Arbejdsmiljøorganisation (AMO)

Transkript

1 Arbejdsmijøorgnistion (AMO) Ae virksomheder hr de smme rbejdsmijøopgver, som sk øses i smrbejde meem rbejdsgiver, de nstte og eventuee rbejdsedere. I virksomheder med mindst 10 nstte sk smrbejdet foregå i en rbejdsmijøorgnistion (AMO). Der er en række krv ti, hvordn rbejdsmijørbejdet sk orgniseres og vretges. Det kn du æse mere om her på siden. Du finder også en række gode råd og hjæpeværktøjer ti rbejdsmijøorgnistionens rbejde. Arbejdstisynet hr hft mteriet ti gennemsyn og finder, t indhodet er i overensstemmese med rbejdsmijøovgivningen. Mteriet er en formidingsmæssig omskrivning f ovgivningen, derfor sk mteriet ses i smmenhæng med tekst og indhod i den gædende bekendtgørese.

2 Ar bej dsmi j øor gni st i on( AMO)-Over si gtoverkr v 19nst t e 1034nst t e Ar bej dsmi j øor gni st i on( AMO) Nej Nej Ar bej dsmi j øgr upper Ar bej dsmi j øudv g Nej År i gr bej dsmi j ødr øf t e se Ant 35ogf er enst t e * Ant * Nej Ob i gt or i skr bej dsmi j øuddnne se Nej Ti budom supp er ende r bej dsmi j øuddnne se Nej *)Hvormnger bej ds eder eogr bej dsmi j ør epr æsent nt er,derr ee terbehovf or,t gerist i i ngt i udf r etnær hedspr i nci p.

3 Virksomheder med nstte Hvis I er nstte, sk I etbere en rbejdsmijøorgnistion (AMO). Som udgngspunkt består den f mindst tre personer: en udpeget rbejdseder, en vgt rbejdsmijørepræsentnt og rbejdsgiveren eer dennes repræsentnt som formnd. Hvis det er nødvendigt for t øse opgverne tifredsstiende, sk der være fere rbejdsmijøgrupper. Hver rbejdsmijøgruppe består f en rbejdseder og en rbejdsmijørepræsentnt. Er der ingen rbejdseder i virksomheden, træder rbejdsgiveren ind i dennes funktion. Formnden sk kunne hnde og træffe besutning på rbejdsgiverens vegne. Hvor mnge rbejdsedere og rbejdsmijørepræsentnter, der reet er behov for, tger I stiing ti ud fr et nærhedsprincip. Arbejdsmijøorgnistionen vretger både de overordnede strtegiske opgver og det dgige prktiske rbejdsmijørbejde. I prksis er det rbejdsederne og rbejdsmijørepræsentnterne, der vretger det dgige rbejdsmijørbejde. Formnden i AMO er som oftest kun invoveret i det strtegiske rbejdsmijørbejde. Sådn opgøres ntet f nstte Når ntet f nstte sk gøres op, er det virksomhedens CVR-nummer, der er fgørende. Det vi sige, t e fdeinger og fiier ægges smmen i optæingen. Ae nstte inkusive eever og vikrer medregnes. Føgende indgår ikke i opgøresen: Anstte, der rbejder under 10 timer om ugen ved et gennemsnit måt over tre måneder Virksomhedseder/rbejdsgiver Arbejdsedere Fmiie, der hører ti rbejdsgiverens husstnd, hvis de er de eneste nstte i virksomheden Se mere på mid.dk: 6, 10 og 16 i Kp. 3, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed nr. 1181

4 Virksomheder med 35 nstte eer derover Hvis I er 35 eer fere nstte, sk I etbere en rbejdsmijøorgnistion, som består f en eer fere rbejdsmijøgrupper og et eer fere rbejdsmijøudvg. En rbejdsmijøgruppe består f en vgt rbejdsmijørepræsentnt og en udpeget rbejdseder. Det nødvendige nt rbejdsmijøgrupper fgøres ud fr et nærhedsprincip. Et rbejdsmijøudvg består f medemmer fr rbejdsmijøgrupperne og en formnd, som kn være rbejdsgiveren eer en repræsentnt, som kn hnde og træffe besutning om rbejdsmijøspørgsmå på rbejdsgiverens vegne. Hvis der på virksomheden er en eer to rbejdsmijøgrupper, udgør disse rbejdsmijøudvget smmen med en formnd. Hvis der på virksomheden er fere end to grupper, væger rbejdsmijørepræsentnterne imeem sig to repræsentnter ti t indgå i udvget, og på smme vis væger ederrepræsentnterne to ti t indgå i udvget. Der kn oprettes fere rbejdsmijøudvg. Hvis der er mere end to rbejdsmijøgrupper, sk der sk væges suppenter for rbejdsmijørepræsentnter og rbejdsederrepræsentnter i rbejdsmijøudvget. Suppenterne sk væges bndt medemmerne f grupperne. Der kn også oprettes et hovedrbejdsmijøudvg eer ndet, når virksomhedens struktur ter for det, og AMO består f fere rbejdsmijøudvg. I så fd består AMO f tre niveuer. Arbejdsmijøgruppen/-erne vretger det dgige prktiske rbejdsmijørbejde. Arbejdsmijøudvget/-ene vretger det overordnet strtegiske rbejdsmijørbejde. Sådn opgøres ntet f nstte Når ntet f nstte sk gøres op, er det virksomhedens CVR-nummer, der er fgørende. Det vi sige, t e fdeinger og fiier ægges smmen i optæingen. Ae nstte inkusive eever og vikrer medregnes. Føgende indgår ikke i opgøresen: Anstte, der rbejder under 10 timer om ugen ved et gennemsnit måt over tre måneder Virksomhedseder/rbejdsgiver Arbejdsedere Fmiie, der hører ti rbejdsgiverens husstnd, hvis de er de eneste nstte i virksomheden Se mere på mid.dk: 12, 14, 16, 17, 18 i Kp. 3, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

5 Virksomheder med sæsonrbejde I sæsonbutikker sk der oprettes en rbejdsmijøorgnistion, når 10 eer fere nstte er beskæftiget smtidig i mindst 3 ud f 12 smmenhængende måneder. Der behøver dog ikke t være te om beskæftigese i 3 måneder i træk. Der kn f.eks. være nst 10 medrbejdere i mj og igen i ugust og september. Det fgørende er, t det er inden for smme år. Sådn opgøres ntet f nstte Når ntet f nstte sk gøres op, er det virksomhedens CVR-nummer, der er fgørende. Det vi sige, t e fdeinger og fiier ægges smmen i optæingen. Ae nstte inkusive eever og vikrer medregnes. Føgende indgår ikke i opgøresen: Anstte, der rbejder under 10 timer om ugen ved et gennemsnit måt over tre måneder Virksomhedseder/rbejdsgiver Arbejdsedere Fmiie, der hører ti rbejdsgiverens husstnd, hvis de er de eneste nstte i virksomheden Se mere på mid.dk: 8 i Kp. 4, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

6 Smmensætning f rbejdsmijøorgnistion Arbejdsgiveren fstsætter i smrbejde med de nstte og rbejdsederne det nødvendige nt rbejdsmijøgrupper. En rbejdseder kn i modsætning ti en rbejdsmijørepræsentnt være medem f fere rbejdsmijøgrupper, men rbejdsederen sk hve kendskb ti virksomhedens/områdets produktion og ydeser. En f de vigtigste forudsætninger for, t smrbejdet om rbejdsmijørbejdet kommer ti t fungere er, t mn finder en mode, som både medrbejdere og edese er enige om. Arbejdsgiveren bør derfor tistræbe enighed med medrbejderne om, hvordn AMO sk orgniseres. Sådn fstsætter I størresen på AMO AMO sk hve en størrese, så den kn udføre sine opgver tifredsstiende. Det vi sige, der både sk være muighed for t øse de øbende prktiske rbejdsopgver og de mere overordnede opgver, smt udføre det opsøgende rbejde og vedigehode kontkten ti de nstte, edesen og øvrige medemmerne f AMO. Derudover sk de nstte hve et ved t kunne komme i kontkt med deres rbejdsmijørepræsentnter inden for de nsttes rbejdstid. Det kn enten være ved personig kontkt, pr. mi eer teefon. Størresen og orgniseringen f AMO fstsættes ud fr et såkdt nærhedsprincip. Føgende forhod bør indgå i overvejeserne ved smmensætning f AMO: 1. Virksomhedens edesesstruktur 2. Virksomhedens øvrige struktur, herunder geogrfiske forhod, størrese og beiggenhed 3. Virksomhedens rbejdsmijøforhod, herunder rbejdets rt, frighed, risici og positive rbejdsmijøfktorer 4. Arbejdets orgnisering 5. Andre hensyn, som påvirker rbejdsmijøopgverne. Ad 1. Virksomhedens edesesstruktur Opbygningen f AMO kn tipsses virksomhedens edesesstruktur. Hvis der f.eks. er te om en opdeing f fere butikker i distrikter, kn AMO fspeje dette. Der sk nøje overvejes, hvordn AMO sikres tistrækkeig muighed for t udfører sine opgver. Hr virksomheden eksempevis en særig tiknyttet rbejdsmijø/hr funktion, eer ndre speciister, kn de servicere rbejdsmijøgrupperne, så de mere strtegiske opgver igger centrt, men de kn ikke ersttte den medrbejderrepræsenttion, som rbejdsmijørepræsentnten står for. Ad 2. Virksomhedens øvrige struktur, herunder geogrfiske forhod, størrese og beiggenhed Identiske rbejdsfunktioner, hvor rbejdsområderne igger tæt på hinnden, kn, t efter hvor mnge nstte der er i de forskeige rbejdsområder, dækkes f den smme rbejdsmijøgruppe. En større butik med mnge nstte kræver et større overbik og indsigt i, hvordn rbejdet udføres og i rbejdsmijøforhodene. Derfor bør mn her overveje, om der sk være fere rbejdsmijøgrupper, der dækker de forskeige reer/ fdeinger. Hvis butikken er spredt over et større re og på fere etger, bør det også indgå i overvejeserne.

