LÆREPLAN FOR BØRNEHUSET CIRKLEN 2015

1-8-2015 HVIDOVRE KOMMUNE LÆREPLAN FOR BØRNEHUSET CIRKLEN 2015 Cirklen Det nære i det store!

Indholdsfortegnelse: 1. Hvidovre Kommunes læringsforståelse på 0 6 års området... 3 Hvidovre kommunes børnepolitik:... 4 2. Børnehuset Cirklens værdier og læringsforståelse:... 4 2.1 Børn i udsatte læringsmiljøer / positioner:... 10 3. De seks læreplanstemaer, og målene for udvikling af rammerne omkring børnenes læring:... 11 3.1. Alsidig personlig udvikling:... 18 3.2. Sociale kompetencer:... 25 3.3. Sproglig udvikling:... 30 3.4. Krop og bevægelse:... 33 3.5. Naturen og naturfænomener:... 38 3.6. Kulturelle udtryksformer og værdier:... 42 4. Procedure for arbejdet med læreplanen i praksis:... 46 5. Kostpolitik i Børnehuset Cirklen:... 47 I Børnehuset Cirklen arbejder vi med at skabe mad-mod.... 47 Det personalet gør for at skabe mad-mod er:... 47 Køkkenets perspektiver:... 48 Praksisfortællinger omkring måltidet:... 48 6. Børnemiljø, herunder børnemiljøvurdering:... 49 7. Overgange:... 51 A. Samarbejde på tværs af institutionen ved indkøring af nye børn:... 51 B. Modtagelse af børn udefra:... 52 C. Overgang til SFO og skole:... 52 D. Overordnet læreplan for storgruppen 2014/2015:... 52 8. Digital dannelse i Børnehuset Cirklen:... 55 9. Inklusion:... 57 10. Bilag 1: Evaluering:... 58 Evaluering af læreplanstema:... 58 E. Evaluering af målene / tegnene:... 58 11. Bilag 2: Opdatering på overgange og sprog... 59 Side 2 af 60

1. Hvidovre Kommunes læringsforståelse på 0 6 års området Børnehuset Cirklen Synet på børn og børns læring tager udgangspunkt i en forståelse af barnet som værende aktivt lærende. Barnet forstås som socialt kompetent med en medfødt evne til at kommunikere med omverdenen og til at indgå i sociale sammenhænge. Barnet tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer gennem aktive handlinger og barnet medvirker dermed til egen identitetsdannelse og læring. Læringsmiljøet i dagtilbuddet afspejler dette læringssyn, ved at kommunikationen foregår ligeværdigt og anerkendende, og altid med et nysgerrigt fokus på, hvad der er barnets intention og behov. Selvdannelse, selvværd og læringslyst kommer af at deltage, bidrage og øve indflydelse i fællesskabet. Leg er basal for barnets udvikling og egen meningsdannelse. Derfor foregår læreprocesserne i dagtilbuddet primært gennem deltagelse i sociale aktiviteter med legen som omdrejningspunkt. Den lærende leg er karakteriseret ved at være meningsfuld for barnet, nyskabende, kreativ og præget af sociale interaktioner og variationer. Legen bliver i dette perspektiv også en dannelsesproces, som fremmer barnets alsidige udvikling, selvværd og selvstændighed. Læringsprocesser i dagtilbud udspiller sig hovedsageligt i tre læringsrum: Pædagogiske planlagte tiltag og aktiviteter, hvor det pædagogiske personale arbejder bevidst og reflekteret med at sætte læringsprocesser i gang. Personalet går så at sige forrest. Spontane pædagogiske tiltag og aktiviteter, hvor læringsprocesserne inspireres af det, der er meningsfuldt lige nu. I disse læringsprocesser går børn og det pædagogiske personale billedligt talt ved siden af hinanden. Leg og samvær med børn og pædagogisk personale, hvor læringsprocesserne overvejende inspireres af børnekulturen, børnene og det de er mest optaget af med hinanden. Her går børnene forrest. Det pædagogiske personale har her en Side 3 af 60

mere iagttagende rolle og træder til, hvis der er brug for støtte eller inspiration til børnenes leg. I dagtilbuddene organiserer og strukturerer det pædagogiske personale de tre læringsrum ud fra en reflekteret pædagogfaglig viden om og forståelse af, hvordan børn trives, udvikles og lærer. Der skabes inkluderende læringsmiljøer, der værdsætter børns forskelligheder og som giver alle børn mulighed for deltagelse, så også børn i udsatte positioner opnår samme muligheder for personlig udfoldelse og læring, som deres jævnaldrende. Børn tilegner sig de læringsmuligheder, de møder i dagtilbud på deres egen måde. Ved at iagttage børnene kan det pædagogiske personale lære om og lade sig inspirere af børnenes forskellige interesser, erfaringer og forudsætninger, når der planlægges læringsprocesser og arrangeres læringsmiljøer. Det pædagogiske personale er i løbende dialog med forældrene om, hvordan dagtilbud og forældre i fællesskab, kan understøtte barnets udvikling, trivsel og læring med udgangspunkt i barnets ressourcer. Hvidovre kommunes børnepolitik: Link: http://www.hvidovre.dk/politik/politikker-og-strategier.aspx 2. Børnehuset Cirklens værdier og læringsforståelse: Pædagogisk værdigrundlag Cirklens pædagogiske fundament er bygget op omkring følgende værdier: Nærvær, fællesskab, omsorg, anerkendelse, engagement og ærlighed. Vores grundlæggende holdning er, at både børn, forældre og ansatte skal have indflydelse på egen hverdag. Vi er et hus, hvor forskellighed, udvikling og faglighed prioriteres højt. Pædagogisk målsætning Vores mål er, at der skal skabes mulighed for at udvikle egne evner og livsbetingelser i forpligtende samspil med andre, samt lære at tage ansvar og vise engagement. Side 4 af 60

Vi vil tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og udspil. Samtidig vil vi arbejde med at fremme sociale relationer, og sikre at det enkelte barn føler sig som en del af et fællesskab. Vi arbejder med at iagttage og videreudvikle børnefællesskaber. Det betyder bl.a., at der skal skabes plads til, både fokus på det enkelte barn og til fokus på den samlede gruppe. Vi vægter, at alle børn får opmærksomhed f.eks. at de får kram og knus, bliver trøstet, lyttet til og set på, når de har brug for det. I fællesskabet vil vi styrke børns selvfølelse gennem kommunikation og konflikthåndtering. En af de måder, hvorpå vi ønsker at gøre dette, er ved at skabe et læringsmiljø uden skæld ud. Skæld ud betragter vi som negativ tale, og i det pædagogiske arbejde med børnene, ligger vi vægt på at møde børnene positivt og have fokus rettet på anerkendende kommunikation. 1. Hvad forstår vi ved skæld ud? Autoritær stemme. Hæve stemmen/råbe. Truende kropssprog. Overskride børnenes grænser. Verbalt overgreb. Mangel på respekt underkendelse frem for anerkendelse. 2. Bud på alternativer i stedet for skæld ud. Mægle, og hjælpe / guide børnene indbyrdes. Tale med børnene, fx om hvad de kan gøre en anden gang. Anerkendelse - dvs. lytte til barnets oplevelse af og følelser i situationen. Hjælpe videre med en ny leg evt. med deltagelse af en voksen. Rammesætte legen i samråd med børnene. Være nysgerrig på barnets motiver. Side 5 af 60

I det følgende vil vi uddybe vores værdier. Hver værdis betydning er defineret, og herefter beskrevet i forhold til børnene, forældrene og kollegaer. Nærvær Definition At være tilstede både fysisk og psykisk. At være lyttende, opmærksom og udvise interesse. Børnene At vi er 100 % fysisk og psykisk til stede. Man er til stede hvor børnene er (hvor de leger). At vi er i øjenhøjde med børnene. At vi er lydhøre overfor - og opmærksom på børnenes behov. At vi er nærværende i aktiviteter, ved spisning og i andre hverdagssituationer. Forældrene At vi er fysisk og psykisk til stede overfor forældrene i aflevering - og afhentningssituationen (dersom børnene og situationen tillader det). At vi er lydhøre overfor forældre og deres informationer om barnets behov. At vi er nærværende i forældresamtaler. Kollegerne At vi er fysisk og psykisk til stede for hinanden. At vi er lyttende overfor kollegernes input. Fællesskab Definition Når flere mennesker indgår i en gruppe, hvor fundamentet bygger på samhørighed, fælles mål og fælles værdier. Børnene At vi arbejder inkluderende, så alle børn føler sig som en del af fællesskaber, da det er via fællesskaberne, at børnenes sociale kompetencer udvikles. At vi arbejder med, at alle børn deltager i leg/aktiviteter både på stuen og på tværs af stuer/afdelinger. Side 6 af 60

Forældrene At vi bibeholder traditioner, såsom julefester og årlig sommerfest. At vi i samarbejde med forældrene sikrer, at det enkelte barn udvikles og trives, bedst muligt. Kollegerne At vi alle arbejder, ud fra et fælles værdisæt. Ved at blive mødt med anerkendelse blive hørt og set, skabes der mulighed for, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Omsorg Definition At tilgodese andres behov gennem opmærksomhed og empati gennem ord og handling. Børnene At vi er nærværende, trøster og bekymrer os om, at det enkelte barn får dækket sine basale behov. At vi drager omsorg for og sikrer, at barnet er en del af fællesskabet. At vi passer på barnets ve og vel og fortsatte udvikling. Forældrene At vi drager omsorg for forældrene ved, at være ærlige og oprigtig interesserede i deres familie/liv. Dette gælder i alle situationer - svære som lykkelige. Kollegerne At vi støtter op om hinanden og er opmærksomme på hinanden arbejdsmæssigt og privat. Vi er fleksible overfor hinanden i forhold til arbejde og familieliv. Anerkendelse Definition At blive set som den man er. At ens følelser og oplevelse af situationer bliver hørt og respekteret. Man behøver ikke altid få ret, men har ret til at blive hørt. Side 7 af 60

Børnene At vi ser og hører barnet, der hvor barnet er. Med respekt for børnenes forskellighed, arbejder vi konstant med fællesskaberne i børnegrupperne. Forældrene At vi har en gensidig god tone og åben dialog, med respekt for de forskellige perspektiver på børnene. Vi har opmærksomhed på de gensidige forventninger vi har til hinanden. Kollegerne Et samarbejde i gensidig god tone og åben dialog. Vi anerkender hinandens faglighed og forskellige kompetencer og perspektiver. Engagement Definition At være dedikeret, ansvarlig, imødekommende og faglig/professionel. Børnene Vi er fordybede, nærværende. Vi aktiverer og deltager i leg og beskæftigelse. Vi er med til, at udvikle børnenes fantasi i forhold til legene gennem input. Vi forstår børnenes forskelligheder og er opmærksomme på deres udvikling. Forældrene Vi sørger for, at de føler sig velkomne og får diverse informationer og praktiske oplysninger. At vi dokumenterer hverdagen og de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Vi orienterer forældrene om barnets hverdag og udvikling, og vi tager hensyn til eventuelle ændringer i familieforhold m.m. Kollegerne Vi udviser omsorg i svære tider. Vi er åbne i forhold til idéer og forslag. Vi samarbejder på tværs af stuer, afdelinger og huse, og vi yder en ekstra indsats, i forhold til sammenlægningsprocessen. Vi deler gode og dårlige oplevelser, og vi husker, at give hinanden feedback på hverdagens arbejde. Vi er ærlige, ingen snak i krogene, ordet på bordet. Side 8 af 60

Ærlighed Definition Ærlighed er vigtig, for at fremstå som en troværdig og oprigtig voksen. Ærlighed med omtanke. Ærlighed berører følelserne, og er en del af det at fungere sammen socialt. Børnene Skaber en kultur, hvor børnene er ærlige i deres samspil med hinanden og overfor de voksne. Vi som voksne er rollemodeller for børnene. Forældrene At vi skaber tryghed, når de afleverer børnene. Det skaber bedre dialog, hvis man er ærlige begge veje. Kollegerne Vi ved, at det at være ærlige, trygge, tryghedsskabende og tillidsfulde skaber en arbejdsplads, hvor man ved hvor man har hinanden. Ærlighed skaber åbenhed og troværdighed, god arbejdsmoral, fællesskab og engagement Cirklens overordnede lærings og legeforståelse Det er i barnets personlige udvikling, at al læring skal tage sin begyndelse. Læring finder sted i alle relationer og situationer, hvor vi er sammen med børnene, eller hvor barnet er sammen med andre børn og/eller hvor barnet er fordybet i egne eksperimenter. Læring finder sted i planlagte såvel som i spontane situationer, samt i børnenes fire leg. Leg ER læring, og læring sker gennem leg. Læringsmiljøet skal tilrettelægges i institutionen, så det tilgodeser alle sider af børns udvikling. Det pædagogiske personale er rollemodeller, så nærvær og bevidsthed herom, er en vigtig forudsætning. Den voksne skal vise både verbalt og nonverbalt, hvad der menes. I vores daglige pædagogiske arbejde lægger vi vægt på anerkendelse af børns følelser og handlinger. Der arbejdes med iagttagelse og refleksion, for at øge egne pædagogfaglige kompetencer, så børnenes liv og læringsmiljøer er i stadig udvikling. Side 9 af 60

