Introduktion til Grafteori
|
|
- Trine Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introdktion til Grafteori Jonas Lindstrøm Jensen IMF, Indledning En graf inden for matematikken er nogle pnkter, kaldet knder, der er forbndet af nogle streger, kaldet kanter. Hor pnkterne og stregerne er, er ikke igtigt det eneste i behøer at ide er, hilke knder der er forbndet. Rent matematisk er en graf G derfor et par G = (V,E) hor V er en mængde af knder, og E er en mængde af kanter. His, V er knder, så er der en kant mellem og his {,} E. Ds. his i har G = (V,E) og V = {,,} og E = {{,}, {,}}, så ser G således d. Figr 1: Grafen G. En graf kan godt hae en kant, der går fra et knde til sig sel, ds af tpen (,). Sådan en kaldes en løkke. Der kan også godt ære flere kanter mellem to knder. Opgae 1. Tegn grafen G = (V,E) giet ed V = {a,b,c,d,e} og E = {{a,c}, {d,e}, {a,d}, {c, e}, {a, e}, {b, e}}. Man kan lae alle mlige skægge ting med sådan nogle grafer, og de dkker op i rigtigt mange sammenhænge, da mange ting inden for matematikken kan beskries ha. grafer, f en masse ting inden for matematik-økonomi. Videnskaben om grafer kaldes ikke oerraskende for grafteori. En graf med n knder, hor alle knderne er indbrdes forbndet kaldes for K n. Ds at K 3 er en trekant, og K 4 ser d som på figren nedenfor. Opgae 2. Tegn K 6. Hor mange kanter har K n? (Hint: Had ed d om binomialkoefficienter?) 2 Centrale begreber i grafteori N il jeg lige remse nogle begreber op, man kan brge til at beskrie en graf. 1
2 Figr 2: K 4 Grad En kndes grad er ganske enkelt antallet af kanter, der har en ende i knden. En løkke bidrager med to til kndens grad. Delgraf His i har en graf G, og tager nogen af knderne og kanterne derfra (selfølgelig kn kanter, his knder i også har algt), så får i en n graf. En sådan kaldes en delgraf af G. Walk En alk er en sekens af knder, hor to på hinanden følgende knder har en kant imellem sig. Ds. det er en gåtr på grafen. Sti En sti er en alk, hor alle kanter man følger er forskellige. Ds. man ikke bentter den samme kant to gange. En simpel sti er en sti, hor også alle knderne er forskellige. Lkket sti En lkket sti er en sti, så den første og sidste knde er den samme. Ds. i er kommet tilbage til start. Plan En graf kaldes plan, his den kan tegnes på en måde, så ingen kanter krdser hinanden. Eksempel 2.1. Se på følgende graf, som i passende kan kalde G. Figr 3: G Det ses, at har grad 4 og har grad 3. Det skries som regel som deg = 4 og deg = 3. Nedenstående graf er en delgraf af G. 2
3 Figr 4: En delgraf af G Vi har en alk gennem knderne,,,,. Vi har en sti gennem knderne,,,. Der er en lkket sti gennem knderne,,,,. Opgae 3. Er G plan? 3 Et (simpelt?) grafteoretisk resltat Vi er n klar til at beise nogle sætninger inden for grafteori. Sætning 3.1. En graf G har et lige antal knder med lige grad. Beis. Lad os se på smmen af alle knders grad, den kan skries som V deg. His i tager den led for led, så il her kant bidrage med præcis 2 til denne sm (tænk!). Ds at deg = 2 E, V hor E er antallet af kanter i G. His n der ar et lige antal knder med lige grad, så ille smmen på HS ære lige (da smmen af et lige antal lige tal er lige), men det er den ikke, de 2 E er lige, så der må altså ære et lige antal knder med lige grad. Eksempel 3.2. Se på grafen fra figr 3. Den har netop 2 knder med lige grad, nemlig og. 4 Broerne i Königsberg Den første der arbejdede med grafteori ar den scheizeren Leonhard Eler, der i 1736 ndersøgte følgende spørgsmål: Er det mligt at gå en tr i Königsberg (n hedder ben Kaliningrad), så man krdser alle broer netop en gang, og man ender tilbage samme sted som man startede? Man kan fristes til at spørge sig sel, had det har med grafteori og gøre, men det er ikke så sært at sare på, for broerne i Königsberg kan betragtes som følgende graf. Inspireret af spørgsmålet laer i følgende definition. 3
4 Figr 5: Königsberg Definition 4.1. En graf kaldes Elersk his der findes en lkket sti, der brger alle grafens kanter netop én gang. Vi kan n omformlere Elers spørgsmål: Er grafen i figren oenfor Elersk? Her kan man selfølgelig prøe alle mligheder, men det er en fjollet og matematisk måde at gribe tingene an på. Istedet il i ise følgende sætning. Sætning 4.2. En graf er Elersk his og kn his den er sammenhængende og alle knder har lige grad. Sætningen siger n, at grafen ikke er Elersk, så der findes altså ikke nogen gåtr rndt i Königsberg, der krdser alle broer præcis en gang. Bemærk at en graf er sammenhængende betder det man sklle tro, nemlig at kan kan komme fra enher knde til en ilkårlig anden. Lad os prøe at beise sætningen. Beis. Beiset består af to dele. Lad os først antage, at grafen er Elersk. Vi skal så ise at den er sammenhængende og at alle knder har lige grad. Det er klart at grafen må ære sammenhængende, ellers knne i jo ikke komme rndt gennem alle kanter. Lad os oereje horfor graden af alle knder er lige. Hergang den elerske sti kommer til et pnkt, går den også d igen af en ikke allerede brgt kant. Ds. her gang ores sti krdser en knde gier det 2 mere til graden, og da stien kommer igennem alle kanter, kan der ikke gemme sig kanter der kan gøre graden lige. Altså er alle grader lige. Lad os n ise den anden ej. Antag at grafen er sammenhængende og at alle knder har lige grad. Vi il n ise, at der findes en elersk sti. Tag en ilkårlig knde, og la en sti med begndelse i. Vi går idere langs den sti, den at brge samme kant to gange indtil i ikke kan fortsætte derligere. Det kan kn ske i netop knden, da alle knder har lige grad, så his i kan kommer hen til den ad en kant, findes der også en kant d. His der er brgte kanter, kan i brge samme procedre som oenfor til at lae en lkket sti på en sammenhængende mængde af disse kanter. En sådan n sti kan kombineres med den sti i allerede har, så his i fortsætter procedren, får i til sidst alle kanter med, da grafen kn har endeligt mange kanter. Anden del af beiset er måske ikke så nemt at følge, så lad os prøe at illstrere det. Lad os se på følgende graf, hor alle knder har lige graf. 4
5 z Figr 6: Graf hor alle knder har lige grad Lad os tage knden og begnde at lae en tilfældig sti, indtil i ikke kan komme længere. Lad os sige i laer stien (,,,,). Så kan i ikke komme længere. Lad os n se på hilke kanter der er tilbage. z Figr 7: Ikke brgte kanter efter første sti Lad os så tage en ilkårlig knde, lad os sige, og forsøge at lae endn en sti. Lad os sige i får (,z,,). Den har bl.a. knden tilfælles med den første sti, så tilsammen får i stien (,, z,,,,, ). Så har i følgende kanter tilbage. z Figr 8: Ikke brgte kanter efter anden sti 5
6 Her er det ikke sært at lae en sti: (,,z,). Den har bl.a. knden tilfælles med den lange sti i har, så ialt får i den elerske sti (,,z,,,,,z,,, ). Det er en sti, der kommer igennem alle kanter prø sel efter! Sætning 4.3. I en sammenhængende graf har to længste stier en fælles knde. Beis. Lad P 1 og P 2 ære to længste stier i en sammenhængende graf G. Lad P 1 ære beskreet ed knde sekensen 0, 1, 2,..., k og P 2 med sekensen 0, 1, 2,..., k. Bemærk at antallet af knder er ens i de to sekenser, da de begge er længst. Antag at P 1 og P 2 ikke har en fælles knde. Da G er sammenhængende må der findes en sti mellem en knde fra P 1 og en fra P 2 hor de eneste knder fra P 1 og P 2 er endeknderne. Endeknderne betegner jeg med i og j, hor 0 i k og 0 j k. Og stien kalder jeg for P a. Lad: t 1 = Længden af stien 0 - i i P 1, stien betegnes P 11 t 2 = Længden af stien i - k i P 1, stien betegnes P 12 t 1 = Længden af stien 0- j i P 2, stien betegnes P 21 t 2 = Længden af stien j- k i P 2, stien betegnes P 22 t a = Længden af stien P a Noter at: Og at t 1 + t 2 = t 1 + t 2 = Længden af de længste stier i G t a > 0 Antag nden tab af generalitet at: t 1 t 2 og t 1 t 2 Hsk at jeg har at: t 1 + t 2 = t 1 + t 2 Ved brg af disse tre ligninger kan jeg beregne at: t 1 = t 1 + t 2 t 2 Ved brg af den sidste lighed får jeg at: t 2 t 1 = t 1 + t 2 t 2 2t 2 t 1 + t 2 2t 2 t 1 + t 2 2t 1 t 2 t 1 His jeg så brger dette sammen med ligheden: t 1 + t 2 = t 1 + t 2 t 1 + t 1 N il jeg kigge på den sammensatte sti P 11,P a,p 21. Dette er en sti da den ikke har fælles kanter. Dens længde er: t 1 + t a + t 1 som er skarpt større end t 1 + t 2 da t a > 0. Dette er en modstrid mod at t 1 + t 2 er længden af den længste sti i G. Derfor må de to længste stier hae mindst en fælles knde da det er ores eneste antagelse. 6
7 5 Afslttende bemærkninger En fortsættelse der bl.a. kommer til at indeholde træer og netærk kommer forhåbentlig snart. Tjek Kommentarer og rettelser kan sendes til 7
DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET
DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Antal sider i opgaesættet (incl. forsiden): 7 (sy) Eksamensdag: Mandag den 20. juni 2005, kl. 9.00-13.00
Læs mereMatematik F2 - sæt 1 af 7, f(z)dz = 0 1
f(z)dz = 0 1 I denne uge er det meningen, at I skal blie fortrolige med komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. Vi skal kigge nærmere på, hornår komplekse funktioner er differentiable
Læs mereProjekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal
Projekt 6.3 Caspar Wessel indførelse af komplekse tal Et af de helt store idenskabelige projekter i 1700tallets Danmark ar kortlægningen af Danmark. Projektet ble aretaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes
Læs mereDefinition 13.1 For en delmængde af vektorer X R n er det ortogonale komplement. v 2
Oersigt [LA],, Komplement Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet Ortogonal projektion Projektion på ektor Projektion på basis Kortest afstand August 00, opgae 6 Tømrermester Januar
Læs mereTrigonometri. for 8. klasse. Geert Cederkvist
Trigonometri Ved konstruktion af bygningsærker, hor der kræes stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og inkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,
Læs mereCurling fysik. Elastisk ikke centralt stød mellem to curling sten. Dette er en artikel fra min hjemmeside:
Crling fysik Dette er en artikel fra in hjeeside: www.olewitthansen.dk Ole Witt-Hansen 08 Indhold. Elastisk stød.... Centralt elastisk stød..... Masseidtpnkts systeet. : Centre of ass...3 3. Crling fysik...4
Læs mereMatematik F2 Opgavesæt 1
Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale
Læs mereMatematik F2 Opgavesæt 1
Opgaer uge 1 I denne uge er temaet komplekse tal og komplekse funktioner af en kompleks ariabel. De første opgaer skulle gerne øge jeres fortrolighed med komplekse tal. I kan med fordel repetere de basale
Læs mereGeometri med Geometer II
hristian Madsen & Frans Kappel Øre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer II I det første forløb om geometri med Geometer beskæftigede i os især med at konstruere på skærmen. Ved hjælp af konstruktionerne
Læs mereKinematik. Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Indhold. Kinematik 1
Kinematik Kinematik Indhold. Retlinet beægelse.... Jæn retlinet beægelse...3 3. Ujæn beægelse...4 4. Konstant accelereret beægelse...5 5. Tilbagelagt ej ed en konstant accelereret beægelse...8 6. Frit
Læs mereTrekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave Karsten Juul
Trekantsberegning for - og - niea i stx og hf dgae 3 l 34 8 016 Karsten Jl Indhold 1. Vinkler... 1 1.1 Regler for inkler... 1. Omkreds, areal, häjde... 1.1 Omkreds... 1. Rektangel... 1.3 Kadrat... 1.4
Læs mereLorentz kraften og dens betydning
Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet
Læs mereEn samtaleguide for frafaldstruede elever. Frederikshavn Handelsskole HG Kirkegade 9 9900 Frederikshavn
En samtaleguide for frafaldstruede eleer På ej - Introduktion Had Eleen forklarer had han/hun opleer som problemet, og hilke forentninger eleen har til samtaleforløbet Det afklares hordan mentor og ele
