OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang på borgere med lang varighed på kontanthjælp og på langvarigt sygedagfravær. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge 1 af kommuner, nemlig, Frederikshavn/ Læsø,,,,,,, Samsø, Svendborg/Langeland og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Faldet i beskæftigelsen er aftaget En beskæftigelsesindikator viser, at beskæftigelsen i stort set er uændret over det seneste år. Udviklingen dækker en stigning i beskæftigelsen inden for industri, erhvervsservice samt bygge og anlæg, mens beskæftigelsen er faldet inden for de øvrige brancher. Siden finanskrisens start i august 28 er beskæftigelsen faldet med ca. 9 %. Figur 1: Udviklingen i andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer, aug. 8 til dec. 11, og klyngen % 4% 4% 3% 3% 2% 2% dec-1 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Kilde: jobindsats.dk. Klyngen: 1 Figur 2: Nytilgang til de permanente ydelser, indekseret fra dec. 1, og klynge, dec. 11 indeks 12 1 8 6 4 2 dec-1 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 Kilde: jobindsats.dk. Klyngen: 1 64,2 Faldende langtidsledighed men stigende for nogen grupper Mens bruttoledigheden i det seneste år er steget 6,6 % er langtidsledigheden i faldet 3,9 %. Fig. 1. viser netop udviklingen i langtidsledigheden i forhold til bruttoledigheden. Dermed ses det, at på trods af den stigende ledighed kommer flere af de langtidsledige i tilbage på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden udvikler sig dog forskelligt for forskellige grupper. A-kasser med mange ufaglærte og beskæftigede inden for industrien som 3F og Metal har således faldende langtidsledighed, mens langtidsledigheden særligt er steget for a-kasserne BUPL, FOA og Kristelig. Faldende tilgang til førtidspension Tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i er faldet med 3,8 % det seneste år. Både tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse samt førtidspension er faldet. Fig. 2 viser hvordan tilgangen har været det seneste år i hhv. klyngen og. Her ses, at det er lykkedes, at begrænse nytilgangen til de permanente ydelser i langt højere grad er hvad der generelt er billedet i klyngen. Borgerne der er i risiko for at tilgå de permanente ydelser er oftest sygedagpengemodtager med langvarige forløb over 26 uger eller midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Det seneste år er antallet af de midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere steget med 11,3 %, mens antallet at langvarige sygedagpengesager er reduceret med 16 %. Dermed har en udfordring med at begrænse det stigende antal passive kontanthjælpsmodtagere og med at fastholde og styrke udviklingen på sygedagpengeområdet. 1 I denne rapport er der i enkelte målinger en kommune mere eller mindre. Målingerne og klyngerne er i gang med at blive justeret, idet flere ø-kommuner nu har selvstændige jobcentre. Det drejer sig således om Samsø, som er kommet med i klyngen og Ærø, som er kommet i en anden klynge. Herudover er Svendborg/Langeland også udgået i en enkelt af de fremsendte målinger.
Langvarige kontanthjælpssager Figur 3: Andel af alle kontanthjælpsmodtagere der har været på kontanthjælp uafbrudt i mindst år, okt. 211 3% 2% 2% 1% 1% % Stigende antal langvarige kontanthjælpssager Kontanthjælp er blevet forsørgelsesgrundlaget for 16 borgere i, som har modtaget kontanthjælp uafbrudt i mindst år. Denne andel er lav set i forhold til klyngen og, jf. figur 3, men antallet er steget med 7 % siden 21, hvorfor det er vigtigt, at have fokus på gruppen for at hindre at udviklingen fortsætter. % 29 af de 16 borgere har været på kontanthjælp uafbrudt i mere end 1 år. Det er ligeledes en lille andel set i forhold til klyngen og generelt, hvilket viser, at har godt fat i begrænsningen af de langvarige sager. Kilde: DREAM og egne beregninger. For at bevare det lave niveau er det vigtigt med en tidlig og intensiv indsats for de ikke arbejdsmarkedsparate. Sv.borg/Langel. Frederikshavn/Læsø Kvinderne udgør 71 % af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end år. For alle kontanthjælpsmodtagere fylder mænd og kvinder stort set lige meget. Stort set alle af de, der har modtaget kontanthjælp i mere end år har andre problemer end ledighed. Ca. 92 % er matchet som ikke arbejdsmarkedsparate, og har således i perioden ikke kommet synligt tættere på arbejdsmarkedet. Dette skærper behovet for at have fokus på hvad der virker for denne gruppe borgere. Figur 4: Indsats for kontanthjælpsmodtagere med en anciennitet på mere end år, opgjort som andel uger passiv og aktiv, og klynge, oktober 212 1% 8% 6% 4% 2% Kontanthjælpsmodtagere, der ender på permanent forsørgelse, har fået mindre indsats Kontanthjælpsmodtagere der ender på permanent offentlig forsørgelse, eller forbliver på kontanthjælp, har igennem deres forløb på ydelsen i gennemsnit modtaget færre aktive tilbud end kontanthjælpsmodtagere, der bliver selvforsørgende. Især har de modtaget mindre virksomhedsrettet aktivering. Dette gælder både i og i andre kommuner, men kontanthjælpsmodtagere med lange forløb i har i gennemsnit været mindre passive end flere af de øvrige kommuner i klyngen, jf. fig. 4. % Kontanthjælpsmodtagerne i modtager en forholdsvis intensiv kontakt, og ligger på niveau med klyngen. Imidlertid er der potentiale i at øge den intensive Passiv Virksomhedsvendt Øvrig aktivering kontakt, da en jævnlig opfølgning af borgeren øger Kilde: DREAM og egne beregninger kendskabet til dennes ressourcer, og dermed styrker jobcentrets tilrettelæggelse af målrettet opkvalificering. Frederiksborg Svendborg/Langeland Det er vigtigt at have fokus på, at det godt kan lykkedes, at få borgere med meget lang anciennitet tilbage på arbejdsmarkedet. Således er % af de borgere, der i januar 29 havde mere end års anciennitet på kontanthjælp i, siden kommet i job eller startet på uddannelse. Fokusområder for : Forebygge langvarige kontanthjælpssager gennem en tidlig og tæt kontakt. Begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere der ender på førtidspension. Udbygge den aktive linje også i forhold til de borgere som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Fokus på at lykkes gennem det lange seje træk, og de indsatstyper, som sikre små vedvarende skridt tilbage mod arbejdsmarkedet.
Langvarigt sygefravær Fig.. Andel af arbejdsstyrken i sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger, og klynge, nov. 11 1,6% 1,4% 1,2% 1,%,8%,6%,4%,2%,% Frederikshavn/Læsø Faldende antal langvarige forløb I er 34 % af alle sygedagpengesagerne langvarige forløb over 26 uger. Set i forhold til arbejdsstyrken er ca. 1,2 % på langvarige sygedagpengeforløb, jf. figur. Det er en højere andel end det gennemsnitlige i klyngen og som helhed. Det seneste år har der været en positiv udvikling i antallet af langvarige forløb, da antallet er reduceret med 16 %. Det er i særlig grand grundet en større reducering af de helt lange forløb med en varighed over 2 uger. Ca. 36 % af de langtidssygemeldte kommer fra Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger ledighed. Af de langtidssygemeldte, der kommer fra beskæftigelse, kommer ca. 44 % fra en offentlig branche, ca. 2 % fra industrien og 14 % fra handel og transport. En stor del af sygedagpengemodtagerne er gengangere. Således får 64 % 2 af de, der afslutter et