Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU)"

Transkript

1 Afsluttende rapport Projekt 5.2 Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU) Rapporten er udarbejdet af: Lektor Anna Baltzer, Professionshøjskolen København, projektmedarbejder i VUE Lektor Dorrit Mondrup, Professionshøjskolen København, projektmedarbejder i VUE Lektor Randi Skovhus, Professionshøjskolen VIA, projektmedarbejder i VUE Lektor Helle Toft, Professionshøjskolen København, projektmedarbejder i VUE projektleder 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og formål Litteraturstudier Undersøgelsesdesign Det kvantitative spørgeskema Validitet og reliabilitet Det kvalitative interview Valg af informanter Vores overvejelser før interviewerne Resultater og analyse Hvem vejleder? Studerende med anden etnisk baggrund end dansk Andelen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk Frafald Frafaldets størrelse Begrundelser for frafald Studium og studiemiljø Tiltag i forhold til studie og studiemiljø Etnicitet og vejledningsindsats Behov for særlige tiltag? Forskel mellem lærer- og pædagogseminarier? Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag Bilag

3 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Vi har fra november 2006 til juni 2008 arbejdet med et projekt i Videncenter for Uddannelsesog erhvervsvejledning Projekt 5.2: Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU). Projektet tog udgangspunkt i Equal-projektet (Den europæiske socialfond), Køn, Etnicitet og Vejledning, gennemført af Center for Ligestillingsforskning (RUC), hvor unge med anden etnisk minoritetsbaggrund fremstilles som danskere med en twist (i Unge med en twist etnicitet, køn og uddannelsesvalg ). Udsagnet refererer til de unges selvopfattelse de opfatter sig på den ene side ikke som danskere, men på den anden side understreges deres eventuelle danske opvækst og forankring. I samme projekt understreges det, at mange unge med etnisk minoritetsbaggrund har særlige behov for information og vejledning, fordi de ikke kender det danske uddannelsessystem, eller fordi de kommer fra familier uden uddannelsestradition. Det ekstra vejledningsbehov indikeres ifølge rapporten tillige af det høje frafald på uddannelserne. Det understreges desuden, at vejledningsteorier og metoder samt vejlederen og institutionen selv skal tage højde for det kulturelle møde, der udspiller sig i vejledningen. Vores formål er at undersøge og skabe viden om former for gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i lærer- og pædagoguddannelsen, herunder aktiviteter, modeller, særlige problemstillinger og resultater med henblik på formidling af god vejledningspraksis. Det skal indledningsvis bemærkes, at undersøgelsen som udgangspunkt har til hensigt at fremme de etniske studerendes mulighed for inklusion 1 på de pædagogiske uddannelser på MVU-området. Dvs. at belyse hvilke tiltag i gennemførelsesvejledningen, der kan fremme de studerendes mulighed for legitim deltagelse på uddannelserne, som en del af det fællesskab der udleves her, samtidigt med at de kan realisere egne livsstrategier og kulturelle forholdemåder. I forhold til det normative niveau indebærer dette, at relationerne gensidigt forhandles processesuelt, og afvigelser herfra er som sådan ikke individuelt men relationelt defineret. Hensigten med denne undersøgelse er altså ikke i integrationsparadigmets tegn at stigmatisere de etniske studerende som anderledes. Eller forstå dem som særlige kulturelle grupperinger, der bør segregeres og kongregeres for at kompensere for fejl og mangler, det sidste set i forlængelse af uddannelsesinstitutionens normative forventninger. Når vi i det følgende bruger betegnelsen gennemførelsesvejledning, er det i tråd med Peter Plants karakteristik, hvor det drejer sig om vejledning indenfor uddannelsesinstitutionen, der 1 Madsen, Bent (2005) 3