7 Hvis der er te om geogrfisk dskite butikker/fdeinger, sk det overvejes, hvordn AMO sikres tistrækkeig muighed for t udføre sine opgver smt foretge det opsøgende rbejde på disse steder, smt t de nstte kn komme i kontkt med deres rbejdsmijørepræsentnter og hvordn. Ad. 3 Virksomhedens rbejdsmijøforhod, herunder rbejdets rt, frighed, risici og positive rbejdsmijøfktorer Det sk overvejes, hvd rbejdsmijøforhodene skber f konkrete opgver for AMO, og hvor mnge ressourcer det kræver f rbejdsmijørepræsentnter og rbejdsedere t udføre det forebyggende rbejde og øse eventuee rbejdsmijøprobemer. F.eks.: imødegå risici ved rbejde med mskiner og knive, i f.eks. sgter, deiktesse, på geret og ifm. ffdshåndteringen imødegå risici ved brug f tekniske hjæpemider, som f.eks. trnsportudstyr og stiger på ger og ifm. vreopfydning reducere tunge og gentgne øft i vremodtgesen, på geret smt ved vreopfydning imødegå røveri risiko ved rbejde i ksseinjerne imødegå risici ved rbejde med produkter, der indehoder frige stoffer og mterier, eer som kn give ergi og uftvejsgener, f.eks. bomsterfdeing, prfumefdeing, dekortionsfdeing eer i bgeri. En større forskeighed i rbejdsmijøforhodene og omfnget herf kræver større kendskb ti rbejdsopgverne, rbejdsmijøfgig indsigt og ressourcer. Derfor bør dette indgå i overvejeserne omkring ntet f rbejdsmijøgrupper. Ad. 4. Arbejdets orgnisering Hvis der rbejdes på forskeige tidspunkter f døgnet, sk det overvejes, hvordn de nstte er sikret nem kontkt ti deres rbejdsmijørepræsentnt eer ndre medemmer f AMO, sevom der ikke er en rbejdsmijørepræsentnt ti stede, når mn er på rbejdet. Kontkten kn ske personigt, vi mi eer pr. teefon. Ad. 5 Andre hensyn som påvirker rbejdsmijøopgverne i AMO I virksomheder med mnge unge og nynstte kn behovet for instruktion, opæring og tisyn også påvirke opgvernes omfng. Såfremt instruktion mv. vretges i regi f AMO bør der også tges højde for dette i overvejeserne omkring størresen f AMO. Se mere på mid.dk: 16 i Kp. 3, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

8 Eksemper hvd sk overvejes, når der sk oprettes en rbejdsmijøorgnistion? nstte, den sevstændige købmnd Ledesesstruktur Arbejdsgiveren (købmnden) er sev ti stede i det dgige og står for driften. 35 nstte og derover, den store vrehuskæde Vrehusene er opdet i 6 distrikter, der edes f distriktschefer Centrt hr vrehuset et hovedkontor, hvor der er tiknyttet en HR- /rbejdsmijøfunktion Der rbejdes i høj grd konceptbseret Øvrig struktur, fx Geogrfi Enheders størrese Butikken igger på én dresse Butikken hr en souschef og 2 områdeedere smt 25 nstte ekspedienter (ksse og butik) Vrehusene er jævnt fordet i ndet med en idt større koncentrtion i hovedstdsområdet 50 vrehuse med 100 nstte i hver I hvert vrehus er der 10 unge under 18 år nst, der e rbejder under 10 timer om ugen Orgnisering Arbejdsmijøforhod Arbejdets rt Frighed Risici Positive rbejdsmijøfktorer Butikken hr åben på hverdge fr k og weekend 9-16, og personet hr skiftede vgter. Der rbejdes med/ved: Trnsport og opfydning f vrer herunder brug f tekniske hjæpemider fx peøfter o.. Lgerrbejde Prismærkning Ekspedition ved udgngskssen og disken Sortering f returfsker Arbejde med fødevrer i supermrkeders specivrefdeinger Arbejde i køe/fryserum. Vrehusene hr åben på hverdge fr 9-21 og weekend fr Noge nstte hr fste vgter ndre skiftede. Der rbejdes med/ved: Trnsport og opfydning f vrer herunder brug f tekniske hjæpemider fx peøfter o.. Lgerrbejde Prismærkning Ekspedition ved udgngskssen og disken Sortering f returfsker Arbejde i køe/fryserum. Der er endvidere rbejde med fødevrer i supermrkeders specivrefdeinger i eget: Bgeri og brødudsg Sgterfdeing og deiktesse

9 Særige fter om orgnisering f rbejdsmijørbejdet For t styrke og effektivisere rbejdsmijørbejdet kn det ftes t opbygge AMO nderedes end hvd regerne foreskriver. Det forudsætter t: der er indgået en fte meem de pågædende ønmodtgerorgnistioner og den eer de modstående rbejdsgiverorgnistioner eer rbejdsgivere eer dem, de bemyndiger herti der på de virksomheder, der er omfttet f en fte indgået efter nr. 1, foreigger en fte meem rbejdsgiveren, herunder eventuee rbejdsedere og de nstte i virksomheden eer de nstte i en de f virksomheden. Det er virksomheden sev, der udrbejder virksomhedsften (pkt. 2), men der kn hentes hjæp hos orgnistionerne. Noge orgnistioner hr udrbejdet fter og retningsinjer for, hvordn en virksomhedsfte bygges op. Se mere på mid.dk: 20 i Kp. 4, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

10 Arbejdsgiverens pigter Arbejdsgiveren hr det overordnede nsvr for, t virksomheden overhoder rbejdsmijøoven, og t smrbejdet om rbejdsmijøet fungerer. Er der krv om t orgnisere rbejdsmijørbejdet, hr rbejdsgiveren pigt ti t sikre, t der udpeges en rbejdseder, og t de nstte kn fhode vg. I forhod ti AMO hr rbejdsgiveren føgende pigter: t sikre, t AMO hr det nødvendige grundg for t kunne øse sine opgver tifredsstiende. t sikre, t der er dgng ti kontkt meem de nstte og rbejdsmijørepræsentnten. De nstte sk vide, hvem medemmerne f AMO er, og hve muighed for et og regemæssig kontkt med AMO inden for rbejdstiden, f.eks. personigt, pr. teefon eer vi mi. Er repræsentnten eer de øvrige medemmer ikke ti stede, sk der være muighed for, t den nstte kn fte et tidspunkt, hvor den nstte kn drøfte rbejdsmijøforhod med dem. Drøftesen behøver ikke t ske smme dg, hvor den nstte kontkter AMO, men bør dog kunne finde sted inden for et pr dge. t sikre, t medemmerne f AMO hr tistrækkeig med tid ti t besvre henvendeser og ti sev t være opsøgende i forbindese med kontro f rbejdsmijøforhodene og ti t påvirke de nsttes dfærd ift. rbejdsmijøet. t give medemmerne f AMO muighed for t erhverve sig viden og uddnnese i forhod, der er reevnte for, t de kn vretge deres funktion. Dette kn ske både gennem øbende t hode sig jour med nye reger og vejedninger smt vi den obigtoriske og den supperende rbejdsmijøuddnnese. t sikre, t medemmerne f AMO kn detge i virksomhedens pnægning f rbejdsmijørbejdet inden for deres område. t sørge for, t smrbejdet meem fere rbejdsmijøgrupper biver koordineret, men også meem rbejdsmijøgrupper og rbejdsmijøudvg. t informere AMO s medemmer om påbud mv., mterier og ndre skriftige opysninger fr Arbejdstisynet smt nden reevnt informtion fr f.eks. brncherbejdsmijørådene. t høre AMO inden henvendese ti særigt sgkyndige, f.eks. en rbejdsmijørådgiver, som sk hjæpe med t øse et rbejdsmijøprobem. AMO sk også inddrges i seve smrbejdet med rådgiveren. Se mere på mid.dk: Kp. 6, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

11 AMO s opgver AMO hr opgver f både strtegisk pnæggende, fremdrettede og koordinerende krkter smt de mere dgige prktiske rbejdsmijøopgver. AMO s strtegiske opgver På virksomheder med nstte vretges de strtegiske opgver f formnden i smrbejde med de vgte repræsentnter og rbejdsedere. På virksomheder med 35 nstte og derover er det rbejdsmijøudvget, som tger sig f det strtegiske rbejdsmijørbejde. Det strtegiske rbejdsmijørbejde hr et pnæggende, fremdrettet og koordinerende sigte. Dvs. t indtænke rbejdsmijø, f.eks.: når virksomhedens fremtidige pner drøftes når virksomheden hr særig fokus på nedbringese f sygefrvær ved rbejdsmijøorgnistionens understøttese f virksomhedens strtegi vedr. orgnistionsændringer når nye måder og metoder t rbejde på indføres når ny teknoogi indføres, og når nye mskiner og tekniske hjæpemider indkøbes. Mået er, t rbejdsmijørbejdet sk gøres ti en de f den strtegiske edese og drift i virksomheden, og t rbejdsmijø derfor også sk drøftes i de for, hvor virksomheden i forvejen ter om strtegi, værdigrundg, pnægning, produktion, kvitet og økonomi. Overvej, hvordn rbejdsmijøet kn være med ti t understøtte virksomhedens fstgte strtegi og/eer indrbejdes i strtegien. Få fkret, hvd der i jeres virksomhed forstås ved strtegisk rbejdsmijørbejde, og få fkret hvem der tger sig f hvd. F.eks. hvem der sørger for t informere AMO om pner for nye rbejdsfunktioner/- processer og ny- eer ombygninger, såedes t AMO kn drøfte, hvike rbejdsmijømæssige forhod der sk igttges og inddrges inden pnerne omsættes ti prksis. Se mere på mid.dk: 11 og 17 i Kp. 3, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr AMO s dgige opgver Det dgige prktiske rbejdsmijørbejde vretges f rbejdsmijøgruppen/-erne. Formnden i AMO er som oftest kun invoveret i det strtegiske rbejdsmijørbejde og de mere overordnede opgver. Hvis rbejdsederen og rbejdsmijørepræsentnten ikke er ti stede smtidig, er det den, der er ti stede, der vretger rbejdsmijøgruppens opgver. Den frværende sk dog hurtigst muigt orienteres om reevnte hændeser. Få fkret, hvd der i jeres virksomhed forstås ved de dgige opgver, så I e er kr over, hvem der gør hvd og hvornår. Aft f.eks., hvornår og hvem der går en runde og tjekker op på rbejdsmijøet, og ft f.eks. hvem der sk hve besked om evt. rbejdsmijøprobemer, så der biver tget hånd om dem. Se mere på mid.dk: 10, 11 og 18 i Kp. 3, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