Børn i 0-6 års alderen lærer først og fremmest gennem kroppen og sanserne i aktiv handling. Børnene er forskellige og lærer på forskellige måder. Nogle mest gennem synssansen/lugtesansen/smagssansen, andre mest gennem høresansen og andre igen mest gennem følesansen. Måden hvorpå læringen foregår, kan ændre sig i perioder og på forskellige udviklingstrin i barnets liv, samt være påvirket af hvilken sammenhæng barnet deltager i. Vi arbejder også med medindflydelse på børneniveau (se herom i afsnittet om Børnemiljø). Vi vægter legen, da vi mener det er dannende for barnet. Det er gennem legen, barnet spontant og naturligt afprøver sig selv. Via legen får de mulighed for, at lære de sociale spilleregler at kende, og de får opbygget relationer til andre børn. I legen kan fantasien få frit spil, hvilket er med til, at styrke barnets selvfølelse, identitet og kreativitet. Der skal skabes tid, rum og plads til fordybelse i planlagte forløb og til børnenes selvvalgte lege og eksperimenter. Børnene skal have muligheder for at lege alene eller i små grupper, så erfaringsdannelsen kan ske. Spontane såvel som planlagte aktiviteter tilrettelægges af det pædagogiske personale, med udgangspunkt i det enkelte barn og gruppen, hvor personalets rolle er at være igangsættere, rammesættere for leg samt rollemodel. En forudsætning for en god barndom, for videre udvikling og læring, er udviklingen af gode sociale kompetencer, med evnen til selv at håndtere konflikter. Derfor støttes børnene i denne udvikling af det pædagogiske personale. Det kræver nærvær og bevidst handlen i forhold til samspillet mellem barn/barn og barn/voksen, for bl.a. at lære barnet indlevelse i forhold til andre. En anden vigtig forudsætning, er samarbejdet med forældrene og barnets læring. Samarbejdet skal foregå med gensidig respekt og klarhed om forventninger til hinanden, bl.a. gennem forældresamtaler og den daglige dialog. Det pædagogiske personales bevidsthed om børnenes forskellige livsarenaer, medtænkes i tilrettelæggelse af udviklings- og læringsmiljøet. 2.1 Børn i udsatte læringsmiljøer / positioner: Vi arbejder med inklusion som grundlæggende kultur, og ud fra en læringsforståelse om, at børn lærer forskelligt og lærer af de forskellige relationer og kontekster de Side 10 af 60

indgår i. Vi tilpasser læringsmiljøerne, så vi giver alle børn mulighed for at udvikle sig. Af værktøjer anvender vi bl.a. gruppeinddelinger ud fra sociogrammer, samarbejde på tværs omkring børnenes relationer, Trin for trin, Fri for mobberi, Cirklemodel, udvidet forældresamarbejde, tværfaglig sparring og samarbejde. (Se uddybende i afsnittet omkring inklusion). 3. De seks læreplanstemaer, og målene for udvikling af rammerne omkring børnenes læring: De 6 læreplantemaer: Vi har valgt at beskrive og uddybe vores læreplantemaer i punktform, da det gør det mere overskueligt og enkelt at anvende som et dagligt arbejdsredskab. De er opdelt i hvad børnene skal opleve og lære, og herefter hvad den voksne skal være bevidste om og kunne. Alle 6 læreplanstemaer bygger på Cirklens værdigrundlag som består af de 6 værdi ord. De enkelte stuer har punkterne hængende, så de kan anvende dem i tilrettelæggelsen af de pædagogiske aktiviteter. Det er fundamentalt, at de voksne har fokus på fagligheden og kerneydelsen børnene. Der arbejdes i Børnehuset Cirklen ud fra følgende model: 1-3 udvalgte mål i forhold til børnenes læring Metoder/aktiviteter der vælges at arbejde med Tegn (ud fra udvalgte mål) Dokumentationsmetoder Evaluering (analyse) og opfølgning Tegn på læring er børnenes konkrete ord, handlinger og kropsudtryk, der viser jer at børnene lærer og udvikler sig i en bestemt retning. Eva, 2014. Små evalueringsforløb integreres i 2015 i det daglige arbejde med planlægningen. Side 11 af 60

Alsidig personlig udvikling: (Januar og februar 2015) Værdigrundlaget i Cirklen er afgørende for det miljø, som børnene færdes i og er omgivet af. Dette miljø skal bidrage til at understøtte barnets alsidige personlige udvikling. Man kan betragte institutionen som et væksthus for udvikling, hvor der skabes en hverdag, som tager hånd om de spirende individer. Barnet skal opleve og lære: - At føle sig set, hørt og forstået, samt at kunne tage tur - At indgå i fællesskab og forstå samspillet med andre børn og voksne - At blive bevidste om egne styrker og kompetencer - Udvikling af selvværdsfølelsen(det man er) og selvtilliden(det man kan) - At mærke grænser, håndtering af forskellige følelser - At kunne sige til og fra - Konflikthåndtering - At styrke nysgerrighed og udfordre kreativiteten - At træffe valg, lære at bryde grænser og være vedholdende - At føle sig genkendt og husket - Et trygheds skabende miljø - At få styrket og udviklet sine potentialer - At udvikle koncentration og tålmodighed - At være selvhjulpen De voksne skal: - Være nærværende og anerkendende - Anerkende børnenes forskellighed og behandle dem individuel - Respektere børnenes grænser, valg, følelser og oplevelser - Skabe de bedste udviklingsbetingelser for børnene - Vække børnenes nysgerrighed - Give børnene mulighed for at udforske egen kunnen - Være troværdige - Møde børnene positivt Sprog: (Hele året 2015) De sproglige kompetencer udvikles i samspil med omverdenen. En forudsætning for at børnene lærer at kommunikere med andre er, at de bliver i stand til at forstå og Side 12 af 60

udtrykke sig gennem de mange forskellige sprog, som vi benytter os af: Talesproget, skriftsproget, tegnsproget, kropssproget og billedsproget. Barnet skal opleve og lære: - At udtrykke sig og sætte ord på egne behov, ønsker og følelser - At blive bevidst om kommunikation - At bruge talesproget, tegnsproget, kropssproget, billedsproget og skriftsproget - At sætte ord på begreber og oplevelser - Udtrykke de sproglige nuancer - At indgå i dialogen, tage tur - At lytte, vente og stille spørgsmål - At sige til og fra, sætte grænser - At udvide deres ordforråd og inspireres til at søge udvidelse af sproget - At forstå opbygningen af det talte sprog - At få styrket hukommelsen, fantasien og koncentrationen - At fornemme egen stemmestyrke De voksne skal: - Være bevidste om at de er rollemodeller i forhold til sprogets mange facetter - Være opmærksomme på at forstå, give mulighed for og anerkende barnets udtryk - Stimulere og udfordre børnenes interesse for talesproget, skriftsproget, tegnsproget, kropssproget og billedsproget - Være opmærksom på at sproget foregår hele tiden - Hjælpe børnene med at udtrykke sig, så de får mulighed for at sætte ord på følelser, meninger, behov og ønsker - Hjælpe børnene med at udtrykke nuancerne i sproget - Sikre at børnene indgår i dialogen - Være i øjenhøjde rent fysisk - Bidrage til at børnene lære at bruge sproget i konflikthåndtering - Opmuntre via dialogisk læsning - Anvende rim, remser, rytmik, fagter og mimik til at understøtte det sproglige - Have opmærksomhed på behov for en særlig sproglig indsats og kontakte de rette sparringspartnere Side 13 af 60

Krop og bevægelse: (Marts og april 2015) Krop og bevægelse er vigtige elementer til at styrke børnenes motoriske udvikling grovmotorisk såvel som finmotorisk. Det er bl.a. gennem krop og bevægelse, at børnene bliver bevidste om deres fysiske og psykiske formåen, og en styrket kropsbevidsthed giver styrket selvværd. Det er vigtigt, at børnene får en fornemmelse for deres krop, og får kendskab til, hvad de forskellige kropdele hedder. Børnene skal opleve og lære: - At styrke den motoriske udvikling, grov- og fin motorisk - En bevidsthed om psykisk og fysisk formåen - At få styrket deres koncentrationsevne - Glæden ved at bevæge sig - At få styrket og stimuleret sanserne - At udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske både indendørs og i naturen - Om fysisk forskellighed - At blive selvhjulpen, for at opleve at magte selv - At bruge forskellige redskaber og materialer - De forskellige begreber blødt/hårdt, sødt/surt, vådt/tørt osv. - At koble det verbale og non verbale - Forståelsen for andres reaktion og udtryk - At opleve små succeser ved at udforske deres krop, og ved at turde mere og mere De voksne skal: - Styrke lysten til at lære og styrke kropbevidstheden - Fremme sundheden gennem fysisk aktivitet ude som inde - Være bevidste om, at sundhed hænger sammen med krop og bevægelse - Styrke fællesskabet gennem kropslige aktiviteter - Styrke sproget gennem kropslige aktiviteter - Give varierede bevægelsesudfordringer såsom løbe, kravle, hoppe, trille, klatre, springe og gå - Bevidst om at finmotorikken styrkes i mange pædagogiske aktiviteter herunder måltidet - Tilpasse niveauet, så de imødekommer forskellighederne - Være rollemodeller og turde gå forrest og vise vejen - Være bevidste om at børnene skal bevæge sig hver dag Side 14 af 60

Natur og naturfænomener: (Maj og juni 2015) Naturen er en enestående legeplads for både krop og sind. Naturen er et rum for børnenes leg, fantasi og kreativitet, det gælder både det sanselige og det fysiske. Børnene skal opleve, erfare, blive trygge ved og glædes ved naturen uanset årstiderne. Børn skal lære og opleve: - En Forståelse og interesse for naturen og verden omkring dem - At naturen kan bidrage til at udvikle det mentale, følelsesmæssige og det fysiske - At respektere naturen og miljøet - At blive forundret og nysgerrig på naturen - At undersøge, stille spørgsmål og søge svar - Ansvarlighed i forhold til naturen og miljøet - At det er en legeplads for krop og sind - At naturen udvikler kreativitet, fantasi og samvær - At få kendskab til årstiderne og dets forskellige temperaturer - At forskelligt tøj passer til forskellige årstider - At få et kendskab til forplantning - At sanserne stimuleres - mærke varmt, vådt, tørt, koldt, blæsende, stille osv. - Naturens mange materialer - Om dyr, planter og materialer - At udforske materialer og teknikker - At få kendskab til dyrenes og naturen cyklus, herunder hvor maden kommer fra De voksne skal: - Gå forrest og være rollemodeller - Bidrage til at åbne verdenen, ved at pege, vise og fortælle om naturen. - Vise glæde og respekt for naturen - Styrke barnets opmærksomhed og bevidsthed for omverdenen - Bruge legepladserne og nærmiljøet til at udforske naturen - Inddrage begreber som størrelser og afstand, f.eks. større/mindre, længere væk/tæt på - Søge information og inddrage de digitale medier i naturen, f.eks. Ipads og kameraer - Være bevidste om beklædning, så de er klar til at være i naturen i alt slags vejr. Side 15 af 60

Kulturelle udtryksformer og værdier: (August og september 2015) Det er gennem vores opvækst og mødet med andre mennesker, at vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Det er vigtigt, at der er forskellige udtryksformer og der gives plads til og forståelse for forskellighed. Børnene skal have mulighed for at eksperimentere og skal præsenteres for forskellige udfoldelses- og oplevelsesmuligheder f.eks. gennem børnelitteratur, teater, film, musik, billeder, mad og forskellige materialer. Børnene skal opleve og lære: - At få forståelse for egen og andres opvækst - At få kendskab til og respektere forskellige kulturer - Regler og normer for samvær - At der er forskellige forudsætninger for at møde verden - At der er varierede udfoldelsesmuligheder - Egne potentialer, udleve fantasi og nysgerrighed - At styrke selvopfattelse, synet på andre og på verden - Lysten, modet og engagementet til at indgå i samspil med andre - At lege, omforme og eksperimentere med forskellige udtryk - At vælge forskellige materialer og projekter - Fysisk udfoldelse og stillesiddende aktiviteter - Forskellige traditioner og højtider - Børnelitteratur, teater, film, faglitteratur, musik, billeder og kunst - At verden er mangfoldig og dermed udvikle tolerance for forskelligheder - Af egne erfaringer for at blive klogere på omverdenen - At få information om kultur gennem forskellige historier som eventyr, rim, remser og hverdagsfortællinger. De voksne skal: - Tilbyde voksenstyret og spontane aktiviteter - Formidle kunst og kultur - Præsentere børnene for forskellige udfoldelsesmuligheder og forskellige kulturer - Tilbyde forskellige værksteder - Inddrage de digitale medier i undersøgelsen af forskellige kulturer - Lære børn om værdier, normer og traditioner - Være rollemodeller og selv udvise respekt for forskellige normer og værdier Side 16 af 60

