MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 Hærens klimaproblemer 115 H æ r e n s K lim a p r o b le m e r Chefen for Sjællandske Telegrafregiment, oberst A. V. Hensch, drager i denne artikel sammenligning mellem det militære og det civile m ilieu og finder, at skolen er den institution, der bedst lader sig sammenligne med militære forhold. På denne baggrund og med udgangspunkt i et citat fra Bernhard Shaw hævder forfatteren, at skolens og forsvarets klimaproblem dybest set er et autoritetsproblem. Forståelsen af dette, en værdigt udformet og effektivt kontrolleret autoritetsudøvelse og autoritetsrespekt er forudsæningen for, at forsvaret kan løse sin opgave, konkluderer forfatteren. I. D et m ilitæ rt-civile æ kvivalensprincip. E n h ve r situation i et vågent dem okrati m å opbygges og ledes i pagt med m edborgernes forventninger t il det om handlede virke, deres hele liv sin d s tillin g over fo r de problem er, som institu tionen indebæ rer - ellers v il en f r i presse snart brin ge institutionen i m iskredit, forespørgsler i Fo lk e tin get v il følge og b e v illin g e r kom m e i farezonen. Ik k e m indst gæ lder dette de institutioner, som på den ene e lle r anden m åde tager sig af vore b ø rn og unges uddannelse, skolen, universitet og andre læ reanstalter, læ rlingeuddannelse o.s.v., og herm ed kom m er også bæ ren n atu rlig t in d i billedet. E t levedygtigt dem okrati sætter m enneskevæ rdighed i højsædet og anser k rig som en skændsel - m en husker C h u rc h ills o r d : S laveri er værre. D e r for opretholder dem okratiet, om end med ægte og sund beklagelse, væbnede styrker som et le d i sikkerhedspolitikken. H erm ed opstår n a tu rlig t problem et om den ånd og tone, i h v ilk e n hæren i fredstid uddanner vore sønner t il soldater. I vort dem okratis første generationer var magten vel som i dag folkets, m en m enigm ands evne og m od t il selvstændig stillingtagen begrænset, autoritetstroen endnu indgroet. H æ ren havde i u m in delige tid e r været en privilegeret overklasses værn og en enevoldsherskers krigsapparat - ik k e underligt, at der sku lle m ere end en grundlovspragrafs ændrede signaler t il at få b efolknin gen t il at anse landets hæ r som et m oderne værn fo r den nyskabte forfatn in g, ik k e underligt, om det m åtte tage nogen tid, fø r m an m ed t illid turde betragte den danske o ffice r som en æ rlig dem okrat, en fredselskende m edborger. H v a d m an ik k e straks bem ærkede - og hvad mange endnu ik k e har opdaget - var væ rnepligtens forbløffende, dem okratiserende betydning.

6 116 Hærens klimaproblemer D a m an først kom så vidt, at det ik k e bare var»bønderkarle«, der måtte springe soldat, m en hele landets m andlige ungdom, uanset uddannelse og navn, blev hærens afdelinger h u rtig t et forum, h vor unge m ennesker med de mest forskellige forudsæ tninger og fordom m e blev tvunget i meget nært sam liv på hærens kaserner m ed en sam fundsopgave som mål. M a n b ø r erindre, at dette skete på et tid spunkt - endnu i forfatterens ungdom - hvor ingen»bedre folk«drøm te om at sætte deres børn i en kom m uneskole, m en h ellere halvsultede fo r at brin ge børnene i en» ordentlig skole«, hvor velfærdsstaten endnu var en fje rn drøm og klassebevidstheden endnu var såvel in te llek tu elt som økonom isk skarpt udtalt. D et er rigtigt, at tonen i hæren var streng fo r 40 år siden, m en da fo r fatteren fra et in te llek tu elt betonet tjenestem andshjem blev rek ru t i garden, fø lte han denne dem okratiserende v irk n in g så forbløffende, så ægte, så dem okratisk væ rdig i sam m enligning m ed alle de civ ile klassefordom me, at han valgte at tjene hæren i al frem tid - og a ld rig h a r fo rtru d t det. M ange v il i dag træ kke overbærende på skulderen af en sådan påstand, m en prø v at lytte t il danske mænd, der h a r været soldater. N a tu rlig v is har de noget at bro kke sig over - m en soldatertiden satte et præ g på dem, som de a ld rig glemmer, vender tilb age til, når de mødes, på gaden eller i soldaterforeningerne. D e kan u m u lig t allesam m en være m ilita ristiske, udem okratiske overklassenlæ nd! H v a d de i virkelig h ed en h a r værdsat og a ld rig glem m er, det er kam m eratskabet m ed jæ vnaldrende mænd af alle m ulige andre»samfundslag«end deres, den fo rb lø ffen d e oplevelse, at»lighed«fak tisk lader sig realisere b lan dt mennesker. E t sociologisk studie v ille utvivlsom t dokum entere, at hæren har haft og frem deles h a r en ganske afgørende, dem okratiserende virk n in g, fo rd i den nøder unge mænd af v id t fo rsk ellig oprindelse, uddannelse, livsopfattelse og økonom i t il at leve under samme tag, lægge a lle fo rsk e llig hederne på h ylden og enes om en fæ lles samfundsopgaves løsning: B e skyttelsen a f rets- og velfærdsstaten D anm ark, som v i a lle er lu m sk stolte af at tilhøre. H æ ren evnede at løse denne dem okratiserende opgave, længe inden skolen evnede det - fo r v i h ar a ld rig h aft»betalingsregimenter«og»kom muneregim enter«i hæren. I dag er skolen i egentlig forstand en fo lk e skole, m en hæren var en folkehæ r et par generationer fø r den offentlige skole blev en folkeskole. D enne hærens praktisk-dem okratiserende betydning foreligger stadig, uanset velfærdsstaten, fo rd i der stadig er afgørende skel - ik k e m ere ved

7 Hærens klimaproblemer 117 fødsel, m en desto m ere ved uddannelse, erhverv og økonom isk stilling. M ange unge akadem ikere og lærere, der blev sergenter og løjtn anter ved Sjadlandske T e leg raf regim ent, erkender stadig åbent, at det var bæren, der læ rte dem at omgås danske a f andre kategorier på en n a tu rlig og tillid s fu ld m åde - og h e rtil kom m er, at hæren gennem sine sergentskoler årlig t træ ner tusinder af unge danske rnænd i et elem entært lederskabs problem er, en skoling, som sam fund og arbejdsgivere i udstrakt grad bygger videre på. V i kan ik k e i dag, trods vort grundfæstede dem okrati, fje rn e kasernerne fra Danm arks jord, skønt v i alle meget gerne v ille det. V o rt valg er alene, om vi v il have danske soldater på danske kaserner eller frem m ede soldater på danske kaserner. M e n selv om vi trygt kunne fjerne kasernerne, v ille et meget a lv o rlig t problem stå tilbage: H v ilk e n c iv il uddannelse kan v i sætte i stedet fo r den praktiske skoling i lig bed m ellem mennesker, i fælles p lig t over fo r samfundet, i fundam entalt lederskab, som bæren giver vore sønner i dag? N å r m an nu om dage drøfter hærens k lim aproblem er, så b ø r den lie r skitserede baggrund m edføres i regnestykket. U tvivlsom t kunne hæren løse sine m ilitæ re og sine sociale opgaver langt m ere effektivt, end den gør - m en den er nu ik k e bare et nødvendigt onde, og de, der k u n v il betragte den under den synsvinkel, bidrager ik k e t il en effektiv løsning af vore problem er. D et er et levn fra enevældens tid at betegne hæren som udem okratisk! H v is dem okrati betyder folkestyre, så er bæren i sandhed dem okratisk, fo r den er skabt af vort Folketin gs v ilje, opretholdes ved dets bevillinger, ledes af tjenestemænd, der uddannes efter Folketingets v ilje og k o n tro l leres af alle dem okratiets organer - tilm ed har alle dens faste fo lk underskrevet en æ resforpligtende erklæ ring om at holde grundloven og tjene dem okratiet med troskab og nidkæ rhed. Ingen i forsvaret, hverken m enige e lle r befalingsm æ nd har strejkeret - det b a r vi jo h e lle r ik k e som borger i dette land! H æ ren er en arbejdsplads, hvor alle, menige arbejdere som arbejdsledere, arbejder på samme m ål, under den samme lov og efter en vilje, der er h ø jt hævet over kam pen fo r det daglige brø d e lle r p riv a tk a p ita l istisk spekulation: V i arbejder her efter samfundets vilje. N å r råbet:»dem okrati i bæren«har kunnet vinde genklang - ik k e som konstatering af et faktum, som vitterligt foreligger for en objektiv be-

8 118 Hærens klimaproblemer tragtning, m en som et krav om noget, der ønskes m oderniseret - så kan dette råb um u lig t bygge på et studium af forsvaret. V i kan få klim aproblem er, fo rd i vi, som civ ile m yndigheder og autoriteter, ik k e evner at udøve vor autoritet på en fuldendt, dem okratisk værdig måde, og her b a r vi, som vore c iv ile kolleger, a ltid noget at læ re - m en autoritet er ik k e en kontrast t il dem okrati. A u to rite t er nødvendig på enhver arbejdsplads og i ethvert sam fund, også i dem okratiet, hvis det v il bestå m en herom i afsnit II. R åbet om dem okrati i hæren kom m er ik k e fra hæ ren - det kom m er som en form odet p a ra lle l t il råbet:» Dem okrati på den private arbejdsplads!«dette råb h ar realitetsbaggrund, fo r hvis dem okrati betyder folkestyre, så er den private arbejdsplads bestemt ik k e dem okratisk. D en er ik k e skabt og ledet af Folketinget, men af privat, dansk e lle r udenlandsk k a p i tal, m ed det eneste fo rm å l at afkaste den størst m u lige fo rrentn in g t il ejerne af denne kapital. I la l K o e li skriver i sin bog:»hvad er dem okrati?«, at v i k u n h ar et halvt dem okrati, k u n et p o litisk dem okrati, m en ik k e et økonom isk demokrati. H a n u d try k k e r a lv o rlig frygt for, at vort p o litisk e dem okrati ik k e kan bevares uden et økonom isk dem okrati. D et er ik k e hæren, m en den private arbejdsplads, der efter K ochs m ening truer vort p olitisk e dem o krati. A lt hvad det p o litisk e dem okrati h a r kunnet gøre fo r vore m edborgere, der tjener det daglige brø d i den ikke-dem okratiske del af vort sam fund, er at forsyne dem m ed organisationsfrihed, sikre y trin gsfrih ed og strejkeret, pånøde ejerne sam arbejdsudvalg o.s.v. D et er uhyre væ rdifulde frem skridt, der sikrer disse m edborgere nogenlunde rim elige k å r - men hvis dem okrati betyder folkestyre, så er den private arbejdsplads ik k e gjort dem okratisk med disse hum ane nødforanstaltninger, ej h e lle r er disse fo r anstaltninger u d try k fo r dem okratiske tilstande på arbejdspladsen, selv om de naturligvis er uhyre meget bedre end, hvad en d ikta to r v ille byde arbejderne. P å de private arbejdspladser hersker intet dem okrati, men en vaklende våbenstilstand m ellem to parter m ed modsatte m ål, en våbenstilstand, der bringes i fare og ofte brydes hvert andet år m ed det resultat, at tusinder af arbejdere, hustruer og b ø rn i en uvis periode m å se deres lø n drastisk reduceret.

9 Hærens klimaproblemer 119 H v is læseren fin d e r, at den ovenanførte, korte beskrivelse af hærens og den private arbejdsplads placerin g i vort sam fund er n o k så skarp, så er det gjort m ed v ilje, fo rd i det store fle rta l af tidens velm enende stemmer slet ik k e øjn er»the other side o f the h iil«, hverken n år det gælder hæren e ller den private arbejdsplads. M a n kan a ld rig få fo rbedret»tonen i hæren«, hvis m an bevidst eller ubevidst fo rtie r dens id e lle m ålsæ tning: A lle borgeres sam ling om det helt fundam entale at bevare vort politisk e dem okrati over fo r de farer, som truer det, eller hvis m an søger at in d fø re den samme fundam entale m ist illid m ellem hærens befalingsm æ nd og m enige, som uundgåeligt må præge fo rh o ld e t m ellem arbejderen og den private arbejdsgiver på den ikke-dem okratiske, private arbejdsplads. T r o r m an v irk elig, at nogen af os i u n ifo rm, befalingsm æ nd og m enige, v ille vove livet, mens alle vore c iv ile m edborgere styrter i beskyttelsesrummene, hvis ik k e vi a lle i hæren,»arbejdere«som»arbejdsledere«nærede en u ro k k e lig t illid t il hinanden, en fæ lles tro på dem okratiet, en fæ lles v ilje t il at vove livet, fo r at fo rh in d re at se det erstattet m ed slaveri? D et k lim a, som uundgåeligt hersker på den private arbejdsplads, er præget af våbenstilstandens m istro eller arbejdskam pens sår, givet af m odstandere, som m an glem m er at betragte og behandle som medborgere. D et k lim a, som den m ilitæ re direktør, regim entschefen, må skabe, må bygge på u ro k k e lig t illid. Hæ rens k lim a p ro b le m er at skabe denne t illid hos rekrutter, som m øder skolet i m istillidens atmosfære. D et er denne om stillingsproces, som v i behøver støtte t il at udøve og lære. D et må siges lig eu d t il rekrutten, at han m ed fø je var en tåbe, hvis han var en m orakker på arbejdspladsen, han fo rlo d i går - og at han er lige så stor en tåbe, hvis ik k e han er en m o rakker som soldat, th i så kan hverken han e lle r rets- og velfærdsstaten D an m a rk overleve, som verden er i dag. D et m å gøres rekrutten begribeligt, at han - i m odsætning t il i går - b e fin d e r sig på hærens dem okratiske arbejdsplads, hvor obersten ik k e b liv e r een øre rigere af hans trofaste og nidkæ re indsats, hvor alle trygt k a n nære t illid t il hinanden. M a n kan passende dem onstrere dette kontant ved at præsentere soldaterne fo r socialrådgiveren, auditøren, soldaterhjem sbestyreren, civilundervisningsforstanderen, overlægen og fe ltpræsten og derm ed dokum entere, hvorledes vort folkestyre h ar udrustet denne arbejdsplads med alle tæ nkelige m edarbejdere, som kan sikre enhver rekru t en effektiv støtte og omsorg og fa ir behandling, som det han stadig er: E n f r i borger i et fr it land. M a n bør ik k e glemme at tilfø je, at

10 120 Hærens klimaproblemer hver eneste soldat desuden har s e lv f ø lg e lig ankeret, hvis han undtagelsesvis straffes, og at han h ar en selvfølgelig klageret - om han v il direkte t il Forsvarsm inisteriet, hvis han alligevel fø le r sig skidt behandlet, og at det er oberstens ønske, at disse rettigheder respekteres og benyttes som en selvfølge. M a n k a n passende gøre a lt dette den samme dag, rekrutterne møder, gøre det m ed regim entets D annebrog ved isin side, mens a lle befalingsm ænd h ører derpå - m an kan passende in vitere foræ ldrene t il at være med - m an kan passende sende rekrutterne i seng og forsætte samværet med foræ ldrene over en k o p kaffe, lade dem stille spørgsm ål t il obersten og alle de m edarbejdere, m an præsenterede fo r dem. N å r det er overstået, er oberstens arm ødelagt af 300 rekrutters stærke håndtryk, o pfu lg t af hundreder af tillid sfu ld e, k la re øjne og a f lig e så mange h åndtryk og venlige ord fra foræ ldrene. M a n kan gøre det - det er gjort ved Sjæ llandske Telegrafregim ent gennem en ru m tid. G ru n d en er lagt t il et effektivt k lim a på vor arbejdsplads, et k lim a, som belønnes tjenestetiden u d på en såre overbevisende måde: D e feltmæssige forbindelser, som k u n den m enige telegrafsoldat kan skabe og opretholde, og m ed hvis effektivitet hærens alarm ering og øvelser står og falder, er næsten a ltid i orden - og n å r de ik k e er det, er det visselig ik k e tclegrafsoldatens skyld. K lim a e t ved regim entet er skabt, et fu n ktio n elt, effektivt k lim a. K o n ta k ten m ed foræ ldrene er skabt - ik k e een tager anstød af, at denne grund er lagt, ik k e ved at frem drage p a ra lle le r t il den private arbejdsplads - men ved at frem hæve den skærende kontrast. D et er rigtigt, at et m ilitæ rt-civ ilt cekvivalensprincip m å respekteres, hvis et dem okrati skal anse sit forsvar som en selvfølgelig og tillidsvæ k kende institution, m en dette m ilitæ rt-civile æ kvivalensprincip m å være vel defineret, m ed rod såvel i forsvarets form ål som i det bedste og væ rdifuldeste af det dem okrati, det skal forsvare - og det er ik k e den private arbejdsplads, m en skolen, der, ligesom hæren, er fo r alt folket. E n frem trædende. c iv il forsker af disse pro blem er h a r over fo r forfatteren ligeu d erklæ ret, at det ik k e er den c iv ile arbejdsplads, hæren bør kopiere, fo r den er nem lig ik k e god nok. Fo rfa tte ren har fø lt trang t il m ed disse bem æ rkninger og på basis a f en»m ilitæ r direktørs«m angeårige erfarin g er at støtte dette standpunkt, som jo bl. a. kom m er t il u d try k i en offen tlig gjort betæ nkning og påpeger, at

11 Hærens klimaproblemer 121 mange pa ra llele r kan drages fra den c iv ile skole t il den m ilitæ re skole - sandheden er jo, at enhver kaserne k u n er en skole, medens den m ilitæ re arbejdsplads er noget ganske andet: D anm ark den ulykkesdag, da sirenerne h yler - fo r alvor. Skolen er, som hæren, en dem okratisk institution. T a lrig e læ rere fra alle skolens afskygninger har gennem årene forrettet tjeneste ved Sjæ l landske Telegrafregim ent og h a r h ju lp e t os t il at b liv e klogere - og ofte ved hjemsendelsen bedyret, at også de h ar læ rt en del af os. V i l m an forbedre klim a et i hæren, der måske ik k e er så ringe, som m edborgere uden personligt kendskab t il dens daglidag synes at mene, så må m an begynde med at klarlæ gge æ kvivalensprincippet, m an må kom m e over det dødvande, hvor nogle v il æ kvivalere den private arbejdsplads, andre skolen m ed vor hær, fo r disse to standpunkter er incom m ensurable. E n d e lig b ø r det præciseres, at ingen nogensinde - hverken rekrutter eller foræ ldre - har vist andet end positiv forståelse for den påviste k on trast m ellem den private arbejdsplads og hæren. D et er ik k e en relativ vurdering t il fo rd e l fo r hæren, m en en påvisning af h elt fundam entale forskelligheder. D en private arbejdsplads eksisterer på lovens grund, fu ld t ligeberettiget med andre arbejdspladser, væ rd ifu ld t ansporende i en økonom isk kappestrid m ellem borgere, der iøvrig t h elt og fu ld t vedkender sig dem okratiets høje m ålsæ tning - men fra kappestrid t il s p lid og kam p er skridtet kort. H ve rken skole eller hæ r kan akeeptere sp lid og kam p. S kolen læ rer vore børn, i hjerne og hjerte, hvad de bør kunne fo r at indtage foræ ldrenes plads i vort sam fund, når v i fa ld e r fra. H æ ren læ rer vore sønner, hvad læres må, hvis vor rets- og velfærdsstat, h erunder den private arbejdsplads, skal kunne overleve i en u fredelig verden. Skolen som hæren er hævet over dagens kappestrid. H ve r på sit felt t ilsigter de at bevare og udbygge vort lykkesam fund. D e rfo r er det m ellem skolen og hæren at æ kvivalenst egnet bør sættes. K lim a p ro b le m e rn e i hæren som i skolen er også af p rin c ip ie lt samme karakter: D et er ik k e kappestridsproblem er, ik k e lønproblem er, men autoritetsproblem er. Disse autoritetsproblem er skal behandles i det følgende afsnit.

12 122 Hærens klimaproblemer II. Autoritetsproblem er I første afsnit er det søgt påvist, at m an i tidens tanker dels om skolen, dels om den private arbejdsplads som en p rin c ip ie l æ kvivalent t il hærens virk e bør vælge skolen, ik k e arbejdspladsen. D et er anført, at hæ ren som skolen er hævet over borgernes indbyrdes, økonom iske kappestrid, så at klim ap roblem er hverken i hæren eller skolen kan føres tilbage t il økonom iske problem er, som på den private arbejdsplads. Skolens og hærens klim ap roblem er er af en helt anden art: D et er autoritetsproblem er. B e rn h a rd Shaw siger i sin velkendte»intelligent w om an s g u id e...«om trent følgende:» V i m ennesker havde a ld rig evnet at hæve os op over stenalderens stade, hvis v i ik k e havde læ rt os selv at anse vore leder som u fe jlb a r lige, skfint v i udm æ rket ved, at de ik k e er det.«h a n fastslår herved to yderst fundam entale ting, nem lig 1) Intet m enneskeligt sam virke er m u lig t uden en plan, en ledelse og ubetinget lydigh ed m od ledernes fo rto lk n in g af planen. 2) A t vi må fin d e andre veje end u lydig h ed t il at afbøde ledernes uundgåelige, lejlighedsvise fejlgreb. P u n k t 1 alene er diktaturets metode. D et kræ ver b lin d lydighed, uanset ledernes fejlbarligh ed, fastsætter dogm atisk at lederne er ufejlbarlige. D ik a tu ret h a r behersket as siden stenalderens dage. D et er forståeligt, om unge, uerfarne dem okratier fo rb in d e r dikta tu r og autoritet som synonym er og gør, hvad gøres k a n fo r at m istæ nkeliggøre såvel autoriteten som lydighedspligten - måske er dette en væsentlig grund til, at dem o k ra tier gang på gang er bukket under. V i er næsten betænkelige, når vi præsenterer nye rekrutter fo r ly d ig hedspligten:»uden hensyn t il personer e lle r fo rh o ld, uden indsigelse og tø v e n...«, og dog har det m oderne storbym enneske langt lettere ved at forstå dette krav, end fortidens unge m and fra gården derhjem m e. M a n kan sige t il rekrutterne, den dag de m øder:»dette ly der strengt og er strengt, m en det er hverken m ere e lle r m in dre end D e alle præsterer hver dag på byens gader, e lle r hvad mange af Dem præsterede i går ved et samlebånd. D e står ved et gadehjørne, øjner en ismart pige på det andet fortov, få r en tå u d over fortovskanten - m en stopper - fo r et tra fik sig n a l lyser rødt. U den indsigelse og tøven, uden hensyn t il personer e lle r fo rh o ld bøjer D e Dem fo r lyssignalets autoritet. D e kunne måske have en fa ir

13 Hærens klimaproblemer 123 chance fo r at smutte over uskadt - m en D e er ly d ig over fo r signalets autoritet, venter t il der b liv e r grønt lys - og så er pigen væk. D e r er ik k e noget at gøre ved det. A t D e viser ubetinget, nøjagtig og v illig lydigh ed over fo r en færdselsbetjent er indlysende. P å samme m åde efterlevede D e måske endnu i går samlebåndets autoritet på en fabrik. D en lydighed, som enhver i hæren, De, sergenten og jeg m å udvise, er af ganske samme karakter, hverken m ere e ller m indre.«p u n k t 2 rum m er i sig hele løsningen på dem okratiets autoritets- og lydighedskrise. H v is dem okratiets ånd få r borgerne t il at trodse færdselsreguleringens e lle r sam lebåndets autoritet m ed ulydighed, så b liv e r v i dræ bt på gaden og fa b rik k e n går i stå. H v is soldaterne trodser de foresattes autoritet, så v il hæ ren kæ m pe forgæves. H v is skolebørnene trodser lærerens autoritet, så læ rer de ingenting. D erfo r må dem okratiet m ålbevidst forlange lydighed, ganske som d ik taturet gør det, m en i skarp m odsætning t il diktaturet forkaster dem okratiet dogmet om lederens u fejlbarligh ed, erkender, at lederen, som den menige, kan fe jle og skaber en løsning på spørgsmålet:»hvad skal v i gøre, hvis og n å r en m enig, c iv il e lle r soldat, barn eller voksen, form oder, at hans leder fejler?«svaret er sim pelt: V i skal sikre ham ret og pligt t il at frem føre sin fo r m odning, sine tv iv l og v i skal uddanne a lle civ ile ledere såvel som befalingsm æ nd t il den erkendelse, at det er lettere at bæ re et lederansvar i en organisation, h vor m enigpersonellet - i egen såvel som i helhedens interesse har ret og p lig t t il at fremsætte kom m entarer t il en given o rdre e lle r anvisning. D em okratiet analyserer em net og fin d e r u d a f tre grupper a f årsager t il meniges kom m entarer t il en given ordre, nem lig a) D et kan tænkes, at den, der m odtager ordren e lle r anvisningen - barnet, arbejderen, soldaten - ik k e h ar forstået, hvad der blev sagt. Å rsagen k an være uopm æ rksom hed eller lærerens, væ rkførerens e lle r sergentens m in d re logiske ordvalg, m en u n der a lle om stæ ndigheder læ rer barnet, arbejderen og rekrutten, at m an ingensinde m å lø b e videre med h a lv besked, at m an selv h a r et m edansvar, ansvaret for, at m an h elt og fu ld t h ar forstået anvisningen. b) D et kan tænkes, at barnet, arbejderen e lle r den m enige soldat m ener at besidde en viden, som læreren, væ rkføreren e lle r sergenten tilsyneladende ik k e besidder, og som synes vigtig i den foreliggende situation.

14 124 Hærens klimaproblemer Læ reren h a r måske ik k e bemærket, at svampen er væk, og siger:» Lillepeter, gå op t il tavlen og vaslc den ren!«form anden i et garageanlæg har måske ik k e bemærket, at grosserer Petersen har hentet sin vogn, og siger:»jensen, gå ned i h a l 7 og vask Petersens vogn!«sergenten ved ikke, at 87 s gevær er på værksted, og siger:»87. D e stille r på skydebanen t il restantskydning efter frokost.«d et er tåbeligt, hvis L ille p e te r går t il tavlen, Jensen t il h a l 7 og 87 på skydebanen under de nævnte om stæ ndigheder - m en de gør det, hvis vi læ rer dem, at lederen er u fe jlb a rlig, læ rer dem at lystre på trods af, hvad de må anse som sund fornuft. Sligt er diktaturets tåbelighed og antagelig m edvirkende til, at dem okratiet stundom overlever. c) D et k a n endelig tænkes, at Lille p e te r, Jensen eller 87 fø ler sig uretfæ rdigt behandlet ved den anvisning, han får. D ik ta tu ret spørger ik k e om mandens følelser, han skal bare parere ordre:»kæft, T r it og R e t ning.«, men dem okratiet indser, at en sådan arbejder ik k e er meget værd. D e rfo r skal på den ene side L ille p e te r, Jensen og 87 og på den anden side læreren, væ rkføreren og sergenten lære, at det frem m er resultaterne, når den, der fø le r sig skidt behandlet, siger t il derom. I alle tre tilfæ lde: a, b og c, bør lederen i egen som helhedens interesse have læ rt og forstået sin p lig t t il at lytte og sin p lig t t il at overveje og om m u lig t om gøre sin beslutning i lyset af det anførte - m ed m indre situationen er så akut, at der ikke er tid t il snak. I så fa ld gentages anvisningen, og Lille p e te r, Jensen og 87 må have lært, at i så fa ld må anvisningen efterkom m es uden yderligere indsigelser. M e n så er v i jo tilbage t il diktatoren igen, v il læseren sige: Læ reren, Jensen og sergenten k a n jo hare påstå, at der ik k e er tid t il at lytte! D et er fuldstæ ndig rigtigt, og derfor tilfø je r dem okratiet noget meget fu n dam entalt: H v is lederen m ener at måtte fasholde sin anvisning, uden hensyn t il det anførte, så skal anvisningen efterkom m es uden indsigelse og tøven - m en L ille p e te r, Jensen og 87 kan siden, når jo bbet er gjort, føre klage, hvis han stadig fø le r sig forurettet. A ltså: - D iktatu ret kræ ver lederens absolutte u fe jlb a rlig h e d respekteret ubetinget, m ed støtte i gaskamre og koncentrationslejre. - D em okratiet kræ ver ubetinget ly dighed over fo r enhver anvisning, som m odtageren forstår, fin d e r i overensstemmelse m ed sin egen viden og rim e lig over fo r sin egen person. E r disse forudsæ tninger ik k e t il stede, h ar m odtageren ret og p lig t t il at sige sin m ening, lige-

15 Hærens klimaproblemer 125 som anviseren har p lig t t il at lytte og om m u lig t korrigere sin anvisning. H a r han ik k e tid t il at lytte e lle r u n d la d er han at korrigere anvisningen, så må m odtageren efterkom m e anvisningen - m en han har ret t il at klage sidenhen, en ret, som anviseren natu rligvis må respektere. D er findes n atu rlig vis borgere, der fø le r det som en dem okratisk p lig t at opponere m od enhver autoritet, diktatorens som folketingets, m en det er i bedste fa ld teoretikere som - om v i lytter t il dem - v il bringe vort demok ra ti t il fa ld via kaos, fo r sam virke kræ ver ledelse og lydighed. M e n ser v i bort fra disse teoretikere, der h ø rer hjem m e på en øde ø, så v il vist de allerfleste m edborgere erkende, at den ovenanførte løsning på autoritetsproblem et - med udgangspunkt i Shaws dogme - tager ethvert tæ nkeligt hensyn t il den menneskeværdighed, som vi ønsker sat i højsædet. H v is disse m edborgere nu kom m er og siger:»h vorfor går den oberst ik k e hjem og in d fø re r disse sm ukke tanker ved sit regim ent?«- ja så kan forfatteren k u n røbe, at ovenstående fre m stillin g er id entisk m ed Hæ rens Tjenestereglem ent, der nøje opregner situationerne a, b og c og fastsætter klageretten - og at reglem entet er fra 1939 samt at disse regler h a r stået på samme måde i endnu tid lig ere udgaver. D e samme regler har i generationer stået i de lærebøger, som udleveres t il enhver rekru t og gennemgås nøje m ed alt m andskab. N å r talsmænd ved Sjæ llandske Te leg raf regim ent herefter i 1965 fortæ ller rigets om budsm and, at de n orm alt ik k e h a r noget at klage over og - adspurgt - tilfø je r, at de problem er, som uvæ gerligt opstår, n orm alt løses på stedet, om fo r nødent ved kompagnischefenis m ellem kom st, så b liv e r det måske m ere fo r ståeligt, h v o rfo r m angen ung læ rer fo rtæ ller forfatteren, at læ reren også kan læ re noget af hæren, som hæren kan læ re noget af ham. M e d m in dre m an anser det som dem okratiets m ål, at v i alle dalrer rundt med vor egen m agelighed som prim æ r ledetråd, er det k la rt, at der er et meget, meget langt sk rid t fra diktatorens kæft, tr it og retning til det, som hæren læ rer vore sønner om ly dighed m od autoritet og om udøvelse af autoritet. I skolen og på mange c iv ile arbejdspladser kan m an fo r en tid - m en k u n fo r en tid - ustraffet sætte sig u d over kravene om ledelse og lydigh ed som betingelse fo r effektivt samvirke. I hæren er autoritetskravet m ere indlysende end noget andet sted. I skolen kom m er m iseren jo først, når barnet h a r fo rla d t skolen og ik k e h a r læ rt n o k t il at kunne stå på egne ben. P å den c iv ile arbejdsplads kom m er den først, n å r p ro d u k tionen går i stå e ller er blevet fo r kostbar.

16 126 Hærens klimaproblemer F o r et års tid side kunne m an i dagspressen læse et indlæ g fra en organ isation af skoleeksperter, som fastslog, at børnene i skolen bl. a. må lære, at autoritet og ly d ig h ed m od denne overalt er en forudsæ tning fo r et planmæssigt arbejde, og at autoriteten må være lærerens autoritet, ik k e foræ ldrenes og ik k e børnenes. Se et ø je b lik bort fra den private arbejdsplads m ed dens våbenstilstandsvilkår og lønningsproblem er og den m angel på p rin c ip ie l t illid, som deraf må følge. Se på skolen og på hæren, skabte og opreth old t a f folkets v ilje, hvor dem okratisk næ stetillid kan og skal skabes m ellem læ rere og befalingsm æ nd på den ene side, skolebørn og m enige soldater på den anden - disse arbejdspladser, h vor ingen lø n k o n flik te r fo rp lu m re r tillid e n, og hvor autoritetsproblem et derfor kan studeres isoleret. Besvar så ærlig t spørgsmålet:»hvad kan dem okratiet gøre m ere fo r klim a et i disse skoler og denne hæ r?«,» E r det m u lig t at påvise grove, udem okratiske overgreb i den deduktion af Shaws dogme, som hæren h a r draget fo r generationer siden?«r åbet om» Dem okrati på arbejdspladserne«kom m er fra arbejdspladserne, fo rd i de ik k e er dem okratiske. Råbene om»d em okrati i skolen«og»dem okrati i hæren«kom m er sjæ ldent e lle r a ld rig fra skolen e lle r hæren, fo r de er dem okratiske. De kom m er som regel udefra, fra velm enende mennesker, som h ar stirret sig b lin d e på de udem okratiske arbejdspladser og tro r at have gjort dem dem okratiske ved de tid lig ere nævnte nødløsninger, som det politiske dem o k ra ti skaber fo r at gøre kårene menneskeværdige. D et kan ik k e være alvor, at skole og hær sku lle påføres de procedurer, som er en b itte r nødvendighed på arbejdspladserne - fo r disse på den ene side og skole og hæ r på den anden side er incom m ensurable: V i h ar ingen lønproblem er, der skaber m is tillid over fo r hærens og skolens autoritet. V i kan skabe en skolens og hærens autoritet, der tager sigte på og bygger på børnenes og de meniges t illid, når b lo t v i v il tage effektivt og med m enneskevæ rdighed på vort eneste problem : Autoritetsproblem et. D et har ik k e været hensigten m ed dette indlæ g at søge påvist, at v i i hæren evner at løse vore autoritetsproblem er på fu ld e n d t effektiv og fu ld endt dem okratisk vis - både skolen og vi kan gøre det endnu bedre - men det h ar været hensigten at vise»the other side o f the h iil«: Påvise, at hæren forlæ ngst har knæsat en procedure, som må forekom m e h elt demokratisk fo r den æ rlige observatør, antyde den opfattelse, at det ik k e altid

17 M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold 127 e r os, d e r hæ nger b a g efter, at a n d re k u n n e læ re a f os, som v i e r b e re d t t i l at læ re a f a n dre, d e r v irke r u n d e r sam m e d e m o k ra tisk e v ilk å r som v i - n e m lig sk o le n - og k o n k lu d e re i den o p fa ttelse, at T ry g t illid m ellem a lle dem okratiets borgere og en væ rdig udform et og effektivt k o n tro lle ret autoritetsudøvelse og autoritetsrespekt er de uafviselige forudsæ tninger fo r at undgå, at v i en ny tirsdag morgen vågner op t il koncentrationslejre og gaskamre. Hensch. M a o T s e T n n g s te o r ie r - o g d a n s k e fo r h o ld I fortsættelse af en tidligere artikel Guerilla-krigsførelse i Danmark? (nr. 10/1966) samt læserbreve i tilknytning til denne tager kaptajn B. J. Crenzien, Dronningens Livregiment, i denne artikel M ao Tse-Tungs doktriner og deres anvendelse på danske forhold op til nærmere prøvelse. F o ra n le d ig e t a f p re m ie rlø jtn a n t E. M a rcu ssen s læ serbrev v il jeg h e r fre m sætte n o g le tan k e r om anven d ebg h ed en a f M a o Tse-tungs d o k trin e r på danske fo rh o ld. A lle r fø r s t e r jeg fu ld t u d e n ig m ed p re m ie rlø jtn a n t M a rcu ssen i, at jeg i m in tid lig e re a rtik e l er gået fo r le t hen over det punkt, der angår befo lk n in g e n s evne t i l at væ re ba sis fo r en m odstandsbevæ gelse. Jeg havde im id le r tid k u n t i l h e n sig t at fo re tag e en an alyse a f de fo rs k e llig e faser, der k a n væ re ta le om ved en e v en tu e l h e l e lle r d e lv is besæ ttelse a f la n d e t og de d e ra f a fle d te m u lig h e d e r fo r kam pens v id e re fø re ls e som g u e r illa kam p. D e t d reje d e sig altså fo r m ig in d le d n in g s v is k u n om at fin d e m u lig h ed erne og b a g g run d en fo r den ren t»tekniske«fø re ls e a f k a m p e n og prim æ rt at analysere kam pens udseende. Jeg indrøm m er, at netop en sådan kam p h ar id eolog iske og p sykolog i ske aspekter, som er afgørende fo r tilstedevæ relsen af den m entale baggrund. B e fo lk n in g e n s evne t i l at fø re den n e k a m p e r jeg ganske rig tig t gået le t h e n over, id e t jeg h a r fo rud sa t, at denne evne v a r tils ted e. E n tilb u n d sg å e n d e an alyse a f»evnen«v ille ganske have spræ ngt a rtik le n s ram m er, id e t det fo r m ig i denne a rtik e l drejede sig om»hvordan«kam pen skal føres m ere end» hvorfor«den overhovedet fin d e r sted.