Solvangskolen Kvalitetsrapport 2011-2012

Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Solvangskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE

INDHOLD Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2011-2012... 9 SUMO-analyse... 9 Konklusion... 12 Solvangskolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleårene 2012 2013 & 2013 2014... 14 1. Læsning ved udgangen af 1. klasse... 15 2. Læsning ved udgangen af 3. klasse... 15 3. Folkeskolens afgangsprøve... 17 3.1. De tosprogede elevers resultater... 17 3.2. Den naturfaglige blok... 17 3.3 Drengenes resultater... 18 4. Overgang til ungdomsuddannelse... 18 5. Fravær... 19 5.1 Medarbejdernes fravær... 19 5.2 Elevernes fravær... 19 Solvangskolens arbejde med egne mål og særlige indsatsområder i skoleårene 2012 2013 & 2013 2014... 21 Fra vision til virkelighed når ledelse og medarbejdere skaber forandringer og sætter spor... 21 Vores skole vores kultur... 21 Forandringer... 22 Valg af strategier... 22 Hvad er det forskningsmæssige afsæt?... 22 Solvangskolens vision... 23 Målsætning... 23 Hvad skal der til... 24 Kvalitet i undervisningen kort fortalt... 25 Den strategiske femårsplan... 26 KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 2

FORORD I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal således give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endvidere er ambitionen, at kvalitetsrapporterne medvirker til at profilere skolerne gennem beskrivelse af egne værdier, kultur og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj indadtil og mellem skolerne. Ambitionen er at bruge kvalitetsrapporten som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne, hvor skolerne skal bruge de kompetencer, erfaringer og muligheder vi har både i og mellem skolerne. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Byrådets fokusområder Skolernes arbejde med kvalitetsrapporten styres bl.a. af de fokusområder som blev vedtaget i Byrådet den 21. december 2011 med følgende konkrete mål: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommune er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår 2012/13 3. Folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drenge i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Målet for Furesø Kommunes elever er, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Der opstilles måltal for antallet af elever som gennemfører 1. år på en ungdomsuddannelse og antal 15-24 årige, som enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse 4. Fravær KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 3

Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne, med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær til under 4,5% Skolerne redegør i deres egen rapport for de mål, der vedrører skolen. Endvidere er der for skoleårene 2012 2013 & 2013 2014 indarbejdet en målsætning om at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Aftalestyringen Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 23. november 2011 konceptet for aftalestyring i Furesø Kommune. I henhold til konceptet er der opstillet konkrete effektmål på Børne- og Skoleudvalgets område. Udgangspunktet for de fastsatte effektmål i de enkelte aftaler er, at der skal være et synligt og tydeligt gennemslag mellem den overordnede politiske vision for Furesø, målene i de politikker som Byrådet vedtager, og målene i de konkrete aftaler mellem direktion og de enkelte centerchefer. De enkelte aftaler og effektmål rummer ikke alt, hvad centret og de enkelte skoler arbejder med, men specificerer på en række prioriterede områder, hvor centret og skolerne skal bidrage til og understøtte opfyldelse af kommunens fælles overordnede mål i vision og politikker. Effektmålene beskriver en række ønskede samfundsmæssige effekter, hvor den enkelte skoles indsats bidrager til opfyldelse. Målene er: 1. Overgange mellem dagtilbud/skole Det er formålet med klart beskrevne overgange mellem dagtilbud og skole, at det skal sikres at færre forældre søger skoleudsættelse for deres børn, og at antallet af omgængere reduceres Det er målsætningen, at der udvikles et mere uddybende mål for faglig kvalitet indenfor dagtilbudsområdet. Mål i forbindelse hermed indarbejdes, når projektet er afsluttet 2. Inklusion. Dagtilbud/Skole i samarbejde med Børn og Familie Det er målsætningen at der gennem udvikling af udfordrende og varierede læringsmiljøer kan opbygges et antal lokale tilbud, som kan medvirke til en reduktion af elever i udskilte foranstaltninger Det er målsætningen, at antallet af børn fra Furesø Kommune i udskilte tilbud i andre kommuner reduceres 3. Indsats i forhold til de tosprogede Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning for at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. 4. Overgang til ungdomsuddannelser Furesø Kommune har en relativ høj frekvens af elever, som efter afsluttet skolegang går i gang med en ungdomsuddannelse. Center for Dagtilbud og Skole vil sikre, at flere elever end i skoleåret 2010/ 2011 fremover vil gå i gang med en ungdomsuddannelse, og at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 4

CDS vil via samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og derigennem med ungdomsuddannelserne fokusere på styrkelse af elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne, og til vejledningen i forhold til disse Målene i aftalestyringen er ledende for skolernes arbejde, og der redegøres for opfølgningen i kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 5

SKOLENS INDLEDNING Solvangskolen er en 48 år gammel folkeskole placeret i et blandet boligområde med parcelhuse og socialt boligbyggeri. I skoleåret 2011/12 er der indskrevet 752 børn heraf 117 med anden nationalitet end dansk, hvilket svarer til 16 % af elever. Den gennemsnitlige klassekvotient er 25 elever. Skolen har tilnyttet en FFO( 0.-3. kl.). Solvangskolen er en tresporet afdelingsopdelt skole, hvor alle lærere og pædagoger fra skoleåret 2012/13 vil være organiseret i årgangsteams. Adresse: Solvangskolen Nordtoftevej 58 3520 Farum Tlf: 72 35 74 80 E-mail: solvangskolen@furesoe.dk Hjemmeside: www.solvangskolen.dk Skoleleder: FFO-leder: Souschef & afdelingsleder (indskoling): Afdelingsleder (mellemtrin): Afdelingsleder (udskoling): Dagligleder FFO: Skolebestyrelsesformand: Anette Lauge Mary E. Brett Andreas Hundebøll Mikkel S. Nielsen Jeppe Bonde Jytte Damborg Klaus E. Olsen Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en FFOleder tre afdelingsledere og en daglig leder i FFO. De ledelsesmæssige funktioner og ansvarsområder er funktionsopdelt og dækker samlet alle administrative og pædagogiske opgaver. Skolens ledelse dækker derudover en lærerstilling, hvilket betyder at ledelsen er en del af den daglige undervisning i skolens tre afdelinger. På Solvangskolen er der ansat 51 lærere, tre børnehaveklasseledere og tre børnehaveklasseassistenter samt tre skolepædagoger. I FFOen er der ansat 6 pædagoger (fire fuldtidsansatte), hvoraf de fire også har timer i skolen og indgår i teamsamarbejdet på årgangene i indskolingen i perioden aug.-april. Ydermere er der ansat 4 pædagogmedhjælpere (to fuldtidsansatte) i FFOen. Fra skoleåret 2012/13 vil det private fritidshjem Fuglsang ligeledes indgå i et mere forpligtende samarbejde med skolen. Samarbejdet med fritidshjemmet Idrætten er endnu ikke formaliseret qua manglende aftale med kommunen. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i overensstemmelse med folkeskolelovens bestemmelser samt inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsen deltager på samtlige forældremøder ved skoleårets start og bestræber sig på at indkalde klassernes forældreråd til orienterings- og dialogmøder 1-2 gange årligt. I de kommende år retter Skolebestyrelsen fokus på følgende fem indsatsområder; IT i undervisningen, forældrearbejdsdage, læringsmiljø/det fleksible klasserum og fundraising og Skolens primære samarbejdspartnere SSP FFO og private fritidshjem (Fuglsang og Idrætten) Distriktets børnehaver UU-vejledere og UU-Sjælsø Centeret for børn og unge Kommunens 10. klassecenter (Egeskolen) Formand: Klaus E. Olsen Næstformand: Jesper R. Jørgensen Forældrerep.: Kirsten K. Madsen, Kirsten K. Reichl, Henrik Alsing, Henrik Studsgaard og Peter-Johan Raasø Ledelsesrep.: Anette Lauge, Andreas Hundebøll (uden stemmeret) Medarb. rep.: Elevrep.: Ulla Karlson, Ulla Rasmussen Frederik Baadsgaard sponsorering. Skolebestyrelsens forældrevalgte medlemmer er valgt for en 4-årig periode. Næste valg er i foråret 2014. Elev- og medarbejderrepræsentanterne vælges for 1 år ad gangen. Skolens fysiske rammer udgøres af 9800 kvm (under tag) og fordeles mellem kælder, gangarealer, 38 klasselokaler, faglokaler, teatersal, idrætsfaciliteter (hal og gymnastiksal), sundhedsplejerske, bibliotek (LUC), kantine, personalerum og administration. Skolen har 31 klasser samt 3 klasser fra kommunens ADHD-afdelingen (tilknyttet Syvstjerneskolen i Værløse). Derudover anvendes et lokale til skolens ressourcecenter Solsikken, to til computerlokaler, et lokale til grupperum og et til skolepsykolog og UU-vejleder. Skolens FFO er ikke medregnet. Generelt er alle klasselokaler og faglokaler nedslidte og ikke tidssvarende. Klasselokalerne er ca. 42 kvm, hvilket svarer til 1,8 kvm pr. elev i gennemsnit, dertil kommer inventar og lærer(e). Skolens elevtal, arkitektur og byggematerialer (mursten) vanskeliggør at tænke i divergente læringsrum. Grupperum er ikke eksisterende, derfor inddrages skolens gangarealer ofte i undervisningen på trods af en svag lyssætning (lav lux) qua kommunens fokus på klima, forbrug og besparelser. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 6

Den nedlagte tandlægeklinik i kælderen ønskes taget i anvendelse som lærerarbejdsplader (teamrum). I budget 2012 har skolen afsat penge til dette. Ansøgning er fremsendt til tekniskforvaltning august 2011 der afventes fortsat konkret handling fra kommunens tekniske forvaltning. Derudover har skolen i samarbejdet med kommunens projektleder og arkitekter udarbejdet et forslag til, hvordan naturfagsområdet på Solvangskolen potentielt kan udbygges, moderniseres og opprioriteres ift. til de fælles kommunale mål vedr. den naturfaglige blok. Forslaget er en del af helhedsplanen for Solvangskolen, og vi afventer fortsat konklusionen. Skolens udearealer består af idrætsområde, legeområde og fire grønnegårde imellem lokalegangene. Grønnegårdene skal på sigt indtænkes som en del af læringsmiljøet. I budgetåret 2012 er der budgetteret med indretningen af én grønnegård som et udendørs læringsmiljø i forbindelse med skolens LUC (Lærings og udviklings center skolebibliotek). I budgetåret 2013 er det grønnegården i forbindelse med skoles naturfaglige faglokaler, som tænkes udnyttet i et læringsperspektiv. Solvangskolen har generelt et efterslæb indenfor IT og medier i undervisningen. Et område som vi i de kommende år vil opprioritere og satse massivt på. En økonomisk disponering vi som skole vil vægte, men ikke kan gøre alene. En kommunal i IT- og mediestrategi, er nødvendig, hvis vi skal være blandt de førende skolevæsner på dette område. IT- og medie faciliteter på Solvangskolen Stationære PCere: 72 stk. (1 pr. 10. elev) Bærbare PCere: 82 stk. (1 pr. 9. elev) Inter active tavler: 1 stk. (1 pr. 728. elev) Tablets: 0 stk. (0 pr. 728. elev) Digitale videokameraer: 6 stk. (1 pr. 121. elev) Digitalkameraer: 6 stk. (1 pr. 121. Elev) Skolens generelle faglige vurdering herunder arbejdet med de fælles kommunale mål. På Solvangskolen har vi en stærk fagfaglig kultur blandt skolens medarbejdere og et højt fagligt niveau blandt skolens elever, hvilket bl.a. skolens formaliserede testsystem igennem hele skoleforløbet viser. Læsetest i 1. og 3. klasse viser et højt niveau, hvilket styrker os i at den tidlige læseindsats i indskolingen (VAKS, læseløft, turbo-hold) parallelt med et skærpet fokus på den faglige læsning og brugen af CD-ord igennem hele skoleforløbet har båret og vil bære frugt. Skolens elever scorer ligeledes højt både i de Nationale tests og ved afgangsprøver. Ift. den naturfaglige blok tilfører vi ekstra ressourcer til Natur & teknik området i skoleåret 2012/13, så dette fag opprioriteres og udvikles. Vi har forsat en opgave at løfte ift. elever med dansk som andetsprog. Skolen er tilmeldt ministeriets tosprogs-taskforce, og vi har allerede i år deltaget i pilotprojektet vedr. nationale tests ift. elever med dansk som 2. sprog. Der er ingen tvivl om, at indsatsen ift. elever med dansk som 2. sprog er et område og en udfordring, som vi i de kommende år vil have fokus på og stå på tæer for at løse for kurven skal knækkes! Skolens prioritering af udviklingen af skolens ressourcecenter Solsikken igennem de sidste 4 år er ligeledes en kæmpe styrke og en vigtig dimension ift. at kunne løfte inklusionsudfordringen og vi er nået langt! De skærpede krav til dokumentation er blevet en del af vores fælles hverdag, og qua Solsikkens formalisering og opbygning er der ikke langt fra indstilling til handling vi har mange strenge at spille på! Udover skolens tre læsevejledere, matematikvejleder, SPU- DSA- og AKT-lærere, har vi har haft mulighed for at uddanne seks inklusions lærere på diplomniveau og ansætte tre skolepædagoger. Her er fokus rettet imod den inkluderende praksis, relationsarbejde og trivsel. Vi tror på, at vores disponering og kommunens inkluderende tiltag i de kommende år vil have en afsmittende effekt ud i yderste led i organisationen. Dette skal ske igennem konkrete indsatser, supervision, kompetenceudvikling og kollegial sparring. At pædagogerne fra skolens FFO i skoleåret 2011/12 blev en integreret del af skoledagen i indskolingen, er ligeledes en stor styrke. Pædagogerne kan med deres faglighed skærpe fokus på den enkelte elevs trivsel og de sociale dynamikker i klassefællesskabet. Det afstedkommer, at den enkelte lærer i højere grad kan koncentrere sig om selve undervisningen og derved elevernes faglige udbytte. Som organisation KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 7

har vi fortsat et stort udviklingspotentiale i samarbejdet mellem skole, FFO og ikke mindst de private fritidshjem, som skal udbygges, udnyttes og udforskes i årene frem. Skolens strategiske 5 årsplan. I indeværende skoleår har ledelsen sammen med skolens pædagogiske udviklingsråd (PUR) arbejdet målrettet hen imod en langsigtet strategisk femårsplan for Solvangskolen, og ikke som tidligere begrænset til et-årige indsatsområder. Processen for PURs arbejde kan i grove træk skitseres ud fra følgende progression: 1. Fremtidshistorie 2. Analyse* 3. Forandringsbehov 4. Vision 5. Strategisk plan 6. År 01: skoleår 2012/13 År 02: 2012/14... * SWOT, Strategisk analyse trin for trin (KL) Den samlede medarbejderstab vil ved skoleårets opstart (2012/13) blive præsenteret for skolens vision, målsætninger og strategiske plan for de kommende fem skoleår. Skolens vision, målsætninger og den strategiske fem årsplan uddybes under Solvangskolens egne målsætninger bagerst i kvalitetsrapporten. I kommende skoleår vil følgende udpluk være indsatsområder: Etablering af teamrum i skolens nedlagte tandlægeklinik. Indretningen sker i samarbejde med arkitekt. Ansøgning er afsendt til COOR og teknisk forvaltning. Fra madpakker til økologisk profil i Café Sund fornuft (skolens kantine). samarbejde mellem Solvangskolen og kommunens projektkonsulent. Cykelbus og skolepatrulje. Vi fortsætter vores succes med cykelbus og opstarter skolepatrulje Fra FFO 1 til FFO1 + FFO2 kommunal klub. Ansøgning og beskrivelse er fremsendt. Fra klasselokale til det fleksible klasselokale skole udarbejder i efteråret 2012 en strategi i samarbejde med en arkitekt ift. hvordan fremtidens klasselokaler skal indrettes. Skolebestyrelsen arbejder med fondraiseing og sponsorering og forældre-arbejdsdage samt dialogmøder for klassekontaktforældrene. Fra afdeling til årgangsteam i udskolingen. Indskolingen og mellemtrinnet blev i 2007 organiseret i årgangsteam. Fra grønnegård til læringsrum LUC haven. Dette i samarbejde med COOR/teknisk forvaltning. Fra samarbejde til funktionelt teamsamarbejde dvs. fælles årsplaner, teamkontrakt og udviklingssamtaler samt fælles pædagogisk dage vedr. mødekultur og konflikthåndtering. Fra murstensvæg til læringsvæg. Skolens hovedstrøg skal forvandles til et aktivt og inspirerende læringsmiljø for alle aldersgrupper. Fra skema til fleksibelt skema. I skoleåret 2012-2013 vil der være 8 uger, hvor lærerne selv skal lægge skema. Fra PC og tavle til IT- og mediestrategi. Skolen skal i samarbejde med kommunens ITkonsulent udarbejde en medieog inventeringsstrategi for skolen. Dansk som 2. sprog i alle fag pædagogisk fokus i Solsikken. Vi deltager i tosprogs task force. Ansat lærere med DSA som linjefag. Pædagoger i skolen fra FFO og de private fritids-hjem. Vi videre udvikler samarbejde i inklusions øje med. Fra snak om trivsel til handling.? TR og MED udarbejder en trivselsundersøgelse. Solvangskolen skal ikke bare være en skole, men en lærende skole ud i alle led - for ingen er klogere end os alle! KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 8

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2011-2012 SUMO-ANALYSE Det følger af bekendtgørelsen, at: Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af: 1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder 2) den specialpædagogiske bistand og 3)undervisningen i dansk som andetsprog. Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvilken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resultater m.v., jf. 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af det faglige niveau. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende. Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens kvalitet. Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en beskrivelse af tilrettelæggelsen af: 1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse, 2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner, 3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v., og 4) undervisningen i dansk som andetsprog. I forvaltningen ser vi endvidere et behov for at præcisere målene/effekterne af skolernes indsatser. SUMO-analysen er derfor udbygget, så skolen kan formulere egne mål. Nedenstående SUMO analyse fokuser på skolens styrker og udviklingspotentialer i forhold til emnerne: 1) Generel faglig vurdering 2) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3) Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4) Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5) Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen skal endvidere angive, hvilke oplysninger (dokumentation, resultater og evalueringer), som analysen bygger på. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 9

Generel faglig vurdering SUMO-analyse Solvangskolen 2012/13 Analysen bygger på følgende oplysninger Statusanalysen 2011, testresultater (DAN og MAT), Nationale test, afgangsprøver samt Solvangskolens strategiske 5. års plan udarbejde i PUR 2011/12. Skolens styrker Skolens Skolens egne mål, delmål og strategier for at imødekomme udviklingspotentialerne Mål Stærk fagfaglig kultur blandt medarbejderne Højt fagligt niveau (elever) test (Dan/Mat), National test, afgangsprøver 6 uddannede inklusions vejledere (diplom) 3 skolepædagoger (ikke FFO) Funktionelt ressourcecenter (Solsikken) Samarbejde m. FFO Skolens organisering afdelings, årg. teams og ledelses struktur Vision og fem årig strategisk plan færdig (start 2012) Stærk elev- og forældregrundlag Udannelse af matematik- og medievejl. (diplom). udviklingspotentialer Skabe en stærk Samarbejdskultur Evalueringskultur IT og medie kultur Læringskultur Trivselskultur Økonomi Samarbejdskultur der sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjem samarbejde. sikrer at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtende arbejdsfællesskaber (team) omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og indenfor skolens forskellige fagområder. Evalueringskultur hvor alle team omkring elevgrupper og fagområder målfastsætter teamenes arbejde og evaluerer målene i et tæt samarbejde med skolens ledelse. der er tydelige kvalitetsstandarder ift. undervisningen, samarbejde osv. som kontinuerligt evalueres. IT og medie kultur hvor.. digitale medier er en integreret del af undervisningen og anvendes ift. at understøtte elever med særlige behov og som understøttelse af en differentieret undervisning. videndeling og fælles udveksling af digitale UV-forløb etableres og derigennem skabes grobund for en redidaktisering og tænkning i fagrækken. udviklingen af lærermidler igennem digitaliseringen vil skabe nye muligheder og ændre den traditionelle opfattelse af UV-midler. digitaliseringen igennem arbejdsbesparende aktiviteter skaber mere tid til skolens kerneopgave. vidensgenerering ift. elevernes udbytte af undervisningen lettes og systematiseres. kommunikationen internt og eksternt styrkes. Læringskultur som understøtter alle eleverne i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en varieret skoledag, hvor kreativiteten er høj, og hvor leg og læring går hånd i hånd. sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge. sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Trivselskultur hvor eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse, og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale. medarbejderne respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de får mulighed for at udvikle deres forskellige kompetencer. fællesskab i forskellighed er en styrke, og hvor åbenhed, ansvarlighed, respekt og tolerance er grundlæggende værdier. alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet. Økonomi som løbende vurderer sine ydelser og sikrer den højeste kvalitet ift. brugernes ønsker og det omgivende samfund. sikrer at bevillingen anvendes bedst muligt ift. skolens mange forskelligartede opgaver. sikre en åbenhed ift. skolens økonomiske disponering og prioritering. Ovenstående er Solvangskolens målsætninger for de kommende 5 år. Samarbejdskultur Pædagoger i skolen fra Idrætten/Fuglsang Udarbejde en funktionsbeskrivelse og formalisere skolepædagogernes og inklusionsvejledernes arbejde. Formulering og kravsætning til teamsamarbejde Gennemføre teamudviklingssamtaler 2 x årligt Gennemføre 1-2 prøveperioder m. fleksibel planlægning af 4-6 ugers varighed m. fastsatte krav til fokusområder. Evalueringskultur Gennemføre trivselsundersøgelse bl. medarbejdere foretaget af tillidsrep. Ledelsen udarbejder et systematik redskab til evaluering (evalueringskultur og kvalitetsstandard) inden for de fem nævte kulturer (se kolonne 3). IT og medie kultur Uddannelse af superbruger (IAW - InterActivBoards) Udarbejde en IT og medier - strategi Læringskultur Tydelig krav/forventning/opfølgning på DAN og MAT test Faglig progression (nye fag). Ledelsen m. i UV to gange årligt Trivselskultur hvor Skærpet fokus i TR-regi (trivselsundersøgelse) Skærpet fokus i MED-regi ift. statusanalyse Skærpet fokus i Elevrådet Økonomi Etablering af teamrum Indkøb af prioriteret/disponeret IT-udstyr Ovenstående vil være visualiseret og fremgå i den femårige strategiske plan fra side 18. KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE

Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner Vurdering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Udbytte Generelt scorer Solvangskolen højt på samtlige test-resultater (Nationale-, MAT-, læsetest og afg. prøver). Inddragelse i UV Ingen evidens for at vurdere dette Samarbejde Fælles forældremøde på årgangene Fælles skole-hjem samtaler m. fritidshjem på 0. og 1. årg. Formaliseret samarbejdsmøder med forældre v. behov. Elevplaner Stor diversitet i hvordan elevplaner udarbejdes og anvendes. Socialpædagogisk bistand Solsikken (ressourcecenter) Åbent hus Supervision m. skolepsykolog 6 medarb. uddannet i inklusion (diplom.) og 3 skolepædagoger ansat (social pæd.) Holddannelse VAKS og læseløft formaliseret Skabe en stærk Samarbejdskultur Evalueringskultur Læringskultur Statusanalyse Ca. 80 % af eleverne er meget enige eller enige i at have en klar ide om målene for fagene. Ca. 20% af eleverne ved ikke, hvad de skal gøre for at blive bedre. Skabe en stærk Samarbejdskultur Evalueringskultur Statusanalyse 75% af eleverne ved ikke, at de har en elevplan eller plan med mål for undervisningen. Skabe en stærk Samarbejdskultur Samarbejdskultur At teamsamarbejdet formaliseres dvs. fælles årsplaner, teamkontrakt, fælles forberedelse, stærk mødekultur og fælles supervision, sparring samt videndeling. Evalueringskultur At testresultater anvendes i højere grad som en del af en differentieret undervisning. At testresultaterne anvendes i højere grad som afsættet for elevplanen og skole-hjem samarbejdet. Læringskultur At ledelsen fastsætter tydelig krav/forventning/opfølgning på DAN og MAT test. At ledelsen er med i UV 2 gange årligt opfølgningssamtale At alle lærere min.1 gang årligt superviseres af en kollega. Samarbejdskultur (delmål) At de enkelte årgsteam fremstår som en samlede enhed med fælles årsplaner og tydelig forventningsafstemning omk. ugeplaner, nyhedsbreve, elevplaner og skole-hjem samarbejde mm.. Evalueringskultur (delmål) At testresultater anvendes i højere grad som en del af en differentieret undervisning. At testresultaterne anvendes i højere grad som afsættet for elevplanen og skole-hjem samarbejdet. Samarbejdskultur (delmål) At implementere API modellen, via skolens indklusionsvejledere, som et fælles sprog og metode. Formalisere inklusionsteamets arbejde m. fokus på vejledning og supervision At rette fokus på holdtimernes anvendelse evt. i form af registering/handleplaner Samarbejdskultur Gennemføre teamudviklingssamtaler hvor fokus vil være lagt på elevernes udbytte (testresultater) og inddragelse i planlægningen af UV. Evalueringskultur At flere end 60% af eleverne er enige i at de får at vide, hvad de er gode til. At mindre end 20% af eleverne ikke ved, hvad de skal gøre for at blive bedre. Læringskultur Ledelsen udarbejder et systematik redskab til evaluering (de 5 kulturer). Evalueringen vil være afsæt for refleksion og læring ved teamudviklingssamtalerne. Samarbejdskultur At der udarbejdes fælles årsplaner for de enkelte årgange. Evalueringskultur At mellemtrinnet deltager i pilotprojekt vedr. elevplaner. At årgangen via deres teamsamarbejde har fokus på elevsamtaler og elevplanernes anvendelse. Dette vil være et fokus på teamudviklingssamtalerne. At 75% af eleverne ved at de har elevplan (statusanalyse). Samarbejdskultur At etablere et forum, hvor lærere/årgsteam kan søge supervision af skolens inklusionsvejledere. Evaluere årgangens brug af holdtimer via teamudviklingssamtalerne. UV i DSA 1 En uddannet lærer m. DSA (ingen i skoleåret 2010/11) Skabe en stærk Samarbejdskultur Evalueringskultur Læringskultur Samarbejdskultur (delmål) DSA skal tænkes ind i de fælles årsplaner Faglig læsning fortsat fokus Evalueringskultur (delmål) Kortlægning af DSA-elevernes testreultater i Dan/Mat fra 1. klasse. Samarbejdskultur At formalisere DSA støtten via skolens kompetencecenter - Solsikken Evalueringskultur At indhente udvalgte nøgletal og effektmål og bruge disse fremadrettet ift. UV. 1 Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 11

KONKLUSION Nedenstående er skrevet med afsæt i den udsendte datadel fra centeret, og skal læses ind i den sammenhæng, at vi i indeværende skoleår har præsenteret vores femårs vision og strategiske plan. Vedr. lærernes arbejdstid Solvangskolen ligger betydeligt højere ift. antal elever pr. lærer sammenlignet med resten af skolerne i kommunen, hvilket naturligvis har indvirkning på antallet af årsværk. Dette skyldes til dels, at vi i sidste skoleår havde budgetteret med en større merudgift til vikarer (ca. en lærerstilling) end vi reelt brugte. Ydermere har vi på lønrammen ansat tre inklusionspædagoger, som ikke indgår i statistikken, og vi har ingen specialklasserække, hvor normeringen ofte er højere. Samlet set er Solvangskolens andel af arbejdstid anvendt i undervisningen identisk med det gennemsnitlige på kommunernes skoler. Vedr. elevfravær Der er ingen tvivl om, hvilket også fremgår tydeligt af datadelen, at reglerne omkring elevfravær tolkes forskelligt på de enkelte skoler. Med fordel kunne der udarbejdes en fælles tolkning og retningslinjer herfor ift. registreringen. Derved ville resultatet i højere grad være anvendeligt og uden de store afvigelser. Vedr. personalefravær (skole) Fraværet har været faldende sammenlignet med skoleåret 2010/11, hvilket er positivt. Vi har forsat fokus på fraværsstatistikken og vores formalisering af fraværssamtaler fastholdes og ambitionen er at nedbringe fraværet yderligere. Det er vigtigt, at have for øje, at vi har mange unge lærere, hvilket genererer mange barsler og barns 1. og 2. sygedag, hvilket også tælles med i statistikken. Antal elever pr. computer m. internetopkobling Tallet (3,5 pr. elev) skulle gerne falde de kommende år, da vi vil investere massivt på dette område jf. den strategiske plan. Derudover har vi fokus på Bring you own device. I forlængelse heraf vil der blive opsat elevskabe med lås i udskolingen (7. -9.kl). Dette vil naturligvis ikke fremgå af datadelen og derved kan resultatet være misvisende og ikke vise det reelle billede. Planlagt, gennemført og aflyst undervisning Vi er usikre på, hvordan denne data bliver indsamlet, for umiddelbart står vi noget undrende over Solvangskolens placering, da forskellene er så markante. Vi søger en opklaring. Lærere m. linjefag el. tilsvarende kompetence Der er ingen tvivl om, at vi har en udfordring ift. en lang række fag, som alle ligger i intervallet 0-45% og derved scorer lavt ift. at blive læst af lærere med linjefaget. Vi er dog af den opfattelse, at vi har en lang række lærere, som har undervist i et eller flere af ovenstående fag i mange år og varetager opgaven professionelt uden at have linjefaget eller tilsvarende uddannelse i faget. Vi har forsat en del lærere med to linjefag, hvilket besværliggør fagfordelingen i en afdelingsopdelt skole, hvor lærerne er organiseret i årgangsteams. Vi skal dog være opmærksomme på, at vi i vores kommende ansættelser rekrutterer lærere med flere anvendelige linjefag ift. vores samlede fagfordeling og lærerbesætning. Afgangsprøver (obligatoriske og udtræksfag) Samlet set klarer vores elever sig under gennemsnittet ift. kommunens samlede gennemsnit. Generelt er det drengene og de tosprogede, som påvirker gennemsnittet negativt. Som skole har vi en stor udfordring ift. de tosprogede elever. Vi skal i langt højere grad have fokus på dette igennem hele skoleforløbet bl.a. igennem faglig læsning og fagenes faglige progression. Vi skal samtidig sikre, at vi ikke ender med, at have en skole kun for pigerne. Det er et lagt sejt træk, og vi skal udvikle læringsmiljøet, organiseringen af undervisningen og derved elevernes skolehverdag, teamsamarbejdet og muligheden for holddannelser i langt højere grad end vi gør i dag. Dette er en del af vores strategi. KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE

Læsetest O64 (1. klasse) og SL60 (3. klasse) Vi placerer os under gennemsnittet i kommunen, trods en skærpet opmærksomhed omkring den tidlige indsats. Vi følger op på dette med skolens læsevejledere. Det er dog værd at bemærke, at på 3. årgang i år og 1. årgang i 2010-11, hvor resultaterne var noget højere end gennemsnittet i kommunen, var der på begge årgange en læsevejleder i årgangsteamet. Vi håber og tror på, at vi i de kommende fem år qua skolens vision og strategiske plan vil se en betydelig effekt på en lang række parametre. Vi er godt på vej, men ikke i mål. Vi har mange tiltag i gang, og har mange på bedding, men vi har en større medarbejdergruppe, der også skal med og det tager tid og tålmodighed derfor ser vi ikke bare et år frem men fem. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 13

SOLVANGSKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRENE 2012 2013 & 2013 2014 De fælleskommunale mål for skolerne er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet. I det følgende redegøre skolen for arbejdet med fælleskommunale mål i skoleårene 2012 2013 & 2013 2014 og redegøre for, hvilke forandringsprocesser der skal iværksættes for at nå målene & hvordan følges der op på målet, herunder skal skolen redegøre for: Hvilke delmål har skolen? Hvilken strategi/indsats følger skolen? Hvilke konkrete tiltag vil skole iværksætte? Hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mf.? Hvordan følger skolen op på målet? Hvad er skolens tidsplan for arbejdet med målet? Generelt er følgende gældende for nedenstående FURESØ-modeller: Alle modeller er udarbejdet i tæt samarbejde mellem ledelse og relevante nøglemedarbejdere fx læsevejldere, DSA-koordinator, fagudvalgsformænd ift. den naturfaglige blok osv. Tidplanen for samtlige FURESØ-modeller er gældende i perioden 2012-14. Skolens langsigtede strategi, som findes bagerst i kvalitetsrapporten, er gældende i perioden 2012-17 Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 14

Målsætning: Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Målsætning: Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi 1. LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Læseløft fra dec. i 1. klasse bibeholdes (tidlig indsats). Læseløft forsætter ind til ca. midt i 2. klasse Hele årgangsteamet (1. kl) indkaldes til læsekonference fokus på faglig læsning i alle fag Formalisering af testapparatet indkøb af registreringsprogram til OS64 testene, som viser procentfordeling Fleksibel planlægning, hvilket afstedkommer muligheden for læsebånd og storyline med fokus på faglig læsning (0.-3. kl storyline er fælles indsatsområde i indskolingen 2012/13) Obligatorisk brug af registreringsprogrammet til test (læsevejleder tovholder) Faglig læsning og valg af strategier i alle fag. Selvstændigt indsatsområde, som skal vægtes i årgangens årsplaner Faglig læsning fast pkt. på team- og afdelingsmøder (videndeling) og på de årlige teamudviklingssamtaler Fastholde brugen af CD-ord i alle fag (alle elever/lærere modtog kursus (6 lek.) i skoleåret 2011/12) Fortsat opfylde det fælles kommunale mål Fortsat gennemføre to OS64 test (dec./april), hvor testene i dec. anvendes målrettet ift. den tidlige indsats, så udvalgte elevernes niveau ved testningen i april er forbedret Anvende de kommunale statistikker ift. OS64 Anvende registreringsprogrammet fortløbende (testresultaterne) for derigennem at se elevernes læseudvikling. Dette bringes i spil på læsekonferencerne Resultater fra de frivillige nationale test Summativ Lærerne opfordres til, at gennemføre de frivillige nationale test i 1. kl i slutningen af efteråret. Læsevejledere ansvarlige. Formativ Gennemføre OS64 både i dec. og april og udarbejde handleplaner for årgangen, herunder holddeling. Evt. udgifter til kursus vedr. storyline-metoden. Fælles indsatområder i indskolingen. Medarbejdernes individuelle kursus tid på 5 timer anvendes. 2. LÆSNING VED UDGANGEN AF 3. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Læseløft (VAKS og turbohold) fra start 3. klasse bibeholdes Hele årgangsteamet (3. kl) indkaldes til læsekonference, hvor kommende lærere fra 4. årg. også deltager fokus på faglig læsning i alle fag Formalisering af testapparatet indkøb af registeringsprogram til SL60 testene, som viser procentfordeling Fleksibel planlægning, hvilket afstedkommer muligheden for læsebånd og storyline med fokus på faglig læsning (0.-3. kl storyline er fælles indsatsområde i indskolingen 2012/13) Obligatorisk brug af registreringsprogrammet til test (læsevejleder tovholder). Faglig læsning og valg af strategier i alle fag. Selvstændigt indsatsområde, som skal vægtes i årgangens årsplaner Faglig læsning fast pkt. på team- og afdelingsmøder (videndeling) og på de årlige teamudviklingssamtaler Fastholde brugen af CD-ord i alle fag (alle elever/lærere modtog kursus (6 lek.) i skoleåret 2011/12) Fortsat opfylde det fælles kommunale mål På 2. årg. udvælges elever til VAKS, turbohold og DSA. Dette sker ud fra følgende testresultater OS120, DVO, ST2 og Nationale test Anvende registreringsprogrammet fortløbende (testresultaterne) for derigennem at se elevernes læseudvikling. Dette bringes i spil på læsekonferencerne Formativ Gennemføre ST3 og SL60 og udarbejde handleplaner for årgangen, herunder holddeling. Evt. udgifter til kursus vedr. storyline-metoden. Fælles indsatområder i indskolingen. Medarbejdernes individuelle kursus tid på 5 timer anvendes. KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 15

KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 16

3. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 3.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Målsætning: Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Til stadighed fokus på faglig læsning i alle fag Dansk Som Andetsprog(DSA) indtænkes i alle forløb i årsplanerne. Deltage i nationale test for DSA (pilotprojekt) Forbedre visualiseringen af fagbegreber i alle fag Forløb i udskolingen hvor DSA-lærer laver hold, hvor fokus er på læsning mellem linjerne. De naturfaglige fag vægtes højest Oplæg på afdelings og lærermøde om DSA i september Prioritere flere timer i fysik og kemi på 7. årgang og geografi på 8. årgang På baggrund af test resultaterne i de nationale tests (DSA) i juni 2012 iværksætte forløb på kommende 9. årgang, således at FSA 2013 forbedres for de tosprogede elever På kommende 8. årgang vil delmålet være de nationale tests i biologi i foråret 2013. På baggrund af de resultater iværksætte forløb med DSA lærer, således at resultaterne til FSA 2013/14 bliver forbedret Testresultaterne til de nationale test i udskolingen og i dansk som andetsprog FSA resultaterne 2013 og 2014 Testresultaterne til de nationale test i udskolingen og i dansk som andetsprog FSA resultaterne 2013 og 2014 Samt løbende evaluering fra DSA lærer og faglærere i undervisningen Timer til forløb i udskolingen tages fra DSA lærerens undervisningstid 3.2. DEN NATURFAGLIGE BLOK Målsætning: Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010. Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Til stadighed fokus på faglig læsning i alle fag Dansk Som Andetsprog(DSA) indtænkes i alle forløb i årsplanerne Deltage i nationale test for DSA (pilotprojekt) Forbedre visualiseringen af fagbegreber i alle fag Forløb i udskolingen hvor DSA-lærer laver hold, hvor fokus er på læsning mellem linjerne. De naturfaglige fag vægtes højest Oplæg på afdelings/lærer-møde om DSA i september Prioritere flere timer i fysik og kemi på 7. årgang og geografi på 8. årgang På baggrund af test resultaterne i de nationale tests (DSA) i juni 2012 iværksætte forløb på kommende 9. årgang, således at FSA 2013 forbedres for de tosprogede elever På kommende 8. årgang vil delmålet være de nationale tests i biologi i foråret 2013. På baggrund af de resultater iværksætte forløb med DSA lærer, således at resultaterne til FSA 2013/14 bliver forbedret Testresultaterne til de nationale test i udskolingen og i dansk som andetsprog. FSA resultaterne 2013 og 2014 Testresultaterne til de nationale test i udskolingen og i dansk som andetsprog. FSA resultaterne 2013 og 2014 Samt løbende evaluering fra DSA lærer og faglærere i undervisningen Timer til forløb i udskolingen tages fra DSA lærerens undervisningstid KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 17

3.3 DRENGENES RESULTATER Målsætning: Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Målsætning: Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Målet for Furesø Kommunes folkeskole er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Udskolingselever finder det spændende, at de færdigheder de skal lære pakkes ind i oplevelser af at opdage noget, hvilket projektarbejde lægger op til (Kilde: Ann-E. Knudsen 2008) Udarbejdelse af IT-strategi, hvori drengegruppen påtænkes en særlig rolle Fremmedsprog ligger umiddelbart godt til drengene og med større fokus på emner, der kunne interessere drengene fx Ringenes herre eller rollespil på engelsk. (Kilde: Ann-E. Knudsen 2008) Derfor større fokus på emnevalg i sprogfagene i udskolingen Oprette IT-gruppe bestående af drenge for at styrke inklusionen af drenge med udfordringer, og højne deres glæde ved at gå i skole Indtænke drengenes særlige forudsætninger i forløb i den fleksible periodeårsplanen og faglig progression Forbedre FSA resultaterne og drengenes resultat til de nationale test Øge glæden ved at gå i skole Hvor mange drenge fortsætter i uddannelses systemet evalueres via statistikkerne fra UU-Sjælsø Drengenes glæde ved at gå i skole evalueres til skole/hjem samtaler. Udarbejde spørgeskemaundersøgelse på 5. årgang via elevintra med fokus på ovenstående indsatser Udgifter i forbindelse med implementering af IT-strategi (indkøb af IT) 4. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse. Tydeligere forventninger fra Furesø Kommune om hvilket niveau samarbejdet med UU-vejleder skal være på Tydeligere beskrivelse i årsplanerne af hvordan årgangene indtænker Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering undervisning (UEA-undervisning) Prioritere fleksible dage til UEA undervisning Bevidstgøre eleverne om vigtigheden af at påbegynde en ungdomsuddannelse via UEA-undervisningen Vurderingen af elevens uddannelses parathed foregår i samarbejde mellem hele klasseteamet, afdelingsleder for udskolingen og UU-vejlederen på en klassekonference Skabe fokus på ungdomsuddannelserne og elevens valg efter 9. klasse At opfylde det fælles kommunale mål Anvende UU-Sjælsø statistik til at måle på hvor mange % på en årgang der påbegynder en ungdomsuddannelse Gennemføre samtaler med elever fra 9. årgang efter 1.marts for at evaluere udbyttet af den øgede fokus på UEA undervisning og ungdomsuddannelserne Tilkøbe UEA-undervisning fra UU-Sjælsø KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 18

5.1 MEDARBEJDERNES FRAVÆR 5. FRAVÆR Målsætning: Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær Styrke trivslen og sundheden på skolen/ffo og derved nedbringe fraværsprocenten til under 4,5% Et fælles ansvar og engagement i trivselsundersøgelse i skole/ffo. Fokus på eget ansvar for sundhed og hygiejne Fortsat fokus på bekymringssamtalen TR`erne for skole og FFO udarbejder i fællesskab en trivselsundersøgelse, denne skal gennemføres inden udgangen af 2012 Det funktionelle teamsamarbejde herunder teamkontrakt, fælles årsplaner, teamudviklingssamtaler (TUS) og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) I talesættelse af hvad sundhed betyder for eget fravær Fortsat opgørelse og opfølgning på fraværet en gang i kvartalet Opfølgning på trivselsundersøgelsen på alle MED møder, hvor der arbejders med de indsatser som undersøgelsen peger på Emnet sundhed som tema på personalemøder, hvor der formuleres konkrete tiltag. Opsættelse af spritdispencere i FFO (skolen har) En nedsættelse af antallet af bekymringssamtaler, da fraværet mindskes På MED-mødet i maj 2013 skal indsatsområderne evalueres. Status på trivselsundersøgelsen og opfølgning på fraværsprocenten Status på konkrete sundhedstiltag, herunder opsatte spritdispensere i FFO Trivselsundersøgelsen vil muligvis pege på områder hvor der skal økonomi bag for at nå målet Opsættelse af spritdispencere skal indregnes i budget 2013 i FFO Nedbringelse af fraværet vil nedsætte udgifterne til vikar 5.2 ELEVERNES FRAVÆR Målsætning: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Centeret for Børn og Unge får i samarbejde med skolerne udfærdiget et skriv til skolernes hjemmesider/intra som oplysning til forældrene om fraværsopgørelsen. En redegørelse for hvordan fraværet registreres Personalet følger centerets/ministeriets retningslinjer for fraværsregistrering Sundhedsambassadørerne sætter fokus på sundhed Forældrene får en forståelse af fraværsregistreringen Trivselsdagene indgår i planlægningen af skoleåret 2012-13 Udarbejdelse af en mobbe/trivselspolitik Personalet følger op på bekymrende fravær hos eleverne Sundhedsambassadørerne i skole/ffo udarbejder målsætninger for tiltag Forældrene mindsker elevernes ulovlige fravær (ferier m.m.) Ved TUS (Team Udviklings Samtalerne) indgår opfølgningen på trivselsdagene og elevfravær som et fast punkt MED udarbejder i samarbejde med elevrådet og SKB forslag til en mobbe/trivslespolitik Der udarbejdes faste procedurer for opfølgning på elevers fravær i tråd med det udmeldte fra Centeret Sundhedsambassadørerne følger op på målsætninger og tiltag Bedre trivsel blandt eleverne Mindre fravær blandt eleverne Bedre sundhed Elevrådet gennemfører en trivselsundersøgelse og opsætter mål. Status på mobbe/trivselspolitik Der vil være et fald i elevfraværet i statistikken Ved undersøgelserne hos sundhedsplejerskerne vil de kunne følge op på om der er en bedre sundhed og trivsel blandt eleverne Der kan være udgifter forbundet med udarbejdelsen af mobbe/trivselspolitikken KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 19

SOLVANGSKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRENE 2012 2013 & 2013 2014 Her kan skolen redegøre for egne mål og særlige indsatsområder. Skolen har metodefrihed med hensyn til hvilken model der benyttes (SMTTE, LP, FURESØ, eller andet), og der gives derfor en kort præsentation af metoden. Skolens redegørelse skal dog omfatte følgende: Hvilke delmål har skolen? Hvilken strategi/indsats følger skolen? Hvilke konkrete tiltag vil skole iværksætte? Hvordan inddrages lærere og pædagoger, elever, SKB mf.? Hvordan følger skolen op på målet? Hvad er skolens tidsplan for arbejdet med målet? FRA VISION TIL VIRKELIGHED NÅR LEDELSE OG MEDARBEJDERE SKABER FORANDRINGER OG SÆTTER SPOR Det er vigtigt at have for øje, at indholdet på de følgende sider omhandler Solvangskolen som en samlet organisation dvs. skole og FFO. For at lette læsningen, har vi valgt at anvende betegnelsen elever frem for børn. Lærere, pædagoger og medarbejdere er alle tre synonymer, som optræder i det skrevne. Titlerne skal læses som et fælles vi og kan byttes ud der, hvor det giver mening ift. den givne kontekst. PURs analysearbejde jf. indledningen har bl.a. peget på, at Solvangskolen som organisation fortsat skal udvikle den afdelingsopdelte skole hen imod selvstyrende team og en fleksibel planlægning i afdelingerne, der kan understøtte sammenhængen mellem fagenes indhold, struktur og tværfaglige dimension. Derfor vil alle lærere fra skoleåret 2012/13 være organiseret i årgangsteams, hvilket giver mulighed for, at lærerne på sigt kan lægge skemaer og opdele eleverne i hold på tværs af klasser og årgange i afdelingen alt efter elevernes behov og indholdet i undervisningen. Parallelt hermed peger analysen også på, at skolens medarbejdere skal være i stand til fleksibelt at tilrettelægge deres fælles arbejdsdag, så muligheden for at deltage i møder og efteruddannelse øges. Dette skal bl.a. ske via teamsamarbejde, efteruddannelse, analyser i fagteams af UV-materialer (faglig progression), fagenes struktur, organisering og tværfaglig dimension samt bestemte evalueringsformer. VORES SKOLE VORES KULTUR På Solvangskolen har vi sammen en grundlæggende kultur, som er blevet udviklet igennem de sidste 48 år. Det har ofte afstedkommet, at vores grundlæggende antagelser er blevet udfordret, når nye medarbejdere eller ledere er kommet til. Hvis vi sammen vil og det vil vi være ansat på landets bedste folkeskole, kræver det at vores grundlæggende antagelser og derved vores iboende kultur udfordres, så vores fælles værdisæt ændres. Vi skal sammen få skabt en forandringsparat kultur, der er båret af lyst, energi og motivation til at blive endnu bedre til at undervise, samarbejde og skabe en lærende organisation. Med det afsæt in mente har PUR i samarbejdet med skolens ledelse peget på følgende fem kulturer, som skal fungere som rygraden i Solvangskolens strategiske femårsplan. Samarbejdskultur Læringskultur Evalueringskultur IT-og mediekultur Trivselskultur KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 21

FORANDRINGER Vi må være bevidste om, at forandringer dels på det organisatoriske niveau indbefatter et mål, et indhold og en proces og dels et individuelt og personligt aspekt - en ydre og indre forandring hos den enkelte. Forandring kan tage afsæt i en erkendelse af, at den nuværende situation er uholdbar. Denne drivkraft eller energi betegnes ofte som en brændende platform. Her er fokus primært rettet mod det, der vil ske, hvis forandringen ikke gennemføres. Forandringer kan også drives af den energi, der er indeholdt i en forandringsvision, det vil sige visionen om, at den fremtid, der følger af forandringen, er bedre og mere attraktiv end den tid, der går forud for forandringen, eller den fremtid, man vil møde under forandringen. Her er fokus rettet mod de muligheder og forbedringer, som er indeholdt i forandringen. Vi vil alle opleve begge tilgange, men ikke nødvendigvis samtidig i løbet af de 5 år som visionen strækker sig over. Vigtigt bliver det, at rette fokus mod de muligheder og forbedringer forandringerne medfører. Forandringerne skal drives af den energi, der er indeholdt i visionen, som definerer den ønskede fremtid, og som påvirkes af skolens værdier og kultur. Ledelsen vil, sammen med PUR, gå forrest ift. at forme forandringerne (omfanget) og få tydeliggjort forandringsvisionen. Vi skal være dygtige til at forsøge, at identificere og analysere forandringernes betydning og påvirkning inden de påbegyndes, da forandringer ofte medfører en adfærdsmæssig ændring og tillæringsproces. Det betyder, at forandringer bliver lig læring og læring bliver lig forandring. Der vil være divergente opfattelser af succes, derfor er det vigtigt, at vi bruger tid på at afstemme forventningerne inden forandringerne påbegyndes. For at sikre at forandringerne bliver forankret, skal vi opstille kvantitative (ting der kan måles) og adfærdsmæssige faktorer, som der kan følges op på. Vi skal være opmærksomme på forandringernes dybde og kunne gennemskue, hvilke konsekvenser forandringerne medfører. Det er vigtigt at være bevidste om, at forandringernes kompleksitet ofte består i, at de indeholder flere delforandringer og betydninger i sig samtidig. Forandringer vil naturligt afstedkomme en modstand. Modstand mod forandring skal og må ses som forsøg på at forstå forandringen og som engagement. Derfor skal vi være dygtige til at håndtere følelser og den modstand, som forandringer ofte medfører. For at det kan lykkes kræver det, at der udøves aktiv ledelse og de rette nøglemedarbejderne involveres, fx PUR, og at vi kontinuerligt stopper op, lærer af forandringsprocessernes succes og fejltrin, samt evaluerer og afslutter disse. (Kilde: Hildebrandt og Brandi) VALG AF STRATEGIER I de næste fem år vil forskellige strategier blive anvendt, hvilket vi skal være meget beviste om. Roll-over strategien vil vi fx opleve, når skolen pålægges noget fra skolens eksterne interessenter såsom byrådet, forvaltningen, UVM osv. Ift. Solvangskolens strategiske femårsplan vil strategierne ofte veksle mellem Roll-out og Roll-with. Roll-out vil benyttes, når der er behov for organisatorisk engagement. Her er det ledelsen, som træffer beslutningen og fastlægger rammerne, men hvor medarbejderne inddrages i udformningen. Her involveres ofte nøglemedarbejdere. Roll-with vil blive anvendt, når medarbejderne involveres i beslutningsprocessen. Her vil energien komme nedefra. PUR vil komme til at en spille en aktiv rolle i valg af strategi i årene frem ift. de forandringsprocesser, vi sammen skal igennem for at nå visionen. HVAD ER DET FORSKNINGSMÆSSIGE AFSÆT? I dag eksisterer der en relativ omfattende international pædagogisk forskning, som entydigt giver svar på, hvordan eleverne kan få et bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen. Som skole må vi derfor lytte til forskningens resultater, hvis vi skal udvikle os. Visionen og den strategiske femårsplan tager derfor sit evidensbaserede afsæt i bl.a. i John Hattie, som har stået i spidsen for verdens største undersøgelse, som ser på hvilke faktorer, der bidrager til at forbedre KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 22

elevernes præstationer. Hattie har rangeret 138 aspekter, som har betydning for undervisningen og dem vil vi læne os op ad. Dertil kommer Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, som har kortlagt en række forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes læring. Oldenburg Dekalogens 10 kendetegn ved god undervisning vil ligeledes være et oplagt afsæt, da de 10 teser skal læses som inspiration og hjælp til pædagoger, lærere og ledere til at se på styrker og svagheder i deres undervisning, og som sådan er de også et lederværktøj, der kan være udgangspunktet for teamsamtaler og temaer på PR-, afdelings- og årgangsmøder. På de følgende sider findes visionen, målsætninger og den strategiske femårsplan for Solvangskolen. De bedste hilsner og god læselyst PUR Mary, Anette, Jeppe, Mikkel og Andreas SOLVANGSKOLENS VISION Solvangskolen skal være den bedste folkeskole i Danmark, nyskabende og turde gå nye veje for skoleudvikling for derigennem at understøtte eleverne bedst muligt i deres læring Solvangskolen skal være en skole, hvor alle indgår i et tæt, forpligtende og udviklende samarbejde, så der sikres en helhed og sammenhæng i den enkelte skoledag og det samlede skoleforløb Solvangskolen skal være i en konstant søgen efter bedre løsninger og en skole, hvor alle gør deres bedste for at blive bedre Solvangskolen skal være en skole, hvor ledelsen har sat tydelige mål for skolen, der er accepterede, skaber retning og mening for alle MÅLSÆTNING Solvangskolen skal være en skole i fortsat udvikling gennem dialog med det omgivende samfund, skolens struktur og organisering soml altid være afhængig af de opgaver, der skal løses der kan tiltrække og fastholde de dygtigste lærere og pædagoger, som besidder en stærk pædagogisk relationskompetence, didaktisk ekspertise og tør påtage sig klasseledelsen med et inspirerende læringsmiljø, hvor hverdagen fylder alle med nye oplevelser, ny viden og med en glæde ved at gå i skole, og hvor det er en oplevelse, at bevæge sig rundt der bygger på et professionelt læringsmiljø båret af høj faglighed, teamsamarbejde og personlige kompetencer med en tydelig ledelse, der sikrer kvalitet i samtlige af skolens ydelser, og sikrer at ressourcerne udnyttes bedst muligt ift. skolens mange forskelligartede opgaver med en tydelig kommunikation og forventningsafstemning til elever og forældre der har kvalitetssikring og løbende evaluering som en integreret del af skolens virke hvor eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for kreativt at udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale hvor medarbejdere og elever trives sammen, hver for sig og som en del af fællesskabet hvor der er plads til forskellighed, åbenhed, ansvarlighed, refleksion og fordybelse der løbende vurderer sine ydelser og sikrer den højeste kvalitet set i forhold til brugernes ønsker hvor alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige, ansvarlige og en del af fællesskabet der med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 23

HVAD SKAL DER TIL Det skal ske igennem en skole med en stærk Samarbejdskultur som sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjem samarbejde sikrer at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtende arbejdsfællesskaber (team) omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og indenfor skolens forskellige fagområder Læringskultur som understøtter alle eleverne i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en varieret skoledag, hvor kreativiteten er høj, og hvor leg og læring går hånd i hånd sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder Evalueringskultur hvor alle team omkring elevgrupper og fagområder målfastsætter teamenes arbejde og evaluerer målene i et tæt samarbejde med skolens ledelse der er tydelige kvalitetsstandarder ift. undervisningen, samarbejde osv. som kontinuerligt evalueres IT-og mediekultur hvor digitale medier er en integreret del af undervisningen og anvendes ift. at understøtte elever med særlige behov og som understøttelse af en differentieret undervisning videndeling og fælles udveksling af digitale UV-forløb etableres og derigennem skabes grobund for en redidaktisering og tænkning i fagrækken udviklingen af lærermidler igennem digitaliseringen vil skabe nye muligheder og ændre den traditionelle opfattelse af UV-midler digitaliseringen igennem arbejdsbesparende aktiviteter skaber mere tid til skolens kerneopgave vidensgenerering ift. elevernes udbytte af undervisningen lettes og systematiseres kommunikationen internt og eksternt styrkes Trivselskultur hvor eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale medarbejderne respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de få mulighed for at udvikle deres forskellige kompetencer fællesskab i forskellighed er en styrke, og hvor åbenhed, ansvarlighed, respekt og tolerance er grundlæggende værdier alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet Økonomisk styring, disponering og prioritering som løbende vurderer sine ydelser og sikrer den højeste kvalitet ift. brugernes ønsker og det omgivende samfund sikrer at bevillingen anvendes bedst muligt ift. skolens mange forskelligartede opgaver sikre en åbenhed ift. skolens økonomiske disponering og prioritering KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 24

KVALITET I UNDERVISNINGEN KORT FORTALT Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø) Didaktisk ekspertise (lærerenes evne til at planlægge undervisning og formidle det faglige stof). Klasseledelse (lærernes evne til at lede, sætte sig igennem og skabe arbejdsro) Lærere der er ambitiøse på elevernes vegne er fagfaglige kompetente i de fag de underviser i er velforberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen forstår at variere deres undervisning, så eleverne selv kan være aktive formår at skabe en sammenhængende læring for eleverne, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger Ledelse der er synlig, tydelig og udstikker klare mål for skolens arbejde stiller tydelige krav og kvalitetsstandarder til medarbejdernes arbejde sikrer at en stor del af beslutningskompetencen er udlagt til afdelingerne vil lytte, spørge og involvere sig i medarbejdernes hverdag Vi ved at koncentrationsevnen er tidsmæssigt begrænset ved passiv læring (ensidig modtagelse af information) kompetente lærere er den afgørende faktor for elevernes udbytte af undervisningen læring sker via en alsidig variation af undervisningsformer, der tilgodeser forskellige læringsstile og intelligenser indretningen af det fysiske læringsrum kan understøtte forskellige organisationsformer, elevernes læring og nysgerrighed kvalificeret og skriftlig tilbagemelding til eleverne har væsentlig betydning for elevernes udbytte af undervisningen drenge og piger er forskellig, og det skal vi være bevidste om, når vi planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen Pædagogisk relationskompetence, didaktisk ekspertise og klasseledelse er nøglerne til at lykkes som lærer Eleverne skal opleve at aktiviteterne tilrettelægges med afsæt i elevens zone for nærmeste udvikling, således at de tilgodeser og udfordrer den enkelte elevs potentiale og udviklingsniveau at der er en tæt sammenhæng mellem fagenes indhold og den måde fagene er varieret struktureret i løbet af året undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i fagenes indhold og tværfaglige dimension, således at det er indholdet, der styrer undervisningens opbygning at det fysiske læringsmiljø og dets indretning er et integreret element i enhver planlægning af undervisning (møbler, akustik, belysning, teknik og visualisering) KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 25

at det fysiske læringsmiljø understøtter en fleksibel organisering af undervisningen, hvor der anvendes forskellige organisationsformer at tilrettelæggelse af undervisningen sikrer den bedst mulige anvendelse af personaleressourcerne, så der sikres en sammenhængende læringsdag for eleverne, der veksler mellem undervisning, pædagogiske aktiviteter, træning og rekreative aktiviteter DEN STRATEGISKE FEMÅRSPLAN På de følgende sider findes Solvangskolens strategiske femårsplan visualiseret. Sigtet er at skabe et overblik over, hvor Solvangskolen vil bevæge sig hen i de kommende år. Planen vil naturligvis ændre sig undervejs, og den vil løbende blive uddybet, jo tættere vi kommer det pågældende skoleår. Den strategiske plan er udarbejdet på baggrund af PURs analysearbejde og tager afsæt i de fem opstillede forandringskulturer, som vil fungere som rygraden i Solvangskolens strategiske femårsplan. Samarbejdskultur Læringskultur Evalueringskultur IT-og mediekultur Trivselskultur For at kunne indfri visionen retter vi fokus på ovenstående fem kulturer, som skal udfordres og styrkes igennem de næste fem år. Det økonomiske aspekt får en betydelig vægtning i arbejdet, så derfor vil økonomisk styring, disponering og prioritering indgå særskilt i den strategiske femårsplan. PURs arbejde i de kommende år vil tage afsæt i planen, og PUR vil arbejde forskudt, dvs. at fokus rettes på kommende forandringsbehov. Det betyder, at når vi starter skoleåret i august 2012 har PUR allerede målfastsat indsatsen gældende for efteråret. Det betyder at afsættet for PURs arbejde i efteråret er de valgte strategiske fokusområder gældende for foråret 2013. På den måde sikres der mulighed for, at PUR kontinuerligt kan inddrage skolens tre afdelinger, ti årgangsteams og skolens FFO i arbejdet. Til hvert strategisk fokusområde vil der blive udarbejdet en FURESØ-model (samme model som er anvendt ift. kvalitetsrapporten), som vil fungere som styringsværktøj for det valgte fokusområde i perioden. Den strategiske femårsplan vil i løbet af efteråret 2012 blive visualiseret og ophængt i medarbejderrummet. Oversigten vil løbende blive justeret og udbygget med FURESØ-modeller i takt med progressionen. Her vil der ligeledes være mulighed for, at alle kan komme med input ift. det/de kommende fokusområde(r). KVALITETSRAPPORT 2011-2012 SOLVANGSKOLEN 26

KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE