Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d



Relaterede dokumenter
Sammensætning af regnearterne - supplerende eksempler

Projekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet

Projekt 3.7. En algebraisk tilgang til udvidelsen af potensbegrebet

Komplekse tal Matematik og naturfag i verdensklasse, Komplekse tal

Lidt Om Fibonacci tal

Projekt 3.1 Potensbegrebet og geometriske rækker

Projekt 4.1 Potensbegrebet og geometriske rækker

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

Differentiation af potensfunktioner

Opgave 1. a) f : [a, b] R er en begrænset funktion for hvilken. A ε = {x [a + ε, b] f(x) 0}

Kap 1. Procent og Rentesregning

Projekt 9.10 Differentiation af potensfunktioner ved hjælp af binomialformlen

Lektion 6 Bogstavregning

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi

Matematikkens mysterier - på et højt niveau. 1. Integralregning

Grundlæggende matematiske begreber del 1

Kommentarer til VARIABLE

Regneregler for brøker og potenser

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Analyse 1, Prøve maj Lemma 2. Enhver konstant funktion f : R R, hvor f(x) = a, a R, er kontinuert.

Simple udtryk og ligninger

FUNKTIONER del 2 Rentesregning Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier

Kap. 1: Integralregning byggende på stamfunktioner.

BEVISER TIL SÆTNINGER I BOGEN

Grundlæggende matematiske begreber del 1 Mængdelære Talmængder Tal og regneregler Potensregneregler Numerisk værdi Gennemsnit

Ligninger. 1 a 3 b 2 c 8 d 9 e 42 f 6 g 70 h 9 i 2 eller 2 j 13 k 8 l 9 eller 9

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

TAL OG BOGSTAVREGNING

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

Elementær Matematik. Polynomier

vejer (med fortegn). Det vil vi illustrere visuelt og geometrisk for (2 2)-matricer og (3 3)-matricer i enote 6.

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Trigonometri. Matematik A niveau

3.-årsopgave, matematik Tønder Gymnasium & HF

Algoritmer og Datastrukturer 2. Gerth Stølting Brodal

Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

a b cos. n=1 er positiv på N. Vi kan nu benytte sammenligningskriteriet (sætning ) og sammenligne 2a sin ( )

Statistik Lektion 4. Kovarians og korrelation Mere om normalfordelingen Den centrale grænseværdi sætning Stikprøvefordelingen

6 Populære fordelinger

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Matematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 7. Ligninger, polynomier og asymptoter

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Opstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning

Bilag 5: DEA-modellen Bilaget indeholder en teknisk beskrivelse af DEA-modellen

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

Sandsynlighedsregning og statistisk

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

Hvordan Leibniz opfandt integralregningen

Algoritmer og Datastrukturer 2. Gerth Stølting Brodal

ELEVER underviser elever En motiverende metode Drejebog med eksempler

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

Matematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c

Noter om kombinatorik, Kirsten Rosenkilde, februar Kombinatorik

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Tankegangskompetence. Kapitel 9 Algebraiske strukturer i skolen 353

Matematikkens sprog INTRO

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Uge 37 opgaver. Opgave 1. Svar : Starter med at definere sup (M) og inf (M) :

Projekt 9.1 Regneregler for stokastiske variable middelværdi, varians og spredning

TIMEGLASSETS FASER: Introen er et foto og nogle spørgsmål til hele kapitlet. Meningen med introen er, at du og

MATEMATISK FORMELSAMLING

Spil- og beslutningsteori

Analyse 1, Prøve maj 2009

Et udvalg af funktionerne tegnet på grafregneren (eller her med Derive)

1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Motivation. En tegning

1 1 t ( ) x k ================= sin( x) + 4 og har graf gennem (0,2), dvs F(0) = x + k

Teoretisk Statistik, 9. februar Beskrivende statistik

Lektion 6 Bogstavregning

Elementær Matematik. Algebra Analytisk geometri Trigonometri Funktioner

Tips. til træningsambassadørerne

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

Lektion 3 Sammensætning af regnearterne

Sandsynlighedsregning i biologi

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Finitisme og Konstruktivisme. 22. November 2010

TALEPAPIR. Samråd om neutrale cigaretpakker. Sa rådsspørgs ål ER stillet af Fle i g Møller Morte se

Projekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb

Renteformlen. Erik Vestergaard

Introduktion til uligheder

og Fermats lille sætning

Michel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C

Dæmonen. Efterbehandlingsark C. Spørgsmål til grafen over højden.

Elementær Matematik. Ligninger og uligheder

På nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.

KULTURARVEN det skal der ske. vegne

Opsparing og afvikling af gæld

Modellering og simulering af dynamiske systemer Opgave nr. 2 Valgfri modelleringsopgave DC motor. se v s = 0,001 H = 0,026 H

Eksponentielle Sammenhænge

Hvad ved du om mobning?

Projekt 1.3 Brydningsloven

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder m.v. (takststigningsloftet)

Pointen med Integration

Meningsmålinger KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Pointen med Integration

Transkript:

Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Bogstvregig - supplerede eksepler Reduktio... Ligiger... d Bogstvregig Side

Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Reduktio M gger to preteser ed hide ved - hver for sig - t gge lle ledee i de første pretes ed lle ledee i de de pretes. Me det k være idviklet t få det hele ed. Læs ekseplere heruder ere ed e gg!! Hvis to preteser står lige ved side f hide, er der ltid et usyligt gge-teg ielle. Eksepler på opgver ( ) ( + ) + ( + )( ) + + + 1 1 + + + ( ) + + ( ) + + + + + + M skl især psse på, år der er ius-teg for tl eller ogstver. I ekseplet til højre er det egtive tl "pkket id" for t vise, t iuset hører til tllet. Du vil oftest hve rug for t gge e pretes ed et tl eller et ogstv, e k også gå de de vej. M k sætte oget ude for pretes. Her er et pr eksepler. Eksepler på opgver Sæt est uligt ude for pretes i disse udtryk: + 1 + 1y Reducer dette udtryk: + 1 + ( + ) + 1y + y ( + y) Strt ed t sætte ude for pretes over røkstrege. ( ) I ekseplere herover skl tæke ovedt f, år gger. M opdeler hvert led i tl eller ogstver, so gget ed hide giver ledet. Me ps på: M k ofte opdele ledee på flere åder, hvorf ku e k ruges. Bogstvregig Side

Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Her er et pr eksepler ed poteser og rødder. Eksepler på opgver Reducer disse udtryk: (y) y y 1y Ekseplere ovefor k godt reges ude de viste elleregiger (eller ed elleregiger skrevet på de vis). Heruder er vist ogle regeregler og defiitioer, so gælder for regig ed poteser og rødder. Kotroller selv t de to eksepler ovefor til vestre, svrer til de to første regeregler. + ( ) ( ) 1 1 Til sidst koer et pr eksepler ed ogstvudtryk, hvor der idgår røker. Eksepler på opgver + Vær opærkso på t opgve helt svrer til 1 t skrive: + M fider først e fællesæver for røkere. Her vælges (de idste), og får: + eller ed de de skrivefor: + 1 + + + 1 Opgve liger de ved side f, e det k forvirre, t der er et ogstv uder røkstrege. M fider ige e fællesæver. De idst ulige er. 1 + + 9 Bogstvregig Side c

Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Ligiger Ligiger ed preteser og røkstreger k være svære t løse. Her er et eksepel. Læg ærke til de åde, hvorpå 'et liver "pkket ud". Rækkefølge er ikke ligegyldig! Eksepel på opgve ( ) Løs ligige: + 10 ( ) + 10 ( ) 10 ( ) ( ) ( ),, +, Først trækker fr på egge sider f lighedsteget. (Det ser ud so o + flyttes over på de de side og ædres til ). Derefter gger ed på egge sider f lighedsteget. (Det ser ud so o : flyttes over på de de side og ædres til ). Husk t røkstrege etyder det se so et divisiosteg! Derefter dividerer ed på egge sider f lighedsteget. (Det ser ud so o flyttes over på de de side og ædres til : ). Husk t der er et usyligt ggeteg elle tl og pretes! Til sidst lægger til på egge sider f lighedsteget. (Det ser ud so o flyttes over på de de side og ædres til +). Beærk: M k godt dividere ed før gger ed, e er ødt til t strte ed t trække fr og slutte ed t lægge til. Til sidst vises ogle eksepler på ligiger ed poteser og rødder. Mge f resulttere er frudede. M får sjældet pæe tl ved de slgs eregiger. Eksepler på opgver Løs disse ligiger: 0, 0, 0 M ophæver e potes ved t tge de tilsvrede rod. På regeskie trykkes: 0 eller på ældre odeller: 0 INV y,, 1. M ophæver e rod ved t tge de tilsvrede potes. På regeskie trykkes:, ^ eller på ældre odeller:, y Bogstvregig Side d

Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Hvis der står e potes (eller e rod) ide i e ligig, skl først isolere potese (rode). Eksepler på opgver Løs disse ligiger: 9 1.0 + 1,,0 9 1.0 1.0 + 9 1. 1., + 1,,0,0 1, 0, 0,,,. I ekseplet til vestre k også være -,, fordi (-,) også er Til llersidst vises et pr lidt specielle eksepler ed poteser og rødder. Eksepler på opgver Løs disse ligiger: ( + ) 1.9 900 +, ( + ) 1.9 900 +, + 1.9 + 900 +, 900 + 1.0 1.0 900 1 I ekseplet til vestre opftter i første ogg ( + ) so e helhed, der isoleres. M får + fordi 1. 9 Me der er fktisk e svrulighed ere ed de viste, fordi (-) også er 1.9. M får så: + I ekseplet til højre opftter i første ogg 900 + so e helhed. Bogstvregig Side e