- Være nysgerrige og turde gå nye veje, og søge ny viden - Bevidste om forskelle og ligheder på piger og drenge, uden stigmatisering Sociale kompetencer: (Oktober og november 2015) Sociale kompetencer er fundamentet for at indgå i et fællesskab med andre mennesker, og det er igennem et fællesskab at barnet udvikles. I Cirklen er legen central for udvikling og læring. Det er i samspillet med andre mennesker, at barnet opnår forståelse og respekt for de sociale spilleregler. Evnen til empati og tolerance udvikles i relationerne. Børnene skal opleve og lære: - At være en del af et fællesskab - At kunne indgå i forskellige relationer - Forstå sociale spilleregler og kunne indgå kompromisser - At respektere hinandens forskelligheder - At indgå i selvvalgte og voksenstyrede lege - At kunne håndtere konflikter - At vise hensyn til hinanden - Skabe fællesskabernes historie - Lære at sætte grænser, sige til og fra - Empati og tolerance - At kunne samarbejde om små opgaver De voksne skal: - Styrke sociale relationer - Styrke de sociale kompetencer gennem legen - Have forståelse for forskelligheder og arbejde derefter - Være aktivt deltagende og igangsættende i børnenes leg - Støtte børnene i venskaber - Bevidste om fællesskabernes historie, hvad er det for fortællinger, vi bruger i hverdagen om hinanden både børn og voksne - Bevidste om inklusions- og eksklusionsmekanismer - Præsentere børnene for forskellige muligheder for relationsdannelse - Styrke børnenes bevidsthed om de forskellige følelsesudtryk - Være rollemodeller og guide i konflikthåndtering - Give rum og plads til den frie leg og til fordybelse i legen Side 17 af 60

NB: Vedr. evaluering af læreplanstemaerne, skrives her eksempler fra nogle af stuerne ind løbende, efter et tema er afsluttet. Ellers har stuerne selv deres evalueringer, som de bruger til fremtidig opfølgning og tilrettelægning af aktiviteter og gruppeinddelinger på stuernes planlægningsmøder. Disse planlægningsmøder afholder stuerne en gang om måneden. 3.1. Alsidig personlig udvikling: Tema (januar / februar) 5-6 mål for temaet i punktform Udvælg et fokusmål ud af de 6, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Barnets alsidige personlige udvikling 0-2 årige 1. At børnene får styrket selvværdsfølelsen (det man er) og selvtilliden (det man kan) 2. At børnene lærer konflikthåndtering 3. At børnene får kendskab og indgår i forskellige fællesskaber 4. At børnene får kendskab til de grundlæggende følelser, såsom glad, vred, bange, ked af det osv. 5. At børnene får styrket nysgerrigheden og udfordre kreativiteten 6. At børnene bliver bevidste om egne ressourcer og kompetencer 1. At børnene får kendskab til de grundlæggende følelser, såsom glad, vred, bange, ked af det osv. 2. At børnene lærer konflikthåndtering De voksne er nærværende og anerkendende og har delt hverdagen op Vi anvender materialet fri for mobberi, billeder af følelser (ansigter), trin for trin materiale Vi holder samling hver dag, hvor vi kan tale om emnet Vi læser bøger for børnene om følelser Vi taler med børnene om de forskellige følelser Vi anvender piktogrammer på mange af stuerne, og skaber genkendelighed mellem vuggestue og børnehaven Vi synger sange om følelser. Delfin stuen har en Side 18 af 60

Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Analyse / vurdering af den indsamlede dokumentation (2015) Undersøgelsesspørgsmål: Viste børnene interesse for aktiviteten? (hvorfor/hvorfor ikke) Passede jeres opdeling af børnene i mindre grupper og organiseringen af de voksne til aktiviteten? Humørbamse skabelon, som kan bruges Vi vil lære børnene forskellige handle muligheder, f.eks. at sige stop eller lære at dele legetøj Børnene kan genkende forskellige følelser fx via billeder / humørbamser og aflæsning af andre børn, når vi spørger dem eller når vi hører dem kommunikere indbyrdes. Børnene kan sætte ord på egne følelser. Vi hører børnene kan sætte ord på følelser. F.eks. jeg bliver ked af det. Vi hører at børnene anvender de anvisninger/redskaber de har fået til konflikthåndtering Vi har lavet piktogrammer Vi tager billeder som vi bruger i fotorammen Børnehavebørnene skal tegne de forskellige følelser Alle stuerne har et sæt af humørbamserne Vi vil bruge iagttagelse og fortælling Der laves børneinterview- som en del af børnemiljøvurderingen. Analyse / Vurdering: (Med udgangspunkt i tidligere aktivitetsplaner) Eksempel på analyse fra Mariehøne/ Sneglestuen: Humørbamserne til børnemøde/morgensamling: - Børnene var med i dialogen omkring bamsernes ansigtsudtryk. De børn der har udviklet sprog kunne være med og genkende følelser. Pædagogerne viste engagement og udviste nysgerrighed. - De viste større empati og brugte deres sprog til at løse konflikter med de redskaber og de ord de har fået fra humørbamserne. - At børnene kunne sige fra og anvende de begreber Side 19 af 60

I hvilket omfang ser vi, at børnene udviser tegn på, at de opfylder de opstillede mål? Hvilke børn lærte det der var vores intention, og hvilke børn lærte noget andet (medlæring)? Hvad betød det sprogligt? Opsamling med børn og forældre (f.eks. ved samling, 5 min. efter endt aktivitet, ved spisning m.m.) Hvad var børnenes oplevelser af aktiviteten og samværet om det? Hvad er forældrenes tilbagemelding på aktiviteterne og læringen? (Spørgsmål i hverdagen, i bogen, til forældrebestyrelsen) som er forbundet med humørbamserne. Eksempel på analyse fra Haletudse / Brumbassestuen: - Børnene udviste stor interesse for aktiviteterne, de ville gerne deltage på hver deres niveau. - Vi oplevede at opdelingen af børnene, gav stor succes til aktiviteten og vi formåede derved, at have mulighed for, at have fokus på det enkelte barn. Dette var muligt da vi samarbejde på tværs af stuerene (brum og hale) Tegn: - børnene henvender sig på eget initiativ til de voksne på nabostuen. Børnene viser interesse for hinanden på tværs af stuerne. - Vi oplever, at børn som har haft svært ved at sige fra, nu mestre dette via kropsprog og ved brug af hånden samt ordet "STOP"! - - Lærte og sige fra både verbalt og med deres kropsprog. Mariehøne / Snegle: - Hele børnegruppen var med i aktiviteten. - Vi kunne høre og se børnenes udtryk og sprog igennem hele dagen. Haletudse / Brumbasse: Positive tilbagemelding, interesse og undrende spørgsmål. Opfølgning /fremtidige aktiviteter: (skrives over i fremtidige aktivitetsplaner) Hvilken betydning har refleksionerne for planlægningen af næste aktivitet? Tema (januar / februar) 5-6 mål for temaet i punktform Barnets alsidige personlige udvikling 3-6 årige 1. At børnene får styrket selvværdsfølelsen (det man er) og selvtilliden (det man kan) 2. At børnene lærer konflikthåndtering 3. At børnene får kendskab og indgår i Side 20 af 60

