TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN 5. KLASSE. 2.forløb: App-design

Relaterede dokumenter
Forløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:

Forløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:

Folkeskolereform. Kære forældre

It-plan for Valsgård Skole 2011

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Planlægning: Fokus i denne del af skriveprocessen er elevernes forforståelse og tilrettelæggelse af processer til

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Professionsretningen Arkitektprojektering

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Bedømmelseskriterier ved Danmarksmesterskabet

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

INDHOLDSFORTEGNELSE: Indholdsfortegnelse Indledning mm BETA-VERSION. Forord/introduktion til bogen

Tæt på læringseffekten

Forretningsplan til Danmarksmesterskabet og bedømmelseskriterier:

Forslag til diskussion

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Produktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist

Globallinjen - At tro at alt er muligt

Produktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist

Mediestrategi i Dagplejen

DELAFLEVERING - GRUPPE 8: 1. del Indledning (spørgsmål til vejleder): Opfylder vi kursuskrav - i forhold til at lave et HTML site som vores

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET

Referat af møde i Opgaveudvalg om Innovation

Virker Hverdagen. Håndbog til facilitering og gennemførsel af e-learningcases.

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Appendiksoversigt. Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Undersøgelsesbeskrivelse. Spørgeguide til kvalitative interviews. Interviewoversigt

Kvalitetssystem på VGHF

Elever, der ikke magter fysisk fremmøde fuld tid, har brug for alternative veje til læring...

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

IKT i AP Oplæg v. Anne Bisgaard Vase Odder Gymnasium

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

Fælles regional retningslinje for ledelse

Redskab til refleksion over uddannelsesog jobmuligheder i 7. klasse

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

INNOVATION. Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

SMTTE-model for temaet Indianer

1. Indledning. 2. Visionen

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Bilag 2. Konkretisering af temadrøftelser med udgangspunkt i det blanke papir metoden

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen

Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet

Vidensrejse. Ontario, Canada. 28. maj 1. juni 2016

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Studieordningens nationale del

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Anette Ravnholt, Benthe Hansen, Bente Kristoffersen, Bo Jacobsen, Kirsten Boelt, Lone Skov, Susanne Hjort Hansen, Ilse Klink Jacobsen

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag på A-, B- og C-niveau. Detaljeret lektionsgennemgang

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Tilgængelighed. I hvilken udstrækning og på hvilken måde understøtter udtryk, indhold og aktiviteter læremidlets tilgængelighed?

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Kvalitet i dagtilbud i Middelfart Kommune

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

Baggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21

Kompetenceudvikling af musiklærere og pædagoger i rammerne af det musikalske læringsmiljø på folkeskolerne i Odense Kommune

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi)

LÆRERWORKSHOP om danseworkshops i Ishøj d. 27. sep. 2016

Kunsten at lave en skolereform, hvor kunsten ikke forsvinder o

Fagfællebedømmelse af videnskabelig artikel i DUT

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser

Guide til valg af opmålingsmetode

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

Ikast-Brande Gymnasiums entreprenante undervisning. Et anderledes men spændende forløb. Om virksomhedspartnerskabet i undervisningen. ting at sige.

Internationalisering på Strib Skole

Uddannelsesevaluering International Handel og Markedsføring

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

CareWare 2015 Koncept

Referat:

Hegnsloven Infografik

Ledetråd til kommunikationsplan INTERREG-projekt

Transkript:

TEKNOLOGIFORSTÅELSE MELLEMTRIN 5. KLASSE 2.frløb: App-design Opdateret den 12. august 2019

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frløbsbeskrivelse... 3 1.1 Beskrivelse... 4 1.2 Rammer g praktiske frhld... 4 2. Mål g faglige begreber... 5 Frløbsnær del... 5 2.1 Intrfase: Frfrståelse g kmpetencer... 6 2.2 Udfrdrings- g knstruktinsfase... 7 2.3 Outrfase: Ny frståelse g nye kmpetencer... 10 3. Perspektivering... 11 3.1 Evaluering... 11 3.2 Prgressin... 11 3.3 Differentieringsmuligheder... 11 3.4 Særlige pmærksmhedspunkter... Fejl! Bgmærke er ikke defineret. 2

1. Frløbsbeskrivelse Dette frløb handler m design g designprcesser. Det digitale artefakt, sm eleverne ender med at have prduceret, er en app, der bidrager til en løsning af en bestemt prblemstilling. Det er dg vigtigt at bemærke, at i dette frløb, sm ligger på mellemtrinnet, skal man ikke frvente eller stille eleverne i udsigt, at de får lavet en helt færdig g fungerende app - selvfølgelig. Det centrale i frløbet er, at eleverne får indsigt i en designprces i alle dens faser g at de gentagende gange får bevæget sig ind g ud af designprcesserne gennem frskellige refleksinslps. Nedenfr er frløbet beskrevet, sm m det er lineært fremadskridende. Det bør det ikke være i virkelighedens afvikling i klassen. Det er vigtigt, at eleverne får lv at gå frem g tilbage i designfaserne, fr sådan gør rigtige designere. Nærværende frløb tager udgangspunkt i Iversen, Dindler g Smith (2019). En designtilgang til teknlgifrståelse. Fr en grundigere indsigt i designfaserne anbefales det, at læreren selv læser bgen. Frløbet er bygget p ver det didaktiske frmat fr prttyperne med en intrducerende del, en mere undersøgende/eksperimenterende del g en utr-del med psamlinger g evalueringer, se figur 1. Figur 1: Frløbsmdel fr prttyperne 3

1.1 Beskrivelse At have viden m design g designprcesser kan bidrage til elevers muligheder fr bedre at frstå teknlgi g teknlgien rlle i menneskers fællesskaber g samfund. I dette designfrløb lægges vægten på, at elever skal designe en app sm kan være (en del af) et svar på en knkret men verrdnet set kmpleks prblemstilling, g sm bidrager med meningsfulde løsninger fr brugeren. Brugerperspektivet udfldes både i undersøgelsesfasen g i argumentatinsfasen, hvr relevante mennesker hhv. interviewes g giver respns på det endelige design. Hensigten er således, at eleverne gennem designprcesserne på frskellig vis sætter sig i andres sted g skaber digitale artefakter til gavn fr mennesker g fællesskab. Prdukt Med udgangspunkt i en designmdel g gennem en designcyklus ender eleverne med at have designet (et delelement i) en app, sm har til hensigt at bidrage med en (del af en) løsning på en knkret prblemstilling. 1.2 Rammer g praktiske frhld 1.2.1 Samlet varighed Hele frløbet er estimeret til en varighed på ca. 15 lektiner à 45 minutters varighed. Da eleverne skal igennem en hel designprces, kan frløbet frlænges meget. Frløbet her er frhldsvis stramt tilrettelagt, g ønskes der mere frdybelse i de enkelte faser, kan hver enkelt af disse frlænges både tidsmæssigt g gennem inklusin af yderligere aktiviteter. 1.2.2 Materialer Eleverne skal bruge mbiltelefner g cmputere gennem især sidste del af frløbet. Ressurcer til frløbet ses her samt på www.tekfrsøget.dk/frlb. Til intrfasen: 1: Hvad er design? 2: Designfaser en intrduktin Til designudfrdringsfasen: 3: Designudfrdringen 4: Elevark hvad handler jeres design m? Til undersøgelsesfasen: 5: Undersøgelsesfasen Til ideudviklingsfasen: 6: Ideudvikling Til knstruktinsfasen: 7: Knstruktinsfasen 4

1.2.3 Lkaler Der kan arbejdes i klasselkalet, men gruppelkaler eller -faciliteter vil gavne aktiviteterne i høj grad. 1.2.4 Videnspersner g andre eksterne aktører Der kan på frhånd træffes aftaler m mulighed fr interviews af de relevante persner. Hvis der fx lægges p til, at der skal være fkus på gamle menneske, er det en frdel at have en kntakt til et plejehjem på frhånd. 1.2.5 Tværfaglighed Ikke relevant 2. Mål g faglige begreber Der arbejdes med kmpetencemrådet Design g designprcesser, g det fkuserer på kmpetencemrådet: Eleven kan skabe digitale artefakter med digitale teknlgier g gennemføre iterative designprcesser, der løser kmplekse prblemstillinger relevante fr individ g fællesskab. Der arbejdes med alle videns- g færdighedsmråder: Rammesættelse, idegenerering, knstruktin, argumentatin g intrspektin. Endvidere arbejdes der med, at Eleven kan, med udgangspunkt i viden m digitale teknlgiers sprg g principper, handle med verblik med digitale teknlgier i knkrete situatiner. Her fkuseres på videns- g færdighedsmrådet prgrammering. Frløbsnær del I dette femteklasses-frløb skal klassen frestille sig, at de er designere, der skal designe en app, sm skal løse en særlig udfrdring sm en særlig brugergruppe har. De skal blandt andet lave brugerundersøgelse, 5

frmulere prblem, designe løsninger, g de skal løbende teste med hinanden g med slutbrugeren til sidst. 2.1 Intrfase: Frfrståelse g kmpetencer Første blk (4 lektiner) intrducerer designbegrebet g relaterede faglige designbegreber, sm prttype, slutbruger, design-kntekst, brugerundersøgelse m.fl. Andre indhldsmråder berøres gså, men fkus ligger på designprcesser. Blkken intrducerer endvidere til AppLab, sm er den teknlgi, vi anbefaler at bruge i dette frløb. Hvis man sm lærer er bedre kendt med andre prgrammer til app-udvikling, så går man bare videre med det. Til sidst i første blk arbejdes der med Use-mdify-create-tilgang til frbedring eller videreudvikling af en simpel app, sm nk kunne have brug fr et redesign af 5. klasses designere. 2.1.1 Varighed Estimeret til 4 lektiner à 45 minutter 2.1.2 Kmplekst prblemfelt Frløbet beskæftiger sig med design sm begreb g lader eleverne reflektere ver deres umiddelbare frståelser af designbegrebet g designprcesser samt skabe fælles frståelse af samme. Der arbejdes således i dette frløb videre med det kmplekse prblem, sm guider alle tre frløb: Hvilken rlle g hvilken magt har g tager maskiner g teknlgier i samarbejdet med mennesker, når de skaber kunst, designer løsninger i apps g hjemmesider? Hvilke frdele g hvilke begrænser bidrager teknlgien med? 2.1.3 Prblemstilling Knkret fkuseres der i dette frløb på: Hvad er design fr nget, g hvrdan arbejder designere g elever med design g designprcesser, så det bliver til gavn fr andre mennesker? Hvrdan kan man gennem udvikling af en app styrke (evt gamle, ensmme) menneskers sciale relatiner til andre? 2.1.4 Iscenesættelse/scenarie: Eleverne skal arbejde sig igennem en designmdel g ende med at knstruere en app sm svarer på en knkret udfrdring, sm en særlig gruppe mennesker har. 2.1.5 Faglige lps Intrduktin g refleksin ver design sm fagbegreb Vide med designeres råd til gdt velfærdsteknlgisk design Diskussin af designernes råd Intrduktin til AppLab g øvelser med prgrammet https://studi.cde.rg/s/applab-intr/ Refleksin g lgbgsskrivning 6