sygedagpengeforløb i, tilbagefald til ydelsen inden for 1 år. En tæt kontakt og aktiv indsats er vigtige værktøjer til hurtig tilbagevending Får borgere først et langvarigt sygedagpengeforløb stiger risikoen for at tilgå førtidspension eller en anden permanent ydelse. Ca. 3 % af alle de borgere, der i 211 tilgik en permanent ydelse, havde i været på sygedagpenge umiddelbart før tilgangen. Fig. 6. Andel sygedagpengeforløb i delvis raskmelding eller virksomhedsvendt aktivering, og klynge, dec. 211 Andel 3 2 2 1 1 Samsø Fr.havn/Læsø Sv.b./Langeland Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger For at begrænse det langvarige sygefravær er det afgørende med en beskæftigelsesrettet indsats. Ofte vil der være behov for en koordineret indsats med inddragelse af andre kommunale forvaltninger, a- kasser, arbejdsgivere og læger. har fokus på flere ting, der kan medvirke til at nedbringe sygedagpengefraværet. Eksempelvist har en god kontakt med de sygemeldte. Det er af stor betydning med en tidlig indsats i forhold til de sygemeldte, da der allerede ved 13 ugers sygedagpengefravær er en meget begrænset afgang fra ydelsen. Virksomhedsrettet aktivering og delvise raskmeldinger understøtter denne tilknytning under sygemeldingen, hvilket på sigt gør det nemmere med en fuld tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. I december 211 var ca. 13 % af de sygemeldte i i virksomhedsvendt aktivering gennem virksomhedspraktik, løntilskud eller delvis raskmelding, hvilket er lig klyngen, men lavere end niveauet i generelt, jf. fig. 6. Isoleret set er anvendelsen af delvise raskmeldinger høj i, og dermed har godt fat i denne indsats. Dog har samlet set et potentiale i at styrke den virksomhedsvendte indsats til sygedagpengemodtagere, hvilket vil kunne hjælpe de sygemeldte med at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokusområder for : Modvirke at sygemeldte overgår til permanente ydelser. Fokus på at opretholde den tidlig indsats og anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud. En koordineret indsats med inddragelse af andre kommunale forvaltninger, a-kasser, arbejdsgivere og læger. Fokus på brancher med et højt sygefravær, herunder kommunens eget sygefravær. Sygemeldte fra ledighed. 2 Incl. fleksjob
Kort status for Ministermål Fig. 7. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), dec. 1 dec. 11 - -1-1 -2 2, -2,7-16,3, Jobklare Arbejdskraftreserven i er steget med 2 % det seneste år. Dette dækker dog over en stigning i dagpengemodtagere, mens der i perioden har været et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. De nyledige dagpengemodtagere i kommer imidlertid hurtigere tilbage i job. 3 måneder efter påbegyndt forløb er ca. 3 % af dagpengemodtagerne i selvforsørgende igen, hvilket er oftere end i klyngen generelt. Fig. 8. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, dec. 1. dec. 11 2-2 -3 - -1,1,1-3,7 -,1 Fig. 9. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, dec. 1 dec. 11 1 - -1-1 4,4 1, -12,7 1,4 Fig. 1. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, dec. 1 dec. 11 4 2-2 -4-6 -8-1 1,2 Kilde: Jobindsats.dk 2,2-8, 3,2 Permanente ydelser I løbet af det sidste år har reduceret antallet af borgere på permanente ydelser. Det er ligeledes lykkedes at mindske tilgangen til både ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Mange kommuner har oplevet en stigning i ledighedsydelsesmodtagere, men det er lykkedes gennem en fokuseret tilgang, at begrænset stigningen trods konjunkturen. Unge på offentlig forsørgelse har det seneste år oplevet en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Når de enkelte unge målgrupper anskues ses et fald i antallet af unge jobklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, mens der særligt har været stigninger blandt de udsatte unge: indsatsklare, midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt førtidspensionister. Etniske Ligesom klyngen har oplevet en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse over det sidste år. Den samlede stigning er et resultat af et stigende antal midlertidigt passive, førtidspensionister og borgere på introduktionsydelse. Samtidig er der særligt en reduktion i antallet af dagpengemodtagere, der gør sig gældende..