Udvælg et fokusmål ud af de 6, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene forskellige fællesskaber 4. At børnene får kendskab til de grundlæggende følelser, såsom glad, vred, ked af det. 5. At børnene får styrket nysgerrigheden og udfordre kreativiteten 6. At børnene bliver bevidste om egne ressourcer og kompetencer 1. At børnene får kendskab til de grundlæggende følelser, såsom glad, vred, ked af det. 2. At børnene lærer konflikthåndtering De voksne er nærværende og anerkendende og har delt hverdagen op Vi anvender materialet fri for mobberi, billeder af følelser (ansigter), trin for trin materiale Vi holder samling hver dag, hvor vi kan tale om emnet Vi læser bøger for børnene om følelser Vi taler med børnene om de forskellige følelser Vi anvender piktogrammer på mange stuer, og skaber genkendelighed mellem vuggestue og børnehaven Vi synger sange om følelser. Nogle anvender en Humørbamse, med tilhørende sang Vi vil lære børnene forskellige handle muligheder, f.eks. at sige stop eller lære at dele legetøj Organisering: Læreplanstemaerne er inddelt i et årshjul, med 2 mdr. pr tema. Vi laver planlagte aktiviteter ud fra læreplanstemaet min. 2 gange om ugen. Vi inddeler børnene i mindre grupper min. 2 gange om ugen. Der laves aktivitetsplaner Vi laver Plan A og Plan B for planlægning af aktiviteter. Der er stuemøde en gang hver mdr., og planlægningsmøde en gang hver mdr. Vi evaluerer løbende på planlægningsmøder. Side 21 af 60

Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Analyse / vurdering af den indsamlede dokumentation (2015) Undersøgelsesspørgsmål: Viste børnene interesse for aktiviteten? (hvorfor/hvorfor ikke) Passede jeres opdeling af børnene i mindre grupper og organiseringen af de voksne til aktiviteten? I hvilket omfang ser vi, at børnene udviser tegn på, at de opfylder de opstillede mål? Hvilke børn lærte det der var vores intention, og hvilke børn lærte noget andet (medlæring)? Børnene kan genkende forskellige følelser fx via piktogrammer eller andre børn. Børnene kan sætte ord på egne følelser. Vi hører børnene kan sætte ord på følelser. F.eks. jeg bliver ked af det. Vi hører at børnene anvender de anvisninger/redskaber de har fået til konflikthåndtering Vi har lavet piktogrammer Vi tager billeder som vi bruger i fotorammen Børnehavebørnene skal tegne de forskellige følelser Alle stuerne har et sæt af humørbamserne Vi vil bruge iagttagelse og fortælling Børneinterview- til BMV. Analyse / Vurdering: (Med udgangspunkt i tidligere aktivitetsplaner) Eksempel på analyse fra Bjørnestuen: Aktivitet: Massage med Ball - punktur bold, hvor den voksne masserer børnene og børnene masserer hinanden med små bolde. Målet med massagen er at styrke børnenes kropsbevidsthed og selvværdsfølelse, at de indgår i fællesskab med hinanden, og har tillid til hinanden. At børnene mærker egne grænser og siger til og fra. Ja, børnene var glade for massagen og syntes at det var sjovt og hyggeligt at masserer hinanden. Dog var en af gangene at havde svært ved at koncentrer sig, fordi vi lavede aktiviteten på stuen hvor der også var andre børn der lavede en anden aktivitet. Ja, den ene gang gik en pædagog og en studerende i salen med halvdelen af børnene. Vi havde noget afslappende musik med og dæmpede lyset. Børnene var koncentreret og rolige. Både opdeling af børnene i en mindre gruppe og organiseringen af de voksne var succesfuld. En anden gang, lavede vi aktiviteten på stuen. Mens der blev lavet historie med duplo klodser i den anden ende Side 22 af 60

af stuen. Vi havde også musik til, men det var svært for børnene at koncentrer sig, fordi vi alle var på stuen og legetøjet på stuen var også distraherende. Vi ser at børnene mærker deres grænser og kan sige til og fra om de vil masseres. De er hensynsfulde over for hinanden og viser hinanden tillid. Det er tydeligt at de indgår i fællesskab med hinanden. Vi ser også at børnene ved andre lejligheder mens vi er i salen spontant begynder at masserer hinanden når de ser boldene. Hvad betød det sprogligt? Opsamling med børn og forældre (f.eks. ved samling, 5 min. efter endt aktivitet, ved spisning m.m.) Hvad var børnenes oplevelser af aktiviteten og samværet om det? Hvad er forældrenes De fleste børn lærte at masserer. Kun en eller to nøjedes med at kigge på og ville kun masseres af de voksne Eksempel på analyse fra Girafstuen: Tegne sig selv sur / glad Børnene har været meget interesseret i at kigge sig selv i spejlet og tegne sig selv så nøjagtigt som muligt sur / glad. Og lavede grinmasser dertil i spejlet. Tegningerne blev hængt op på væggen i børnehøjde, hvor der var rigtigt meget snak om billederne mellem børnene og forældre. Opdelingen af børnene gav ro på dem. Tegnene på opfyldt mål var når børnene selv henviste til deres egne tegninger om deres humør om de pt. Var sure og glade. Medlæring; børnene lærte at vi tegner forskelligt nogle mere detaljeret mere end andre. Sprogligt; De brugte deres sprog til at fortælle om deres tegninger og hvordan de andres humør er på tegningen. Børnenes oplevelse af aktiviteterne var at alle anerkendte hinandens tegninger og humøret der på. Opfølgning / fremtidige aktiviteter: (skrives over i fremtidige aktivitetsplaner) Hvilken betydning har refleksionerne for planlægningen af næste aktivitet? Børnenes oplevelse af aktiviteterne var at alle anerkendte hinandens tegninger og humøret der på. Forældrene viste interesse ved at de tog billeder af børnenes tegninger og snakke med dem om det Side 23 af 60

tilbagemelding på aktiviteterne og læringen? (Spørgsmål i hverdagen, i bogen, til forældrebestyrelsen) derhjemme. Eksempel på analyse fra Pingvinstuen: Vi taler om årstider. Vi maler vinterbilleder. Fremlægger billeder for hinanden i samling. Vi lærer at sætte ord på det vi har gjort, vi øver os i at turde stå frem i centrum. 1. Ja børnene vist stor interesse og nysgerrighed i maleprocessen og den efterfølgende fremlæggelse af egen maleri. De var åbne overfor hinanden, roste hinandens værker og lyttede med stor interesse og tålmodighed. 2. Ja.. Børnene fik god tid til i mindre grupper at male med en voksen. 3-4. Alle børn blev udfordret i fortælleprocessen. Og de børn som umiddelbart har svært ved at stå frem overvandt deres usikkerhed da de oplevede ros, interesse og anerkendelse fra de andre børn. 5. At turde stå frem og øve sig i at formulere sig i fællesskaber. Opfølgning / fremtidige aktiviteter: (skrives over i fremtidige aktivitetsplaner) Hvilken betydning har refleksionerne for planlægningen af næste aktivitet? Billederne blev efterfølgende ophængt på den lille gang så børnene kunne fremvise egne og andre børns værker for forældrene. Det gav gode snakke om billederne og deres forskellige udtryk. Positiv, interesse. Side 24 af 60

3.2. Sociale kompetencer: Tema (august / september) 5-6 mål for temaet i punktform Udvælg et fokusmål ud af de 6, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af Sociale kompetencer 0-2 år Styrke de sociale kompetencer gennem leg Styrke sociale relationer gennem fællesskabet Kunne forstå sociale spilleregler Kunne respektere hinandens forskelligheder Støtte børnene i venskaber Styrke de sociale relationer gennem fællesskaber Voksenstyrede aktiviteter Engageret, nærværende og anerkendende voksne Sproglig støtte, sætte ord på f.eks. hvad er det? Forskellige aktiviteter: ture, sang, rytmik, krop og bevægelse, rim og remser, maling, modellervoks, bagning, bøger, måltidet og samling At børnene selv sætter lege i gang sammen At børnene finder sammen i mindre legefællesskaber, f.eks. i parallel-leg hvor de spejler hinanden At Børnene vælger hinanden At børnene vælger de voksne Nedskrevne iagttagelser og observationer Foto af leg i grupper Et fælles kreativt projekt f.eks. et maleri Videofilm (fotoramme) af voksenstyret Side 25 af 60

om vi når målene. Analyse / vurdering af den indsamlede dokumentation (2015) Undersøgelsesspørgsmål: Viste børnene interesse for aktiviteten? (hvorfor/hvorfor ikke) Passede jeres opdeling af børnene i mindre grupper og organiseringen af de voksne til aktiviteten? I hvilket omfang ser vi, at børnene udviser tegn på, at de opfylder de opstillede mål? Hvilke børn lærte det der var vores intention, og hvilke børn lærte noget andet (medlæring)? såvel som børnenes selvvalgte lege Mundtlig formidling til forældrene Analyse / Vurdering: (Med udgangspunkt i tidligere aktivitetsplaner) Eksempler fra Mariehønestuen: Vi bruger Humørbamser ved samling, hvor vi taler om forskellige udtryk hos bamserne, som viser forskellige følelser. Børnene kan forklare hvordan bamserne har det, og vise det med egne ansigtsudtryk. Dette bruges i arbejdet med at skabe gode børnefællesskaber, hvor børnene anvender udtrykkene de har lært. I sammenhænge hvor børnene støder samme eller har konflikter, anvender de voksne de samme udtryk, og øver børnene i at aflæse den andens ansigtsudtryk og oplevelse af situationen. Børnene får herved begreber og værktøjer til at udtrykke sig og til håndtering af forskellige følelsesmæssige udtryk. Dette giver igen en bedre sociale relationer børnene imellem, hvor den enkelte respekteres og anerkendes for sin oplevelse af de enkelte situationer. Hvad betød det sprogligt? Opsamling med børn og forældre (f.eks. ved samling, 5 min. efter endt aktivitet, ved spisning m.m.) 1) Hvad var børnenes oplevelser af aktiviteten og samværet om det? 2) Hvad er forældrenes tilbagemelding på Side 26 af 60

aktiviteterne og læringen? (Spørgsmål i hverdagen, i bogen, til forældrebestyrelsen) Opfølgning / fremtidige aktiviteter: (skrives over i fremtidige aktivitetsplaner) Hvilken betydning har refleksionerne for planlægningen af næste aktivitet? Tema (august / september) 5-6 mål for temaet i punktform Udvælg et fokusmål ud af de 6, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på Sociale kompetencer 3-6 år Styrke de sociale kompetencer gennem leg Styrke sociale relationer gennem fællesskabet Kunne forstå sociale spilleregler Kunne respektere hinandens forskelligheder Støtte børnene i venskaber Kunne forstå de sociale spilleregler Fastsætte regler for legene sammen med Side 27 af 60

hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Analyse / vurdering af den indsamlede dokumentation (2015) Undersøgelsesspørgsmål: Viste børnene interesse børnene De voksne som gode rollemodeller og rammesættere for legens spillerum Hjælpe med at sætte ord på i konflikter Anvende fri for mobberi og trin for trin (empati, konflikthåndtering og følelser) Rollespil af konfliktsituationer fx Puppet Pals på Ipad eller dukketeater Tegne sociale historier af konfliktsituationer, hvor børnene tegner løsninger At børnene selv sætter lege i gang og aftaler reglerne At børnene selv anvender de redskaber de har fået i konflikthåndteringen, f.eks. de vendinger personalet har præsenteret At børnene udviser empati ved forståelse af den andens oplevelse og situation At børnene sætter ord på handlinger At vi kan se at børnene kan vente på tur Nedskrevne iagttagelser og observationer Tage billederne af børnenes leg Et fælles kreativt projekt f.eks. et maleri Videofilm (fotoramme) af børnenes leg og aktiviteter Vise de sociale historier Mundtlig formidling til forældrene Analyse / Vurdering: (Med udgangspunkt i tidligere aktivitetsplaner) Eksempler fra Girafstuen: Side 28 af 60

for aktiviteten? (hvorfor/hvorfor ikke) Passede jeres opdeling af børnene i mindre grupper og organiseringen af de voksne til aktiviteten? I hvilket omfang ser vi, at børnene udviser tegn på, at de opfylder de opstillede mål? Hvilke børn lærte det der var vores intention, og hvilke børn lærte noget andet (medlæring)? Hvad betød det sprogligt? Børnene spiller spil på stuen. Her venter de på at det bliver deres tur og at skulle skiftes. Efter at have spillet nogle gange lærer børnene at vente til det bliver deres tur. I rigtig mange sammenhænge øves børnene verbalt og fysisk i at vente på tur, f.eks. ved maden eller når de skal have tøj på. Børnene hører og oplever at de skal øve at udsætte egne behov og vente til det bliver deres tur. Dette ses udvikles løbende hos børnene. På Girafstuen anvendes værktøjet Fri for mobberi. Der er billeder som illustrerer forskellige situationer, som der tales om i mindre grupper eller ved samling. Samtalerne fra disse sammenhænge anvendes i forskellige situationer i hverdagen, hvor der opstår noget børnene imellem. Så kan de voksne referere tilbage til de snakke der har været, sådan at børnene øver at se en sammenhæng mellem det de står i nu, og det de tidligere har talt om på et generelt plan. Opsamling med børn og forældre (f.eks. ved samling, 5 min. efter endt aktivitet, ved spisning m.m.) Hvad var børnenes oplevelser af aktiviteten og samværet om det? Hvad er forældrenes tilbagemelding på aktiviteterne og læringen? (Spørgsmål i hverdagen, i bogen, til forældrebestyrelsen) Opfølgning / fremtidige aktiviteter: (skrives over i fremtidige aktivitetsplaner) Hvilken betydning har refleksionerne for planlægningen af næste aktivitet? Side 29 af 60

