeg blev arbejdsløs, ville jeg i højere grad end nu, undersøge mulighederne for at blive selvstændig MDL 2005 Befolkning Enig 63 % 46 % Hverken enig eller uenig 21 % 1 % Uenig 15 % 50 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % 3 % 100 % 27 Det ville gå for meget ud over min familie, hvis jeg blev selvstændig MDL 2005 Befolkning Enig 31 % 62 % Hverken enig eller uenig 40 % 2 % Uenig 27 % 33 % Ved ikke / vil ikke svare 2 % 3 % 100 % 28 Har De overvejet at søge job i udlandet? MDL 2005 Ja 61 % Nej 38 % Ved ikke / vil ikke svare 1 % Blandt dem, som har overvejet at søge job i udlandet: 29 Hvad er begrundelsen for, at De ville søge job i udlandet? MDL 2005 Karrierespring 56 % Lavere skat 42 % Spændende leveforhold 60 % Andet, noter venligst: 14 % Total 172 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 26

30 Tror De, at følgende økonomier vil være stærkere eller svagere om 5 år? 30 Danmark MDL 2005 Stærkere 36 % Hverken stærkere eller svagere 53 % Svagere 12 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 31 EU MDL 2005 Stærkere 35 % Hverken stærkere eller svagere 50 % Svagere 15 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 32 USA MDL 2005 Stærkere 27 % Hverken stærkere eller svagere 41 % Svagere 32 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % 33 Kina MDL 2005 Stærkere 96 % Hverken stærkere eller svagere 3 % Svagere 1 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % A Ledelsesniveau: MDL % direktør 25 % 59 % 35 Hvilke af følgende to beskrivelser passer bedst på den virksomhed De er tilknyttet? MDL 2005 A) National 54 % B) International 46 % Vil ikke svare 0 % 36 Er Deres virksomhed dansk eller udenlandsk ejet? MDL 2005 Dansk 69 % Udenlandsk 24 % En kombination 7 % Ved ikke / vil ikke svare 0 % Morgendagens Ledere 2005, Greens Analyseinstitut 27

Morgendagens Private Ledere 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut

Morgendagens Private Ledere 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Morgendagens Private Ledere 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Forord: Det er nu fjerde år i træk, at dagbladet Børsen i samarbejde med SAS Institute sætter fokus på Morgendagens Ledere i Danmark.

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Morgendagens Ledere 2003

Morgendagens Ledere 2003 Morgendagens Ledere 2003 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Forord: Undersøgelsen af Morgendagens Ledere er den første af sin art i Danmark. Inspirationen har været, at mange af dagens topledere i danske

Læs mere

Morgendagens Ledere 2004

Morgendagens Ledere 2004 Morgendagens Ledere 2004 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Forord: Det er nu andet år i træk, at dagbladet Børsen i samarbejde med SAS Institute sætter fokus på Morgendagens Ledere i Danmark. Morgendagens

Læs mere

Morgendagens Offentlige Ledere 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut

Morgendagens Offentlige Ledere 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Offentlige 2006 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Summary offentlige ledere er defineret som personer i den kommunale eller statslige sektor som bestrider en lederstilling og er under 40 år. Mændene

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Greens Analyseinstitut

Greens Analyseinstitut Greens Analyseinstitut Undersøgelsen er foretaget i periode april - maj blandt 1235 private og statslige ledere. 374 besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 30,3. Morgendagens

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Kvinder, mænd og karriere

Kvinder, mænd og karriere Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Møder og mødekultur 2017

Møder og mødekultur 2017 Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 Selvstændig i CA En undersøgelse fra CA a-kasse, november 2010 1/10 5 % er selvstændige 20 % vil gerne I øjeblikket er 3,3 % af CAs medlemmer selvstændige erhvervsdrivende. 1,7 % har en selvstændig bibeskæftigelse.

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver

Læs mere

Morgendagens Ledere 2008

Morgendagens Ledere 2008 Morgendagens Ledere 2008 Fakta om undersøgelsen Morgendagens Ledere er defineret som personer under 40 år, der i dag bestrider et job med ledelsesansvar. Udvælgelseskriterier: Statsadministrationen: personer

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi?

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi? Revisorbranchens Ekspertpanel Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? April 21 Hvad siger årsregnskaberne fra 29 om virksomhedernes økonomi? FSR har nu gennemført sin første survey-undersøgelse.

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Kortlægning af ingeniørlederne

Kortlægning af ingeniørlederne Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015 BORGER- PANEL Maj 2015 At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer Iværksætterkultur. Interesse, livsstil og frihed er de største motivationsfaktorer for at blive selvstændig kun få starter egen virksomhed

Læs mere

Sociale medier er blevet virksomhedernes bedste ven

Sociale medier er blevet virksomhedernes bedste ven Af chefkonsulent Peter Madsen, pema@di.dk Juni 2017 Sociale medier er blevet virksomhedernes bedste ven Alt lige fra markedsføring til rekruttering og vidensdeling mellem medarbejderne er blevet bedre

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)

Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Ref. MBH Selvstændige Djøf undersøgelser

Ref. MBH Selvstændige Djøf undersøgelser Ref. MBH 18.07.2016 2016 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 6 Den typiske selvstændige... 7 Karakteristika... 7 Erfaring som lønmodtager og selvstændig...

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Lederne Maj 2017 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen

Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen ANALYSE Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen Resumé For at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier, indførte Regeringen fra 1. januar 2019 en aktiesparekonto,

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser September 2012 Godt erhvervsklima giver arbejdspladser AF KONSULENT NIKOLAJ PILGAARD, NIPI@DI.DK Blot halvdelen af landets virksomheder er tilfredse med det lokale erhvervsklima, og næsten hver femte er

Læs mere

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? VALG 2015 FSR survey Juni 2015 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Fusioner Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Ledernes Hovedorganisation August 2004 Indledning Eksemplerne på mislykkede fusioner mellem store virksomheder er mange og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU

Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere