og internet. En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af og internet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-mail og internet. En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af e-mail og internet"

Transkript

1 og internet En undersøgelse af hvordan danske virksomheder takler medarbejderes brug af og internet Ledernes Hovedorganisation August 2002

2 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Brug af og internet på virksomhederne...4 Ledernes holdning til de ansattes brug af og internet...5 Virksomhedernes holdning til Overvågning og kontrol...7 Retningslinier for brug af og internet Sanktioner Kommunikationskultur Lederes brug af Om undersøgelsen Indledning Det er de seneste år blevet diskuteret, om Danmark er ved at udvikle sig til et overvågningssamfund. Spørgsmålet om virksomheders ret til at undersøge og kontrollere ansattes private brug af og internet på arbejdspladsen kan ses som del af denne debat. Teknologien gør det i dag muligt for virksomheden at lagre elektroniske spor på deres servere. Dermed er det også muligt dels at se alle sendte og modtagne , dels at se hvilke internetsider den enkelte medarbejder besøger. Det har givet mulighed for en meget intensiv overvågning af de ansatte, uden der har været klarhed over, hvad retningslinierne var. Dermed er ledere og medarbejdere ofte blevet stillet i konfliktsituationer, på grund af mangel på aftaler og fælles forståelse for, hvad der er acceptabelt på dette område. Efterhånden er der kommet mere klare retningslinier for virksomhedernes ret og pligter på området. Ifølge persondataloven har en virksomhed ret til at overvåge sine medarbejderes private brug af IT på arbejdspladsen, hvis disse på en klar og utvetydig måde informeres om omfanget og formålet med overvågningen. Registrering af, hvilke internetsider der besøges samt gennemgang og arkivering af medarbejderes arbejdsrelaterede , må kun ske, hvis virksomhedens berettigede interesser heraf overstiger hensynet til den ansatte. Det kan være hensynet til drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation samt kontrol af medarbejdernes brug. med privat indhold er derimod beskyttet af loven om brevhemmelighed, og må ikke læses og arkiveres af virksomheden. Fra virksomhedens side er der mange saglige argumenter for at overvåge medarbejderne. Bruges en stor del af arbejdstiden til private formål, kan dette påvirke produktiviteten negativt, lige så vel som downloading af filer og private øger risikoen for at blive angrebet af virus. Det anslås, at virusangreb de sidste tre år har kostet danske virksomheder 4 milliarder kroner, og at de gennemsnitlige omkostninger ved et angreb ligger på kroner i tabt arbejdstid og omsætning. Endvidere kan virksomheden ønske at overvåge medarbejdernes brug af IT af frygt for, at der bliver lækket fortrolige oplysninger til konkurrenter. Omvendt kan der argumenteres for, at overvågning af medarbejdere i længden dræber kreativiteten på arbejdspladsen og skaber et dårligt klima mellem ledelse og medarbejdere. Overvågning strider ligeledes mod moderne virksomhedsidealer om fleksibilitet mellem arbejdstid og fritid samt selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet. Virksomhedens politik for medarbejdernes private brug af IT i arbejdstiden må i sidste ende være en afvejning af viljen til at give medarbejderne fleksible rammer og hensynet til virksomhedens sikkerhed og profil. Det er imidlertid vitalt, at virksomheden træffer visse, forholdsvis specifikke retningslinier herom, således at begge parter, virksomhed og medarbejder, kan agere derefter. 2

3 Denne undersøgelse sætter fokus på omfanget af medarbejdernes private brug af internet og i arbejdstiden, virksomhedernes overvågning af medarbejdere, og hvordan de juridiske retningslinier bruges i praksis. Overholder virksomhederne deres oplysningspligt overfor medarbejderne i tilfælde af overvågning? Hvis ikke, hvem informeres så herom? Og hvem træffer beslutning om overvågning af medarbejdere? Hvis virksomheden har indført retningslinier for medarbejderes private brug af IT på arbejdspladsen, hvorledes ser de da ud? Hvad var bevæggrundene for at indføre retningslinier, og hvorledes er eventuelle brud på disse blevet straffet? Undersøgelsen fokuserer også på ledernes personlige holdninger til overvågning af medarbejdernes private brug af IT på arbejdspladsen. Er overvågning grundlæggende acceptabelt, eller skaber det mistillid mellem ledelse og medarbejdere? Disse og en række yderligere spørgsmål vil denne undersøgelse besvare. Sammenfatning Lederne på virksomhederne efterlyser klarere retningslinier for, hvordan medarbejderne kan bruge og internet i arbejdstiden til private formål. I denne undersøgelse, der er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danske ledere på alle niveauer, svarer 56 procent af de adspurgte, at de ønsker klare retningslinier for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt. I dag er det kun lidt under halvdelen af virksomhederne, der har nedskrevet retningslinier for medarbejdernes brug af elektronisk kommunikation og informationssøgning. Det sker på trods af, at en ganske stor del af lederne har oplevet konfliktsituationer med en eller flere ansatte på grund af privat brug af og internet i arbejdstiden. 28 procent af lederne har været i situationer, hvor en medarbejder har fået en påtale, mens 4 procent har oplevet, at det har været nødvendigt at skride til afskedigelse. Undersøgelsen viser også, at de ansatte med adgang til og internet i gennemsnit bruger 4 procent af arbejdstiden på private ting. På landsplan svarer det til fuldtidsbeskæftigede. På trods af de ganske mange timer man kommer frem til, når de lægges sammen for alle ansatte i Danmark, ser de fleste ledere det ikke som noget stort problem. 86 procent foretrækker at se på medarbejdernes resultater og ønsker ikke at fokusere på et begrænset privat brug af og internet. Det understreger en samfundsudvikling, hvor der er stadig svagere skillelinier mellem fritid og arbejdsliv. I dag er der således 17 procent af danskerne, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. I nogen tilfælde kan det derfor også være vanskeligt helt at forbyde, at medarbejderne ordner mindre private gøremål i arbejdstiden. De fleste ledere mener da også, at det kun er enkelte medarbejdere, som misbruger muligheden. Omvendt mener 65 procent, at de betragter et begrænset brug som et personalegode. Samtidig må man formode, at en del af den tid, der i dag anvendes til for eksempel at sende en privat , tidligere gik med en privat telefonsamtale. Virksomheden kan vælge enten helt at afstå fra overvåge de ansattes brug af eller internet, eller de kan orientere om, at overvågning kan finde sted i tilfælde, hvor det for eksempel kan begrundes med hensyn til virksomhedens drift, sikkerhed eller mistanke om medarbejderes misbrug. Af virksomhederne i undersøgelsen har langt de fleste valgt en af de to fremgangsmåder, men der er stadig 7,5 procent, som overvåger medarbejderne uden på forhånd at orientere om det. Det strider mod Datatilsynets retningslinier og kan stille lederne i ubehagelige situationer, hvor der er ikke på forhånd er aftalt spilleregler. Knap halvdelen af virksomhederne har i dag nedskrevne retningslinier. De væsentligste begrundelser for at indføre dem har været dels at mindske risiko hacking og virusangreb dels at 3

4 få faste regler på området. Kun 13 procent tillægger det meget stor betydning, at det skal ses som et tiltag, der skal mindske medarbejdernes tidsforbrug. Når det kommer til de konkrete retningslinier er de imidlertid mest restriktive med hensyn til virksomhedens image og etik. Således er det oftest forbudt at afsende med indhold, som kan skade virksomhedens image samt at besøge internetsider med pornografisk indhold. Den private brug er derimod oftest medtaget i formuleringer, hvor der henstilles til begrænset anvendelse. Også lederen selv har oplevet store ændringer i arbejdsdagen som følge af de muligheder, der ligger i anvendelse af internet og . I gennemsnit bruger lederne i dag 15 procent af deres arbejdstid på arbejdsrelateret brug af . På trods af at 36 procent mener, at det er for meget, er næsten alle glade for den lettelse, det har givet i kommunikationen med deres medarbejdere og forretningsforbindelser. Samlet set svarer 94 procent, at de ikke ville ønske at undvære deres . Brug af og internet på virksomhederne Som arbejdsredskab har anvendelse af og internet oplevet en nærmest uhørt vækst. I begyndelsen af 90 erne var det kun de mest avancerede virksomheder, der havde en hjemmeside, og de fleste surfere var stadig at finde i vandet. Tilsvarende var kommunikation via e- mail et næsten ukendt begreb. I dag, mindre end ti år efter, kan de færreste forestille sig en verden uden, og det er kun 5% af virksomheder med flere end 5 ansatte 1, der ikke har taget de moderne kommunikationsformer i brug. Som det fremgår af tabel 1, er det ikke kun ledelsen og de ansatte i IT-afdelingen, der benytter sig af og internet i deres arbejde. 71 procent af alle medarbejdere har i dag adgang til og internet på deres arbejdsplads. Det betyder, at de som minimum har adgang til en computer på arbejdspladsen, men ikke nødvendigvis at de arbejder ved den hele tiden. Det har givet en række store fordele med bedre informationssøgning og hurtig intern og ekstern kommunikation. Imidlertid har det også givet de ansatte mulighed for at bruge arbejdsdagen til mere private gøremål. Lederne i undersøgelsen er blevet bedt om at komme med et skøn over, hvor stor en del af arbejdstiden i deres afdeling, der bruges til privat surfing på internettet samt læsning og besvarelse af private . I alt skønnes det, at 4 procent af den samlede arbejdstid bruges til private formål (i forbindelse med internet og ). Det kan diskuteres, om det nu er for meget, eller om det kun er rimeligt, at de ansatte har mulighed for fleksibilitet i deres arbejde, hvor der ikke er vandtætte skotter mellem arbejdstid og privatliv. Den diskussion kommer senere, men for at få hold på proportionerne i diskussionen, kan det være formålstjenligt med et regnestykke: De godt 2,5 million danske lønmodtagere arbejdede i 2001 ifølge Danmarks Statistik 2 cirka 3,13 milliarder timer. Af de lønmodtagere er det i gennemsnit 71 procent, der har adgang til internet og på arbejdspladsen, hvilket svarer til, at der i 2,22 milliarder arbejdstimer timer er mulighed for at surfe på internettet eller læse/skrive private . Hvis 4 procent af de timer bruges til private formål, svarer det til, at der sidder mere end fuldtidsbeskæftigede og bruger al deres arbejdstid med at surfe på internettet samt sende og læse e- mail for deres egen fornøjelses skyld. Det skal understreges, at det er et skøn, men alligevel viser regnestykket, at der er tale om ganske mange ressourcer. 1 Danmarks Statistik, 2002:16, Danske virksomheders brug af IT i Statistisk årbog 2001, Danmarks Statistik 4

5 Tabel 1: De ansattes adgang og brug af og internet Andel af de ansatte med adgang til og internet på arbejdspladsen (procent) Del af medarbejdernes arbejdstid, der skønnes at gå til privat brug af og internet (procent) Råstofudvinding og landbrug 70 4,1 Fremstillingsvirksomhed 67 3,9 Energi- og vandforsyning 82 3,7 Bygge- og anlægsvirksomhed 57 3,2 Handel-, hotel og restaurationsvirksomhed 69 3,8 Transport og telekommunikation 74 4,5 Finansiering og forretningsservice 83 5,6 IT og databehandling 98 4,3 Offentlig virksomhed: Stat 87 5,2 Amter 43 3,4 Kommuner 49 3, ansatte 70 3, ansatte 68 4,0 Over 500 ansatte 75 4,2 Alle virksomheder* 71 4,0 * Tallene er vægtet, så de svarer til erhvervsstrukturen i Danmark Ledernes holdning til de ansattes brug af og internet Umiddelbart skulle man tro, at alle alarmklokker stod og blinkede på virksomhederne, når det drejer sig om fuldtidsbeskæftigede på landsplan, der bruger al deres arbejdstid på internet og til private formål. Alligevel ser det ud til, at de fleste ledere har et pragmatisk syn på problemet. Som det fremgår af tabel 2, mener 86 procent af lederne, at det er vigtigere at fokusere på resultater frem for medarbejdernes brug af og internet, og 72 procent mener, at det bare er nogle enkelte, der misbruger muligheden. Omvendt er det kun 18 procent, der betragter det som et egentligt problem, at der bruges en del af arbejdstiden på mindre private gøremål. Der kan være flere forklaringer på denne holdning hos lederne til medarbejdernes private gøremål i arbejdstiden Opblødning af grænsen mellem fritid og arbejde Det betragtes som et personalegode Det kan være kompetenceudvikling af medarbejdere For det første betragter 65 procent af lederne det som et personalegode, så længe det ikke tager overhånd. Det ligger i tråd med en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, hvor virksomheden i spidsbelastningsperioder forventer noget ekstra af medarbejderen og derfor også accepterer privat brug i arbejdstiden. Således kan privat brug i arbejdstiden i begrænset omfang ses som mindre pauser i arbejdsdagen, som også blev holdt før fremkomsten af internet og . Samtidig må man formode, at en del af den tid, der i dag anvendes til for eksempel at sende en privat , tidligere gik med en privat telefonsamtale. For det andet har man i de seneste år bevæget sig i en retning af en tilrettelæggelse af arbejdet, hvor der ikke længere er helt klare skillelinier mellem arbejde og privatliv. I dag arbejder 5

6 17 procent af alle lønmodtagere helt eller delvis hjemmefra, og der er næppe tvivl om, at tallet er stadig stigende. Endelig betragter 40 procent af lederne i undersøgelsen det som en form for kompetence-udvikling, når medarbejderne søger oplysninger på internettet. Tabel 2: Ledernes egen holdning til medarbejderes brug af og internet? Andel af lederne, der er enige i følgende udsagn Det er bedre at fokusere på resultater frem for medarbejdernes brug af og internet 86 Det er kun nogle enkelte, der misbruger muligheden for at sende private og bruge internet i arbejdstiden 72 Adgang til at sende og bruge internet i arbejdstiden kan betragtes som et personalegode 65 Det skaber mistillid mellem ledelse og medarbejdere, hvis der er kontrol af medarbejdernes brug af og internet 59 Der er for store omkostninger ved at skulle overvåge de ansattes brug af og internet 57 Der er behov for klarere retningslinier på virksomheden for de ansattes private brug af og internet 56 Det er i orden, at virksomheden læser de ansattes , hvis de ikke er mærket privat 45 Det bidrager til medarbejdernes kompetenceudvikling, at de bruger internettet til private formål i arbejdstiden 40 Det er et problem for virksomhedens datasikkerhed, at de ansatte bruger internet og modtager private 38 Det belaster virksomhedens adgang til internettet, at det benyttes privat i arbejdstiden 23 Der bruges for meget af arbejdstiden til at sende og læse private og bruge internet 18 Det er i orden, at virksomheden læser de ansattes , der er mærket privat 18 En anden problemstilling er lederens rolle i forbindelse med eventuel overvågning. 59 procent mener, at det skaber mistillid mellem ledelse og medarbejdere, hvis der er kontrol af medarbejdernes brug af og internet. Det kan for det første sætte lederen i en vanskelig situation, måske øge konfliktniveauet i virksomheden og i værste fald medføre, at medarbejderne søger væk. En væsentlig årsag til eventuelle konflikter kan være uklarhed om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er acceptabelt. 56 procent af lederne efterlyser da også klarere retningslinier på dette område. Det er tidligere blevet nævnt, at det kun er knap hver femte leder, der mener, at det er for stor del af arbejdstiden, der går med at sende og læse private og bruge internet. Besvarelserne peger på, at der ligger et større problem i virksomhedens sikkerhed. 38 procent mener, det er et problem for virksomhedens datasikkerhed, at de ansatte bruger internet og modtager private . Et af de afgørende punkter i debatten om de ansattes brug af i arbejdstiden er spørgsmålet om ejerskabet til de , der sendes til de enkelte medarbejdere via virksomhedens adresse. Som reglerne er ifølge persondataloven, er med privat indhold beskyttet af loven om brevhemmelighed, og må ikke læses og arkiveres af virksomheden. Det vil sige, at , der tydeligt er mærket privat ikke må læses af virksomheden. Langt den overvejende del af lederne (82 procent), mener at det er i orden, at loven om brevhemmelighed også gælder mærket privat. Derimod mener 45 procent, at det er i orden, at virksomheden kan 6

7 læse de ansattes , hvis det ikke er mærket privat. Nedenfor belyses det nærmere, hvordan virksomhederne håndterer sendt til de ansatte på virksomhedens adresse. Virksomhedernes holdning til Som nævnt tidligere må en virksomhed gennemgå en medarbejders , hvis det har berettiget interesse. Det kan være hensynet til drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation samt kontrol af medarbejdernes brug. Hvis det sker, skal medarbejderne være orienteret på forhånd om virksomhedens holdning til dette spørgsmål. med privat indhold er derimod beskyttet af loven om brevhemmelighed, og må ikke læses og arkiveres af virksomheden. Som det fremgår af figur 1, betragter 54 procent af virksomhederne alle , der kommer til virksomhedens adresse, som virksomhedens ejendom. I betragtning af at elektronisk post sendt til virksomhedens adresse på en række punkter kan sidestilles med brevpost sendt til virksomheden, er det altså kun godt halvdelen af virksomhederne, som betragter som virksomhedens ejendom. Elektronisk post, der er mærket privat, bliver dog respekteret som privat på 82 procent af virksomhederne. De resterende 18 procent risikerer dermed at overtræde brevhemmeligheden. Resultatet understreger, at det er nødvendigt for virksomhederne at få klare retningslinier på dette område. Dels er det nødvendigt at informere de ansatte, hvis indholdet af gennemgås, og dels må de finde ud af, hvordan man forholder sig til private . For eksempel kan de indskærpe over for de ansatte, at de ikke ønsker private afsendt fra virksomhedens adresse, og at man ikke ønsker, at virksomhedens adresse fungerer som modtager for elektronisk post med privat indhold. Figur 1: Virksomhedernes holdning til I tilfælde af ferie eller sygdom kan andre få adgang til at læse en medarbejders Virksomheden kan åbne alle , hvis det skønnes relevant mærket "privat" eller lignende vil blive respekteret som private Alle sendt til virksomheden betragtes som virksomhedens ejendom Procent Ja Nej Overvågning og kontrol Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt, om virksomheden følger med i de ansattes brug af sendt i arbejdstiden. Svarene er vist i figur 2 nedenfor. 7

8 Figur 2: Følger virksomheden med i de ansattes brug af sendt i arbejdstiden? Procent Nej, aldrig Ja, i særlige tilfælde hvor der er mistanke om misbrug Ja, altid Virksomheden følger indholdet af private Virksomheden følger omfanget af private Størstedelen af virksomhederne følger hverken med i indhold eller omfang af sendt i arbejdstiden. En del gør det dog i visse tilfælde, hvor der er mistanke om misbrug. 24 procent følger i særlige tilfælde med i indholdet af de ansattes , mens en tredjedel af virksomhederne registrerer antallet af afsendte og modtagne mail. Endelig er der en procent af virksomhederne, som altid følger såvel omfang som indhold af de ansattes . Tilsvarende med overvågning af elektronisk post vælger nogle virksomheder at følge de ansattes brug af internettet. I alt er der 40 procent af virksomhederne som i særlige tilfælde følger med i indholdet af de internetsider, de ansatte besøger, mens 41 procent registrerer omfanget af de ansattes brug af internet på arbejdspladsen. Derudover er der 3 procent, som altid følger indholdet og 4 procent, der følger omfanget. Figur 3: Følger virksomheden med i de ansattes brug af internet i arbejdstiden? Procent Nej, aldrig Ja, i særlige tilfælde hvor der er mistanke om misbrug Ja, altid Virksomheden følger indholdet af privat brug af internet Virksomheden følger omfanget af privat brug af internet 8

9 Som tidligere beskrevet er virksomheden i sin gode ret til at følge med i de ansattes brug af e- mail og internet, når det kan begrundes med hensynet til drift, sikkerhed, genetablering og dokumentation samt kontrol af medarbejdernes brug. Det gælder dog ikke mærket privat, der ikke må læses. Betingelsen for overvågning og kontrol er imidlertid, at medarbejderne på forhånd er klart informeret om virksomhedens politik. Af de ledere, der deltager i undersøgelsen, arbejder 45,5 procent på virksomheder de aldrig kontrollerer de ansattes brug af hverken eller internet. Andre 46,9 arbejder på virksomheder, hvor man har valgt at overvåge en større eller mindre del af medarbejderes elektroniske kommunikation og informationssøgning. Begge grupper af virksomheder har truffet et valg i forhold til deres ansatte. Den resterende gruppe af virksomheder, der udgør 7,5 procent af alle, befinder sig derimod i en gråzone, hvor de overvåger de ansatte uden på forhånd at have orienteret om det. Figur 4: Er de ansatte orienteret om, at virksomheden kan følge brugen af og internet? Ja, medarbejderne er orienteret 46,9% Virksomheden følger aldrig brugen af og internet 45,5% Nej, medarbejderne er ikke orienteret 7,5% Medarbejderne skal informeres, når overvågning og kontrol kan finde sted. Dermed er ikke sagt, at virksomheden skal informere en enkelt medarbejder, hvis den pågældende for eksempel er under mistanke for at overtræde virksomhedens retningslinier på området, og man derfor vælger, at undersøge sagen nærmere. Lederne i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvem der underrettes, før der tages initiativ til at kontrollere en enkelt medarbejders brug af og/eller internet. Svarene fremgår af tabel procent af virksomhederne vælger at informere den ansatte, der er genstand for undersøgelsen, hvilket må formodes at have en præventiv virkning mod et eventuelt fortsat misbrug. På godt halvdelen af virksomhederne informeres den nærmeste chef, mens en eventuel tillidsrepræsentant inddrages på 15 procent af virksomhederne. Kun i 3 procent af tilfældene vælger man også at orientere den ansattes faglige organisation. 9

10 Tabel 3: Hvem orienteres, hvis virksomheden undersøger en medarbejders brug af e- mail og internet? Andel af de virksomheder, der svarer, at de altid eller i visse tilfælde følger de ansattes brug af og/eller internet Den ansatte 42 Den nærmeste chef 53 Tillidsrepræsentant 15 Faglig organisation 3 Ingen 7 Ved ikke 26 Det har været muligt at svare ja til flere af spørgsmålene, hvorfor totalen er over 100% I næsten halvdelen af de tilfælde, hvor en virksomhed vælger at undersøge en medarbejders eventuelle misbrug af og/eller internet på arbejdspladsen, tages den øverste chef med på råd. Det sker på 47 procent af de virksomheder, som overvåger alle eller enkelte medarbejderes elektroniske kommunikation og informationssøgning på nettet. På 38 procent af virksomhederne er den nærmeste chef med til at træffe beslutningen, mens IT-chefen spørges i 35 procent af tilfældene. Endelig inddrages personalechefen på 17 procent af virksomhederne. Alt i alt bliver beslutninger om en eventuel overvågning altså truffet højt oppe i ledelseshierarkiet på virksomhederne, hvilke må tolkes som, at det ikke blot er en uovervejet beslutning fra en enkelt leders side, men derimod en handling, som gennemtænkes nøje og som formentlig også sker efter bestyrket mistanke. Tabel 4: Hvem træffer beslutningen om at undersøge en medarbejders brug af og internet? Andel af de virksomheder, der svarer, at de altid eller i visse tilfælde følger de ansattes brug af og/eller internet Den nærmeste chef 38 Øverste chef 47 Personalechef 17 IT-chef 35 Andre i IT-afdelingen 9 Andre 3 Ved ikke 14 Det har været muligt at svare ja til flere af spørgsmålene, hvorfor totalen er over 100% Retningslinier for brug af og internet Som det allerede er nævnt flere gange, skal virksomhederne informere medarbejderne, hvis der på nogen måde foregår overvågning eller kontrol af brugen af internet og . Derudover kan virksomheden (og de ansatte) have interesse i, at præcisere retningslinier for, hvad der anses for acceptabelt på dette område. Informationen kan selvfølgelig gives på mange måder, men i forhold til en eventuel senere tvist er det oftest en fordel at formulere og nedskrive egentlige retningslinier. Som det fremgår af figur 5, har 48 procent af virksomhederne i dag nedskrevne retningslinier. Almindeligvis er det ledelsen, der udstikker retningslinierne, men i godt 7 procent af tilfældene er de ansatte blevet taget med på råd. Det er især de mindre virksomheder, der ikke har nedskrevne retningslinier. Hvor to ud tre virksomheder med flere end 500 ansatte har formuleret og nedskrevet en politik, er det kun en ud af tre af virksomheder med færre end 50 ansatte. Figur 5: Har virksomheden nedskrevet retningslinier for de ansattes brug af private og internet i arbejdstiden? 10

11 Ja, der er indgået en aftale med repræsentanter for personalet 7,3% Ja, ledelsen har udstukket retningslinier 40,5% Nej 52,2% Indholdet af retningslinierne spænder over en række forskellige problemstillinger, der berører de ansattes brug af og internet. I nogle tilfælde er der tale om egentlige forbud, mens der i andre tilfælde henstilles til, at den pågældende aktivitet begrænses. Indholdet af retningslinierne fremgår af tabel 5. Mest restriktiv er virksomhederne med hensyn til afsendelse af fra virksomhedens adresse med et indhold, der kan skade virksomhedens image. 83 procent af virksomhederne (der har nedskrevne retningslinier) har et egentlig forbud på dette område. Herefter følger besøg på internetsider med pornografisk indhold og sider med diskriminerende indhold i forhold til køn, race, seksuel orientering, religion eller politisk observans. Forbud bruges altså i størst omfang på områder, der har med virksomhedens image og etik at gøre. Hensynet til virksomhedernes datasikkerhed har også en fremtrædende plads i de nedskrevne retningslinier. Således har 51 procent et forbud mod at downloade programmer og lignende fra internettet, hvilket er en hyppig årsag til, at der kommer virus ind i virksomhederne. De områder, der vedrører medarbejdernes tidsforbrug er oftere formuleret i blødere vendinger, hvor der henstilles til et begrænset forbrug af muligheden for at modtage og sende private e- mail samt at besøge informationer på nettet i privat øjemed. Således har kun 13 procent af virksomhederne et egentligt forbud mod at surfe privat på nettet, mens 68 procent henstiller til, at det begrænses. 11

12 Tabel 5: Hvad er indholdet af retningslinierne for brug af og internet? (Alle tal i procent) Det er forbudt Der henstilles til at det begrænses Det er tilladt uden begrænsninger Der er ingen retningslinier på dette område Afsendelse af med indhold der kan skade virksomhedens image Besøg på internetsider med pornografisk indhold Besøg på internetsider med diskriminerende indhold i forhold til køn, race, seksuel orientering, religion eller politisk observans Downloading af programmer og lignende fra internettet Besøg i chatrooms Privat brug af internet i arbejdstiden Afsendelse af private i arbejdstiden fra egen adresse Privat brug af internet på hjemme-pc hvor arbejdsgiveren betaler forbindelsen Afsendelse af private i arbejdstiden fra virksomhedens adresse Et samlet karakteristik af virksomhedernes retningslinier er altså, at der værnes om virksomhedens image og etiske standard lige som at datasikkerheden prioriteres højt. Med hensyn til medarbejdernes tidsforbrug er der oftere tale om frihed under ansvar. Denne karakteristik understreges af de bevæggrunde, der ligger bag formuleringen af virksomhedernes retningslinier, der fremgår af tabel 6. Det er tillagt størst betydning, at virksomheden har ønsket at begrænse risikoen for virusangreb og undgå hacking udefra. Samtidighed har der ligget et klart ønske om at få klarere retningslinier og fjerne tvivl om, hvad der er tilladt. Mindst betydning har det haft, at man ønskede at begrænse medarbejdernes tidsforbrug. Tabel 6: Hvad var baggrunden for at indføre retningslinier for brug af og internet i arbejdstiden? (Alle tal i procent) Meget stor betydning Stor Betydning Mindre betydning Uden betydning Begrænsning af risiko for virusangreb Datasikkerhed (undgå hacking) For at få klarere retningslinier og fjerne tvivl om, hvad der er tilladt Af hensyn til virksomhedens image (ved afsendelse af ) For at mindske belastningen af virksomhedens servere Medarbejdernes tidsforbrug

13 Sanktioner Der dukker med jævne mellemrum sager op, hvor medarbejdere er blevet fyret for brud på virksomhedens retningslinier for brug af og internet. Hidtil har det imidlertid været vanskeligt at få et overblik over omfanget af sanktioner over for medarbejderne. Undersøgelsen viser, at der på 28 procent af de danske virksomheder har været sager, hvor man har givet en eller flere medarbejdere en påtale for misbrug af og internet. 8 procent har følt sig nødsaget til at give en advarsel, mens 4 procent af virksomhederne har fyret medarbejdere. Endelig er 2 procent skredet til øjeblikkelig bortvisning. Der tegner sig altså et billede, hvor der ikke kun er tale om enkeltsager, men derimod et stort antal virksomheder, der har håndhævet sanktioner over for ansatte. Det er måske et af de bedste argumenter for, at alle virksomheder får nedskrevne retningslinier. Dels for at de ansatte dermed ved, hvad de har at rette sig efter, dels for at lette ledelsen af arbejdspladsen og dels for at stå bedre i en eventuel retslig tvist. Tabel 7: Har der været tilfælde, hvor medarbejdernes brug af eller internet har ført til: Andel af virksomhederne Påtale 28 Advarsel 8 Afskedigelse 4 Bortvisning 2 Kommunikationskultur Hidtil har undersøgelsen koncentreret sig om retningslinier og eventuelt misbrug af og internet i arbejdstiden. Et andet aspekt af de nye informationsteknologier, er om de effektiviserer arbejdet og intern såvel som ekstern kommunikation, eller om det i sidste ende er blevet tidsrøvere, der stjæler unødvendig meget tid af arbejdsdagen. Efterhånden har mange virksomheder etableret et intranet, hvor det er muligt at give medarbejderne generelle informationer om, hvad der sker i virksomheden. Det kan mindske antallet af de mange interne mail, hvor man gerne vil informere hele virksomheden så godt som muligt, men hvor man af til ender med at forstyrre og irritere mange. Af de store virksomheder med over 500 medarbejdere har 92 procent i dag et intranet. Af virksomheder med færre end 50 ansatte er det kun lige godt halvdelen, som har et intranet. Hvor intranet til generelle informationer mellem de ansatte vinder hastigt frem på især de store virksomheder, er det tilsyneladende sværere at indføre en kultur på virksomhederne, hvor man forsøger at begrænse antallet af . Kun hver femte leder arbejder på en virksomhed, hvor man bevidst forsøger at forstyrre kollegerne mindst muligt med . 13

14 Figur 6: Virksomhedens interne kommunikationskultur fordelt efter antallet af ansatte Procent Virksomheden har et intranet, der bruges til generel information Virksomheden har en kultur, der søger at begrænse antallet af e- mail Over 500 Lederes brug af Lederne i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvor stor en del af deres egen arbejdstid, der går med arbejdsrelateret brug af og internet. Fra at være et stort set ukendt værktøj for lederen er den elektroniske kommunikation og informationssøgning steget til at udgøre 15 procent af den samlede arbejdstid. Med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for ledere på 43 timer 3, svarer det til, at 6,5 time om ugen går med besvarelse af og brug af internettet. Ledernes skønnede tidsforbrug fremgår af tabel 8. Der er betydelige forskelle mellem de forskellige brancher. Ledere i industrien bruger i gennemsnit 13,9 procent af deres tid på arbejdsrelateret brug af og internet, mens det drejer sig om 22,0 procent af tiden inden for IT og databehandling. Mindst tid bruger ledere i amter og kommuner, hvor det er knap 12 procent af arbejdstiden. Tabel 8 viser også ens betydning som afløser for direkte kommunikation. På mindre virksomheder bruges der væsentlig mindre tid på elektronisk kommunikation, og det må formodes, at lederen i højere grad har en direkte kontakt til de ansatte og lederkolleger end på de helt store virksomheder. 3 Ledernes lønstatistik

15 Tabel 8: Lederens tidsforbrug på og internet Del af ledernes arbejdstid, der skønnes at gå til arbejdsrelateret brug af og internet (procent) Råstofudvinding og landbrug 11,3 Fremstillingsvirksomhed 13,9 Energi- og vandforsyning 17,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 13,6 Handel-, hotel og restaurationsvirksomhed 13,0 Transport og telekommunikation 18,2 Finansiering og forretningsservice 19,7 IT og databehandling 22,0 Offentlig virksomhed: Stat 15,4 Amter 11,5 Kommuner 11, ansatte 12, ansatte 15,1 Over 500 ansatte 16,9 Alle virksomheder 15,0 Undersøgelsen viser altså, at en god del af ledernes arbejdsdag går med brug af og internet, og at der på de færreste virksomheder er en kommunikationskultur, der direkte søger at begrænse omfanget af interne . Spørgsmålet er imidlertid, om lederne anser det som et problem. Svarene i tabel 9 viser, at 36 procent af lederne mener, at læsning og besvarelse af tager for stor en del af arbejdstiden og 43 procent synes, at de modtager for meget unødvendig information via . Alligevel er tilfredsheden med stor. Ifølge lederne har det lettet kommunikationen med medarbejdere og ikke mindst med forretningsforbindelser. I alt svarer 94 procent, at de ikke ville ønske at være uden på trods af, at det kan være en tidsrøver. Tabel 9: Ledernes brug af Andel af lederne, der er enige i følgende udsagn Læsning og besvarelse af tager for stor en del af min arbejdstid 36 har lettet min kommunikation med mine medarbejdere 75 har lettet min kommunikation med mine forretningsforbindelser 91 Jeg modtager for meget unødvendig information over 43 Jeg ville ikke ønske at undvære

16 Om undersøgelsen Ledernes Hovedorganisation har oprettet et LederPanel, der består af et bredt udsnit af ledere fra alle niveauer og brancher i dansk erhvervsliv. For at sikre en bred sammensætning af panelet er resultaterne vægtet, så de svarer til erhvervsstrukturen i Danmark. LederPanelet består af ledere, og de 799 indkomne svar giver dermed en svarprocent på 53. Den høje svarprocent og den brede sammensætning af panelet sikrer en stor pålidelighed i undersøgelsens resultater. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse juni

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen.

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen. Personalehåndbog Personalehåndbogens målsætning Strategi og mål m.m. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen Bestyrelse 1 Organisationsdiagram 6. Vores målsætning Politikker

Læs mere

Udgivet af DANSK ERHVERV

Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Internet og e-mail 2008 gode råd om INTERNET OG E-MAIL Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Retningslinjer 3 3. Privat brug af Internet og e-mail

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT

Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT Jan Trzaskowski - www.legalriskmanagement.com - Politik for medarbejderes brug af virksomhedens IT Jan Trzaskowski og Benjamin Lundström Jan Trzaskowski og Benjamin Lundströms artikel og checkliste vedrørende

Læs mere

It-sikkerhed i Dansk Supermarked

It-sikkerhed i Dansk Supermarked It-sikkerhed i Dansk en kort introduktion It-sikkerhed i Dansk 1 Velkommen som it-bruger i Dansk Kære medarbejder Brug af it er for mange i Dansk en naturlig del af arbejdsdagen. Hvis vi skal sikre vores

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen

Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen Gode råd om... Medarbejderes anvendelse af eget it-udstyr på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er BYOD/Consumerization? 3 Fordele ved BYOD 4 Ulemper ved BYOD 4 3. Hvordan indretter virksomheden

Læs mere

Vejledning om virksomhedens personalepolitik. privat telefoni brug af IT-udstyr afsendelse og modtagelse af private mails mv.

Vejledning om virksomhedens personalepolitik. privat telefoni brug af IT-udstyr afsendelse og modtagelse af private mails mv. Vejledning om virksomhedens personalepolitik for privat telefoni brug af IT-udstyr afsendelse og modtagelse af private mails mv. August 2012 2 IT - O G MA I L - P O L ITIK En virksomhed er som arbejdsgiver

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling

Guide til sikker it. Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Guide til sikker it Daglig brug Programmer E-mail Internet Databehandling Hvilke retningslinjer skal du følge som it-bruger i Hillerød Kommune? Indhold Daglig brug af din computer 4 Computere, programmer

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Sygefravær En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Oktober 2002 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Holdning til medarbejdernes

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Hvilke retningslinjer skal du følge som bruger i Norddjurs Kommune?

Hvilke retningslinjer skal du følge som bruger i Norddjurs Kommune? Hvilke retningslinjer skal du følge som bruger i Norddjurs Kommune? Som bruger i Norddjurs Kommune er du ansvarlig for det, du foretager dig på din computer og for de oplysninger, som du gemmer. Det betyder,

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø. Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Om mobning, sexchikane og lederens håndtering af dårligt arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Sammenhæng mellem

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

IT-regler gældende for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

IT-regler gældende for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole IT-regler gældende for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Retningslinjer for studerende og medarbejdere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vedrørende brugen af organisationens IT-ressourcer 1

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Loven om TV-overvågning med kommentarer

Loven om TV-overvågning med kommentarer Loven om TV-overvågning med kommentarer Folketinget vedtog 1. juni 2010 en ændring af Lov om tv-overvågning, som udvider adgangen til tvovervågning for boligorganisationer og idrætsanlæg- se side 4. Lovens

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere

Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Vejledning om arbejdstid for mobile arbejdstagere Forord 3F s transportgruppe har i løbet af 2005 gennemført en lang række medlemsmøder over hele landet med temaet De nye arbejdstidsregler. Langt over

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Afskedigelse af medarbejdere

Afskedigelse af medarbejdere Afskedigelse af medarbejdere At afskedige en medarbejder er en vanskelig opgave, som kræver både omtanke og empati. Denne håndbog giver nogle gode råd til, hvordan en afskedigelse gennemføres bedst muligt.

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser Sagsnr. 11-0115 - - 28.01.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser FTF viser i en ny undersøgelse, at forholdsvis mange FTF

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune

Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune Arbejdsmiljøguide for Odder Kommune 1. Politikker Logpolitik Dok. Nr. 1.12 Version: 1 Niveau: 2 Dato 050508 Side 1 af 9 Logpolitik Formål At fastlægge og beskrive ansvar, pligter og konsekvenser når medarbejdere

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere