Mediestrategi i Dagplejen



Relaterede dokumenter
SMTTE-model for temaet Indianer

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Til en begyndelse bliver det hovedsagelig vuggestuen vi kigger indretning på vi anskaffer et væg hængt bord samt investerer i en tumle ottekant.

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

Folkeskolereform. Kære forældre

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Produktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Hvorfor bruge dette værktøj?

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

Indhold Hvad er Klubben?... 2

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Den Selvejende Institution Nældebjerg Børnegård Pileås 22, 2670 Greve

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for årgang

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Som funktionsopdelt børnehave har vi aldersopdelte børnegrupper med faste personaler tilknyttet den enkelte børnegruppe.

Implementering. Norddjurs Kommune

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Produktinformation. Detaljeret beskrivelse af hvad servicen fra Khora Care indeholder. Jonas Winther Kvist

Opdateret Lederskab. Det moderne arbejdslivs dilemmaer. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr

DIGITAL KAMPAGNEEKSEKVERING

REFERAT Generalforsamling 2016 Onsdag den 13. april 2016 kl i Fælleslokalet på 1. sal

Frivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter

Biogasproduktion i Tyskland

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Nyhedsbrev. Folkeafstemning samt lokalvalg. Hospitalsenheden Vest Staben. Læs mere på næste side

Projekt Fritidssport

! Viden om dåben. Dåben. Julie Sløk, Lektion 3

Referat Direktørforum for almene boliger

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk læreplan

Din læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune

PÆDAGOGISKE PRINCIPPER OG LÆRERPLANER

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

T Brugervejledning - Lugtberegning

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Målgruppe: Effekter: Barnet De voksne Netværket Uddannelses og kompetenceprofil hos udøveren:... 4

Fælles regional retningslinje for ledelse

International strategi

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3

Er genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Erhvervsskolen Søbæk SØBÆK SKOLE DAGBEHANDLINGSTILBUDDET STU Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Ungdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.

Ishøj Kommune. Analyse af støtten til de mindste børn

Indsatsområde 2005/2007: UPLA med et særligt fokus på voksenlæring og pædagogiske læreplaner

Samarbejdsaftale 2017

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

HG Fodbold. Vi kan rumme både bredde og elite

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

HVOR KAN I FINDE OS?: PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR) Kontaktoplysninger: Min kontaktperson er: Telefontid i Børne- og Familiecentret:

De 5 mål i Den aktive borger

Kravspecifikation for private daginstitutioner for 0-6 årige

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

Års- og Virksomhedsplan Brønsparkens Fritidshjem

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Digital strategi i paddehatten

Vejledning til kommuner om refusion af kommunale udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater

Dag- aftenvagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Familie og netværk: Personlig og social udvikling: Sundhed og trivsel:

E N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt

Hurtig identifikation af elever med læsevanskeligheder og udredning af deres specifikke behov.

Politik for mødet med borgeren

Retningslinjer. for personalereduktioner. i forbindelse med besparelser, faldende børnetal og omstruktureringer. i Langeland Kommune.

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Transkript:

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup - Adjunkt Center fr undervisningsudvikling g Digitale Medier

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde Indledning Den digitale verden fylder i dag så meget, at det frandrer Dagtilbuddene siger frsker i IT g pædaggik Steen Søndergaard. Barndmmen er under hæsblæsende mvæltning. Børn bruger ipads, før de kan tale, g den digitale verden fylder i dag så meget, at det ændrer hverdagen i Dagtilbuddene.»Vi vksne bliver begejstrede, når vi kan kmme på nettet eller bruger en skærm med berøring, mens børn helt ned til 0-3 års alderen bliver dybt frundrede g frustrerede, når de ikke kan.«i følge Steen Søndergaard kan de her børn simpelthen ikke frstå en verden uden teknlgi. Han mener, at det fr eksempel er en misfrståelse, når ngle frældre g daginstitutiner ser Dagtilbuddene sm en digital frizne, hvr man skal lære at blive frtrlig med livets primære frudsætninger. Børnene kender nemlig ikke til en virkelighed uden de nye teknlgier. Han påpeger, at det er svært at møde børnene, hvr de er, hvis man ikke frstår, at den digitale verden er en del af deres virkelighedsfrståelse. Og når Dagtilbuddene har en pgave med at scialisere børn, så indebærer det i dag evnen til at kunne begå sig digitalt.»det, sm er knsekvensen, hvis persnale g ledelse ikke frhlder sig til det, er, at der pstår en scial spredning, hvr børn fra ngle familier frbliver passive frbrugere af digitalt indhld, mens andre børn bliver aktivt prducerende. Det resulterer i et digitalt g scialt skel.«steen Søndergaard

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde Baggrund Med udgangspunkt i Skanderbrg kmmunes børneplitik (læs mere herm på bagsiden) ønsker vi med denne mediestrategi, at danne basis fr vres tilgang til pædaggisk arbejde med digitale medier i Dagplejen. Vi har valgt at kalde det en mediestrategi, da vi tager udgangspunkt i Leg g medier i børnehøjde, frem fr det rent tekniske. Mange børn får i dag deres digitale erfaringer inden fr de første leveår g de digitale medier har ændret den måde børn møder verden på g verden møder børn på. Derfr er det vigtigt, at der allerede i dagplejen er fkus på den digitale dannelse g på, at alle børn lærer at anvende IT på nye g anderledes måder, så det bliver en naturlig del af lege- g læringskulturen, på samme måde sm andre legeredskaber. Et vigtigt perspektiv i Dagplejen er Inklusin. I frbindelse med denne mediestrategi betyder det at den gruppe af børn, sm ikke har et digitalt kendskab hjemmefra, kan møde digitale medier gennem hverdagen i dagplejen. I frhld til den resterende børnegruppe ville disse børn ellers kmme til at mangle frtrlighed med de digitale redskaber samt mangle den viden, sm brug af digitale medier giver. Digitale medier er dermed ikke et mål i sig selv, men endnu et middel i det pædaggiske arbejde. Det verrdnede frmål med digitale medier i Dagplejen, er at skabe ptimale læringsfrhld fr alle børn. Børnene lærer således nye sider af it på en inkluderende måde, hvr fkus er på fællesskabet g samværet mellem børnene g den vksne. Børnene skal ikke kun være passive brugere af medier, men derimd være medskabende i kreative prcesser, sm fregår digitalt. Dermed vil vi gerne hjælpe deres digitale dannelse gdt fra start allerede i de første år af deres liv, hvr de går i dagpleje.

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde Visin Det er vres visin at Dagplejen har en synlig mediestrategi, der betyder, at alle børn møder prfessinelle vksne, der gennem leg g aktivitet intrducerer digitale medier. Derigennem skabes grundlag fr en begyndende digital dannelse på en inkluderende måde med fkus på fællesskabet g på relatiner mellem børn g vksne. Missin At skabe en tidssvarende dagpleje, hvr der fra ledelse til dagplejer findes en synlig rød tråd g et udviklingsperspektiv i brugen af medier i pædaggisk praksis g sm ledelsesredskab. At vi i Dagplejen får skabt en kultur, hvr man giver plads til at turde prøve nget nyt, men samtidig gså er selektiv i brugen af digitale medier sm pædaggisk redskab. At vi sm vksne er afklaret g tydelige mht. dannelse mkring digitale medier, så vi fra starten af, når børn stifter bekendtskab med f.eks. ipad, kan hjælpe dem med at se de muligheder, det giver, men gså hvrdan der kan være begrænsninger. At brugen af digitale medier i Dagplejen ikke begrænses til stillesiddende aktiviteter, men i høj grad indehlder leg g bevægelse i børnehøjde.»vi vksne bliver nødt til at gå fran g vise, hvrdan man kan bruge medierne i ngle mere kmplekse, interessante g dannende sammenhænge - i stedet fr kun at lade ipad'en ligge på et brd, så barnet kan spille lidt, hvis det har brug fr en fredelig stund m eftermiddagen,«mediefrsker Stine Liv Jhansen.

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde Hvad vil vi? Fr børnene i dagplejen: At børnene plever en kultur, hvr anvendelse af digitale medier er en integreret g naturlig del af hverdagen g at deres nysgerrighed g lyst til at lære gså stimuleres af den vej. At børnene plever, at digitale medier anvendes på en mangfldig måde, med plads til det enkelte barns frskellighed. At børnene plever hvrdan man kan mgås g anvender digitale medier på en klg g kritisk måde g derved pnår en begyndende digital dannelse, frstået sm analytisk g kritisk mediekmpetence. At børnene møder vksne, sm bygger videre på den viden børnene har i frvejen. At børnene gennem leg kan inddrages i relevante mediepgaver g at læring ikke er fr læringens skyld men fr legens skyld, da legen bærer sin værdi i sig selv. At børnene plever en hverdag, hvr de digitale medier giver nye g anderledes muligheder fr aktiviteter, der har fkus på krp g bevægelse. frstået på den måde, at den vksne naturligt inddrager digitale medier kreativt g læringsrienteret i aktiviteterne g sammen med barnet er nysgerrigt udfrskende. At børnene plever det gde børneliv, hvr legen aldrig frstummer g hvr nysgerrigheden driver s. Fr persnalet i dagplejen: At persnalet får et kmpetenceløft i frhld til de mediepædaggiske kmpetencer. At de digitale medier kbles til hverdagsaktiviteter g pædaggiske læreplaner sm en understøttende faktr. At digitale medier anvendes sm led i en eksperimenterende, udfrskende g innvativ pædaggisk praksis. Et redskab til udførelse af administrative pgaver. Anvendelse af elektrniske kmmunikatinsfrmer til frældre (Børneintra) At der er sikret den nødvendige pædaggiske g tekniske supprt. At børnene møder vksne sm har pædaggisk mediekmpetence,

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde Fr Dagplejen sm rganisatin: Legeværdi Scial værdi Medskabende/kreativt element Æstetisk værdi Læringsværdi Værdi mkring ligeværdighed Skaber psitivt engagement At mange administrative pgaver kan udføres mere effektivt g at vi stiler md den papirløse dagpleje. Et redskab til dkumentatin i frhld til lvpligtige tilsyn g tilsyn i øvrigt. At blive en tidssvarende rganisatin. At lette g effektivisere kmmunikatinsvejene i rganisatinen. Tydelighed mkring vres ideer af anvendelse af digitale medier sammen med de 0-3 årige. Inspiratin g vejledning til frældre i valg af apps samt aktiviteter man kan lave med f.eks. en ipad. Sikre at børnene bliver intrduceret fr en anden tilgang til digitale medier, end den stillesiddende passive frbruger. Starte børnenes digitale dannelse ved at: Fr frældre til børn i Dagplejen: Vi vil i Dagplejen gerne aktivt frhlde s fagkritisk til den enrme mænge af apps, der allerede findes samt de nye apps, der hele tiden kmmer til. Dette vil vi bla. Gøre ud fra følgende kriterier: frhlde s kritisk til mediers frm g udtryk, f.eks. fantasi kntra virkelighed. gøre børnene til medskabere ved f.eks. at ftgrafere, lave bøger, vendespil g dukketeater. eksperimentere med ipad'en, så bl.a. nysgerrigheden bliver styrket. øve sig i at samarbejde sammen med deres kammerater.

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde Implementering af mediestrategien i praksis: Hvrdan kmmer vi i gang: Uddannelse af pædaggiske ledere g TR i "Leg g Læring med digitale medier" g i "Planlægning af Pædaggiske aktiviteter". Piltprjekt fr 5 legestuegrupper (i alt 28 dagplejere) sm alle får en ipad g intrduktin til "Leg g læring med digitale medier". Erfaringerne fra piltprjektet bruges til det videre frløb. Fremadrettet: Pædaggiske ledere g de digitale frntløbere skal være dagplejens vågne øje g fremme praksisudviklingen i frhld til digitale lege, læringsfrmer g digital dannelse. Uddannelse af "Digitale frntløbere", sm er én dagplejer fra hver legestuegruppe i hele rganisatinen (i alt 40 dagplejere). Deres uddannelse tilrettelægges med fkus på sidemandsplæring g ud fra de erfaringer, vi løbende gør s i frbindelse med implementeringen. Udarbejdet af: Mette Hedemann & Jette Søgaard Bjesen Prjektkrdinatrer Udgave: April, 2015

Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde Børneplitikken Skanderbrg Kmmune - den bedste start på livet Digitalisering Den digitale verden er en væsentlig g naturlig del af børns hverdag. Selv de yngste håndterer i dag digitale medier med største selvfølgelighed. Man taler fte m nutidens børn sm de digitale indfødte. Men selv m børns digitale kmpetencer er større end ngen sinde før eller måske netp på grund af dette er der behv fr en knstruktiv g kritisk tilgang til, hvad vi kan g bør bruge digitale medier til i relatin til vres børn. I Skanderbrg Kmmune ønsker vi at anvende digitale medier sm et gdt værktøj på lige fd med en lang række andre pædaggiske redskaber. Hs s indfører vi ikke IT fr digitaliseringens skyld vi gør det med henblik på at understøtte en ønsket pædaggisk praksis g udvikling. Og digitale medier g læringsmidler kan være et fantastisk værktøj til at understøtte børns læring g udvikling. Vi vil i Skanderbrg Kmmune have fkus på i stigende mfang at integrere digitale medier g læringsmidler i den pædaggiske praksis. Dagtilbudslven stiller ikke krav m, at der arbejdes med digitale medier i dagtilbud, men det fremgår blandt andet af dagtilbudslvens frmålsparagraf, at: dagtilbud skal fremme børns læring g udvikling af kmpetencer gennem plevelser, leg g pædaggisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed fr frdybelse, udfrskning g erfaring. Vi vurderer, at arbejdet med digitale medier i Dagplejen er et gdt supplement til de redskaber der i øvrigt anvendes, til at fremme de intentiner, der fremgår af dagtilbudslvens frmålsparagraf. Læs gså vres pjece m gde apps til 0-3 årige Dagplejen Skanderbrg Kmmune Gdthåbsvej 17 8660 Skanderbrg Tlf. 87 94 73 16