2.1.6 Lærerhenvendte ressurcer: Der kan tages udgangspunkt i PwerPint en 1. Design igennem de fire lektiner. Den indehlder billeder, spørgsmål, link til videen g pgaver (samt frslag til svar til læreren i Nter). Endvidere indehlder den første øvelse til AppLab. Den kan naturligvis ændres, sm man sm lærer selv ønsker det. Videen ligger her: https://www.teknlgisk.dk/ydelser/fem-gde-raad-saadan-taenker-du-designind-i-udviklingen-af-velfaerdsteknlgi/39590 Den varer 2 minutter g er på dansk. Her giver en række designere gde råd til gdt design. Videen handler altså m designere, sm skaber artefakter til bl.a. handicappede mennesker. Første øvelse til design i AppLab ligger ligeledes på hjemmesiden: 8. Sandhed eller knsekvens Lærerfrberedelse: Se intr til AppLab: https://studi.cde.rg/s/applab-intr/stage/1/puzzle/1 Ekstra materiale til læreren: 9. Farver i AppLab 2.2 Udfrdrings- g knstruktinsfase Gennem de næste lektiner bevæger eleverne sig igennem en designprcesmdel. Det betyder, at man sm lærer skal have fkus på, hvr klassen er henne i designfrløbet, så de ikke haster til knstruktinsfasen fx, hvilken de kan være tilbøjelige til, hvis de synes, prgrammeringsdelen er det sjveste. Her er det gså nemmest at se resultaterne, men prdukterne bliver bedre, hvis man grundigt udvikler, videreudvikler, italesætter, måske frkaster g udvikler en anden ide. I alle faserne hjælper g støtter man sm lærer eleverne gennem feedback g pfrdrer g faciliterer endvidere, at elevgrupperne giver hinanden hjælp g feedback. Mdellen er tegnet sm en cirkel. Dette er gdt at huske, især når frløbet nedenfr af hensyn til verskueligheden er pbygget lineært. Læreren bør derfr være åben fr, at eleverne kan gå frem g tilbage mellem faserne, men samtidig understøtte eleverne, så de er klar ver fasetænkningen, g at der arbejdes i alle dele af mdellen. Designfrløbet lader meget være p til lærerens egne didaktiske valg, så de vedlagte PwerPints kan følges, ændres, udvides g justeres, sm det passer til ens klasse. 7

Figur 2 Designprcesmdellen. Fra Iversen, Dindler g Smith, 2019, s.44 2.2.1 Varighed Estimeret 11 lektiner à 45 minutter 2.2.2 Knkret(e) udfrdring(er) Eleverne udvælger sammen med læreren, hvilke knkrete men kmplekse designudfrdringer, de vil arbejde med. Det kan anbefales at tage udgangspunkt i prblemstillingen m ensmhed blandt gamle g disses manglende sciale relatiner til andre mennesker. Denne prblemstilling kan naturligvis ændres til andre kntekster fx blandt børn eller unge, eller den kan bredes ud, så den handler mere generelt m styrkelse af sciale relatiner til andre mennesker ved at tage udgangspunkt i en app. 2.2.3 Faglige lps 5. lektin: Designudfrdring. Plenum: Opsamling på g diskussin af begreberne simple g kmplekse prblemer Vide m gammel ensm mand på plejehjem sm eksempel på kmplekst prblem https://yutu.be/7tcy4j2ki5w Tag udgangspunkt i en allerede kendt app (fx SnapChat, Facebk, MbilePay, Netbank) g diskuter: Hvilken prblemstilling løser den knkrete app? Hvrdan klarede man sig før den kunne hentes i AppStre/GglePlay? 8

Slut evt af med en vanskeligere diskussin af eksempler på kmplekse prblemer, sm kan løses gennem design. Grupper: Udvælgelse g diskussin af egen prblemstilling Ressurcer: Elevark til hjælp i grupperne 4. Hvad handler jeres designudfrdring m g ressurce 3. Designudfrdring til udvælgelse af udfrdring/ønskescenarie ligger her. 6. lektin: Undersøgelse Grupper: Udvælgelse af brugere til interview frmulering af spørgsmål afhldelse af interview g gennemlytning af svar Ressurcer: PwerPint med frslag til spørgsmål til eleverne: 5. Undersøgelse. 7.-8. lektin: Ideudvikling Grupper: Skriv ideer til designløsninger ned Øvelse til inspiratin til kreative ideer Frmidling af ideer g feedback fra elever g lærer Knvergent tænkning: Udvælg den bedste ide til design Ressurcer: Frslag til aktiviteter, spørgsmål g struktur ses her. 6. Ideudvikling. Læreren vælger g tilpasser naturligvis selv alt afhængig af klassens interesser g faglige niveau. 9. lektin: Præsentatin af designideer g feedback-lps. Plenum, grupper i par eller matrixgrupper. Læreren vurderer frmat g feedback-kriterier 10.-13. lektin: Knstruktin Plenum: Præsentatin af eksternaliseringsfrmater g begreber: skitse, mckup, prttype g prdukt Grupper: Design af mckup g prttype 9

