Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen
Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering af folkeskolereform set i relation til den længere skoledag, understøttende undervisning, øvrige aktiviteter og samarbejde med øvrige faggrupper. Hvilken rolle skal skolens pædagogiske personale have fremadrettet? Hvad er skolens fritidsordning i fremtiden, og hvilke muligheder og begrænsninger giver lovgivningen omkring de frie skoler?
1) Fakta om folkeskolereformen Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen. 7. juni 2013
Målene Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Konkret nævnes, at: Eleverne via mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Disse mål nås ifølge forligspartierne ved: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og ledere. Få klare mål og regelforenkling.
Alt hvad man gør skal have værdi i forhold til: Elevernes faglige færdigheder Elevernes kompetencer /skills Elevernes motivation Elevernes trivsel
Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det betyder, at en fri grundskole ikke er forpligtet til at indføre reformens elementer. En fri grundskole skal dog levere en undervisning, der står mål med den, der gives i folkeskolen.
Hvad er udfordringerne blandt andet? Forskel på piger og drenge 95% målsætningen
Flere fagopdelte lektioner Klasse 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Før 22 23 26 26 27 27 28 32 30 Efter 25 25 26 30 31 31 32 32 31
60 procent af den tid, som undervisningstimerne skal udvides med i reformen, anvendes til de to grundlæggende fag.
Der satses primært på mellemtrin og udskoling Den danske folkeskoles indskoling og mellemste klasser ser ud til at klare sig bedre end før. Der er sket fremskridt. Der er dog stadigt for mange elever, som forlader folkeskolen efter 9. klasse uden tilstrækkelige faglige kompetencer.
Der fastlægges et minimumstimetal for skoleugens længde. Her er tale om klokketimer af 60 min. Det er inklusiv pauser. Klassetrin I 2014 Efter et folketingsvalg 0 3. klasse 28 30 4. 6. klasse 30 33 7. 9. klasse 33 35
Differencen mellem de fagopdelte lektioner og minimumstallet for skoleugens længde bruges til den såkaldte understøttende undervisning. Desuden til pauser, spisning m.v. Den understøttende undervisning består af: Idræt, motion og bevægelse i gennemsnit mindst 45 minutter om dagen (= 5 lektioner om ugen = 3,75 klokketimer om ugen). Udvikling af elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel fx de ting, der tidligere foregik i klassens tid. Lektiehjælp eller faglig fordybelse. Folkeskolerne kan desuden vælge at omlægge de understøttende timer til undervisningslektioner. Tiden til understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesregler.
Tid til understøttende undervisning, pauser m.v. (i klokketimer) Klassetrin: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 2014 9,25 9,25 8,5 7,5 6,75 6,75 9 9 6,75 Efter et valg 11,25 11,25 10,5 10,5 9,75 9,75 11 11 9,75
Understøttende undervisning: Fagligfordybelse og lektiehjælp Fra august 2014 Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Tilbuddet om lektiehjælp kan til og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Efter et folketingsvalg Det bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse eller lektiehjælp i løbet af skoledagen. Lektiehjælp er et tilbud, hvor eleverne kan blive hjulpet på de områder, de har brug for. Hvis eleverne og deres forældre hellere vil have, at lektierne bliver lavet hjemme, kan eleverne lave anden faglig fordybelse. Det er obligatorisk, at eleverne er på skolen.
Understøttende undervisning: Bevægelse og motion Bevægelse Alle elever skal have motion og bevægelse mindst 45 minutter om dagen. Det er ikke nødvendigvis egentlige idrætstimer, men kan også være en løbetur i løbet af dagen, boldspil eller i forbindelse med forskellige samarbejder med lokale idrætsforeninger.
Understøttende undervisning: Alsidig udvikling, trivsel, sociale kompetencer m.v. Klassens tid 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Før 1 0,75 0,75 0,75 0,75 1 1 1 1 Efter
Hvilke tiltag sker der på din / jeres skole i forbindelse med folkeskolereformen i forhold til: Flere timer på skemaet?? En længere skoledag? Lektiehjælp og faglig fordybelse? Bevægelse og motion?? Understøttende undervisning? Hvilke umiddelbare konsekvenser har det for skolens SFO?
Hvilke tiltag sker der i skolekommunens SFO på baggrund af skolereformen? Hvilke afledte konsekvenser kan dette have på jeres SFO????
2) SFO ens udfordringer
Skoleassistenter Dommen - Moderniseringsstyrelsen skal anerkende, at det arbejde, der udføres i henhold til skoleforeningernes oplæg til Personalestyrelsen og Undervisningsministeriet (bilag 2), er omfattet af organisationsaftale pr. 1. april 2011 for ledere, lærere og børnehaveklasseledere DP - Vi gør opmærksom på, at der ingen ændring er i forhold til brug af støttepædagoger og praktisk medhjælp i forhold til specialundervisning og inklusion. Er en person ansat som støttepædagog eller praktisk medhjælp i forhold til en eller flere elever med særlige behov, evt. hvor skolen modtager tilskud fra Undervisningsministeriet, vil alle hidtidige ansættelsesvilkår være uændrede.
FSL - vores tilgang være, at alt hvad der foregår i klasselokalet og i andre undervisningssituationer, som ikke er praktisk medhjælp eller støtte til en enkelt elev, som det er beskrevet i lovtekster og cirkulærer om lige præcis disse to funktioner, er lærerarbejde. Hvem skolerne har ansat til at varetage forskellige inklusionsopgaver blander vi os ikke i, så længe arbejdet blive betragtet som læreropgaver og aflønnes med lærerløn og foregår på lærervilkår. BUPL -..at BUPLs overenskomst, med sin beskrivelse af "pædagogisk arbejde", ikke har indgået i vurderingsgrundlaget i den pågældende voldgift, hvilket betyder, at der i forbindelse med voldgiften ikke er taget stilling til, hvorvidt BUPLs overenskomst dækker samme funktioner.
Økonomi Tilskuddet til skolefritidsordninger pr. årselev nedsættes i 2017 til 9.445 kr. (2014 - niveau) som gennemsnit for året og til 7.867 kr. (2014-niveau) i 2018 og frem som følge af Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen af juni 2013. De den forventede mindre åbningstid i skolens fritidsordning reduceres, reduceres tilskuddet tilsvarende. På mange frie grundskoler sættes den reducerede åbningstid allerede i værk i 2014.
Lovgivning Tilskudsbekendtgørelsens 6: Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilskud til skolefritidsordning, at der opkræves forældrebetaling for eleven, og at eleven ikke har fået nedslag i skolepengebetalingen som følge af indmeldelsen i skolefritidsordningen. Stk. 3. Opkræves skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning fælles, skal det fremgå af opkrævningen, hvor stor en andel der vedrører hver af de to betalinger.
Skolens fritidsordning skal i udgangspunkt være et frivilligt tilbud for den enkelte forældre - men skolen kan opsætte en forventning og skolens samlede pædagogiske tilbud, som værende undervisning og fritidsordning.
?? Hvordan tiltrækker vi fremover dygtige medarbejdere / pædagoger til vores skole/sfo???
Debat
Alt hvad man gør skal have værdi i forhold til: Elevernes faglige færdigheder Elevernes kompetencer / skills Elevernes motivation FAKTUM ER!!!!! Elevernes trivsel
3) Fra SFO til pædagoger i skolen
Fra SFO til pædagoger i skolen Motivation Trivsel Sociale kompetencer Skills
Motivation - Lysten til at lære Hvilken rolle spiller pædagogerne nu? Hvilken rolle kunne pædagogerne tage i fremtiden? Understøtte undervisningen ved at styrke og bevare elevernes lyst at lære Alder: Indskoling Mellemtrin Udskoling Køn: Drenge Piger Social og kulturel baggrund: Etnicitet Socio-/økonomisk Fagligt svage: Inklusion Fagligt stærke: Særlige talenter
Trivsel - At være mens man lærer Hvilken rolle spiller pædagogerne nu? Hvilken rolle kunne pædagogerne tage i fremtiden? Understøtte undervisningen ved at styrke og bevare elevernes trivsel Psykisk trivsel Fysisk trivsel
Trivsel og undervisningsmiljø Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Obligatorisk at følge trivsel Det bliver obligatorisk for skolerne at følge elevernes trivsel. Der bliver udviklet et digitalt baseret måleredskab med klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden. De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel vil udgøre et grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø. Det betyder også, at elevernes trivsel vil blive fulgt blandt andet gennem Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse. Måleredskabet bliver stillet frit til rådighed for skoler og kommuner.
Sociale kompetencer - At lære sammen med andre Hvilken rolle spiller pædagogerne nu? Hvilken rolle kunne pædagogerne tage i fremtiden? Understøtte undervisningen ved at styrke elevernes sociale kompetencer Identificere, bruge, forstå og håndtere forskellige følelser. Håndtere konfliktsituationer. Indgå i sociale fællesskaber? Indgå i ansvarligt samarbejde med andre. Indgå i dialog og meningsudveksling. Lytte til andre? Indgå i demokratiske processer.
Skills - At lære at lære Hvilken rolle spiller pædagogerne nu? Hvilken rolle kunne pædagogerne tage i fremtiden? Understøtte undervisningen ved at styrke elevernes skills Forstå og formulere mål for sig selv. Evaluere Autentisk problemløsning. Kollaborativt samarbejde (deltagerne er fælles om at løse en opgave. Deltagerne arbejder sammen mod et fælles mål og er indbyrdes afhængige). Brug af it og teknologier. Nytænkning, idegenerering. Collaboration is not a 21st century skill it is a 21st century essential., Andrew Churches Kooperativ t samarbejde (En opgave inddeles i mindre delopgaver, som uddelegeres til deltagerne, der arbejder på dem uafhængigt af hinanden).
21st century skills, 21st century learning, 21st century teacher og 21st century classroom = målrettet undervisning mod, at eleverne udvikler kompetencer, der matcher det 21.århundredes krav. Understøttende undervisning er også.. Fokus er stille skarpt på, at det eleverne lærer, og ikke mindst måden hvorpå de lærer, udmøntes i kompetencer, der er efterspurgte og relevante i det samfund de efter skolen for alvor skal deltage i. Kollaboration Videnskonstruktion Selvevaluering Løsning af autentiske problemstillinger og innovation Brug af it og teknologier ift. undervisningen Kompetent kommunikation. 21st century skills: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=1539 http://www.laeringsteknologi.dk/?p=1546
Fra SFO til pædagoger i skolen Motivation Trivsel Sociale kompetencer Skills
Fælles målsætning: Alt hvad man gør skal have værdi i forhold til: Elevernes faglige færdigheder Elevernes kompetencer / Skills Elevernes motivation Elevernes trivsel Skolens værdigrundslag
Først og sidst Værdierne er fundamentet Hvis den frie grundskole var en person, ville værdierne være personens grundlæggende egenskaber. At se bort fra en skoles værdier er som at se bort fra nogens personlighed
Værdierne er fundamentet: Alfa og omega for alle private, frie grundskoler er den enkelte skoles værdigrundlag! Hvorfor siger vi hele tiden det?! Det, at vi står for noget, har særlige holdninger, måder at gøre tingene på - at vi er et reelt alternativ - er vores sektors eksistensberettigelse. I Danmark har forældre en grundlovssikret ret til selv at vælge et holdnings- og værdibaseret undervisningstilbud til deres barn.
Hvad skal vi tage til os og evt. ændre på baggrund af folkeskolereformen? Hvorfor skal forældrene vælge os som skole til deres barn? a) Hvordan adskiller vi os fra den nærmeste folkeskole? b) Hvordan adskiller vi os fra andre frie og private skoler?
Løs udfordringerne først Lærer-pædagogsamarbejdet Hvordan man får det bedste ud af de to fagligheders forskellige kompetencer? Pædagoger og lærere kan noget forskelligt. Et uligevægtigt samarbejde Pædagogerne er en mindre og relativt ny faggruppe blandt en større gruppe lærere, der traditionelt har haft skolen som deres område. Pædagogens uklare rolle i klassen Der er stor variation i, hvor veldefineret pædagogerne oplever, at deres rolle og opgaver i skolen. At have forskellige mål med arbejdet De to faggrupper adskiller sig i deres måder at tale om mål med skolens aktiviteter. Med andre ord er de ikke nødvendigvis enige om, hvori skolens opgave består
Hvordan ser det ud om et år? Hvad skal vi gøre nu?