Læs mereDefinition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder
Oersigt [LA],, Prikprodkt Nøgleord og begreber Ortogonlitet Ortogonlt komplement Tømrerprincippet Ortogonl projektion Pthgors formel Kortest fstnd Agst 00, opge 6 Cch-Schwrz lighed For ektorer =,..., n,
Læs mereProjekt 2.3 Euklids konstruktion af femkanten
Projekter: Kapitel. Projekt.3 Euklids konstruktion af femkanten Projekt.3 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen af den regulære
Læs mereTrekantsberegning. for B- og A- niveau i stx og hf udgave 2. 2014 Karsten Juul
Tekansbeegning fo - og - niea i sx og hf dgae l 34 8 014 Kasen Jl Indhold 1. Vinkle... 1. Tekans häjde og aeal... 1.1 HÄjde.... 1. HÄjde-gndlinje-fomel fo ekans aeal... 1.3 Eksemel ho aeal e kend... 1
Læs mereVektorer. koordinatgeometri
Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 5 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Ny ordning. Forberedelsesmateriale. ny-stx191-mat/a
Matematik A Studentereksamen Ny ordning Forberedelsesmateriale ny-stx191-mat/a-24042019 Onsdag den 24. april 2019 Forberedelsesmateriale til stx-a MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvanlige
Læs mereVelkommen i koldbøtten
Velkommen i koldbøtten Vi sætter en stor ære i at ære med til at uddanne nye pædagoger og i håber at du il få meget med dig herfra, ligesom i også håber, at du kan gie os meget. Vi opfordrer dig til at
Læs mereVektorer. koordinatgeometri. for gymnasiet, udgave Karsten Juul
Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet, dge 5 7 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors
Læs mereKortfattet. for gymnasiet og hf. 2010 Karsten Juul
Kotfattet fo gymnasiet og hf 5 00 Kasten Jl Indhold. HÄjde og aeal.... Pythagoas' såtning... 3. Ensinklede tekante...4 4. Cosins og sins i etinklet tekant...6 5. Tangens i etinklet tekant...9 6. Vinkle...
Læs mereDefinition (Pseudo-graf): En pseudo-graf G = (V, E) består af V, en ikke-tom mængde hvis elementer kaldes punkter, en mængde E samt en funktion f : E
Grafteori Definition (Simpel graf): En simpel graf G = (V, E) består af V, en mængde hvis elementer kaldes punkter, og E, en mængde af uordnede par af forskellige elementer fra V. Et element fra E kaldes
Læs mereFraktaler Mandelbrots Mængde
Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Indledning 3 2 Komplekse tal 5 2.1 Definition.......................................
Læs merefor C-niveau i stx udgave 2
fo C-niea i sx dgae B D h a A C 01 Kasen Jl 1. En sides modsäende inkel... 1. Ensinklede ekane... 1. Od fo sidene i en einkle ekan.... Pyhagoas sçning... 5. Udegn hyoense nä i kende de o kaee. Udegn kaee
Læs mereFORSØGSVEJLEDNING. Kasteparablen
Fysik i idræt - Idræt i fysik 006 FORSØGSVEJLEDNING Kasteparablen Formål: At bestemme kastelængden (x-positionen) for kast ed forskellige afleeringsinkler: o Ca. 30 o. o Ca. 45 o. o Ca. 60 o. og ed brug
Læs mereDet skrå kast uden luftmodstand
Det skrå kast uden luftmodstand I dette lille tillæg skal i smart benytte ektorer til at udlede udtryk for stedfunktionen og hastigheden i det skrå kast uden luftmodstand. Vi il gøre brug af de fundamentale
Læs mereGruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.
Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,
Læs mere11:30-12:30 Oplæg om det interpersonelle klasserum, v. dr. Tim Maindhard, Utrecht Universitet.
Dagens program 9:00-10:00 Ankomst, registrering og kaffe 10:00-11:20 Velkomst ed V. Projektleder Henrik Nee, rektor ed Skie Handelsgymnasium. Oplæg med resultater fra -projektet,. forskerteamet: Lea Lund
Læs mereKeplers ellipse. Perihel F' Aphel
Keplers ellipse Keplers udgangspunkt er ellipsen opfattet som en fladtrykt cirkel. Han har selfølgelig stadigæk brug for brændpunkter mm. Konstruktionen af disse er simpel ud fra ellipsens omskrene rektangel.
Læs mereRejsen over Limfjorden
Rejsen oer Limfjorden Indledning Der har gennem de senere år æret stor diskussion om at forandre infrastrukturen omkring Limfjorden i Aalborg ed at oprette en 3. Limfjordsforbindelse. Et spørgsmål som
Læs mereMaksimal strømning 1
Makimal rømning 1 Srømningneærk E rømningneærk (eller blo e neærk) N beår af En æge, orienere graf G med ikke-negaie helallige kanæge, hor ægen af en kan e kalde kapacieen c(e) af e To ærlige knder, og
Læs mereRelativitetsprincippet i Newtons fysik
side /37 Relatiitetsprinippet i Newtons fsik. Indledning - beskrielsessstemer Enher fsisk teori arbejder med begreber som rm og tid. F.eks. fordsætter dsagnet "partiklen befinder sig i pnktet P(,,z) til
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 6. juni 1996, kl.
Skriftlig Eksamen Datastrktrer og Algoritmer (DM0) Institt for Matematik og Datalogi Odense Universitet Torsdag den 6. jni 1996, kl. 9{13 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, notater, etc.) samt brg af
Læs mereGEOMETRI. Generelt om vinkler. Notation for vinkler: u, A, BAC. Topvinkler er lige store, x = y
GEOMETRI Generelt om inkler Nottion for inkler: u, A, BAC Topinkler er lige store, x y Komplementinkler er inkler, der tilsmmen er 90 u + 90 Supplementinkler er inkler, der tilsmmen er 180 (I stedet for
Læs mereUndersøgelser i nyere geometri
Figur 15. Skatteøen. Undersøgelser i nyere geometri På opdagelse i grafteorien Grafteori teorien om netværk er et af de områder i matematikken, der er bedst egnet til at gå på opdagelse i. Det skyldes,
Læs mereP2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering.
P2-projektforslag Kombinatorik: grafteori og optimering. Vejledere: Leif K. Jørgensen, Diego Ruano 1. februar 2013 1 Indledning Temaet for projekter på 2. semester af matematik-studiet og matematikøkonomi-studiet
Læs mereGrafisk bestemmelse - fortsat Støttepunkter. Grafisk bestemmelse y. giver grafen. Niveaukurver og retning u = ( 1
Oversigt [S]. Nøgleord og begreber Retningsafledt Gradientvektor Gradient i flere variable Fortolkning af gradientvektoren Agst, opgave 5 Delvis afledt [S]. Directional derivatives and te... Definition
Læs mereStatistisk mekanik 12 Side 1 af 9 Van der Waals-gas
Statistisk mekanik Side af 9 Ideale gasmolekyler har pr. definition ingen udstrækning og påirker ikke hinanden med kræfter. En an der Waals-gas, hor der tages højde for såel molekylær udstrækning som er-molekylære
Læs mereVektorer. koordinatgeometri
Vektorer og koordintgeometri for gymnsiet, dge 4 Krsten Jl VEKTORER Koordinter til pnkt i plnen Koordinter til pnkt i rmmet Vektor: Definition, sprogrg, mm 4 Vektor: Koordinter 5 Koordinter til ektors
Læs mereLotusLive. LotusLive Engage og LotusLive Connections Brugervejledning
LotusLie LotusLie Engage og LotusLie Connections Brugerejledning LotusLie LotusLie Engage og LotusLie Connections Brugerejledning Note Læs oplysningerne i Bemærkninger på side 181, før du bruger denne
Læs mereEmil, Nicklas, Jeppe, Robbin Projekt afkodning
Skal man omskrive noget om til en kompakt tekst, eller til specifikt sprog, så kan matematiken være et meget fornuftigt alternativ. Matematiken er et sprog som mange forstår, eller i hvert fald kan lære
Læs mereFraktaler. Mandelbrots Mængde. Foredragsnoter. Af Jonas Lindstrøm Jensen. Institut For Matematiske Fag Århus Universitet
Fraktaler Mandelbrots Mængde Foredragsnoter Af Jonas Lindstrøm Jensen Institut For Matematiske Fag Århus Universitet Indhold Indhold 1 1 Komplekse tal 3 1.1 Definition.......................................