12 Årig rbejdsmijødrøftese Én gng om året sk e virksomheder fhode en rbejdsmijødrøftese. Formået med drøftesen er t tiretteægge smrbejdet om rbejdsmijørbejdet og sætte fokus på virksomhedens rbejdsmijø. Arbejdsgiveren sk sørge for, t drøftesen finder sted. Hvem sk være med? I virksomheder med højst ni nstte er det rbejdsgiveren, der sk sørge for, t drøftesen finder sted. Arbejdsgiveren eer en repræsentnt, der kn træffe besutninger på rbejdsgiverens vegne, sk detge smmen med de nstte eer en eer fere nstte, der kn fungere som tsmænd for de øvrige nstte. I virksomheder med er det rbejdsmijøorgnistionen, der sk gennemføre drøftesen. I virksomheder med mindst 35 nstte er det rbejdsmijøudvget, der gennemfører drøftesen. Det er som forberedese vigtigt t indsme viden og erfringer fr hee AMO, inden den årige rbejdsmijødrøftese gennemføres. Hvd sk I drøfte? Vurdere, om det foregående års må er nået. Her sk I vurdere om de må, I stte op for foregående års rbejdsmijørbejde, er nået. Sæt fokus på det, der virker positivt på rbejdsmijøet, så I kn ære f de gode erfringer. Få også tt om, hvordn smrbejdet hr hft betydning for t nå måene, og om der er nedning ti justeringer. Hvis ikke måene er nået, så drøft hvorfor, og om måene sk videreføres i næste års rbejde, evt. i en ændret form. Hvd I vi fokusere på det kommende år ift. rbejdsmijøet. I besutter, hvd I vi fokusere på det kommende år. Det kn f.eks. være ktuee probemstiinger, som tunge øft, træk og kudeprobemer ved indgngsdøre eer sygefrvær, I vi rbejde med. Eer det kn være, t I står over for ombygning, t fytte ti nye oker eer indkøb f nyt inventr, hvor rbejdsmijøet sk indtænkes. I kn væge t bruge jeres rbejdspdsvurdering (APV) som udgngspunkt, d eventuee probemer erede er beskrevet og prioriteret der. Så gør sttus på APV hndingspnen og føg op på det. Hvordn smrbejdet om rbejdsmijø sk foregå det kommende år. Her sk I drøfte, hvordn smrbejdet rent prktisk sk foregå, for t nå de må I hr st. Aft ntet f møder i AMO. Besut også, hvordn I øbende orienterer hinnden om, hvordn rbejdsmijørbejdet skrider frem. Få også ftt, hvordn I håndterer kut opståede rbejdsmijøprobemer, uykker, opæringen og instruktionen f nye medrbejdere, beredskb ift. brnd, røveri o. ign. Må for det kommende års rbejdsmijørbejde. Hr I vgt t sætte fokus på f.eks. t nedbringe tunge øft, fjerne kude og træk probemerne eer nedbringe sygefrværet, så sk I sætte må for det. Drøft også, hvordn I skber de bedste betingeser for t nå måene. F.eks. gode erfringer eer om I hr den nødvendige viden.

13 AMO sk bidrge ti kompetenceudvikingspnen. Her sk I hve muighed for t drøfte og komme med input ti virksomhedens kompetenceudvikingspn vedrørende den supperende uddnnese for medemmerne f rbejdsmijøorgnistionen. Det er rbejdsgiverens nsvr, t der ud fr virksomhedens rbejdsmijøbehov og rbejdsmijøorgnistionens behov for kompetenceudviking udrbejdes en kompetenceudvikingspn for rbejdsmijørepræsentnter og rbejdsedere i AMO vedrørende den supperende uddnnese. Hvordn sk det foregå? Der er ingen krv ti, hvordn den årige drøftese sk foregå. Drøftesen kn fx foregå som et sevstændigt møde eer ifm. et ndet. Arbejdsgivere sk kunne dokumentere over for Arbejdstisynet, t drøftesen hr fundet sted. Der er ingen formee krv ti dokumenttionen, som kn bestå f en mødeindkdese eer et refert, eer en bemærkning på APV en. Dokumenttionen sk være skriftig. Resutter f den årige rbejdsmijødrøftese Efter drøftesen bør det være krt for dem, der hr detget i drøftesen; hvordn smrbejdet om rbejdsmijø sk forøbe i det kommende år hvike besutninger, der er truffet hvordn I vi føge op på de besutninger, der er truffet Hvordn detgerne/amo kn genfinde informtioner, forsg og besutninger, der kommer frem under drøftesen Hvd behovet er for t informere ndre end detgerne/amo, og hvordn det sk ske Hvordn mn sikrer, t det kn vurderes, om de fststte må er nået Det er hensigtsmæssigt, t resutterne f drøftesen skrives ned, så det er krt for e, hvd der er besuttet. Opføgning på drøftesen Det er rbejdsgiverens nsvr, t der biver fugt op på de besutninger, der er truffet, og t edese og medrbejdere får informtion om dette. Se mere på mid.dk: 4 i Kp. 2, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr og 17 i Kp. 3, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

