Praktikkens rolle i læring af viden i praksis. Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet



Relaterede dokumenter
Tavs viden i praktik. Randi Andersen

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Faciltering af videnprocesser

Individuel studieplan

Din personlige uddannelsesplan

Underviseren som didaktisk designer

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Legen får det røde kort

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

MED-møder? MED-møder

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

- Hvad, hvorfor og hvordan?

TR seminar i Aarhus Kommune 25. marts Frisættende ledelse og TR-rollen i det frisættende ledelsesrum

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

DØMMEKRAFT. i byggeriet

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

University College Sjælland 24. maj 2011

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Unge, motivation og læringsmiljø

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

Læringsmå l i pråksis

Medarbejdere evaluering

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet. Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele:

Undervisningsevaluering Matematik. Læreruddannelsen på Fyn

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Når uenighed gør stærk

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Få en dialog om din klage

Teoretisk referenceramme.

Læringspraktik på SSA Skoleperiode 2. Indhold og opgave

Introduktionsperioden

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Ekspert i Undervisning

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

Refleksion. i praksis. Onsdag den 26. og torsdag den 27. maj 2010

Skabelse af sammenhæng mellem læringskontekster med blog og wiki

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

PROCES MANUAL. Hjemmeside:

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår

1

Velkommen til modul 3. Madguides

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Job E04B Efter et år som færdiguddannet ergoterapeut.

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Susanne Murning Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Hvordan måler vi vores indsats?

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Internationale vejledere. Udviklingslandes udfordringer og muligheder samt udviklingssamarbejde

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr /2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Processuelle netværksmøder

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Transkript:

Praktikkens rolle i læring af viden i praksis Oplæg på CUPP konference 9/11 2011 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Syddansk Universitet

Oversigt Læring af viden i praksis. Oplæg ved Nina, ca. 40 min. Hvad er viden i praksis? Hvilke roller kan praktikken have i læring af viden i praksis? Opsamling: Forudsætninger for læring af viden i praksis Diskussion: Lokale betingelser for læring af viden i praksis? Sidemandsdiskussion ca. 15 min. Plenumdiskussion ca. 20 min. Implikationer ift. tendenser i tiden. Oplæg ved Nina ca. 15 min. Implikationer for tiltag til fremme af læring i praktikken

Hvad er viden i praksis? Fokuserende eksempel: Røntgenbillede af lungerne (Polanyi) Viden i praksis er en enhed af Sproglig viden Praktisk kunnen Personlige erfaringer Viden i praksis er et perspektiv på situationen Et ståsted, der lader relevante forhold træde frem Lader situationen fremstå meningsfuld

Hvad er viden i praksis? Kvalificering af eksemplet Røntgenbilleder tages som led i diagnosticering Diagnosticering er et led i behandling Behandling er et led i en arbejdspraksis Flere niveauer af viden i praksis 1. Situationen her og nu 2. Situationen som led i et forløb 3. Situationen som del af arbejdspraksis Viden i praksis-perspektivet er handlingsorienteret

Viden i praksis - professionseksempler De tre niveauer findes tilsvarende i professionspraksis: Eksempler: pædagog, sygeplejerske 1. niveau: at se og handle på, hvad der er på spil i situationen Håndtering af to børn, der slås En støttende samtale med en patient Kræver enhed af sproglig viden, praktisk kunnen og erfaringer Viden i praksis lader situationen fremstå meningsfuld og handlingsfordrende

Viden i praksis - professionseksempler 2. niveau: at forstå situationens betydning i et længere forløb Forståelse af, hvorfor det enkelte barn provokeres Tiltag til at mindske risikoen for konfliktsituationer Tiltag til at støtte barnet i konfliktløsning Forståelse af samtalens betydning i et behandlingsforløb Blik for patientens omsorgsbehov igennem forløbet Igen: Viden i praksis er et perspektiv på situationen Aspekter af sproglig viden, praktisk kunnen, personlig erfaring Viden i praksis på dette niveau rammesætter 1. niveau

Viden i praksis - professionseksempler 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver individuelle forløb for brugere og for personale Organisering af arbejdsopgaver og ansvarsområder Omgå hinanden på passende måder, også pårørende Se nye tiltag for hele stuen Indtænke studerendes praktik som ressource for afdelingen Kunne indgå i teams med andre fagpersoner Igen: Viden i praksis er et perspektiv på situationen Aspekter af sproglig viden, praktisk kunnen, personlig erfaring Viden i praksis på dette niveau rammesætter 1. og 2. niveau

Forholdet mellem tavs og sproglig viden Praktisk kunnen og personlige erfaringer er tavs viden Der er tavs viden på alle niveauer Den tavse viden giver mening til den sproglige Den tavse viden udpeger handlemåder Den tavse viden er resonansbund og referenceramme Den sproglige viden kan være fokuserende for den tavse viden

Viden i praksis involverer fagidentitet Det, jeg som sygeplejerske lægger mærke til her, er Som pædagog er jeg nødt til at spørge Viden i praksis involverer føling med hvad der er relevante spørgsmål, svar og metoder hvordan man omgås fagfæller hvordan man omgås brugere og andre faggrupper Viden i praksis er bundet op med den faglige identitet hvordan man ser sig selv hvordan man ser sig selv i forhold til andre faggrupper

Viden i praksis er situeret Opdelingen i 3 niveauer er analytisk I praksis er de tre niveauer meningsgivende for hinanden Højere niveauer rammesætter lavere Hvad der er rigtigt /adækvat at gøre er situationelt betinget Simpelt eksempel: Hvis det tager én mand 8 timer Mindre simpelt: Læringsstile i 8. klasse Viden i praksis får form og indhold af situationen

Roller for praktikken 1. bud: Arbejdsdeling på vidensformer for skole- og praktikdel? Skolen giver den sproglige viden (teori) Praktikdel giver den tavse viden Indkaldsdage og it-forløb understøtter koblingen?? De studerende lærer også tavs viden i skolen Praktikken giver også sproglig viden (ikke nødvendigvis teori) Begge steder giver tavs og sproglig viden gensidigt mening til hinanden

Roller for praktikken 2. bud: Arbejdsdeling på form/indhold mellem skole og praktik??? I skolen lærer man professionens indhold I praktik lærer man at bruge indholdet i det virkelige liv (form) dvs. man lærer fagpraksis og fagidentitet i praktik Den studerende får også fagidentitet i skoledelen Erfaring og praktisk kunnen fra praktikken er også indhold Form og indhold er bundet sammen i viden i praksis

Roller for praktikken Fra skolen haves begyndende skole-fag-perspektiv og skolefag-identitet Målet for praksisdelen må være Ændring af forankringspunkt Meningsfylde til sproglig viden fra praksis tavse viden Transformation til begyndende praksis-fag-perspektiv og begyndende praksis-fag-identitet Uden afkobling af skoledelens teori

Roller for praktikken Hvad sker der, hvis skoledelens teori afkobles? 1. Tavs viden udnyttes ikke som resonansrum 2. Den studerende gør den erfaring, at teori ikke er så vigtig det er kun på skolen, de tror, sygeplejersker har brug for teori det er det forkerte, jeg har med, i forhold til at deltage her jeg har ikke sygeplejerskeviden jeg er slet ikke sygeplejerske forkert fagidentitet 3. Den studerende inddrages ikke som faglig legitim deltager

Roller for praktikken Efter-refleksion mellem vejleder og studerende er vigtig??? Er det det, der er vigtigt? Formelt skolerum i praksis rum uden direkte forbindelse? Overhøring Positionerer de studerende som studerende-i-praktik Understreger, at de ikke er fagligt legitime deltagere Men de er jo studerende-i-praktik Kan man lære praksis-fag-identitet ved som om -deltagelse? Involvering, ansvar, krav er ikke de samme De studerende lærer at agere i forhold til situationens krav Nogle studerende vil helst være studerende-i-praktik = en tryg marginaliseret position er det ok?

Opsamlende: Roller for praktikken Viden i praksis på 3 niveauer: 1. niveau: at handle på en situations betydning kan vel læres nogenlunde gennem skoleopgaver 2. niveau: at forstå betydning i længere forløb 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver forløb Praktik er nødvendig for læring på 2. og 3. niveau og derfor også for at lære 1. niveau godt Praktik giver forankringspunkt og transformerer Skole-fag-perspektiv til praksis-fag-perspektiv Skole-fag-identitet til praksis-fag-identitet

Opsamling: Forudsætninger for læring af viden i praksis Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer i praksis! da viden er situeret Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Ikke som overhøring, men som kobling i brug Kræver at praksisdeltagerne gør det som led i praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Efterspørgsel på studerendes teori-bidrag! Og krav om, at de griber mulighederne? Kan støttes gennem behandling som social legitim deltager

Diskussion Hvordan er betingelserne for at lære viden i praksis lokalt i jeres arbejdspraksis? I hvor høj grad er forudsætningerne opfyldt? Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Støtte gennem behandling som social legitim deltager Sidemandsdiskussion, ca. 15 min. Plenumdiskussion, ca. 20 min.

Implikationer for tiltag til fremme af læring i praktikken

Tendenser i professionsuddannelser Krav om kvalitetssikring! Minimering af spild af tid, penge, læringsmuligheder I en dårlig praktik lærer de studerende intet Motivationen er forståelig Er konsekvenserne acceptable? Formalisering og eksplicitering Præcise målbeskrivelser for praktikken Træningsrum til sikring af, at færdighederne læres Dokumentationskrav Akademisering basering på sproglig viden, skriftlighed

Tiltag i professionsuddannelser Typiske tiltag til kvalitetssikring af praktik Learning labs Fastsat refleksionstid i praktikken (for- og efterbehandling) Målbeskrivelser fokus på opnåelse Akademisering, dokumentationskrav Modsvarer de forudsætningerne for læring af viden i praksis? Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Støtte gennem behandling som social legitim deltager Snarere tværtimod?!

Tiltag i professionsuddannelser Risici ved typiske tiltag til kvalitetssikring Fokus flyttes den virkelige praksis virkelige krav og læringsmuligheder falder ud Der skabes sekundære praksisser: Refleksions- og dokumentationspraksisser Ingen nødvendig sammenhæng mellem viden i praksis her og i professionspraksis Studerende positioneres endnu mere som kun studerende

Tiltag i professionsuddannelser Hvilke muligheder giver tiltagene for at lære viden i praksis? 1. niveau: at handle på en situations betydning 2. niveau: at forstå betydning i længere forløb 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver forløb Learning labs : niveau 1 (og delvis 2?) Refleksionssessioner: niveau 1? (og delvis 2?) Målbeskrivelser fokus på opnåelse Afhænger af, hvor specifikke mål der formuleres Primært problem: praksisdeltagelse er middel, ikke mål Akademisering, dokumentationskrav Tavs viden på alle niveauer vil være et problem

Tiltag i professionsuddannelser Hvilke muligheder giver tiltagene for at lære viden i praksis? 1. niveau: at handle på en situations betydning 2. niveau: at forstå betydning i længere forløb 3. niveau: arbejde i praksis, der sammenvæver forløb På 3. niveau lærer de studerende at agere som studerende Det gælder alle de nævnte typer tiltag Det gør også viden i praksis på 1. og 2. niveau mangelfuld

Tiltag i professionsuddannelser Kvalitetssikring gennem formalisering af læringsmuligheder Vittigheden om manden, der havde tabt sine nøgler Learning lab-tankegangen: Hvis vi bare bliver rigtigt gode til at lede efter nøglerne under lygtepælen Ekspliciterings-tankegangen: Hvis vi bare bliver rigtigt gode til at beskrive nøgler, og hvordan man leder efter dem Hvad med at holde fokus dér, hvor vi ved, nøglerne er?

Forslag til andre tiltag?! Hvordan holder man fokus dér, hvor nøglerne er?? Forudsætningerne for læring af viden i praksis igen: Adgang til at tilegne sig tavs viden fra relevante situationer Kobling af sproglig og tavs viden i udøvelsen af praksis Gerne som efterspørgsel på studerendes teori-bidrag Adgang til autentiske deltagemuligheder Støtte gennem behandling som social legitim deltager Kræver en del af de øvrige deltagere i de studerendes praktik Kan heller ikke formaliseres og målbeskrives klart Det ville mindske autenticiteten af deltagemulighederne

Opsummering Argumentationsgangen har været: Viden i praksis er et handlings-perspektiv på situationen Enhed af sproglig viden, praktisk kunnen, personlig erfaring 3 analytiske niveauer; krav får form fra øvre niveauer Læring af viden i praksis kræver autentiske deltagemuligheder Fordi viden er situeret og har tavse aspekter Fordi praksis-fag-identitet ikke læres i som om -deltagelse Formaliseringstendenser er grundlæggende problematiske

Tak for opmærksomheden