4 skal hjælpe den enkelte studerende til faktisk at gennemføre uddannelsen 2. Plant peger endvidere på, at det i praksis er vanskeligt at afgrænse gennemførelsesvejledning fra hhv. indslusnings- og udslusningsvejledning, men at opdelingen er hensigtsmæssig i forhold til analyse af vejledningsindsatsen 3. Nærværende rapports fokus på gennemførelsesvejledning ligger således i forlængelse af denne afgrænsning fra indslusnings- og udslusningsvejledning, velvidende at felterne, som Plant skriver, vanskeligt lader sig afgrænse fra hinanden. 2 Plant (2005a) 3 Plant (2005b) 4

5 2. Litteraturstudier Med henblik på at indkredse undersøgelsens centrale problemfelter, har vi ladet os inspirere af tre foreliggende undersøgelser om studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil derfor kort referere resultaterne af disse undersøgelser her: 1. Undersøgelsen om studieforholdene for studerende med anden etnisk og sproglig baggrund på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet (2001) sammenfatter bl.a. følgende: Der er indikatorer på, at de sociale aspekter ved studiet såvel læsegrupper som sociale netværk er af væsentlig betydning på oplevelsen af studiet. En ikke ubetydelig andel af de adspurgte oplevede problemer, som er relateret til trivslen på studiet. De oplevede isolation og ensomhed på studiet, men som det påpeges, omfatter denne følelse jo ikke kun studerende med anden etnisk baggrund. Hvis denne oplevelse imidlertid kædes sammen med en oplevelse af diskrimination fra medstuderende, forstærkes den jo selvklart. 23 % peger på sproglige barrierer, hvilket giver sig udslag socialt, studiemæssigt og fagligt. Det tager længere tid at læse pensum og skrive opgaver, og det hindrer en aktiv deltagelse i undervisningen. Besvarelserne peger bl.a. på følgende indsatsområder: Oprettelse af et netværk for studerende med anden etnisk baggrund Større hensyn til studerendes eventuelle religiøse overbevisning Flere arrangementer med socialt og fagligt indhold 2. Integration af fremmedsprogede studerende på de lange videregående uddannelser. Rektorkollegiet (2001): Undersøgelsen omfattede udelukkende studerende optaget på en udenlandsk gymnasial uddannelse og fokuserede især på studievanskeligheder, som den ovennævnte gruppe har oplevet i forbindelse med mødet med det danske universitetscenter, og den pegede bl.a. på følgende: Næsten alle interviewede studerende gav udtryk for større vanskeligheder ved gruppearbejde, specielt gruppedannelsesprocessen og projektarbejdet. Desuden er de studerende uvante med prøveformer baseret på reflekterende, kritisk og analytisk tankegang. De havde store vanskeligheder ved at omstille sig fra refereren til forståelses- og analyseniveauet. Det danske studiemiljø med meget øldrikkeri vanskeliggør deltagelse i de sociale aktiviteter. Endelig er der sproglige barrierer, der vanskeliggør studieforløbet. Rapporten har følgende indstillinger: Studieforberedende kurser før optagelse Forbedret studievejledning 5

6 Tilbud om dansksproglig støtte i de første studieår Lærernes opmærksomhed og viden om fremmedsprogede studerendes studiemæssige forudsætninger må øges Uddannelsesinstitutionen skal aktivt indgå i de fremmedsprogedes integration ved hold- og gruppedannelse, ruskurser samt sociale aktiviteter 3. Vejledning, Etnicitet og Køn et litteraturstudium (2005): Konklusionen i denne rapport peger på værdien af en multikulturel vejledningsteori, hvor kultur skal medtænkes som en integreret del af vejledningen, idet både vejleder og vejledningssøgende er bærere af kulturer. Vejlederen skal udvikles til at være kulturelt reflekterende. De foreliggende rapporter peger samstemmende på, at mange studerende ønsker støtte til dansk og hjælp til etablering af sociale netværk. Desuden ønskes kurser i studieteknik samt øget viden hos underviserne om denne gruppe studerende. 6

