Notat. Til: Furesø Kommune, Rudersdal Kommune, Ballerup Kommune. Kopi til: Lyngby-Taarbæk Kommune. 1. september 2015

Relaterede dokumenter
Benytter man den ovenfor skitseret løsning, tager det ca. 42 min at tage fra Lynge til Hillerød Handelsskole.

Sammenfatning. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 31. august Evaluering af linje 142, 145 og 155

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

Ny inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisnings området i Hedensted Kommune

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

J.nr februar 2011

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Baggrund Betjening af Mørkhøj Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag

1 Baggrund og sammenfatning

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN 2011 Side 1 af 7 sider

Ekstraordinært Møde i Skole- og Uddannelsesudvalget. tirsdag den 16. januar 2007, Kl i udvalgsværelse 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

I projektforslaget er angivet, at der etableres adgang fra Fynsgade til mellemste og nederste dæk samt fra Sjællandsgade til det øverste

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015

Virksomhedernes samarbejde med jobcentret - og tilfredshed med jobcentrenes indsats

Eksempler på beregning af forskellige tilskudsmodeller

TRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.

Movia gennemfører udbuddet i seks faser jf. nedenstående oversigt. De seks faser har en samlet længde på 2½ år.

Diskussion af problemstillingerne

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

Førskoletilbud og rullende skolestart

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

5. Udbud. Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål Svar

Indstilling. Nyt storkøkken til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - forøget anskaffelsessum. Til Århus Byråd via Magistraten

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Handicappolitik for Gentofte Kommune

REFERAT af SKOLEBETYRELSESMØDET TIRSDAG D KL PÅ PERSONALEVÆRELSET.

Notat. Til: Gladsaxe Kommune. Kopi til: TOR, SJ. 20. marts Betjening af Egeparken

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse

Beskrivelse af dataområdet I dette notat præsenteres afgrænsede data vedr. opfølgning efter fødslen for mor og barn.

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Screening i Jobcenter Esbjergs virksomhedspanel

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Tjekliste Medfødt immundefekt

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Vejledning til kulturaftaler

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Indflydelse på budgettet i regionerne

Høring på BCOM af fakultetsledelsens forslag til beslutninger vedr. institutstruktur på BSS som opfølgning på problemanalysen

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

ANALYSE AF UDGIFTER TIL KATETER- OG STOMIHJÆLPEMIDLER

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri,

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Hegnsloven Infografik

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

Tæt på læringseffekten

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 4. marts Evaluering af linje 834 og 835

Tjekliste Rygmarvsbrok

Information om Feldborg Frie Børneunivers (friskolen)

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Notat. Til: Gladsaxe Kommune. Juni Evaluering af kommunens trafikbestilling 2012

Overordnede principper og anbefalinger for håndtering af og skadelig brug af rusmidler i Center for Boområdet

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Teknik- og Miljøforvaltningen 18. maj Sagsnr Dokumentnr

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Notat Om høringssvar vedr. ressourcetildelingsmodel. BFO samt styrelsesvedtægtens bilag 5, 7A og 7B

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Skolecenter Jetsmark Skolegade 4, Kaas, 9490 Pandrup Skolebestyrelsen. Indhold

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl

SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN

Arbejdsredskab til Sundhedsplejersken. Livsstilsbesøg

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Notat. Til: Rudersdal og Allerød Kommuner. Kopi til: 26. januar Forslag til løsninger vedr. køretidsproblemer på linje 385

Effektiv digital selvbetjening

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 13. marts Trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Folkeskolereform. Kære forældre

Visions og rammepapir

Tema og udviklingsudvalget

CVD Orientering Januar 2019

Kajakpolitik på Faaborgegnens Efterskole

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

På møde i KKR Sjælland d. 13.september blev følgende dimensionering besluttet:

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

SAMMENFATNING 2 1. SIDDENDE PATIENTBEFORDRING 4 2. REGION SJÆLLANDS SITUATION DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING 4

Nye skoledistrikter i Hvidovre Kommune

Nærværende dokument beskriver ny og ændret funktionalitet samt fejlrettelser siden forrige release.

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK

1 Baggrund og sammenfatning

Dragør Kommune Teknik og Miljø Side nr. 1

Center for Social Service Underretningsguide

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Transkript:

Ntat Til: Furesø Kmmune, Rudersdal Kmmune, Ballerup Kmmune Kpi til: Lyngby-Taarbæk Kmmune Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@mviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 1. september 2015 Evaluering af minibusser af typen Mercedes Sprinter I december 2014 blev der indsat midibusser af typen Mercedes Sprinter i Rudersdal, Furesø g Ballerup Kmmuner. Busserne er 8-8,4 m. lange g har sm udgangspunkt plads til 18 siddende g 10 stående passagerer. Den mtalte bustype er vist i Figur 1 nedenfr. Indeværende ntat beskriver de freløbige generelle erfaringer med busserne, g er baseret på øknmi, erfaringer fra driften, kundehenvendelser g kvalitetsmålinger. Figur 1 Lille bus af typen Mercedes Sprinter Trafikselskabet Mvia Rådgivning, Trafik g Plan 1/10

Sammenfatning Midibusserne har en lang række frdele, særligt inden fr øknmi g miljø. De giver desuden mulighed fr at bruge midibusserne, hvr der er behv fr fleksibilitet til at behvsstyre busbetjeningen. Midibusserne har dg gså en række ulemper, sm særligt mærkes på kmfrten g prblemer med kapacitet på enkelte afgange. I bustypen, sm mtales i indeværende ntat, er gange g sæder smallere end i de almindelige busser, g der er et trin p fr at kmme ind i bussen. Dette kan skabe et behv fr at betjene gangbesværede kunder på anden vis, eksempelvis med Flextur eller handicapkørsel. Kmmunerne g Mvia har fået mange kundehenvendelser vedrørende efterladte passagerer på grund af manglende kapacitet. Det er særligt begrænset plads til barnevgne g rllatrer, der har medført efterladte passagerer. Fr at imødekmme dette behv, har Mvia, efter aftale med Rudersdal Kmmune, bedt peratøren tage t sæder ud af busserne. I Furesø g Rudersdal Kmmuner har der været prblemer i frbindelse med, at midibusserne er blevet indsat på linjer, hvr der sædvanligvis er lave passagertal, men behv fr høj kapacitet på ngle enkelte afgange. Dette er løst ved indsættelse af ekstraafgange. Det er vigtigt at inddrage skler g daginstitutiner i planlægningsfasen, så busbetjeningen er tilpasset det reelle behv. Mvias kvalitetsmålinger viser, at kundetilfredsheden med busmateriellet er faldet i 2. kvartal 2014 sammenlignet med 2. kvartal 2015. Der er dg lavet en række tiltag siden 2. kvartal 2015, både gennem indsættelse af ekstrabusser g mbygning af busserne i Rudersdal, sm frventes at øge kundetilfredsheden fremver. Hertil kmmer at stre ændringer kræver tilvænning blandt kunderne. Kundetilfredsheden med støj g indeklima er til gengæld steget. Der har desuden været kundehenvendelser fra brgere, der ikke er brugere af busserne, men er glade fr midibusserne pga. et lavere støjniveau g færre vibratiner. Dette måles ikke i kundetilfredshedsundersøgelserne, men er med til at hæve den generelle tilfredshed med kllektiv trafik blandt kmmunernes brgere. Passagertallene på linjer med midibusser i Furesø g Ballerup Kmmune er faldet fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015. Der kan dg være adskillige årsager til det faldende passagertal, g det kan derfr ikke knkluderes at midibusserne er skyld i passagerfaldet. Linjer med midibusser i Rudersdal Kmmune har bevaret niveauet. Det er Mvias vurdering, at frdelene med midibusserne pvejer ulemperne, såfremt de er indsat på linjer med tilstrækkelig lave passagertal. Midibusserne giver mulighed fr at behvsstyre busbetjeningen, med ekstrakørsel på enkeltafgange g eventuel separat betjening 2/10

af gangbesværede brgere. På ngle linjer kan midibusserne med frdele indsættes til weekend- g aftenkørsel, hvr der er lave passagertal. Hertil kmmer de miljømæssige frdele ved midibusserne, der støjer mindre, har bedre indeklima g udleder mindre CO 2 g partikler. Prisen fr midibusserne afhænger af den enkelte kntrakt, men er sm udgangspunkt billigere end de almindelige busser. Mvia vil anbefale, at Furesø g Ballerup Kmmune bestiller en mbygning af midibusserne, sm der er lavet i Rudersdal. Bestillingen afgives til Mvia. Derudver er det Mvias anbefaling, at sikre tæt dialg med skler, daginstitutiner g peratører før driftsstart. Der skal afhldes møder med de relevante parter allerede i planlægningsfasen. Således kan driften fra starten tilpasses det aktuelle behv. Derudver vil Mvia anbefale at udsende pressemeddelelser, så kmmunernes brgere er frberedte på den kmmende ændring. Sikkerhedsgdkendelse Mvia g Furesø Kmmune har mdtaget henvendelser fra kunder, der stiller spørgsmålstegn til sikkerheden i midibusserne. Alle køretøjer der indregistreres i Danmark er typegdkendt. Typegdkendelsen sikrer, at en køretøjsmdel lever p til alle gældende sikkerhedsmæssige lvkrav. I Danmark er kravene til midibusserne specificeret i Detailfrskrifter fr køretøjer under typen M3, sm kan findes på Trafik- g byggestyrelsens hjemmeside. Bl.a. er busserne udstyret med en decideret nøddør bagtil udver driftsdøren. Øknmi Øknmien fr midibusserne afhænger af den enkelte kntrakt, der er indgået med peratøren. Frskellen i driftsøknmien på en str g en lille bus, afhænger derfr af, hvilken pris der er frhandlet hjem i frbindelse med udbuddene. Sm udgangspunkt er midibusserne dg billigere i drift end almindelige busser. Midibusserne i Rudersdal Kmmune deler kntrakt med linje 193 g 195, sm køres med stre busser. Her er aftalt en gennemsnitlig timepris fr hele kntrakten, g der kan derfr ikke umiddelbart gives et bud på frskellen i driftsøknmien, hvis linjerne var kørt med stre busser. Linje 151 g 152 i Furesø g Ballerup Kmmuner, er dg ca. 20 kr. billigere pr. køreplantime end linje 332 g 333 sm køres med stre busser (frsøg med midibusser ej medregnet) g er sammenlignelige linjer. Hertil kmmer eventuelle udgifter til ekstrakørsel på afgange, hvr det er nødvendigt at køre med større kapacitet. Det kan eksempelvis være sklekørsel i myldretiden. Fr at bevare den øknmiske gevinst ved midibusserne, er det vigtigt at behvsstyre ekstrakørslen, så den begrænses mest muligt. 3/10

Miljø Der er en del driftsmæssige frdele ved midibusserne, sm primært er miljørienterede. Eksempelvis har mange brgere rettet henvendelse m, at de er glade fr, at busserne støjer mindre g fylder mindre i gadebilledet. Ngle brgere har henvendt sig med str rs m, at busbetjeningen i deres nærmiljø ikke længere er et irritatinsmment. Busserne er lettere g slider derfr mindre på asfalten. Endvidere giver de færre vibratiner, der er med til at frårsage revner i mkringliggende bygninger. Midibusserne er desuden psitive i kmmunernes grønne regnskab, da CO 2-, NO X- g partikeludledningen er mindre end ved de almindelige busser. Eksempelvis kører de ca. 5,9 km/l mdsat ca. 3,5 km/l fr en almindelig 12 m. bus (afhængig af brændstftypen). Prblemstillinger Midibusserne har givet anledning til mange kundehenvendelser, der primært har vedrørt kapacitetsprblemer g kmfrt. På nuværende stadie, kan erfaringerne deles p i t verrdnede kategrier: Prblemstillinger der kan løses planlægningsmæssigt Prblemstillinger relateret til bussernes fysiske udfrmning Prblemstillinger der kan løses planlægningsmæssigt Prblemstillinger der kan løses planlægningsmæssigt, vedrører kapacitetsbegrænsning på enkelte afgange. Midibusserne er selvfølgelig indsat på linjer, hvr der er få passagerer, men der kan af frskellige årsager være et frhøjet kapacitetsbehv på enkelte afgange. Nedenfr er listet et par eksempler på prblemstillinger relateret til kapacitetsbehv g frslag til løsningsmuligheder. Sklekørsel Prblemstilling: I tilfælde hvr der indsættes midibusser på linjer, der betjener skler, kan der være behv fr str kapacitet på enkelte mrgen- g eftermiddagsafgange. Løsningsmulighed: I frbindelse med indsættelse af midibusser, er det vigtigt at undersøge, hvrvidt der er en skle på ruten g i så fald indgå i en dialg med sklen mkring deres behv fr busbetjening. Den primære løsningsmulighed er at indsætte ekstrakørsel på de berørte afgange. I ngle tilfælde kan sklerne dg gså være behjælpelige med at sænke kapacitetsbehvet. Dette kan eksempelvis være gennem frskudte ringetider, så de små g stre klasser møder ind på frskellige tidspunkter. 4/10

Daginstitutiner g skler der skal på tur Prblemstilling: I ngle tilfælde anvender skler g daginstitutiner busserne til at tage på tur. I så fald kan der pstå kapacitetsprblemer på enkelte afgange midt på dagen. Løsningsmulighed: Det er vigtigt at være i tæt dialg med skler g daginstitutiner i kmmunen, g derved få skitseret behvsniveauet. Et mindre behv kan løses ved at indgå en aftale m, at sklerne/daginstitutinerne melder ind på frhånd, når de skal på tur, så der kan indsættes stre busser på de specifikke afgange. Dette afhænger dg af, at peratøren har ledige busser på de pågældende tidspunkter. Hvis der er et fast tilbagevendende behv, kan der fast indsættes stre busser på bestemte afgange, så sklerne/daginstitutinerne kan tilpasse sig dette i deres planlægning. Prblemstillinger relateret til bussernes fysiske udfrmning Grundet bussernes størrelse, er der naturlige begrænsninger i frhld til bussernes fysik. Kundehenvendelser i denne kategri, har mfattet nedenstående prblemstillinger, sm er pdelt i prblemstillinger, der kan findes løsninger til, g prblemstillinger der er en naturlig del af bussen udfrmning. Prblemstillinger der er en naturlig del af bussen udfrmning: Bussen er smallere, hvilket betyder at gang g sæde er smallere end i en almindelig bus, samt at der er mindre benplads. Bussen har kun én driftsdør, hvilket betyder, at der er ind- g udstigning af samme dør. Busserne er højere end de almindelige busser, hvilket betyder, at der er et trin p fr kmme ind i bussen. Det kan være svært at frcere fr kunder, der bruger rllatr eller er dårligt gående. Der er trin p, fr at kmme til de bagerste siddepladser. 5/10

Prblemstillinger der kan findes løsninger til: Prblemstilling: Busserne har mindre kapacitet til rllatrer g barnevgne end de almindelig busser. Løsningsmulighed: Operatøren på linjerne i Rudersdal har mbygget midibusserne sm vist i Figur 2 g Figur 3. Det har givet bedre plads til rllatrer g barnevgne. Denne løsning er på bekstning af t siddepladser. Disse siddepladser havde dg frnt md t andre siddepladser g dermed dårlig benplads. Der desuden bedre plads til stående passagerer. Prblemstilling: Det er svært fr handlende at få plads til deres indkøb i midibusserne, grundet de smalle sæder. Løsningsmulighed: Operatøren på linjerne i Rudersdal har mbygget midibusserne sm vist i Figur 2 g Figur 3. Det betyder at der i dag er et reps med plads til bagage. Denne løsning er dg på bekstning af t siddepladser. Disse siddepladser havde dg frnt md t andre siddepladser g dermed dårlig benplads. Der er desuden bedre plads til stående passagerer. Figur 2 Bussernes indretning før mbygning Figur 3 Bussernes indretning efter mbygning 6/10

Kvalitetsmålinger Mvia laver kvalitetsmålinger på kundetilfredsheden, ved at stille kunderne en række spørgsmål m den samlede busrejse. Ngle af disse vedrører busmateriellet, men en del vedrører elementer, der er uafhængig af busmateriellet - eksempelvis linjeføring g frekvens. På nuværende tidspunkt, kan der laves en sammenligning af kundetilfredsheden i 2. kvartal 2014 g 2. kvartal 2015. Disse resultater tager dg ikke højde fr de busmbygninger der er lavet i Rudersdal Kmmune, hvilket frventes at have en psitiv effekt på kundetilfredsheden. Tabel 1 viser andelen af tilfredse g meget tilfredse kunder på tre punkter der vedrører de fysiske busser, samt den samlede bedømmelse fr busrejsen. Der er vist tal fr hele Mvia, linjer hvr der er indsat midibusser i Rudersdal Kmmune g linjer hvr der er indsat midibusser i Furesø g Ballerup Kmmuner. Tabel 1 Kundetilfredsmålinger fra 2. kv. 2014 g 2015 Rudersdal 2015 Rudersdal 2014 Furesø g Ballerup 2015 Furesø g Ballerup 2014 Hele Mvia 2015 Hele Mvia 2014 Alt i alt med den rejse du er i gang med 95% 95% 100% 100% 100% 92% Indeklimaet 78% 79% 67% 88% 82% 83% Begrænsning af støj 70% 71% 67% 96% 77% 88% Alt i alt med den bus du sidder i 92% 94% 100% 92% 100% 83% Figur 4 - Figur 7 viser udviklingen i kundetilfredsheden på de fire punkter, der er medtaget i venstående tabel. 7/10

Figur 4 Udvikling i kundetilfredshedsmåling fra 2. kvartal 2014 g 2015 fr hele Mvia, linjer med midibusser i Rudersdal Kmmune (196, 197, 198 g 199) g linjer med midibusser i Furesø g Ballerup Kmmuner (151 g 152). Svar på spørgsmålet: "Alt i alt den rejse du er i gang med" Udvikling i andelen af tilfredse g meget tilfredse kunder "Alt i alt med den rejse du er i gang med" 1% 0% -1% -2% -3% -4% -5% -6% -7% -8% -9% Hele Mvia Linjer med minibusser i Furesø g Ballerup Linjer med minibusser i Rudersdal 0% 0% -8% Figur 5 Kundetilfredshedsmåling fra 2. kvartal 2014 g 2015 fr hele Mvia, linjer med midibusser i Rudersdal Kmmune (196, 197, 198 g 199) g linjer med midibusser i Furesø g Ballerup Kmmuner (151 g 152). Svar på spørgsmålet: "Alt i alt med den bus du sidder i Udvikling i tilfredshed "Alt i alt med den bus du sidder i" 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% -12% -14% -16% -18% Hele Mvia Linjer med minibusser i Furesø g Ballerup Linjer med minibusser i Rudersdal 1% -8% -17% 8/10

Figur 6 Udvikling i kundetilfredshedsmåling fra 2. kvartal 2014 g 2015 fr hele Mvia, linjer med midibusser i Rudersdal Kmmune (196, 197, 198 g 199) g linjer med midibusser i Furesø g Ballerup Kmmuner (151 g 152). Svar på spørgsmålet: "Indeklimaet 25% Udvikling i andelen af tilfredse g meget tilfredse kunder "Indeklimaet" 20% 15% 10% 5% 0% Hele Mvia Linjer med minibusser i Furesø g Ballerup Linjer med minibusser i Rudersdal 2% 21% 2% Figur 7 Udvikling i kundetilfredshedsmåling fra 2. kvartal 2014 g 2015 fr hele Mvia, linjer med midibusser i Rudersdal Kmmune (196, 197, 198 g 199) g linjer med midibusser i Furesø g Ballerup Kmmuner (151 g 152). Svar på spørgsmålet: "Begrænsning af støj 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Udvikling i andelen af tilfredse g meget tilfredse kunder "Begrænsning af støj" 0% Hele Mvia Linjer med minibusser i Furesø g Ballerup Linjer med minibusser i Rudersdal 1% 29% 10% 9/10

Graferne viser, at kundetilfredsheden har været faldende med den verrdnede rejse på linjerne i Rudersdal Kmmune, mens den har hldt niveauet i Furesø g Ballerup Kmmuner. Tilfredsheden med busmateriellet er dg faldet markant på alle linjer med midibusser. Til gengæld er kunderne blevet mere tilfredse med indeklimaet i busserne g støjniveauet. Dette hænger gdt sammen med, at det særligt er miljømrådet sm trækker i psitiv retning fr midibusserne. Sm nævnt venfr, frventes mbygningen af busserne i Rudersdal at øge kundetilfredsheden. Graferne skal derfr ses sm vejledende, g der bør fretages nye analyser, når der freligger tilfredshedsmålinger fra de mbyggede busser. Rudersdal Kmmune, peratøren g Mvia har plevet et fald i antallet af kundehenvendelser ang. efterladte passagerer efter mbygningen. Passagertal Tabel 2 viser de gennemsnitlige passagertal på en hverdag på linjer med midibusser i 2. kvartal 2014 g 2015. I Rudersdal har linjerne bevaret et jævnt passagertal, mens det er faldet i Furesø g Ballerup Kmmuner. Tabel 2 Gns. passagertal på linjer med midibusser i Rudersdal, Furesø g Ballerup Kmmuner Midibusser i Rudersdal Linje (196, 197, 198 g 199) Midibusser i Furesø g Ballerup (linje 151 g 152) 2. kvartal 2014 2. kvartal 2015 2.000 2.000 1.400 1.100 Sm vist i frrige afsnit, har kundetilfredsheden faldet mere i Rudersdal end i Furesø g Ballerup Kmmuner. På trds af det, har Rudersdal Kmmune bevaret det samme gennemsnitlige passagertal. Det kan tyde på at øvrige faktrer har været medvirkende til de faldende passagertal i Furesø g Ballerup Kmmuner. Mvia har generelt plevet faldende passagertal, sm bl.a. skyldes en mildere vinter i 2015 end 2014. 10/10