3.3. Sproglig udvikling: Tema (hele året) 5-6 mål for temaet i punktform Udvælg et fokusmål ud af de 6, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. Analyse / vurdering af den indsamlede dokumentation (2015) Sprog for 0-2 år Lære at udtrykke sig og forstå Brug af tale, tegn, krop og billedsprog Udvikle ordforråd Opmærksomhed på forståelse og anerkendelse fra de voksne Stimulere børnenes interesse for det skrevne sprog f.eks. at genkende sit navn Sætte ord på begreber og oplevelser Børnene bruger tale, tegn/gestik, krop i deres kommunikation med hinanden, forældre og personalet Anvendelses af: Piktogrammer Fagtesange Dialogisk historie læsning Rytmik Almen kommunikation i hverdagen Rim og remser Når vi ser og høre at barnet deltager verbalt og non verbalt fx bruge fagter i aktiviteterne Børnene genkender sange, rim og remser Deltager, bruger fagter eller forældrene fortæller de synger / bruger det hjemme Når barnet på eget initiativ bruger sproget Vi vil optage på kameraet når vi begynder og slutter og høre om der er en udvikling Vi vil tage billeder Vi laver iagttagelse og fortælling som bl.a. anvendes i forældresamarbejdet Analyse / Vurdering: (Med udgangspunkt i tidligere aktivitetsplaner) Side 30 af 60

Undersøgelsesspørgsmål: Viste børnene interesse for aktiviteten? (hvorfor/hvorfor ikke) Passede jeres opdeling af børnene i mindre grupper og organiseringen af de voksne til aktiviteten? I hvilket omfang ser vi, at børnene udviser tegn på, at de opfylder de opstillede mål? Hvilke børn lærte det der var vores intention, og hvilke børn lærte noget andet (medlæring)? Evalueringen er en del af evalueringerne ved de andre temaer, da sprog medregnes i alle aktiviteter hele året 2015. Opfølgning / fremtidige aktiviteter: (skrives over i fremtidige aktivitetsplaner) Hvilken betydning har refleksionerne for planlægningen af næste aktivitet? Hvad betød det sprogligt? Opsamling med børn og forældre (f.eks. ved samling, 5 min. efter endt aktivitet, ved spisning m.m.) Hvad var børnenes oplevelser af aktiviteten og samværet om det? Hvad er forældrenes tilbagemelding på aktiviteterne og læringen? (Spørgsmål i hverdagen, i bogen, til forældrebestyrelsen) Tema (hele året) 5-6 mål for temaet i punktform Sprog for 3-6 år Brug af tale, tegn, krop og billedsprog Udvikle ordforråd Stimulere børnenes interesse for det skrevne Side 31 af 60

Udvælg et fokusmål ud af de 6, som skal være et fokus område i 2015 Metoder og aktiviteter: Kom med eksempler på hvilke metoder I vil anvende og hvilke aktiviteter, som skal sikre, at I når målene Tegn: Hvilke tegn forventer I at se, som viser at målet er nået? Enkelte og konkrete mål. Dokumentationsmetoder: Kom med eksempler på hvordan I vil dokumentere. Skal danne grundlag for refleksion over evaluering af om vi når målene. sprog Bevidst om kommunikation Lytte, vente og stille spørgsmål og indgå i dialog Sige til og fra og sætte grænser Brug af tale, tegn, krop, billedsprog og det skrevne sprog i samlinger, hverdagssamtaler, gennem spil, motorik og storebørnsgruppen Piktogrammer Ord kort Bevægelse og ordlege Sanglege Dialogisk historie læsning Diverse spil bl.a. vildkat og billedlotteri Almen kommunikation Rim og remser Smag For Leg Genkendelse af ordkort og navnekort Lært nogle sangtekster Lært nogle rim og remser Lært spillereglerne i diverse spil Video og billeder som gemmes på computeren og hjemmesiden Ipads Skrive dokumentationsbøgerne Analyse / vurdering af den indsamlede dokumentation (2015) Undersøgelsesspørgsmål: Viste børnene interesse Analyse / Vurdering: (Med udgangspunkt i tidligere aktivitetsplaner) Evalueringen er en del af evalueringerne ved de andre temaer, da sprog medregnes i alle aktiviteter hele året 2015. Side 32 af 60

for aktiviteten? (hvorfor/hvorfor ikke) Passede jeres opdeling af børnene i mindre grupper og organiseringen af de voksne til aktiviteten? I hvilket omfang ser vi, at børnene udviser tegn på, at de opfylder de opstillede mål? Hvilke børn lærte det der var vores intention, og hvilke børn lærte noget andet (medlæring)? Hvad betød det sprogligt? Opsamling med børn og forældre (f.eks. ved samling, 5 min. efter endt aktivitet, ved spisning m.m.) Hvad var børnenes oplevelser af aktiviteten og samværet om det? Hvad er forældrenes tilbagemelding på aktiviteterne og læringen? (Spørgsmål i hverdagen, i bogen, til forældrebestyrelsen) Vi ser og hører børnene bruge begreber og udtryk fra de aktiviteter der arrangeres, hvor børnene bruger det i leg eller selv igangsætter leg om f.eks. øvelser fra morgengymnastik. Børnene synger hjemme, og fortæller forældrene eller viser på skærmene udenfor stuerne, hvad de har lavet. Gennem de daglige aktiviteter der tager udgangspunkt i de andre læreplanstemaer, bruger børnene sproget, øver udtale, udvikler deres ordforråd og børnene udtrykker deres oplevelser og følelser, tanker om deres oplevelser i og efter aktiviteterne. Også i den daglige dialog øves og udvikles sproget gennem samtale om det der opleves børnene imellem, og mellem børn og voksne. Opfølgning / fremtidige aktiviteter: (skrives over i fremtidige aktivitetsplaner) Hvilken betydning har refleksionerne for planlægningen af næste aktivitet? 3.4. Krop og bevægelse: Tema (marts / april) 5-6 mål for temaet i punktform Krop og bevægelse for 0-2 årige Fremme børnenes kropsbevidsthed Styrke koncentrationsevnen Side 33 af 60