Afprøvninger g feedback Ændringer Design af (evt kun udvalgt element af) prdukt i AppLab Ressurcer: Intr til eksternalisering af design samt frslag til øvelser ses her. 7. Knstruktinsfase Alt afhængigt af lærerens vurdering, elevgruppens faglige niveau g hvrdan lektinerne er lagt på sklen (fx i hele eller halve dag, dbbelt- eller enkeltlektiner) kan lektinerne udvides eller slås sammen. Vi anbefaler, at designfrløbet afvikles så samlet sm muligt, så størst mulig frdybelse g den enkelte gruppers måske frskellige tempi kan understøttes. 2.2.4 Feedbacklps I alle lektinsblkke (undtagen en enkelt) arbejdes der med feedback-lps. I Designudfrdringslektinen er det læreren, der vurderer elevernes prblemstillinger. Denne lektin fregår dels i plenum, dels i grupper, hvr læreren faciliterer g vejleder. Undersøgelsesfasen fregår n lcatin frskellige steder. Her lægges ingen feedback-lps. 7.-8. lektin: Ideudvikling: Eleverne udvikler ideer støttet af lærerens feedback-lps. 9. lektin: Præsentatin g feedback-lps fra eleverne i klassen. 10.-13. lektin: Knstruktin: Her bygges det i designet udvalgte element, sm kan prgrammeres. Gennem den 4 lektiner lange blk, indlægger læreren lps, så der fremlægges i klassen g gives respns hvis/når det skønnes nødvendigt. 2.3 Outrfase: Ny frståelse g nye kmpetencer I den sidste fase præsenterer g argumenterer eleverne fr deres app-designs, de får feedback fra kammerater g evt. brugere, g de reflekterer (g dkumenterer) afslutningsvis ver prcessen i lgbg. 2.3.1 Varighed Estimeret 2 lektiner a 45 minutter 2.3.2 Fremlæggelse g intrspektin 14.-15. lektin: Argumentatin g refleksin. 10

Eleverne fremlægger designudfrdring, designprces g app-designet fr klassen g evt. fr slutbrugeren (sm blev interviewet i undersøgelsesfasen). Feedback vurderer psitive kvaliteter ved app en, g det der ville kunne frbedres i et redesign. Lgbøgerne m designprcessen afsluttes. Der reflekteres ver prces, prdukt samt ver læringsudbytte. 3. Perspektivering 3.1 Evaluering Læreren er aktiv g vejledende gennem hele frløbet. Han/hun har derfr mulighed fr at fretage løbede frmativ evaluering af de enkelte gruppers arbejde. 3.2 Prgressin Frløbet bygger videre på designfrløbet i 4. klasse, hvr det skulle designes lege. Nærværende frløb følger en mere stram struktur g leder eleverne gennem klassiske designfaser. 3.3 Differentieringsmuligheder Frløbet fregår hvedsagligt i grupper, sm selv vælger prblemstilling, brugergruppe, designløsning sv. Læreren kan derfr lade ngle grupper frdybe sig mere i enkeltfaser alt efter interesse g fagligt niveau. Frløbet lægger p til en vekslen mellem plenum g gruppe aktiviteter med henblik på både at kunne lade eleverne arbejde i egne tempi men gså i gentagne lps følges g følge med i de øvrige gruppers arbejde. 11