Kvalitetsrapport 2012

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved skoleleder Johan W. Helms

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Resultaterne af diverse test viser, at eleverne på Forbundsskolen klarer sig godt fagligt og socialt. Som led i at sikre de gode faglige resultater, har vi indført en faseopdeling af skolen i dette skoleår, således at dansk- og matematiklærerne bliver i hhv. indskolings- og mellemtrinsklasserne. På den måde sikrer vi, at vi kan højne eksperticen hos personalet. I indskolingen er der størst fokus på læseindlæringen, mens mellemtrinnet retter den største fokus på læseforståelsen. Nyindkøbte danskmaterialer for et større beløb er med til at sikre, at der er et spændende og varieret materiale til eleverne. Materialet er for en stor del placeret på biblioteket, så eleverne også kan låne det med hjem. Der arbejdes fortløbende fra alles side på at bevare en kultur på skolen, der giver plads til alle i fællesskabet. Forældrene (såvel i de enkelte klasser som skolebestyrelsen) er en meget vigtig samarbejdspartner i dette arbejde, og resultatet viser sig bla. i en stor søgning af elever fra andre skoledistrikter (22%). KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolen har et stigende elevtal i kl. I dette skoleår var der en klassekvotient på 24. Baggrunden for de gode faglige resultater, som Forbundsskolen præsterer, skal bla. findes i arbejdet for trivslen på skolen (Vi lærer, når vi trives - vi trives, når vi lærer). Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor forældrene er meget aktive - også i arbejdet for at understøtte trivslen på skolen. Der er en god dækning af liniefagsuddannede lærere, og skolen lukrerer af at have tilknyttet såvel Grønnebakken (Kolding Kommunes tilbud til elever indenfor autismespektret) som specialklasserne med elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Ledelsen har i dette skoleår været inddraget meget som ekstra AKT-hjælp i arbejdet med enkeltelever, der har fyldt meget i klasserne - hele tiden med målet at kunne inkludere. Der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelsen for de enkelte afdelinger. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Forbundsskolen er "en stolt skole", hvilket underbygges af diverse test af såvel elevernes faglige udbytte, trivslen blandt elever og personale og arbejdsmiljøvurderinger. Forældrene er en meget vigtig samarbejdspartner i dagligdagen. Der arbejdes med design i alle klasser og i SFO. Desværre havde vi ikke mulighed for at følge designuddannelsen i dette skoleår med en lærer (SFO-pædagog deltog). I det kommende skoleår er der tilmeldt en lærer. I dagligdagen støttes arbejdet med design af designkontaktlæreren sammen med et designudvalg. I statusanalysen 2011 ligger skolen over gennemsnittet i Kolding på designområderne: Kreavitet, Innovation, Problemløsning og Samarbejde. Det pædagogiske læringscenter fremstår som et inspirerende og spændende læringsmiljø. Skolebibliotekaren udfører et stort og flot arbejde i arbejdet omkring læringscentret. LOKALE MÅL OG TILTAG I dette skoleår er skolen blevet faseopdelt, således at dansk- og matematiklærere bliver i hhv. indskolingsklasserne og mellemtrinsklasserne. Derved sikres at eksperticen i personalegruppen bliver på trinnet, og samtidig øges muligheden for et godt samarbejde pædagoger og lærere imellem, eftersom det er det samme personale, der bliver i indskolingen. Der er et konstruktivt samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen, der i storteamet drøfter, hvordan de i fællesskab kan gøre dagen endnu bedre for eleverne. Skolens og SFO'ens ledelse arbejder tæt sammen for at understøtte udviklingen. På Forbundsskolen har inklusion været et mangeårigt indsatsområde. Det er vigtigt, at alle elever og personale føler sig som en del af fællesskabet. Der er et godt samarbejde med forældre både i klasserne og i skolebestyrelsen. Det kommende år håber skolen på, at cykelstien forbi skolen bliver etableret. Samtidig arbejdes der videre med ønsket om en hal ved skolen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% 100% 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Usikre læsere Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere Sikre, hurtige læsere Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Inklusion VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Kommunal læsetest. 4. kl. Resultatet af den kommunale læsetest i 4. kl. ligger over gennemsnittet for Koldingskolerne. Der er 83% hurtige, sikre læsere mod gennemsnittet i Kolding på 74,6% (langsomme, sikre læsere 13% mod gennemsnittet på 15,8%; usikre læsere 4% mod gennemsnittet på 9,6%). Resultatet af læsetesten viser, at indsatsen i indskolingen giver udbytte. Det skal endog be-mærkes, at der er kommet et par meget svage elever fra andet skoledistrikt, der indgår i resultatet. 6. kl. Læsetesten i 6. kl. er i dette skoleår afviklet i efteråret, hvor den de tidligere år har ligget i foråret. Det kan forklare, at der ikke er sikre, hurtige læsere. Gennemsnittet for Koldingskolerne er: Hurtig, sikre læsere: 1,2%; delvis sikre: 55,8%; usikre: 43%. At 91% af eleverne på Forbundsskolen placerer sig i midtergruppen må derfor siges at være tilfredsstillende. Forbundsskolen har gennemført testen i en del år. Derfor er skolens resultater de foregående år medtaget i diagrammet.

4 Undervisning. I dette skoleår har vi indført en faseopdeling af skolen, således at dansk- og matematiklærerne bliver i hhv. indskoling ( kl.) og mellemtrin ( kl.). Formålet er at styrke især danskundervisningen, hvor hovedsigtet i indskolingen er læseindlæringen, mens mellemgruppen fokuserer på den faglige læsning/læseforståelse. I indskolingen har der været oprettet læsehold på tværs af klasserne i 4 ugentlige lektioner i 2 x 6 uger. Elever fra specialklasserne deltager i det omfang, de har udbytte af det. Derudover har læsesvage elever i indskolingen fået tilbudt 4 ugentlige lektioner i ½ år i 1. og 2. kl. Tre af lektionerne har lig-get udenfor elevernes skema, mens den sidste har ligget i en dansktime. I foråret 2011 blev der indkøbt for kr. danskmaterialer til såvel indskoling som mellemtrin til støtte for læseindlæring og læseforståelse. Disse materialer har givet et godt grundlag for indsatsen på dansk/læseområdet. Den løbende evaluering i undervisningen. Udover den løbende evaluering alle lærere foretager, evaluerer klasselæreren undervisningen med den enkelte elev 2 gange årligt i forbindelse med, at elevplanerne udfyldes. Elevplanerne ligger på intranettet, hvor der også ligger logbøger for klasserne, henvisninger til Trinmål, Fælles mål m.m. Alle klasser testes løbende via nationale test, kommunale læsetest samt lokale matematiktest. Indskolingsteamet arbejder på at revidere det nuværende evalueringssystem. Det forventes at være klar det kommende skoleår. Inklusion. På Forbundsskolen har der gennem mange år været fokus på inklusion - respekt for hinanden. Det har bla. medført, at der er en forholdsvis stor søgning til skolen af elever bosiddende udenfor skoledistriktet. Det kommende skoleår er der 22% af eleverne i kl., der ikke bor i distriktet. En del af disse elever har søgt skolen pga problemer på den tid-ligere skole. For at styrke trivslen/inklusionen udover det daglige arbejde i klasserne arrange-res der eksempelvis en årlig trivselsdag; der er oprettet trivselsråd i alle klasser med deltagel-se af klasselærer, forældre og elever; de ældste elever er "storebror/søster" for de yngste; de ældste elever er legepatrulje for de yngste; der etableres legegrupper i de enkelte klasser m.m. Skolens tætte skole/hjemsamarbejde styrker indsatsen for inklusion, og skolebestyrelsen er meget aktiv i arbejdet med at skabe en god trivsel. Den senest gennemførte undervisningsmiljøundersøgelse i 2010 bekræfter, at eleverne i høj grad er dygtige til at være med til at inkludere, og at de trives. I dagligdagen arbejdes der på, at eleverne i specialklasserne kan deltage i undervisningen i hovedskolen. De deltager i skolens fælles arrangementer på lige fod med de øvrige elever eks. emneuger, morgensang, fester m.m., og når det er muligt deltager de i undervisningen i enkeltfag. Udover læsekurset i indskolingen deltager en elev fast i engelskundervisningen i 4. kl., mens en anden elev deltager i danskundervisningen i 2. kl. Denne elev inviteres til fødselsdage m.m. i klassen. Elevplaner og elevsamtaler. Som oplæg til de to årlige skole/hjemsamtaler udarbejder lærerne og forældre hver deres skema i samarbejde med eleven. På selve mødet med deltagelse af klasselærer, faglærer, (i indskolingen også pædagog fra SFO'en) forældre og elev gennemgås de to skemaer, og der følges op på de mål, der blev opstillet ved den forrige samtale. På mødet opstilles der faglige og sociale mål for den kommende periode. Den enkelte klasses kontaktpædagog fra SFO'en deltager i arbejdet. Skolestart, indskoling og SFO. Der er et godt samarbejde med skolens tilknyttede børnehave, "Trekløveren" med faste møder året igennem. Der er også etableret et samarbejde med den private børnehave i Hjarup med jævnlige møder. Sammen med "Glidende overgang" sikrer det en god skolestart for de yngste elever. Når der tildeles støttetimer af ikke-faglig karakter til enkeltelever i indskolingen, forsøges det altid at dække disse timer med SFO-personale, således at eleverne oplever de samme voksne omkring sig med den tryghed, det giver. Derved får pædagoger og lærere flere timer sammen, og samarbejdet styrkes. Indskolingsteamet holder faste møder med deltagelse af pædagoger og lærere. På disse møder fokuseres der på de muligheder, samarbejdet mellem de to faggrupper giver. Eksempelvis blev det aftalt, at kontaktpædagogerne kommer til klasserne 5 minutter før ringetid efter sidste lektion, således at alle eleverne kan krydses af, og lærer/pædagog kort kan udveksle informationer, hvis der er noget specielt. Der er udarbejdet en beskrivelse af rammerne for samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 1,0 1,0 1,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen Enkeltintegrerede elever der modtager støtte bistand i den 0 - elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 63% 69% 72% Gennemsnitligt elevfravær i dage 8,8 8,9 7,6 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 7,9 5,0 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1,0 2,6 - ulovligt fravær 0,0 0,0 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 95% 95% 100% faget (eller tilsvarende kompetence) 0 0% 0% 0% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 100% 83% 100% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 100% - - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 100% - - særskilt for undervisningen i geografi 100% 100% - Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 13,8 14,4 13,9 Antal elever pr. nyere computer 7,0 14,3 5,9 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,0% 99,0% 100,0% - i indskolingen 100,0% 100,0% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 100,0% 100,0% - i udskolingen 97,0% 98,0% - Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 40,0% 40,0% 40,0% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 890 kr kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Talfakta. Talfakta omfatter i år kun kl. Tallene i de tidligere års kvalitetsrapporter omfattede også skolens tre specialklasser. Fra i år skal der udarbejdes særskilt kvalitetsrapport for specialklasserne, hvorfor tallene ikke er medtaget her. Det gør det svært direkte at sammenligne tallene med tidligere år. Klassekvotienten er fortsat stigende, således at klassestørrelsen pr. 5. sept i gennemsnit var på 24,0 elever. Skolen har klasser med 25 elever, og på den baggrund (reglen om frit skolevalg) har vi afvist forældre, der ønskede, at deres barn skulle flytte til Forbundsskolen fra et andet skoledistrikt. Alle klasselokaler er på 56 m 2, og der er derfor meget trangt - især i de ældste klasser. Elevfraværet pga. sygdom er faldet markant. Tidligere års høje tal skyldtes især to specialklasseelevers meget store fravær. Der er en stigende tendens til, at forældre beder deres barn fri udenfor skolens ferier. I skoleåret 2011/2012 har 43 elever haft ekstraordinært fri samlet i 44 uger - svarende til 1,3 dag pr. elev. Overskuddet fra regnskabsår 2010 blev overført til 2011, og der blev indkøbt 25 nye computere. Derudover blev der afsat ekstra midler til undervisningsmidler og kurser, hvilket afspejler sig i tallene. Forbundsskolen har dækket stort set alle fag af liniefagsuddannede lærere, og undervisningens kvalitet vurderes da også at være høj. Skole-hjemsamarbejdet. Forbundsskolen vægter samarbejdet med forældrene højt, og der opleves en stor opbakning til skolen fra forældreside. Der har været gennemført en fælles kursusdag for alle lærerne ("Relationsorienteret klasseledelse"), hvor forældrene overtog undervisningen med stor succes for såvel elever som forældre (og lærere der fik et stort udbytte af at kunne være på et kursus sammen en hel dag). Forældre har en åben invitation til at deltage i undervisningen, derudover afholdes der 4 "åbent hus" dage, hvor mange forældre kommer. Der afholdes to årlige samtaler med udgangspunkt i elevplanerne, hvor faglige og sociale mål evalueres og nye opstilles i fællesskab med eleven. På hvert klassetrin afholdes to forældreaftner med et fagligt indhold (planlægges i samarbejde mellem klasselærer og klasseråd), og derudover arrangerer de fleste klasseråd sociale arrangementer i løbet af skoleåret. Alle klasser har et klasseråd/trivselsråd med deltagelse af elever, forældre og klasselærer. En af hovedopgaverne for klasserådet er at følge klassens trivsel. Skolebestyrelsen er en meget aktiv medspiller på skolen, og der er et godt, åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem skolebestyrelsen og ledelsen. Også herfra oplever skolen en meget stor opbakning. Trivsel. Elevernes og personalets trivsel har været indsatsområde på Forbundsskolen gennem mange år. Det er uacceptabelt, hvis elever eller personale mistrives, og der gøres meget for at undgå det (se afsnit om inklusion). Det er et fælles ansvar for forældre og skole (og elever), at alle trives, og det forventes, at der rettes kontakt til hinanden, når/hvis man opdager, at der er problemer. Klassernes team (klasselærer) og skolens ledelse kan altid kontaktes. Undervisningsmiljøundersøgelsen fra 2010 tegner da også et billede af en skole, hvor alle trives. Holdningen er fortsat, at "vi lærer kun, når vi trives, men vi trives også kun, når vi lærer". I statusundersøgelsen fra efteråret 2011 "scorer" Forbundsskolen over gennemsnittet af Koldingskolerne på langt de fleste områder - også i elevbesvarelserne om trivsel. Det er kun elever fra 5. og 6. kl., der har deltaget, men det vurderes, at det er et retvisende billede af alle elevers trivsel. Elevrådet er en aktiv medspiller, og der er afholdt månedlige møder, hvor skolens ledelse har deltaget. Elevrådet er dygtigt til at medvirke til at løse problemer, og der kommer gode forslag til pædagogisk råd, skolens ledelse og skolebestyrelsen. Et længe næret ønske om at få opstillet en koldtvandsautomat kunne opfyldes i dette skoleår, bla. fordi elevrådet ved to elevrådsfester havde sparet et tilskud op.

7 Organisering. I dette skoleår er Forbundsskolen blevet faseopdelt. Der er oprettet to storteam, indskolingen og mellemtrinnet. I disse team drøftes samarbejdet klasserne imellem, og der sættes fokus på, hvordan vi kan videreudvikle trinnet og skolen. Derudover deltager lærere og pædagoger i de relevante klasseteams. Såvel klasseteams som indskolings- og mellemtrinsteams anvender intranettet til vidensdeling og holder derudover jævnlige møder. Ledelse. Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsen fra alle afdelinger, og ligeledes et godt og tillidsfuldt samarbejde med det øvrige personale. Ledelsen ønsker at være synlige i undervisningen, men udviser også synlighed ved at have "et åbent kontor", hvor der altid er tid til at lytte og hjælpe, hvor det er nødvendigt. Ledelsen inddrages som en form for ekstra AKT-hjælp, hvis der er akut behov i en klasse og har derfor ekstra tæt kontakt med de elever, der fylder meget i klasserne. Denne del af den synlige pædagogiske ledelse har i skoleåret 2011/2012 krævet meget tid af ledelsen, da der i flere klasser har været elever, der har "fyldt" meget. I statusanalysen fra efteråret 2011 ligger vurderingen af indsatsområdet "Ledelse" højt i forhold til gennemsnittet for Koldingskolerne. Lærerkompetencer. Forbundsskolen er begunstiget af at have såvel sp.klasser (elever med generelle indlæringsvanskeligheder) som Grønnebakken (Kolding Kommunes tilbud til elever med problematik indenfor autismeområdet) tilknyttet. Det medfører, at der er samlet en stor ekspertice på specialundervisningsområdet, hvilket den øvrige skole nyder stor gavn af. Der er en høj grad af liniefagsdækning i alle fag (se talfakta). Teamstrukturen med klasseteam, fagteam og trinteam medfører, at der hele tiden er fokus på læring, didaktik og videreudvikling af undervisningen. Oprettelsen af trinteams'ene i dette skoleår har medført et øget samarbejde på tværs af klasserne., hvor der er fokus på, hvordan undervisningstilbuddet kan blive endnu bedre, og på samarbejdet lærere og pædagoger imellem. Forbundsskolens værdigrundlag revideres det kommende skoleår efter opstartsmøder i afdelingerne og i skolebestyrelsen. Skolens bestand af nye computere giver sammen med de interaktive tavler nye og gode muligheder i undervisningen. Lærere og pædagoger har taget de tekniske muligheder til sig, og der arbejdes af alle med at dygtiggøre sig.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Skolevisionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTA "Den stolte skole". Forbundsskolen er en stolt skole! Alle undersøgelser og tests gennem de sidste år (APV 2011, Ekstern audit 2011, Statusundersøgelser senest 2011, Undervisningsmiljøundersøgelser 2010, Trivselsundersøgelse 2011, årlige kommunale læsetest) tegner et billede af en skole med læring og trivsel. Der kan være mange årsager til, at skolen ligger flot i undersøgelserne - to meget væsentlige årsager er et meget engageret og dygtigt personale samt en stor tillidsfuld forældreopbakning. Forældrene deltager aktivt i arbejdet for at skabe trygge og udviklende fællesskaber. Skolebestyrelsen er en aktiv medspiller i arbejdet for skolen, og ofte er det netop skolebestyrelsen, der kommer med forslag til tiltag af forskellig art. Elevrådet holder jævnlige møder, hvor ledelsen har deltaget i år. Der er repræsentanter fra alle klasser i elevrådet, og de ældste elever hjælper eleverne fra 0. og 1. kl. og evt. specialklasserne med at fremlægge overvejelserne fra hjemklasserne. Der arbejdes fra alles side for at markere, at vi alle er en vigtig del af fællesskabet "Forbundsskolen". Samarbejdet mellem personale, forældre og elever skal sikre, at Forbundsskolen videreudvikles - men forbliver en stolt skole! "Plads til alle". Se lokale mål: Inklusion. Designpædagogik. Der arbejdes med design i alle klasser, i alle fag og i undervisning såvel som i SFO'en. Der har været en pædagog på designuddannelsen i år. Pga sygdom var vi nødt til at trække en lærer ud af uddannelsen. Der er tilmeldt en lærer til uddannelsen det kommende år. Der har været nedsat en "designgruppe" med designkontaktlæreren og to lærere, der har fungeret som tovholdere i designpædagogikken på skolen. De har været igangsættere, sparringspartnere, indpiskere osv., og alle klasser og SFO har været igang med designprojekter. Der udveksles erfaringer på pædagogisk råds møder og afdelingsmøder. I statusanalysen fra 2011 "scorer" Forbundsskolen højere eller lig gennemsnittet for Koldingskolerne på "designområderne" Kreativitet, Innovation, Problemløsning og Samarbejde for både lærer- og elevbesvarelser. I forhold til statusanalysen er skolens resultat i 2011 bedre end i dog ikke markant.

9 Pædagogisk læringscenter. Der er etableret et pædagogisk læringscenter med deltagelse af alle de forskellige koordinatorer og vejledere. Forbundsskolen er en forholdsvis lille skole, så det er en stor del af lærerpersonalet, der er tilknyttet læringscentret. Vi skal derfor være opmærksomme på, at læringscentret ikke bliver et "minipædagogisk råd", der forlods afklarer mange ting. Det kommende år skal der udarbejdes en beskrivelse af alle vejlederfunktionerne for at synliggøre, hvad de hver for sig kan tilbyde. Disse beskrivelser vil blive lagt på hjemmesiden, så forældre også vil kunne se, hvor og hvilken hjælp, de vil kunne trække på. De fysiske rammer for læringscentret er gode. Fysisk ligger det helt centralt på skolen, og skolebibliotekaren er dygtig til at åbne lokalet for alle. Der er således altid liv og aktivitet. Der arrangeres udstillinger (klasser, lærere, vejledere, bibliotekar, specialklasser, grupper fra Grønnebakken osv.), konkurrencer, oplæsning, Open by night (hvor forældre og elever kan komme en hel eftermiddag og deltage i aktiviteter) og meget mere. Der tilbydes spotkurser til såvel personale som forældre. Læseresultater i 8. kl. Da Forbundsskolen ikke har 8. kl., skal vi være med til at skabe et fagligt grundlag for eleverne, så målet for læsning i 8. kl. kan opnås. Forbundsskolen har haft fokus på læsningen i mange år, og resultaterne af de kommunale test er da også gode. I dette skoleår har vi gennemført en faseopdeling, således at dansklærerne (og matematiklærerne) bliver på hhv. indskolings- og mellemtrin. På den måde sikrer vi, at eksperticen bliver på trinnene, og vi får dermed gode muligheder for at videreudvikle undervisningen. Indtil i år har skolen gennemført læsekursus på 2x6 uger i indskolingen, hvor eleverne er fordelt efter standpunkt på tværs af klasserne (med deltagelse af specialklasseelever). Derudover har læsesvage elever i 1. og 2. kl. fået tilbud om læseundervisning i 4 ugentlige lektioner i ½ år. De tre af timerne har ligget udenfor elevernes skema. Det kommende år erstatter vi læsekurset i indskolingen med et læsebånd for alle klasser. Tilbuddet om støtte i 4 ugentlige lektioner i ½ år for læsesvage elever i 1. og 2. kl. fortsætter. Forbundsskolen har kun få tosprogede elever. Der er derfor ikke afsat ressourcer til undervisningen af tosprogede elever i den kommunale timetildeling til skolen. Eleverne modtager naturligvis den støtte, skolen kan finde ressourcer til. De naturvidenskabelige fag. Da eleverne forlader Forbundsskolen efter 6. kl., er der ingen undervisning i fysik/kemi længere. Der er en 100% liniefagsdækning i Natur/teknik - enten ved direkte liniefagsuddannelse i natur/teknik eller ved liniefagsuddannelse i eks. biologi.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Faseopdeling af Forbundsskolen 10 Opgradering af Forbundsskolens fysiske rammer - herunder undervisningsmidler, EDB m.m Læsebånd for alle klasser Ønsket Opnået Inklusion Lærer - pædagog samarbejde Faseopdeling af Forbundsskolen Der er etableret 2 "storteams" (indskoling og mellemtrin), der afholder jævnlige møder med 2 2 Ved etableringen af de to teams er fagligheden vægtet højt (liniefagsuddannede lærere) 2 2 De to teams er "arnested" for forslag til videreudvikling af Forbundsskolen. 2 2 I indskolingsteamet er der stor opmærksomhed på lærer/pædagogsamarbejdet. 2 2 Der arbejdes mere på tværs af klasserne i den daglige undervisning. 2 1 Læsebånd for alle klasser Det nedsatte udvalg har gennemarbejdet et forslag, der er forelagt i skolebestyrelse og pæd. råd. 2 2 Læsebåndet er klar til at køre fra efterårsferien Læsebåndet skal placeres i skemaet, så alle fag bidrager med tid. 2 2 Der er gennemført kursus for alle lærere Lærer - pædagog samarbejde Der er udarbejdet en overordnet beskrivelse af lærer/pædagogsamarbejdet 2 2 Der er udarbejdet sociale handlingsplaner for indskolingsklasserne i samarbejde mellem pædagoger 2 2 Der er mulighed for at få hjælp i undervisningen af pædagoger 2 2 Der er udarbejdet retningslinier for pædagogernes deltagelse i forældreaftner, sociale arrangementer, 2 2 Der er aftalt fast struktur for den daglige overlevering fra skoledel til SFO. 2 2 Inklusion Der er udarbejdet en inklusionsstrategi iht Uddannelsesudvalgets beslutning. 2 2 Der er afholdt fælleskursus for alle lærere ("Relationsorienteret klasseledelse") 2 2 Der udarbejdes sociale handlingsplaner for elever og klasser i samarbejde mellem pædagoger og 2 1 lærere. Der gennemføres fortsat trivselsfremmende aktiviteter (eks. trivselsdag, trivselsråd i alle klasser, samarbejde med specialklasser, samarbejde på tværs af klasser m.m.) 2 2 Klasserne har mulighed for støtte af pædagoger til enkeltelever, grupper af elever eller hele klassen (iht beslutning i Uddannelsesudvalget) 2 2 Opgradering af Forbundsskolens fysiske rammer - herunder undervisningsmidler, EDB m.m. Danskfaget er tilgodeset med indkøb af nye bøger (frilæsning) 2 2 Øvrige fag har haft mulighed for at supplere samlinger m.m. 2 2 Akustikken i alle klasselokaler er forbedret 2 2 Skolens bestand af ældre computere er fornyet 2 2 Der skal fortsat arbejdes med etablering af cykelsti forbi skolen samt med opførelse af hal. 2 2

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Faseopdeling af Forbundsskolen. Baggrunden for at gennemføre faseopdelingen var ønsket om at "beholde" eksperterne på de to niveauer, indskoling med fokus på læseindlæring og mellemtrinnet med fokus på faglig læsning/læseforståelse. Samtidig giver faseopdelingen nye muligheder til at udvikle fagdidaktikken i de to fag. Det er kun dansk- og matematiklærere, der er omfattet af faseopdelingen, eftersom vi vil miste for meget af fagligheden, hvis vi udstrækker ordningen til alle lærere (der er ikke nok liniefagsuddannede lærere til at dække alle fag, hvis den enkelte kun må være på et trin). De to storteams er kommet godt i gang. Allerede i det første år kan vi se en positiv effekt i lærer/pædagogsamarbejdet i indskolingen. Eksempelvis har teamet besluttet, at SFO-pædagogen kommer ud til klasserne 5 minutter før sidste lektion slutter både for at kunne følges med eleverne over i SFO'en, men også for at give lærer og pædagog mulighed for korte informationer om enkeltelever. Derudover drøfter indskolingsteamet bla. pædagogernes deltagelse i elev/forældresamtaler, emneuger, aktivitetsdage, elevplaner m.m. Teamet for mellemtrinnet har bla. drøftet indførelsen af læsebånd for alle klasser, opgavefordeling og overgangen fra både indskoling til mellemtrin og mellemtrin til overbygningsskole. Den umiddelbare vurdering er, at oprettelsen af de to storteam vil gavne skolen, da kræfterne koncentreres. Dog skal vi være opmærksomme på, at der ikke udvikles to selvstændige enheder. Forbundsskolen er et hele. Læsebånd. Det forberedende arbejde med at indføre læsebånd er på plads, og det igangsættes efter efterårsferien. Især ved de ældste elever opleves generelt, at en del mister lysten til at læse eller at eleverne læser meget lidt. Målet for indførelsen af læsebånd er, at disse elever får læst mere og oplever glæden ved at læse skønlitteratur såvel som faglitteratur. Samtidig forventer vi også, at eleverne generelt bliver endnu bedre læsere. Lærer pædagogsamarbejde. Op til starten af skoleåret blev der udarbejdet en beskrivelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger. I indskolingsklasserne er der et godt samarbejde mellem undervisningsdel og SFO. Når/hvis der skal gives støttetimer til en elev, vil det som udgangspunkt være en SFO-pædagog, der dækker timerne for at skabe sammenhæng for alle (bortset fra hvis der er tale om en rent faglig støtte, der skal gives af lærer). Der afholdes jævnlige møder personalegrupperne imellem. Skolens og SFO ens ledelse er i meget tæt kontakt i hverdagen, således at alle problemstillinger meget hurtigt afklares. Inklusion. Forbundsskolen har altid arbejdet med inklusion. Det er vigtigt, at alle elever og personale er en vigtig del af fællesskabet. Der er udarbejdet en inklusionsstrategi, der har taget udgangspunkt i den måde, vi arbejder på. Skolen har i mange år haft ry for at være en skole, hvor eleverne trives bla. derfor ser vi en stor søgning af elever fra andre skoledistrikter, ofte af elever der har haft det svært på distriktsskolen. I det kommende skoleår er 22% af eleverne i kl. bosiddende udenfor skoledistriktet. Uddannelsesudvalget besluttede at give mulighed for at inddrage pædagoger i undervisningen som led i kommunens inklusionsstrategi. Det har været positivt med den mulighed for at få støtte i klasserne. I samarbejde med skolebestyrelsen fokuseres der fortløbende på trivslen på skolen som baggrund for inklusion. Opgradering af skolens fysiske rammer. Qua en overførsel af opsparede midler fra 2010 og afsatte midler fra forvaltningen er der foretaget (for Forbundsskolen) store investeringer i det forløbne skoleår. Som led i læseindsatsen blev der indkøbt for ca kr. bøger og materialer mhp. at øge læselysten med nye spændende bøger. Dette har været en succes, og bøgerne bliver flittigt udlånt. Bøgerne er placeret i læringscentret og kan lånes på samme vilkår som de øvrige biblioteksbøger. Øvrige fag har fået mindre beløb til ajourføring af samlinger. Skolens bestand af computere er blevet kraftigt fornyet, således at eleverne kommer til hurtige og kraftige maskiner, der lever op til de krav, undervisningen stiller. Trafiksikkerhedsmæssigt mangler skolen hårdt, at cykelstien fra hhv. Hjarup og Skanderup føres sammen på strækningen forbi skolen. Der mangler ca. 100 m, og der opstår ofte farlige situationer, når en cyklist skal forbi skolen. Efter fornyet besøg fra teknisk forvaltning og gennemgang af forholdene forventer skolen, at forholdene bliver udbedret i det kommende skoleår. Der skal fortsat arbejdes for en hal ved skolen, da idrætsfaciliteterne ikke kan dække behovet fra hovedskole, specialklasser, Grønnebakken, SFO i alle afdelinger.