Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU)"

Transkript

1 Afsluttende rapport Projekt 5.2 Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU) Rapporten er udarbejdet af: Lektor Anna Baltzer, Professionshøjskolen København, projektmedarbejder i VUE Lektor Dorrit Mondrup, Professionshøjskolen København, projektmedarbejder i VUE Lektor Randi Skovhus, Professionshøjskolen VIA, projektmedarbejder i VUE Lektor Helle Toft, Professionshøjskolen København, projektmedarbejder i VUE projektleder 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund og formål Litteraturstudier Undersøgelsesdesign Det kvantitative spørgeskema Validitet og reliabilitet Det kvalitative interview Valg af informanter Vores overvejelser før interviewerne Resultater og analyse Hvem vejleder? Studerende med anden etnisk baggrund end dansk Andelen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk Frafald Frafaldets størrelse Begrundelser for frafald Studium og studiemiljø Tiltag i forhold til studie og studiemiljø Etnicitet og vejledningsindsats Behov for særlige tiltag? Forskel mellem lærer- og pædagogseminarier? Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag Bilag

3 1. Indledning 1.1 Baggrund og formål Vi har fra november 2006 til juni 2008 arbejdet med et projekt i Videncenter for Uddannelsesog erhvervsvejledning Projekt 5.2: Gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i de pædagogiske uddannelser (MVU). Projektet tog udgangspunkt i Equal-projektet (Den europæiske socialfond), Køn, Etnicitet og Vejledning, gennemført af Center for Ligestillingsforskning (RUC), hvor unge med anden etnisk minoritetsbaggrund fremstilles som danskere med en twist (i Unge med en twist etnicitet, køn og uddannelsesvalg ). Udsagnet refererer til de unges selvopfattelse de opfatter sig på den ene side ikke som danskere, men på den anden side understreges deres eventuelle danske opvækst og forankring. I samme projekt understreges det, at mange unge med etnisk minoritetsbaggrund har særlige behov for information og vejledning, fordi de ikke kender det danske uddannelsessystem, eller fordi de kommer fra familier uden uddannelsestradition. Det ekstra vejledningsbehov indikeres ifølge rapporten tillige af det høje frafald på uddannelserne. Det understreges desuden, at vejledningsteorier og metoder samt vejlederen og institutionen selv skal tage højde for det kulturelle møde, der udspiller sig i vejledningen. Vores formål er at undersøge og skabe viden om former for gennemførelsesvejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk i lærer- og pædagoguddannelsen, herunder aktiviteter, modeller, særlige problemstillinger og resultater med henblik på formidling af god vejledningspraksis. Det skal indledningsvis bemærkes, at undersøgelsen som udgangspunkt har til hensigt at fremme de etniske studerendes mulighed for inklusion 1 på de pædagogiske uddannelser på MVU-området. Dvs. at belyse hvilke tiltag i gennemførelsesvejledningen, der kan fremme de studerendes mulighed for legitim deltagelse på uddannelserne, som en del af det fællesskab der udleves her, samtidigt med at de kan realisere egne livsstrategier og kulturelle forholdemåder. I forhold til det normative niveau indebærer dette, at relationerne gensidigt forhandles processesuelt, og afvigelser herfra er som sådan ikke individuelt men relationelt defineret. Hensigten med denne undersøgelse er altså ikke i integrationsparadigmets tegn at stigmatisere de etniske studerende som anderledes. Eller forstå dem som særlige kulturelle grupperinger, der bør segregeres og kongregeres for at kompensere for fejl og mangler, det sidste set i forlængelse af uddannelsesinstitutionens normative forventninger. Når vi i det følgende bruger betegnelsen gennemførelsesvejledning, er det i tråd med Peter Plants karakteristik, hvor det drejer sig om vejledning indenfor uddannelsesinstitutionen, der 1 Madsen, Bent (2005) 3