14 Vg/udpegning f medemmer i rbejdsmijøorgnistionen Når I sk i gng med vg ti rbejdsmijøorgnistionen, sk den eksisterende rbejdsmijøorgnistion først vurdere, om der sk ske justeringer i opbygningen f rbejdsmijøorgnistionen. Når I hr styr på strukturen i jeres rbejdsmijøorgnistion, ved I, hvor mnge repræsentnter, som sk væges, og rbejdsedere, der sk udpeges. Arbejdsmijørepræsentnten Arbejdsmijørepræsentnten repræsenterer e inden for det område, som rbejdsmijøgruppen sk dække. Arbejdsmijørepræsentnten biver vgt f sine koeger fr det område, som rbejdsmijørepræsentnten sk dække. Ae medrbejdere, der rbejder over 10 timer ugentigt hr vgret, inkusiv eever, vikrer, øst nstte, føsere og prktiknter. Dog ikke rbejdsedere, virksomhedsedere og rbejdsgiveren. Det er normt regerne for vg f tiidsrepræsentnt på det pågædende overenskomstområde, der gæder for, hvem der kn væges som rbejdsmijørepræsentnt, f.eks. nciennitet og kvifiktioner. Er der ingen medrbejdere, der ever op ti overenskomstens krv ti f.eks. nciennitet og kvifiktioner, væges der bndt dem, der ønsker t stie op. Der er ingen krv om, t rbejdsmijørepræsentnten sk være medem f en fgig orgnistion. Arbejdsmijørepræsentnten er beskyttet mod fskedigese eer nden forringese f sine forhod på smme måde som tiidsrepræsentnter på det pågædende fgige eer tisvrende område. Beskyttesen indtræder fr det tidspunkt, rbejdsgiveren biver gjort bekendt med vget. Arbejdsederrepræsentnten Arbejdsederrepræsentnten udpeges f rbejdsgiveren bndt virksomhedens edere. Arbejdsederrepræsentnten må ikke sties ringere på grund f sit hverv og kn ikke fskediges pg. f sit rbejdsmijørbejde. Forberedeser ti vget f rbejdsmijørepræsentnt Arbejdsgiveren sk sørge for, t de nstte hr en muighed for vghnding. Det er en god idé, t rbejdsgiveren før vget informerer om, hvd rbejdet i en rbejdsmijøgruppe omftter, og hvordn rbejdet med rbejdsmijø vi gvne virksomheden som hehed. Det kn også være informtion, der fmystificerer rbejdsmijørepræsentntroen, og beyser de positive sider ved t være rbejdsmijørepræsentnt, f.eks. t rbejdsmijørepræsentnten: ikke sk vide t om rbejdsmijø sk på rbejdsmijøuddnnese, hvor mn får viden om rbejdsmijø og metoder ti t rbejde med rbejdsmijø, udviking og forndringer på rbejdspdsen ikke sk kontroere sine koeger, men mere være deres diog- og sprringsprtner ikke står ene, men t e sk smrbejde om rbejdsmijøet vi opeve, t der fktisk sker noget, når mn enggerer sig vi få nye kompetencer og udvike sig med roen.

15 Det kn være en god ide, t rbejdsgiveren smmen med en nuværende rbejdsmijørepræsentnt eer ndre repræsentnter for medrbejdere, fx tiidsrepræsentnten, opfordrer de nstte ti t kndidere ti hvervet som rbejdsmijørepræsentnt. Gennemførese f seve vget Det er rbejdsgiveren, der er nsvrig for, t der biver fhodt vg f rbejdsmijørepræsentnter, men rbejdsgiveren hr i øvrigt ikke noget t gøre med seve vghndingen. Der er ingen specifikke reger for, hvordn vget sk foregå i prksis, og det er het op ti de nstte. De nstte kn udsende en indkdese ti vget med minimum 14 dges vrse, og sætte opsg op om vget i frokoststuen/kntinen, på intrnettet eer ndre steder, som bruges ti informtion. Arbejdsgiveren må gerne hjæpe de nstte med det rent prktiske i forbindese med vget i respekt f, t vget er de nsttes. Vget kn foregå skriftigt eer ved håndsoprækning f.eks. på et personemøde eer ignende i det område, som rbejdsmijøgruppen sk dække. Hvis fere stier op som rbejdsmijørepræsentnt, eer der er ønske om nonymitet fr de øvrige medrbejdere, bør der på mødet fhodes en skriftig fstemning. Overvej hvordn vget kn tiretteægges, så fest muigt f de stemmeberettigede hr muighed for t fgive deres stemme. Det kn f.eks. være en idé t de vghndingen strække sig over noge dge, så medrbejdere med forskeige rbejdstider og dge, hr muighed for t stemme. Hvis der ti et vg ikke er opstiet fere kndidter, end der sk væges, er der te om et fredsvg dvs. et vg uden fstemning Det er dog en forudsætning, t der på forhånd er opyst, t der i denne sitution er te om et fredsvg. Hvis de nstte ikke tger inititiv ti t iværksætte vget, eer der er ingen medrbejdere, der stier op ti vg, hr virksomhedens edese pigt ti med jævne meemrum t opfordre ti vg og ti t få de nstte ti t detge i rbejdsmijørbejdet. F.eks. kn den mngende interesse for opgven drøftes på fdeingseer personemøder eer rbejdsgiveren kn opfordre tidigere rbejdsmijørepræsentnter ti t fortæe om rbejdsindhodet. Kn der ikke væges en rbejdsmijørepræsentnt vretger rbejdsederrepræsentnten ene rbejdsmijørbejdet i gruppen. Efter vget Arbejdsgiveren sk strks efter vget hve opysninger om, hvem der er vgt. Med denne informtion træder rbejdsmijørepræsentntens beskyttese mod fskedigese i krft. Arbejdsmijørepræsentnten sk meddee sin fgige orgnistion om vget, såfremt repræsentnten er medem f en sådn. Derudover sk e nstte informeres om, hvem der er deres rbejdsmijørepræsentnt, så de ved, hvor de sk henvende sig, hvis de hr spørgsmå om rbejdsmijø. Informtionen kn f.eks. gives vi intrnettet eer ved t hænge et opsg op i kntinen/frokoststuen. Vgperiode Arbejdsmijørepræsentnten væges for 2 år d gngen, med mindre en ængere vgperiode på op ti 4 år er ftt i AMO. Arbejdsmijørepræsentnten kn ikke vætes i vgperioden. Hvis rbejdsmijørepræsentntens beskæftigese ophører i det område, som denne er vgt i, eer forder virksomheden, sutter hvervet. Herefter sk medrbejderne i det pågædende område væge en ny.

16 Hvis rbejdsmijørepræsentnten er frværende i en periode på mindst fire måneder, må rbejdsgiveren og medrbejderne fte, om der sk væges en ny repræsentnt. Denne væges enten for den resterende periode eer en het ny periode. Det er en god ide t hve ftt kre procedurer for dette på forhånd. Se mere på mid.dk: 25 og 27 i Kp. 5, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

17 Arbejdsmijøuddnnese for medemmer f AMO Obigtorisk rbejdsmijøuddnnese Nye medemmer f AMO sk gennemgå en obigtorisk rbejdsmijøuddnnese, der vrer tre dge, med mindre de erede (efter 1. pri 1991) hr gennemført den obigtoriske rbejdsmijøuddnnese. Arbejdsgivere og virksomhedsedere, fx en dministrerende direktør, hr ikke pigt ti t gennemføre rbejdsmijøuddnnesen, sevom de indgår i rbejdsmijøorgnistionen eer i en rbejdsmijøgruppe. Den obigtoriske rbejdsmijøuddnnese sk være gennemført senest 3 måneder efter, t rbejdsmijørepræsentnten er vgt/ rbejdsederen udpeget. I de situtioner, hvor undskydende uforudsete omstændigheder som, f.eks. sygdom eer fysning f kursus betyder, t fristen på tre måneder biver overskredet, vi Arbejdstisynet ikke give virksomheden påbud om, t uddnnesen sk gennemføres, hvis den pågædende er timedt et kursus inden for den nærmeste fremtid. Det er rbejdsgiverens pigt t sørge for, t rbejdsmijørepræsentnter og rbejdsedere i AMO biver timedt uddnnesen. Timedingen må kun ske ti godkendte udbydere f uddnnesen. Der findes en iste over godkendte udbydere f den obigtoriske uddnnese på Arbejdstisynets hjemmeside. Arbejdsgiveren fhoder de udgifter, der er forbundet med detgese i uddnnesen, herunder evt. trnsportudgifter og indtægtstb. Supperende rbejdsmijøuddnnese Foruden den obigtoriske rbejdsmijøuddnnese sk rbejdsgiveren tibyde supperende rbejdsmijøuddnnese ti medemmerne f AMO. De rbejdsmijørepræsentnter og rbejdsedere i AMO, der hr gennemført den obigtoriske uddnnese på 3 dge, sk hve tibud om og hr ret ti supperende uddnnese svrende ti 2 dge i det første funktionsår (det første år de er vgt/udpeget). Uddnnesen sk være tibudt og kunne være påbegyndt, inden for de første 9 måneder efter den obigtoriske rbejdsmijøuddnnese er fsuttet. Såfremt de to dge er opdet på enkete dge, så sk begge dges kursus være gennemført inden for de første 12 måneder f funktionsperioden. Hver f de efterføgende funktionsår sk e medemmer f AMO tibydes 1½ dgs supperende uddnnese. Uddnnesen sk være tibudt og påbegyndt inden for smme funktionsår, medmindre rbejdsgiveren og de nstte hr ftt t smmenægge de 1½ dgs supperende uddnnese. Der kn højst smmenægges supperende uddnnese f tre dges vrighed, og muigheden gæder kun for de 1½ dgs supperende uddnnese. Det kn f.eks. være, t et 3 dges proceskursus er reevnt for

18 rbejdsmijørbejdet, og så kn det ftes på virksomheden t føge dette. Hvis der indgås fte om en smmenægning f den 1½ dgs supperende uddnnese, sk rbejdsgiveren skriftigt over for Arbejdstisynet kunne dokumentere det. Det er op ti rbejdsgiveren t væge typen f dokumenttion. Dokumenttionen kn fx være et refert fr den årige rbejdsmijødrøftese eer en mi e.., hvor det fremgår, t der er indgået fte om t smmenægge den supperende uddnnese. Den supperende uddnnese sk give viden og kompetencer, som er reevnte for virksomhedens behov i forhod ti de rbejdsmijøopgver, der sk udføres. Der kn f.eks. tges udgngspunkt i de særige fokusområder, der er vedtget på den årige rbejdsmijødrøftese. Det kn f.eks. være uddnnese i korrekt rbejdsteknik eer i områder inden for psykisk rbejdsmijø, men også mere procesorienterede kurser som f.eks. konfikthåndtering, strtegisk pnægning, forhndingsteknik og kommuniktion. Amindeig mødevirksomhed i AMO vi ikke kunne gøre det ud for supperende uddnnese. Arbejdsgiveren sk drøfte med medemmerne f AMO, hvike kurser der kn være nyttige for rbejdet og skrive dem ned i en kompetenceudvikingspn. AMO sk bidrge og komme med input ti kompetencepnen. Hvis der opstår uenighed, fgør rbejdsgiveren, hvd tibuddet sk indehode inden for de rmmer, som regerne fstægger. Arbejdsgiveren hr pigt ti t tibyde de supperende uddnneser. Udnytter rbejdsmijørepræsentnten eer rbejdsederrepræsentnten ikke deres ret ti uddnnese i det pågædende år bortfder den. Arbejdsgiverens tibud om supperende uddnnese ti AMOs medemmer sk kunne dokumenteres over for Arbejdstisynet. Dokumenttionen kn f.eks. være et refert fr et møde, hvor AMO s medemmer hr detget, og hvor det fremgår, t rbejdsgiveren hr givet tibud om supperende uddnnese, eer det kn være en e-mi, der er sendt ti medemmerne f AMO, hvor det fremgår, t rbejdsgiveren giver tibud om supperende uddnneser ti medemmerne f AMO. Det er rbejdsgiveren, der fhoder udgifter ti uddnnesen og godtgøre tb f indtægt som føge f detgesen. Kompetenceudvikingspn Arbejdsgiveren sk hvert år sikre, t der udrbejdes en kompetenceudvikingspn for den supperende uddnnese for rbejdsmijørepræsentnter og rbejdsedere i AMO. Pnen udrbejdes på bggrund f de drøfteser rbejdsgiveren og medemmerne f AMO hr hft om, hvike kurser der kn være nyttige for dem. Pnen kn enten være én smet for medemmerne f AMO eer én for hvert medem. Pnen sk sikre øbende mårettet opdtering f viden og styrkese f kompetencer hos medemmer f AMO med udgngspunkt i virksomhedens rbejdsmijøkompetencebehov. Drøftese f pnen sk ske på den årige rbejdsmijødrøftese, hvor AMOs medemmer får muighed for t bidrge og komme med input. Det sk fremgå f kompetenceudvikingspnen, hviken supperende uddnnese, mn er bevet enige om t gennemføre, og hvordn det hrmonerer med de må og behov, der er drøftet og besuttet ved den årige rbejdsmijødrøftese. Se mere på mid.dk: Kp. 7, i Bekendtgørese om smrbejde om sikkerhed og sundhed, nr. 1181

19 Gode råd ti rbejdsmijørbejdet Vær imødekommende og ærig Virk positiv, så e føer sig vekommen ti t stie spørgsmå Vær åben om, t ikke e probemer kn øses her og nu Sts på de små, sikre og synige succeser Løs først de probemer, der ikke ever op ti rbejdsmijøovens krv Fokuser derefter på de probemer, der kn øses hurtigt, så I viser, t der sker noget Gå efter årsgen ti probemerne Undersøg årsgen ti probemet grundigt, så biver øsningerne mere hodbre Vær opmærksom på, t der kn være fere årsger ti et probem Brug den sunde fornuft Brug jeres egne erfringer fr det dgige rbejde Drg nytte f øsninger f tidigere rbejdsmijøprobemer Skf øbende viden om rbejdsmijø Opdter jeres viden gennem f.eks. internettet, bøger og tidsskrifter Hod konstruktive møder Send dgsorden ud før mødet Udrbejd evt. et refert om, hvd der sk gøres, f hvem og hvornår Tjek, om det, der bev besuttet på sidste møde, er bevet gennemført Informer om jeres roe, rbejde og resutter Fortæ, t I er virksomhedens rbejdsmijørådgivere og ikke poitibetjente Informer om, hvordn e i butikken kn bruge jeres viden Gør det krt, hvordn et probem kn øses, f hvem og hvornår Gør opmærksom på de opgver, I hr gennemført Giv viden videre Giv mundtig informtion, f.eks. under Arbejdspdsvurderingen (APV) Udever skriftigt mterie om rbejdsmijø

20 Gå forrest med et godt eksempe Vis gennem hnding, t I tger rbejdsmijøet vorigt Inddrg medrbejdere og rbejdsedere Vær opmærksom på, t de personer, der hr et probem, ofte også hr viden om, hvordn det kn øses