Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse
|
|
- Emilie Vestergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 august Nyt fra rff issn -3 Markant effekt af overenskomstfastsatte mindstelønninger på unges beskæftigelse E t nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed viser, at der er en markant beskæftigelseseffekt af de overenskomstfastsatte minimumslønninger på unges beskæftigelse. Studiet er udført af Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi og leder af CEBI forskningscenteret ved Københavns Universitet, Daniel Reck, adjunkt i økonomi ved London School of Economics, og forsker Peer Ebbesen Skov, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Der findes ikke en politisk bestemt mindsteløn i Danmark, men overenskomster forhandlet mellem de danske fagforeninger og arbejdsgivere fastsætter industrispecifikke timemindstelønninger. Disse kollektive overenskomster dækker ca. -9 % af de danske arbejdstagere, og aftalerne indeholder typisk en væsentlig stigning i timelønnen i forbindelse med arbejdstagerens års fødselsdag. Således stiger den gennemsnitlige timeløn målt i 15-kroner fra ca. 9 kr. til 135 kr., svarende til en ændring på ca. % i måneden omkring arbejdstagernes års fødselsdag. Men samtidig med, at de unge lønmodtagere oplever en højere timeløn fra deres års fødselsdag, ses der et kraftigt fald i beskæftigelsen fra en beskæftigelsesfrekvens på ca. 53 % for individer, der er 17 år og 11 måneder, til ca. 3 % for individer, der er år og 1 måned, svarende til et fald på ca. 33 %. Resultaterne er vist i figur 1. Sættes beskæftigelsesfaldet på 33 % i forhold til stigningen i timelønnen på %, findes elasticiteten vedrø- Figur 1. Gennemsnitlige timelønninger og beskæftigelse omkring års fødselsdag 175 Panel A: Gennemsnitlige timelønninger i måned Panel B: Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens i måned 15 Timeløn (kroner) Måneder ift. års fødselsdag Måneder ift. års fødselsdag Anm.: Panel A viser den gennemsnitlige timløn over alder i måneder, i to år, omkring arbejdstagerens års fødselsdag (). Panel B viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens ligeledes over alder i måneder, i to år, omkring arbejdstagerens års fødselsdag (). Det fremgår af figuren, at de unge lønmodtagere oplever en kraftig stigning, ca. %, i timelønnen fra måneden, før de fylder år, i forhold til måneden efter. Samtidig ses det, at den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens falder med 33 %. 1
2 rende ændringer i den overenskomstfastsatte timeløn for unge til at være -,. En elasticitet på -, betyder, at hvis timelønnen for de unge sættes op med 1 %, vil gruppens beskæftigelse falde med %. Stigningen i timelønnen og faldet i beskæftigelsen er af nogenlunde samme størrelsesorden, hvilket har den betydning, at når vi ser på den samlede indkomst for alle personer, både beskæftigede og ikke-beskæftigede, er den stort set uændret. På den ene side opnår de individer, der forbliver i beskæftigelse, en højere timeløn, mens de individer, der falder ud af beskæftigelsen, mister deres indkomst. Med andre ord står dem, der fortsætter i beskæftigelse med de højere timelønninger, tilbage som vinderne ved overenskomsternes lønstigninger, mens dem, der mister jobbet, umiddelbart bliver overenskomsternes tabere. Det aldersbestemte fyringsgrundlag er lovligt, også selvom det kan betragtes som aldersdiskriminering, sålænge arbejdsgiveren er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige bestemmelser om aflønning af unge under år. Sådanne overenskomster dækker langt størstedelen af arbejdsmarkedet for de unge. Formålet med den lavere løn for de -17-årige, og arbejdsgiverens mulighed for at afskedige personer på baggrund af alder ved overgangen til den højere overenskomstfastsatte løn, er at fremme de unges integration på arbejdsmarkedet. Og som vist i figur 1 er den lavere løn et meget effektivt middel til at få de unge ind på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at understrege, at analysen viser, at en stigning i den overenskomstfastsatte mindsteløn for unge under år på 1 % vil sænke deres beskæftigelse med, %. Men det er ikke muligt at afgøre, om disse jobs ville forsvinde helt, eller om stillingerne ville blive besat af ældre personer. Jobseparation kan ses på beskæftigelsen år efter De unge, der mister jobbet i forbindelse med deres års fødselsdag, er længe om at komme tilbage i beskæftigelse igen. Hvis jobtabet i forbindelse med overgangen fra den lave mindsteløn for unge til den højere mindsteløn for ældre ikke var særligt betydningsfuldt, ville man forvente, at gruppen, der faldt ud af beskæftigelse i måneden efter deres års fødselsdag, hurtigt ville være tilbage i beskæftigelse igen. Det er ikke tilfældet. Faktisk kan jobtabet i forbindelse med overgangen fra den lave til den høje mindsteløn stadig ses, når de unge fylder år, altså år efter lønstigningen. Figur. Effekten af job-seperation ved års fødselsdagen på fremtidig beskæftigelse 1 Beskæftiget ved. 1. Ikke-beskæftiget ved Måneder ift. års fødselsdag Således er ca. % af de unge mennesker, der mister jobbet i de to måneder fra alderstrinnet 17 år og 11 måneder til år og 1 måned, beskæftiget, når de fylder 19 år, jf. de gule punkter i figur. Til sammenligning er ca. % af de unge mennesker, der ikke mister jobbet i de to måneder fra alderstrinnet 17 år og 11 måneder til år og 1 måned, beskæftiget, når de fylder 19 år, jf. de sorte punkter i figur. En sammenligning af de to delgrupper viser, at der fortsat er betydelige forskelle i lønindkomst og arbejdsmarkedstilknytning år efter på deres års fødselsdag. Når nu effekten af stigningen i timelønnen trækker spor i beskæftigelsen mere end år efter overgangen til den højere overenskomstbestemte timeløn, er det næste naturlige spørgsmål: Hvem er det, der mister jobbet ved deres års fødselsdag? Beskæftigelsestabet rammer på tværs af socioøkonomiske karakteristika Den gennemsnitlige beskæftigelse falder med ca. 33 % fra måneden før til måneden efter års fødselsdagen. Og det store procentvise fald i beskæftigelsen i forbindelse med overgangen til den højere timeløn gælder Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelse over alder i måneder, i to år, omkring arbejdstagerens års fødselsdag (). Figuren tager udgangspunkt i den gruppe af unge mennesker, som var i beskæftigelse måneden, inden de fylder år. Gruppen bliver delt i to dem, som fortsat er i beskæftigelse måneden efter deres års fødselsdag, og dem som ikke er. Det fremgår, at de unge, der mister deres job i de to måneder, fra lige før de fylder år til lige efter, fortsat har en markant lavere beskæftigelse år efter altså ved deres års fødselsdag. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra SKAT og Danmarks Statistik.
3 både for de unge, der har et højt -, og de unge, der har et lavt karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve. Omsættes beskæftigelsesfaldet og timelønsstigningen til elasticiteter, er der mindre forskelle, på tværs af karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve. Således er elasticteten -,97 for gruppen med de laveste karakterer og -,7 for gruppen med de højeste karakter. De unge med de højeste karakterer er altså lidt bedre til at holde fast i jobbet, end de unge med de laveste karakterer. En separat analyse lavet udelukkende på de unge, der ikke var indskrevet på et uddannelsesforløb, det kalenderår de fyldte år, finder en lønstigning på ca. 37 % og et beskæftigelsestab på ca. 37 %. Lønstigningen er dermed marginalt lavere og beskæftigelsestabet en lille smule højere end for den samlede population af unge. Så for de unge, der ikke var indskrevet på et uddannelsesforløb, da de fyldte år, er beskæftigelseselasticiteten ca. -1, og gruppen er altså lidt mere påvirket af den overenskomstmæssige lønstigning end populationen som helhed. Beskæftigelseselasticiteterne på tværs af karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve er vist i figur 3 panel A. Det gælder i endnu større grad end for tilfældet med afgangskarakter i folkeskolen, at forældres indkomst ikke forudsiger de unges beskæftigelseselasticitet. Ca. 33 % af alle de beskæftigede unge, uanset forældreindkomst, mister jobbet, når de fylder. Fælles for alle de unge, der fortsætter i beskæftigelse, er også, uanset forældreindkomst, at de oplever en lønstigning på ca. %. Således er elasticiteten for unge, på tværs af forældres indkomst, meget tæt på det samlede gennemsnit på -,, jf. figur 3 panel B. Mindre forskelle i effekten af overenskomsten på tværs af køn og etnicitet Der er ingen forskel i den procentvise lønstigning for piger og drenge, når de fylder år. De modtager begge en lønstigning på %. Til gengæld er der en niveauforskel i beskæftigelsen for piger og drenge. Mens pigerne måneder inden deres års fødselsdag har en beskæftigelsesfrekvens på ca. 5 %, jf. de sorte punkter i figur panel A, så gælder det, at ca. 7 % af drengene er i beskæftigelse måneder inden deres års fødselsdag, jf. figur panel A. Beskæftigelsestabet er relativt set en lille smule større for drengene, hvor godt Figur 3. Beskæftigelseselasticiteter opdelt efter baggrundskarakteristika Panel A: Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve Panel B: Forældres gennemsnitlige indkomst 1, 1, 1, 1, 1, 1,,,,,,,,,, Gruppe 1 Gruppe Gruppe 3 Gruppe Gruppe 5 Gruppe Gruppe 7 Gruppe Rangordnet folkeskoleafgangskarakterer Gruppe 9 Gruppe 1, Gruppe 1 Gruppe Gruppe 3 Gruppe Gruppe 5 Gruppe Gruppe 7 Rangordnet forældreindkomst Gruppe Gruppe 9 Gruppe 1 Anm.: Panel A viser de estimerede elasticiteter (beskæftigelsesfaldet sat i forhold til stigningen i timelønnen) for ti lige store grupper, hvor de unge er rangeret efter deres karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve fra laveste (gruppe 1) til højeste karaktergennemsnit (gruppe 1). Panel B viser de estimerede elasticiteter for ti lige store grupper, hvor de unge er rangeret efter et gennemsnit af deres forældres indkomst fra laveste (gruppe 1) til højeste gennemsnitlige indkomst (gruppe 1). Indkomstgennemsnittet for forældrene er dannet på baggrund af indkomstoplysninger, da de unge var mellem 11 og 13 år. For både panel A og B tages der højde for udviklingen over tid, i henholdsvis indkomst og karakterer, ved udelukkende at lave indkomst- og karaktersammenligningen på tværs af de samme fødselskohorter. Den fuldt optrukne sorte linje viser estimatet for hele gruppen. Det fremgår af figuren, at elasticiteten er høj både på tværs af karaktergennemsnit og forældres gennemsnitlige indkomst. Stigningen i timelønnen har altså en ensartet stærk negativ effekt på de unges beskæftigelse, uanset forældrenes baggrundskarakteristika. Bemærk, at figuren viser elasticitetsestimaterne i absolutte størrelser, dette gøres for at lette læsningen. 3
4 35 % mister jobbet som resultat af overgangen til den højere overenskomstmæssige løn, mens godt 31 % af de beskæftigede piger oplever jobtab. Sammenholdes den procentvise lønstigning med beskæftigelsestabet, giver det små forskelle i beskæftigelseselasticiteten på tværs af køn. Elasticiteten er lige i underkanten af -, for pigerne og -,9 for drengene. Igen er det dog sådan, at begge grupper oplever en signifikant reduktion i beskæftigelsen. Inddeles de unge efter etnisk oprindelse, findes der niveauforskelle i beskæftigelsen mellem danskere, efterkommere og indvandrere både før og efter deres års fødselsdag. Samtidig findes der for alle tre grupper et betydeligt beskæftigelsestab ved overgangen til den høje overenskomstmæssige mindsteløn. Beskæftigelsestabet i procent er stort for alle de tre grupper og samtidig relativt ens, og da lønstigningerne på tværs af etnisk oprindelse er næsten identiske, ca. %, er der ikke store forskelle i beskæftigelseselasticiteten, som for danskere er -,, mens den er ca. -,9 for både indvandrere og efterkommere. Beskæftigelseselasticiteterne opgjort efter etnisk oprindelse er vist i figur panel B. Der er ikke noget, der tyder på, at beskæftigelsestabet udelukkende er båret af børn af forældre fra bunden af indkomstfordelingen eller af de unge, der fik de laveste karakterer i folkeskolen. Samtidig finder vi kun mindre forskelle i effekten af den overenskomstfastsatte mindsteløn på tværs af køn og oprindelse. Fælles for alle socioøkonomiske karakteristika er, at der findes et signifikant beskæftigelsestab i forbindelse med overgangen fra den overenskomstfastsatte mindsteløn for unge til den generelle overenskomstfastsatte mindsteløn. Med andre ord rammer effekten af stigningen i den overenskomstfastsatte mindsteløn bredt, og der er altså ikke særlige typer, der helt systematisk bliver overenskomstens vindere eller tabere. Beskæftigelsestabet er ikke drevet af overgangen til S.U. eller anden offentlig forsørgelse Stigningen i den overenskomstfastsatte minimumsløn er ikke den eneste ændring, der sker ved overgangen fra det syttende til det attende år. Fx har unge under år ikke lov til at løfte mere end 5 kg ad gangen, ligesom de heller ikke må håndtere kemiske materialer, operere større maskiner og transportere penge. Ligedes kan kørekortet først erhverves, når man fylder år. Alle de nævnte ændringer betyder, at -årige er mere produktive og værdifulde for en arbejdsgiver og vil gøre dem mere eftertragtet at ansætte. I det omfang, at der sker et decideret hop i produktiviteten i den måned, man fylder år, vil elasticitetsetimatet på -, skulle justeres opad. Figur. Den gennemsnitlige beskæftigelse omkring års fødselsdag opdelt efter køn og etnicitet Panel A: Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens i måned opdelt efter køn Panel B: Gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens i måned opdelt efter etnisk oprindelse Piger Drenge Danskere Efterkommere Indvandrere Måneder ift. års fødselsdag Måneder ift. års fødselsdag Anm.: Panel A viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens over alder i måneder, i to år, omkring arbejdstagerens års fødselsdag () for henholdsvis piger og drenge. Panel B viser den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens ligeledes over alder i måneder, i to år, omkring arbejdstagerens års fødselsdag () for henholdsvis danskere, efterkommere og indvandrere.
5 Ligeledes kan man som studerende være berettiget til at modtage S.U., fra man fylder år. I modsætning til effekten af den øgede produktivitet er det muligt at lave et test for S.U.-overførslens effekt på beskæftigelsesestimatet. S.U.-berettigede unge modtager deres første udbetaling i det efterfølgende kvartal fra deres års fødselsdag. Det betyder altså, at de unge, der er født i oktober, modtager deres første S.U.-udbetaling i januar, måneder efter deres års fødselsdag. At indfasningen af S.U.-udbetalingerne ikke i sig selv påvirker beskæftigelsen, fremgår af figur 5, hvor beskæftigelsesfaldet sker i måneden (oktober), de unge fylder år, mens udviklingen i beskæftigelsen måneder efter (i januar, hvor S.U.-udbetalingerne starter) er af en størrelsesorden, der typisk observeres omkring årsskiftet. Endelig kan man som -årig også blive berettiget til kontanthjælp (nu uddannelseshjælp), hvilket, på lige fod med S.U.-overførsler, kan sænke arbejdsudbuddet omkring overgangen fra den lave til den høje overenskomstfastsatte mindsteløn. Det er dog relativt få unge af en fødselskohorte, der modtager kontanthjælp i vores observationsvindue fra til år, og elasticitetsestimatet på -, forbliver uændret, hvis analysen laves alene på de unge, der ikke modtager kontanthjælp på noget tidspunkt, inden de fylder år. Hovedanalysen ser på beskæftigelsesudviklingen i overgangen fra den lave overenskomstfastsatte mindsteløn til den højere overenskomstfastsatte mindsteløn. Den overgang sker samtidig med en række øvrige ændringer, når man fylder år. En serie af robusthedsanalyser viser, at elasticitetsestimatet, dvs. effekten af den overenskomstfastsatte mindsteløn på beskæftigelsen, på -, ikke er påvirket af disse øvrige ændringer, der sker i forbindelse med overgangen fra ung til voksen på arbejdsmarkedet. Konsekvensberegninger af ændring i minimumslønnen Med udgangspunkt i resultaterne fra analysen er det muligt at forudsige, hvordan beskæftigelsen ville se ud i en situation, hvor den overenskomstfastsatte lavere mindsteløn for de -17-årige blev hævet til det generelle niveau. En policy-ændring, hvor den overenskomstfastsatte lavere mindsteløn for de -17-årige blev hævet til det generelle niveau, ville medføre et beskæftigelsesfald på 33 %. En sådan policy-simulering er illustreret i figur panel A, hvor de sorte fuldt optrukne linjer viser den nuværende policy med en aldersdifferentieret overenskomstfastsat mindsteløn, mens den stiplede linje udgør den kontrafaktiske policy med en uniform mindsteløn. De Figur 5. Den gennemsnitlige beskæftigelse omkring års fødselsdag for oktoberfødselskohorter Måneder ift. års fødselsdag orange punkter i figur panel B viser den observerede beskæftigelse over alder i måneder under de nuværende regler, helt tilsvarende figur 1 panel B. Den laveste af de to grå stiplede linjer i figur panel B viser den prædikterede beskæftigelse i situationen med en overenskomstfastsat mindsteløn, svarende til det nuværende generelle niveau, for alle. I en situationen med den høje uniforme mindsteløn ville ca. 3 % af de unge være beskæftigede i den måned, de fyldte 17 år, i modsætning til de ca. 7 % som tilfældet er nu. En alternativ policy-ændring kunne være at hæve alderen for den overenskomstbestemte mindsteløn således, at den lave sats var gældende indtil den måned, man fyldte 19 år. Den situation er illustreret med den øverste stiplede linje i figur panel B. En udskydelse af overgangen til den høje overenskomstfastsatte mindsteløn med et år ville øge beskæftigelsen for de 19-årige fra ca. til ca. 59 %. Disse policy-simuleringer er lavet under en forudsætning om, at en ændring i den overenskomstbestemte mind Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige beskæftigelse over alder i måneder, i to år, omkring arbejdstagerens års fødselsdag () for unge født i oktober. S.U.-berettigede unge modtager deres første udbetaling i det efterfølgende kvartal efter deres års fødselsdag. Oktoberfødselskohorterne modtager således deres første S.U.-udbetaling i januar måned, det vil sige i det efterfølgende kalender (og skatte-) år. Figuren viser, at oktoberfødselskohorterne oplever et fald i beskæftigelsen i forbindelse med deres års fødselsdag, mens overgangen til den første måned med S.U. (måned 3) ikke har en tydelig effekt på beskæftigelsen. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra SKAT og Danmarks Statistik. 5
6 Figur. Den gennemsnitlige beskæftigelse omkring års fødselsdag opdelt efter køn og etnicitet Panel A: Policy-simuleringer Panel B: Kontrafaktisk beskæftigelse for policy-simuleringer Min. timeløn 5 Policy- ændring 3 Ung Voksen Alder Måneder ift. års fødselsdag Anm.: Panel A illustrerer to mulige policies for den overenskomstfastsatte mindsteløn. I den nuværende situatioen er der et spring i timlønnen den måned, man fylder. Denne overgang er illustreret ved springet i den fuldt optrukne sorte linje fra ung til voksen. En kontrafaktisk policy, hvor hvor alle, uanset alder, modtager den samme overenskomstfastsatte mindsteløn, er illustreret ved den stiplede og den anden del af fuldt optrukne linje. Panel B viser den observerede gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens, de orange punkter, over alder i måneder, i to år, omkring arbejdstagerens års fødselsdag (). De stiplede grå linjer viser to alternative policies. Den laveste grå stiplede linje viser den prædikterede beskæftigelse over alder i en situation, hvor alle, uanset alder, modtager den samme overenskomstfastsatte mindsteløn. Den øverste grå linje viser den prædikterede beskæftigelse over alder i en situation, hvor den nuværende aldersbestemte mindsteløn blev udvidet til at gælde unge indtil 19 år. steløn kun påvirker gruppen, der oplever en ændring i timelønnen. Med andre ord ville beskæftigelsen for personer over år ikke ændre sig som et resultat af, at arbejdsgiverne også skulle betale den høje timelønssats til de -17-årige. Undersøgelsens publicering Claus Thustrup Kreiner, Dainel Reck og Peer Ebbesen Skov.. DO LOWER MINIMUM WAGES FOR YOUNG WORKERS RAISE THEIR EMPLOYMENT? EVIDENCE FROM A DANISH DISCONTINUITY. Study Paper no. 15 from the ROCKWOOL Foundation Research Unit. Nyt fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed (ISSN -3) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Andre udgivelser fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed kan ses på Rockwoolfonden.dk/forskning
Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mere»Vi er overraskede over, at beskæftigelsen dropper så meget som 33 procent i forbindelse med, at unge fylder 18 år.«
UNGARBEJDE Tillykke med de 18 år - du er fyret Af Irene Manteufel Torsdag den 9. august 2018 Når unge i job fylder 18 år, får så mange som hver tredje af dem en fyreseddel i fødselsdagsgave. Det viser
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 2 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mere50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereAnalyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereAnalyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017
Analyse 3. december 217 Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge Af Kristine Vasiljeva, Regitze Wandsøe-Isaksen, Rasmus Kornbek, Bjørn Tølbøll og Sebastian
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereStarthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste
MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed
Læs mereBrud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget
SEPTEMBER 219 NYT FRA RFF Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget S kilsmisser har flere negative konsekvenser for familien, som bliver delt efter
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereMange unge mænd mistede deres job under krisen
Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereDet sorte danmarkskort:
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereAnalyse. Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år. 26. december Af Kristian Thor Jakobsen 1
Analyse 26. december 2016 Den sociale mobilitet målt på indkomst er gået tilbage over de seneste godt ti år Af Kristian Thor Jakobsen 1 I notatet ser vi på, hvorledes den sociale mobilitet i Danmark har
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereIværksættere er de mest produktive
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 21-16 ERU Alm.del Bilag 1 Offentligt Nyt fra November 21 er de mest produktive Iværksættervirksomheder har en højere produktivitet end deres mere etablerede konkurrenter.
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereTilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet
Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Administrative oplysninger Navn: Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet Emnegruppe: Pension/Tilbagetrækning Kilder: Egne beregninger på registerdata
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereForventninger til 2013
Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereProfil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer
Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereHovedresultater fra registeranalyse. Fra uddannelse til første job med handicap. April Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College
Hovedresultater fra registeranalyse Fra uddannelse til første job med handicap April 2019 Gennemført af: Pluss Leadership VIA University College Publikationstitel: Hovedresultater fra registeranalyse Projekttitel:
Læs mereSkolekundskaber og integration1
Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs merePersonalesammensætning gør det offentlige løngab større. Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll
Analyse 29. marts 2018 Personalesammensætning gør det offentlige løngab større Af Jossi Steen-Knudsen, Niels Storm Knigge og Bjørn Tølbøll Moderniseringsstyrelsen annoncerede i december 2017, at man kunne
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereKØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012
KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereHvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd?
Hvad kan Big Data fortælle os om menneskers økonomiske adfærd? Videnskabernes selskab April 2016 Claus Thustrup Kreiner Økonomisk Institut og EPRU Københavns Universitet + David Dreyer Lassen, Søren Leth-Petersen,
Læs mereBeskæftigelse i procesindustrien
Thomas Klintefelt, chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 APRIL 218 Beskæftigelse i procesindustrien Beskæftigelsen i procesindustrien er steget i de seneste at beskæftigelsen stiger. Sammenfatning I perioden
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2018, Bornholm
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereOpfølgningsnotat på Fynsanalyse
Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mere