Læs mereVIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2005 SAMMENFATNING 05:14. Maja Rosenstock
05:14 Maja Rosenstock VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2005 SAMMENFATNING 05:14 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2005 SAMMENFATNING Maja Rosenstock KØBENHAVN 2005 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET
Læs mereSOCIAL ARV SAMMENFATNING :10 SOCIAL ARV SAMMENFATNING :10. Niels Ploug
05:10 Det ser ud til, at de kulturelle forhold forstået som den påirkning der finder sted mellem mennesker i deres løbende omgang med hinanden spiller en betydelig rolle i forklaringen af sociale forskelle.
Læs mereJustering af skærmopløsningen
Justering af skærmopløsningen Billedopløsningen er altid fast grundet arten af Liquid Crystal Display (LCD)-teknologien. Den bedste skærmydelse fås ed at indstille skærmen til den maksimale opløsning,
Læs mereVUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 2 Institution: Projekt Vejanlæg. Matematik B-niveau Differentialregning
VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 2 Institution: 333247 2015 Projekt Matematik B-niveau Differentialregning Anders Jørgensen, Kirstine Irming, Mark Kddafi, Zehra Köse og Tobias Winberg Indledning I dette
Læs mereStatistisk mekanik 5 Side 1 af 11 Hastighedsfordeling for ideal gas. Enatomig ideal gas
Statistisk ekanik 5 Side 1 af 11 Enatoig ideal gas etragt en enatoig ideal gas bestående af N uskelnelige olekyler ed asse, der befinder sig i en beholder ed rufang V. For at kunne bestee tilstandssuen
Læs mereArchimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011
Archimedes Princip Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereVolumenstrømsregulator
lindab constant-/arable flow dampers Volumenstrømsregulator DAU Dimensioner B Ød l Beskrielse Mekanisk olumenstrømsregulator med manuel indstilling af olumenstrøm. DAU er en mekanisk olumenstrømsregulator,
Læs mereKonstruktive nyheder November 2012
Konstruktie nyheder Noember 2012 Baggrund for dette Journalistiske laboratorium Et journalistisk laboratorium (J-lab) har til hensigt at udforske og udikle et nyt journalistisk ærktøj, irkemiddel eller
Læs mereSammenhængskomponenter i grafer
Sammenhængskomponenter i grafer Ækvivalensrelationer Repetition: En relation R på en mængde S er en delmængde af S S. Når (x, y) R siges x at stå i relation til y. Ofte skrives x y, og relationen selv
Læs mereMinimum udspændende Træer (MST)
Minimum udspændende Træer (MST) Træer Et (frit/u-rodet) træ er en uorienteret graf G = (V, E) som er Sammenhængende: der er en sti mellem alle par af knuder. Acyklisk: der er ingen kreds af kanter. Træer
Læs mereBølgeligningen. Indhold. Udbredelseshastighed for bølger i forskellige stoffer 1
Udbredelseshastighed for bølger i forskellige stoffer 1 Bølgeligningen Indhold 1. Bølgeligningen.... Udbredelseshastigheden for bølger på en elastisk streng...3 3. Udbredelseshastigheden for longitudinalbølger
Læs mereOdense Kommunes borgerundersøgelse
NYHED S BREV Kommune Borgmesterforaltningen Erhers- og Planlægningskontoret Borgerundersøgelsen Resumé Kommunes borgerundersøgelse Nr. 1 januar 2001 I dette nyhedsbre præsenteres resultaterne af PLS RAMBØLL's
Læs mereEleverne skal lave tre forskellige typer af svar på opgaven: Almindelige, vanskelige og smarte.
Åben og undersøgende julematematik Jul er jo en herlig tid, og jeg har givet mig selv den opgave at finde på en juleopgave, inden for hver af de seks typer af åbne og undersøgende aktiviteter, som jeg
Læs mereSamarbejdsaftale for Madfællesskabet [Udkast]
Samarbejdsaftale for Madfællesskabet [Udkast] Indhold 1. Vision... 3 2. Fælles mål... 3 3. Forpligtigelse... 4 4. Partnerskabets organisering... 4 5. Økonomi... 5 6. Tiltrædelse... 5 Apendix I Madfællesskabets
Læs mereHos Solo er målet at (gen)skabe en positiv identitetsfølelse og hjælpe til forståelse af, hvordan man begår sig i denne verden.
n Der er faste tidspunkter for ækning, måltider m.. og et aktiitetsprogram, som er tilrettelagt på forhånd. Der er ringe eller ingen mulighed for afigelser fra dagsprogrammet. Den unge i fokus I mange
Læs mereP2-gruppedannelsen for Mat og MatØk
Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Danmark 1-02-2012 Vejledere Bo Hove E-mail: bh@thisted-gymnasium.dk 3 Mat grupper (semesterkoordinator) E-mail: diego@math.aau.dk. Web page: http://people.math.aau.dk/~diego/
Læs mere.. if L(u) + w(u, v) < L(v) then.. begin... L(v) := L(u) + w(u, v)... F (v) := u.. end. med længde L(z)}
Procedure Dijkstra(G = (V, E): vægtet sh. graf,. a, z: punkter) { Det antages at w(e) > 0 for alle e E} For alle v V : L(v) := L(a) := 0, S := while z / S begin. u := punkt ikke i S, så L(u) er mindst
Læs mereStatistisk mekanik 6 Side 1 af 11 Hastighedsfordeling for ideal gas. Enatomig ideal gas
Statistisk ekanik 6 Side 1 af 11 Enatoig ideal gas etragt en enatoig ideal gas bestående af N uskelnelige olekyler ed asse, der befinder sig i en beholder ed rufang V. For at kunne bestee tilstandssuen
Læs mereGrafteori. 1 Terminologi. Grafteori, Kirsten Rosenkilde, august fra V. (Engelsk: subgraph, spanning subgraph, the subgraph
Grafteori, Kirsten Rosenkilde, august 2010 1 Grafteori Dette er en introduktion til de vigtigste begreber i grafteori, udvalgt teori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet med fokus på den type
Læs mereKorteste veje i vægtede grafer. Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti.
Korteste veje Korteste veje i vægtede grafer Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti. Korteste veje i vægtede grafer Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti. δ(u, v) = længden af en korteste
Læs mereVolumenstrømsregulator
lindab constant-/arable flow dampers Volumenstrømsregulator DAU Dimensioner B Ød l Beskrielse Mekanisk olumenstrømsregulator med manuel indstilling af olumenstrøm. DAU er en mekanisk olumenstrømsregulator,
Læs mereVinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014
Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereSvar på opgave 322 (September 2015)
Svar på opgave 3 (September 05) Opgave: En sekskant har sidelængder 7 7. Bestem radius i den omskrevne cirkel hvis sekskanten er indskrivelig. Besvarelse: ny version 6/0-05. metode. Antag at sekskanten
Læs merePythagoras Sætning. Frank Nasser. 20. april 2011
Pythagoras Sætning Frank Nasser 20. april 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereKorteste veje i vægtede grafer. Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti.
Korteste veje Korteste veje i vægtede grafer Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti. Korteste veje i vægtede grafer Længde af sti = sum af vægte af kanter på sti. δ(u, v) = længden af en korteste
Læs mereFinn Lauridsen undersøger priser for stemningsbelysning af træer i Anlæget.
Notat Cassøe Frost Borchmann ApS Store Tor 14, 1. 8000 Aarhus C Gothersgade 11 1123 Københan K Bymidteforum II CVR 37576964 www.cfbo.dk Vedr.: Udiklingsplan for Grindsted Fra: Maria Deleuran maria@cfbo.dk
Læs mereπ er irrationel Frank Nasser 10. december 2011
π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereKonflikthåndtering og kommunikation. Lær at tackle konflikter konstruk1vt, inden de når at skabe ineffek/vitet, stress eller tab af arbejdsglæde.
Konflikthåndtering og kommunikation Lær at tackle konflikter konstruk1t, inden de når at skabe ineffek/itet, stress eller tab af arbejdsglæde. Det er helt utroligt, hordan alle AROS underisere formår at
Læs mereGrafteori. 1 Terminologi. Indhold
Grafteori Dette er en introduktion til de vigtigste begreber i grafteori, udvalgt teori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet med fokus på de opgavetyper der typisk er til internationale matematikkonkurrencer.
Læs mereSkives ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu".
Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Nærær og tryghed Ligeærdighed Forpligtende fællesskaber At ære er at lære Et inspirerende miljø Alsidige opleelser Vores fælles fundament
Læs mereNår faglige mål bliver til synlige mål
Når faglige mål bliver til synlige mål Foks på nyt kernestof og digital kompetence Merete Jagd Esmarch, Herning HF og VUC Hvad skal gøres synligt? Psykologifaget har en særlig anskelse på verden (Hobel,
Læs mereDATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET
DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN Grundkurser i Datalogi Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 6 (seks) Eksamensdag: Onsdag den 11. august 2004, kl.
Læs merePythagoras sætning. I denne note skal vi give tre forskellige beviser for Pythagoras sætning:
Pythgors sætning I denne note skl i gie tre forskellige eiser for Pythgors sætning: Pythgors sætning I en retinklet treknt, hor den rette inkel etegnes med, gælder: + = eis 1 Ld os tegne et stort kdrt
Læs mereStatistisk mekanik 12 Side 1 af 9 Van der Waals-gas
Statistisk mekanik Side af 9 Ideale gasmolekyler har pr. definition ingen udstrækning og påirker ikke hinanden med kræfter. En an der Waals-gas, hor der tages højde for såel molekylær udstrækning som er-molekylære
Læs mereSkriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer 2 (2003-ordning)
Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer 2 (2003-ordning) Datalogisk Institut Aarhus Universitet Fredag den 28. maj 2004, kl. 9.00 13.00 Opgave 1 (20%) En (r, k) kryds-graf er en orienteret graf
Læs mereMatematik B. Højere forberedelseseksamen
Matematik B Højere forberedelseseksamen hfe101-mat/b-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereMatematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen
Matematik og dam hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) March 200 Indledning Det klassiske spil dam spilles på et almindeligt skakbræt.
Læs merefor C-niveau i stx 2013 Karsten Juul
fo C-niea i sx 01 Kasen Jl 1. En sides modsäende inkel... 1. Ensinklede ekane... 1. Od fo sidene i en einkle ekan.... Pyhagoas sçning.... Udegn hyoense nä i kende de o kaee. Udegn kaee nä i kende kaee
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereDET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED
06:02 EN KVANTITATIV OG KVALITATIV BELYSNING Gennem kalitatie interiew på fire irksomheder afdækkes nogle af de mekanismer, der gradist og til tider umærkeligt fører til, at udiklingsopgaer og lederstillinger
Læs mereKAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?
KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereImplikationer og Negationer
Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereGrafteori, Kirsten Rosenkilde, september 2007 1. Grafteori
Grafteori, Kirsten Rosenkilde, september 007 1 1 Grafteori Grafteori Dette er en kort introduktion til de vigtigste begreber i grafteori samt eksempler på opgavetyper inden for emnet. 1.1 Definition af
Læs mereVirksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehave
Skies ældste institution i nye rammer - her mødes " før og nu". Virksomhedsplan 2014 For Apoteker Norgaards Børnehae Et mindre hus med et stort kendskab til alle børn Et spændende læringshus med en hyggelig
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mere1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?
1 Om funktioner 1.1 Hvad er en funktion? Man lærer allerede om funktioner i folkeskolen, hvor funktioner typisk bliver introduceret som maskiner, der tager et tal ind, og spytter et tal ud. Dette er også
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereK 7 - og K 4,4 -minors i grafer
Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Matematiske Fag K 7 - og K 4,4 -minors i grafer Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Institut for Matematiske
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereFlere ligninger med flere ukendte
Flere ligninger med flere ukendte Frank Villa 14. februar 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mereFunktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007
Funktionalligninger Anders Schack-Nielsen 5. februar 007 Disse noter er en introduktion til funktionalligninger. En funktionalligning er en ligning (eller et ligningssystem) hvor den ubekendte er en funktion.
Læs mereVolumenstrømsregulator
lindab constant-/arable flow dampers Volumenstrømsregulator DAVU Dimensioner B 0 Ød Beskrielse Mekanisk olumenstrømsregulator for kontinuerlig trinløs olumenregulering - forsynet med elektrisk motor. DAVU
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereProjekt 2.2 Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion
ISBN 978877664974 Projekter: Kapitel. Projekt. Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion Projekt. Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion Vi har i Bbogens kapitel 4 afsnit
Læs mereBlended Learning ADJUNKT HANNE-LENE HVID DREESEN
Blended Learning ADJUNKT HANNE-LENE HVID DREESEN Blended learning på lærerddannelsen Lærerddannelsen valgmodl i voksenndervisning 3 dage i et semester 36 stderende Brevkrset Face2face oplæg på oplæg. De
Læs mere