Beskæftigelsesplan 2012 3. udgave
INDLEDNING... 3 BESKÆFTIGELSESMINISTERENS INDSATSOMRÅDER OG MÅL I 2012... 6 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER... 7 Den demografiske udvikling lokalt og regionalt... 7 Nøgletal om arbejdsmarkedet... 7 Udviklingen i ledigheden... 8 Forsørgelsesmodtagere i Greve... 9 Udfordringer i Greve i forhold til beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål... 10 STRATEGI OG MÅL FOR DEN BORGER- OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS... 17 Jobklare ledige over 30 år (match 1)... 18 Indsatsklare ledige over 30 år (match 2)... 19 Sygedagpenge og arbejdsfastholdelse... 20 Fleksjob og ledighedsydelse... 21 Særlige målgrupper i 2012... 22 Virksomhedsindsatsen 2012... 26 Lokalt Beskæftigelsesråds plan for den virksomhedsrettede indsats i Greve... 30 BILAG 1: MÅLTAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN DECEMBER 2012... 31 BILAG 2: JOBCENTRETS ORGANISERING OG OPGAVEFORDELING I 2012... 34 BILAG 3: OVERSIGT OVER ANTALLET AF VIRKSOMHEDSRETTEDE FORLØB I 2010 OG MÅLSÆTNINGER FOR 2011-2013... 35 Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 2
Indledning Jobcentrets mission er at forene mennesker og jobs. Jobcentrets mål er på den ene side at skabe muligheder for alle på arbejdsmarkedet og bidrage til, at alle trives i deres job, og på den anden side at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger. Jobcentrets interne ambition er at sikre fornyelse, virkelyst og trivsel blandt medarbejderne for at kunne opfylde jobcentrets mission og mål. I 2012 står Greve Kommune over for to væsentlige udfordringer på beskæftigelsesområdet. På kort sigt er udfordringen den fortsat høje ledighed og på lang sigt, at der igen vil blive mangel på kvalificeret arbejdskraft på grund af den aldersbetingede afvandring fra arbejdsmarkedet. Alene fra 2010 til 2015 forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder i Greve at falde med godt 2000 personer, som vil overgå til efterløn og pension. På kort sigt er der derfor behov for at koncentrere indsatsen om at begrænse varigheden af ledighed og sygefravær med en tidlig og aktiv indsats, men også at hjælpe især unge ledige i uddannelse samt opkvalificere den ledige arbejdskraft til de områder, som fortsat efterspørger arbejdskraft. Aktuelt betyder udviklingen på arbejdsmarkedet, at Greve i 2011 og 2012 skal sætte styrket ind på tre områder: arbejdskraftreserven (ledige med mere end tre måneders ledighed), gruppen af unge under 30 år og langtidsledige. Greve Kommunes resultatrevision for 2010 viste, at Greve i 2010 havde en stor stigning arbejdskraftreserven og gruppen af unge, og den forkortede dagpengeperiode betyder, at Greve har en gruppe af langtidsledige, der er i risiko for at miste dagpengeretten i sommeren 2012. Analysen af Greves hovedudfordringer i 2011 og 2012 understøttes af en analyse af situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Greve, som er udarbejdet af Rambøll for Arbejdsmarkedsstyrelsen (analysen er vedlagt som bilag 4). På lang sigt er der behov for at udvikle strategier, der kan sikre arbejdskraft, som besidder de kompetencer virksomhederne efterspørger. Det nødvendiggør, at jobcentret tænker bredt og utraditionel i forhold til at udvide arbejdsstyrken. Langsigtet Beskæftigelsesstrategi I marts 2009 vedtog Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget en langsigtet strategi for, hvordan Greve kan imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft til gavn for borgere og virksomheder. Strategien er forenelig med jobcentrets målgrupper og skal understøtte indeværende og kommende års beskæftigelsesplaner. Strategien indeholder fem indsatsområder, som Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget udvalgte med øje for de udfordringer og potentielle kilder til arbejdskraft, der karakteriserer arbejdsmarkedet i Greve. I april 2010 drøftede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget strategien igen i lyset af den ændrede arbejdsmarkedssituation. Udvalget valgte at fastholde indsatsområderne med den tilføjelse, at de skal søges understøttet ved øget fokus på kommunens erhvervs- og udviklingsstrategi gennem samarbejde med kommunens nye erhvervschef. Derudover vil indsatsområde 3 og 5 blive nedtonet qua den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, hvor offentlige virksomheder ikke har et akut behov for arbejdskraft. 1. Opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 3
Eksempelvis ved særlig uddannelsesindsats over for ufaglærte unge, investering i merituddannelser, indførelse af rotationsordning med henblik på efteruddannelse af medarbejdere, etc. 2. Nedbringe sygefraværet på kommunens arbejdspladser og gøre en ekstra indsats for arbejdsfastholdelse ved længerevarende sygemelding. 3. Etablere fortsat tværgående samarbejder i Greve. Eksempelvis ved at understøtte Økonomiudvalget og HR om merituddannelser og erhvervslivet om opgør med skæve pendlingsmønstre, nedbringelse af sygefravær og opkvalificering af såvel beskæftigede som ledige i jobrotationsordninger.. 4. Etablere eksterne samarbejder via København Syd, regionalt samarbejde, internationalt samarbejde, etc. for at sikre synergieffekter i beskæftigelsesindsatsen. 5. Gøre op med skæve pendlingsmønstre ved at gøre det attraktivt for borgere i Greve at arbejde i kommunen. Jobcentrets opgaver og organisering Jobcenter Greve Jobcentret varetager beskæftigelsesindsatsen for arbejdsløshedsdagpengemodtagere, start- og kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender, modtagere af introduktionsydelse, ledighedsydelse, ledige på fleksjob og i skånejob, samt beskæftigelsesindsatsen i forbindelse med integration af indvandrere. Derudover bevilger jobcentret arbejdsredskaber og hjælpemidler til personer i arbejde eller personer, der skal integreres på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Ca. 6.500 personer har årligt kontakt med jobcentret, hvilket svarer til 7900 forløb. Ligeledes varetager jobcentret alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til virksomhederne, herunder rekruttering af arbejdskraft, rådgivning og vejledning, arbejdsfastholdelse samt etablering af fleksjob, skånejob, løntilskud, virksomhedspraktik og voksenlærlingeaftaler. Derudover bidrager jobcentret i forbindelse med virksomheders varsling af afskedigelser i større omfang. Jobcentret tror på, at de bedste resultater for både borgere og virksomheder opnås gennem en indsats, der udelukkende tager udgangspunkt i borgerne og virksomhedernes behov. På denne baggrund og for at imødegå den stigende ledighed organiserede jobcentret sig i august 2011 på en ny måde. Indsatsen for ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere organiseres nu i to rådgiverteams, et virksomhedskonsulentteam og en administrativ funktion. Rådgiverteamene vil få ansvaret for hhv. borgere under 30 år og borgere over 30 år. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 4
Fælles administration og skrankeekspedition Servicerer alle teams Ungeteam Afklaringsteam Match 1 Forsikrede og ikke forsikrede ledige Match 1 Forsikrede og ikke forsikrede ledige Match 2-3 Kontanthjælpsmodtagere Match 2-3 Kontanthjælpsmodtagere Integrationslov Fælles virksomhedskonsulentteam Betjener de to rådgiverteams og arbejdsgivere Virksomhedskonsulentteamet beskrives nærmere i afsnittet Virksomhedsindsatsen 2012 side 26-30. Jobcentrets sygedagpengeindsats varetages af jobcentrets Fastholdelsesteamet. Denne indsats er beskrevet i afsnittet Sygedagpenge og arbejdsfastholdelse s. 19-21. Jobcentrets aktive tilbud (JAT) blev i organisationsændringen udskilt som et selvstændigt team, men en løbende dialog mellem JAT og myndighedsteamene sikrer en tværfaglig tilgang i arbejdet med borgerne. Herudover valgte Det Lokale Beskæftigelsesråd i 2010 at finansiere ansættelse af en LBR-konsulent, der bl.a. skal udarbejde forslag til intensivering af kontaktfladerne til det lokale erhvervsliv og udvikle jobcentrets virksomhedssamarbejde med henblik på servicering af virksomhederne og nedbringelse af ledigheden på lang sigt. Beskæftigelsesplanens tilblivelse Beskæftigelsesplanen er udarbejdet på baggrund af input fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Lokalt Beskæftigelsesråd Greve, der i 2011 har drøftet det kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer og fremsat ønsker til indsatsområder på selvstændige møder. Derudover har beskæftigelsesplanen i første halvår af 2011 været til gennemsyn i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland og blandt medarbejderne i de teams, som er udførende på planen. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 5
Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål i 2012 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en række indsatsområder og mål, som kommunerne er forpligtede til at arbejde ud fra. For 2012 har ministeren udmeldt følgende: Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 6
Beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette afsnit beskrives de forventede beskæftigelsespolitiske udfordringer for Greve Kommune i 2012. Den demografiske udvikling lokalt og regionalt Med en prognose for arbejdsmarkedsbalancen i Greve på -7 % fra 2010 til 2015 er den demografiske udvikling med stadig færre borgere i den arbejdsdygtige alder fortsat en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Som det fremgår af tabel 1 forventes antallet af borgere i den erhvervsdygtige alder i Greve således at falde med 2082 personer fra 2010 til 2015. Betragtet over en længere periode - 1998 til 2015 - har faldet i arbejdsstyrken været på 16,7 %. Tabel 1: Prognose for borgere i Greve og Østdanmark mellem 16-64 år Årstal 1998 2007 2010 2015 Greve 33.335 30.789 29.850 27.768 Østdanmark 1.608.126 1.623.779 1.611.572 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (kommuneprognose fra 1. halvår 2010) Greve rammes relativt hårdere af den demografiske udvikling end Østdanmark, der i perioden 2010-2015 forventer et fald på 0,8 % i arbejdsstyrken. Nøgletal om arbejdsmarkedet Som det kan ses af tabel 2 har Greve en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end Hovedstaden og Sjælland for personer mellem 16-64 år, herunder også for indvandrere fra ikke vestlige lande. Greves beskæftigelses- og erhvervsfrekvens ligger ca. 4 % point højere, men med en prognose for befolkningsudviklingen for borgere mellem 16-64 år i Greve, der viser et kraftigt fald i arbejdsstyrken, har Greve en udfordring i fortsat at have en høj erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens. Udviklingen i Greve betyder, at med et stagnerende antal beskæftigede vil der på længere sigt blive mangel på kvalificeret og uddannet arbejdskraft på grund af det faldende antal borgere i den arbejdsdygtige alder. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 7
Tabel 2: Udviklingen i erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen fra 2009-2010 for Greve, Hovedstaden og Sjælland. Årstal 2009 2010 Ændring 09-10 Erhvervsfrekvens: Hovedstaden 76,1 % Ikke vestlige lande 57,5 % Sjælland 76,0 % 55,6 % Greve 79,7 % 60,6 % Beskæftigelsesfrekvens: Hovedstaden 74,7 % Ikke vestlige lande 54,3 % Sjælland 74,8 % 53,0 % Greve 78,7 % 58,0 % 74,9 % 55,7 % 74,3 % 52,9 % 78,6 % 59,5 % 72,2 % 51,0 % 71,8 % 48,8 % 76,3 % 54,1 % -1,2 % point -1,8 % point -1,7 % point -2,7 % point -1,1 % point -1,1 % point -2,5 % point -3,3 % point - 3,0 % point -4,2 % point -2,4 % point -3,9 % point Arbejdsmarkedet i Østdanmark var i perioden 2004-2008 i en utrolig positiv udvikling med stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Den positive udvikling bidrog til, at arbejdsstyrken steg i perioden. Men med den økonomiske krise begyndte ledighedstallene i efteråret 2008 at stige markant over hele landet og Østdanmark var ikke nogen undtagelse. Det seneste år fra maj 2010 til maj 2011 har udviklingen i ledigheden dog stabiliseret sig i Østdanmark, der kun har haft en mindre stigning på 0,2 % fra 5,9 % til 6,1 %. I samme periode har ledigheden i Greve ligget på 4,6 %. I perioden 2010 til 2012 forventer Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, at der vil være et ledighedsfald på 10, 4 % i Østdanmark. Som det fremgår på side 10 i afsnittet om Greves udfordringer i forhold til beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål forudser regionen et større fald i ledigheden i Greve. Udviklingen i ledigheden Ligesom i resten af landet, har Greve oplevet mere end en fordobling i antallet af ledige siden finanskrisen slog igennem i efteråret 2008. Ledigheden i Greve ligger dog, som det fremgår af tabel 3 nedenfor, fortsat under Østdanmark og landsgennemsnittet. Tabel 3: Udviklingen i ledigheden i pct. i Greve og hele landet Opgjort pr. juni Juli 2007 Juli 2008 Juli 2009 Juli 2010 Januar 2011 April 2011 Greve 2,0 1,4 3,0 4,2 5,0 4,6 Østdanmark 3,0 2,1 4,2 5,4 6,5 6,2 Hele landet 3,2 2,1 4,3 5,4 6,5 5,9 Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (AUP01) og Jobindsats Som det fremgår af tabellen, havde Greve Kommune en historisk lav ledighed på 1,4 % i juli 2008. I slutningen af samme år begyndte ledigheden dog at stige markant, og den nåede et foreløbigt højdepunkt i januar 2011 med Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 8
en bruttoledighedsprocent 5,0 %, hvilket stadig var under ledighedsprocenten i Østdanmark og på landsplan, som var på 6,5 %. Efterfølgende har der igen været et mindre fald i bruttoledigheden, som i april 2011 lå på 4,6 % i Greve og på 6,2 % i Østdanmark og 5,9 % for hele landet Fra at ledigheden i starten af den økonomiske krise især ramte unge ufaglærte mænd, rammer ledigheden i stadig stigende grad faglærte. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forventer, at personer tættest på arbejdsmarkedsmarkedet vil blive mere påvirket af de kommende konjunkturer end personer længere væk fra arbejdsmarkedet. Ledighedsudviklingen påvirker imidlertid a-kasserne i forskellig grad. Ledigheden steg eksempelvis mere i A-kasser med mange offentlige ansatte (eksempelvis BUPL, FOA og FTF) end øvrige A- kasser fra marts 2010 til marts 2011. Det er især unge under 30 år i A-kasser med mange offentlige ansatte, der har oplevet en markant stigning i arbejdskraftreserven. Ledighedstallene i Greve Kommune viser, at imens ledigheden i 2. halvår af 2009 især ramte ufaglærte unge mænd har billedet nu ændret sig. I stadig stigende grad rammer ledigheden borgere med en kompetencegivende uddannelse inden for især håndværk og HK-faget, herunder især unge. For uddybning af udfordringerne med ungeledigheden henvises til afsnittet om ministermål 3, s. 12-14. Forsørgelsesmodtagere i Greve Tabel 4 viser udviklingen i antallet af forsørgelsesmodtagere i Greve fra 2004 Tabel 4: Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i henholdsvis 2004, 2008, 2009, 2010 og april 2011 Forsørgelsesgrupper i Fuldtidspersoner Antal i 2004 Antal i 2008 Antal i 2009 Antal i 2010 Antal april 2011 Forsikrede ledige* 1258 341 632 920 883 Arbejdsmarkedsparate 167 125 199 225 246 kontanthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate 612 363 365 395 395 kontanthjælpsmodtagere Introduktionsydelse 38 11 14 11 8 Revalidender og 100 69 70 60 54 forrevalidender Sygedagpengemodtagere 666 760 687 693 619 Ledighedsydelse 64 69 93 98 99 Fleksjob 248 428 422 426 441 I alt 3153 2166 2482 2828 2745 Førtidspension 1783 1710 1731 1728 1703 Forsørgede i alt 4936 3876 4213 4596 4448 Kilde: Jobindsats *Tallene er udtryk for bruttoledigheden, dvs. både ledige og aktiverede ledige. I perioden 2008 til april 2011 er der sket mere end en fordobling i antallet af forsikrede ledige fra 341 til 883 personer og knapt en fordobling i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra 125 til 246 personer. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 9
Samlet set er der fra perioden 2008, hvor ledigheden var meget lav, og frem til april 2011, sket en stigning i antal forsørgede på 572. Stigningen kan væsentligst tilskrives stigningen i forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som samlet et steget med 695. For sygedagpengemodtagere er der i tilsvarende periode sket et fald på 141. For øvrige forsørgelsesmodtagere er antallet stort set stationært. For en nærmere gennemgang af udviklingen 2009-2010 for Greves forsørgelsesgrupper henvises til resultatrevision for indsatsåret 2010. Udfordringer i Greve i forhold til beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål Beskæftigelsesministeren har som tidligere beskrevet udpeget fire indsatsområder og mål for Greve Kommunes indsats i 2012. Den aktuelle status og jobcentrets skøn ved udgangen af 2011 og 2012 beskrives i følgende afsnit. Mål 1: Ledige skal hurtigt tilbage i job Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentligforsørgelse begrænses mest muligt. Som det fremgår af tabel 5 bestod arbejdskraftreserven (ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed) i 2009 af i alt 725 personer. Heraf var størstedelen, 579 personer, a-dagpengemodtagere, mens 149 var arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. I 2010 steg ledigheden, således at arbejdskraftreserven i 2010 var kommet op på 925 personer. Begge grupper har haft en stigning i perioden, dog har gruppen af a-dagpengemodtagere oplevet en lidt højere stigning med 29% end gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der er steget med 22 %. Til trods for stigningen ligger Greve nogenlunde på niveau med Østdanmark i forhold til andelen af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed. I maj 2011 havde 73,5 % af alle ledige i Østdanmark en sammenhængende ledighedsperiode på mere end 3 måneder, hvor det for Greve var 72,7 %. Selvom Greve fra 2009 til 2010 har haft en betydelig større stigning i arbejdskraftreserven, ligger Greve altså på niveau med Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland skønner, at ledigheden og dermed også arbejdskraftreserven vil falde med 13,6 % fra 2010 til 2012 i Greve. Det skønnes, at både andelen af a- dagpengemodtagere og andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere vil falde med 13,6 %. Da Greve fra 2009 til 2010 har haft en højere stigningstakst i arbejdskraftreserven, har Greve valgt at opstille et højere fald i arbejdskraftreserven end de 13,6 %, som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland skønner. Greve har valgt at opstille et mål på et fald på minimum 18 % fra 2010 til 2012. For at nå dette mål vil Greve allerede fra sommeren 2011 foretage en tidlig indsats over for ledige, som er medlem af HK, 3F og Krifa. Godt halvdelen af alle ledige i kommunen kommer fra disse tre a- kasser, og herfra er der antalsmæssigt flest i arbejdskraftreserven, ligesom flest ledige herfra bliver langtidsledige. Den tidlige indsats overfor ledige fra HK, 3F og Krifa er beskrevet i afsnittet Jobklare ledige over 30 år, s. 17-18. Beskæftigelsesregionens og Greves eget skøn fremgår af tabel 5 nedenfor. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 10
Tabel 5: Status og skøn for arbejdskraftreserven i Greve, ministermål 1 December December 2009 2010 Brhs skøn 2012 Ændring i Pct. 2010-2012 Jobcentres skøn 2012 Ændring i pct. 2010-2012 Antal april 2011 A- 579 747 646-13,6% 613-18% 708 dagpengemodtagere Kontant og 146 178 154-13,6% 146-18% 166 Starthjælpsmodtagere I alt 725 925 800-13,6% 759-18% 874 Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland For en nærmere gennemgang af Greves udvikling i 2010 inden for ministermål 1 henvises til resultatrevisionen for indsatsåret 2010. Mål 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre mennesker på permanent offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt Som det fremgår af tabel 6 steg antallet af personer på førtidspension svagt fra 1727 til 1737 personer i perioden 2009 til 2010, svarende til en stigning på 0,6%. I april 2011 er antallet på førtidspension dog faldet til under niveauet for 2009 til 1703 personer. På fleksjob- og ledighedsydelsesområdet er der fra 2009 til 2010 sket en lille stigning i antallet af fleksjob på 12 personer, mens der har været et ganske svagt fald i antallet af ledighedsydelsessager på tre personer. Niveauet er det samme i april 2011. Revisionen har gennemgået kommunens fleksjobtilkendelser fra 2010 og kvitteret for et meget højt niveau for udredning og dokumentation i sagerne, hvor der ikke var nogen fejl i stikprøven på 26 sager. Hvor Greve har oplevet en lille stigning i antallet af personer på førtidspension i 2010 har Østdanmark samlet set oplevet et lille fald på 0,9% i samme periode. På fleksjob og ledighedsydelsesområdet har Greve og Østdanmark derimod haft en ens udvikling med en lille stigning på hhv. 1,5% og 1,6%. Tabel 6: Status og udvikling i ministermål 2 i Greve fra 2009 til 2010 om begrænsning af personer på permanente ydelser i 2009 og 2010 Antal i 2009 Antal 2010 Antal april 2011 Førtidspension 1727 1737 1703 Fleksjob 419 430 441 Ledighedsydelse 103 100 99 I alt 2249 2267 2243 Kilde: Danmarks statistik og Jobindsats Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 11
På baggrund af det øgede fokus på området skønner beskæftigelsesregionen, at tilgangen til permanente forsørgelsesydelser fastholdes på samme niveau i 2012 som i 2010. Dette betyder reelt, at der forventes et mindre fald i det samlede antal, for hvis niveauet for nye tilkendegivelser fastholdes frem til 2012, vil afgangen fra førtidspensionsgruppen være større end tilgangen. Beskæftigelsesregionens skøn for udviklingen i permanente offentlige forsørgelser for Jobcenter Greve fremgår af tabel 7. Tabel 7: Udviklingen i tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Jobcenter Greve, 09-2010, samt teknisk fremskrivning 10-12 Antal i 2009 Antal i 2010 Ændring i pct. 2009-2010 Brhs og Greves skøn for Ændring i pct. 2010-2012 Udviklingen fra april 2010-2011 2012 Permante 205 183-10,7 % 183 0,0% 191 forsørgelser i alt -heraf fleksjob 53 62 17,0% 62 0,0% 62 og ledighedsydelse -heraf førtidspension 152 121-20,4% 121 0,0% 120 Mål 3: Unge skal i uddannelse eller job Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Ledigheden for unge er højere end den gennemsnitlige ledighed for alle aldersgrupper. Som det fremgår af tabel 8, er der sket en stigning på 15,7 % svarende til 82 personer i antallet af unge på offentlig forsørgelse i Greve fra 2009 til 2010, hvilket er 8,6 %-point højere end det gennemsnitlige niveau i Østdanmark. 1 Stigningen er især sket inden for dagpengeområdet og de indsatsklare og passive kontanthjælpsmodtagere, hvor antallet af ledige unge er steget med hhv. 22,5 % (dagpengemodtagere) og 45,7% (indsatsklare kontanthjælpsmodtagere) og 81,8% (passive kontanthjælpsmodtagere) fra 2009 til 2010. 1 Tallene for Greve er trukket i Danmarks statistik og Jobindsats, mens tallene for Østdanmark kun er trukket i Jobindsats. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 12
Tabel 8: Status og skøn for udvikling i ministermål 3 i Greve fra 2009 til 2012 om begrænsning i antallet af unge på offentlig forsørgelse Antal i 2009 Antal i 2010 BRHS skøn for 2012 Ændring i pct. 2010-2012 Jobcentres skøn for 2012 Ændring i pct. 2010-2012 Antal april 2011 Dagpengemodtagere 111 136 118-13,6% 111-18,0% 140 Arbejdsmarkedsparate 126 128 111-13,6% 105-18,0% 127 kontant- og starthjælpsmodtagere Indsatsklare kontant- og 81 108 97-10,2% 97-10,2% 133 starthjælpsmodtagere Passive kontant- og 11 30 30 0,0% 30 0,0% 22 starthjælpsmodtagere Introduktions- 6 3 3 0,0% 3 0,0% 3 ydelsesmodtagere Revalidender 16 9 9 0,0% 9 0,0% 8 Forevalidender 8 12 12 0,0% 12 0,0% 12 Sygedagpengemodtagere 66 74 74 0,0% 74 0,0% 65 Ledighedsydelses 6 5 5 0,0% 5 0,0% 6 modtagere Personer i fleksjob 17 18 18 0,0% 18 0,0% 22 Førtidspensionister 75 82 82 0,0% 82 0,0% 76 I alt 523 605 558-7,7% 546-9,8% 614 Kilde: Danmarks statistik og Jobindsats. Ungegruppen blandt a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagerne er bred og spænder over: 1) unge som har taget en erhvervsfaglig uddannelse inden for områder, hvor der er stor ledighed, 2) unge som har dårlige skoleforudsætninger og som har svært ved at klare en uddannelse eller fastholde et ufaglært arbejde eller 3) unge med komplekse problemer med fx misbrug, psykisk sygdom, sociale sammenhænge eller kriminalitet. Stigningen i ungdomsarbejdsløsheden er i løbet af 2010 imidlertid blevet størst inden for det forsikrede område, hvor unge med en kompetencegivende uddannelse nu udgør den største gruppe i ledighedsstatistikken, imens de unge nyledige i starten af den finansielle krise især bestod af unge ufaglærte mænd. Som det fremgår af tabel 8, skønner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, at det samlede antal af unge under 30 år på offentlig forsørgelse vil falde med 7,7 % fra 2010 til 2012. Gruppen af unge dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere forventes begge at falde med 13,6 % i perioden, mens antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere forventes at falde med 10,2% i perioden. De øvrige ungegrupper skønnes hverken at stige eller falde. Som tidligere nævnt har Greve haft en højere stigning i arbejdskraftreserven og i antallet af unge end i Østdanmark fra 2009 til 2010, og derfor vil Greve i forhold til begrænsning af unge på offentlige forsørgelsesydelser opstille et mål, som er højere end Beskæftigelsesregionens mål på et samlet fald på 7,7 %. Greves mål er, at antallet af unge på forsørgelsesydelser i Greve fra 2010 til 2012 samlet set skal falde med 9,9 %. Det opstillede fald på 9,9 % dækker over et opstillet fald for Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 13
dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere på 18 % og et fald på 10,2 % for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (se tabel 8). For at understøtte målet om et fald i antallet af unge på offentlige forsørgelsesydelser har Greve fra august 2011 valgt at organisere indsatsen for unge i et nyoprettet ungeteam, samt at arbejde med en mere differentieret indsats overfor de forskellige unge målgrupper. Se afsnitte Særlige indsats over for ledige unge s. 22-25. For en nærmere gennemgang af Greves udvikling fra 2009 til 2010 inden for ministermål 3 henvises til resultatrevisionen for indsatsåret 2010. Mål 3, delmål for unge mænd mellem 16-24 år: Antallet af unge mænd mellem 16-24 år skal procentuelt reduceres mere end antallet af øvrige jobklare forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere (match 1) og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2). Greve opstiller et ungedelmål om, at antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige mænd mellem 16-24 år skal reduceres med 25 % fra dec. 2010 til dec. 2012, og antallet af indsatsklare mænd mellem 16-24 år skal reduceres med 15 % Tabel 9 Antallet af unge mænd mellem 16-24 år på henholdsvis a-dagpenge og kontant og- starthjælp Antal i 2009 Antal i 2010 BRHS skøn for 2012 Ændring i pct. 2010-2012 Jobcentres skøn for 2012 Ændring i pct. 2010-2012 Antal juni 2011 Dagpengemodtagere 35 38 33-13,6 % 28-25,0 % 46 Arbejdsmarkedsparate 50 43 37-13,6 % 32-25,0 % 35 kontant- og starthjælpsmodtagere Indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere 17 34 30-10,2 % 29-15,0 % 45 Delmålet skal understøtte den vifte af indsatser, som er iværksat for at forebygge kriminalitet og styrke beskæftigelse og uddannelse blandt helt unge i området Greve Nord. Den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats er beskrevet i afsnittet Særlig indsats over for ledige unge s. 21-24. Jobcentret anser det opstillede delmål for meget ambitiøst, idet der i aldersgruppen 16-24 år mænd er et meget højt flow i målgruppen. Antallet af ledighedsforløb for forsikrede mænd mellem 16-24 år var således i 2010 på 205 forløb, med en gennemsnitlig varighed på 14,5 uger, og for jobklare mænd mellem 16-24 år var der 190 forløb med en gennemsnitlig varighed på 11,8 uger. Antallet af indsatsklare mænd (match 2) mellem 16-24 år var i 2010 på 68 forløb med en gennemsnitlig varighed på 20,4 uger. For at understøtte målene om et fald i antallet af unge på offentlige forsørgelsesydelser har Greve fra august 2011 valgt at organisere indsatsen for unge i et nyoprettet ungeteam, samt at arbejde med en mere differentieret indsats overfor de forskellige unge målgrupper. Se også ungeafsnittet s. 21-24. For en nærmere gennemgang af Greves udvikling fra 2009 til 2010 inden for ministermål 3 henvises til resultatrevisionen for indsatsåret 2010. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 14
Mål 4: Flere indvandrere og efterkommere skal i job Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt I Greve er 30,9 % af alle ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, hvilket er 1,5 % -point højere end gennemsnittet i Østdanmark. I forhold til efterkommere er 8,5 % af ikke-vestlige efterkommere på offentlig forsørgelse i Greve, mens gruppen gennemsnitligt udgør 13 % i Østdanmark (tal fra januar 2011). Tabel 9 viser udviklingen blandt de forskellige grupper af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund på offentlig forsørgelse. Gruppen af dagpengemodtagere er steget med 10,7 % fra 2009 til 2010, mens antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i samme periode er faldet med 12,9 % og de ikkearbejdsmarkedsparate ligger på samme niveau. Udviklingen i ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse har været mere positiv i perioden 2009-2010 end den generelle udvikling i ledigheden i Greve jf. tabel 4. Ser man på førtidspension er antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere højt og er steget med 4,9 % fra 2009 til 2010, imens den generelt i Greve kun er steget med 0,6 %. Tabel 9: Status og skøn for udvikling i ministermål 3 i Greve fra 2009 til 2010 om begrænsning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Antal i Antal i 2009 2010 BRHS skøn for 2012 Ændring i pct. 2010-2012 Jobcentres skøn for 2012 Ændring i pct. 2010-2012 Antal april 2011 Dagpengemodtagere 169 187 162-13,6% 143-18,0% 187 Arbejdsmarkedsparate 62 54 47-13,6% 44-18,0% 62 kontant- og starthjælpsmodtagere Indsatsklare kontant- 72 68 61-10,2% 61-6,3% 59 Og starthjælpsmodtagere Passive kontant- 39 43 43 0,0% 43 0,0% 40 Og starthjælpsmodtagere Introduktions- 14 9 9 0,0% 9 0,0% 8 ydelsesmodtagere Revalidender 6 5 5 0,0% 5 0,0% 6 Forevalidender 0 0 0 0,0% 0 0,0% 0 Sygedagpengemodtagere 85 69 69 0,0% 69 0,0% 80 Ledighedsydelses 10 8 8 0,0% 8 0,0% 7 modtagere Personer i fleksjob 11 17 17 0,0% 17 0,0% 18 Førtidspensionister 347 364 364 0,0% 364 0,0% 352 I alt 815 824 784-4,8% 763-7,4% 819 Kilde: Danmarks statistik og Jobindsats. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 15
Som det fremgår af tabel 9 skønner Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland et fald på 4,8 % fra 2010 til 2012 for den samlede udvikling i antal nydanskere på offentlig forsørgelses. Skønnet dækker ligesom for arbejdskraftreserven og antallet af unge over et fald på 13,6 % for dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og 10,2 % for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. For dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har Greve opstillet et mål på et fald på minimum 18 %, og for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere et fald på 10,2 %. Dette giver et samlet fald 7,4 % fra 2010 til 2012. Det mere ambitiøse mål bunder i, at Greve forventer, at den forstærkede tidlige indsats over for ledige fra HK, 3F og Krifa også vil have en afsmittende virkning over for indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, idet disse udgøre en stor del af de ledige fra disse a-kasser, samt at den forstærkede ungeindsats også vil få betydning for gruppen, hvor deres ledighed nogenlunde ligger på niveau med unge med dansk herkomst. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 16
Strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats Jobcentrets beskæftigelsesindsats tager udgangspunkt i kommunens lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer, beskæftigelsesministerens årlige indsatsområder og Greve Kommunes langsigtede beskæftigelsesstrategi. Jobcentrets mål er på den ene side at skabe muligheder for alle på arbejdsmarkedet og på den anden side at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger. I den virksomhedsrettede indsats har jobcentret fokus på at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de har brug for, så de kan fastholde eksisterende arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder til området. Det gør jobcentret gennem en hurtig formidling af job, information, vejledning og opkvalificering samt en særlig indsats for at reducere sygefraværet og få sygemeldte og borgere med andre problemer end ledighed tættere på arbejdsmarkedet gennem en virksomhedsnær indsats. Jobcentrets virksomhedsrettede indsats skal være organiseret, så virksomhederne oplever, at jobcentret fungerer som en samlet enhed. For at sikre en sammenhæng mellem en arbejdsmarkeds- og erhvervsrettet indsats og udvikling, er der etableret et tæt samarbejde med erhvervschefen i kommunen. I den borgerrettede indsats fokuserer jobcentret først og fremmest på at sikre, at borgere, der midlertidigt er ledige, hurtigt vender tilbage i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, samt at borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, modtager en forstærket indsats. Jobcentret har en helt klar holdning til, at ledige ikke skal aktiveres for aktiveringens skyld. Jobcentrets aktive tilbud skal reelt fremme den lediges mulighed for at opnå beskæftigelse, og indsatsen med at få ledige i beskæftigelse tilrettelægges derfor så virksomhedsnært som muligt. Greve Kommune forventer da også at få et positivt resultat af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet, som trådte i kraft 1. januar 2011, og som skal medvirke til en øget virksomhedsrettet aktivering i kommunerne. Refusionsomlægningen betyder, at staten giver en højere refusion ved virksomhedsrettet aktivering (løntilskud, praktik og ordinær uddannelse som SOSUuddannelsen og AMU-kurser) end ved almindelig aktivering (vejledning og opkvalificering). På baggrund af refusionsomlægningens tilskyndelse til en virksomhedsrettet indsats vil Greve i 2012 opgradere den virksomhedsrettede aktivering. Den planlagte insourcing fra eksterne leverandører af vejlednings-, jobsøgnings- og afklaringsforløb vil derimod blive mindre end planlagt. Indsatsen over for de forskellige målgrupper og den virksomhedsrettede indsats vil blive gennemgået nedenfor. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 17
Jobklare ledige over 30 år (match 1) Jobcentrets overordnede strategi for jobklare ledige over 30 år er at sætte ind med en virksomhedsnær indsats, hvor løntilskudsstillinger og virksomhedspraktik skal bane vejen til varig beskæftigelse. I den første del af ledighedsforløbet er indsatsen målgruppeopdelt, således at de borgere, som jobcentret erfaringsmæssigt ved selv evner at finde et arbejde, får den lovpligtige indsats, mens en udvalgt gruppe bestående af ledige med færre faglige og personlige kompetencer modtager en intensiveret indsats. Grundtanken bag denne differentierede indsats er, at fokus og ressourcer skal rettes mod de ledige, der ikke kan og/eller vil i job, mens størstedelen af de jobklare ledige bedst hjælpes ved selv at være aktivt jobsøgende. Målet med den intensiverede indsats er at begrænse arbejdskraftreserven, som har været mere stigende i Greve end i sammenlignelige kommuner, og at undgå langtidsledighed. På vegne af Det Lokale Beskæftigelsesråd i Greve gennemførte jobcentret i starten af 2011 en undersøgelse af ledige borgeres oplevelse af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultaterne af undersøgelsens fokusgruppeinterviews med primært jobklare ledige har givet jobcentret en værdifuld forståelse af egen indsats og kommunikationsform. Jobcentret har allerede imødekommet flere af de ønsker, der blev fremsat i interviewene. Den intensiverede indsats Den gruppe, der modtager den intensiverede indsats, kommer fra de tre A-kasser Krifa, HK og 3F. Ledige fra disse tre A-kasser udgør knapt halvdelen af jobcentrets forsikrede ledige og er i en særlig risiko for langtidsledighed. De har ofte få faglige og personlige kompetencer, og der er mange ledige med ikke-vestlig baggrund iblandt. Flere nationale og internationale studier indikerer, at hyppige individuelle samtaler for nyledige jobklare ledige har en bedre effekt end egentlige aktiveringsforløb som vejlednings- og jobsøgningskurser. Jobcentrets indsats for ledige fra de tre A-kasser vil derfor bestå af straksaktivering og et forløb, der vil blive tilrettelagt ud fra de lediges individuelle behov og ikke ud fra et fast ugentligt timetal. Indsatsen består af: > Infomøde > Individuelle motiverende coachingsamtaler, der bl.a. skal afdække nye jobmuligheder og sikre fremdrift > Korte interne jobsøgningskurser der skal afdække kompetencer, muligheder og handling. De borgere, der ikke opnår ordinært arbejde under ovennævnte indsats vil blive visiteret direkte videre i: > Virksomhedspraktik > Løntilskudsjob (privat eller offentligt) > Jobrotation og opkvalificeringsforløb > Voksenlærling Den ordinære indsats Jobcenter Greve har udarbejdet en 4+4-model, som tilbydes ledige over 30 år som første og evt. gentagent aktiveringstilbud. Forløbet købes hos en ekstern leverandør og består af 4 ugers job og vejledningsforløb efterfulgt af placering i 4 ugers løntilskud eller virksomhedspraktik. Jobcentret yder en bonus for de ledige, der i forbindelse med forløbet overgår til enten ordinært job eller privat løntilskud. Ansættelsen skal have en sammenhængende varighed på mindst 3 måneder. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 18
Der vil endvidere være mulighed for seks ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige som led i en sammenhængende plan. Jobcenter Greves virksomhedsrettede aktivering og samarbejde med virksomhederne, eksempelvis løntilskud, jobrotation og opkvalificeringsforløb, er beskrevet i afsnittet Virksomhedsindsatsen 2012 på side 26-30. Indsatsklare ledige over 30 år (match 2) Tankegangen bag Greves indsats over for de indsatsklare ledige er, at alle ledige, også personer med problemer udover ledighed (herunder sygdom), løbende har ret til aktive tilbud og pligt til at deltage i dem. Indsatsklare ledige er borgere, som jobcentret vurderer kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud, men ikke kan arbejde i et omfang, der bringer dem ud af offentlig forsørgelse inden for tre måneder. Målgruppen omfatter bl.a.: > Borgere med psykiske lidelser, herunder ADHD og kognitive vanskeligheder > Borgere med fysiske handicap > Borgere med komplekse problemstillinger, kriminalitet og misbrugsproblemer > Dårligt integreret indvandrere med fx analfabetisme, krigstraumer, helbredsklager, kulturelle udfordringer og manglende danskkundskaber De forskelligartede problemstillinger stiller krav om en kontinuerlig tilpasning og udvikling af indsatsen over for målgruppen, og jobcentret har de senere år gennemført en række projekter, der har udviklet tilbud og redskaber. Centret kan eksempelvis tilbyde kvindelige kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund deltagelse i projektet Fra match 4 til stærke piger (se også s. 25). I indsatsen skal jobcentret imidlertid tage højde for, at selvom samfundet efter de sidste økonomiske meldinger synes på vej ud af recessionsperioden, har den medført markante omlægninger i virksomhederne, både i forhold til definition af kerneprodukter for afsætning i virksomheden, rationalisering af arbejdsgange og outsourcing af fremstillingen af en række løntunge produktioner. Det har haft og vil fortsat have indflydelse på ufaglærtes mulighed for at få job, at en række mere basale arbejdsfunktioner er mindsket i antal. Særlig indsats over for ledige med psykiske lidelser Da indsatsklare ledige har en eller flere barrierer i forhold til at komme i job/uddannelse, er Greves målsætning at sætte ind med en parallel indsat, dvs. en samtidig indsats over for de barrierer, som borgeren måtte have. Sammenlægningen af jobcentret og socialcentret har givet gode muligheder for at udvikle en tværfaglig indsats mellem den sociale, den behandlingsmæssige og den beskæftigelsesrettede indsats. Greve vil i 2011 og 2012 fokusere på at udvikle tværfaglige tilbud til den stadigt stigende gruppe af personer, der på tværs af forsørgelsesgrupper, alder, køn og etnicitet lider af psykiske/psykiatriske problemer. Området udgør i dag en af de hyppigste årsager til tilkendelse af førtidspension, og jobcentret forventer med indsatsen at kunne begrænse tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger. Et værktøj, som kan være til gavn for disse personer er et fagligt velkvalificeret mentorkorps, der kan være med til at støtte, vejlede og fastholde dem i de planer, som læggers sammen med dem. Vejledning og afklaring som en del af indsatsen Et af de redskaber, jobcentret anvender over for indsatsklare ledige, er individuelle vejlednings- og afklaringsforløb, hvor der laves en plan for den lediges videre virksomhedsrettede forløb og de indsatser, som skal igangsættes for at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. En udfordring ved forløbene er at motivere Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 19
de ledige og sikre fokus på kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet og at skærpe fokus på jobmuligheder, inkl. skånebehov, frem for begrænsninger i arbejdsevnen. Jobcenter Greves virksomhedsrettede aktivering og samarbejde med virksomhederne, eksempelvis om virksomhedscentre og løntilskud, er beskrevet i afsnittet Virksomhedsindsatsen 2012 på side 26-30. Sygedagpenge og arbejdsfastholdelse Med den rette indsats udgør sygedagpengemodtagerne et stort potentiale for mere arbejdskraft for virksomhederne. Jo færre sygedage, jo flere dage på arbejdsmarkedet, og dermed mindre mangel på den rette kvalificeret arbejdskraft for virksomhederne. I Jobcenter Greve er følgende aktører involveret i jobcentrets indsats på sygeopfølgningsområdet: Interne aktører: Beskæftigelsesrådgivere med ansvar for gennemførelse af opfølgningssamtaler og udarbejdelse af opfølgningsplaner Jobcoaches med ansvar for gennemførelse af beskæftigelsesrettede forløb for uafklarede sygemeldte Fastholdelseskonsulent, der er i kontakt med virksomheder med henblik på tilbagevenden til arbejde Eksterne aktører Kia Pro med ekspertise i forhold til tværfaglig afklaring af fortrinsvis bevægeapparatslidelser og diffuse lidelser PP-Clinic, som deltager med en erhvervspsykiater i jobcentrets helbredsafklarende team med henblik på at vurdere sygemeldtes funktionsevne Jobcenter Greve har tilrettelagt sin indsats, så den består af tidlig kontakt og afklaring, samarbejde med arbejdsgiver, brug af delvis raskmelding og en systematiseret kontakt med sundhedssystemet. Nedenfor beskrives de enkelte elementer i Greves sygedagpengeindsats, men for en mere detaljeret beskrivelse henvises til Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands hjemmeside, hvor Jobcenter Greves sygedagpengeindsats er beskrevet som best practise eksempel. Tidlig og tæt kontakt med den sygemeldte Sygeopfølgningen i Jobcenter Greve bygger på konceptet for det kontrollerede forsøg Aktiv hurtigere tilbage, som jobcentret har videreudviklet efter at have deltaget i forsøget. Jobcentret kontakter den sygemeldte tidligst muligt efter, at ydelseskontoret har modtaget sygemeldingen. Efter den første samtale henviser rådgiveren afhængig af den sygemeldtes grad af afklaring om egen situation og motivation ugen efter den sygemeldte til enten jobcentrets kursusenhed (aktive tilbud), en fastholdelseskonslent eller til samtaler i det helbredsafklarende team. Tidlig afklaring Tætte samarbejdsrelationer mellem jobcoaches, rådgivere, fastholdelseskonsulent og jobcentrets ledelse sætter rammerne for en tidlig, koordineret og effektiv opfølgning på den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, herunder til sit tidligere job. Jobcoachene i kursusenheden foretager således en systematisk tilbagemelding til rådgiver og andre relevante samarbejdspartere om observationer vedrørende den sygemeldtes funktionsevne. Samarbejdet med arbejdsgiveren Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 20
Jobcentret oplever, at arbejdsgiverne sætter stor pris på de råd og den støtte, de får fra rådgiverne, fastholdelseskonsulenten og anden aktør. Fastholdelseskonsulenten tager kontakt med sygemeldtes arbejdsgiver med henblik på at afdække mulighederne for fastholdelse på virksomheden og dialog om et eventuelt behov for arbejdsændringer. Da kommunen er en af de største arbejdsgivere i kommunen, er jobcentret i løbende kontakt med kommunen om fastholdelse og håndtering af sygemeldte borgere. Gradvis tilbagevenden til arbejde Jobcoach og/eller fastholdelseskonsulent afklarer i samarbejde med den sygemeldte og arbejdsgiver mulighederne for at vende tilbage med fokus på jobmuligheder og den sygemeldtes ressourcer. Den faglige ekspertise i det helbredsafklarende team gør det nemmere for jobcentret at afgøre, hvorvidt og hvornår det er realistisk og gavnligt at sætte aktiviteter i gang med henblik på hel eller delvis tilbagevenden. Aktive tilbud i eget regi Sygemeldte som er uafklarede om deres fremtidige arbejdssituation/og eller har mistet deres job visiteres som hovedregel til aktive tilbud i jobcentrets kursusenhed. - De sygemeldte indkaldes til ugentlige samtaler, hvor der følges tæt op på status for de aftaler, der blev indgået ved sidste samtale. - Indsatsen har fokus på borgerens ressourcer, hvor de sygemeldte får afdækket faglige og personlige kompetencer samt løftet deres selvværd gennem samtaler med jobcoachene. - Fastholdelseskonsulenten tager kontakt med de virksomheder, hvor det er uafklaret, om den sygemeldte kan vende tilbage. Løbende kontakt med den praktiserende læge Jobcentret har et løbende samarbejde med de praktiserende læger. Lægerne deltager i rundbordssamtaler, og der er tradition for, at læger og jobcentermedarbejdere kontakter hinanden, hvis der er uklarhed om håndteringen af en sygedagpengesag. Derudover mødes jobcentret fire gange årligt med lægekontaktudvalget i kommunen. Støtte til den sygemeldte ift. at benytte sundhedssystemet Jobcoachene rådgiver de sygemeldte om mulighederne for frit sygehusvalg, behandlingsgaranti, ventetider m.m. Jobcentret vurderer, at de sygemeldte som følge af denne rådgivning bliver langt hurtigere afklaret, end de ellers ville være blevet. Handicappedes muligheder på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesindsatsen over for handicappede er integreret i jobcentrets indsats over for såvel ledige som sygemeldte borgere. I forlængelse af Greve Kommunes handicappolitik opfatter jobcentret handicap som fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som beskæftigelsesindsatsen skal tage højde for på forskellig vis afhængig af den konkrete situation. Lovgivningen giver muligheder for at bevilge hjælpemidler og personlig støtte, og derudover kan handicappede visiteres til job på særlige vilkår, der tager højde for deres arbejdsevne. Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob bevilges til personer med varigt nedsat arbejdsevne, der ikke kan varetage et job på almindelige vilkår. Det er således et vigtigt redskab i arbejdet for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er muligheder for alle. Personer, der er visiteret til fleksjob men endnu ikke har fundet et, eller er blevet opsagt i deres fleksjob, modtager ledighedsydelse. Som det fremgår af tabel 4 på side 9 steg antallet af fleksjobbere og personer på ledighedsydelse i Greve svagt fra 2009 2011. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 21
Selvom den økonomiske krise generelt har reduceret efterspørgslen på fleksjobbere, udgør ledighedsydelsesmodtagerne et væsentligt arbejdskraftpotentiale. En særlig udfordring i forhold til ledighedsydelsesmodtagere er dog at styrke deres selvtillid og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet, herunder at bevidstgøre dem om hvordan skånebehov kan tilrettelægges i forhold til konkrete jobmuligheder. Jobcentret har tilrettelagt en aktiv og tidlig indsats i JAT (Jobcentrets Aktive Tilbud), hvor der i forbindelse med tilkendelse til fleksjob lægges en sammenhængende plan på op til 17 uger. Planen indeholder: > Individuelle motiverende coachingsamtaler om muligheder. Samtalerne har jobfokus frem for sygdomsfokus og skal sikre fremdrift > Internt jobsøgningskursus der afdækker kompetencer og muligheder og er springbræt til ordinært arbejde eller virksomhedspraktik mhp. afprøvning og/eller vedligeholdelse af kompetencer Jobcentret har erfaret, at mange virksomheder mangler kendskab til muligheder for støtteordninger ved ansættelse af en person i fleksjob. JAT arbejder derfor tæt med virksomheder med henblik på at skabe jobåbninger og sikre det rigtige jobmatch. Særlige målgrupper i 2012 Greves resultatrevision for indsatsåret 2010 udpegede en række målgrupper, som havde en ugunstig udvikling i 2010. I 2011 og 2012 vil jobcentret derfor sætte ind med en forstærket indsats over for disse målgrupper, en indsats der skal understøtte, at jobcentret ved udgangen af 2012 har opfyldt Greves lokale mål for beskæftigelsesindsatsen. De særlige målgrupper er: 1. Arbejdskraftreserven hvor Greve har en højere stigning end sammenlignelige kommuner (ministermål i 2012) 2. Unge ledige hvor Greve har en højere stigning end sammenlignelige kommuner (ministermål i 2012) 3. Ledige nydanskere (ministermål i 2012) 4. Langtidsledige, herunder forsikrede ledige der er i risiko for at falde for den kortere dagpengeperiode Som det fremgår af bilag 1, som er en oversigt over Greves lokale mål for 2012, har Greve indlagt et større fald på ministermål 1 (begrænsning af arbejdskraftreserven), ministermål 3 (begrænsning af antallet af unge på offentlig forsørgelse) og ministermål 4 (begrænsning af antallet af ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere). 1. Styrket indsats for at begrænse arbejdskraftreserven Greve Kommunes resultatrevision for 2010 viste, at Greve i 2010 havde en højere stigning i arbejdskraftreserven end den klynge af kommuner, som Greve sammenlignes med. Greves stigning var på 27 % fra 2009 til 2010 mod en stigning i klyngen på 12 %. Greve har derfor en særlig udfordring med at bremse tilgangen til arbejdskraftreserven i både 2011 og 2012. Greves indsats for at begrænse arbejdskraftreserven er beskrevet i afsnittet om jobklare ledige over 30 år (s. 17-18) og i afsnittet om unge nedenfor. 2. Særlig indsats over for ledige unge Resultatrevision viste endvidere, at Greve i 2010 havde en højere stigning i gruppen af unge ledige end klyngens gennemsnit. Greves stigning var på 15 % fra 2009 til 2010 mod en stigning i klyngen på 8 %. Greve har derfor en særlig udfordring med at bremse antallet af unge ledige i både 2011 og 2012. Beskæftigelsesplan 2012, Greve Kommune 22