4 skal hjælpe den enkelte studerende til faktisk at gennemføre uddannelsen 2. Plant peger endvidere på, at det i praksis er vanskeligt at afgrænse gennemførelsesvejledning fra hhv. indslusnings- og udslusningsvejledning, men at opdelingen er hensigtsmæssig i forhold til analyse af vejledningsindsatsen 3. Nærværende rapports fokus på gennemførelsesvejledning ligger således i forlængelse af denne afgrænsning fra indslusnings- og udslusningsvejledning, velvidende at felterne, som Plant skriver, vanskeligt lader sig afgrænse fra hinanden. 2 Plant (2005a) 3 Plant (2005b) 4

5 2. Litteraturstudier Med henblik på at indkredse undersøgelsens centrale problemfelter, har vi ladet os inspirere af tre foreliggende undersøgelser om studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil derfor kort referere resultaterne af disse undersøgelser her: 1. Undersøgelsen om studieforholdene for studerende med anden etnisk og sproglig baggrund på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet (2001) sammenfatter bl.a. følgende: Der er indikatorer på, at de sociale aspekter ved studiet såvel læsegrupper som sociale netværk er af væsentlig betydning på oplevelsen af studiet. En ikke ubetydelig andel af de adspurgte oplevede problemer, som er relateret til trivslen på studiet. De oplevede isolation og ensomhed på studiet, men som det påpeges, omfatter denne følelse jo ikke kun studerende med anden etnisk baggrund. Hvis denne oplevelse imidlertid kædes sammen med en oplevelse af diskrimination fra medstuderende, forstærkes den jo selvklart. 23 % peger på sproglige barrierer, hvilket giver sig udslag socialt, studiemæssigt og fagligt. Det tager længere tid at læse pensum og skrive opgaver, og det hindrer en aktiv deltagelse i undervisningen. Besvarelserne peger bl.a. på følgende indsatsområder: Oprettelse af et netværk for studerende med anden etnisk baggrund Større hensyn til studerendes eventuelle religiøse overbevisning Flere arrangementer med socialt og fagligt indhold 2. Integration af fremmedsprogede studerende på de lange videregående uddannelser. Rektorkollegiet (2001): Undersøgelsen omfattede udelukkende studerende optaget på en udenlandsk gymnasial uddannelse og fokuserede især på studievanskeligheder, som den ovennævnte gruppe har oplevet i forbindelse med mødet med det danske universitetscenter, og den pegede bl.a. på følgende: Næsten alle interviewede studerende gav udtryk for større vanskeligheder ved gruppearbejde, specielt gruppedannelsesprocessen og projektarbejdet. Desuden er de studerende uvante med prøveformer baseret på reflekterende, kritisk og analytisk tankegang. De havde store vanskeligheder ved at omstille sig fra refereren til forståelses- og analyseniveauet. Det danske studiemiljø med meget øldrikkeri vanskeliggør deltagelse i de sociale aktiviteter. Endelig er der sproglige barrierer, der vanskeliggør studieforløbet. Rapporten har følgende indstillinger: Studieforberedende kurser før optagelse Forbedret studievejledning 5

6 Tilbud om dansksproglig støtte i de første studieår Lærernes opmærksomhed og viden om fremmedsprogede studerendes studiemæssige forudsætninger må øges Uddannelsesinstitutionen skal aktivt indgå i de fremmedsprogedes integration ved hold- og gruppedannelse, ruskurser samt sociale aktiviteter 3. Vejledning, Etnicitet og Køn et litteraturstudium (2005): Konklusionen i denne rapport peger på værdien af en multikulturel vejledningsteori, hvor kultur skal medtænkes som en integreret del af vejledningen, idet både vejleder og vejledningssøgende er bærere af kulturer. Vejlederen skal udvikles til at være kulturelt reflekterende. De foreliggende rapporter peger samstemmende på, at mange studerende ønsker støtte til dansk og hjælp til etablering af sociale netværk. Desuden ønskes kurser i studieteknik samt øget viden hos underviserne om denne gruppe studerende. 6

7 3. Undersøgelsesdesign Vi benytter os både af kvalitative og kvantitative metoder i vores analyser. Vi mener, at de to forskellige analysemetoder supplerer hinanden godt ved at tilvejebringe forskellige typer informationer. Undersøgelsen opnår derved både en bredde i kraft af det kvantitative survey/spørgeskema og dybde ved kvalitative interview. Når vi i undersøgelsen skriver respondenter, refererer vi til vejledernes besvarelser i forbindelse med spørgeskemaet, mens vi med informanter henviser til de vejledere, vi har interviewet. 3.1 Det kvantitative spørgeskema Vi valgte, som det første udspil i projektet, at gennemføre en landsdækkende kvantitativ survey/ spørgeskemaundersøgelse. Hensigten var dels at afdække, hvorvidt der er særlige problemfelter (eller ressourcefelter) forbundet med vejledningen af denne gruppe studerende, dels hvordan studiemiljø og vejledning er udformet for at imødegå/indoptage sådanne udfordringer, forudsat de fandtes. Spørgsmålene blev udarbejdet på baggrund af et pilotprojekt, vi havde gennemført tidligere med interviews af studerende, og på baggrund af et seminar for seks CVU-partnerinstitutioner, som alle har erfaringer med studerende med anden etnisk baggrund end dansk 4. For at sikre spørgsmålenes kvalitet og entydighed lavede vi inden udsendelse af spørgeskemaet en stikprøveanalyse, hvor vi bad enkelte studievejledere besvare spørgeskemaet og give tilbagemelding på spørgsmålene, som vi så rettede til sprogligt set Hovedgrupper af spørgsmål Spørgsmålene i spørgeskemaet falder i to hovedgrupper, hvor den første fokuserer på vejledning generelt i forhold til hele gruppen af studerende på uddannelsesinstitutionen. Baggrunden herfor er et ønske om at opnå overblik over det brogede og varierede felt, som vejledning på uddannelsesinstitutionerne udgør. Den anden hovedgruppe af spørgsmål fokuserer på studerende med anden etnisk baggrund end dansk og vejledning i forhold til denne gruppe. Hensigten var dels at afdække, hvorvidt der var særlige problemfelter (eller ressourcefelter) forbundet med vejledningen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk, dels hvordan vejledning og studiemiljø var udformet for at imødegå/indoptage sådanne udfordringer, forudsat de fandtes. 4 I foråret 2007 afholdt vi en temadag, hvor studievejledere fra CVU Storkøbenhavn var inviteret. Temadagen bød dels på en række oplæg fra interne og eksterne oplægsholdere, dels på et fokusgruppeinterview af de tilstedeværende. Se i øvrigt bilag 1. 7

8 3.1.2 Validitet og reliabilitet Vi har desuden tilstræbt, at vores undersøgelser overholder validitets- og reliabilitetskrav. Hermed forstår vi: Validitet: Om respondenterne forstod spørgsmålene og svarede på det, vi ønskede at måle. Her må vi konstatere, at enkelte spørgsmål ikke var tilstrækkeligt entydige, idet enkelte respondenter kontaktede os for uddybning af spørgsmålet. Reliabilitet: Om svarene var tilfældige, eller om respondenterne ville svare på samme måde, hvis de skulle besvare skemaet igen. Vi sikrede reliabiliteten ved at ringe til udvalgte respondenter efter et stykke tid og stille de samme spørgsmål. Her viste det sig, at svarene stort set var sammenfaldende Svarprocenter Vi sendte spørgsmålene ud til de 18 lærerseminarier og 22 pædagogseminarier i Danmark. Af de institutioner, som modtog spøgeskemaet, har 13 lærerseminarier og 21 pædagogseminarier besvaret dvs. en besvarelsesprocent på 72 % og 95 % for hhv. lærer- og pædagogseminarier. Nogle har besvaret alle spørgsmål, mens andre har besvaret nogle spørgsmål Præsentation af resultater Resultaterne fra den kvantitative undersøgelse præsenteres senere i rapporten som figurer. Ved hver figur er det angivet, hvor mange der har besvaret det pågældende spørgsmål (antal respondenter), mens fordelingen på de enkelte kategorier er angivet i procent. Procentangivelsen (frem for det konkrete antal) er valgt for at gøre resultaterne overskuelige, men da der ved nogle af spørgsmålene, trods den forholdsvis høje besvarelsesprocent, er få respondenter, er det væsentligt at have in mente, at procentangivelserne i nogle tilfælde er baseret på forholdsvis få besvarelser. En del af spørgsmålene i undersøgelsen giver mulighed for at sætte flere kryds ved det enkelte spørgsmål, fx tager flere forskellige kategorier af medarbejdere sig af vejledning i forhold til fx personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse. Dette afspejles i nogle af figurerne ved, at summen af de enkelte kategorier i mange tilfælde er større end 100 %. 3.2 Det kvalitative interview Valg af informanter På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet blev fem seminarier udvalgt til kvalitative interviews af vejlederne: Tre lærer- og to pædagogseminarier. Kriterierne for udvælgelsen var seminarier, som på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen så ud til at arbejde med specielle tiltag og problemkomplekser i forhold til vejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk 5 Jf. Launsø og Rieper (2000) 8

9 seminarier, der har en stor andel studerende med anden etnisk baggrund end dansk, og som derfor kunne antages at sætte fokus på dette område i forhold til vejledning at vi ville interviewe vejledere på både lærer- og pædagogseminarier geografisk spredning Interviewmetode Vi har anvendt den forstående forskningstype, hvor den udforskedes subjektivitet indgår som det væsentlige datamateriale. Derefter fortolkede vi på det beskrivende niveau, hvor vi sammenfattede den interviewedes oplevelser og gik bag om den interviewedes meningshorisont 6. Den fænomenologiske/hermeneutiske kvalitative metode har til hensigt at belyse et generelt fænomens særlige logik. Derfor fokuserede vi på bestemte temaer i den interviewedes livsverden. Vi prøvede at forstå og fortolke meninger med fænomener. Vores interesse var ikke at fremkomme med færdige forklaringer, men det særegne/unikke dvs. ikke det gennemsnitlige/det repræsentative, som er interessant i det kvantitative interview 7. Inden for det kvalitative interview fokuserer vi på Det delvist strukturerede interview, som adskiller sig fra Det åbne interview på følgende punkter: Man arbejder med en spørgeguide, hvor intervieweren i mere eller mindre stikordsform på forhånd har formuleret, hvilke temaer der skal besvares i interviewet. Der tages noter undervejs, og umiddelbart efter interviewet skrives referatet direkte ned 8. Kvale arbejder med tolv aspekter af forståelsesformen i det kvalitative interview 9 se nedenfor (vores korte opsummering) rettet mod den interviewedes livsverden sigter mod at forstå meningen med fænomener i denne verden søger efter nuancerede, kvalitative beskrivelser deskriptivt ved at sigte mod mest muligt ufortolkede beskrivelser specifikt mod den interviewedes oplevelse, forståelse og mening forudsætningsløst, ved at undgå færdige kategorier og fortolkningsmuligheder fokuserende på bestemte temaer i den interviewedes livsverden interesseret i flertydigheder positiv oplevelse for den interviewede ny indsigt hos den interviewede interaktionen kan skabe ny viden ny indsigt kan medføre forandring Ovennævnte har vi tilstræbt at gennemføre i projektets fem interview. 6 Launsø og Rieper (2000), side 24 7 Jf. Kvale (1997), side 41 8 Andersen (1998) 9 Kvale (1997) 9

10 3.2.3 Vores overvejelser før interviewerne En gylden regel er at være forudsætningsløs, hvilket vil sige ikke at komme med færdige meninger/ holdninger til informanterne, men alligevel være aktivt styrende mod de spørgsmål, som vi ønsker besvaret. Det indebærer ikke, at man skal være åben over for alt, hvad den interviewede har at sige. I stedet bør man forsøge at have en almen fleksibilitet, som ytrer sig på den måde, at udsagnene måske kan føre til nye antagelser, og de kan derfor hele tiden være en efterprøvning værd. En nysgerrighed over for, hvad den interviewede har at sige, en udholdenhed i eftersøgningen af det uventede og en stadig kritisk holdning til egne antagelser og tanker under interviewforløb er vigtige ingredienser i et godt interviewarbejde Validitet Validiteten indbefatter ifølge Kvale, at forskeren anlægger et kritisk syn på vidensproduktionen og analysen. Valideringer bliver således både den kvalitetskontrol, der foregår på alle stadier i vidensproduktionen, og forbindelsen mellem teori og empiri 10. Simonsen pointerer, at det er vigtigt i det kvalitative interview hele tiden at have blik for helheden. Man må således ikke tolke på enkelte spørgsmål uden at medtage helhedsbetragtningen 11. Vi er opmærksomme på, at helhedsforståelsen er vigtig, og vi har søgt at blive ved med at spørge informanten, indtil vi mener, at vi og informanten er enige om betydningen. Ved den fænomenologiske/hermeneutiske kvalitative metode taler man ikke om reliabilitet. Simonsen skriver, at hvis man vælger at interviewe de samme personer en gang til, ville formålet ikke være at kontrollere reliabiliteten, men derimod at øge forståelsesdybden 12. (Se bilag 1 for interviewguide.) 10 Kvale (1997) 11 Simonsen (1995) 12 Simonsen (1995) 10

11 4. Resultater og analyse I dette afsnit præsenteres, analyseres og diskuteres resultater fra projektets kvantitative og kvalitative undersøgelser tematisk. For hvert fokusområde præsenteres projektresultaterne fra den kvantitative undersøgelse og suppleres efterfølgende af udsagn og forståelser fra interview med vejledere, hvilket danner grundlag for en efterfølgende diskussion. Vejledningen tager udgangspunkt i den enkelte studerendes leverum, men hvilken form for uddannelse, der er tale om, spiller også i væsentlig grad ind på vejledningen ligesom uddannelsens didaktiske opbygning. Overordnet er pædagog- og læreruddannelserne vekseluddannelser med praktik, hvor både valg af linjefag og specialisering spiller en væsentlig rolle for den senere beskæftigelsessituation (flere pædagoguddannelser har linjer, fx idrætsline). Samtidigt er der til uddannelsen knyttet et økonomisk aspekt, der skal tilgodeses, som udgangspunkt for den studerendes deltagelse, nemlig SU. Gennemførelsesvejledning relaterer sig således både til aspekter, der retter sig mod selve uddannelsen, og aspekter der retter sig mod professionen, og vejlederen skal således varetage begge dimensioner i vejledningen. Ud fra denne betragtning er fundamentet for vejledningssamtalen en helhedsforståelse med udgangspunkt i den enkelte studerende. Nedenfor præsenteres resultater og analyse fra både den kvalitative og kvantitative del af projektet. 4.1 Hvem vejleder? Vi var interesserede i at få afdækket hvem, der forestår vejledning, og hvilke problemtyper, de tager sig af. Personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse Sekretær/ HK er Lærer Uuddannet studievejleder Uddannet studievejleder Afdelingsleder/ Uddannelsesleder/rektor Hvem tager sig af vejledning af studerende med følgende problemtyper Praktikleder/praktikkoordinator Andre Antal respondenter 11

12 SU-vejledning Valg af liniefag og specialisering Deltagelse/ fravær i forbindelse med studiets gennemførelse Frafaldstruede studerende Problemer i praktik Figur 1 Hvilke medarbejdergrupper, der tager sig af forskellige områder i forhold til vejledning angivet i procent. Antal respondenter angivet. Den enkelte respondent kan have sat flere kryds. Som det fremgår af figur 1, har vi spurgt til en række af de centrale problematikker, som vejledning omfatter, og hvem der forestår vejledning i denne sammenhæng. Det drejer sig om: SU valg af liniefag og specialisering personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse problematikker omkring deltagelse/fravær i forbindelse med studiets gennemførelse fravær frafaldstruede studerende problemer i praktik Som det fremgår, er vejledningen fordelt på mange hænder og fremstår umiddelbart vanskelig at afgrænse indholdsmæssig. Vejledningen betegnes af en af informanterne som flydende, hvor det er op til de personaler, der deltager, at sætte egne grænser for egen formåen eller invitere til samarbejde: Det der det kan jeg ikke vejlede i, jeg må henvise til vejleder. Der er ligeledes mange til at opspore det (hvis der er brug for en samtale med vejleder) vores idé er, at der skal gå så lidt tid som muligt, før vi opdager, at de hænger (er frafaldstruede). Vejledere opfatter ikke sig selv som spilfordeler i forhold til institutionelle retningslinjer for vejledning, men som rollemodel og underviser i forhold til HK erne og samarbejdspartner for de øvrige personaler, der beskæftiger sig med vejledning: praktikvejledere, der vejleder omkring praktikken, lærerne, holdkoordinatorerne, studenterrådgivere. Den tydeligste afgrænsning er at finde omkring SU, hvor det primært er sekretærer/hk ere, der tager sig af dette område. I forhold til de øvrige problemfelter er der ikke tale om nogen afgrænsning, og en række forskellige personalegrupper med forskellig uddannelsesbaggrund tager sig således i større eller mindre udstrækning af vejledning i forhold til de forskellige problemfelter. 12

13 Det er en svaghed ved undersøgelsen, at vi ikke kender baggrunden for de satte krydser, dvs. i hvor høj grad den pågældende medarbejdergruppe er involveret i vejledning. Et kryds kan fx repræsentere både kort formel kontakt og egentlige samtaler evt. over flere gange. Personalegrupper involveret i vejledning omfatter sekretærer/hk ere, lærere, afdelingsledere, uddannelsesledere, rektorer, uuddannede studievejledere og uddannede studievejledere, og der er således mange instanser og funktioner, der indskriver sig under betegnelsen vejledning. Det fremgår, at den studerende bruger sin vejleder hyppigst ved personlige problemer forbundet med studiets gennemførelse, og hvis den studerende er frafaldstruet. Vejlederen bruges mindst hyppigt i forhold til SU-spørgsmål, der som nævnt primært varetages af sekretærer/hk ere. Der er således tale om, at en stor del af vejledningen foretages af personer uden egentlig vejlederuddannelse. Af undersøgelsen fremgår karakteren af de uddannede studievejlederes vejlederuddannelse ikke, men som svar på spørgsmålet om hvorvidt vejledere, der særligt tager sig af vejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk, har en uddannelse i forhold til at imødekomme denne vejledning, besvarer kun fire respondenter spørgsmålet, og nævner fx udviklingsarbejde i forbindelse med etniske studerende, masteruddannelse, sproglæreruddannelse, religionshistoriestudie og erfaring som integrationskonsulent. Dvs. ret få respondenter angiver at have uddannelsesmæssig baggrund i forhold til vejledning af studerende med anden etnisk baggrund end dansk. En meget stor del af vejledningen varetages af personer, som kun har vejledning som en mindre del af deres ansættelse, hvilket man kan forestille sig kan have betydning for graden af professionalisering af vejledningen. At vejlederen også har andre funktioner i forhold til den studerende, fx som underviser med evt. eksamensforpligtelse, kan rumme en række dilemmaer At vejleder og studerende kender hinanden gennem undervisning m.m. kan ses som positivt i forhold til, at det etablerede kendskab kan være hensigtsmæssigt grundlag for en evt. vejledningssamtale fx i form af øget tryghed. På den anden side er der mulighed for, at vejlederens oplevede kendskab til den studerende kan have den betydning, at der er relevante spørgsmål, som vejlederen ikke får stillet, da vedkommende oplever at kende den studerende godt at vejlederen ikke har tilstrækkelig spørgende og åben tilgang til den studerende. Når vejlederen også er fx underviser i forhold til den studerende, kan der opstå habilitetsproblemer, som kan opleves af både vejleder og studerende. Den studerende kan fx være tilbageholdende med at drøfte faglige problemer med vejlederen, hvis denne som underviser skal føre den studerende til eksamen, da den studerende fx ønsker at fremstå som fagligt kompetent. Ligeledes kan vejlederen stå i et dilemma fx i forhold til som underviser at stille de nødvendige faglige krav til en studerende, som vejlederen/underviseren fra vejledning ved har store personlige problemer, og hvor vejlederen kan have en idé om, at øget fagligt pres kan øge disse personlige problemer. 13

14 At vejlederen således også kan have andre roller i forhold til den studerende, kan have væsentlig betydning for magtforholdet i vejledning, hvor ligeværdighed egentlig tilstræbes. Dette magtforhold bliver muligvis endnu tydeligere, når der er tale om, at vejlederen også er leder af institutionen. Denne sammenblanding af forskellige roller kan problematiseres, og det er værd at bemærke, at en sådan sammenblanding ikke accepteres inden for en række andre erhverv fx i psykolog-professionen som følge af det asymmetriske forhold. Som påpeget af en informant: Jeg er ikke underviser. Jeg finder det etisk problematisk at undervise og vejlede samme person. Det kan også være problematisk at vejlede det modsatte køn. Samtidigt kan en opdeling af funktionerne vanskeliggøres af det relativt lave timetal, der tildeles vejledningsfunktionen. Betragtet fra den studerendes side kan det være vanskeligt at orientere sig i den amorfe vejledning og afkode de etiske præmisser for selve vejledningssamtalen. Vi kan konstatere, at der er tale om en amorf vejledning forstået på den måde, at vejledning er fordelt på mange hænder med en flydende afgrænsning. Fra vejlederside kan det i forlængelse heraf være vanskeligt at opbygge en egentlig professionsforståelse med vejledning som omdrejningspunkt og derudover at udmønte denne i retningslinjer, der kan rumme specifikke målgrupper på uddannelsesinstitutionen. For den studerende kræver det tilsvarende, at denne kan afkode den amorfe vejlednings sammenhæng og struktur. Denne problematik kan berøre studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Men hvem er de? Hvad skal man overhovedet forstå ved anden etnisk baggrund? Ikke mindst, hvor stor en andel udgør de i uddannelsesbilledet? 4.2 Studerende med anden etnisk baggrund end dansk I spørgeskemaet havde vi ikke på forhånd defineret: Hvad skal man forstå ved etniske studerende med anden baggrund end dansk? Dette afstedkom, naturligt nok, flere henvendelser. For det første kan en sådan kategorisering diskuteres retsligt. Dernæst; Bør man af etiske hensyn kategorisere og registrere og hermed risikere at stigmatisere mennesker på denne baggrund? Videre, hvilke kategoriseringer danner grundlag for at betegne studerende som besiddende anden etnisk baggrund end dansk, blev vi spurgt. Er det 1) Statsborgerskab, 2) herboende født i udlandet, 3) udenlandske forældre, der bor i udlandet, 4) herboende født i Danmark af udenlandsk far og dansk mor, 5) herboende født i Danmark af udenlandsk mor og dansk far? 14

15 Det er en diskussion, der udspiller sig mellem integrations- og inklusionsparagdigmet, hvor denne rapports hensigt er at påpege det inkluderende perspektiv også i vejledningssammenhænge. Kan man med vejledning som udgangspunkt bidrage til at skabe en inkluderende institution? Eller sagt med andre ord: bevæge egne normative forestillinger og institutionens kulturelle selvforståelse? Forforståelser, der også afspejler sig i sedimenter omkring kategoriseringen af de etniske. Som her, hvor en informant bedes indkredse de studerende med anden etnisk baggrund end dansk : Det kan jeg jo ikke svare på, hvad med islændingene er det etniske minoriteter? Hvad med amerikanerne? Det er jo ikke dem, vi snakker om nu? Er det dem fra EU, nej det er jo ikke dem? Vi snakker om de muslimske studerende, vi har, hvor familien er flyttet til Danmark i slutningen af 60 erne og dem, hvor der ikke tales dansk i hjemmene De lever tokulturelt, de lever i én kultur sammen med de medstuderende og i en anden derhjemme. Specielt hvis moderen er analfabet og faderen taler dårlig dansk ikke er på arbejdsmarkedet. Det er jo dem, vi snakker om? Der er jo andengenerationsindvandrere, men for det meste er det tredjegenerationsindvandrere, vi taler om Irakerne, tyrkerne, kurderne og pakistanerne, det er dem, det drejer sig om. Men set fra et inkluderende perspektiv er det væsentligt, at afgrænsningen bliver en åbning til ny forståelse som hos denne informant, der definerer de etniske studerende på følgende måde: Folk som er vokset op med en grundlæggende anderledes hjemmekultur end flertallet af danskere. Kulturen er altså anderledes, i forståelsen unik og ikke forskellig fra vores normative forventninger og som sådan på forhånd afgrænset som problematisk. Afgrænsningen er ikke religiøs, men kulturel og kan som sådan inkludere islændinge, færinger og grønlændere m.fl. Men hvorom alting er, så laver de fleste seminarier af mange gode grunde ikke opgørelser over deres studerende i forhold til etnicitet, hvorfor besvarelserne af spørgeskemaerne må antages at være baseret på vejlederens kvalificerede skøn. 4.3 Andelen af studerende med anden etnisk baggrund end dansk Vi ønsker her at undersøge, hvor stor en andel af uddannelsesbilledet de studerende med anden etnisk baggrund end dansk udgør. 15

16 7 6 Antal seminarier Studerende med anden etnisk baggrund end dansk (%) Figur 2 Procentvis andel af etniske studerende, baseret på 20 seminariers besvarelser 13 Som det fremgår af figur 2, er der stor forskel på, hvor stor en del af det samlede antal studerende, der udgøres af studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Antallet af studerende med anden etnisk baggrund end dansk er varierende fra ret få, men dog nogen, til at udgøre en fjerdedel af det samlede antal studerende, og for nogle seminarier må det således siges at være endog meget relevant at sætte fokus på vejledning for studerende med anden etnisk baggrund end dansk. 4.4 Frafald Frafaldets størrelse Fra politisk hold har reduktion af frafald fra uddannelserne stor bevågenhed i forbindelse med gennemførelsesvejledning. Med denne synsvinkel for øje havde vi til hensigt gennem spørgeskemaundersøgelsen at skabe overblik over frafald på uddannelserne set i forhold til hhv. det samlede frafald frafald for etnisk danske studerende frafald for studerende med anden etnisk baggrund end dansk At skabe overblik over frafald for studerende med anden etnisk baggrund end dansk har voldt problemer, idet de fleste uddannelsesinstitutioner kun laver samlede, men ikke nødvendigvis systematiske, opgørelser over frafald og derfor heller ikke opgørelser fordelt på forskellige grupper af studerende. Hvis man på den ene side ud fra en etisk synsvinkel kan bifalde 13 Ingen af de seminarier, der har besvaret spørgsmålet, har 0 % studerende med anden etnisk baggrund end dansk. 16 har mellem 1 og 8 % studerende med anden etnisk baggrund end dansk, tre seminarier har 15 %, mens et seminarium har 25 % studerende med anden etnisk baggrund end dansk 16

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12

Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Opsamlende rapport august 12 for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Odense juni12 Evalueringen er udsendt med Survey Xact i juni 12. Der er sendt ud til 134 dimittender og modtaget 23 fulde

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12

Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Opsamlende rapport for evaluering af dimittender pædagoguddannelsen, Svendborg januar 12 Evalueringen er udsendt pr. brev i juni 12 og efterfølgende tastet elektronisk i Survey Xact. Der er sendt brev

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelse af studiemiljø på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Undersøgelsens baggrund og formål Den kvalitative undersøgelse af studiemiljø på humaniora er en del af en samlet undervisningsmiljøvurdering,

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

SPØRGESKEMAETS OPBYGNING

SPØRGESKEMAETS OPBYGNING SPØRGESKEMAETS OPBYGNING Konference 14. april 2010, Forskerparken i Odense ASPEKT R&D Anne Wieth-Knudsen Fra tilfredshed til trivsel 50 år siden Eleven skulle reproducere underviserens viden 1998 Eleven

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet

Evaluering af Mentorordningen. HA (almen) Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet ?idx=dfxb55&rid=tstinq-20100119084352-840176267&np=1&hidepreview=1&lg=engl... Vejledning i besvarelse af spørgeskemaet Mentorordningen er de ældre studerende, der blandt andet har holdt oplæg på dit hold

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen. Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2010

Tilfredshedsundersøgelse 2010 Tilfredshedsundersøgelse 2010 [Institutionsnavn] Spørgeskema Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som studerende på [Institutionsnavn].

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession

Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole

Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole Studie- og karrierevejledning på en professionshøjskole Årsmøde 2011 for studie-og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Videncenter for uddannelses-og karrierevejledning (VUE), Odense 25.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet Indhold Indledning...2 Lovgrundlag...2 Formål...2 Målsætning 1: Retningslinjer og krav...2 Målsætning 2: Professionel vejledning...2 Målsætning

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere