Første del: indsatsen



Relaterede dokumenter
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

FOLKESKOLEREFORMEN.

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Greve Kommunes skolepolitik

Oplæg for deltagere på messen.

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Strategi for Folkeskole

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereform 2014

FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

Skolereform har tre overordnede formål:

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Matematik i marts. nu i april

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Ledelse af læring og Visible learning

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Skolereform din og min skole

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Kompetenceudviklingsstrategi

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Skolefilmfestival - filmkonkurrence for elever i udskolingen

Pædagogen i skolen - et undervisningsmodul i specialiseringen skole/fritid i ny pædagoguddannelse. Didaktik og dannelse

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Transkript:

Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb mellem matematik og billedkunst Eleverne arbejder efter en designmodel, så de lærer at arbejde med processen fra idé til handling Elever skal producere flere produkter med samme design på forskellige materialer Elever arbejder aktivt med et softwareprogram og en vinylcutter Skoleugen udvides i projektforløbet med to timer. Konkretisering af aktiviteterne følger nedenstående 5 faser. Aktiviteter planlagt ud fra følgende designmodel: Fase 1

Eleverne introduceres til emnet design først gennem individuelle refleksionsøvelser og senere gennem gruppedrøftelse (her bruges metoder fra CL) - flg. spg. behandles : Hvad er udsmykning? Eleverne ser billeder til inspiration: Kan en udsmykning fortælle en historie? Hvad betyder det? Kom med ex. Eleverne påbegynder arbejdet med at lave en individuel mappe til alle opgaverne. Ansvarlig underviser: Pædagogisk profilleder Elevernes lærer gennem teori og praksis om drejning og spejling. Nogle af opgaverne foregår på klassen andre udenfor. Ansvarlig underviser: Matematiklærer og billedkunstlæreren Fra den 21.2 til den 27.2. Fase 2 Elever, to lærere fra skolen, pædagogisk profilleder, viceskoleleder og de 8 lærerstuderende, der er knyttet til projektet introduceres gennem teori og praksis til FabLab@school- undervisning. Til vinylcutter og den tilhørende software. Ansvarlig underviser: Arkitekt og FabLableder Den 28.2. Fase 3 Eleverne arbejder med identitet. De arbejder først med at formulere spørgsmål, som giver svar på en klassekammerats personlighed. Herefter interviewe alle eleverne en kl.kammerat og gennem tegning visualisere, de den viden de får om han/hende. Interviewet optages på telefonen. Hovedspg.: Hvem er min ven? Ansvarlig underviser: Billedkunst og matematiklærer. Eleverne, de to lærere fra skolen og nogle af de lærerstudernede arbejder med det softwareprogram, de skal bruge i FabLab@school - vinylcutteren Ansvarlig underviser: Arkitekt Eleverne præsenteres for den udfordring, de skal arbejde med: Du skal designe et mønster til din klassekammerat, der fortæller noget om han/hendes personlighed Ansvarlig underviser: Arkitekt På baggrund af svar på interview fra Fase 2 tegner hver elev en råskitse i hånden Ansvarlig underviser: Billedkunstlærer Fra den 03.03 til den 14.3. Fase 4 Eleverne,skolens lærere, pædagogisk profilleder og nogle af de studerende trænes i softwareprogrammet til vinylcutteren. Eleverne gør efterfølgende deres designs klar til print. Ansvarlig underviser: Arkitekt Eleverne arbejde sideløbende med at gøre deres skitsetegning i hånden færdig. Ansvarlig underviser: Matematik og billedkunstlærer Eleverne arbejder i FabLab@school med print af deres design.

Ansvarlig underviser: Arkitekt Fra den 17.3 til den 21.3 Fase 5 Eleverne arbejder sammen med den tilknyttede pædagog, billedkunstlæreren og nogle af de studerende på at gøre udstillingen klar/færdig til fernisering. Hver elev har en særlig rolle. Den defineres først senere. Ansvarlig underviser: Pædagog De studerende, der ikke er tilknyttet undervisningen direkte, er med i undervisningen, som observatører og har en særlig rolle omkring evaluering og videndeling. Fra den 24.3 til den 28.3. Hvordan adskiller indsatsen sig fra det, som I allerede gør i dag? Forløbet adskiller sig ved: Eksterne parter, der kvalificerer emnet og formålet med de indsatser der knytter sig til forløbet, inddrages konkret i undervisningen. Elever, lærere og lærerstuderende undervises sammen i nogle af de discipliner, der knytter sig til FabLab@school At teori og praksis knyttes sammen i et tværfagligt samarbejde mellem i matematik og billedkunst Alle faser i læringsforløbet synliggøres via en udstilling, som først er på skolen derefter flyttes den ned i byen. Et af produkterne bliver til en udsmykning på en glasvæg i byen. Der anvendes en designdidaktisk tilgang til at udvikle konkrete produkter. Hvilke aktører, fx lærere, elever eller andre samarbejdspartnere, skal inddrages i indsatsen? Følgende parter inddrages: Elever i 5.a FabLab@school leder Arkitekt Matematiklærer Billedkunstlærer Pædagog Lærerstuderende Repræsentanter fra skolens ledelse Er der særlige forhold, som kan få betydning for, om indsatsen vil virke, fx forældreopbakning, itudstyr, fysiske rammer og lign.? Forløbet kan kun gennemføres, hvis eleverne har adgang til computere med et specifikt softwareprogram. Skolen har ikke mulighed for at stille disse computere til rådighed over 5 uger, hvorfor der er lånt bærbare computere på Center for Undervisningsmidler.

Anden del: målet Beskriv jeres mål med indsatsen Hvad ønsker I i sidste ende, at jeres indsats skal føre til? Hvad er målet på kort sigt, og hvad er målet på lang sigt? Overvej fx hvem indsatsen skal gøre en forskel for, eller hvilken problemstilling den skal bidrage til at løse. Målet på den korte bane: at de elever, der normalt har svært ved at koncentrere sig i matematik, når der undervises fra bogen, udviser koncentration og er i flow at eleverne bliver i opgaven uden tanke for, hvem de arbejder sammen med, og at de arbejder videre i frikvarterne. at eleverne oplever en mere motiverende undervisning at eleverne får større forståelse for, hvordan teorietisk viden kan bruges til skabelse af konkrete produkter i en innovativ proces at eleverne kan visualisere deres ideer På den lange bane er målene: Revitalisere forbindelse mellem fysisk aktivitet og abstrakt tænkning Bidrage til forståelse af en bagvedliggende model for alle digitale teknologier Styrke elevernes design kompetence fra idéudvikling over skabelsesprocessen til endelig foretagesomhed =entreprenørskab Skabe en dyb forståelse for det digitale liv og det medierede samfund Brobygge mellem formellem og uformelle læringsmiljøer

På den korte bane ønsker vi ligeledes, at elever, lærere og andre undervisere i forløbet kan se værdien i at arbejde sammen om at kvalificere undervisningsforløbet. At alle parter tager ansvar for at eleverne bliver så dygtige som de kan. På den lange bane ønsker vi ligeledes, at eleverne og undervisere kan transformere den viden, de får under dette forløb til andre forløb, og at de får lyst til at bruge de faciliteter FabLab@school giver - også i deres fritid og gerne sammen med andre - heriblandt deres forældre. Beskriv hvilke succeskriterier I har for jeres indsats. Hvornår er jeres indsats en succes? Vores succeskriterier afspejler vores mål både på den korte og den lange bane. Hvilke tegn/indikatorer vil kunne vise, at I har nået jeres mål? Beskriv fx den adfærd, de omstændigheder, de holdninger eller øvrige forhold, som I vil se forandret som følge af jeres indsats. Vi ser, at de elever som normalt har svært ved at koncentrere sig, når der er undervisning fra bogen er mere aktive. Flere elever bliver i arbejdet, når det ringer eller tager det med hjem og arbejder videre. At færre elever søger over i deres normale fællesskaber under arbejdet. At færre elever fokusere på ringetider og spisepause osv. Elever siger fx vi har jo glemt at holde pause. At eleverne kan koble den teoretiske viden de får om programmering, spejling og drejning til et konkret produkt. At eleverne kan tegne deres ideer i hånden.

Tredje del: sammenhængen mellem indsats og mål Antagelse Indsats Mål Beskriv hvordan jeres indsats fører til det ønskede mål Beskriv hvordan I forventer, at indsatsen og de konkrete aktiviteter vil føre til jeres mål. Overvej hvad der vil ske trin for trin fra I sætter indsatsen i gang og til I når jeres mål. Træk på den viden I allerede har fra egne erfaringer eller fra forskning og undersøgelser. Indsats: Vi arbejder med spejlinger og drejninger i matematik i teori, men med hovedvægt på den praktiske kobling Antagelse: At praksislæring er god til at inkludere de elever, som har svært ved det boglige. En stor del af vores elever har en anden etnisk baggrund, så deres dansk- og læsefaglighed kan være udfordret. Mål: At de elever, der normalt har svært ved at koncentrere sig i matematik, når der undervises fra bogen, udviser koncentration og er i flow Indsats: Vi sætter eleverne i tilfældige og blandede grupper uden en bevidst skelen til faglige styrker eller svagheder og træner opgavefokus. At vi har fokus på at opgaven er mangfoldig og tilgodeser flere intelligenser Antagelse: At elevernes evne til at arbejde sammen på tværs af køn og kompetencer øges ved at italesætte, at det er opgaven, der er interessant og ikke personsammensætningen. At opgaven gøres mere interessant, hvis der er forskellige vinkler og valgmuligheder i at løse opgaven. Mål: At eleverne bliver i opgaven uden tanke for, hvem de arbejder sammen med, og at de arbejder videre i frikvarterne. Indsats: Vi arbejder struktureret med processen fra idé til konkret handling/produktfremstilling Antagelse: At vi kan skabe større motivation ved at gribe fat i en teknologi, som kan programmeres til et endelig produkt et produkt, der er fremkommet af elevernes egne idéer. At motivationen øges, hvis idéen kan ses og røres ved. Mål: At eleverne oplever mere motiverende undervisning. Indsats: Vi fortæller om teknologierne og prøver dem af i praksis på forskellige måder Antagelse: At eleverne får et øget kendskab til programmering og skabelsen af konkrete produkter ved at prøve tingene af i praksis og her selv erfare, hvad der virker og hvordan programmeringen hænger

samme med produktet. Ved at arbejde innovativt antages, at elevernes opnår øget kendskab til procesarbejde. Mål: at eleverne får større forståelse for, hvordan teorietisk viden kan bruges til skabelse af konkrete produkter i en innovativ proces. Indsats: Vi arbejder målrette med at visualisere idéerne både digitalt og i hånden som tegning Antagelse: At elevernes bliver dygtigere til at sætte tegn på deres idéer, så de giver værdi for andre Mål: at eleverne kan visualisere deres idéer. Hvordan ser I sammenhængen mellem jeres mål for projektperioden og de overordnede mål for folkeskolereformen? Beskriv bl.a. hvordan jeres indsats bidrager til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Sammenhængene mellem projektets mål og 3 af de overordnede mål for reformen; 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ad 1 Konkretiseres ved at forløbet dels forlænges med 2 timer mere om ugen til fordybelse, og dels ved at undervisningen styrker sammenhængen mellem teori og praksis ved at lade eleverne lave konkrete produkter. De laver dels et tryk på en bluse til en kammerat. Det samme design trykkes på glas og andre materialer, så eleverne kan se og lære om flere tilgange. Ad2 Konkretiseres ved at elevernes arbejder sammen i grupper på tværs af køn, etnicitet og social baggrund, fordi opgavefokus bevidst trænes. Endvidere styrkes den praktiske - og anvendelsesorienterede læring, hvilket forhåbentlig giver større læring hos de elever som er boglig udfordrede. Ad3. Konkretiseres ved at samarbejde med eksterne parter med det formål at kvalificere forløbet og supplere opgaven med viden og materialer, som ikke er på skolen. Ved at hente professionel viden i lokalsamfundet, på seminariet eller i forældregruppen kvalificeres og muliggøres forløbet.

Fjerde del: evalueringsplanen Beskriv hvordan I vil holde øje med forandringerne Hvordan vil I undervejs vurdere, om der sker de forandringer, som I forventer? Overvej fx om I vil observere undervisningen, interviewe elever og/eller lærere, registrere elevernes aktive deltage i undervisningen, gennemføre tests, osv. Overvej også hvornår det vil være relevant at indsamle disse data. Forandringerne undervejs vurderes ved; At vi har inviteret lærerstuderende med i undervisningen, hvis primære opgave bliver at observere og indsamle data, der er relevante for viden om den forandring, vi ønsker at se. De studerende laver notater til de forskellige discipliner under faserne. De interviewer ligeledes elever og forældre. Beskriv hvem der er ansvarlige for at følge og registrere de forandringer, som jeres projekt gerne skal medføre. Er det fx lærerne, skoleledelsen, den kommunale konsulent eller andre involverede, der er ansvarlige for at følge virkningerne af jeres indsats? De studerende er ansvarlige for indsamling og bearbejdelse i samarbejde med pædagogisk profilleder og underviserne i FabLab. Kommune Skole Kontaktpersons mailadresse Vejle NOVAskolen Chasc@vejle.dk