7 3. Undersøgelsesdesign Vi benytter os både af kvalitative og kvantitative metoder i vores analyser. Vi mener, at de to forskellige analysemetoder supplerer hinanden godt ved at tilvejebringe forskellige typer informationer. Undersøgelsen opnår derved både en bredde i kraft af det kvantitative survey/spørgeskema og dybde ved kvalitative interview. Når vi i undersøgelsen skriver respondenter, refererer vi til vejledernes besvarelser i forbindelse med spørgeskemaet, mens vi med informanter henviser til de vejledere, vi har interviewet. 3.1 Det kvantitative spørgeskema Vi valgte, som det første udspil i projektet, at gennemføre en landsdækkende kvantitativ survey/ spørgeskemaundersøgelse. Hensigten var dels at afdække, hvorvidt der er særlige problemfelter (eller ressourcefelter) forbundet med vejledningen af denne gruppe studerende, dels hvordan studiemiljø og vejledning er udformet for at imødegå/indoptage sådanne udfordringer, forudsat de fandtes. Spørgsmålene blev udarbejdet på baggrund af et pilotprojekt, vi havde gennemført tidligere med interviews af studerende, og på baggrund af et seminar for seks CVU-partnerinstitutioner, som alle har erfaringer med studerende med anden etnisk baggrund end dansk 4. For at sikre spørgsmålenes kvalitet og entydighed lavede vi inden udsendelse af spørgeskemaet en stikprøveanalyse, hvor vi bad enkelte studievejledere besvare spørgeskemaet og give tilbagemelding på spørgsmålene, som vi så rettede til sprogligt set Hovedgrupper af spørgsmål Spørgsmålene i spørgeskemaet falder i to hovedgrupper, hvor den første fokuserer på vejledning generelt i forhold til hele gruppen af studerende på uddannelsesinstitutionen. Baggrunden herfor er et ønske om at opnå overblik over det brogede og varierede felt, som vejledning på uddannelsesinstitutionerne udgør. Den anden hovedgruppe af spørgsmål fokuserer på studerende med anden etnisk baggrund end dansk og vejledning i forhold til denne gruppe. Hensigten var dels at afdække, hvorvidt der var særlige problemfelter (eller ressourcefelter) forbundet med vejledningen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk, dels hvordan vejledning og studiemiljø var udformet for at imødegå/indoptage sådanne udfordringer, forudsat de fandtes. 4 I foråret 2007 afholdt vi en temadag, hvor studievejledere fra CVU Storkøbenhavn var inviteret. Temadagen bød dels på en række oplæg fra interne og eksterne oplægsholdere, dels på et fokusgruppeinterview af de tilstedeværende. Se i øvrigt bilag 1. 7

8 3.1.2 Validitet og reliabilitet Vi har desuden tilstræbt, at vores undersøgelser overholder validitets- og reliabilitetskrav. Hermed forstår vi: Validitet: Om respondenterne forstod spørgsmålene og svarede på det, vi ønskede at måle. Her må vi konstatere, at enkelte spørgsmål ikke var tilstrækkeligt entydige, idet enkelte respondenter kontaktede os for uddybning af spørgsmålet. Reliabilitet: Om svarene var tilfældige, eller om respondenterne ville svare på samme måde, hvis de skulle besvare skemaet igen. Vi sikrede reliabiliteten ved at ringe til udvalgte respondenter efter et stykke tid og stille de samme spørgsmål. Her viste det sig, at svarene stort set var sammenfaldende Svarprocenter Vi sendte spørgsmålene ud til de 18 lærerseminarier og 22 pædagogseminarier i Danmark. Af de institutioner, som modtog spøgeskemaet, har 13 lærerseminarier og 21 pædagogseminarier besvaret dvs. en besvarelsesprocent på 72 % og 95 % for hhv. lærer- og pædagogseminarier. Nogle har besvaret alle spørgsmål, mens andre har besvaret nogle spørgsmål Præsentation af resultater Resultaterne fra den kvantitative undersøgelse præsenteres senere i rapporten som figurer. Ved hver figur er det angivet, hvor mange der har besvaret det pågældende spørgsmål (antal respondenter), mens fordelingen på de enkelte kategorier er angivet i procent. Procentangivelsen (frem for det konkrete antal) er valgt for at gøre resultaterne overskuelige, men da der ved nogle af spørgsmålene, trods den forholdsvis høje besvarelsesprocent, er få respondenter, er det væsentligt at have in mente, at procentangivelserne i nogle tilfælde er baseret på forholdsvis få besvarelser. En del af spørgsmålene i undersøgelsen giver mulighed for at sætte flere kryds ved det enkelte spørgsmål, fx tager flere forskellige kategorier af medarbejdere sig af vejledning i forhold til fx personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse. Dette afspejles i nogle af figurerne ved, at summen af de enkelte kategorier i mange tilfælde er større end 100 %. 3.2 Det kvalitative interview Valg af informanter På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet blev fem seminarier udvalgt til kvalitative interviews af vejlederne: Tre lærer- og to pædagogseminarier. Kriterierne for udvælgelsen var seminarier, som på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen så ud til at arbejde med specielle tiltag og problemkomplekser i forhold til vejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk 5 Jf. Launsø og Rieper (2000) 8

9 seminarier, der har en stor andel studerende med anden etnisk baggrund end dansk, og som derfor kunne antages at sætte fokus på dette område i forhold til vejledning at vi ville interviewe vejledere på både lærer- og pædagogseminarier geografisk spredning Interviewmetode Vi har anvendt den forstående forskningstype, hvor den udforskedes subjektivitet indgår som det væsentlige datamateriale. Derefter fortolkede vi på det beskrivende niveau, hvor vi sammenfattede den interviewedes oplevelser og gik bag om den interviewedes meningshorisont 6. Den fænomenologiske/hermeneutiske kvalitative metode har til hensigt at belyse et generelt fænomens særlige logik. Derfor fokuserede vi på bestemte temaer i den interviewedes livsverden. Vi prøvede at forstå og fortolke meninger med fænomener. Vores interesse var ikke at fremkomme med færdige forklaringer, men det særegne/unikke dvs. ikke det gennemsnitlige/det repræsentative, som er interessant i det kvantitative interview 7. Inden for det kvalitative interview fokuserer vi på Det delvist strukturerede interview, som adskiller sig fra Det åbne interview på følgende punkter: Man arbejder med en spørgeguide, hvor intervieweren i mere eller mindre stikordsform på forhånd har formuleret, hvilke temaer der skal besvares i interviewet. Der tages noter undervejs, og umiddelbart efter interviewet skrives referatet direkte ned 8. Kvale arbejder med tolv aspekter af forståelsesformen i det kvalitative interview 9 se nedenfor (vores korte opsummering) rettet mod den interviewedes livsverden sigter mod at forstå meningen med fænomener i denne verden søger efter nuancerede, kvalitative beskrivelser deskriptivt ved at sigte mod mest muligt ufortolkede beskrivelser specifikt mod den interviewedes oplevelse, forståelse og mening forudsætningsløst, ved at undgå færdige kategorier og fortolkningsmuligheder fokuserende på bestemte temaer i den interviewedes livsverden interesseret i flertydigheder positiv oplevelse for den interviewede ny indsigt hos den interviewede interaktionen kan skabe ny viden ny indsigt kan medføre forandring Ovennævnte har vi tilstræbt at gennemføre i projektets fem interview. 6 Launsø og Rieper (2000), side 24 7 Jf. Kvale (1997), side 41 8 Andersen (1998) 9 Kvale (1997) 9

10 3.2.3 Vores overvejelser før interviewerne En gylden regel er at være forudsætningsløs, hvilket vil sige ikke at komme med færdige meninger/ holdninger til informanterne, men alligevel være aktivt styrende mod de spørgsmål, som vi ønsker besvaret. Det indebærer ikke, at man skal være åben over for alt, hvad den interviewede har at sige. I stedet bør man forsøge at have en almen fleksibilitet, som ytrer sig på den måde, at udsagnene måske kan føre til nye antagelser, og de kan derfor hele tiden være en efterprøvning værd. En nysgerrighed over for, hvad den interviewede har at sige, en udholdenhed i eftersøgningen af det uventede og en stadig kritisk holdning til egne antagelser og tanker under interviewforløb er vigtige ingredienser i et godt interviewarbejde Validitet Validiteten indbefatter ifølge Kvale, at forskeren anlægger et kritisk syn på vidensproduktionen og analysen. Valideringer bliver således både den kvalitetskontrol, der foregår på alle stadier i vidensproduktionen, og forbindelsen mellem teori og empiri 10. Simonsen pointerer, at det er vigtigt i det kvalitative interview hele tiden at have blik for helheden. Man må således ikke tolke på enkelte spørgsmål uden at medtage helhedsbetragtningen 11. Vi er opmærksomme på, at helhedsforståelsen er vigtig, og vi har søgt at blive ved med at spørge informanten, indtil vi mener, at vi og informanten er enige om betydningen. Ved den fænomenologiske/hermeneutiske kvalitative metode taler man ikke om reliabilitet. Simonsen skriver, at hvis man vælger at interviewe de samme personer en gang til, ville formålet ikke være at kontrollere reliabiliteten, men derimod at øge forståelsesdybden 12. (Se bilag 1 for interviewguide.) 10 Kvale (1997) 11 Simonsen (1995) 12 Simonsen (1995) 10

11 4. Resultater og analyse I dette afsnit præsenteres, analyseres og diskuteres resultater fra projektets kvantitative og kvalitative undersøgelser tematisk. For hvert fokusområde præsenteres projektresultaterne fra den kvantitative undersøgelse og suppleres efterfølgende af udsagn og forståelser fra interview med vejledere, hvilket danner grundlag for en efterfølgende diskussion. Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte studerendes leverum, men hvilken form for uddannelse, der er tale om, spiller også i væsentlig grad ind på vejledningen ligesom uddannelsens didaktiske opbygning. Overordnet er pædagog- og læreruddannelserne vekseluddannelser med praktik, hvor både valg af linjefag og specialisering spiller en væsentlig rolle for den senere beskæftigelsessituation (flere pædagoguddannelser har linjer, fx idrætsline). Samtidigt er der til uddannelsen knyttet et økonomisk aspekt, der skal tilgodeses, som udgangspunkt for den studerendes deltagelse, nemlig SU. Gennemførelsesvejledning relaterer sig således både til aspekter, der retter sig mod selve uddannelsen, og aspekter der retter sig mod professionen, og vejlederen skal således varetage begge dimensioner i vejledningen. Ud fra denne betragtning er fundamentet for vejledningssamtalen en helhedsforståelse med udgangspunkt i den enkelte studerende. Nedenfor præsenteres resultater og analyse fra både den kvalitative og kvantitative del af projektet. 4.1 Hvem vejleder? Vi var interesserede i at få afdækket hvem, der forestår vejledning, og hvilke problemtyper, de tager sig af. Personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse Sekretær/ HK er Lærer Uuddannet studievejleder Uddannet studievejleder Afdelingsleder/ Uddannelsesleder/rektor Hvem tager sig af vejledning af studerende med følgende problemtyper Praktikleder/praktikkoordinator Andre Antal respondenter 11

12 SU-vejledning Valg af liniefag og specialisering Deltagelse/ fravær i forbindelse med studiets gennemførelse Frafaldstruede studerende Problemer i praktik Figur 1 Hvilke medarbejdergrupper, der tager sig af forskellige områder i forhold til vejledning angivet i procent. Antal respondenter angivet. Den enkelte respondent kan have sat flere kryds. Som det fremgår af figur 1, har vi spurgt til en række af de centrale problematikker, som vejledning omfatter, og hvem der forestår vejledning i denne sammenhæng. Det drejer sig om: SU valg af liniefag og specialisering personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse problematikker omkring deltagelse/fravær i forbindelse med studiets gennemførelse fravær frafaldstruede studerende problemer i praktik Som det fremgår, er vejledningen fordelt på mange hænder og fremstår umiddelbart vanskelig at afgrænse indholdsmæssig. Vejledningen betegnes af en af informanterne som flydende, hvor det er op til de personaler, der deltager, at sætte egne grænser for egen formåen eller invitere til samarbejde: Det der det kan jeg ikke vejlede i, jeg må henvise til vejleder. Der er ligeledes mange til at opspore det (hvis der er brug for en samtale med vejleder) vores idé er, at der skal gå så lidt tid som muligt, før vi opdager, at de hænger (er frafaldstruede). Vejledere opfatter ikke sig selv som spilfordeler i forhold til institutionelle retningslinjer for vejledning, men som rollemodel og underviser i forhold til HK erne og samarbejdspartner for de øvrige personaler, der beskæftiger sig med vejledning: praktikvejledere, der vejleder omkring praktikken, lærerne, holdkoordinatorerne, studenterrådgivere. Den tydeligste afgrænsning er at finde omkring SU, hvor det primært er sekretærer/hk ere, der tager sig af dette område. I forhold til de øvrige problemfelter er der ikke tale om nogen afgrænsning, og en række forskellige personalegrupper med forskellig uddannelsesbaggrund tager sig således i større eller mindre udstrækning af vejledning i forhold til de forskellige problemfelter. 12

13 Det er en svaghed ved undersøgelsen, at vi ikke kender baggrunden for de satte krydser, dvs. i hvor høj grad den pågældende medarbejdergruppe er involveret i vejledning. Et kryds kan fx repræsentere både kort formel kontakt og egentlige samtaler evt. over flere gange. Personalegrupper involveret i vejledning omfatter sekretærer/hk ere, lærere, afdelingsledere, uddannelsesledere, rektorer, uuddannede studievejledere og uddannede studievejledere, og der er således mange instanser og funktioner, der indskriver sig under betegnelsen vejledning. Det fremgår, at den studerende bruger sin vejleder hyppigst ved personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse, og hvis den studerende er frafaldstruet. Vejlederen bruges mindst hyppigt i forhold til SU-spørgsmål, der som nævnt primært varetages af sekretærer/hk ere. Der er således tale om, at en stor del af vejledningen foretages af personer uden egentlig vejlederuddannelse. Af undersøgelsen fremgår karakteren af de uddannede studievejlederes vejlederuddannelse ikke, men som svar på spørgsmålet om hvorvidt vejledere, der særligt tager sig af vejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk, har en uddannelse i forhold til at imødekomme denne vejledning, besvarer kun fire respondenter spørgsmålet, og nævner fx udviklingsarbejde i forbindelse med etniske studerende, masteruddannelse, sproglæreruddannelse, religionshistoriestudie og erfaring som integrationskonsulent. Dvs. ret få respondenter angiver at have uddannelsesmæssig baggrund i forhold til vejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk. En meget stor del af vejledningen varetages af personer, som kun har vejledning som en mindre del af deres ansættelse, hvilket man kan forestille sig kan have betydning for graden af professionalisering af vejledningen. At vejlederen også har andre funktioner i forhold til den studerende, fx som underviser med evt. eksamensforpligtelse, kan rumme en række dilemmaer At vejleder og studerende kender hinanden gennem undervisning m.m. kan ses som positivt i forhold til, at det etablerede kendskab kan være hensigtsmæssigt grundlag for en evt. vejledningssamtale fx i form af øget tryghed. På den anden side er der mulighed for, at vejlederens oplevede kendskab til den studerende kan have den betydning, at der er relevante spørgsmål, som vejlederen ikke får stillet, da vedkommende oplever at kende den studerende godt at vejlederen ikke har tilstrækkelig spørgende og åben tilgang til den studerende. Når vejlederen også er fx underviser i forhold til den studerende, kan der opstå habilitetsproblemer, som kan opleves af både vejleder og studerende. Den studerende kan fx være tilbageholdende med at drøfte faglige problemer med vejlederen, hvis denne som underviser skal føre den studerende til eksamen, da den studerende fx ønsker at fremstå som fagligt kompetent. Ligeledes kan vejlederen stå i et dilemma fx i forhold til som underviser at stille de nødvendige faglige krav til en studerende, som vejlederen/underviseren fra vejledning ved har store personlige problemer, og hvor vejlederen kan have en idé om, at øget fagligt pres kan øge disse personlige problemer. 13

14 At vejlederen således også kan have andre roller i forhold til den studerende, kan have væsentlig betydning for magtforholdet i vejledning, hvor ligeværdighed egentlig tilstræbes. Dette magtforhold bliver muligvis endnu tydeligere, når der er tale om, at vejlederen også er leder af institutionen. Denne sammenblanding af forskellige roller kan problematiseres, og det er værd at bemærke, at en sådan sammenblanding ikke accepteres inden for en række andre erhverv fx i psykolog-professionen som følge af det asymmetriske forhold. Som påpeget af en informant: Jeg er ikke underviser. Jeg finder det etisk problematisk at undervise og vejlede samme person. Det kan også være problematisk at vejlede det modsatte køn. Samtidigt kan en opdeling af funktionerne vanskeliggøres af det relativt lave timetal, der tildeles vejledningsfunktionen. Betragtet fra den studerendes side kan det være vanskeligt at orientere sig i den amorfe vejledning og afkode de etiske præmisser for selve vejledningssamtalen. Vi kan konstatere, at der er tale om en amorf vejledning forstået på den måde, at vejledning er fordelt på mange hænder med en flydende afgrænsning. Fra vejlederside kan det i forlængelse heraf være vanskeligt at opbygge en egentlig professionsforståelse med vejledning som omdrejningspunkt og derudover at udmønte denne i retningslinjer, der kan rumme specifikke målgrupper på uddannelsesinstitutionen. For den studerende kræver det tilsvarende, at denne kan afkode den amorfe vejlednings sammenhæng og struktur. Denne problematik kan berøre studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Men hvem er de? Hvad skal man overhovedet forstå ved anden etnisk baggrund? Ikke mindst, hvor stor en andel udgør de i uddannelsesbilledet? 4.2 Studerende med anden etnisk baggrund end dansk I spørgeskemaet havde vi ikke på forhånd defineret: Hvad skal man forstå ved etniske studerende med anden baggrund end dansk? Dette afstedkom, naturligt nok, flere henvendelser. For det første kan en sådan kategorisering diskuteres retsligt. Dernæst; Bør man af etiske hensyn kategorisere og registrere og hermed risikere at stigmatisere mennesker på denne baggrund? Videre, hvilke kategoriseringer danner grundlag for at betegne studerende som besiddende anden etnisk baggrund end dansk, blev vi spurgt. Er det 1) Statsborgerskab, 2) herboende født i udlandet, 3) udenlandske forældre, der bor i udlandet, 4) herboende født i Danmark af udenlandsk far og dansk mor, 5) herboende født i Danmark af udenlandsk mor og dansk far? 14

15 Det er en diskussion, der udspiller sig mellem integrations- og inklusionsparagdigmet, hvor denne rapports hensigt er at påpege det inkluderende perspektiv også i vejledningssammenhænge. Kan man med vejledning som udgangspunkt bidrage til at skabe en inkluderende institution? Eller sagt med andre ord: bevæge egne normative forestillinger og institutionens kulturelle selvforståelse? Forforståelser, der også afspejler sig i sedimenter omkring kategoriseringen af de etniske. Som her, hvor en informant bedes indkredse de studerende med anden etnisk baggrund end dansk : Det kan jeg jo ikke svare på, hvad med islændingene er det etniske minoriteter? Hvad med amerikanerne? Det er jo ikke dem, vi snakker om nu? Er det dem fra EU, nej det er jo ikke dem? Vi snakker om de muslimske studerende, vi har, hvor familien er flyttet til Danmark i slutningen af 60 erne og dem, hvor der ikke tales dansk i hjemmene De lever tokulturelt, de lever i én kultur sammen med de medstuderende og i en anden derhjemme. Specielt hvis moderen er analfabet og faderen taler dårlig dansk ikke er på arbejdsmarkedet. Det er jo dem, vi snakker om? Der er jo andengenerationsindvandrere, men for det meste er det tredjegenerationsindvandrere, vi taler om Irakerne, tyrkerne, kurderne og pakistanerne, det er dem, det drejer sig om. Men set fra et inkluderende perspektiv er det væsentligt, at afgrænsningen bliver en åbning til ny forståelse som hos denne informant, der definerer de etniske studerende på følgende måde: Folk som er vokset op med en grundlæggende anderledes hjemmekultur end flertallet af danskere. Kulturen er altså anderledes, i forståelsen unik og ikke forskellig fra vores normative forventninger og som sådan på forhånd afgrænset som problematisk. Afgrænsningen er ikke religiøs, men kulturel og kan som sådan inkludere islændinge, færinger og grønlændere m.fl. Men hvorom alting er, så laver de fleste seminarier af mange gode grunde ikke opgørelser over deres studerende i forhold til etnicitet, hvorfor besvarelserne af spørgeskemaerne må antages at være baseret på vejlederens kvalificerede skøn. 4.3 Andelen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk Vi ønsker her at undersøge, hvor stor en andel af uddannelsesbilledet de studerende med anden etnisk baggrund end dansk udgør. 15

16 7 6 Antal seminarier Studerende med anden etnisk baggrund end dansk (%) Figur 2 Procentvis andel af etniske studerende, baseret på 20 seminariers besvarelser 13 Som det fremgår af figur 2, er der stor forskel på, hvor stor en del af det samlede antal studerende, der udgøres af studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Antallet af studerende med anden etnisk baggrund end dansk er varierende fra ret få, men dog nogen, til at udgøre en fjerdedel af det samlede antal studerende, og for nogle seminarier må det således siges at være endog meget relevant at sætte fokus på vejledning for studerende med anden etnisk baggrund end dansk. 4.4 Frafald Frafaldets størrelse Fra politisk hold har reduktion af frafald fra uddannelserne stor bevågenhed i forbindelse med gennemførelsesvejledning. Med denne synsvinkel for øje havde vi til hensigt gennem spørgeskemaundersøgelsen at skabe overblik over frafald på uddannelserne set i forhold til hhv. det samlede frafald frafald for etnisk danske studerende frafald for studerende med anden etnisk baggrund end dansk At skabe overblik over frafald for studerende med anden etnisk baggrund end dansk har voldt problemer, idet de fleste uddannelsesinstitutioner kun laver samlede, men ikke nødvendigvis systematiske, opgørelser over frafald og derfor heller ikke opgørelser fordelt på forskellige grupper af studerende. Hvis man på den ene side ud fra en etisk synsvinkel kan bifalde 13 Ingen af de seminarier, der har besvaret spørgsmålet, har 0 % studerende med anden etnisk baggrund end dansk. 16 har mellem 1 og 8 % studerende med anden etnisk baggrund end dansk, tre seminarier har 15 %, mens et seminarium har 25 % studerende med anden etnisk baggrund end dansk 16

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Samarbejdet om børns sprog i overgangen mellem børnehave og børnehaveklasse resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Oplæg på temadagen: Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i børnehave og skole

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET

10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET 10 PLS vejleder om: NY PÅ STUDIET PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København K Tlf Tlf 3546 3546 5880

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende

Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Professionshøjskolen UCC's handicappolitik for studerende Ledelsessekretariatet Februar 2014 Ref.: KAHO FUNDAMENTET FOR UCC'S HANDICAPPOLITIK UCC's handicappolitik bygger på de 4 grundprincipper, som er

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 MDI har haft sendt en kvalitetsmåling ud til alle administrerede institutioner i løbet af april og starten af maj. Ud af de 85 adspurgte institutioner, har

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere