08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet. På den baggrund har Beskæftigelsesminister Claus Hjort udtalt, at sygefraværet kan nedbringes med 7.500 helårspersoner, hvis hver kommune nedbringer sit sygefravær til niveauet for den bedste kommune med tilsvarende rammebetingelser. Det er FTF s opfattelse, at ministerens sammenligning er meget forenklet og slet ikke kan anvendes til at beskrive et arbejdsudbudspotentiale, da beregningerne ikke tager højde for, at nogle af sygedagpengemodtagerne vender tilbage til sygedagpenge eller kommer på andre offentlige ydelser. Det viser FTF ved at sammenligne København og Albertslunds kommune som Ministeren fremhæver som eksempler i sin rapport. _ Det er regeringens målsætning, at få nedbragt sygefraværet med 20 pct. inden 2015. Derfor har regeringen nedsat et tværministerielt udvalg, der skal analysere hvordan en lang række faktorer påvirker sygefraværet. Regeringen vil på baggrund heraf fremlægge en handlingsplan i juni 2008 med bud på, hvordan sygefraværet kan reduceres. Som et led i denne proces har beskæftigelsesministeriet offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet. Beskæftigelsesministeren har på baggrund heraf udtalt, at sygefraværet kan nedbringes med 7.500 helårspersoner, hvis hver kommune nedbragte sit sygefravær til niveauet for den bedste kommune med tilsvarende rammebetingelser. Det vil samtidig spare samfundet for 1,3 mia. kr. til sygedagpenge. I rapporten sammenlignes sygefraværet i landets kommuner inden for 11 klynger, der har samme rammevilkår. Det er FTF s opfattelse, at ministerens sammenligning er meget forenklet og slet ikke kan anvendes til at beskrive et arbejdsudbudspotentiale. Selv om en kommune har en lavere gennemsnitlig varighed pr. sygdomsforløb end en anden kommune, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den er bedst til at sikre den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne med en bæredygtig raskmelding og tilbagevenden til beskæftigelse. Antallet af sygedagpengemodtagere kan fx nedbringes ved hurtigt at raskmelde sygedagpengemodtagere eller ved at være meget opmærksom på, hvorvidt der er lovgrundlag for at stoppe sygedagpengeudbetalingen i de enkelte sager. Hvis sygedagpengemodtagere overgår på kontanthjælp eller får tilbagefald efter raskmelding, har indsatsen måske ikke været den bedste, set i et længere perspektiv. I ministerens regnestykke om, hvor meget arbejdsudbuddet kan øges ved at nedbringe sygefraværet, tages alene udgangspunkt i et enkelt tal - den gennemsnitlige varighed pr. forløb. De 7.500 personer helårspersoner som ministeren siger, at arbejdsudbuddet kan øges med, fås ganske simpelt ved at beregne forskellen mellem den gennemsnitlige varighed pr. forløb i den enkelte kommune og i den kommune, der har samme rammevilkår og det laveste gennemsnitlige fravær. Denne forskel ganges med antallet af forløb i kommunen, hvilket giver et samlet antal uger, der kan beregnes til helårspersoner. Notat - 06.05.2008 - Side 1
I beregningen har ministeren forudsat, at sygedagpengemodtagerne kommer i beskæftigelse, når de ikke længere modtager sygedagpenge. Denne antagelse er meget kritisk, idet beregningen derved slet ikke tager højde for, at nogle sygedagpengemodtagere direkte kommer på andre offentlige forsørgelsesydelser eller vender tilbage til sygedagpenge efter en kort periode i beskæftigelse. Målet med at nedbringe sygefraværet er ikke blot at nedbringe varigheden af sygedagpengeforløb- som udtryk i ministerens beregning. I et effektivt sygedagpengeforløb må målet være at sikre den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne med en bæredygtig raskmelding og tilbagevenden til beskæftigelse. Nedenfor belyses, hvorfor ministerens mål om best practise ikke kan måles ud fra et enkelt tal, men at der er behov for som minimum at gå dybere ned i tallene og inddrage tilbagefald til sygedagpenge og tilgang til andre offentlige ydelser, hvis man skal vurdere kommunerne i forhold til hinanden. Det er dog FTF s opfattelse, at kommuner ikke blot kan sammenlignes ud fra tal-gymnastik uanset, hvor bredt et grundlag det gøres på. Hvis kommunerne skal lære af hinanden er der behov for analyser, hvor kommunens metoder sammenlignes og evalueres. Sammenligningen tager udgangspunkt i Albertslund og Københavns kommune, som Ministeren fremhæver som eksempler i analyserapporten. Undersøgelsen viser, at selvom Albertslund kommune har en lavere gennemsnitlig varighed pr. forløb end i Københavns kommune, har hver sygedagpengemodtagere i Albertslund kommune har flere sygedagpengeforløb. Der er således et større tilbagefald til sygedagpenge i Albertslund kommune end i Københavns kommune. Samtidig ses, at andelen af sygedagpengemodtagerne, der fortsat er på offentlig forsørgelse (alle offentlige ydelser) efter en vis periode er større i Albertslund kommune end i Københavns kommune. I Albertslund kommune kommer de syge således hurtigere ud af sygedagpengesystemet, men vender hyppigere tilbage på andre offentlige ydelser. Derudover bliver en større andel på sygedagpenge i Albertslund kommune afklaret over på varig forsørgelse frem for til ydelser, der er målrettet en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Sammenligning af Albertslund kommune og Københavns kommune København og Albertslund kommune har samme rammevilkår, men den gennemsnitlige varighed pr. sygedagpengeforløb er højere i København end i Albertslund. I Københavns kommune er den gennemsnitlige varighed pr. sygedagpengeforløb 7,6 uger i 2007, mens varighed i Albertslund er 6,0 uger. Det er denne forskel som ifølge ministeren ikke burde være til stede, da de to kommuner har samme rammevilkår og dermed samme betingelser for at nedbringe sygefraværet. Et nærmere blik på varigheden af dagpengeforløbene viser, at i Albertslund kommune er den gennemsnitlige varighed pr. forløb faldet fra 6,4 uger i 2006 til 6,0 uger i 2007. I Københavns kommune er billedet modsat. Her er den gennemsnitlige varighed pr. forløb steget fra 6,6 uger i 2006 til 7,6 uger i 2007. Notat - 06.05.2008 - Side 2
Tabel 1. Antal afsluttede forløb og gnsn. varighed i uger. Forløb afsluttet i 2006 og 2007 Albertslund København Ændring, pct. 2006 2007 2006 2007 Albertslund København Antal afsluttede forløb i alt 3.690 3.887 50.564 50.835 5,3 0,5 Varighed i uger 0-4 uger 2.782 2.934 37.989 37.383 5,5-1,6 5-52 uger 798 851 11.082 11.599 6,6 4,7 Over 52 uger 110 102 1.493 1.853-7,3 24,1 Gnsn. varighed 6,4 6,0 6,6 7,6-6,8 15,1 Den gennemsnitlige varighed i Albertslund kommune er reduceret ved at nedbringe varigheden af forløb over 52 uger, der er nedbragt med 7 pct. fra 2006 til 2007. I Københavns kommune er den gennemsnitlige varighed steget, da særligt sygedagpengeforløb over 52 uger er øget kraftigt. En stigning, der ikke kan modsvares af faldet i varigheden i sygedagpengeforløb 0-4 uger. Varigheden af sygedagpengeforløbene skal imidlertid ses i sammenhæng med, hvor mange sygedagpengeforløb den enkelte personer har. Det nytter fx ikke at nedbringe varigheden pr. forløb, hvis personen får flere forløb. Det ses, at det gennemsnitlige antal sygedagpengeforløb pr. person i Albertslund kommune er større end i Københavns kommune. I Albertslund kommune har hver dagpengemodtager i gennemsnit 1,7 forløb i 2007, mens det gennemsnitlige antal forløb i Københavns kommune er 1,5. Så selvom den gennemsnitlige varighed pr. sygdomsforløb er lavere i Albertslund kommune end Københavns kommune, vender sygedagpengemodtagerne er i Albertslund kommune vender hyppigere tilbage til sygedagpengesystemet. Tabel 2. Gnsn. Antal forløb pr. person, 2006 og 2007 Albertslund København 2006 2007 2006 2007 Gnsn. Antal forløb pr. person 1,6 1,7 1,5 1,5 Det ses også, at i Albertslund kommune er det gennemsnitlige antal sygedagpengeforløb pr. person steget fra 1,5 i 2006 til 1,7 i 2007 - altså i samme periode som den gennemsnitlige varighed pr. forløb faldt. Det bør undersøges om der er en sammenhæng. Den hyppigere tilbagevenden til sygedagpenge i Albertslund kommune kan også ses ud fra den andel, der atter vender til sygedagpengesystemet inden for 52 uger efter man har afsluttet sin dagpengesag. I den seneste opgørelse i jobindsats.dk fra 3. kvartal 2006 ses, at andelen med tilbagefald inden for et år er 39,6 pct. i Albertslund mod 45,3 pct. i København. Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke dække tilbagefald fra sygedagpengeforløb fra 2007. Notat - 06.05.2008 - Side 3
Tabel 3. Tilfald til sygedagpenge efter afsluttet sygedagpengeforløb, 3 kvt. 2006 Ikke tilbagefald Tilbagefald I alt Antal afsluttede sager ---- pct. ---- Albertslund 39,6 60,4 100 745 København 45,3 54,7 100 10.717 Anm.: Efter en dag uden sygedagpenge bliver et forløb betragtet som afsluttet. Hvis man inden for 52 uger atter modtager mindst én uges sammenhængende sygedagpenge, bliver det betragtet som et tilbagefald. Albertslund kommune har således en lavere gennemsnitligt varighed pr. forløb, men også flere som vender tilbage til sygedagpengesystemet end Københavns kommune. Det kommer også til udtryk i den såkaldte overlevelseskurve, hvor man betragter andelen, der forlader sygedagpengesystemet efter et givet antal uger. I den seneste måling fra jobindsats.dk (1. kvartal 2007) ses, at i Albertslund kommune er 7,4 pct. af sygedagpengemodtagerne stadig på sygedagpenge 26 uger efter forløbets start. I Københavns kommune er denne andel højere og på 8,1 pct. Det er forskellen i andelen på sygedagpenge efter 26 uger, der kommer til udtryk i forskellen i den gennemsnitlige varighed pr. forløb. Opgørelsen tager imidlertid ikke højde for tilbagefald til sygedagpenge. Når man tager højde for, at en del af sygedagpengemodtagerne vender tilbage på sygedagpenge (overlevelseskurve med tilbagefald til sygedagpenge), stiger andel på sygedagpenge efter 26 uger til 14,0 pct. i Albertslund kommune og 14,2 pct. i Københavns kommune. Det er således næsten samme andel i de to kommuner, men dog lidt færre i Albertslund kommune, der stadig er sygedagpengesystemet. Inddrager man imidlertid alle offentligt ydelser (overlevelseskurve med tilbagefald til alle offentlige ydelser) fremkommer det interessant billede, at efter 26 uger er andelen på offentlig forsørgelse lidt større i Albertslund kommune end i Københavns kommune. I Albertslund kommune drejer det sig om 30,7 pct. mod 29,6 pct. i Københavns kommune. Notat - 06.05.2008 - Side 4
Tabel 4. Overlevelseskurver uden tilbagefald, med tilbagefald til sygedagpenge, med tilbagefaldt til alle ydelser. 1. kvt. 2007. Albertslund København Pct. Overlevelseskurve u. 0 uger 100 100 tilbagefald til 4 uger 24,1 26,3 sygedagpenge 8 uger 17,7 18,4 13 uger 13,5 14,5 17 uger 11,1 11,5 21 uger 8,5 9,6 26 uger 7,4 8,1 Overlevelseskurve m. 0 uger 100 100 tilbagefald til 4 uger 28,5 29,8 sygedagpenge 8 uger 22,1 22,3 13 uger 19,1 19,6 17 uger 16,3 16,9 21 uger 14,6 15 26 uger 14 14,3 Overlevelseskurve m. 0 uger 100 100 tilbagefald til alle ydelser 4 uger 44,3 43,9 8 uger 38,8 37,5 13 uger 35,8 34,9 17 uger 32,5 32,5 21 uger 30,7 30,6 26 uger 30,7 29,6 Antal påbegyndte forløb 931 12.373 Anm.: I uden tilbagefald til sygedagpenge, registreres, hvor mange forløb der fortsat er i gang på et givet tidspunkt efter forløbets påbegyndelse. Én dag uden sygedagpenge som en afgang. Der tages ikke højde for personer, der senere i perioden vender tilbage til sygedagpenge. I tilbagefald til sygedagpenge, er der taget højde for, at de personer, der afgår fra den valgte sygedagpenge, senere i den viste periode kan vende tilbage til sygedagpenge. I tilbagefald til alle ydelser, registreres det kun som en afgang, hvis man overgår til beskæftigelse, en SU-godkendt uddannelse eller bliver selvforsørget. Det påvirker således ikke overlevelseskurven, hvis man overgår til andre offentlige forsørgelsesydelser. Efter 26 uger er således en mindre del vendt tilbage på arbejdsmarkedet i Albertslund kommune end i Københavns kommune på trods af at det gennemsnitlige sygefravær pr. forløb er lavere. Det viser med al tydelighed, at det er forenklet blot at sammenligne den gennemsnitlige varighed, da der er mange forhold som spiller ind, når sygefraværet skal nedbringes. Forskellen i mellem Albertslund kommune og Københavns kommune ses også, når man betragter årsagerne til ophør af sygedagpenge i de to kommuner. Notat - 06.05.2008 - Side 5
I Københavns Kommune visiteres en større andel af sygedagpengemodtagere til ydelser, der er målrettet ustøttet beskæftigelse på arbejdsmarkedet, mens Albertslund Kommune visiterer en større andel til ydelser med varig offentlig forsørgelse. I Københavns kommune ophører 0,5 pct. af dagpengemodtagerne med sygedagpenge, da de visiteres til revalidering, der er målrettet ustøttet beskæftigelse. I Albertslund kommune drejer det sig om 0,2 pct. Modsat gælder på førtidspensionsområdet, der indebærer varig offentlig forsørgelse. I Albertslunds Kommune visiteres 0,6 pct. af sygedagpengemodtagerne til førtidspension. Det gælder for 0,4 pct. i Københavns kommune. Også på fleksjobområdet, der er målrettet tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men på støttede vilkår er der forskel mellem de to kommuner. I Albertslunds Kommune ophører 0,4 pct. af sygedagpengemodtagerne med sygedagpenge, da de visiteres til fleksjob. I Københavns kommune drejer det sig om 0,2 pct.. Tabel 4. Afsluttede dagpengesager efter ophørsårsag, 2007 København Albertslund Andel Raskmeldt 93,4 95,4 Raskmeldt af forvaltningen 2,5 2,1 Varighed overskredet (sygdom) 1,1 1,2 Revalidering 0,5 0,2 Fleksjob 0,2 0,4 Overgang til førtidspension 0,4 0,6 Øvrige ophørsårsager 1,9 0,4 I alt 100,0 100,0 Antal sager 47.646 3.896 Kilde: FTF-særkørsel fra Danmarks Statistik Anm: Sager, der er ophørt som følge af skift af sagsart, død, edb-teknisk ophør, midlertid ophør (ferie) mm. er udelukket Dertil kommer en lidt flere i Albertslund kommune ophører med sygedagpenge pga. perioden som man kan modtage dagpenge i, er overskredet. Notat - 06.05.2008 - Side 6